Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 81
Offentligt
Notat
Modtager(e)
> Uddannelses- og Forskningsudvalget
Misligholdt SU-gæld i statsregnskabet for 2018
Principperne for opgørelse af tab på misligholdt gæld er ændret i statsregnskabet
for 2018. Notatet orienterer om de ændrede regnskabsprincipper, som indebærer
markante hensættelser i regnskabet, som ikke indgik i budgetteringen af FL18.
Der orienteres samtidig om udviklingen i misligholdt gæld, hvor der de seneste år
har været en betydelig stigning.
Ændrede regnskabsprincipper
Moderniseringsstyrelsen har med virkning fra 2018 udmeldt nye principper for op-
gørelse af tilgodehavender og udlån, der indebærer, at den registrerede værdi af
tilgodehavende og udlån i regnskaberne skal nedskrives, så den
–
så vidt muligt
–
afspejler fordringernes reelle værdi på opgørelsestidspunktet. Det betyder for SU-
gælden, at
- Der foretages bogføring af det forventede tab på misligholdt gæld (både
hovedstol og renter), hvor der tidligere alene blev opgjort faktiske tab.
- Der bogføres tilskrevne renteindtægter på misligholdt gæld (inddrivelses-
renter), hvor der tidligere alene blev bogført faktisk betalte inddrivelsesren-
ter.
I forbindelse med ændringerne er der endvidere som en afledt effekt foretaget til-
bageførsel af visse historiske hensættelser for at have en ensartet behandling.
Moderniseringsstyrelsen meldte de nye principper ud i 2018, og principperne var
således ikke implementeret i budgetteringen af FL18. Ændringen i regnskabsprak-
sis medfører således betydelige afvigelser mellem bevilling (budget) og regnskab.
Der er tale om en ændring af principperne for opgørelse af udlån og tilgodehaven-
der, som omfatter alle statslige fordringer.
Afvigelserne som følge af ændringen af regnskabsprincipperne vedrører:
- § 19.82.01. Lånevirksomhed
- § 19.82.02. Forrentning af lånevirksomhed
–
studielån
- § 19.82.03. Forrentning af øvrig lånevirksomhed
- § 19.82.04. Tab på studiegæld
Ændringerne på de enkelte konti udligner samlet set hinanden, hvilket afspejler, at
der på § 19.82.01. Lånevirksomhed bogføres tilgang og afgang af udlån, der mod-
svarer bogføringen af forventet tab og renteindtægter på de 3 øvrige bevillinger.
Tabel 1 viser bevilling og regnskab for kontiene med renteindtægter og tab på stu-
diegæld.
15. marts 2019
Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte
Institutionsøkonomi
Bredgade 43
1260 København K
Tel. 7231 7800
www.ufm.dk
CVR-nr. 3404 2012
Ref.-nr.
19/005908-03
Side 1/5