UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om Fremtidens meritering - Afrapportering og anbefalinger fra udvalget for bedre meritering i dansk forskning, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Fremtidens

meritering

Afrapportering og

anbefalinger fra udvalget

for bedre meritering i

dansk forskning

April 2019

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om Fremtidens meritering - Afrapportering og anbefalinger fra udvalget for bedre meritering i dansk forskning, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fremtidens meritering

Udgivet af

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Bredgade 40

1260 København K

Tel.: 3544 6200

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93706-53-8

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Indhold

Indledning

1.1 Udvalgets arbejde

1.2 Udvalget

Sammenfatning og anbefalinger

Meritering

Meritering af forskning

4.1 Fremragende forskningsmiljøer

4.2 Open Science

4.3 Sikring af forskningens kvalitet

4.4 Anbefalinger

4.5 Eksempler på en bredere meriteringspraksis

Meritering af undervisning

5.1 Bedømmelse af undervisningskompetencer

5.2 Øget synlighed og anvendelse

5.3 Udvikling og sparring

5.4 Anbefalinger

Meritering af videnspredning

6.1 Ledelsesmæssigt ansvar for anerkendelse af videnspredning

6.2 Forskellige former for videnspredning

6.3 Samarbejder med private aktører

6.4 Myndighedsbetjening og rådgivning

6.5 Vidensformidling og forskningskommunikation

6.6 Anbefalinger

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Bilag

Bilag 1 Udvalgets kommissorium

Bilag 2 Kortlægning af den internationale meriteringsdagsorden

Bilag 3 Kortlægning af meritering på de danske universiteter

Bilag 4 Oversigt over undervisningsportfolio

Litteraturliste

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Indledning

Forskningen gavner samfundet via en lang række kanaler og aktiviteter – nye opdagel-

ser og dybere forståelse, løsninger af samfundsudfordringer og uddannelser af høj kvali-

tet. Imidlertid er der en opfattelse af, at forskere i Danmark og internationalt primært

belønnes for, hvor de publicerer, hvor meget de publicerer, og hvor meget disse publika-

tioner citeres af andre forskere. Med afsæt i regeringens strategi: ”Danmark - klar til

fremtiden”, er det besluttet at undersøge, om man kan etablere mere tydelige og dæk-

kende meriteringsstrukturer, der fremmer flere aspekter af forskernes arbejde.

Publicering og kvalitetssikring gennem fagfællebedømmelse er og skal fortsat være en

hjørnesten i videnskaben og er i sig selv en sund mekanisme. Men i forhold til universite-

ternes centrale samfundsmæssige rolle er publicering kun én af mange opgaver, som

det videnskabelige personale skal varetage. Derfor er der behov for i højere grad at me-

ritere flere aspekter af det videnskabelige personales arbejde og dermed skabe incita-

ment til, at disse løftes til samme excellente niveau som forskningen.

Hvad der er og bør være meriterende i en forskerkarriere har udviklet sig til en væsentlig

international diskussion over det seneste årti. Forskningens globalt stigende omfang og

samfundsmæssige betydning gør, at dette er mere end bare en intern akademisk debat.

Meriteringen af forskere er et af de parametre, der på et overordnet niveau styrer, hvad

der bliver prioriteret og kommer ud af de meget store samfundsmæssige investeringer,

der gøres i forskning på globalt plan. Derfor er det en debat, som både politisk og aka-

demisk er vigtig.

Den aktuelle meriteringsdebat er dels et produkt af den tiltagende brug af snævre

kvantitative bibliometriske meriteringsindikatorer, og springer dels ud af udviklingen af

et bredere syn på universiteternes rolle i samfundet. Internationalt er der således to

spor i debatten. Det ene handler om, hvordan forskningen i sig selv bedømmes og beløn-

nes, og det andet handler om den underprioriterede akademiske meritering af andre

vigtige aktiviteter som del af det videnskabelige arbejde.

Udfordringerne er blandt andet, at jagten på publicering i prestigefulde tidsskrifter risi-

kerer at udfordre forskningens kvalitet, pålidelighed og relevans. Samtidig kan det store

fokus på forskning og artikelproduktion, der understøttes af de gældende finansierings-

strukturer, overskygge arbejdet med de mange andre resultater og anvendelsesmulig-

heder af forskning. Der er derfor behov for en meriteringspraksis, der understøtter vi-

denskabens grundlæggende karakter, som bør være nysgerrig, undersøgende, risikovillig,

åben, gennemsigtig, inddragende og reproducerbar.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

1.1 Udvalgets arbejde

Udvalget for bedre meritering i dansk forskning blev nedsat af uddannelses- og forsk-

ningsministeren i august 2018, på baggrund af regeringens forsknings og innovations-

politiske strategi "Danmark - klar til fremtiden" fra december 2017. Udvalget har til op-

gave at belyse meriteringsstrukturen i den danske forskningsverden og den internatio-

nale meriteringskontekst og levere anbefalinger til en bedre meriteringsstruktur. Udval-

get har til opgave at opstille konkrete modeller for mere dækkende meritering af for-

skere og belyse fordele og ulemper ved disse.

Kommissoriet for udvalget lægger op til en bred behandling af meritering og fremhæver

særligt meritering af forskning, undervisning og videnspredning. Udvalgets anbefalinger

er primært rettet mod universiteternes ledelser og medarbejdere. Det er udvalgets håb,

at rapporten kan være med til at skabe debat om fremtidens meritering af danske for-

skere.

Udvalget har som grundlag for sit arbejde fået udarbejdet to mindre kortlægninger af

henholdsvis den internationale debat om meritering og meriteringspraksis på danske

universiteter. Kortlægningerne er tilgængelige på ministeriets hjemmeside, og er resu-

meret i rapportens bilag 3 og 4. Videre har udvalget afholdt et seminar om meritering og

videnspredning med deltagelse fra en række interessenter. Seminaret har givet værdi-

fuldt input, som er afspejlet i rapporten.

1.2 Udvalget

Udvalget er nedsat som et uafhængigt eksternt udvalg sekretariatsbetjent af Styrelsen

for Forskning og Uddannelse. Udvalget består af otte medlemmer, der har dyb indsigt i

de akademiske meriteringsprocesser, og som tilsammen dækker en stor faglig bredde.

Udvalgsmedlemmer

•

Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet (formand)

Katrine Krogh Andersen, Forskningsdekan, Danmarks Tekniske Universitet

Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør, Villumfonden

Maja Horst, professor, Københavns Universitet, Institutleder

Kaare Aagaard, seniorforsker, Aarhus Universitet

David Budtz Pedersen, professor MSO, Aalborg Universitet

Kristine Niss, professor MSO, Roskilde Universitet, næstformand for Det Unge Aka-

demi

Per Holten-Andersen, rektor, Copenhagen Business School (frem til marts 2019)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Sammenfatning og

anbefalinger

Udvalget for bedre meritering i dansk forskning ser et behov for at kvalificere og nuan-

cere de meriteringsprocesser, der foregår på de danske universiteter i dag. Udvalgets

anbefalinger retter sig særligt mod den meritering af de videnskabeligt ansatte, der fo-

regår i forbindelse med fastansættelser og forfremmelser. Denne meriteringspraksis er

definerende for, hvilke forskere der ansættes på universiteterne, og hvilke incitamenter

der skabes for deres videnskabelige arbejde.

Der er behov for at meritere det videnskabelige personale for mere end blot det forsk-

ningsorienterede arbejde, og der er behov for at nuancere meriteringen af forskningsar-

bejdet i sig selv. Meriteringen af de videnskabeligt ansattes forskningsindsats skal

bygge på en substantiel fagfællebedømmelse, der forholder sig til alle væsentlige typer

af bidrag til forskningsresultater, og ikke primært til publikationer og bibliometriske in-

dikatorer. Samtidig skal meriteringen af de videnskabeligt ansatte bredes ud, og i højere

grad dække udviklingen og gennemførelsen af god undervisning, samt de mange aspek-

ter af videnspredning og videnformidling, som er væsentlige for anvendelsen af forsk-

ningen i samfundet.

Nedenstående formuleringer af udvalgets anbefalinger i punktform er udfoldet i de ef-

terfølgende kapitler.

Meritering af forskning

•

Den fulde bredde af væsentlige bidrag til forskningsresultater skal meriteres

og anerkendes på universiteterne

Bedømmelsen af forskningsmeritter i forbindelse med ansættelser skal være

substantiel og kvalitativt funderet

Meritering af undervisning

•

Undervisning skal være et fagligt domæne for de videnskabeligt ansatte præ-

get af åbenhed, sparring og faglig udvikling

Bedømmelsen af undervisningsmeritter skal altid indgå ved ansættelsen af vi-

denskabeligt personale

Universiteterne skal fastsætte normer for opkvalificering af undervisnings-

kompetencer

Der skal udvikles en ensartet dokumentationspraksis for undervisningskompe-

tencer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Meritering af videnspredning

•

Universitetskulturen skal generelt fremme vidensamarbejde med det omgi-

vende samfund

Stillingsopslag kan i højere grad lægge vægt på kvalifikationer inden for viden-

spredning

Øget fleksibilitet og brug af delestillinger understøttet af meriteringspraksis

kan understøtte tættere samarbejde om videnspredning

Brugen af peer review i forbindelse med myndighedsbetjening skal styrkes

Ny pris etableres for årets vidensamarbejde

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Meritering

Meriteringsudvalget betragter meriteringen af de fastansatte videnskabelige medarbej-

dere på universiteterne som den primære og væsentligste meritering i det danske forsk-

ningssystem. Denne meriteringspraksis er definerende for, hvilke forskere der ansættes

på universiteterne, og hvilke incitamenter der skabes for deres videnskabelige arbejde.

Det er universiteternes meritering, som i sidste ende er styrende for, hvilke opgaver de

videnskabelige ansatte lægger vægt på, og hvilke muligheder der er for at skabe en kar-

riere på et dansk universitet. Universiteternes meriteringspraksis afgør, om det for en

videnskabelig medarbejder er meriterende f.eks. at tilrettelægge relevant og udbytterig

undervisning, publicere højt citerede artikler eller etablere konkret samarbejde med en

virksomhed.

Forskning og undervisning er ligestillede på universiteterne. Men forskning af høj kvalitet

er selvsagt grundlaget for den forskningsbaserede undervisning og for universiteternes

videnspredning. Meriteringsudvalget ser derfor forskning som den mest afgørende for-

udsætning for de videnskabelige medarbejdere. Alle videnskabeligt ansatte på et uni-

versitet skal være dygtige, aktive forskere, og dette skal veje tungt, ikke mindst i den

første del af karrieren. Men på sigt bør alle videnskabeligt ansatte udvikle stærke kom-

petencer inden for undervisning og meriteres for dette.

Det er en kerneopgave for enhver universitetsforsker at undervise og bringe sin nyeste

viden og sit faglige overblik i spil sammen med de studerende. Involveringen af de stu-

derende i forskningen kan løfte undervisningskvaliteten og give unikke input til den vi-

dere forskningsproces. Derudover er forskningsbaserede uddannelser den primære og

væsentligste spredningsvej for forskningsbaseret viden ud i samfundet. Derfor er der

behov for en meriteringspraksis på de danske universiteter, der fremmer udvikling, til-

rettelæggelse og afholdelse af fremragende og nyskabende undervisning, der giver

størst muligt udbytte for de studerende.

Samtidig er det afgørende, at forskningen, som er grundlaget for universitetet, meriteres

retvisende, så der skabes hensigtsmæssige incitamenter. Det er ikke forskningens om-

fang, der skal være det afgørende, men dens kvalitet. Det er det substantielle videnska-

belige bidrag, der flytter videnskaben, som skal belønnes. Derfor skal meriteringspraksis

på universiteterne tydeligt fremme kvaliteten af forskningen. Udvalget er bevidst om, at

dette kræver en praksis, som er tilpasset de enkelte fagområder, men fremhæver, at det

i en hver sammenhæng er fagfællebedømmelse frem for skematiske optællinger, som

bør ligge til grund for universiteternes meritering.

Universiteterne agerer i en international kontekst, hvor de videnskabelige medarbejdere

opererer på et internationaliseret arbejdsmarked. Derfor må meriteringen altid ses i et

internationalt perspektiv. Dette forhold betyder, at de danske universiteter er underlagt

de store internationale linjer i akademisk meritering, men det efterlader alligevel et væ-

sentligt handlerum til at udfolde en meriteringspraksis, som er mere tydelig, nuanceret

og bredere end den gældende.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Meritering af videnskabeligt personale på universiteterne er en praksis, som udfoldes i

mange sammenhænge. Udvalget har valgt at fokusere på den meriteringsparksis, der

ligger til grund for ansættelser og forfremmelse af det fastansatte videnskabelige per-

sonale. Udvalget fokuserer altså på meritering i form af den målestok og de parametre

samt anvendelsen af disse, der ligger til grund, når en kandidat indstilles, bedømmes og

ansættes i en fast videnskabelig stilling.

Udvalget vurderer, at hvis der skal ændres på meriteringens bredde, og måden hvorpå

den praktiseres, så er det målestokken, parametrene og praksis for deres anvendelse på

universiteterne, der i første række skal adresseres. Sigtet er både at udvikle en praksis,

der er mere nuanceret og kvalitativt anerkender forskning af høj kvalitet, og en praksis

som samtidig anerkender og belønner den brede vifte af øvrige forskningsbaserede ak-

tiviteter. De forskningsbaserede aktiviteter er alle uhyre vigtige for udbredelsen og an-

vendelsen af forskningen, men ofte også for forskningen selv. Her er undervisning det

mest fundamentale og afgørende for universiteterne, men rækken af vidensprednings-

og vidensformidlingsaktiviteter er ofte også helt centrale for forskningen og det gene-

relle videnskabelige arbejde.

Også i forhold til kønsbalancen på universiteterne kan meriteringspraksis have betyd-

ning. Der er i mange sammenhænge vist, at der er kønsmæssige skævheder i ansættel-

ser af forskere på de danske universiteter. Kvinder er fortsat underrepræsenterede på

de mere seniore niveauer, og stigningen i antallet af kvinder, der ansættes på universi-

teterne ser ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Talentbarometer” ud til at

være stagneret for adjunkt- og lektorniveau. Det er meriteringsudvalgets holdning, at

meriteringspraksisser har betydning for ligestillingen på de danske universiteter. Ekspli-

cit meritering af en bredere opgaveportefølje kan modvirke ubevidst bias i opslag og

ansættelsesprocesser og kan dermed bidrage til, at det er de bedst kvalificerede for-

skere, der ansættes og avancerer på universiteterne.

Meritering

Forskningssystemets væsentligste meritering udfoldes i den meriteringspraksis, der

findes på universiteterne. På universiteterne består den centrale meritering i ind-

stillingen, bedømmelsen og ansættelsen af kandidater i de faste videnskabelige

stillinger. Meriteringsudvalgets anbefalinger adresserer både de målestokke og pa-

rametre der ligger til grund for ansættelsen af det videnskabelige personale, men

også hvordan målestokkene og parametrene anvendes.

For udvalget bør enhver akademisk meritering omfatte et hele, der dækker anerkendelse

af såvel forskningsindsatser som øvrige forskningsbaserede indsatser inden for under-

visning og videnspredning. Denne integrerede forståelse af meritering følger en tendens

i europæisk forsknings- og uddannelsespolitik, hvor der i stigende grad er fokus på at

vurdere en forskerkarrieres samlede forløb snarere end udvalgte arbejdsopgaver. De

forskellige meriterende aktiviteter anses af udvalget for at være komplementære. De

danner det samlede grundlag, hvorpå en forskerkarriere og forskningsbidrag skal vurde-

res og belønnes.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Rapportens opbygning følger i store træk kommissoriet (se bilag 1) og er struktureret

således, at forskning, undervisning og videnspredning fremstilles adskilt. Denne struktu-

rering opdeler den integrerede forståelse af meritering, men er valgt for at opnå klarhed

i formidlingen af de centrale udfordringer og udvalgets anbefalinger, som samlet set

rækker på tværs af en bred meritering.

Ansættelser

På universiteterne var der i 2017 ansat godt 8.300 i hovedstillingerne på professor-,

lektor- og adjunktniveau, eksklusiv post.doc. Inden for disse hovedstillinger blev der

i 2017 ansat i alt 1.205 personer fordelt på 268 stillinger på professorniveau, 448 på

lektorniveau og 484 på adjunktniveau. Disse tal omfatter også tidsbegrænsede an-

sættelser som adjunkt, professor MSO mv.

Uddannelses- og forskningsministeriet (2018)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Meritering af

forskning

Universiteterne har forskning og undervisning som deres to hovedopgaver, men både

nationalt og internationalt er forskningen universiteternes grundlag. Forskningen er

grundlaget for det internationale forskningssamarbejde, den forskningsbaserede under-

visning, den videnbaserede innovation og spredning af forskningsbaseret viden til sam-

fundet. Derfor er det afgørende, at den gældende meriteringspraksis understøtter arbej-

det med at frembringe forskning af højeste internationale kvalitet.

På tværs af hovedområder og faggrupper er der bred enighed om, at international fag-

fællebedømmelse er den vigtigste målestok for god forskning. Det er fagfællebedøm-

melse (peer review), der ligger til grund for antagelse af artikler i de videnskabelige tids-

skrifter og tildeling af forskningsmidler fra de fleste fonde, og det er fagfællebedøm-

melse, der ligger til grund for ansættelser og forfremmelser i universitetsverdenen.

Derfor er det afgørende, hvad fagfællebedømmelserne forholder sig til i vurderingen af

forskningen. I stillingsopslag og ved bedømmelse af kandidater til en bestemt stilling

skal der naturligvis kunne lægges særlig vægt på bestemte kompetencer, erfaringer el-

ler lignende. Dette er afgørende for at opnå den rigtige rekruttering. Men i den samlede

vurdering skal det sikres, at alle væsentlige bidrag til forskningen er meriterende.

4.1 Fremragende forskningsmiljøer

Kvaliteten af den forskning der udføres bør fortsat være det afgørende parameter i me-

ritering, og det er stadigvæk forskningstalent, -erfaring og -resultater der skal være af-

gørende for ansættelse på et dansk universitet. Men det er ambitionen, at meritering af

forskningen i højere grad end i dag skal understøtte skabelsen af fremragende forsk-

ningsmiljøer snarere end blot belønningen af individer.

Det er vigtigt at have blik for, at tilblivelsen af et væsentligt forskningsresultat oftest

har mange elementer, som ligger udover og bag ved den endelige publicering af resulta-

tet. Langt den meste forskning foregår i teams, og de fungerer kun, hvis holdet af for-

skere har komplementerende kompetencer og evner. Derfor er det afgørende, at den

fagfællebaserede meritering på universiteterne ikke ensidigt fokuserer på den publice-

rede artikel og det primære forfatterskab, men også lægger betydelig vægt på andre

væsentlige bidrag i form af eksempelvis dataindsamling, datakuratering, programme-

ring, modellering, formidling, eksperimenter mv.

Når man betragter meriteringen af forskningen i sig selv, er der således behov for, at

meriteringen har en bredere orientering end det ofte er tilfældet i dag. Den skal under-

støtte alle de nødvendige kompetencer og dermed åbne op for flere typer af forskerkar-

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

riereveje. Målestokken skal stadig være forskning af højeste kvalitet, men opmærksom-

heden skal i højere grad rettes mod alle de mange bidrag, der tilsammen konstituerer et

fremragende forskningsresultat.

Et forbedret meriteringssystem skal derfor understøtte arbejdsdeling og specialisering,

således at man som forsker kan meriteres for at specialisere sig i helt særlige felter og

opgaver som en del af kollektive forskningsaktiviteter. Det kan være forbedringer af

metoder, programmering, modellering, datakuratering, eksperimentelt arbejde, formid-

ling eller etablering af faglige netværk. Det er opgaver, som måske ikke er tydelige i den

færdige forskningsartikel, men som er helt fundamentale for forskningen. Forudsæt-

ningsskabende forskningsaktiviteter skal indgå i vurdering af en forskers indsats, også

selvom den ikke nødvendigvis direkte lader sig aflæse af en publicering.

4.2 Open Science

I den internationale forskningsverden er der en bevægelse imod en mere åben og sa-

marbejdspræget forskningsstruktur. Bevægelsen er blandt andet drevet af en ambition

om at demokratisere forskning og teknologi og dermed understøtte, at forskningen har

størst mulig gennemslagskraft og spredning til samfundet.

Signifikante videnskabelige fremskridt og resultater opnås ved at samarbejde på tværs

af forskergrupper, universiteter og nationer. Manglende åbenhed og adgang til data

skaber strukturelle problemer i forskningen, herunder udfordringer med reproducerbar-

hed, efterprøvning, genanvendelse og brug af data. Åben forskning kan i denne optik ses

som et led i en større transformation inden for organisering og belønning af videnskabe-

lige indsatser. I sammenhæng med meritering har åben forskning en række implikatio-

ner. For eksempel kræver åben forskning vedligeholdelse af datasæt, opgaver i forsk-

ningsledelse og internationalt samarbejde. I mange tilfælde kræver åben forskning tillige

en række indsatser for at udvikle forskningen i samarbejde med civilsamfund, myndig-

heder og virksomheder for eksempel med henblik på at løse samfundsmæssige udfor-

dringer i åbne partnerskaber på tværs af sektorer. Derfor er der behov for, at merite-

ringspraksis på de danske universiteter åbner sig for de væsentlige bidrag, der karakte-

riserer Open Science og på den måde understøtter dette.

4.3 Sikring af forskningens kvalitet

Den afgørende kvalitetssikringsmekanisme i forskningen er fagfællebedømmelse på in-

ternationalt niveau. Forskere skal bedømmes af fagfæller med ekspertise inden for det

pågældende område. I universiteternes meritering gennem ansættelser er det derfor af-

gørende, at bedømmelsesudvalg forholder sig substantielt til en ansøgers artikler og øv-

rige bidrag til forskningen. Den fagfællebedømmelse, der foregår i bedømmelsesudval-

gene, skal derfor både gøres bredere i sine vurderingsaspekter og det skal fastholdes, at

bedømmelsen skal bestå i en substantiel vurdering af de videnskabelige bidrag, som går

væsentlig dybere end vurderingen af eksempelvis bibliometriske indikatorer.

Dette er ikke altid tilfældet i dag. Meriteringsudvalget har foretaget kortlægninger af in-

strukser til bedømmelsesudvalg og principper for tildeling af løntillæg. Kortlægningerne

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

viser blandt andet, at der er et stort fokus på publikationer og herunder bibliometrisk

bedømmelse af det videnskabelige personales forskningsbidrag.

Praksis for bedømmelser og ansættelser

Meriteringsudvalgets kortlægning af praksis ved bedømmelses- og ansættelses-

processer på de danske universiteter viste, at der er store forskelle på tværs af in-

stitutioner og fag. Nogle steder stilles der krav til publikationer svarende f.eks. til et

bestemt antal BFI-point, andre steder er der fokus på både faglig bredde og dybde

og på international orientering. Der er også store forskelle på, hvor detaljerede in-

strukser, bedømmelsesudvalgene modtager. Nogle steder er der tale om overord-

nede instrukser, andre steder arbejder bedømmelsesudvalgene ud fra fastlagte

rammer for vurderingen af ansøgeres forskningskvalifikationer.

Samlet set er det vigtigt, at der er en balance mellem anvendelsen af kvantitative og

kvalitative mål i meriteringen. Meritering af forskere alene baseret på simple kvantita-

tive metrikker som H-indeks

og Journal Impact Factor

bør undgås. Kvaliteten, origina-

liteten og gennemslagskraften af forskningen er altid det afgørende parameter for me-

ritering af videnskabeligt personale, men fremragende forskning kan antage mange for-

mer og den enkelte forskers bidrag bør altid vurderes, uanset om det er et delelement i

et samlet videnskabeligt produkt. Der er ingen tvivl om, at de bibliometriske metrikker

skaber en form for gennemsigtighed, men samtidig giver de et forsimplet udtryk af for-

skerkvalifikationer, som let kan være misvisende. Derfor er der behov for at fremme

substantielle fagfællevurderinger som det primære grundlag for bedømmelse af forsk-

ningskvalifikationer.

4.4 Anbefalinger

1. For at understøtte og fremme stærke forskningsmiljøer skal ledelsen på universi-

teterne i højere grad meritere og anerkende bredden i væsentlige bidrag til de

gode forskningsresultater

−

Det gælder eksempelvis udviklingen af datasæt, eksperimenter, programme-

ring, modellering, deling af viden, peer review, formidlingsaktiviteter, forsk-

ningsledelse, samarbejde, netværksetablering, konferenceværtskaber, redakti-

onelt arbejde m.m.

2. I forbindelse med ansættelse og forfremmelse skal universitetsledelsen sikre, at

bedømmelsesudvalg gennemfører en substantiel og bredt orienteret bedømmelse

af ansøgernes forskningsfaglige meritter på et kvalitativt niveau

Se f.eks. Bornmann & Daniel (2007)

Se f.eks. The PLoS Medicine Editors (2006)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

−

Fremhævelsen af en substantiel kvalitativ bedømmelse betyder, at bedøm-

melser baseret alene på simple kvantitative metrikker bør afvises

−

Understregningen af en bredt orienteret bedømmelse betyder, at alle væsent-

lige bidrag til etableringen af gode forskningsresultater skal være meriterende,

hvilket også vil understøtte mange aspekter af Open Science

−

Bedømmelsesudvalgenes arbejde kan eksempelvis understøttes med en kla-

rere strukturering af deres arbejde, en uddybende instruks eller gennemførelse

af instruerende opstartsmøder i forbindelse med en bedømmelsesproces.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

4.5 Eksempler på en bredere meriteringspraksis

En bredere meriteringspraksis er institutionaliseret på forskellig vis flere steder i verden.

Her er fremhævet to eksempler fra henholdsvis USA og Holland

Løbende fagfællebedømmelse af faculty staff – University of California, Berkeley

University of California i Berkeley har en lang tradition for systematisk og bred me-

ritering gennem hele karriereforløbet fra adjunkt til professor emeritus.

Berkeley arbejder ud fra den overbevisning, at særligt fem elementer skal være til

stede for at fremme og belønne fortræffelighed hos universitetets faculty-medar-

bejdere (adjunkter, lektorer og professorer).

Akademisk frihed

Fast ansættelse (såkaldt tenure)

Fastlagt karrierevej med tydelig, løbende og ambitiøs forventningsafstem-

ning gennem hele karrieren

4. Ingen konkurrence mellem kollegaer om forfremmelser

5. Grundige faglige fagfællebedømmelser og klare regler imod politisk indblan-

ding i bedømmelse

Sådan praktiseres konceptet på Berkeley:

Berkeley har nedsat et akademisk senat bestående af alle faculty-medarbejdere.

Blandt disse nedsættes et udvalg, hvis opgave det er at vurdere kollegaerne. Be-

dømmelsesudvalgene udskiftes løbende efter 3 – 6 år. Udvalgene står for løbende

bedømmelse af alle kollegaer, hvor den enkelte faculty-medarbejder vurderes ift.

forskning, undervisning og øvrige opgaver.

−

Bedømmelsen er holistisk og omfatter alle medarbejderens opgaver (forsk-

ning, undervisning og ”services”).

−

Adjunkter bedømmes hvert 2. år. Lektorer bedømmes i begyndelsen hvert an-

det år og efterfølgende hver tredje år, mens professorer bedømmes hvert 3. år

og efter ca. 10 år hvert 4 år.

−

Bedømmelsen videresendes til de forskellige ledelsesniveauer.

−

Ud fra bedømmelsen vurderes det, hvorvidt den enkelte følger en standard

udvikling, performer hurtigere end forventet eller om den enkeltes udvikling er

aftagende.

−

Der vurderes, om den enkelte er på niveau eller skal forfremmes.

−

De forskellige fastlagte trin i karrierevejen afspejler forskellige løntrin, hvilket

giver incitament til, at den enkelte arbejder sig op i karrieretrinene.

Doyle (2014)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

University Medical Centre - Utrecht

Hollandske ’UMC Utrecht’ indførte I 2015 et nyt meriteringssystem, hvor man i an-

sættelses-sammenhænge gør udstrakt brug af en bred portfolio-baseret tilgang

med fokus på fem væsentlige hoveddimensioner med betydning for videnskabeligt

ansatte. Det nye system erstattede den traditionelle CV-baserede tilgang, som

havde et mere snævert hovedfokus på publikationer. Med udgangspunkt i det nye

system skal kandidater til stillinger i dag give en mere holistisk præsentation af deres

erfaring og kompetencer samt deres fremtidsplaner.

En ansøgning skal således indeholde følgende:

•

En videnskabelig portfolio indeholdende en oversigt over ikke blot vigtigste

publikationer og finansiering, men også eksempelvis erfaring med vejledning,

præsentationer, samarbejde, samt review- og redaktørarbejde

•

En undervisnings-portfolio, der i store træk ligner det, vi kender fra de danske

universiteter

•

En innovations- og impact-portfolio, der gør rede for erfaringer med eksem-

pelvis offentligt-privat samarbejde, innovation, outreach-aktiviteter og

samarbejde med civilsamfund

•

En ledelses-, udviklings- og samarbejdsportfolio med fokus på ledelseserfa-

ring, herunder personaleledelse, forskningsledelse, programledelse, deltagelse

i komiteer, organisering af konferencer, workshops samt eksempelvis erfaring

med kvalitetssikringsarbejde.

•

Endeligt skal en ansøgning også indeholde en klinisk portfolio, da UMC er et

såkaldt University Medical Centre.

Det er imidlertid helt centralt for tilgangen, at ovenstående ikke skal opfattes som

en simpel ‘tick-box’, hvor der nu bare skal præsteres og dokumenteres på endnu flere

parametre. Ideen er snarere at give bedømmelseskomiteer et bredere billede af an-

søgeres samlede kompetenceprofiler, og herunder at sikre at kandidater, der står

stærkt på nogle af de dimensioner, der vanskeligt lader sig kvantificere, også tages

i betragtning.

Et væsentligt element i tilgangen er ligeledes, at selve bedømmelsesprocessen også

er ændret. Formanden for bedømmelsesudvalg instrueres således eksplicit i, at alle

dimensioner skal diskuteres for hver enkelt kandidat.

Benedictus et al. (2016)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Meritering af

undervisning

Undervisning er den anden af universitets to hovedopgaver. De forskningsbaserede ud-

dannelsesaktiviteter er den primære vej til spredning og anvendelse af forskningsbase-

ret viden i samfundet. Forskningen er det primære grundlag for forskningsbaseret un-

dervisning, men som opgaver for universitet er forskning og uddannelse ligestillede. Me-

riteringsudvalget ser forskning og undervisning som gensidigt befrugtende opgaver for

den enkelte videnskabeligt ansatte, og opgaverne bør spille sammen i det videnskabe-

lige personales samlede arbejde på universiteterne.

I 2017 foretog Udvalget om bedre universitetsuddannelser en spørgeskemaundersø-

gelse blandt undervisere. Undersøgelsen viste blandt andet, at universitetsledere og un-

dervisere har forskellige vurderinger af, hvorvidt god undervisning anerkendes i forbin-

delse med løn- og karriereudvikling. 92 pct. af institutlederne vurderede, at de anerken-

der underviserkompetencer og -resultater i forbindelse med VIP’ernes løn- og karriere-

udvikling. Kun 11 pct. af underviserne vurderede, at kvaliteten af deres undervisning be-

tyder meget eller en del for lønnen

Udvalget for bedre universitetsuddannelser har i sin rapport fra marts 2018 anbefalet,

at universiteterne anerkender undervisning på lige fod med forskning. For at anerkende

og belønne god undervisning på lige fod med god forskning anbefaler Universitetsud-

valget, at universiteterne udvikler en praksis for systematisk anerkendelse af god un-

dervisning.

5.1 Bedømmelse af undervisningskompetencer

Af meriteringsudvalgets egen kortlægning af meriteringspraksis ved de danske univer-

siteter fremgår det, at undervisning og indsatser omkring undervisningstilrettelæggelse

belønnes i væsentlig mindre grad end forskning. Tallene for tildelinger af tillæg viser, at

medens 28 pct. af tillæggene gives for en forskningsindsats, så gives 16 pct. for en un-

dervisningsindsats.

Kortlægningen viser videre, at der i forbindelse med ansættelser generelt ses færre krav

og mindre detaljerede instrukser til bedømmelse af undervisningsmæssige kompetencer

end til bedømmelsen af forskning. Der er også markante variationer i universiteternes

instrukser til bedømmelsesudvalgene, når det kommer til vurderinger af undervisnings-

mæssige kompetencer. Eksempelvis er der forskel på, hvorvidt der stilles krav til pæda-

gogiske kvalifikationer, opkvalificering og udvikling.

Epinion for Udvalg om bedre universitetsuddannelser. Se Udvalg om bedre universitetsuddannelser (2018)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Samtidig påpeger en undersøgelse fra KU,

at bedømmelse af undervisningskompeten-

cer i praksis ofte er normbaserede snarere end kriteriebaserede, og at der hos formæn-

dene for bedømmelsesudvalgene er forskellige opfattelser af, hvor vigtige undervis-

ningskompetencer er. Meriteringsudvalget vurderer, at det er væsentligt at opnå en ob-

ligatorisk og mere systematisk bedømmelse af undervisningskompetencer. Udvalget

foreslår i lighed med undersøgelsens forfattere, at institutionerne i højere grad klæder

bedømmere og ansættelsesudvalg på til at vurdere undervisningsmæssige kompeten-

cer. Dette kan ske via kurser i bedømmelse af undervisningsportfolier og gennem tyde-

liggørelse af vurderingskriterier.

I andre lande, for eksempel i Storbritannien, er der opbygget et efteruddannelses- og

opkvalificeringssystem til de videnskabeligt ansatte, der går på tværs af universite-

terne. Set fra et dansk perspektiv vil en lignende model være administrativt meget om-

kostningstung, og udvalget vurderer, at meriteringen af undervisningskompetencer i

forbindelse med de eksisterende ansættelsesprocedurer, kombineret med et styrket le-

delsesfokus, er en langt mere effektfuld tilgang.

Bedømmelses- og ansættelsesudvalg

Ansættelsesbekendtgørelsen

fastlægger rammerne for ansættelse af videnskabe-

lige medarbejdere og giver universiteterne mulighed for at tilpasse de administra-

tive regler for ansættelse. Ifølge § 4 fastsætter universiteterne selv regler for faglig

bedømmelse af ansøgere. Har universiteterne ikke selv udarbejdet regler, skal de

følge reglerne i den tidligere ansættelsesbekendtgørelses

§§ 4 og 5.

Bedømmelsesudvalg har til opgave at foretage den faglige bedømmelse af ansø-

gere til videnskabelige stillinger og afgøre, om de er fagligt kvalificerede eller ej.

Rektor eller rektorbemyndigede nedsætter et Akademisk Råd jf. § 15 i Universitets-

loven

10.

Akademisk Råd indstiller sammensætningen af bedømmelsesudvalg til rek-

tor eller rektorbemyndigede.

Ansættelsesudvalg behandler i praksis de fagligt kvalificerede ansøgere og vurde-

rer dem i forhold til det konkrete stillingsopslag. I praksis deltager formanden for

bedømmelsesudvalget ofte i ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget indstiller

til rektor eller delegationsbemyndigede hvem, der skal ansættes. Ifølge gældende

ansættelsesbekendtgørelses § 6 træffer rektor afgørelse om ansættelse.

5.2 Øget synlighed og anvendelse

Arbejdet med udvikling og tilrettelæggelse af undervisning skal styrkes gennem meri-

teringen af det videnskabelige personale på universiteterne. Det skal ikke ske på be-

kostning af meritering af forskning, men parallelt hermed. De videnskabeligt ansatte

skal vide, at der er karrieremæssig belønning for såvel resultater inden for forskning som

inden for undervisning.

Kobayashi et al. (2017)

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (BEK nr. 242 af 13/03/2012)

Bekendtgørelse nr. 284 af 25. april 2008

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven). LBK nr. 172 af 27/02/2018

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Stort set alle forskere ansat på danske universiteter arbejder med undervisning, men i

den akademiske meritering er undervisning og undervisningskompetencer ikke altid et

element, der tydeligt belønnes i en karrieremæssig sammenhæng. Derfor mener merite-

ringsudvalget, at det videnskabelige personales undervisningsmeritter skal tillægges

tydeligere og større vægt i forbindelse med ansættelser og forfremmelser, samt ved til-

deling af tillæg og vederlag. Dette skal styrke incitamenterne til at prioritere udviklingen

af undervisningskvaliteten og til styrket kompetenceudvikling på området.

Udvalget lægger vægt på, at der udvikles en ensartet dokumentationspraksis, som giver

større systematik og anvendelighed på tværs af uddannelses- og forskningsinstitutio-

nerne. En ensartet praksis kan indeholde ensartede elementer og fælles grundlæggende

opbygning, men skal give rum for tilpasning på de enkelte institutioner, ligesom den skal

være let anvendelig for ansøgere uden for den danske universitetsverden. Udvalget vur-

derer derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt at opbygge et fælles databaseret system,

som erfaringsmæssigt kan blive meget administrativt tungt for både de videnskabeligt

ansatte og universiteterne. En model med fælles grundelementer vil gøre undervisnings-

dokumentationen anvendelig på tværs af institutioner, og gøre det tydeligt, hvad der er

meriterende samt understøtte, at dokumentation for undervisningsmeritter anvendes i

forbindelse med bedømmelse af videnskabeligt personale. En ensartet dokumentations-

praksis må ikke føre til en væsentlig øget administrativ byrde for hverken det videnska-

belige personale eller universiteterne.

5.3 Udvikling og sparring

Udvalget anbefaler, at der i praksis arbejdes mod en kulturændring, så arbejdet med un-

dervisning i højere grad ses som en åben proces i samarbejde med kollegaer og med

brug af fagfællebedømmelse. Der skal skabes fokus på åbenhed i form af sparring, eva-

luering og deltagelse i kollegaers undervisning, samt sikres intern review af kursusfor-

slag og lignende. Herved bliver det et kollegialt ansvar at løfte og til stadighed videre-

udvikle opgaverne omkring undervisning. Samtidig bør det ses som et ledelsesansvar at

øge synligheden omkring meritter for diverse opgaver i forbindelse med forskningsba-

seret undervisning, samt at have fokus på uddannelsesudvikling. Dette kan ske ved at

fastansatte videnskabelige medarbejdere løbende udvikler deres undervisningskompe-

tencer, superviserer kollegaers undervisning, deltager i undervisningsfora mv. Der skal

skabes en kontinuerlig udviklingspraksis, således, at undervisningskompetencer hos lek-

torer og professorer ikke blot vurderes som et spørgsmål om, hvorvidt de har gennem-

ført adjunktpædagogikum eller ej.

Der kan være videnskabelige stillinger, hvor undervisning fylder meget, og andre stillin-

ger hvor undervisningen udgør en væsentligt mindre del af den samlede opgaveporte-

følje. Hvor meget undervisningsmeritter skal vægte i ansættelser, forfremmelser og til-

deling af tillæg og vederlag må derfor afhænge af den enkelte stillings beskaffenhed.

Det er et ledelsesansvar at sørge for, at undervisningsmeritter indgår med en rimelig

vægt, og at ansættelsesudvalg holdes op på ikke blot at tage aktiv stilling til kandida-

tens videnskabelige bidrag, men også kandidatens undervisningsmeritter.

Meriteringsudvalget er opmærksom på, at det kan være sværere at vurdere under-

visningsmæssige kompetencer end eksempelvis dokumenterede og målbare forsk-

ningsresultater. Men ved bedømmelser bør alle forholde sig substantielt til undervis-

ningsmeritter ud fra et transparent sæt af kriterier. Det betyder også, at ansøgere, der

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

ikke har dokumenteret deres undervisningserfaringer, hvor det er påkrævet, bør erklæ-

res for ikke-kvalificerede. Der skal naturligvis fortsat være mulighed for at ansætte for-

skere uden undervisningserfaring eksempelvis fra erhvervslivet, men den manglende er-

faring bør altid adresseres evt. med en plan for opkvalificering.

Derfor skal der være fokus på, at undervisere løbende opdaterer deres undervisnings-

CV på tilsvarende vis som deres forsknings-CV. Differentiering i ansattes arbejdsopga-

ver skal anerkendes, og alle opgaver, der bidrager til at løfte universitetets hovedopga-

ver, bør anerkendes gennem meritering. Udvalget betragter undervisningsledelse og ud-

arbejdelse af lærebøger som en vigtig del af arbejdet med undervisning og undervis-

ningsudvikling. Disse aspekter bør tælle med i bedømmelsen af undervisningsmæssige

kvalifikationer.

5.4 Anbefalinger

For at fremme udviklingen og kvaliteten i universiteternes uddannelsesopgave

skal universitetsledelsen arbejde for en kulturændring, hvor undervisning etable-

res som et fælles fagligt domæne, som kontinuerligt udvikles og kvalitetssikres

gennem åbenhed, kollegial inddragelse, fagfællebedømmelse og systematisk

faglig opkvalificering.

I forbindelse med ansættelser og forfremmelse skal det sikres, at bedømmelses-

udvalg altid gennemfører en egentlig vurdering af kandidaternes undervisnings-

meritter

−

Kravet om bedømmelse af undervisningsmeritter betyder, at bedømmelser der

alene forholder sig til eksempelvis forskningsmeritter, bør afvises af ansættel-

sesudvalg

−

En revideret praksis med krav om vurdering af undervisningsmeritter skal gen-

nem efterspørgslen være drivende for kandidaternes vedligeholdelse og brug

af et undervisnings-CV.

Alle universiteter fastsætter normer for løbende faglig opkvalificering af under-

visningskompetencer for alle hovedstillinger over hele karriereforløbet.

4. De danske universiteter udvikler en ensartet praksis for dokumentation af under-

visningsmeritter i form af undervisningsportfolier, der med fælles grundelementer

på tværs af de danske universiteter synliggør den enkelte videnskabelige medar-

bejders erfaringer, kvalifikationer og resultater ift. udvikling og gennemførelse af

undervisning.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Undervisningsportfolio

En undervisningsportfolio er den enkelte undervisers beskrivelse af undervisnings-

mæssige kompetencer. Heri beskrives undervisningserfaring og evt. refleksioner

over eget pædagogiske arbejde og muligheder for udvikling af f.eks. formidling, fag

mv. En undervisningsportfolio kan sikre systematisk dokumentation og bedøm-

melse af undervisningsmæssige kvalifikationer og anvendes blandt andet ved re-

kruttering af VIP’ere, medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling og løn-

forhandling.

Alle danske universiteter anvender undervisningsportfolier til brug for det viden-

skabelige personales dokumentation for undervisningserfaring og arbejdet med ud-

vikling af undervisningsforløb. Nedenfor er hovedtræk ved 4 modeller udvalgt til il-

lustration af spændvidden i modellerne på tværs af universiteterne.

•

RUC anvender en model, som tager udgangspunkt i otte elementer, der

ønskes inddraget i portfolien. Herudover kan frit inddrages disciplinære in-

teressefelter, udfordringer i undervisning/vejledning, erfaringer og refleksi-

oner. Ud over udgangspunktet i otte fastlagte elementer er der frit format.

•

AU’s model består af en obligatorisk del og to valgfrie. De valgfrie dele er

begrundelser for egne undervisningsmæssige valg og resultater. Den obli-

gatoriske del indeholder krav om beskrivelse og dokumentation, hvortil der

medfølger et skema til udfyldelse. AU’s model indeholder tilsvarende ele-

menter som KU’s (se nedenfor). Herudover er inddraget afsnit om bidrag til

lærebøger og undervisningsmateriale.

•

En tredje model er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Ingeniøruddan-

nelsernes Samråd i 2007-2008. Ingeniøruddannelserne på DTU, SDU, AU

og AAU følger en fælles model for undervisningsportfolio (UVP). UVP-mo-

dellen har til formål at dokumentere og udvikle pædagogiske kompetencer

hos underviserne. Modellen indeholder en todelt skabelon med en grund-

portfolio/præsentationsportfolio, som har et dokumentationsmæssigt for-

mål og en frivillig udvidet portfolio/arbejdsportfolio, som har et personligt,

udviklingsmæssigt perspektiv.

•

KU har, ud over vejledning til undervisningsportfolio, udarbejdet en pæda-

gogisk kompetenceprofil, som definerer seks områder for undervisnings-

mæssige kompetencer. Denne kan anvendes som konkretiseringsredskab i

forbindelse med bedømmelse af kompetencer i undervisningsportfolien el-

ler som værktøj og inspiration til udvikling hos den enkelte underviser. Un-

dervisningsportfolien skal omfatte en beskrivelse af undervisningserfarin-

ger, refleksion over pædagogisk arbejde, målsætninger, metoder og gen-

nemførelse. Bilag kan f.eks. omfatte undervisningsevalueringer, eget un-

dervisningsmateriale, udtalelser eller eksamensopgaver. Adjunkter på KU

skal som del af universitetspædagogikum modtage undervisning og prak-

tisk træning i at udarbejde og løbende anvende undervisningsportfolio.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Meritering af

videnspredning

Siden 2003 er videnspredning fremhævet i universitetsloven som en central opgave for

universiteterne. Opgaver forbundet med videnspredning omfatter bl.a. forskelligartede

samarbejder og interaktioner med virksomheder, offentlige institutioner, civilsamfunds-

organisationer og den bredere offentlighed. Disse aktiviteter er afgørende for universi-

teternes evne til at bidrage til samfundsudviklingen både økonomisk, teknologisk og

kulturelt. Flere og flere nationale systemer og herunder flere internationale universiteter

har derfor de seneste år sat fokus på at understøtte og belønne aktiviteter med sam-

fundsmæssig gennemslagskraft (societal impact).

Videnspredning er imidlertid et væsentligt bredere og dermed mindre veldefineret be-

greb end forskning og undervisning. I praksis arbejder langt de fleste forskere i dag med

en eller anden form for videnspredning, men såvel karakteren som omfanget varierer

betydeligt på tværs af individer og enheder. Af meriteringsudvalgets kortlægning af

dansk meriteringspraksis ses det, at universiteterne definerer videnspredning ganske

bredt. Begrebet omfatter en række forskelligartede aktiviteter som eksempelvis offent-

lig udbredelse af viden via videnskabelige foredrag eller artikler, samarbejde med pri-

vate og offentlige partnere i forsknings- og udviklingsprojekter; erhvervs-ph.d., post

doc-stillinger, og deltidsstillinger, rådgivningsprojekter, eller tilvejebringelse, af det vi-

denskabelige grundlag til brug for lovforberedende eller politiske beslutningsprocesser.

Af kortlægningen fremgår det imidlertid også, at universiteternes bedømmelsesudvalg i

meget varieret omfang vejledes i at vurdere ansøgeres kompetencer inden for viden-

spredning. Dette skaber en situation, hvor forskere ikke nødvendigvis anerkendes for

deres indsats, hvilket kan have negativ indvirkning på forskningens gennemslagskraft i

samfundet.

Hvis videnspredning i bred forstand skal ses som en væsentlig og værdifuld opgave for

videnskabeligt ansatte ved universiteterne, skal det tydeliggøres, at aktiviteterne er

meriterende. Herunder bør det sikres, at der etableres en praksis, hvor en vurdering af

videnspredning altid inddrages, hvor det er relevant i forbindelse med videnskabeligt

ansattes karriereudvikling.

6.1 Ledelsesmæssigt ansvar for anerkendelse af

videnspredning

For forskellige institutioner, enheder og individer vil det være forskellige former for vi-

denspredning, der fremstår relevante og meningsfulde. Det gælder derfor i mindst lige

så høj grad for videnspredning som for forskning, at aktiviteterne bør vurderes i deres

kontekst. Standardiserede mål vil i de fleste tilfælde gøre mere skade end gavn.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

For nogle forskere kan videnspredning i form af interaktioner med eksterne aktører inte-

greres direkte i forskningsarbejdet og skabe merværdi for både forskningen og samfun-

det. Private og offentlige samarbejdspartnere kan i mange tilfælde skabe adgang til nye

data, nye forskningsspørgsmål og dermed lede til mere relevante publikationer. I de til-

fælde er forskning og videnspredning to sider af samme proces og komplementerer hin-

anden.

For andre forskere kan direkte interaktion med eksterne aktører være mindre oplagt i

deres konkrete forskningsarbejde, og deres videnspredningsaktiviteter kan derfor være

sværere at få forskningsmæssig merværdi ud af. Ikke desto mindre kan de stadig være

vigtige ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Universiteternes ledelse bør derfor un-

derstøtte en kultur, hvor videnspredning både kan anerkendes som en selvstændig op-

gave, der er meriterende i sig selv, og kan ses som et integrereret element i forsknings-

processen, der kan føre til såvel nye forskningsmæssige fremskridt som fremme af vi-

denskabens bidrag til samfundet.

6.2 Forskellige former for videnspredning

I det følgende skitseres en række videnspredningsaktiviteter og der peges herunder på

elementer, der bør være særlig opmærksomhed på i meriteringssammenhænge. Det er

imidlertid væsentligt at understrege, at listen ikke er udtømmende og at mange kombi-

nationer af disse videnspredningsaktiviteter kan optræde. Det gælder såvel på tværs af

institutioner og områder som inden for enkelte enheder. Optimale rammer for fremme af

videnspredning kræver således på den ene side en ledelsesmæssig kultur, der både un-

derstøtter og anerkender sådanne aktiviteter, men på den anden side også fleksible til-

gange, der skaber plads til præcis de blandingsforhold mellem forskellige typer af akti-

viteter, der giver mest mening i lokale kontekster og i forhold til relevante eksterne ak-

tører.

6.3 Samarbejder med private aktører

Forskningssamarbejde med private aktører er et af de temaer, der siden vedtagelsen af

universitetsloven fra 2003 har stået højest på den forskningspolitiske dagsorden. Dette

gælder både i forhold til generel videnoverførsel, i forhold til udførsel af konsulentydel-

ser eller direkte kontraktforskning, og i forhold til mere langsigtede institutionelle forsk-

ningssamarbejder. Ikke desto mindre er det stadig en udbredt opfattelse, at der er rum

for forbedring af rammerne for denne type aktiviteter. I forbindelse med samarbejder

mellem forskere og virksomheder kan der derfor være behov for, at universitetsledel-

serne i højere grad og på mere formel vis understøtter denne type interaktioner.

Hvis en forsker indleder et samarbejde med en virksomhed, offentlig myndighed eller

andre institutioner, kan der især være behov for, at ledelsen tilvejebringer fleksibilitet i

ansættelsen. Der skal skabes incitamenter til at motivere forskere til at samarbejde

med eksterne aktører også i længerevarende projekter, så forskeren ikke blot bidrager

med f.eks. at overføre ny teknologi til en virksomhed, men også kan bidrage til at tek-

nologien modnes og udvikles hos samarbejdspartneren.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Det kan eksempelvis have stor værdi for alle parter, når en forsker ansættes i en dele-

stilling mellem universitet og virksomhed eller når en erhvervsforsker ansættes i en de-

lestilling på et universitet. Muligheden benyttes i nogen sammenhænge allerede, men

der er potentiale i at intensivere og smidiggøre brugen. For at få mest mulig værdi ud af

delestillingsordninger kan der være behov for, at universiteterne sikrer, at de pågæl-

dende medarbejdere løbende opkvalificeres til at varetage hele bredden af opgaver i

stillingen, f.eks. gennem opkvalificering i forhold til undervisningskompetencer.

6.4 Myndighedsbetjening og rådgivning

En anden væsentlig videnspredningsaktivitet findes i form af den

forskningsbaserede

myndighedsbetjening,

der udgøres af sektorforskning og forskningsbaserede rådgiv-

ningsaktiviteter. Hvor den forskningsbaserede myndighedsbetjening før fusionerne i

2007 dannede rammerne om et selvstændigt og klart defineret karrierespor, er den

klassiske sektorforskning og de tilhørende rådgivningsaktiviteter i de senere år i højere

og højere grad blevet integreret i universiteternes generelle aktiviteter. Dermed er det

blevet en aktivitet, der for den enkelte forsker optræder i forskellige blandingsforhold

med mere traditionelle universitære opgaver. For langt de fleste tidligere sektorforskere

er aktiviteter som undervisning og vejledning i dag blevet en væsentlig opgave og

grænserne mellem eksempelvis lektorer og seniorforskere er derfor mere flydende end

tidligere. Også her er der således behov for fleksible rammer, der tillader hensigtsmæs-

sige blandingsforhold mellem forskellige aktiviteter, og en ledelsesmæssig kultur der un-

derstøtter og anerkender de særlige indsatser, der kræves for at bidrage til den vigtige

samfundsopgave, som myndighedsbetjeningen repræsenterer.

Det gælder her, at den basale forskning, der lægges til grund for den forskningsbaserede

myndighedsbetjening, naturligvis bedømmes og belønnes efter samme kriterier som øv-

rig universitetsforskning, og at den er reguleret af samme rammer i forhold til videnska-

beligt personale, peer-review, publicering, osv. I tillæg hertil er der imidlertid behov for,

at det enkelte universitet mere eksplicit sætter fokus på at etablere meriteringsmeka-

nismer, der også tager højde for og understøtter de øvrige aktiviteter knyttet til den

forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det enkelte universitet anbefales derfor

overordnet at sætte tydeligt fokus på meritering af myndighedsbetjeningsaktiviteter,

understøtte mobilitet og skabe synergi mellem de forskellige universitetsopgaver. Præ-

stationer i forbindelse med myndighedsbetjening bør således i højere grad kunne bi-

drage til at fremme en akademisk karriere.

6.5 Vidensformidling og forskningskommunikation

Sluttelig er videnformidling en vigtig og integreret del af universiteternes opgave. For-

midling og kommunikation af forskning kan finde sted gennem mange kanaler og i form

af mange typer af interaktioner, hvoraf de fleste ikke traditionelt er meriterende. Imid-

lertid gælder det, at nogle forskningsområder har stor offentlig bevågenhed, som kræver

en aktiv formidlingsindsats til gavn for både forskning og samfund. Dette kan eksem-

pelvis være i forhold til spørgsmål om kontroversielle teknologier eller i spørgsmål om

nye videnskabelige erkendelser, der har offentlighedens interesse. For andre hovedom-

råder, f.eks. jura, gælder at forskere ofte benyttes som eksperter og kommentatorer i

medierne.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

I sådanne sammenhænge er forskningens langsigtede betingelser og integration i sam-

fundet afhængig af en mere aktiv videnformidling. Almindelig deltagelse i folkeoplys-

ning og offentlig debat bør ikke være grundlag for særskilt meritering, men der kan være

grund til at anerkende den særlige formidlingsindsats der, hvor denne har et exceptio-

nelt stort omfang eller har afgørende betydning for forskningen. Det gælder f.eks. of-

fentlighedsbidrag i form af oplæg, formidling eller debatdeltagelse inden for grundskole

og gymnasieskolerne. Eller det kan gælde forskere, der gør en ekstra indsats for at

skabe international synlighed om dansk forskning. I disse tilfælde bør offentlighedsbi-

drag anerkendes og meriteres ud fra universiteternes almene forpligtelse til at bidrage

med oplysning i samfundet.

6.6 Anbefalinger

For at styrke den forskningsbaserede videnspredning på mange niveauer skal

Ledelsen på universiteterne understøtte en kultur, hvor de videnskabeligt ansatte

i højere grad tilskyndes til aktivt at interagere med virksomheder, civilsamfund,

organisationer, myndigheder, mv.

Større fokus på videnspredning kan fremmes gennem eksplicitte formuleringer af

forventninger hertil i stillingsopslag; i denne sammenhæng er det afgørende, at

vægtningen af den type aktiviteter også tydeliggøres over for bedømmelses- og

ansættelsesudvalg

Ledelsen på institutionerne bør understøtte konkrete samarbejder mellem for-

skere og eksterne partnere og skabe tilstrækkeligt fleksible rammer, f.eks. med

øget brug af delestillinger, hvor videnspredningsarbejdet anerkendes og merite-

res i den videre akademiske karriere.

4. Forskeres arbejde med myndighedsbetjening og forskningsrådgivning skal i hø-

jere grad være meriterende, og der skal skabes bedre og mere fleksible rammer

for forskere, der formår at bidrage til såvel forskning, undervisning og myndig-

hedsbetjening. Eksempelvis bør større rapporter gennemgå peer-review hos fag-

fæller og offentliggøres i relevante fagmiljøer.

Der bør oprettes en årlig pris for vidensamarbejde, der uddeles efter forbillede i

den britiske og amerikanske tradition for ”Impact Awards”. Prisen uddeles af mi-

nisteren for at hædre og belønne den forsker eller forskergruppe, der har gjort en

særlig indsats for at bringe sin viden i spil.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Bilag

Bilag 1 Udvalgets kommissorium

Kommissorium for udvalget for bedre meritering i dansk forskning

Det er regeringens mål, at dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet,

og at forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet.

Forskningen gavner samfundet via en lang række kanaler og aktiviteter – nye opdagel-

ser og dybere forståelse af samfundsfænomener, løsninger af samfundsudfordringer og

uddannelser af høj kvalitet. Imidlertid belønnes forskere internationalt primært for deres

antal af publikationer, og hvor meget disse citeres af andre forskere.

Med afsæt i re-

geringens strategi: Danmark - klar til fremtiden, er det besluttet at undersøge mulighe-

derne for, om man kan etablere mere tydelige og dækkende meriteringsstrukturer, der

fremmer flere aspekter af forskernes arbejde.

Publiceringer og kvalitetssikring gennem fagfællebedømmelse er en hjørnesten i viden-

skaben og er i sig selv en sund mekanisme. Men risikoen er, at et fokus på en enkelt

målbar parameter kan give incitament til at underprioritere en væsentlig del af den

brede værdiskabelse, der knytter sig til forskningen, og skævvride forskningen både

fagligt og metodisk.

Aktuelt findes der en bred international debat om, hvordan meritering af forskere kan

nuanceres og gøres mere dækkende.

Meriteringsstrukturen er en væsentlig del af de

incitamenter, der driver forskningen både individuelt og på ledelses- og organiseringsni-

veau, og der er behov for incitamenter, der fremmer forskning af høj kvalitet i alle dens

aspekter og underliggende processer; samarbejde om anvendelsen af forskning med

både virksomheder og offentlige aktører, datadeling, peer review og rådgivning samt en

lang række øvrige opgaver. I den danske universitetsverden inddrages mange af disse

aspekter allerede i meriteringen, men der er behov for at løfte en tværgående og syste-

matisk belysning af området i internationalt perspektiv.

Der nedsættes derfor et udvalg, som med udgangspunkt i de internationale tendenser

på området, skal undersøge mulighederne for at etablere og synliggøre mere dækkende

meriteringsstrukturer, som kan fremme både forskning, undervisning, videndeling, forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening og specialisering blandt forskerne. Samspillet mel-

lem meritering og forskermobilitet på tværs af sektorer skal indgå i dette arbejde. Ud-

valget skal komme med konkrete anbefalinger til universiteterne om eventuelle ændrin-

ger i den gældende meriteringspraksis i det danske forskningssystem.

Gaind (2018)

Eksempelvis det verdensomspændende initiativ DORA (The Declaration on Research Assessment), som arbejder for

måden, hvorpå resultaterne af videnskabelig forskning vurderes. Se DORA (2016)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Meriteringen af forskere foregår inden for formelle strukturer så som stillingsstrukturen

for videnskabeligt personale, men er langt overvejende styret af den

praksis,

der gælder

på universiteterne og i forskningsverdenen generelt. Det vil være en central del af ud-

valgets opgave at identificere, hvordan den gældende meriteringspraksis mest hen-

sigtsmæssigt kan forandres.

Udvalgets opgaver

Udvalget skal afdække universiteternes nuværende praksis for meritering, herunder i

hvilke situationer meritering finder anvendelse. Der skal i den forbindelse trækkes på re-

levante internationale erfaringer. Med udgangspunkt i dette skal nedenstående pro-

blemstillinger adresseres af udvalget.

Meritering skal fremme kvalitet i uddannelserne

Uddannelse er en af de vigtigste spredningsveje for ny viden, og universiteterne har til

opgave at understøtte et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse.

Udvalget skal blandt andet adressere følgende konkrete problemstillinger:

•

Muligheder for at fremme og tilskynde god undervisning gennem meritering, her-

under muligheden for bedre meritering af lærebøger.

Modeller for systematisk brug af undervisningsporteføljer og vurdering af under-

visningskvalifikationer på lige fod med forskningskvalifikationer ved ansættelser,

jf. Universitetsudvalgets anbefalinger.

Meritering skal understøtte højere forskningskvalitet

•

I den nuværende praksis meriteres forskere hovedsageligt ud fra det antal viden-

skabelige publikationer, de får udgivet. Det har medført en tendens til, at der for-

skes inden for de temaer, der har den største sandsynlighed for publicering i de

højest rangerede tidsskrifter. Det indebærer risiko for, at monodisciplinær, lav-ri-

siko forskning prioriteres, mens dristigere forskning underprioriteres.

Udvalget skal blandt andet adressere følgende konkrete problemstillinger:

•

Modeller for belønning af forskningsartikler af høj kvalitet frem for højere antal.

Udvalget kan tage udgangspunkt i det internationalt anerkendte Leiden Mani-

fest

, som indeholder principper for måling af forskningskvalitet.

Muligheder for at fremme tværdisciplinær forskning og publicering samt forskning

i nye tematikker og publicering af negative resultater.

Modeller for at arbejdsdeling og specialisering understøttes gennem meritering af

flere aspekter af forskningsaktiviteter, f.eks. myndighedsbetjening, ledelse af

forskningsprojekter, opnåelse af patenter eller arbejdet med peer review m.v.

Modeller for at arbejdsdeling og specialisering understøttes gennem meritering af

flere aspekter af forskningsaktiviteter, f.eks. myndighedsbetjening, ledelse af

forskningsprojekter, opnåelse af patenter eller arbejdet med peer review m.v.

•

de Rijcke, Wouters, Rushforth, Franssen & Hammarfelt (2016).

Hicks et al., (2015)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Deling og samarbejde om viden skal være meriterende

Internationale forandringstendenser

peger på vigtigheden af, at videnskabelig produk-

tion gøres offentligt tilgængelig for andre forskere og samfundet som helhed. Det er

centralt både for forskningens kvalitet og for forskningens anvendelse i hele samfundet.

Udvalget skal blandt andet adressere følgende konkrete problemstillinger:

•

Muligheder for meriteringsincitamenter, der understøtter åbenhed omkring resul-

tater og data.

Muligheder for at understøtte bedre udveksling af viden mellem private virksom-

heder og offentlige forskningsinstitutioner, samt virksomhedssamarbejde gennem

meritering.

Modeller for meritering af forskningsaktiviteter på tværs af den offentlige og pri-

vate sektor.

•

Udvalget skal med afsæt i ovenstående problemstillinger opstille konkrete modeller for

en mere dækkende meritering af forskere og belyse fordele og ulemper ved disse.

Udvalgets anbefalinger skal holdes inden for Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets nuværende økonomiske ramme.

Udvalget anbefalinger skal afrapporteres til ministeren med udgangen af første

kvartal 2019.

ACUMEN, (2015)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Bilag 2 Kortlægning af den internationale meriteringsdagsorden

Den danske praksis for meritering kan ikke adskilles fra sin internationale sammenhæng.

Det danske forskningssystem er en del af et globalt forskersamfund, og anbefalinger for

bedre meritering i Danmark må være på linje med de internationale udviklingstendenser.

Som en del af videngrundlaget for meriteringsudvalgets anbefalinger er der derfor udar-

bejdet en kortlægning af den internationale meriteringsdagsorden. Ved hjælp af desk-

research er det kortlagt, hvilke udfordringer der peges på internationalt og hvilke initia-

tiver der tages for at imødekomme udfordringerne.

Dette afsnit præsenterer et sammendrag af kortlægningen.

Hvorfor diskutere meritering?

Diskussionen om meritering af forskere har i løbet af det seneste årti fået en mere og

mere fremtrædende placering på den internationale dagsorden. Placeringen skyldes en

voksende erkendelse af, at meritering er afgørende for, hvordan den videnskabelige ar-

bejdsstyrke sammensættes og fornyes over tid. Og lige så vigtigt, at meriteringspro-

cesserne har afgørende betydning for indholdet og kvaliteten af den forskning, der ud-

føres.

Meritering er afgørende, når forskere bedømmes i forhold til stillinger, i forbindelse med

uddelinger af bevillinger, ved bedømmelse af publikationer, og i forbindelse med lønfor-

handlinger og regulering af arbejdsforhold. Herigennem har meriteringen ikke bare afgø-

rende betydning for karakteren og omfanget af forskningen og formidlingen af forsk-

ningen. Meriteringskriterierne påvirker også selve opfattelsen af, hvad der tæller som

excellent, relevant og brugbar forskning. Meriteringen er således et af de mest centrale

elementer i forskningssystemet. En dybdegående forståelse af hvordan meriteringen

aktuelt fungerer, og hvor der kan være behov for ændringer, er derfor afgørende for

fremadrettet at kunne ændre forskningssystemet som helhed i en bedre retning.

Akademiske og samfundsmæssige problemstillinger

Helt overordnet kan der peges på to gennemgående problemstillinger som baggrund for

den aktuelle meriteringsdiskussion. Den første handler om måden, hvorpå forskningen i

sig selv bedømmes og belønnes internt i det videnskabelige system. Den anden handler

om manglen på meritering af andre vigtige samfundsmæssige opgaver knyttet til forsk-

ningen. I praksis er de to problemstillinger tæt sammenvævede.

I forhold til den internt videnskabelige meritering af forskningen fokuserer de seneste

års diskussioner især på de incitamenter, som meriteringssystemerne skaber for forsk-

ningspraksis i sig selv, samt for formidlingen af forskningens resultater. Her peges der

først og fremmest på, at for ensidig fokusering på publicering i prestigefyldte tidsskrif-

ter med høje Journal Impact Factors risikerer at undergrave forskningens kvalitet, påli-

delighed og relevans. Argumentet er ikke mindst, at kravet om videnskabelige nybrud,

der kan publiceres med stor opsigt og nyhedsværdi, kan være i konflikt med hensyn til

eksempelvis forskningens robusthed og reproducerbarhed.

Af andre konsekvenser af disse meriteringskriterier, der inden for store dele af viden-

skaben opfattes som dominerende, peges der på tendenser i forhold til hvordan forsk-

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

ningen kvalitetssikres, bedømmes og belønnes. Det varierer lidt, i hvilket omfang ten-

denserne er dokumenteret, ligesom der givetvis er forskelle på tværs af videnskabelige

områder og på tværs af institutioner. Der peges på øget lukkethed og manglende trans-

parens i flere af forskningens faser, på voksende modstand mod at dele data, på speku-

lation i medforfatterskaber, på ”overselling” af resultater, på konvergens mod main-

stream og modeområder, samt på manglende risikovillighed og innovation.

I forlængelse heraf er argumentet ligeledes, at disse meriteringsprocesser også har uøn-

skede konsekvenser i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Her udspringer diskussi-

onerne således af en stigende oplevelse af manglende overensstemmelse mellem sam-

fundets forventninger til videnskabens bredere sociale og økonomiske funktioner på

den ene side og de dominerende kriterier for evaluering, bedømmelse og belønning af

forskere på den anden. Væsentlige områder der her trækkes frem som eksempler på

funktioner, der overses eller underprioriteres i de aktuelle meriteringsprocesser, knytter

sig eksempelvis til videnspredningen i dens mange former, til samarbejde med både in-

terne og eksterne aktører i alle forskningens faser, til undervisning, vejledning, rådgiv-

ning og til varetagelse af de kollektive forpligtigelser, der får lokale miljøer til at blom-

stre og trives.

Årsager til meriteringsdiskussionernes fremvækst

Den internationale diskussion peger på flere sammenhængende årsager, som særligt i

løbet af de seneste 10-15 år synes at have forstærket nogle iboende problemer ved

meriteringen af forskere. Ofte fremhæves den voksende udbredelse af bibliometri og

rankings, der fra omkring 2004 har frembragt mere og mere lettilgængelige og tilsyne-

ladende objektive mål for videnskabelig kvalitet.

Også tendenser til øget konkurrenceudsættelse af forskningsmidler, øget globalisering

af forskningen, stærkere konkurrence om stillinger, større pres på publicerings- og re-

view-systemet, samt et øget politisk fokus på undervisning og forskningens samfunds-

mæssige værdi har betydning. Tendenserne har åbenlyst positive sider, men de er også

med til at øge presset på meriteringssystemet.

Diskussioner af tendenserne har betydet, at en række centrale aktører har fået fokus på

at forbedre de nuværende meriteringssystemer. Der har i de senere år været bevægelser

blandt forskningsfonde, videnskabelige foreninger, publiceringsaktører samt dele af

pressen, som har peget på uhensigtsmæssigheder ved de nuværende meriteringssyste-

mer.

På det nationale politiske niveau sætter regeringer og ministerier temaet på dagsorde-

nen, men i endnu højere grad er det på dagorden på internationale politiske niveau. Især

EU har for alvor givet problemstillingerne opmærksomhed, blandt andet fordi der er

kommet større fokus på forskningens rolle i løsningen af samfundsmæssige udfordrin-

ger. Den såkaldt "missions-drevne forskning" kræver, at forskere engagerer sig i store,

tværgående forskningskonsortier og samskabende samfundspartnerskaber mellem ak-

tører i det private, offentlige, civilsamfundet og på universiteterne. Selvom denne form

for problemløsende forskning også resulterer i publikationer, er antallet af publikationer

og citationer ikke en optimal indikator for succes og dermed værdi for samfundet.

Manifestationer af den internationale meriteringsdiskussion

Ovenstående diskussioner har i de senere år kunnet følges både inden for og uden for

den akademiske verden og har antaget mange former. Der er skrevet en større mængde

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

forskningslitteratur om problemstillingerne, men diskussionerne har også kunnet iagtta-

ges i bredere medier samt i policyfora. Endeligt har diskussionerne også udmøntet sig

en række deklarationer og bevægelser. DORA-deklarationen

, Leiden Manifestet

Metric Tide-rapporten

er eksempler på initiativer, der har opnået stor udbredelse og

eksplicit har kritiseret det nuværende meriteringssystem, samt påpeget flere forbed-

ringsmuligheder.

Leiden-manifestet indeholder ti principper for forsvarlig brug af metrikker til måling af

forskningskvalitet. Principperne giver især bud på, hvordan man kan understøtte og

supplere brugen af metrikker, bl.a. med kvalitative og kontekstsensitive evalueringer.

DORA-deklarationen peger på en række af de samme problemstillinger og fokuserer

især på ulemperne ved at bruge Journal Impact Factors ved bedømmelser. DORA-de-

klarationen indeholder 18 anbefalinger rettet til henholdsvis fonde, institutioner, for-

skere og udgivere af videnskabelig litteratur. Anbefalingerne tilskynder til mere gen-

nemsigtig og ansvarlig brug af bibliometriske indikatorer og taler for, at der i stedet ses

på, hvordan forskningen spredes til samfundet, f.eks. gennem måling af forskningens

påvirkning af politik og praksis.

Metric Tide-rapporten er resultatet af et initiativ igangsat af den britiske regering. Hen-

sigten var at evaluere brugen af metrikker i forskning. Evalueringen skulle levere input til

diskussioner i forbindelse med udformningen af Storbritanniens Research Excellence

Framework. Rapporten undersøger potentialer og begrænsninger ved brug af metrikker

på tværs af forskellige discipliner, og fremhæver især hvordan der kan manipuleres med

kvantitative indikatorer samt hvilke utilsigtede konsekvenser de kan have. Brug af

Journal Impact Factors (JIF’en) og simpel optælling af citationer bliver i den sammen-

hæng fremhævet som to særligt uhensigtsmæssige praksisser

Nye perspektiver og løsninger

Selvom der fra mange sider er opmærksomhed på uhensigtsmæssigheder ved de domi-

nerende meriteringspraksisser, er der ikke konsensus om, hvordan problemerne bedst

løses. En hovedudfordring er i den sammenhæng, at ændring af meriteringssystemet

kræver involvering af mange aktører med forskelligartede interesser, herunder universi-

teterne, finansierende organer, forlagsbranchen og forskersamfundet. For flere aktører

gælder det, at kortsigtede interesser i synlighed, markedsandele og prestige i mange til-

fælde kan stå i vejen for langsigtede løsninger.

Ikke desto mindre er der et stærkt ønske på tværs af hovedparten af disse aktører om

at få skabt bedre overensstemmelse mellem det, samfundet ønsker fra forskningen, og

det der rent faktisk belønnes. I mange tilfælde er denne ambition også på vej til at ma-

terialisere sig i konkrete initiativer. Der er således sat gang i en mere eller mindre koor-

dineret forandringsproces, som både drives af forskere, ledere og politikere på flere ni-

veauer, såvel nationalt som internationalt.

Særligt træder ’Open Science’ bevægelsen frem med mange forskellige løsningsmulig-

heder. Der fokuseres her især på meritering af processer og praksisser i tillæg til merite-

ring af forskningens færdige resultater. Centrale spørgsmål er i den sammenhæng,

DORA (2016)

Hicks et al. 2015)

Wilsdon et al. (2015)

Moher et al. (2018)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

hvordan eksempelvis åbenhed, gennemsigtighed, samarbejde, review-arbejde, data-

frembringelse, undervisning, myndighedsbetjening og udbredelse kan belønnes. Som en

del af dette ses der også stærke argumenter for et opgør med overdreven standardise-

ring af meriteringsprocedurer, samt en vigtig betoning af kontekstafhængighed.

Der ses en række lokale initiativer, som især i forbindelse med rekruttering af forskere,

meriterer på andre kriterier end de bibliometriske og i højere grad tilpasses konteksten.

På Utrect University i Holland indsender ansøgere til videnskabelige stillinger f.eks. et

essay, som beskriver, hvad deres planer er for deres virke på det pågældende fakultet.

De skal komme ind på 5 emner, hvoraf kun ét omhandler publikationer. De andre emner

dækker ledelsesmæssige erfaringer, undervisning, vejledning og uddannelsesudvikling,

deltagelse i forskningsforsøg, iværksætteri og samarbejde med det omkringliggende

samfund

Overordnet er der i de lokale initiativer en bevægelse mod at se mere holistisk på, hvilke

kompetencer der skal til for at være en dygtig forsker. Det er centralt for vurderingen af,

hvordan en forsker kan indgå i konkrete forsknings- og undervisningsmiljøer. Derudover

rettes opmærksomheden i større grad mod meritering af de impact-orienterede forsk-

ningsaktiviteter, og hvordan en forsker kan danne netværk og samarbejde med eksterne

private og offentlige aktører, samt det omkringliggende samfund.

Benedictus et al. (2016)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Bilag 3 Kortlægning af meritering på de danske universiteter

Med udgangspunkt i kommissoriet for meriteringsudvalget er der udarbejdet en kort-

lægning, som belyser praksis for meritering på de danske universiteter. Dette bilag sam-

menfatter kortlægningens grundlag, metode og resultater.

Kortlægningen bygger dels på data for, hvad ansættelses- og bedømmelsesudvalg

lægger vægt på ved ansættelse af videnskabeligt personale, og dels på data for hvad

der belønnes, når der uddeles løntillæg og vederlag. De to datakilder tegner et relevant,

men langt fra komplet billede af, hvad der belønnes og dermed er meriterende for for-

skere på de danske universiteter.

Kortlægningen er opdelt i to dele. Første del omhandler de instrukser, som gives til be-

dømmelsesudvalg og ansættelsesudvalg. Anden del omhandler tildelingen af løntillæg

og vederlag. I begge dele analyseres det, hvordan aktiviteter i forbindelse med hhv.

forskning, undervisning og videnspredning meriteres.

Instrukser til bedømmelsesudvalg og ansættelsesudvalg

Praksis i forbindelse med ansættelsesprocessen er efter udvalgets vurdering den mest

centrale praksis for meritering i hele det akademiske system. Det er her, det afgøres,

hvilke kompetencer der skal fremmes på universiteter og hvilke typer af aktiviteter i

tidligere ansættelser, der skal honoreres. Det er dermed også den praksis, som sætter

den bredere dagsorden for, hvad der meriterer på universitetet.

De danske universiteters indre organisering varierer på tværs af institutioner. Instrukti-

onerne til bedømmelsesudvalg og ansættelsesudvalg findes på forskellige niveauer

både på tværs af institutioner og inden for det enkelte universitet. Der kan derfor ikke

foretages en systematisk sammenligning af praksis. F.eks. er instrukser til bedømmel-

sesudvalgene, som er udarbejdet på fakulteter ofte mere detaljerede end instrukser som

er udarbejdet centralt på universitetet. Der er desuden klare forskelle i, hvordan rollefor-

delingen organiseres mellem bedømmelsesudvalg og ansættelsesudvalg. Dog tegner der

sig nogle generelle tendenser i instrukserne til bedømmelses- og ansættelsesudvalg.

Langt størstedelen af de danske universiteter henviser i instrukserne til bekendtgørel-

sen om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelsen

om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter som regelgrundlag.

Den optrapning af krav der er til kompetencer ved ansættelse i de forskellige hovedstil-

linger afspejles i, at omfanget af instrukser til bedømmelsesudvalgene og detaljerings-

graden stiger. Omfanget af kriterier og detaljeringsgrad er størst i instrukserne til be-

dømmelse ved besættelse af professorstillinger.

Når de danske universiteter instruerer bedømmelsesudvalg i forbindelse med ansættel-

sesprocesser er kriterierne for, hvad der meriterer i forbindelse med forskningsaktivite-

ter langt mere ensartet end det er tilfældet for kriterier for undervisnings- og viden-

spredningsaktiviteter. Der gives flest instruktioner angående forskning og undervisning

og meget sjældent til videnspredning. Generelt er instruktionerne til vurdering af forsk-

ning meget mere omfangsrige og detaljerede end til undervisning og videnspredning.

Der er stor forskel på, om institutionerne ensidigt vægter kvantitet, eller om kvantita-

tive parametre er suppleret med kvalitative vurderingskriterier.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Videnspredning defineres forskelligt og forstås typisk som videnoverførsel, vidensam-

arbejde og/eller videnformidling. Instrukser om videnspredning prioriteres meget for-

skelligt. Nogle opstiller aktiviteter i forbindelse med videnspredning som et kriterie, og

der gives separate instrukser desangående. Andre steder er aktiviteter i forbindelse

med videnspredning oplistet som et eksempel på ”øvrige kvalifikationer” uden instrukti-

oner eller vejledning hertil. Der er en tendens til, at videnspredning prioriteres mere i det

samfundsvidenskabelige hovedområde end på de andre hovedområder.

Tildeling af løntillæg og vederlag

Ansættelser, forfremmelser og bevillinger til forskning er de centrale belønningsmeka-

nismer i den akademiske verden. Men et element som løn og lønudvikling er ligeledes en

del af incitamentsstrukturen, som kan være relevant at belyse for at sige noget om me-

riteringspraksis.

De analyserede løndata er indsamlet for resultatet af lønforhandlingerne 2017 for fem

udvalgte fag: Fysik, Datalogi, Historie, Medicin og Statskundskab. Data er indsamlet i

det omfang, disse fag findes på de otte danske universiteter. Fagene er udvalgt, fordi de

tilsammen repræsenterer de fem store hovedområder, og samtidig er fag, som udbydes

bredt på de otte danske universiteter.

Tildeling af vederlag og tillæg sker årligt, og de er tilknyttet eksplicitte begrundelser.

Ved at kortlægge hvad der begrunder tildeling af et løntillæg eller vederlag er det muligt

at tegne et billede af hvilken adfærd, der eksplicit belønnes og tilskyndes økonomisk på

de danske universiteter. Sammenlignet med ansættelser, forfremmelser og bevillinger,

må tildelingen af vederlag dog ses som et mere marginalt element. En nyere undersø-

gelse

foretaget af forskere ved CBS i samarbejde med DEA viser eksempelvis, at VIP i

forhold til vidensamarbejde primært er motiveret af adgangen til forskningsmidler og

nye ideer, og kun i meget lille grad er motiveret af personligt økonomisk gevinst.

Ved tildelingen af løntillæg og vederlag viser det sig, at forskning er den aktivitet, der i

langt højest grad belønnes sammenlignet med de to øvrige hovedkategorier; undervis-

ning og videnspredning.

Sammenlignes forskning med undervisning så gælder det både for hum/samf og

nat/tek/sund, at forskningsaktiviteter oftere belønnes end undervisningsaktiviteter.

Men belønningen af forskning frem for undervisning er mere markant på hum/samf end

inden for nat/tek/sund. Der viser sig desuden en progression, som følger hovedkategori-

erne i stillingstrukturen, idet professorer i højere grad belønnes for forskning frem for

undervisning end det øvrige videnskabelige personale.

Videnspredning belønnes kun i meget lille omfang med vederlag eller løntillæg.

Kongsted et al. (2017)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Bilag 4 Oversigt over undervisningsportfolio

I forbindelse med kortlægningen af meriteringspraksis på de danske universiteter har

sekretariatet indsamlet data for institutionernes brug af undervisningsportfolio.

En undervisningsportfolio er en beskrivelse af den enkelte videnskabelige medarbejders

undervisningsmæssige kompetencer. Heri beskrives undervisningserfaring og evt. re-

fleksioner over eget pædagogiske arbejde, samt udviklingsmuligheder.

En undervisningsportfolio kan understøtte systematisk dokumentation og muliggøre, at

en videnskabelig medarbejder kan bedømmes på undervisningsmæssige kvalifikationer

blandt andet i forbindelse med ansættelsesprocesser, medarbejderudviklingssamtaler

og lønforhandling. Derudover kan en portfolio anvendes således, at den enkelte kan

følge egen kompetenceudvikling i forbindelse med undervisning og andre uddannelses-

opgaver.

UVP-modellen

UVP er en undervisningsportfolio-model, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under

Ingeniøruddannelsernes Samråd i 2007-2008 med repræsentanter fra DTU, SDU, AU og

AAU. UVP er en fælles model for undervisningsportfolio for ingeniøruddannelserne.

UVP er en praksisorienteret metode for både dokumentation og refleksion og består af

en todelt skabelon med:

1. en grundportfolio/præsentationsportfolio med et dokumentationsmæssigt for-

mål,

2. en frivillig udvidet portfolio/arbejdsportfolio med et personligt udviklingsmæs-

sigt perspektiv.

1) Grundportfolio/præsentationsportfolio består af en statusbeskrivelse af:

−

Et obligatorisk undervisnings-CV med undervisningserfaring, pædagogisk ud-

dannelse og pædagogisk grundsyn.

−

En obligatorisk beskrivelse af pædagogiske kompetencer og aktiviteter.

−

Evt. en praksisbeskrivelse hvor undervisningspraksis eksemplificeres og det pæ-

dagogiske grundsyns indvirke i undervisningen beskrives.

2) Indholdet i den frivillige, udvidede portfolio/arbejdsportfolio er en begrundet status-

beskrivelse og en reflekteret praksisbeskrivelse af idéer, udvikling, undervisningsmeto-

der, eksamensformer, undervisningsmaterialer, evalueringer, supervision, sparring, mål

for egen undervisningsudvikling og pædagogisk kompetenceudvikling mv.

DTU’s model for undervisningsportfolio

DTU’s model bygger på den ovennævnte UVP-model. Under universitetspædagogikum

og gennem pædagogiske udviklingsforløb for erfarne undervisere arbejder DTU med

træning og udvikling af undervisningsportfolio.

Undervisningsportfolio på DTU indeholder bl.a.

•

Fagbeskrivelser

•

Undervisningsplaner og undervisningsmateriale m.v.

•

Egne produkter (f.eks. quizzer, podcasts, videoer), refleksioner, notater m.v.

•

Evalueringer, eksamensspørgsmål og resultater m.v.

•

Studerendes produkter (f.eks. videoer, opgaver, posters)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

•

Undervisningsfilosofi

Undervisningsportfolio er ikke obligatorisk ved ansættelse af lektorer. Adjunkter med

bestået adjunktpædagogikum opfylder kravene. Undervisningsportfolio kan således an-

vendes i forbindelse med ansøgning til lektorat.

AU’s model for undervisningsportfolio

AU’s model for undervisningsportfolio består af en obligatorisk del og to valgfrie og

gælder for adjunkter, lektorater og professorater.

Den obligatoriske del er en beskrivelses og dokumentationsdel, hvortil der medfølger et

skema, der kan anvendes. Følgende informationer skal fremgå:

−

Gennemført undervisning (rolle, omfang, art og niveau).

−

Erfaring med kursusledelse/-ansvar (rolle, omfang, art og niveau).

−

Gennemførte eksamensforløb (rolle, omfang, art og niveau).

−

Erfaringer med vejledning af opgaver bl.a. speciale, ph.d. og andre typer faglig

vejledning (rolle, omfang, art og niveau).

−

Gennemførte kurser inden for universitetspædagogik eller andre pædagogiske

kursusforløb.

Herudover kan efter ønske tilføjes:

Erfaring med lærerteam, kollegial supervision o.l., erfaring med studieledelse, bidrag til

udvikling af fagområder, fag eller discipliner, bidrag til lærebøger eller undervisningsma-

teriale og andre erfaringer inden for undervisning og universitetspædagogik.

De to valgfrie dele består af henholdsvis en del med begrundelser for egne under-

visningsmæssige valg og en del med resultater. Den første af de valgfri dele beskriver,

hvordan der undervises, og hvorfor undervisningen er grebet an på den valgte måde. Det

sidste valgfrie element er resultater. Til denne medfølger ligeledes et skema. Denne del

indikerer forskellige resultater af forskellige undervisningsaktiviteter og effekten af pæ-

dagogiske valg.

AAU’s model

Undervisningsportfolio er et krav til alle VIP’ere (undtagen D-VIP) og den skal opdateres

årigt. Af obligatorisk indhold er:

−

Undervisnings-CV med oversigt over undervisnings- og vejledningsopgaver,

censoropgaver mv.

Oversigt over studieadministrative opgaver som bl.a. fagkoordinator, studiele-

der, akkreditering mv.

Oversigt over gennemførte universitetspædagogiske kursusforløb, kollegial su-

pervision, udviklingsprojekter mv.

Anden form for kvalificering, f.eks.: konferencedeltagelse, oplæg i relation til ud-

dannelsen mv.

Valgfrie elementer som kan indeholde følgende:

Undervisningsudviklingsforløb og undervisningsmateriale, nomineringer eller modtagelse

af undervisningspriser, personlige refleksioner og initiativer knyttet til undervisning og

vejledning.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

CBS’ model for undervisningsportfolio

Finder anvendelse for stillinger som lektor, MSO professor og professor, såfremt stillin-

gen indeholder opgaver med undervisning.

CBS undervisningsportfolio struktureres efter to dele:

En del med dokumentarisk materiale som bl.a. indeholder pædagogisk cv, evalueringer

af undervisning, undervisningsmateriale, diplomer mv.

En refleksionsdel med den enkeltes refleksioner over pædagogiske kompetencer og am-

bitioner på uddannelses- og undervisningsområdet.

For MSO professorer og professorer skal interaktionen mellem forskning og undervis-

ning dokumenteres og vision mht. forskningsbaseret undervisning præsenteres. Krav til

undervisningsportfolio forhindrer ikke ansættelse af videnskabeligt personale med be-

grænset undervisningserfaring. I sådanne særlige tilfælde udarbejdes en kompetence-

udviklingsplan ift. pædagogisk kvalificering.

ITU’s model for undervisningsportfolio

Undervisningsportfolio anvendes som del af adjunktpædagogikum og er obligatorisk for

samtlige adjunkter på ITU. Denne sikrer kvalificeret og systematisk dokumentation for

undervisningserfaring og kompetencer og kan anvendes i forbindelse med ansøgning til

lektorat. Brug af undervisningsportfolio som del af adjunktpædagogikum kan endvidere

motivere den enkelte adjunkt til fortsat at udvikle sine undervisningsmæssige kompe-

tencer.

Undervisningsportfolio på ITU indeholder bl.a. præsentation af diplomer, produkter over

kursusanalyse og refleksion over egne kompetencer, undervisnings CV, vejledning, re-

fleksion over egen læring og undervisningsfilosofi og kursusevalueringer.

Undervisningsportfolio er ikke obligatorisk ved ansættelse af lektorer. Adjunkter med

bestået adjunktpædagogikum opfylder kravene. Undervisningsportfolio kan således an-

vendes i forbindelse med ansøgning til lektorat.

KU’s model for undervisningsportfolio

Anvendes ved ansættelse på lektor- og professorniveau og adjunkter skal som del af sit

universitetspædagogikum tillige modtage undervisning og praktisk træning i at udar-

bejde og anvende undervisningsportfolio løbende.

Indholdet er en beskrivelse af undervisningserfaringer og en refleksion over eget pæda-

gogisk arbejde, dets målsætninger, metoder og gennemførelse. Der vedlægges relevante

bilag, f.eks. undervisningsevalueringer, eget undervisningsmateriale, udtalelser eller ek-

samensopgaver.

Ansøgerens undervisningsportfolio bør omfatte områderne i KU’s pædagogiske kompe-

tenceprofil, som indeholder seks områder, der alle har betydning for den enkeltes sam-

lede undervisningsmæssige kompetencer.

Ansøgerens undervisningsportfolio bør omfatte:

−

Ansvarsområder skal fremgå af undervisnings CV. Her redegøres for ansvars-

områder lige fra at gennemføre undervisning tilrettelagt af andre, til varetagelse

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

−

af selvstændig planlægning af længere forløb samt indgåelse i udvikling af hele

kurser eller uddannelser.

Praksis og refleksion (evne til at etablere og udvikle god undervisningspraksis).

Viden om læring, undervisning og uddannelse.

Universitetspædagogisk uddannelse.

Videndeling og kollegial sparring.

Pædagogiske udviklingsprojekter.

RUC’s model for undervisningsportfolio

Skal vedlægges ansøgninger til alle stillinger med undervisningsforpligtigelse.

RUC’s undervisningsportfolio har et frit format, men skal indeholde følgende otte ele-

menter:

−

Undervisningsfilosofi med bl.a. personlige teorier for god undervisning og per-

sonlige refleksioner over dokumenteret erfaring, universitetspædagogiske ar-

bejde og udvikling. Sammenhæng mellem undervisning og forskning må gerne

indgå.

Pædagogisk handleplan.

Kollegialsupervision, adjunktvejledning mv.

Undervisningserfaring mht. bl.a. udvikling af kurser og udarbejdelse af undervis-

ningsmateriale.

Erfaringer med gennemførsel af prøver mv.

Refleksion over bl.a. institutionelle rammers betydning for undervisning

Undervisningskvalifikationer.

Udtalelser, anbefalinger, diplomer mv.

−

Herudover kan frit inddrages disciplinære interessefelter, udfordringer i undervis-

ning/vejledning, erfaringer og refleksioner.

Undervisningsportfolio er tillige en del af bedømmelsen af adjunktpædagogikum forlø-

bet (dog med krav tilpasset et adjunktpædagogikum).

SDU’s model for undervisningsportfolio

Alle undervisere skal have en undervisningsportfolio, som årligt skal anvendes systema-

tisk ved medarbejderudviklingssamtaler, hvor handlingsplan diskuteres og justeres. SDU

anvender faste skabeloner på hvert fakultet til udformning af undervisningsportfolio.

Indholdsmæssigt har skabelonerne fællestræk med UVP-modellen. Alle fakulteters

guides til undervisningsportfolio indeholder et undervisnings CV med erfaring, undervis-

ning og vejledning. Derudover anbefaler alle fakulteter, at der udarbejdes en refleksion

over pædagogisk praksis.

Ved gennemgang af fakulteternes guides til undervisningsportfolio ses det, at målgrup-

pen, for hvem undervisningsportfolio er obligatorisk, er forskellig fakulteterne imellem.

For eksempel har SDU-HUM obligatorisk undervisningsportfolio for fastansatte under-

visere, hvorimod SDU-SUND opererer med obligatorisk undervisningsportfolio for alt vi-

denskabeligt personale.

Skabelonen på SDU-HUM har endvidere et særskilt krav til, at der reflekteres over ud-

fordringer, problemer eller muligheder for forbedring af undervisning.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Litteraturliste

ACUMEN. (2015). Academic Careers Understood through Measurements and Norms.

EU-projekt, Seventh Framework Programme. Lokaliseret d. 11. April 2019 på:

http://re-

search-acumen.eu/

Benedictus, R., Miedema, F., &Ferguson, M. W. J. (2016).

Nature,

Volume 538, Issue 7626,

pp. 453-455 (2016).

https://doi.org/10.1038/538453a

Bornmann, L. & Daniel, H.‐D. (2007). What do we know about the h index?

Journal of the

American society for information science and technology, 58(9):

1225-1226.

https://doi.org/10.1002/asi.20609|

DORA. (2016). The Declaration on Research Assessment. DORA. Lokaliseret d. 11. april

2019 på:

https://sfdora.org/read/

Doyle F. M. (2014). The Tenure System at Berkeley – defining, encouraging and rewarding

excellence. Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2014. Lokaliseret d. 11. april 2019 på:

http://www.royalacademy.dk/da/Om-selskabet/Medlemmer/FPU/Aarsmoede-2014

Gaind, N. (2018). Few UK universities have adopted rules against impact-factor abuse.

Nature.

https://doi.org/10.1038/d41586-018-01874-w.

Hicks, D., Wouters, P., de Rijcke S., Waltman, L. & Rafols, I. (2015). Bibliometrics: The Lei-

den Manifesto for research metrics.

Nature, 520(7548):

429–431. doi:10.1038/520429a

Kobayashi, S. et al. (2017). Hvordan bedømmes undervisningskompetencer ved ansæt-

telse af videnskabeligt personale ved universitetet?

Dansk Universitetspædagogisk

Tidsskrift,

22/2017

Kongsted, H.C. et. al. (2017).

University researchers' engagement with industry, the pub-

lic sector and society,

Copenhagen Business School og DEA.

Moher, D., Naudet F., Cristea I.A., Miedema F., Ioannidis J.P.A., Goodman, S.N. (2018). As-

sessing scientists for hiring, promotion, and tenure.

PLoSBiol 16(3):

e2004089.

https://doi.org/10.1371/journal.pbio.2004089

de Rijcke, S., Wouters P. F., Rushforth, A. D., Franssen T. P, & Hammarfelt Bjorn (2016).

Evaluation practices and effects of indicator use—a literature review.

Research Evalua-

tion, 25(2):

161–169.

https://doi.org/10.1093/reseval/rvv038

The PLoS Medicine Editors. (2006). The Impact Factor Game.

PLoS Med 3(6):

e291.

https://doi.org/10.1371/journal.pmed.0030291

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Fremtidens meritering

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2018).

Notat om universiteternes forskeran-

sættelser.

Lokaliseret d. 11. april 2019 på:

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/sta-

tistik-og-analyser/forskere-ved-universiteterne/forskerrekruttering-pa-universite-

terne-2015_2017.pdf

Udvalg om bedre universitetsuddannelser. (2018).

Universitetsuddannelser til fremtiden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Wilsdon, J., et al. (2015). The Metric Tide: Report of the Independent Review of the Role

of Metrics in Research Assessment and Management. doi: 10.13140/RG.2.1.4929.1363

Styrelsen for Forskning og Uddannelse