UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Notat

Universiteternes praksis for brug af dansk som

uddannelses- og forskningssprog

Indhold

Universiteternes praksis for brug af dansk som uddannelses- og

forskningssprog ....................................................................................................... 1

Universiteternes praksis for brug af dansk som uddannelses- og

forskningssprog ....................................................................................................... 2

Spørgsmål 1: Universiteternes sprogpolitikker ........................................................ 3

Eksempler på universiteternes praksis - sprogpolitik .............................................. 4

Spørgsmål 2: Konkrete tiltag ................................................................................... 5

Eksempler på universiteternes praksis

–

konkrete tiltag ......................................... 5

Spørgsmål 3: Hvor engelsk vælges som undervisningssprog ................................ 5

Eksempler på universiteternes praksis

–

årsager til at udbyde uddannelse

på engelsk ............................................................................................................... 6

Spørgsmål 4: Prioritering af dansk fagterminologi .................................................. 7

Eksempler på universiteternes praksis

–

dansk fagterminologi .............................. 7

Spørgsmål 5: Udenlandske ansattes danskkompetencer ....................................... 8

Eksempler på universiteternes praksis

–

udenlandske ansattes

danskkompetencer .................................................................................................. 8

Spørgsmål 6: Hvilke tilbud om danskundervisning til ansatte og studerende ......... 9

Eksempler på universiteternes praksis

–

danskundervisning til ansatte ................. 9

Eksempler på universiteternes praksis

–

danskundervisning til studerende ......... 11

13. marts 2019

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Forskning og Forskningsbaserede

Uddannelser

Bredgade 40

1260 København K

Tel. 3544 6200

Fax 3544 6201

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1991 8440

Side 1/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Universiteternes praksis for brug af dansk som

uddannelses- og forskningssprog

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU) har i foråret 2018 for at indhente vi-

den om universiteternes praksis for brug af dansk som uddannelses- og forsk-

ningssprog stillet universiteterne seks spørgsmål, som er følgende:

1. Har universitetet eller universitetets fakulteter en sprogstrategi/sprogpolitik el-

ler sproglige retningslinjer. Hvis ja, hvad er de centrale elementer heri?

2. Hvilke konkrete tiltag tager universitetet for at understøtte de centrale elemen-

ter i universitetets sprogstrategi/sprogpolitik eller sproglige retningslinjer?

3. Hvilke overvejelser ligger til grund for at vælge et andet sprog end dansk som

udbudssprog til en hel uddannelse, som undervisningssprog til enkeltstående

fagelementer eller som administrationssprog?

4. Prioriterer universitetet, at både danske og udenlandske studerende får en

grundlæggende dansk fagterminologi. Hvis ja, hvordan?

5. Prioriterer universitetet, at udenlandske ansatte opnår tilstrækkelige sprog-

kompetencer til at kunne undervise og publicere på dansk. Hvis ja, hvordan?

6. Hvilke tilbud/krav om danskundervisning har universitetet til udenlandske stu-

derende og ansatte? Er det muligt at sige noget om erfaringerne med delta-

gelse, gennemførsel og opnået kompetenceniveau?

Universiteternes svar på ovenstående spørgsmål er modtaget og behandlet hos

SFU. Nærværende notat kondenserer resultaterne af undersøgelsen.

Regeringen meldte i august 2018 ud, at der samlet set skal justeres i antallet af

engelsksprogede studerende på universitets- og diplomingeniøruddannelserne

med 1000 pladser ved optaget i 2019. Universiteterne og professionshøjskolen

VIA har i løbet af efteråret 2018 taget stilling til, hvordan implementeringen af ju-

steringen mest hensigtsmæssigt sker på de enkelte institutionerne.

Sideløbende med justeringen af de engelsksprogede uddannelser har regeringen

taget supplerende initiativer, der adresserer universiteternes brug af dansk som

uddannelses- og forskningssprog. Der vil bl.a. blive indført et skærpet relevanskri-

terium ved prækvalifikation af nye engelsksprogede uddannelser, og ministeriet vil

undersøge, om der er behov for at styrke dansk- og engelskundervisningen til un-

dervisere og forskere på universiteterne.

Uddannelses- og forskningsministeren har endvidere primo 2019 samlet alle de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, studenterorganisationer, kom-

muner mv. til drøftelse af, hvordan arbejdet med at fastholde internationale stude-

rende i Danmark kan styrkes.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Side2/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Institutionerne fremhævede i den forbindelse, at indførelse af brugerbetaling på

danskundervisning til voksne udlændinge per 1. juli 2018 har medført en nedgang

i antallet af internationale studerende, der deltager i danske sprogkurser. Det skal

derfor understreges, at de eksempler, der indgår i nærværende notat om tilbud om

danskundervisning til ansatte og studerende, er indsamlet før brugerbetaling for

danskundervisning var trådt i kraft, jf. spørgsmål 6.

Uddannelses- og forskningsministeriet vil løbende følge universiteternes udbud af

engelsksprogede uddannelser og deres arbejde med dansk som fag- og formid-

lingssprog.

Overordnede resultater af undersøgelsen



Alle otte universiteter har enten en sprogstrategi, en sprogpolitik eller sproglige

retningslinjer



Universiteterne opfatter det i varierende omfang som en udfordring at bevare

fokus på dansk som forsknings, undervisnings, - og formidlingssprog i en glo-

baliseret verden, hvor den fremmeste forskning typisk publiceres på engelsk.



Universiteterne imødegår denne udfordring under inddragelse af en række for-

skellige tiltag, herunder et sprogstrategisk projekt, certificering af engelskni-

veau hos undervisere, igangsættelse af sprogbevidsthedskampagne mv.



Universiteterne fremhæver en række årsager til at vælge at udbyde hele eller

dele af uddannelser på engelsk, herunder efterspørgsel fra aftagere, mulighed

for uddannelsessamarbejder, rekruttering af kvalificerede undervisere mv.



Dansk fagterminologi prioriteres på de dansksprogede uddannelser, særligt på

bachelorniveau. Universiteterne fremhæver imidlertid, at det inden for flere fag-

områder kan være vanskeligt at tale om en selvstændig dansk fagterminologi,

da forskningsfeltet er engelskdomineret.



Alle universiteterne prioriterer, at udenlandsk videnskabeligt personale i faste

stillinger lærer dansk.



Det fremgår som fast praksis, at det ikke er en prioritet, at udenlandske for-

skere kan publicere forskningsartikler på dansk. Flere universiteter fremhæver

imidlertid, at de lægger vægt på, at de udenlandske forskere kan formidle på

dansk.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Spørgsmål 1: Universiteternes sprogpolitikker

Alle otte universiteter svarer, at de enten har en sprogstrategi, en sprogpolitik eller

sproglige retningslinjer. Der er en vis variation i indhold, fokus og omfang, som

delvist kan forklares med, at de er tilpasset lokale udfordringer og forhold. Der kan

f.eks. ses en forskel mellem de videnskabelige hovedområder (humaniora, sam-

fundsvidenskab, naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab).

Samlet set forholder alle universiteterne sig til brugen af dansk og engelsk på uni-

versitetet, de ansattes sprogkompetencer og kommunikation med udenlandske

Side3/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

studerende og ansatte. Alle universiteter angiver, at administrationssproget i ud-

gangspunktet er dansk, men at der i høj grad også kommunikeres på engelsk af

hensyn til udenlandske ansatte og studerende. Der blev i spørgsmålene til univer-

siteterne ikke spurgt direkte hertil, men flere af universiteterne udtrykker deres op-

mærksomhed på udfordringer ift. at prioritere mellem dansk og fremmedsprog.

Aalborg Universitet (AAU) fremhæver to centrale målsætninger fra deres sprogpo-

litik, som beskriver den grundlæggende todelte udfordring for universiteterne:

At vedligeholde og udvikle det danske sprog som grundlæggende skrift-

og talesprog for forskningen og undervisningen på universitetet.

At anvende engelsk og evt. andre relevante fremmedsprog, hvor det er

påkrævet for at fastholde og udvikle AAU som en aktiv partner og med-

spiller i det globale videnskabelige samfund.

På Københavns Universitet (KU) formuleres samme udfordring således:

”Siden

oprettelsen af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

har KU arbejdet forskningsbaseret og målrettet med, at dansk også i fremtiden vil

være et stærkt forsknings-, undervisnings- og formidlingssprog på universitetet.

KU har dermed igennem det sidste årti haft bevågenhed på, at vores kontakt til det

danske samfund ikke svækkes som konsekvens af den nødvendigvis stigende

brug af engelsk på universitetet.”

Det er denne udfordring som med nogen variation mærkes og adresseres af alle

universiteterne.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Eksempler på universiteternes praksis - sprogpolitik

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har man valgt ikke at have et

selvstændigt sprogpolitisk dokument, men har i stedet skrevet sproglige

retningslinjer ind i den generelle uddannelsespolitik. DTU fremhæver såle-

des følgende: DTU’s uddannelsespolitik adresserer universitetets interna-

tionale profil, herunder både undervisnings- og arbejdssprog på DTU og

efterfølgende arbejdssprog for færdiguddannede ingeniører. Af politikken

fremgår det, at:

”Ingeniører fra DTU har både dansk og engelsk som ar-

bejdssprog. På diplomingeniør- og bacheloruddannelserne introduceres

engelsk fagterminologi, men undervisningssproget er som udgangspunkt

dansk. På kandidatuddannelserne er undervisningssproget engelsk. DTU

har stor opmærksomhed på undervisernes sprogkompetencer. Engelsk-

sproget undervisning foregår problemfrit, og udenlandske undervisere læ-

rer sig dansk for at kunne undervise på diplomingeniør- og bachelorni-

veau.”

Aarhus Universitets

(AU’s) sproglige retningslinjer slår fast, at ”AU

har

dansk som sit modersmål og engelsk som sit andetsprog.”

og at ”AU

samtidig forpligtet til at kommunikere på såvel dansk som engelsk.”

På KU beskrives dansk som det primære sprog, men der tages udgangs-

punkt i princippet om parallelsproglighed. Det betyder, ”at

kommunikation

på og fra universitetet bør ske på det sprog (dansk eller engelsk), som det

Side4/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

i den givne situation er mest formålstjenligt at bruge, og tilsvarende på

begge sprog (dansk og engelsk), hvis det i den givne situation er mest for-

målstjenligt.”

AAU meddeler, at ”administrationssproget

er dansk, hvilket betyder, at al

generel information skrives på dansk ligesom også møder afholdes på

dansk. Relevant information oversættes og gøres tilgængeligt på engelsk.”

Spørgsmål 2: Konkrete tiltag

Universiteterne beskriver en række forskellige tiltag, som understøtter deres

sprogpolitikker. Tilbud om dansk- og engelskundervisning er alle steder centrale

tiltag. Disse behandles under spørgsmål 5 og 6, så her fremhæves eksempler, der

rækker ud over dette.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Eksempler på universiteternes praksis

–

konkrete tiltag



KU har etableret Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

som bl.a. arbejder forskningsbaseret med at understøtte universitetets ind-

satser i forhold til dansk og fremmedsprog. CIP har en række aktiviteter,

bl.a. et femårigt sprogstrategisk projekt med det formål at tænke øgede

dansk-, engelsk- eller andre fremmedsproglige kompetencer ind i bachelor-

og kandidatuddannelser på hele KU. Erfaringer herfra foreligger i sommeren

2018.



Syddansk Universitet (SDU’s) implementeringsplan for sprogpolitikken inde-

holder bl.a. certificering af engelsk-niveau hos undervisere på engelskspro-

gede uddannelser, sprogmakkerordninger og samarbejde med ordbo-

gen.com om en termbank til brug for oversættelse af fagterminologi.



Copenhagen Business School (CBS) har bl.a. igangsat en sprogbe-

vidsthedskampagne, som konsekvens af en tidligere gennemført undersø-

gelse af ansattes udfordringer med dansk og engelsk. CBS forventer endvi-

dere at gennemføre en undersøgelse af undervisningen på de uddannelser,

der udbydes på engelsk. CBS gør det endvidere klart for de studerende, at

sprog- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksa-

menspræstationen.



På DTU har man skrevet ind i læringsmålene for diplomingeniøruddannel-

sen i ingeniørvirksomhed og bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, at

bachelorstuderende skal være fagligt tosprogede.

Spørgsmål 3: Hvor engelsk vælges som undervisningssprog

Universiteterne angiver nogenlunde enslydende årsager til at udbyde hele eller

dele af uddannelser på engelsk. Det fremhæves, at engelsk er efterspurgt på ar-

bejdsmarkedet, at engelske kurser er en forudsætning for udveksling, at engelsk-

sprogede studerende giver et internationalt læringsmiljø, øger muligheden for at få

kvalificerede undervisere inden for små forskningsområder og øger muligheden

for, at universiteternes engelsksprogede forskere kan bidrage til undervisningen.

Side5/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Endeligt fremhæves det på de tekniske og naturvidenskabelige områder, at det

øger mængden af dimittender inden for fagområder, der er efterspurgte på ar-

bejdsmarkedet.

Eksempler på universiteternes praksis

–

årsager til at udbyde uddannelse på

engelsk



Arbejdsmarkedet

–

efterspørgsel på kandidater der kan engelsk

Alle universiteterne angiver arbejdsmarkedets efterspørgsel på kandidater

med gode engelsksproglige kompetencer som en af hovedårsagerne til at

undervise på engelsk. CBS angiver således, ”at

vægtningen af dansk og

engelsk i uddannelserne afspejler den jobfunktion, uddannelsen retter sig

imod. Hvis arbejdsmarked eller funktion skal udfyldes på engelsk lægges

der vægt på elementer udbudt på engelsk.”

Her er der forskel mellem fag-

områderne, og engelsk som arbejdssprog fremstår mest central for virksom-

hedsstudier, naturvidenskab og de tekniske videnskaber. AU fremhæver så-

ledes, at indenfor ”Science

and Technology gør det sig eksempelvis gæl-

dende, at aftagerne i stigende grad betragter det som en nødvendighed, at

kandidater kan begå sig i fagterminologi også på engelsk.”



Udveksling

Universiteterne angiver, at engelsksprogede udbud er nødvendigt for at

kunne samarbejde og udveksle med udenlandske universiteter. DTU anfø-

rer f.eks., at ”DTU’s

store udbud af engelsksprogede uddannelser har været

helt afgørende for, at universitetet i stor stil har kunnet sende de studerende

til førende tekniske universiteter som California Institute of Technology,

John Hopkins University, University of British Colombia m.fl.”



Internationalt læringsmiljø og sproglige og interkulturelle kompetencer

Universiteterne fremhæver, at de engelsksprogede uddannelser og uden-

landske studerende skaber et internationalt læringsmiljø, som bl.a. styrker

de danske studerendes sproglige og interkulturelle kompetencer. Dette er

ifølge universiteterne efterspurgt på arbejdsmarkedet. IT-Universitetet (ITU)

skriver, at

”Bacheloruddannelsen

i global virksomhedsinformatik udbydes

på engelsk, fordi ITU ønsker, at de danske studerende får udenlandske

medstuderende.”

DTU, som udbyder alle kandidatuddannelser på engelsk

og bacheloruddannelserne på dansk (undtaget en), fremfører, at deres di-

mittend- og aftagerundersøgelse fra 2016 viste

”at dimittenderne vurderer,

at de i meget høj grad har fået henholdsvis mundtlige (87 %) og skriftlige

(84 %) fremmedsproglige kompetencer gennem deres samlede uddannel-

sesforløb.”



Mulighed for at trække på udenlandske forskere i undervisingsøjemed

Universiteterne understreger, at undervisning på engelsk øger mængden af

kvalificerede undervisere, og gør det muligt for universiteternes udenland-

ske forskere at bidrage til uddannelserne. SDU skriver, at det ”erfarings-

mæssigt kan […] være vanskeligt at rekruttere kvalificerede, dansksprogede

undervisere inden for nogle forskningsområder. Derfor vægtes hensynet til

opretholdelsen af det høje faglige niveau i undervisningen ofte højere end

ønsket om dansksproget undervisning.”

KU angiver, at engelsksproget

un-

dervisning er nødvendig for at omsætte den nyeste viden fra deres mange

engelsksprogede forskere til forskningsbaseret uddannelse.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Side6/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren



Tiltrækning af internationalt talent

Et internationalt miljø og engelsksprogede kurser og uddannelser angives

som et konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække ikke bare udenlandske

elitestuderende, men også udenlandske forskere. DTU fremhæver således,

at engelsksprogede uddannelser er en del af deres ambition om at være eli-

teuniversitet og blandt de bedste tekniske universiteter i verden. DTU påpe-

ger også, at tilstedeværelse af internationale studerende har en meget kon-

kret betydning, idet Internationale ranglister som QS World University Ran-

king og Times Higher Education World University Ranking tillægger dette

aspekt væsentlig betydning i den samlede vægtning af performanceindika-

torer.



Øget dimittendproduktion

En række universiteter og fakulteter, f.eks. DTU, ITU og Science and Tech-

nology på AU pointerer, at engelsksprogede udbud er nødvendige, fordi ef-

terspørgslen på arbejdsmarkedet er så stor, at den ikke kan imødekommes

med danske dimittender alene.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Spørgsmål 4: Prioritering af dansk fagterminologi

Det fremgår af besvarelserne, at dansk fagterminologi prioriteres på de dansk-

sprogede uddannelser, i særdelshed på bachelorniveau, men at dansk fagtermi-

nologi ikke er en særskilt prioritet på de engelsksprogede uddannelser. Kun få ba-

cheloruddannelser udbydes på engelsk, hvorfor hovedparten af danske universi-

tetsstuderende, som minimum vil have arbejdet med den danske fagterminologi i

tre år af deres studier.

Flere peger på, at det på nogle områder kan være svært at tale om en selvstæn-

dig dansk fagterminologi, da forskningsfeltet er engelskdomineret og udviklingen

bevæger sig hurtigt. ITU anfører,

”at

det i dag ville fremstå som en anakronisme at

skrive elektronhjerne eller EDB-maskine frem for computer.”

Eksempler på universiteternes praksis

–

dansk fagterminologi



Af DTU’s læringsmål fremgår det, at en diplomingeniør fra DTU

”behersker

et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og

kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog”,

mens civilbachelorer

fra DTU

”behersker en teknisk fagterminologi på både dansk og engelsk, og

kan benytte denne i et formidlingsperspektiv på begge sprog".

Det er ikke

en prioritet, at engelsksprogede kandidatstuderende lærer dansk fagtermi-

nologi.



SDU skriver, at prioritering af dansk fagterminologi afhænger af uddannel-

sen, og at det således prioriteres, hvor det vurderes meningsfuldt i forhold til

den konkrete faglighed. Det er således ikke en prioritet på engelsksprogede

kandidatuddannelser, mens man på de dansksprogede uddannelser over-

sætter de engelske termer fra den anvendte litteratur til dansk i undervisnin-

gen.

Side7/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren



CBS svarer, at

”det tillægges vægt, at de studerende kan formulere sig klart

og korrekt. Dette indebærer også et kendskab til den relevante fagtermino-

logi.”



Roskilde Universitet (RUC) fremhæver, at det er uddannelser med et globalt

indhold og et internationalt sigte som udbydes på engelsk, og at det ikke her

prioriteres at give hverken danske eller internationale studerende særskilt

indføring i dansk fagterminologi. Det vurderes fuldt tilstrækkeligt på det dan-

ske arbejdsmarked at kende fagterminologi på det relevante undervisnings-

sprog (her engelsk) i relation til globalt indhold.

Spørgsmål 5: Udenlandske ansattes danskkompetencer

Det fremgår af besvarelserne, at alle universiteter prioriterer, at udenlandsk viden-

skabeligt personale i faste stillinger lærer dansk. Det fremgår dog ikke tydeligt på

hvilket niveau. Nogle besvarelser taler om hverdagssprog, mens andre forventer,

at de udenlandske medarbejdere kan undervise og formidle på dansk. Det fremgår

som fast praksis på universiteterne, at det ikke er en prioritet, at udenlandske for-

skere kan publicere forskningsartikler på dansk. Derimod fremhæver flere univer-

siteter, at de lægger vægt på, at forskere med udenlandsk baggrund kan formidle

på dansk.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Eksempler på universiteternes praksis

–

udenlandske ansattes danskkom-

petencer



KU anfører, at alle udenlandske ansatte som udgangspunkt bliver opfordret

til at lære dansk, men at der ikke stilles formelle krav eller forventninger til,

at de skal kunne undervise og publicere på dansk. Alle udenlandske ansatte

tilbydes skræddersyede forløb i dansk.



På ITU fremgår det af sprogpolitikken, at fastansatte videnskabelige medar-

bejdere skal kunne begå sig på dansk, svensk eller norsk. ITU fortæller, at

dette krav medførte, at nogle medarbejdere opsagde deres stillinger, da det

blev indført. ITU anfører, at de udviser forståelse for, at det er svært at lære

dansk, men at tilegnelse af dansk er en uomgængelig del af karrierevejene

på universitetet.



DTU forventer, at alle forskere bidrager til den nationale forskningsformid-

ling og den offentlige debat - her vil dansk ofte være en forudsætning. Det

fremgår endvidere af læringsmålene for civilbachelorerne, at de

”behersker

en teknisk fagterminologi på både dansk og engelsk, og kan benytte denne i

et formidlingsperspektiv på begge sprog"



AAU udtrykker det således:

”Forskning er i natur international, hvorfor publi-

cering på engelsk særligt inden for de naturvidenskabelige, sundhedsviden-

Side8/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

skabelige og tekniske fagområder er langt det mest hyppige. De væsentlig-

ste tidsskrifter for disse fagområder er ikke dansksprogede. Det gælder i sti-

gende grad også for både humaniora og samfundsvidenskab, hvor det inter-

nationale element styrkes i disse år gennem samarbejder og eksternt hjem-

tag i den overnationale forskningsfinansiering.”



CBS anfører, at de forskningsbaserede tidsskrifter (BFI tidsskrifterne) på

deres område stort set ikke omfatter danske tidsskrifter. CBS tillægger kvali-

tet og indflydelse afgørende vægt, og de bedste tidsskrifter i verden er ikke

på dansk.

Spørgsmål 6: Hvilke tilbud om danskundervisning til ansatte og studerende

I henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge har herboende

voksne udlændinge indtil for nyligt haft ret til gratis danskundervisning. For univer-

sitetsstuderende og ansatte vil det typisk være den såkaldte Danskuddannelse 3,

som består af 5 moduler. Danskuddannelse 3 er i sin grundform rettet bredt mod

herboende udlændinge med tidligere uddannelse og udbydes af de kommunale

sprogcentre. I forbindelse med skatteaftalen indgået i foråret er det besluttet, at

indføre en brugerbetaling på 2.000 kr. pr. modul. Alle universiteter udtrykker deres

bekymring over indførsel af gebyret, og forventer at det vil få aktiviteten til at falde

betydeligt. Flere universiteter er i gang med at revidere deres dansktilbud i lyset af

gebyret.

Ansatte

Det fremgår af besvarelserne, at alle universiteter har tilbud om danskundervis-

ning til medarbejderne og ofte også til medfølgende ægtefælle. Kurserne udbydes

typisk i samarbejde med et kommunalt sprogcenter og er målrettet universitetets

ansatte i både form og indhold. Universiteterne tilbyder danskundervisning udover,

hvad der kan rummes inden for lov om danskundervisning for herboende udlæn-

dinge. Det fremgår dog ikke klart af besvarelserne i hvilket omfang universiteterne

selv oppebærer udgifter til danskundervisning af medarbejdere.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Eksempler på universiteternes praksis

–

danskundervisning til ansatte



På AU modtager udenlandske ansatte danskundervisning via kurser i form

af enten korte, intensive forløb eller længerevarende semesterkurser. AU’s

evalueringer viser generelt høj tilfredshed, men indikerer samtidig, at det

kan være udfordrende at passe kurserne ind i en travl hverdag. Derfor tilby-

der AU fra april 2018 også lokale kurser målrettet de udenlandske ansatte

ved f.eks. et institut eller forskningscenter. Det giver både mulighed for at

tage udgangspunkt i den relevante fagterminologi og samtidig skræddersy

forløbene tidsmæssigt efter behov. Konceptet er afprøvet gennem tre seme-

stre, og de foreløbige evalueringer peger på, at gennemførelsen er blevet

øget, samtidig med, at op til 75 pct. af kursisterne i høj eller meget høj grad

er blevet bedre til at kommunikere på dansk. På AU var der i 2017 på både

forårs- og efterårssemesteret ti semesterkurser med 180-200 deltagere pr.

semester, samt tre intensive kurser med i alt 45 deltagere.

Side9/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren



KU beskriver,

at mange udenlandske ansatte starter på KU’s danskkurser,

hvor de i løbet af 1�½ år kan nå fra begynderniveau (A1-A2) til B2-niveau på

den fælleseuropæiske referenceramme for sprog

(Common

European

Framework of Reference for Languages, CEFR). Referencerammen har

seks niveauer: A1, A2, B1, B2, C1, C2. Med et B2-niveau som udgangs-

punkt kan de følge med i lettere korrespondancer og administrative vejled-

ninger på dansk. Nogle fortsætter derefter på individuelle forløb med henblik

på at kunne undervise eller publicere på dansk. For at kunne forestå under-

visning på dansk skal en medarbejder på Københavns Universitet opnå

sproglige kompetencer svarende til C1.



SDU anfører, at der i øjeblikket deltager ca. 280 udenlandske medarbejdere

i ”SDU Danish Language Programme”, som de udbyder i samarbejde

med

de lokale sprogcentre. Hvis der er behov for særligt intensive undervisnings-

forløb, er det også muligt for institutterne at rekvirere individuel danskunder-

visning ved SDU’s sprogkonsulent.



På CBS tilbydes udenlandske ansatte et dansk sprogintroforløb. CBS påpe-

ger, at mange af deres udenlandske ansatte ikke har engelsk som moders-

mål. I de tilfælde vælger CBS af forskningsmæssige årsager at prioritere

f.eks. det skriftlige engelsk.



Ifølge ITU er den aktuelle status,

”at de allerfleste udenlandske medarbej-

dere i tidsubegrænsede stillinger i løbet af en årrække (som varierer fra per-

son til person) bliver tilstrækkeligt dygtige til dansk til, at de bliver godt inte-

greret i det danske samfund. Langt de fleste udenlandske ansatte kan følge

en samtale på dansk og kan læse og forstå skriftlig dansk. De deltager også

i skriftlig kommunikation på dansk.”

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Studerende

Syv ud af otte universiteter angiver, at de opfordrer deres udenlandske studerende

til at lære dansk, og at de tilbyder dem danskundervisning - typisk i samarbejde

med de kommunale sprogcentre. Det fremgår ikke klart af besvarelserne, i hvor

høj grad indholdet er målrettet de studerende, men undervisningen foregår typisk

på campus, ligesom der også er forskellige online tilbud.

KU adskiller sig ved at have udviklet egne kurser, som har fungeret som underle-

verandør for et kommunalt sprogcenter. Grundet ændring i udbuddet på KU og

indførslen af brugerbetaling er denne model nu under mulig revision.

På DTU har man udviklet et intensivt sommerkursus i de tre første moduler på

Dansk 3. Man tilbyder også et kursus i dansk sprog og kultur til nye internationale

studerende med brugerbetaling og privat leverandør. Kurset er drevet af firmaet

Dansk i Danmark og afvikles som et internat over tre uger.

ITU adskiller sig fra de øvrige, idet de anfører, at de ikke tilbyder sprogundervis-

ning for de studerende, fordi optagelsesprocedurerne er tilrettelagt med henblik på

at sikre, at studerende allerede ved studiestart har de sprogfærdigheder, der er

nødvendige for at følge studiet. Derudover har ITU’s studerende stadig ret til at

følge et danskkursus på et kommunalt sprogcenter.

Side10/11

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om universiteternes sprogpolitikker af 13. marts 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

I forhold til aktivitet fortæller universiteterne samstemmigt, at det er svært at måle

effekten af deres sprogkurser, bl.a. fordi studerende og ansatte kan vælge at følge

et andet kursus end det som udbydes af universiteterne.

Eksempler på universiteternes praksis

–

danskundervisning til studerende



AU, som udbyder danskkurser via LærDansk, angiver, at antallet af interna-

tionale studerende, der tilmelder sig kurserne, har været stigende de sene-

ste år fra 867 i 2015 til 1.084 i 2017.



CBS anfører, at de har iværksat en kampagne med henblik på at få de

udenlandske studerende til tidligt at overveje en karriere i Danmark, og hvil-

ken væsentlig rolle sprogkundskaber spiller heri.



RUC angiver, at 22 pct. af de udenlandske studerende påbegyndte eller

fortsatte deres danskuddannelse på efterårssemestret 2017. RUC bemær-

ker, at de fleste kursister er udvekslingsstuderende, som kun er i Danmark

et enkelt eller to semestre, hvorfor de har fokus på at øge andelen af fuld-

tidsstuderende, der deltager i danskkurser.



På AAU viser tal fra Aalborg Sprogcenter, at der i sæsonen 2016/2017 var

ca. 280 personer tilmeldt danskundervisning på campus. AAU bemærker, at

”erfaringsmæssigt starter mange internationale studerende og ansatte på

danskkursus, når de ankommer til universitetet. I takt med at de får travlt

med studier og arbejde falder en del af dem fra, hvorfor deres opnåede

kompetencer i høj grad også vil afhænge af, hvorvidt de har fuldført kurset

eller ej.”

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Side11/11