Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 19
Offentligt
1960518_0001.png
.
Udvalget for Landdistrikter og øer 2017-16
UL0AIm.del Bilag 104
Offentligt
KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
.
Forslag om at etablere frilandsbyer som forsøgsordning
benævnt Innovationslandsbyer
—
13. AUGUST2018
SEKTION FOR
LANDSKABSARKITEKTUR OG
I forlængelse af en spændende debat med medlemmer fra Udvalget for
Landdistrikter og Øer på Folkemødet på Bornholm 201$ tillader jeg mig hermed at
fremsende et forslag om, at der etableres frilandsbyer Innovationslandsbyer
som forsøgsordning.
—
-
PLANLÆGNING
ROBERTHUS
TYBOVEJ 2
DK-6040 EGTVED
Som flere også bemærkede i debatten på Bornholm er baggrunden, at der
trænges til flere visioner og nyskabelser i Ianddistriktspolitikken i en tid, hvor der
er store, nye potentialer for mere udvikling dér. Mange landsbyer er meget
aktive, men vil også gerne selv noget andet og nyt. Historisk set har landsbyer
taget en rolle som innovatør, oprindeligt feks. gennem andeisbevægelsen, og i
nyere tid gennem etableringen af funktioner og virksomheder, som nu tilhører
nogle af landets mest succesrige, feks. Thise Mejeri. Og mange vil gerne skabe
mere, end de gør i dag.
De oplever dog snærende bånd og snubletråde og holder sig til det sikre.
Potentialer forny udvikling og forandring i landsbyerne indfris derfor ikke i det
mulige omfang, i en tid hvor vi ellers står med stærke kort på hånden i medfør af
digitaliseringen (den fjerde industrielle revolution). Fortsat må det ikke desto
mindre forventes, at landsbyerne selv skal gå forrest i skabelsen af egen udvikling1
og brug af de nye muligheder.
Forslaget her handler særligt om at skabe visioner og løsne op, fjerne barrierer og
give incitamenter, så landsbyerne tager fat på og driver grænsebrydende
(ROLIGHEDSVEJ 23 1958 FRB C)
DIR
+45 30S8 9820
[email protected]
REF HWT
1Her skal det tilføjes, at nogle nye landsbyer ser dagens lys, båret frem af visionære
udflyttere fra storbyerne, som søger fællesskaber og nye rammer for tilværelsen.
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Dialogmøde om frilandsbyer som forsøgsordning
1960518_0002.png
udviklingsinïtiativer2. Her skal der peges på, at Udvalget for levedygtige landsbyer i
deres anbefalinger tangerer dette behov, men at det ikke har opstillet konkrete
anbefalinger3. Dets anbefalinger ligger snarere inden for planlovens område, og
det lovforslag, som foreligger i forlængelse af dets arbejde, vil ikke kunne dække
behovet for en fri)andsbyordning, der handler om meget mere, end hvad
planloven og sikring af fysiske rammer handler om. Dette initiativ kan være med
til at vise nogle veje og komme med konkrete anbefalinger.
Hvad landsbyerne hver især skal have frihed til vil hænge sammen med deres
lokale strategier og konkrete initiativer, og de barrierer, der opstår. Selvfølgelig
skal det ske inden for visse rammer4. Det er netop et led i forsøget at afdække de
mest afgørende barrierer i de forskellige sammenhænge.
Bare for at antyde eksempler på emner, som frilandsbyer kunne tage op, kan
nævnes: overtagelse af opgaver og nye driftsformer inden for velfærdsservice
(feks. børne- og ældreområderne), transport, skabelse og drift af nye erhverv i
fællesskabet, sikring af lokal finansiering, cirkulær økonomi ifm. forsyning og
affald, fælleseje og drift af jord, boliger og erhverv samt organiseringsformer, der
gør dem juridisk og på anden måde i stand til at varetage opgaverne.
Et pilotprojekt kan være med til at afdække, hvad landsbyer måtte tage fat i under
en frilandsbyordning og hvilke barrierer, der i givet fald mødes og evt, skal
ophæves.
Mere konkret
SIDE2AF3
Derfor foreslås udvalget at bane vejen for en forsøgsordning, hvor det antageligt
er hos Indenrigsministeriet, man skal starte. Udvalget kunne derefter invitere
landsbyer til at byde sig ind som kandidater med forslag til visioner, og hvad de vil
tage fat i, og hvilke regler mv. som man ønsker sig fri af. Hvordan ordningen skal
indrettes og administreres samt hvilke udvælgelseskriterier, har jeg ikke bud på
p.t.
2
planlovens område (fysisk planlægning). Omdannelseslandsbyer beror desuden på
kommunernes indsats, og de kan højst udpege to landsbyer hvert fjerde år.
I
forslag til lovændringer
i
medfør af udvalgets anbefalinger er der lagt på til, at der
i
planloven skal være en paragraf om, at kommunerne skal udarbejde strategier for
landsbyernes udvikling. Det kan dog alene blive
i
regi af den fysiske planlægning, som
langtfra giver de eneste barrierer og kan dække egentlige udviklingstiltag, herunder feks.
med Økonomiske virkemidler. Der er heller ikke lagt op til, at landsbyerne skal gøre frie og
være de primære aktØrer i det arbejde.
Der findes eksempler på at landsbyer har opnået ændringer i lovgivningen. Her tænkes
bla, på Fejø, der fik mulighed for at videreføre deres lille skole ved at der blev foretaget
ændringer i lovgivningen om satelitskoler.
omdannelseslandsbyer,
men en frilandsbyordning går videre end til alene at handle om
I
den seneste version af planloven er der hjemlet mulighed for såkaldte
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Dialogmøde om frilandsbyer som forsøgsordning
1960518_0003.png
Det skal også medtænkes,
t
landsbyerne antageligt vil få behov for visse
økonomiske midler for at kunne træffe de nødvendige forholdsregler til at blive og
forsøge sig som Innovationslandsby, f.eks. til indkøb af den viden, de ikke selv
måtte være i besiddelse af.
Parallelt hermed og evt, som et led i processen kan jeg foreslå et forsøgsprojekt.
Det skal undersøge en sådan ordning indledningsvist i enkelte landsbyer: hvilke
visioner for en frilandsby, hvad vil de konkret tage fat på og hvordan, hvilke
barrierer vil de møde osv.? Den eller de kommuner, de er en del af, skal i øvrigt
være positivt indstillet.
Det initiativ skal dog ikke opfattes som en nødvendig forudsætning for udvalgets
arbejde med forsøgsordningen som sådan. Men det kan være et springbræt, og
dets seriøsitet og resultater vil utvivlsomt blive styrket af en formuleret
sammenhæng.
Måske ser udvalget også andre fremgangsmåder. Skulle der være et ønske om
det, deltager jeg gerne i et møde om ideen.
SIDE 3 AF 3
Med venlig hilsen
Hanne Wittorff Tanvig
Sen iorrådgiver
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Dialogmøde om frilandsbyer som forsøgsordning
1960518_0004.png
Oplæg til dialogmøde om forsøgsordning som frilandsbyer
—
ULØ
Efter forslàg og foretræde om etablering af en forsøgsordning for frilaridsbyer og Øsamfund afholdes et
dialogmøde, hvor forslaget skal drøftes mere indgående. Se tidligere oplæg.
Kort skrevet skal en forsøgsordning give udvalgte landsbyer og mindre øer mulighed for at udvikle og
demonstrere strategier, der afprøver og skaber nye udviklingsperspektiver. Det vil kræve dispensationer og
nye modeller ift. lovgivning, andre regelsæt og forvaltning. Landsbyerne og de mindre Øer skal selv
formulere strategierne, og inden vi kender dem, kan vi ikke præcist udpege, hvilke love, regelsæt og
forvaltninger, der vil blive tale om det er også en del af forsøget at afklare det.
—
Nedenfor er givet nogle mulige eksempler på temaer og relevante love mv.
Mulige temaer
•
Sikring af lokal dagligvareforsyning, f.eks. udbringning af varer fra lokal købmand, og omsorgsservices,
f.eks. hjemmepleje, til immobile, herunder seniorer. Det kunne være etablering af en lokal enhed med
‘SOSU-assistenter’, evt, i partnerskab med kommunen
Nye løsninger på personbefordring. Det kunne være etablering af en lokal enhed, der driver en eller
flere landsbybusser og andre transportmidler, evt, i partnerskab med andre
Sikring af attraktive lejeboliger både for seniorer, som kan blive boende lokalt og som dermed frigiver
deres normalt store ejerboliger, og for udefrakommende (som prøveboliger), evt, i partnerskab med
boligselska b
Fælles ejerskab til jord, dyrkning mhp. på fødevareforsyning og lokal undervisning, evt, i partnerskab
mellem landmænd og borgere
Cirkulær økonomi (affald/energi) på lokalt niveau, evt, i partnerskab med kommunen
Etablering og drift af et kreativt miljø for distancearbejdere, hobbyiværksættere og andre lokale med
erhvervslignende interesser, f.eks. omdannelse og drift af en nedlagt landbrugsejendom
Etablering og drift af fleksible fribørnehaver, friskoler og efterskoler, herunder regelsæt for elevtal
Fleksible løsninger på styring af færgedrift
Mere lokalt selvstyre
Flere lokale hænder, arbejdspladser og fælles økonomiske aktiviteter, f.eks. drevet efter princippet om
socialøkonomisk aktivitet, hvor flere af de ovennævnte funktioner kan være rummet
Og mange andre
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Flere af ovenstående vil givetvis blive kombineret, f.eks. under en paraply om at etablere ‘et særligt
attraktivt sted for seniorer’.
Eksempler på love, regelsæt og forvaltninger, som vil kunne støde an
Nogle af ideerne vil helt eller delvist kunne føres ud
i
livet inden for den eksisterende lovgivning og
forvaltning, såfremt snilde og parathed kan resultere i særlige aftaler med de relevante forvaitninger. Til
gengæld vil der generelt være behov for en anden organisering i landsbyerne og på de mindre Øer end den
normalt forekommende. Normalt findes løse organiseringer eller almennyttige foreninger, hvor de nye
tiltag vil fordre andre organiseringer juridisk/økonomisk set.
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Dialogmøde om frilandsbyer som forsøgsordning
1960518_0005.png
Her skal det tilføjes, at der p.t. ikke findes én juridisk/økonomisk model, som kan dække alle ovenstående
temaer af, hvorfor der også skal tænkes
i
et fletværk af forskellige konstruktioner, almennyttig forening
med særlige vedtægter kombineret med a.m.b.a., ApS, fond etc.
Det skal også tilføjes, at det generelt er vanskeligt, om ikke umuligt, at landsbyerne og de mindre Øer kan
generere en økonomi, som kan indgå i generel drift.
I sig selv er der altså også behov for at etablere juridisk/økonomiske løsninger, som kan understøtte
landsbyer og de mindre Øer, der vil være mere selvberoende
Ellers er det, i tilfældig orden, givetvis:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Styrelsesloven (uddetegering af kom petencer)
Kommunalfuidmagten (mulighed for kommunal medfinansiering af økonomisk aktivitet)
Planloven og kommunernes (lokal)planlægning
Naturbeskyttelsesloven, f.eks. strandbeskyttelseslinjen især på de mindre øer
Lov om trafikselskaber
Lov om færgedrift
Love inden for beskæftigelses- og arbejdsmarkeds- samt socialpolitik
Landbrugsloven
Love på børneinstitutions- og skoleområdet
Miljølovgivning (affaldsområdet)
Lejeloven
Ogmangeandre
-
Grundlæggende spørgsmål på dialogmødet
Hvordan kan en proces tilrettelægges? Her kan en flertrinsraket foreslås: a. Åben invitation og
prækvalificering af et antal landsbyer og mindre øer, b. Identifikation af lovgivnings- og
forvaltningsmæssige barrierer på baggrund af deres visioner og strategiforslag, c. Udvælgelse af de mest
perspektivrige og aftaler om dispensationer mv., d. Forsøg og evaluering.
Hvilke kriterier kan gøre sig gældende for udvælgelse? I første runde: a. Grænsebrydende vision og
strategi, b. Lokal kapacitet, c. Kommunal interesse, I anden runde: d. Realistisk mulighed for
dispensation(er) mv. samt for finansiering og operationalisering af forsøget.
Hvilken tidshorisont kan gøre sig gældende? Det kan vare fire år inden første evaluering, men selve
forsøget vil næppe kunne afvikles inden for den horisont.
Hvem skal drive ordningen og stå for udvælgelse mv.? Det kan få en ministeriel forankring, evt.
Erhvervsministeriet. Forslaget kan evt, kobles sammen med en ændring i planloven for så vidt angår
kommunernes udarbejdelse af strategier for landsbyer’ (efter anbefalinger fra Udvalget for levedygtige
landsbyer), såfremt lovforslaget vedtages, I stedet for at oprette en ny pulje, kan det overvejes, om det er
muligt at udvide Landdistriktspuljen, såfremt det er muligt at udmønte og administrere ordningen som
foreslået
i
Øvrigt. Under alle omstændigheder er der behov for et fagligt sekretariat, som både kan
‘Landsbystrategier (og strategier for de mindre øers udvikling) bør handle om mere end det, som den kommunale
planlægning kan håndtere, og initiativet samt indholdet bør desuden udgå fra lokalt hold.
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Dialogmøde om frilandsbyer som forsøgsordning
1960518_0006.png
administrere ordningen i sit hele, udarbejde kriterier og monitorere, være bindeled til ministeriet samt ikke
mindst bistå de udvalgte landsbyer og mindre Øer og være ‘liaison officer’. Sekretariatet bør etableres
decentralt og i det daglige være tæt på målgruppen. Det kunne oprettes under en ordning om
myndighedsbetjening svarende til en, som er indgået med IGN.
Hvor stor en Økonomisk ramme? Der bør afsættes min. 10 kt. fra Finansloven til at forberede og drive
forsøgsordningen, idet finansiering af de konkrete aktiviteter navnlig skal findes i andre kilder. De 10 mio.
skal dække udgifter til opstart, nogle af landsbyerne og de mindre øers udgifter i forberedelsesarbejdet
samt sekretariatsbetjeningen.