Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 79
Offentligt
Ministeren
Folketinget Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
KLAUSULERET INDTIL DEN 15. MARTS 2019 KL. 08.00
14. marts 2019
Fremsendelse af Danmarks Nationale Reformprogram 2019
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks Nationale Reformprogram 2019,
der er udarbejdet som led i det europæiske semester og Europa 2020-strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejds-
processer i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med Europa 2020-
strategien (EU’s strategi for vækst og beskæftigelse). I henhold til det europæiske
semester skal medlemslandene hvert år senest i april aflevere et nationalt reform-
program.
Det Nationale Reformprogram for 2019
redegør for Danmarks opfølgning på EU’s
landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2018. Anbefalingen drejer sig om, at
Danmarks skal øge konkurrencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret
mod hjemmemarkedet, fx i distribution af forsyningstjenester og i finanssektoren.
Programmet redegør ligeledes for den nationale udmøntning af EU’s vækststrategi
(Europa 2020), og fokuserer på de danske EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyl-
delsen af fem overordnede mål på EU-niveau for henholdsvis beskæftigelse,
forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020.
Programmet berører endvidere en række af de emner og problemstillinger, der er
omhandlet i EU-Kommissionens landerapport om Danmark, som blev offentliggjort
i februar 2019.
Interesseorganisationer og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder,
der alle indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien, er blevet hørt og har
haft mulighed for at afgive bemærkninger til udkastet, som så vidt muligt er indar-
bejdet.
Danmarks Nationale Reformprogram offentliggøres på Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriets, Finansministeriets og Regeringens hjemmeside den 15. marts 2019 kl.
08.00 og oversendes til EU. Reformprogrammet er klausuleret til offentliggørelses-
tidspunktet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/061424-56
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Side 1/1