Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 88
Offentligt
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
København, den 2. april 2019.
a.
Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at adgangen til
at disponere over modtagne tilskud i 2019 udvides for statsfinansierede selvejende institutioner, der
modtager tilskud under § 19.22. Udvidelsen indebærer at:
– Universiteter, der modtager tilskud under § 19.22 kan yde tilskud til de studerendes dokumentere‐
de og rimelige udgifter til transport i forbindelse med obligatoriske klinikophold som led i uddan‐
nelsen.
– Universiteter, der modtager tilskud under § 19.22 kan afholde dokumenterede og rimelige udgifter
til betaling for studerendes overnatning i forbindelse med obligatoriske klinikophold som led i ud‐
dannelsen.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
b.
Baggrund
Uddannelses- og Forskningsministeriet er blevet opmærksom på, at Københavns Universitet, Aar‐
hus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, som er de fire universiteter, der udby‐
der medicinstudiet, i varierende omfang har refunderet de medicinstuderendes udgifter til transport
og eventuel overnatning i forbindelse med klinikophold.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer imidlertid, at universiteterne i dag ikke har hjem‐
mel til denne praksis.
De fire universiteter har gjort opmærksom på, at særligt medicinstuderende ved lodtrækning kan
blive pålagt forholdsvis store udgifter til transport og eventuel overnatning i forbindelse med obliga‐
toriske ulønnede klinikophold langt fra universitetsbyerne. Det er i særlig grad medicinstuderende,
som universiteterne har ydet refusion til. Ifølge universiteterne kan der dog i begrænset omfang være
tale om andre studerende, som har obligatoriske klinikophold som led i uddannelsen.
Med henblik på at understøtte lægedækningen i hele landet og muligheden for at anvise praktik-
eller kliniksteder langt fra universitetsbyerne, anmodes der om, at universiteterne kan fortsætte denne
praksis ved at universiteternes adgang til at disponere de modtagne tilskud udvides på forslag til lov
om tillægsbevilling.
CE000807