Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1996067_0001.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2018
,
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
,
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2018
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
4.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2018
Udgivet af:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Udarbejdet af:
ISBN netudgave:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
978-87-93292-39-0
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
In dhold
| 5.
Indhold
1.
2.
3.
3 .1 .
INDLEDNING ...................................................................................................... 9
STATUS FOR INFRASTRUKTURFONDEN ........................................................... 12
STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 13
Træk på central reserv e siden forrige Anlægsstatus ................................ ............................ 1 4
Elektrificering af Fredericia -Aarhus og Aarhus-Aalborg (Lin dholm ) ................................ ....... 1 4
Kapacit etsudv idelse af jernbanen m ellem Aalborg /Lindh olm og Hjørring ................................ 1 4
Niv eaufri udfletning Ny Ellebjerg ................................ ................................ .................. 1 4
4.
5.
6.
EU-STØTTE ......................................................................................................... 15
DE STØRSTE IGANGVÆRENDE ANLÆGSPROJEKTER ....................................... 17
JERNBANER ....................................................................................................... 18
6 .1 .
Forundersøg elser, VVM-undersøg elser mv. på baneom rådet ................................ ................ 1 9
6 .1 .1. Un der søgelser i regi a f In frastrukturfon den / grøn transportpolitik ................................ ....... 2 0
Beslutningsgrundlag på VV M-niv eau v edr. opgradering a f banen m ellem Ringsted og Odense ...... 2 0
6 .1 .2. Un der søgelser i regi a f T og fonden DK ................................ ................................ ............ 2 1
VV M-analy se af opgraderinger Fredericia -Hobr o ................................ ............................. 2 2
VV M-analy se af elektrificering Aalborg -Fr ederikshavn................................ ....................... 2 3
VV M-analy se af elektrificering Vejle-Struer ................................ ................................ .... 2 4
VV M-analy se af en ny bane Hov edgård -Ha sselager ................................ ........................... 2 4
VV M-under søgelse a f en ny bane på Vest fy n ................................ ................................ ... 2 4
VV M-under søgelse a f en ny bro ov er Vejle Fjord ................................ ............................... 2 5
VV M-analy se af øvrige regionale hastighedsopgraderinger ................................ ................... 2 5
Analy se af perron er til Øresundstrafikken mv. på Ny Ellebjerg ................................ ............. 2 6
VV M-analy se af anlæg af ny bane til Billund................................ ................................ .... 2 6
VV M-under søgelse Herning-Holstebro, øg et banekapacitet ................................ .................. 2 7
VV M-under søgelse Gødstrup St., ekstra spor................................ ................................ ... 2 8
6 .1 .3. Un der søgelser i regi a f bedre og billigere kollektiv trafik ................................ ..................... 2 9
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer ................................ ......................
Beslutningsgrundlag for kapacitet sm æssige for bedringer på S -banen ................................ .....
Beslutningsgrundlag for v endespor v ed Carlsberg Station ................................ ...................
Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane................................ ................................ ......
Beslutningsgrundlag for fly tning af Herlev Station ................................ ............................
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg og Stilling ................................ .......................
Fase 2-analy se a f om by gning af S -t og sstation i Hillerød ................................ .....................
29
29
29
30
30
30
30
6 .2. Banepr ojekt er................................ ................................ ................................ .......... 3 1
6 .2.1. Pr ojekter under gennem førelse ................................ ................................ .................... 3 1
Ny bane København-Ringsted ................................ ................................ ..................... 3 2
Niv eaufri udfletning Ny Ellebjerg ................................ ................................ ................. 3 3
Signalprogramm et ................................ ................................ ................................ ... 3 4
Ny bane til Aalborg Lufthav n ................................ ................................ ...................... 3 9
Fordelingsstation Vestfy n (Gelst ed) ................................ ................................ .............. 4 0
Elektrificering og ha stighedsopgradering af strækningen Køg e Nord -Næ stv ed ........................... 4 1
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus................................ ................................ ............ 4 2
Elektrificering af Aarhus
–
Aalborg (Lin dholm ) ................................ ............................... 4 3
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg................................ ................................ ........ 4 4
Int ernet i T og ................................ ................................ ................................ ..........4 5
Kapacit etsudv idelse af jernbanen m ellem Aalborg /Lindh olm og Hjørring ............................... 4 6
Ha stighedsopgradering Aarhus
–
Langå ................................ ................................ .........4 7
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
6.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Ha stighedsopgradering Hobr o
–
Aalborg ................................ ................................ ....... 4 8
Ny station i Jerne ................................ ................................ ................................ .... 4 8
Ny station v ed Kalundborg Øst ................................ ................................ .................... 4 9
6 .2.2. Åbnede pr ojekter m ed m indre færdigg ørelsesarbejder ................................ ....................... 4 9
6 .3.
Forny elsespr ojekter på baneom rådet ................................ ................................ ............ 5 0
Spor om bygning af Køge Bugt -banen ................................ ................................ .............. 5 1
Spor om bygning Klam penborg
–
Helsingør (Ky stbanen) ................................ ...................... 5 1
Spor om bygning Valby -Frederikssund ................................ ................................ ............5 2
Sporforny else a f Langå
–
Hobr o samt om by gning af Randers Station ................................ ......5 3
Sporforny else a f Ringsted
–
Ny købing Falster, inkl. Ny købing Falster Station............................ 5 4
Forny else og v edlig ehold af jernbanenettet ................................ ................................ ......5 5
6 .4.
7.
7 .1 .
VEJE .................................................................................................................. 57
Forundersøg elser, VVM-undersøg elser mv. på v ejområdet ................................ .................. 5 8
Forundersøg else af en aflastning sv ej på Stev ns ................................ ................................ 5 8
Un der søgelser a f ny m idtjy sk m ot orv ej ................................ ................................ ...........5 9
VV M-under søgelse a f Hiller ødm ot orv ejen s forlængelse, Aller ød -Hiller ød ................................ 5 9
Forundersøg else af en østlig ringv ej (hav netunnel) i Københav n ................................ ............5 9
VV M-under søgelse for udby gning af E45 Vejle
–
Skanderborg S ................................ ........... 6 0
VV M-under søgelse for udby gning af E45 Aarhus Sy d
–
Aarhus Nor d ................................ ..... 6 0
VV M-under søgelse for udby gning af E45 Aarhus Nord
–
Randers N ................................ ...... 6 0
Un der søgelser besluttet m ed A ftale om finanslov en for 2019 ................................ ................ 6 1
7 .2.
Anlægspr ojekter på v ejom rådet ................................ ................................ ................... 6 2
7 .2.1. Pr ojekter under gennem førelse ................................ ................................ ................... 6 2
Holst ebr om ot orv ejen (Herning-Holstebro)................................ ................................ ..... 6 2
Sy d om Reg strup (Skovv ejen, 2. etape) ................................ ................................ .......... 6 3
St or str øm sbr oen ................................ ................................ ................................ ..... 6 4
Udby gning af Rute 11 gennem Ribe................................ ................................ ................6 5
Haderup om fartsv ej ................................ ................................ ................................ ..6 5
Udv idelse a f E45 , Aarhus S
–
Skanderborg S ................................ ................................ ... 6 6
Udv idelse a f Vest fynske m ot orv ej m ellem Nørre Aaby og Odense V ................................ ........6 7
7 .2.2. Åbnede pr ojekter m ed m indre færdigg ørelsesarbejder ................................ ....................... 6 9
7 .3.
St ørre v edligeh oldelsespr ojekter ................................ ................................ .................. 7 0
Møn broen ................................ ................................ ................................ ............. 7 0
Vedligeh oldelse af Gl. Lillebæltsbr oen
–
forny else af v ejbanen ................................ ............. 7 0
Spunsvæggen på Lyngbyv ej
–
etape 2 ................................ ................................ ............. 7 1
Lim fjordstunnelen
–
sætningsska der og in dtrængning a f havv and ................................ .........7 2
7 .4.
Efter slæbsnedbringelse mv ................................. ................................ ......................... 7 3
8.
BYGNINGER ...................................................................................................... 7 4
8 .1 .
St ørre igangværende byggepr ojekter ................................ ................................ .............. 7 7
8 .1 .1. Pr ojekter v ed Bygningssty relsen ................................ ................................ ................... 7 8
KUA3 inkl. ny t Univ ersitet st orv , Københavns Univ ersit et ................................ .................... 7 8
Ny by ggeri og om bygning af Bartholin og Health kom plekset, Aarhus Univ ersit et ....................... 7 9
Laboratoriegen opr etning på Panum , Københavns Univ ersitet ................................ .............. 8 0
Køb og om bygning af August enborg Slot ................................ ................................ .........8 1
Ny Politistation i T or shav n................................ ................................ ......................... 8 2
Politiet s Uddannelsescenter Vest ................................ ................................ ................. 8 2
Modernisering af statsejendomm en Holm ens Kanal 20 ................................ ...................... 8 3
Arkitekt skolen Aarhus (NEW AARCH) ................................ ................................ .......... 8 3
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
In dhold
| 7.
8 .1 .2. Pr ojekter under lukning m ed m indre udestå ender eller tv ist er ................................ ............. 8 4
8 .1 .3. Pr ojekter v ed Vejdirekt oratet ................................ ................................ ...................... 8 6
Ny t Staten s Naturhist oriske Mu seum , Københavns Univ ersit et ................................ ............ 8 6
Niels Bohr By gningen, Københavns Univ ersit et ................................ ................................ 8 7
Det Sundhedsv iden skabelige Fakultet (SUND), Sy dda nsk Univ ersit et ................................ .... 8 8
Den budgetmæs sige s ituation
Projektet er m ed a kt. 136 af 7. juni 2018 bevilget en økonom isk
ramm e på 1 .5 98,3 m io. kr. (2018 -priser). Den økon om iske ramm e forv entes ov erh oldt. .............. 8 9
Det Sundhedsv iden skabelige Fakultet (SUND), Aalborg Univ ersit et ................................ ...... 8 9
8 .2.
8 .3.
8 .4.
Status på UNILA B-m idlerne ................................ ................................ ....................... 9 0
OPP-pr ojekter ................................ ................................ ................................ ........ 9 2
Christiania................................ ................................ ................................ ............. 9 3
9.
LETBANER ........................................................................................................ 95
Aarhus Letbane................................ ................................ ................................ ........9 5
Oden se Letbane ................................ ................................ ................................ ...... 9 6
Let bane i Ring 3 ................................ ................................ ................................ .......9 7
Forundersøg elser, VVM-undersøg elser mv. på letbaneom rådet ................................ ............ 9 9
10.
1 0 .1.
FEMERN BÆLT................................................................................................ 100
Ky st til ky st -forbindelsen ................................ ................................ .......................... 1 0 0
Dan ske landanlæg i tilslutning til Fem ern Bælt -forbin delsen ................................ .............. 1 03
11.
1 1 .1.
1 1 .2.
1 1 .3.
METROEN.........................................................................................................108
City ringen ................................ ................................ ................................ ............ 1 0 8
Nor dhav nsm etr oen ................................ ................................ ................................ ..1 1 2
Sy dhavnsm etroen ................................ ................................ ................................ ....1 1 4
12.
ØVRIGE PROJEKTER........................................................................................ 118
Kr onprinsesse Mary s Br o (Fjordforbindelsen Frederikssund) ................................ ............. 1 1 8
Un der søgelse af en frem skudt færgehav n v ed Tårs ................................ ............................ 1 1 9
Strategisk analy se af en fast forbindelse m ellem Helsing ør og Helsingborg ............................. 1 20
VV M-under søgelse a f Ly netteholm en ................................ ................................ ........... 1 20
Forundersøg else af en fast Kattegatforbin delse ................................ ............................... 1 20
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
8.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
13.
1 3.1.
1 3.2.
1 3.3.
1 3.4.
1 3.5.
1 3.6.
1 3.7.
PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................ 121
Pu ljepr ojekter finansieret af Aftaler om en grøn transportpolitik................................ .......... 1 22
Pu ljepr ojekter mv . finansieret a f puljer til bedr e og billig ere kollektiv trafik ............................ 1 26
Pu ljepr ojekter finansieret af T og fonden DK ................................ ................................ ... 1 29
Pu ljepr ojekter og m edfinansieringsprojekt er finansieret af finanslov saftaler ........................... 1 30
Pu lje til ov erkør sler ................................ ................................ ................................ ..1 31
Pu lje til øg et t ilgængelighed på station er ................................ ................................ ........1 31
Brintpuljen ................................ ................................ ................................ ........... 1 33
14.
BILAG ............................................................................................................... 134
Bilag 1 : Igangværende projekt er på baneom rådet ................................ ................................ ...... 1 34
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalpr ogramm et på fjernbanen................................ ................. 1 35
Bilag 3: Igangværende st ørre anlægspr ojekter på v ejom rådet ................................ ....................... 1 36
Bilag 4: By gningssty relsen s pr ojekter, hv or der foreligger et godken dt akt sty kke................................ 1 37
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0009.png
In dledning
| 9.
1.
Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig orientering til
Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om status og
udvikling i bygge- og anlægsprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. For-
bruget for igangværende projekter er i denne publikation opgjort pr. 30. september 2018 med
mindre andet angives. Der afrapporteres på anlægsprojekter igangsat med aftalerne om en
grøn transportpolitik, om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler,
samt enkelte øvrige projekter foruden ministeriets byggeprojekter.
Orienteringen for 1. halvår 2018 blev fremsendt til Folketinget d. 29. juni 2018.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse.
Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status
indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.
Til Anlægsstatus vedlægges Banedanmarks opdaterede Anlægsplan for 2030.
Tabel 1 .1 | Politiske aftaler indgået siden 2 009 m ed relevans for Anlægsstatus
Af t ale
A ftale om en grøn transportpol itik
A ftale om en moderne jernbane
A ftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer
A ftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen af
pu l jer
A ftale om visse vejprojekter
A ftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012
A ftale om finanslov en for 2010
A ftale om bedre v eje mv.
A ftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og om
m odu l vogntog
A ftale om bedre mobilitet
A ftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i
ov erkørsler
A ftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
A ftale om udmøn tning af puljer til nye initiativer på transportområdet
A ftale om elektrificering af jernbanen mv.
Da t o
29. jan uar 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
5. n ov ember 2009
Forl i gskreds
Grøn transportpolitik
1
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
V en stre, Det Kon servative Fol ke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Fol keparti og Radikale Venstre
12. n ov ember 2009 V en stre, Det Kon servative Fol ke-
parti og Dansk Folkeparti
2. decem ber 2009
1. september 2010
Grøn transportpolitik, dog uden
Radi kale Venstre
Grøn transportpolitik
26. n ov ember 2010 Grøn transportpolitik
16. decem ber 2010 Grøn transportpolitik
5. m aj 2011
Grøn transportpolitik
17. n ov ember 2011 Grøn transportpolitik
7. februar 2012
Grøn transportpolitik
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
2
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
A ftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive trafik 1. m arts 2012
A ftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollek-
ti v e trafik
A ftale om bedre cykeltrafik og ny m etro til Københavns Nordhavn m v.
A ftale om en ny Storstrømsbro, Hol stebrom otorvejen m v.
A ftale om linjeføring for Hol s tebromotorvejen
A ftale om supercykelstier mv.
A ftale om letbane i hov edstaden, busser og cykler
A ftale om kollektiv trafik i yderområderne
A ftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafik-
12. ju n i 2012
20. ju n i 2012
21. m arts 2013
25. april 2013
16. m aj 2013
19. ju n i 2013
25. ju ni 2013
14. n ov ember 2013 Grøn transportpolitik
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0010.png
10.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Af t ale
si kkerhedsbyer
A ftale om finanslov en for 2014
Da t o
Forl i gskreds
26. n ov ember 2013 V en stre, Det Kon servative Fol ke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Fol keparti, Radikale Venstre og
Soci alistisk Folkeparti
14. jan uar 2014
28. jan uar 2014
21. februar 2014
Togfon den DK
3)
Grøn transportpolitik
Forl i gskredsen bag Lov om en
Ci ty ring (lov nr. 552 af 6. juni
2007), dog u den Det Konservative
Fol keparti
4
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Togfon den DK
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
A ftale om en moderne jernbane
–
u dmøntning af Togfonden DK
A ftale om fremme af veterantogskørsel
A ftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
A ftale om ungdomskort og fjernbusser
A ftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af en
cy kel stitunnel ved Kildedal Station
A ftale om indkøb af dobbeltdækkere
A ftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfon den DK
A ftale om metro, l etbane, nærbane og cykler
Trafi kaftale 2014
–
Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfon-
den
A ftale om udmøn tning af pulje til cykelstier og cykelparkering
A ftale om Cy kler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder
A ftale om udmøn tning af pulje til fremme af cykling
A ftale om det v idere forløb for Femern Bælt -forbindelsen
26. februar 2014
13. m arts 2014
1. april 2014
28. m aj 2014
12. ju n i 2014
24. ju n i 2014
10. decem ber 2014 Bedre og bi lligere kollektiv trafik
22. m aj 2015
26. m aj 2015
4. m arts 2016
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Fem ern-forligskreds
5
Grøn transportpolitik
A ftale om udmøn tning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe m v. 26. au gust 2016
A ftale om finanslov en for 2017
18. n ov ember 2016 V en stre, Liberal Alliance, Det
Kon servative Folkeparti og Dansk
Fol keparti
A ftale om udmøn tning af midler til undersøgelser af n y midtjysk m otorvej 13. decem ber 2016 Grøn transportpolitik
og Hi l l erødmotorvejens forlængelse mv.
A ftale om udmøn tning af midler i 2016 til nation ale cykelruter
A ftale om udmøn tning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv
trafik
A ftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Syd motorvejen
(Røn n ede)
Kon kl usion er fra møde i forligskredsen bag Togfonden DK
A ftale om togfon den og bedre/billigere kollektiv trafik
A ftale om finanslov en for 2018
A ftale om fremtidens togtrafik i Hov edstadsområdet
16. decem ber 2016 Grøn transportpolitik
10. februar 2017
19. april 2017
30. ju n i 2017
7. september 2017
8. decem ber 2017
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Togfon den DK
Togfon den DK og Bedre og billigere
kol l ektiv trafik
Forl i gskredsen bag finanslov 2018
6
13. decem ber 2017 V en stre, Liberal Alliance, Det
Kon servative Folkeparti, Dansk
Fol keparti og Radikale Venstre
29. jan uar 2018
30. jan uar 2018
2. februar 2018
10. oktober 2018
25. oktober 2018
Forl i gskredsen bag finanslov 2018
6
Forl i gskredsen bag finanslov 2018
Grøn transportpolitik
Bedre og bi lligere kollektiv trafik
V en stre, Liberal Alliance og Det
Kon servative Folkeparti, Socialde-
m okratiet, Dansk Folkeparti,
Radi kale Venstre og Socialistisk
Fol keparti
A ftale om udmøn tning af midler til bedre fremkommelighed og trafiksik-
kerh ed
A ftale om udmøn tning af midler til støjbekæm pelse
A ftale om udmøn tning af midler til støjbekæm pelse i 2018
A ftale om udmøn tning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv
trafik
A ftale om erstatning for byggeriet på Ørestad Fæl led Kv arter samt anlæg
af Ly n etteholmen
A ftale om udmøn tning af midler i 2018 til nationale cykelruter
27. n ov ember 2018 V en stre, Liberal Alliance og Det
Kon servative Folkeparti, Socialde-
m okratiet, Dansk Folkeparti,
Radi kale Venstre og Socialistisk
Fol keparti
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0011.png
In dledning
| 11.
Af t ale
A ftale om finanslov for 2019
Da t o
Forl i gskreds
30. n ov em ber 2018 V en stre, Liberal Alliance og Det
Kon servative Folkeparti og Dansk
Fol keparti
1 ) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
st isk Folkeparti.
2 ) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
3 ) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
4 ) Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Som en del af regeringen er
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti siden trådt ind i forligskredsen.
5 ) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
st isk Folkeparti.
6 ) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0012.png
12.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
2.
Status for infrastrukturfonden
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en Infrastruktur-
fond til finansiering af infrastrukturprojekter frem til og med 2020. Følgende tabel viser status
for Infrastrukturfonden pr. december 2018:
Tabel 2 .1 | Status for Infrastrukturfonden pr. december 2 018
Midler i Infrastrukturfonden
St atus på Infrastrukturfonden pr. december 2017
T ilførsler med bevillingsafregning 2017 (tilbageførsler primært fra billiggjorte vejprojekter)
Udisponerede midler i alt
Reservation, hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Odense
Reservation, Havnerelateret infrastruktur (”Havnepakke”)
Mio. kr .
(2018-priser)
3 .693,3
2 20,8
3.914,0
5 7 0,8
1 1 0,8
Udisponerede midler og reservationer i alt
4.595,6*
*V ed Infrastrukturfondens oprettelse i 2009 var der som følge af Signalprogrammet forudsat et finansieringsbidrag på ca.
3 ,8 mia. kr. (2009-priser)
–
sv arende til ca. 4,5 mia. kr. i 2018-priser
–
som følge af forudsatte driftsbesparelser mv. i perio-
den 2020-2040. Forsinkelserne i udrulningen af Signalprogrammet betyder, at nogle af disse besparelser ikke opnås. Kon-
sekv enserne for Infrastrukturfonden er under afklaring.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0013.png
St atus for træk på den centrale anlægsreserve
| 13.
3.
Status for træk på den centrale anlægsreserve
Det følger af Budgetvejledningen 201 6, punkt 2.8.3.1, at Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I tabel-
len nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve for så vidt angår
igangværende projekter. Ved nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for
baggrunden for udmøntningen. Dette gøres under afsnit 3.1 nedenfor.
Tabel 3 .1 | Ov ersigt ov er udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter
(m io. kr.)
A nm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end dét, der
er skudt ind fra det pågældende projekt. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven. Da beløbene i
t a bellen kan være i forskellige prisniveauer kan der være mindre afvigelser i forhold til faktiske tal.
Projekt
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Signalprogrammet
Odense Letbane
Ny bane Aalborg Lufthavn
Ny bane København-Ringsted
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
Elektrificering af Fredericia-Aarhus og Aarhus-
Aalborg (Lindholm)
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem
Aalborg/Lindholm og Hjørring
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
Oprindelig
reserve
7,0
57,3
163,2
3.049,7
178,2
45,3
1.966,2
63,6
817,3
14,3
181,2
Tidligere udmøn- Udmøntning siden forrige
tet reserve
Anlægsstatus (2018-priser)
6,6
0,0
49,7
0,0
91,7
0,0
3.049,7
0,0
119,3
0,0
51,1
0,0
623,1
0,0
34,4
0,0
0,0
0,0
112,7
13,1
19,9
0,0
Resterende reserve
(2018-priser)
0,4
7,6
71,5
0,0
58,9
-5,8
1.343,1
29,2
804,2
-5,6
68,5
Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering
–
en række principper for, hvor-
dan der for større vej- og baneprojekter på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område
budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med akt. 16 af 24.
oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række dokumenter udarbejdet af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg) svaren-
de til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de f ordyrelser, som erfa-
ringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden, mv. Af disse sv a-
rer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er
projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal godken-
des af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement og Finansministeriet efter
nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct. -
reserverne.
Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig fordy-
relse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog med. Hvis
projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (f or så vidt angår vejpro-
jekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter) forelægges projektet dog
for Folketingets Finansudvalg, før der kan disponeres.
Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvejnettet fra
2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013.
Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vej-
vedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler fra anlægsprojekternes
centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-priser) på finansloven for 2014 til
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
14.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
en styrket vedligeholdelse af banenettet i 2015-2020, der på samme måde finansieres af pro-
jekternes centrale anlægsreserver. Midlerne overføres i takt med, at de centrale reserver frigi-
ves, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven
for 2017 er midlerne til vedligeholdelse af banenettet blevet reduceret med 278,7 mio. kr.
(2017-priser) som følge af Signalprogrammets træk på den centrale anlægsreserve, og flere
træk
–
især i projektet Ny bane København-Ringsted
–
medfører yderligere reduktioner på
338,4 mio. kr. (2019-priser), som er indarbejdet på finansloven 2019.
3.1.
Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus
Elektrificering af Fredericia-Aarhus og Aarhus-Aalborg (Lindholm)
Projekterne har fået tilført i alt 13,1 mio. kr. (2018-priser) fra den centrale reserve (9,1 mio. kr.
til Fredericia-Aarhus og 4,0 mio. kr. til Aarhus-Aalborg (Lindholm)) til udarbejdelse af pro-
gramfaserapporter, der klarlægger omfang og økonomi ved en immunisering af strækningerne.
Da det er usikkert, om leverandøren af det nye signaludstyr til togene (Alstom) bliver mere
forsinket end forudsat i den reviderede udrulningsplan for Signalprogrammet, er det besluttet
at tage det første skridt til immunisering af strækningerne Fredericia-Aarhus og Aarhus-
Aalborg (Lindholm). Ved at udarbejde programfaserapporterne nu vil en evt. immunisering
ikke blive forsinket, hvis leverandøren af udstyret til togene ikke kan levere som forventet, så
DSB’s nye tog og lokomotiver kan komme i drift på strækningerne som planlagt.
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
Projektet har fået øget totaludgiften med 19,9 mio. kr. fra 98,2 mio. kr. til 118,1 mio. kr. (2018-
priser) som følge af projektændringer i forlængelse af Signalprogrammets ændrede udrul-
ningsstrategi, jf. afsnit 6.2.1.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Projektet har fået øget sin totaludgift med 79,6 mio. kr. til 457,4 mio. kr. (2018-priser). Den
samlede merudgift i forhold til den bevilgede projektudgift på 370,2 mio. kr. udgør 87,2 mio.
kr. (2018-priser), hvoraf 7,6 mio. kr. (2018-priser) finansieres af projektets eget bidrag til den
centrale anlægsreserve. Den resterende merudgift på 79,6 mio. kr. (2018-priser) finansieres af
den centrale anlægsreserve i øvrigt. Merudgifterne skyldes, at det har været nødvendigt at an-
vende væsentlig mere spuns end forudsat (spuns er metalplader, som bankes ned i jorden for
at holde jord væk fra banetracéet). Herudover har udgifterne til demontering af en eksistere n-
de bro over Vigerslev Allé været større end forventet, og der har været merudgifter til afva n-
ding. Endvidere skyldes en del af merudgifterne den reviderede udrulningsplan for Signalpro-
grammet. Det er derfor nødvendigt at ombygge et ældre sikringsanlæg i Vigerslev, så det kan
håndtere ibrugtagningen af den niveaufri udfletning. Derudover skal der laves en anden til-
slutning end forudsat til den nye bane mellem København og Ringsted, fordi denne strækning
ved åbningen i 2019 ligeledes vil være udrustet med det gamle signalsystem. Endelig er der
som følge af anvendelsen af traditionel sikringsteknologi i den niveaufri udfletning beho v for at
immunisere kabler mellem signaler og sikringshytter på strækningen.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0015.png
EU-st øtte
| 15.
4.
EU-støtte
En række statslige anlægsprojekter modtager økonomisk støtte fra EU, hvilket især sker fra
enten TEN-T-programmet (2007-2013) eller CEF-programmet (2014-2020).
Tabel 4.1. og 4.2. viser
tildelt
(givet tilsagn om) og
udbetalt
EU-støtte pr. ultimo november
2018.
Tabel 4.3 viser alene den
udbetalte
støtte, idet alle projekterne er slutafregnede.
T a bel 4.1 | EU-støtte til Femern Bælt-projektet
Projekt
Ti l del t EU-
Udbet a l t EU-
st øt t e, mio. kr. st øt t e, mio. kr.
1.526
4.389
271
875
7.061
1.351
36
266
0
1.653
Ky st-til-kyst, projektering og forberedende anlægsarbejder*
Ky st-til-kyst, anlægsfasen
Dan ske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering*
Dan ske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), anlægsfasen
I alt
* Er slutafregnet med Europa-Kommissionen.
Europa-Kommissionen og A/S Femern Landanlæg indgik den 5. april 2018 en støtteaftale,
som betyder, at der tildeles EU-støtte på 875 mio. kr. til Ringsted-Femern Banen. Støtten er
tilføjet tabellen ovenfor. EU-støtten tildeles anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-
Nykøbing Falster samt ni broer på Lolland.
Det forventes, at der under EU-budgetperioden 2021-2027 kan søges om yderligere EU-støtte
til Femern Bælt-projektet.
T a bel 4.2 | EU-støtte t il projekter finansieret via Infrastrukturfonden, igangværende tildelinger
Projekt
Ti l del t EU-
Udbet a l t EU-
st øt t e, mio. kr. st øt t e, mio. kr.
110,3
35,4
Si gn alprogrammet
Der er tildelt i alt 110,3 mio. kr. til to projekter inden for Banedanmarks Signalprogram:
-
-
58,1 mio. kr. til udrulning på Ny bane København-Ringsted og
52,2 mio. kr. til installation af ombordudstyr.
Begge støtteaftaler stod til at udløbe ultimo 2018. I efteråret 2018 har Banedanmark imidlertid
anmodet Europa-Kommissionen om forlængelse af de to støtteaftaler til Signalprogrammet i
lyset af Signalprogrammets replanlægning, jf. afsnit 6.2.1. Europa-Kommissionen har på bag-
grund af denne dialog besluttet at forlænge projektets støtteperiode til 9. december 2019 hhv.
31. december 2020. Dette sikrer, at Signalprogrammet i højere grad kan udnytte den tildelte
støtte, der dog som led heri forventes nedskrevet fra 110,3 mio. kr. til ca. 95 mio. kr.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0016.png
16.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
T a bel 4.3 | EU-støtte t il projekter finansieret via Infrastrukturfonden, afsluttede t ildelinger
Projekt
N y Storstrøm sbro (projektering)
Udby gning af h hv. Køge Bugt-motorvejen og Hel singørmotorvejen (projektering)
Forl æn gelse af motorvej E-20 til Esbjerg Havn (anlæg)
Om fartsvej v ed Nykøbing Falster (anlæg)
Etablering af sikker rasteplads v ed Kon gsted Nord (anlæg)
N y bane til Aalborg Lufthavn (projektering)
Dobbel tspor Vamdrup-Vojens (projektering + anlæg)
El ektrificering Esbjerg-Lunderskov og anlæg af banespor til Esbjerg Havn (anlæg)
N y bane København-Ringsted (projektering)*
I alt
Udbet a l t EU-
st øt t e, mio. kr.
108,0
10,4
11,6
34,1
2,3
2,4
81,2
23,3
192,8
466,1
* Kom missionens projektbevilling til ny bane København-Ringsted er i efteråret 2018 blevet revideret af EU. Det endelige
r esultat af revisionen er endnu ikke kendt.
Endelig er der i juni 2018 tildelt EU-støtte på 7,3 mio. kr. til den strategiske analyse af en fast
forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg via Interreg-programmet Øresund-Kattegat-
Skagerrak, jf. også kapitel 12. Støtten tildeles til Vejdirektoratet, der er ansvarlig for analysen,
og til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og det svenske Trafikverket.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0017.png
De st ørste igangværende anlægsprojekter
| 17.
5.
De største igangværende anlægsprojekter
Formålet med dette kapitel er at give et overblik over de største igangværende anlægsprojekter
på tværs af publikationen. For byggeprojekterne findes en overblikstabel i kapitel 8. Nedenstå-
ende to tabeller viser ministeriets igangværende investeringer på baneområdet hhv. vejområ-
det pr. december 2018. Der er tale om rent statslige investeringer, undtagen for metro- og let-
baneprojekterne, som gennemføres i samarbejde med lokale parter.
Projekter, der er åbnet/ibrugtaget, og hvor der kun udestår mindre færdiggørelsesarbejder, er
ikke medtaget her. Mindre projekter er ej heller medtaget. For mere detaljerede opgørelser
over igangværende projekter henvises til de øvrige kapitler i nærværende publikation.
Tabel 5.1 | De største igangværende investeringer i jernbaner, m etro og letbaner
Tot a l -
u dgi ft
37,3
35,8
20,0
11,3
10,6
3,5
2,8
2,8
2,1
1,2
0,7
0,6
0,4
0,5
0,3
129,9
Åbn ingsår
2019/2020/ 2024
2028
2021/2030
2019
2018/2020/ 2024
-
2026
2026
2023
2027
2021
2021
2024
2019
2020
(mia. kr. i 2018-priser hvor ikke andet fremgår)
Metroprojekterne (Ci tyring, Nordhavn, Sydhavn)
Fem ern-forbindelsen inkl. landanlæg (m. 50 pct. af kyst -til-kyst-delen, 2015-priser)*
Si gn alprogrammet
N y bane København-Ringsted
Letban erne (Aarhus, Oden se, Ring 3)**
Igan gværende større fornyelsesprojekter***
El ektrificering af Aarhus-Aalborg (Lindholm)
El ektrificering af Fredericia-Aarhus
N y Storstrøm sbro, banedel (50 pct. af fulde totaludgift)
El ektrificering af Roskilde-Kalundborg
El ektrificering af Køge Nord
–
Næstved
Hasti ghedsopgradering Aarhus-Langå
Hasti ghedsopgradering Hobro-Aalborg
N i v eaufri u dfletning ved Ny Ellebjerg
N y bane til Aalborg Lufthavn
I alt, ove nstående projekter
* Ky st -til-kyst delen er kombineret vej og b ane, og i den anførte totaludgift indgår derfor 50 pct. af totaludgiften.
** A nl ægsudgifter inkl. medf inansiering fra k ommuner og r egioner, men ekskl. dr iftsrelaterede investeringer.
*** Den samlede totaludgift f or de største igangværende fornyelsesprojekter. De fleste individuelle f ornyelsesprojekter er mind re og indgår
der f or ikke i tabellen. Der b evilges en ramme på c a. 1 -2 mi a. kr. årligt til fornyelse af jernbanen.
Tabel 5.2 | De største igangværende investeringer i v eje
(mia. kr., 2018-priser hvor ikke andet fremgår)
Tot a l -
u dgi f t
26,3
3,7
2,4
2,1
2,0
0,5
0,4
0,3
0,2
0,2
38,1
Åbn i n gså r
2027
2018
2022
2022
2019
2029
2019
2020
2020
-
-
Fem ern-forbindelsen (kyst-til-kyst-delen, 50 pct., 2015-priser)*
Hol stebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Udv i delse af Vestfynske motorvej, Nr. Aaby-Odense V
N y Storstrøm sbro, vejdel (50 pct. af fulde totaludgift)**
Kron prinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)
Udv i delse af E45, Aarhus S - Skanderborg S
Sy d om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Haderu p Om fartsvej
Udby gning af rute 11 gennem Ribe (Ribe om fartsvej)
Større kapitalbevarende v edligeholdelsesprojekter***
I al t
* Pr ojektet er kombineret vej og b ane, og i den anførte totaludgift indgår derfor 50 pct. af totaludgiften.
** Pr ojektet er k ombineret vej og bane, og i den anf ørte totaludgift indgår derfor 50 pct. af totaludgiften.
*** Den samlede totaludgift f or de største igangværende kapitalb evarende vedligeholdelsesprojekter. De fleste individuelle pr ojekter er min-
dr e og i ndgår derfor ikke i tab ellen. Der bevilges en ramme på c a. 0,5-0,6 mi a. k r . årligt til k apitalbevarende vedligeholdelse af statsvejnettet.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0018.png
18.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
6.
Jernbaner
Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyelsespro-
jekter på baneområdet
1
.
I afsnit 6.1 gives en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet. I
afsnit 6.2 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på baneområdet. I
afsnit 6.3 gives en status for de større fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 6.4
gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
For oversigter over mindre projekter og puljeprojekter, se kapitel 13.
Det bemærkes indledningsvist, at en række projekter beskrevet i dette kapitel er gensidigt af-
hængige
–
enten af tekniske, tidsmæssige eller andre grunde. Særligt er en række projekter
afhængige af Signalprogrammets udrulning på fjernbanen. Forligskredsen bag Signalpr o-
grammet bakkede i november 2017 op om en ny strategi for Signalprogrammets udrulning, og
denne strategi havde en række konsekvenser for øvrige anlægsprojekter, som bl.a. blev beskre-
vet i Anlægsstatus for 2. halvår 2017.
I løbet af første halvår 2018 har Banedanmark i samarbejde med bl.a. DSB konsolideret Sig-
nalprogrammets udrulningsplan, herunder den bagvedliggende materielstrategi. I forlængelse
heraf har Banedanmark udarbejdet en samlet Anlægsplan indeholdende de store infrastruk-
turprojekter, der kan udføres på den danske jernbane frem til og med 2030
–
dvs. såvel beslut-
tede som ikke-besluttede projekter. Anlægsplanen er udarbejdet under hensyntagen til bl.a.
materielsituationen, forventede større fornyelsesprojekter, intern planlægningshorisont, traf i-
kale hensyn og markedskapacitet. Formålet med planen er at sikre en sammenhængende lang-
tidsplanlægning og en gennemførelse af anlægsaktiviteterne ud fra en teknisk og økonomisk
optimal strategi.
Boks 1 | Markedssituationen på jernbaneområdet
Banedanmark oplever, at der generelt modtages få tilbud på de store entrepriser. De modtagne tilbud
afv iger ofte fra Banedanmarks bygherreoverslag. Banedanmark arbejder med en række tiltag for at
forbedre konkurrencesituationen y derligere, f.eks. udbud i fagentrepriser, samt at Banedanmark t a-
ger en større del af opgaven i de indledende faser af projektet. Indtil nu har tiltagene dog ikke givet en
klar effekt.
Markedet for v alidatorer af sikringsanlæg er ekstremt presset. V alidatorernes rolle er at kvalitetssikre
den projekterede ændring af sikringsanlægget, som skal foretages, når der fornyes i infrast rukturen.
Ibrugtagning af jernbanen kan ikke ske før validator har godkendt ændringen. For at sikre at anven-
delsen af de få v alidatorer optimeres, samt at uddannelse sker fremadrettet, har Banedanmark be-
sluttet at oprette egen validatorfunktion i Banedanmarks Teknikdivision.
1
T otaludgifterne for enkelteprojekter i dette kapitel kan være fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud
a f projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0019.png
Jernbaner
| 19.
6.1.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-
rådet
I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. på
baneområdet, jf. aftaler om en grøn transportpolitik (Infrastrukturfonden), Togfonden DK
samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.
Tabel 6 .1 | VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Infrastrukturfonden
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af
banen mellem Ringsted og Odense
Togfonden DK
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro
VVM-analyse af elektrificering af Nordvestbanen
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn
1)
VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord
1)
VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen
Østerport-Helsingør
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
VVM-analyse af perroner mv. til Øresundstrafikken på Ny
Ellebjerg
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Bedre og billigere kollektiv trafik
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på
S-banen
akt. 116 2008/2009
19,2
Nej
6)
19,3
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
48,6
7)
17,0
7)
20,7
33,1
59,1
7)
38,8
3)
91,6
3,6
7)
26,6
5,5
34,5
4)
1,8
1,8
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
3)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
48,0
14,9
0,0
0,0
51,4
36,5
92,0
2,8
5,4
0,5
30,4
0,0
0,0
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
12,7
5)
12,0
5)
3,3
5)
4
3,6
5)
0,5
2
2
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
6)
Ja
Ja
Ja
12,5
11,7
3,2
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl.
Aftale af 12. juni 2014
Enghave Station)
Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane
2)
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station
Opgradering af overkørsel i Silkeborg
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg
Beslutningsgrundlag for station i Stilling
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 22. maj 2015
akt. 139 af 6. sept. 2017
akt. 139 af 6. sept. 2017
3,8
0,5
1,7
1,7
A nm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået
bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
æ ndringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
ov erholdes.
1 ) Gennemføres af Vejdirektoratet
2 ) Gennemføres af Trafik-, By gge- og Boligstyrelsen
3 ) Overskridelsen af totaludgiften for VVM-undersøgelse af en ny bro ov er Vejle Fjord finansieres af et mindreforbrug på
V VM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn. Derudover er bevillingen til VVM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn
r educeret på bevillingsafregningen for 2016.
4 ) I foråret 2016 er der tilført yderligere 6,0 mio. kr. t il analyse af en linjeføring fra Gadbjerg.
5 ) Totaludgifterne for disse projekter er ændret siden de oprindelige tildelinger, hvilket skyldes om prioritering mellem
u ndersøgelserne samt om disponering af overskydende midler t il en analyse vedr. organiseringen af privatbaner.
6 ) Merforbruget finansieres af mindreforbrug på andre undersøgelser finansieret af samme forligskreds.
7 ) Der er omdisponeret midler fra denne undersøgelse t il VVM-analysen af ny bane til Billund.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
20.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
6.1.1.
Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpoli-
tik
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem
Ringsted og Odense
Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejsetiden på
jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersøges muligheder
for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen gennem tekniske opgr a-
deringer og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at realisere en reduceret rejsetid på
4-5 minutter mellem Ringsted og Odense.
Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende justerin-
ger, afsat 19,2 mio. kr. (2018-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der blev derud-
over reserveret 0,6 mia. kr. (2009-priser) i Infrastrukturfonden til de efterfølgende anlægsar-
bejder.
Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget er gennemført i samarbejde med Sund &
Bælt. Beslutningsgrundlaget blev fremsendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i no-
vember 2016. Det fremgår af dette, at en løsning, som reducerer rejsetiden mellem de to byer
med 4-5 minutter ved anvendelse af togmateriel, som kan køre 200 km/t, vil koste 570 mio. kr.
(2017-priser). Den samfundsøkonomiske forrentning af projektet er ca. 16 pct. (intern rente),
hvilket er højt for et opgraderingsprojekt.
Sund & Bælt har indledt deres del af projektet, men der er ikke afsat midler på finansloven til
den øvrige del af projektet.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0021.png
Jernbaner
| 21.
6.1.2.
Undersøgelser i regi af Togfonden DK
Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK blev indgået d. 14. januar
2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Enhedslisten. Efterfølgende har forligskredsen indgået en række togfondsaftaler, hvoraf afta-
len af 30. juni 2016 opdeler projekterne i en såkaldt fase 1 (projekter forligskredsen ønsker
realiseret på kort sigt) og fase 2 (projekter forligskredsen ønsker realiseret på lang sigt).
Der fremgår følgende af finanslovsaftalen for 2018:
”Forligspartierne
bag Aftale om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten) har d. 7. september 2017 indgået aftale
om en fase 1 af Togfonden.
Regeringen og Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om at igangsætte anden etape
af hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg samt delstrækningen Aarhus-Langå af ha-
stighedsopgraderingen Fredericia-Hobro, som er forudsat igangsat i 2018.
Der afsættes 24,1 mio. kr. i 2018, 60,1 mio. kr. i 2019, 216,8 mio. kr. i 2020, 372,8 mio. kr. i
2021 og 137,0 mio. kr. i 2022.
I overensstemmelse med forligspartiernes aftale af 7. september medgår udisponerede mid-
ler i Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik til finansieringen af proje k-
terne. Konkret disponeres 24,1 mio. kr. i 2018, 55,9 mio. kr. i 2019, 48,7 mio. kr. i 2020, 195,3
mio. kr. i 2021 og 486,8 mio. kr. i 2022, dvs. samlet 810,8 mio. kr. fra udisponerede midler i
puljen.”
For god ordens skyld er projekterne i det følgende angivet som tilhørende henholdsvis fase 1
eller fase 2 i Togfonden.
Status for forlodsovertagelser i Togfonden
Der er i forligskredsen tidligere afsat midler på finansloven til forlodsovertagelser (inkl. frem-
rykket ekspropriation) i forbindelse med en række projekter under planlægning, jf. projekterne
under dette delkapitel. Nedenstående tabel viser status for afholdte udgifter til forlodsovert a-
gelser pr. 30. september 2018 på de pågældende projekter.
Tabel 6 .2 | Status for forlodsovertagelser i Togfonden
Projekt
F orbrug mio. kr.
pr. 30. september
2018
47,6
40,0
5,4
2,1
Projekter under forberedelse af Banedanmark
N y b ane Hovedgård-Hasselager
N y b ane til Billund
Hasti ghedsopgradering Fredericia-Hobro
F inansiering
Pul je afsat på finansloven f or 2015
U dl æg af § 28.63.08 A nl ægsprojekter på jernbanen
20,0
27 ,6
Projekter under forberedelse af Vejdirektoratet
151,8
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0022.png
22.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
N y b ane på V estfyn
N y b ro over V ejle Fjord
F inansiering
Pul je afsat på finansloven f or 2015 og 2016
1 7 4,1
66,0
85,8
Udgiften til forlodsovertagelser udlignes på et senere tidspunkt. Hvis projektet sættes i gang,
vil udgiften indgå i den kommende projektbevilling. Hvis det besluttes at sætte projektet i be-
ro, afhændes de erhvervede ejendomme.
Udgifter ud over de pt. afsatte på finansloven afholdes indtil videre ved udlæg af Banedan-
marks og Vejdirektoratets anlægsbevillinger. Udlæggene tilbageføres ved afklaring af projek-
terne, jf. ovenfor. Hvis der på et senere tidspunkt viser sig ikke at være midler på de relevante
bevillinger til at opretholde udlæggene, vil der blive søgt en særskilt bevilling.
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 , akt
124 af 19. juni 2014 og efterfølgende omdisponeringer, er der afsat 48,6 mio. kr. (2018-priser)
til at gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgrade-
ring af eksisterende jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård, samt
kapacitetsudbygning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-Hobro.
Projekterne tilhører Togfondens fase 1.
Jernbanestrækningerne mellem Fredericia og Hobro
Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af hastighedsopgradering af delstrækningen Aar-
hus-Hobro blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsvarende høring for dels-
trækningen Fredericia-Aarhus blev gennemført i maj-juni 2017.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) for hastighedsopgradering på delstræk-
ningen Aarhus-Hobro samt Fredericia-Aarhus blev fremsendt til forligskredsen og til Trans-
port-, Bygnings- og Boligudvalget i maj 2017. Beslutningsgrundlagene afrapporterer på gevin-
ster og anlægsomkostninger forbundet med hastighedsopgraderingen. Resultatet af den of-
fentlige høring om strækningen Fredericia-Aarhus er siden sendt til forligskredsen og til
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat.
Der er i forligskredsen reserveret 1.788 mio. kr. (2017 -priser) til gennemførelsen af anlægsar-
bejderne på strækningen, dvs. eksklusiv kapacitetsudvidelse og perronforlængelser på Aarhus
H. I beslutningsgrundlagene er hastighedsopgradering af den samlede strækning vurderet til
2.537 mio. kr. (2017-priser), svarende til en samlet fordyrelse på 749 mio. kr.
Hastighedsopgraderingen mellem Fredericia og Aarhus og hastighedsopgraderingen mellem
Langå og Hobro kan tidligst udføres og ibrugtages efter udrulning af Signalprogrammet og
elektrificering på strækningerne.
Projektet vedr. delstrækningen Aarhus-Langå er igangsat med finansloven for 2018 og fremgår
nedenfor under kapitlet for igangværende baneprojekter.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 23.
Ombygning af Aarhus H
Udover beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering af strækningerne mellem Fredericia og
Hobro, offentliggjorde Banedanmark i oktober 2017 et beslutningsgrundlag for ombygning af
Aarhus H, herunder en kapacitetsudvidelse af sporene samt perronforlængelser på stationen.
Anlægsøkonomien for kapacitetsudvidelsen er, som nævnt ovenfor, ikke inkluderet i anlægs-
økonomien for hastighedsopgraderingerne, der hører til Togfondens fase 1.
I beslutningsgrundlaget for ombygning af Aarhus H er kapacitetsudvidelsen vurderet til 59
mio. kr., og det nye perronspor 8 (tilvalg til kapacitetsudvidelsen) er vurderet til 40,4 mio. kr.
forudsat samtidig gennemførelse med øvrig kapacitetsudvidelse. Udgifterne til kapacitetsudv i-
delsen vil kunne finansieres af mindreforbrug i elektrificeringsprojektet mellem Fr edericia-
Aarhus H, da forligskredsen på et møde den 25. oktober
2017 har besluttet sig for ”Sporsænke-
løsningen” til elektrificeringen af Aarhus H, som medfører en besparelse på 64,0 mio. kr.
(2017-priser).
Beslutningsgrundlaget for Aarhus H indeholder desuden vurdering af anlægsomkostningerne
ved to muligheder for perronforlængelser på stationen. Disse er vurderet til hhv. 261 mio. kr.
(forlængelse mod vest) og 299 mio. kr. (forlængelse mod øst) (2017-priser).
Det skal bemærkes, at løsningen med perronforlængelser mod vest inkluderer en udvidelse af
sporkapaciteten ud og ind af Aarhus H. Dette er ikke tilfældet i løsningen mod øst, hvor udvi-
delse af sporkapaciteten ud og ind af stationen forventes at koste 5 9 mio. kr. (2017 priser) ud
over de 299 mio. kr. til perronforlængelserne.
Der er i forligskredsen reserveret midler til perronforlængelserne i Togfondens fase 2.
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014, blev der afsat 20,7 mio. kr. (2018-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn.
Banedanmark indgik i 2015 en kontrakt for elektrificeringsprojekterne i Togfonden. Dette ske-
te med baggrund i Togfondsaftalen fra 2014 mellem den tidligere regering (S, RV og SF) og
forligspartierne EL og DF samt efterfølgende aktstykke M af 13. maj 2015.
Projektet er en del af Togfondens fase 2.
VVM-undersøgelsen er ikke indbudgetteret på finansloven.
Såfremt elektrificeringen af Aalborg-Frederikshavn bliver forsinket eller helt aflyst, har leve-
randøren af elektrificeringen indikeret, at de mener at have krav på en kompensation. Dette
forhold vil i første omgang bero på konkrete forhandlinger mellem Banedanmark og leveran-
døren, og hvis der ikke kan opnås enighed potentielt en voldgiftsafgørelse. Banedanmark vil
iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at begrænse eventuelle krav om kompensation.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
24.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014 , blev der afsat 33,1 mio. kr. (2018-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer.
Banedanmark indgik i 2015 en kontrakt for elektrificeringsprojekterne i Togfonden. Dette sk e-
te med baggrund i Togfondsaftalen fra 2014 mellem den tidligere regering (S, RV og SF) og
forligspartierne EL og DF samt efterfølgende FIU-aktstykke M af 13. maj 2015.
Projektet er en del af Togfondens fase 2.
VVM-undersøgelsen er ikke indbudgetteret på finansloven.
Såfremt elektrificeringen af Vejle-Struer bliver forsinket eller helt aflyst har leverandøren af
elektrificeringen indikeret, at de mener at have krav på en ko mpensation. Dette forhold vil i
første omgang bero på konkrete forhandlinger mellem Banedanmark og leverandøren, og hvis
der ikke kan opnås enighed potentielt en voldgiftsafgørelse. Banedanmark vil iværksætte de
nødvendige foranstaltninger for at begrænse eventuelle krav om kompensation.
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende omdisponeringer, er der afsat 59,1 mio. kr. (2018-priser) til at gennemføre en
VVM-proces for en ny 23 km lang højhastighedsbane fra Hovedgård nord for Horsens til Has-
selager syd for Aarhus og udarbejde beslutningsgrundlag for projektet, som sammen med de
øvrige projekter i Togfonden DK muliggør en gennemførelse af kapacitets- og punktligheds-
fremmende initiativer. Projektet hører til Togfondens fase 2.
Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante forslag
vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutningsgrundlag. Der
er således tre linjeføringer, som indgår i VVM-undersøgelsen: henholdsvis vest for, øst for og
ved Solbjerg by. På den sydlige del af strækningen undersøges også en alternativ linjeføring øst
om Hovedgård skov.
Forligskredsen bag Togfonden besluttede på et møde i februar 2017, at VVM-undersøgelsen
først færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutningsgrundlag i
Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.
VVM-redegørelsen har været i høring fra december 2017 til februar 2018.
Beslutningsgrundlaget forventes fremsendt til forligskredsen ved årsskiftet 2018/2019.
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 25.
af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetidsreduktion og øget
kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.
Projektet er en del af Togfondens fase 1.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring), indeholdende en indstilling vedr. den
sydlige linjeføring til 4.217 mia. kr. (2017 -priser), blev oversendt til Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget i december 2016.
Forligskredsen bag Togfonden DK har med en aftale af d. 7. september 2017 truffet beslutning
om at gennemføre den nordlige linjeføring beskrevet i beslutningsgrundlaget. I den forbinde l-
se er byggelinjer og byggelinjepålæg ophævet på det sydlige forslag og kombiforslaget.
Tidsplanen for projektet indebærer eventuel igangsættelse i 2020, hvorfor der ud over udgifter
til forlodsovertagelser (jf. ovenfor) ingen udgifter er i 2018-19.
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,6 mio. kr. (2017-priser) til en VVM-
undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet. Undersøge l-
sen gennemføres af Vejdirektoratet.
Projektet indgår i Togfondens fase 2.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) er oversendt til Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget i maj 2017, herunder en indstilling af to ligeværdige linjeføringer: Linjeførings-
forslag A (broløsning) til ca. 4,9 mia. kr. (2017 -priser) og linjeføringsforslag D (tunnelløsning)
til 5,2 mia. kr. (2017-priser).
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 1 4. januar 2014, er der
afsat 1.102,2 mio. kr. (2016-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre ha-
stighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indførelsen af det nye
signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.
Projekterne er del af Togfondens fase 2.
De regionale hastighedsopgraderinger omfatter følgende strækninger: Aalborg-Frederikshavn,
Sønderborg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-Struer, Vejle-Struer, Stru-
er-Thisted samt Skanderborg-Skjern. I 2018 er det aftalt, at strækningen Holbæk-Kalundborg
igen indgår. Undersøgelserne af Kystbanen (Østerport-Helsingør) blev sat i bero i efteråret
2015. Opgradering af Køge Nord-Næstved er i anlægsfasen.
I perioden 2014-2015 er der skabt et samlet overblik over en mulig tidsplan for opgradering af
strækningerne.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
26.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Undersøgelsen indikerede, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de fleste af
strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end tidligere antaget.
Undersøgelsen indikerede endvidere, at rejsetidsbesparelser, anlægsudgifter og tidsplan i vidt
omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre sig (f.eks. fremtidigt valg af
køreplan, krydsningsstationer m.v.). Der foretages derfor yderligere konsolideringer i forbin-
delse med det videre arbejde med beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.
Beslutningsgrundlag for de regionale hastighedsopgraderingsprojekter udarbejdes i 2018-
2019. I den forbindelse vil det blive vurderet, om der er behov for egentlige VVM-
undersøgelser. Udarbejdelse af beslutningsgrundlagene vil ske på baggrund af opdaterede fo r-
udsætninger om trafikering mv. på de enkelte strækninger med henblik på mest mulig reduk-
tion af rejsetiden for passagerne målt op mod anlægsomkostningerne.
Beslutningsgrundlaget forventes færdig medio 2019.
Analyse af perroner til Øresundstrafikken mv. på Ny Ellebjerg
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,5 mio. kr. (2018-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af perroner mv. til Øresundstrafikken på Ny Ellebjerg Station. Der er på finans-
loven for 2018 reserveret 171,8 mio. kr. (2018-priser) til anlæg af projektet.
Projektet er en del af Togfondens fase 1.
Med de hidtidige undersøgelser er der foretaget en screening af en række tænkelige løsninger
for etablering af perroner på Øresundssporene, så antallet af løsningsmuligheder er afgrænset
til tre hovedløsninger. Alle foreslåede løsninger er koordineret med de indtil nu besluttede
elementer i det nye fælles stationsanlæg, som kan håndtere det øgede passagertal på Ny Elle-
bjerg Station i fremtiden.
De videre undersøgelser igangsættes i 2019 og tager afsæt i en nordlig løsning, som vurderes at
være billigst, når der forudsættes 320 meter perroner. Desuden vurderes løsningen at samle
stationen i et logisk stationslayout, og der er igangsat udarbejdelsen af et samlet beslutnings-
grundlag for et nyt fælles stationsanlæg. Derudover skal der tilvejebringes grundlag for beslut-
ning, om en gangpassage på tværs af Øresundssporene skal udformes som bro eller tunnel,
hvilket bl.a. har betydning for en endnu ledig byggegrund.
Beslutningsgrundlaget forventes færdig ultimo 2020.
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersøgelser
af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af investeringer
mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye baneforbindelse til Billund
skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg til Billund. Der er afsat
770,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse af selve projektet, og derudover er der afsat i alt
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 27.
34,5 mio. kr. til gennemførelse af VVM-analyse. Projektet skal koordineres med udrulningen af
Signalprogrammet, hvis det skal gennemføres før afslutningen i 2027 .
Projektet er en del af Togfondens fase 2.
Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane til
Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den eksiste-
rende Vejle-Herning-bane ved Jelling eller ved Gadbjerg. Der undersøges tre linjeføringer: En
sydlig og en nordlig linjeføring fra Jelling til Billund og en linjeføring fra Gadbjerg til Billund.
Der har desuden været screenet en Farre linjeføring, men denne er efterfølgende fravalgt.
Som en del af VVM-undersøgelsen afdækkes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse mellem
Vejle og Jelling. Der foretages desuden supplerende VVM-undersøgelser af to alternative stati-
onsplaceringer ved Billund Lufthavn. Banedanmark gennemfører og afholder udgifterne til en
analyse af to stationsplaceringer: en ved terminalen og en langs Lufthavnsvej. Lufthavnen
gennemfører og afholder udgifterne til en analyse af en nedgravet stationsløsning ved termina-
len.
Forligskredsen bag Togfonden har på et møde i februar 2017 besluttet, at VVM-undersøgelsen
først kan færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutnings-
grundlag i Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.
VVM-redegørelsen har været i høring fra januar 2018 til marts 2018. Da VVM-projektets fore-
løbige anlægsøkonomi indikerer en betydelig fordyrelse sammenlignet med forundersøgelsen,
har Banedanmark fundet besparelser i projektet, bl.a. en væsentlig besparelse sker som følge
af, at der ikke vurderes behov for at have mulighed for kørsel med godstog på strækningen. Det
betyder, at projektets tekniske løsning ændres bl.a. visuelt, når der kun planlægges med passa-
gertog. Da dele af projektets tekniske løsning er ændret, har Banedanmark i september-
oktober 2018 gennemført en supplerende VVM-høring for projektet. Den supplerende VVM-
undersøgelse indeholdt seks konkrete justeringer af projektet, og i forbindelse med høringen
modtog Banedanmark 73 høringssvar.
Beslutningsgrundlaget blev fremsendt til forligskredsen den 19. december 2018.
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det
besluttet at undersøge kapaciteten på strækningen Herning-Holstebro med henblik på at skabe
grundlag for at køre direkte tog mellem Aarhus og Holstebro. Der er afsat 1,8 mio. kr. til un-
dersøgelsen.
Projektet er en del af Togfondens fase 2. VVM-undersøgelsen er ikke indbudgetteret på finans-
loven.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
28.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012, blev det besluttet at etablere
en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er udskudt fra 2016 til 2019.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
afsat i alt 43,9 mio. kr. (2017-priser) til VVM-undersøgelse og anlæg af dobbeltspor ved den ny
station. Formålet er at forbedre mulighederne for trafikering af den ny station.
Projektet er en del af Togfondens fase 2. VVM-undersøgelsen er ikke indbudgetteret på finans-
loven.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 29.
6.1.3.
Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik
Der er med aftaler i forligskredsen, jf. afsnit 1, igangsat udarbejdelse af en række beslutnings-
grundlag.
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at igang-
sætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Ellebjerg til K ø-
benhavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-projektet er bl.a., at
kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved anlæg af nye spor og perroner.
Et beslutningsgrundlag for projektet blev oversendt til forligskredsen i oktober 2017 og offent-
liggjort i november 2017.
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbe j-
de et beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen.
Projektet skaber grundlaget for at kunne opgradere hastigheden til 120 km/t efter udrulning af
Signalprogrammet på S-banen. Det sker ved
–
i videst muligt omfang
–
at fjerne sporstykker
med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan nedbringes.
Der blev i september 2017 offentliggjort beslutningsgrundlag for projektet.
Med Aftale om fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet af 13. december 2017 (V, LA, K, DF
og RV) er det besluttet, at hastighedsopgraderingerne på S-banen indgår som en del af projek-
tet med omlægning af S-banen til automatisk drift beskrevet i samme politiske aftale.
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbe j-
de et beslutningsgrundlag for etablering af et nyt vendespor ved Carlsberg Station. Vendespo-
ret medfører, at der kan indføres reel 10 minutters drift på Frederikssundsbanen.
Med 10 minutters drift på Frederikssundsbanen skabes mulighed for en højfrekvent hurtig for-
bindelse mellem Frederikssundsbanens yderste stationer og hhv. metroen i Vanløse, Ringba-
nen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til S-, Regional- og IC-tog.
Beslutningsgrundlaget blev offentliggjort i oktober 2017.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
30.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet af udarbej-
de et beslutningsgrundlag for en nærbane ved Esbjerg.
En nærbane vil give direkte tog mellem Varde og Ribe, uden skift i Esbjerg.
Beslutningsgrundlaget er offentliggjort i november 2017.
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at igangsæt-
te undersøgelser af en flytning af Herlev station.
Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3 -broen kan
der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.
Der er i oktober 2017 offentliggjort et beslutningsgrundlag for projektet.
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg og Stilling
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
er det besluttet at udarbejde en passageranalyse af effekterne af genåbning af stationerne i
Laurbjerg og Stilling.
DTU har forestået en analyse af effekter af åbning af station i Stilling og i Laurbjerg, som er
sendt til forligskredsen den 18. januar 2018.
Ved aftale af 10. februar 2017 er det besluttet at udarbejde beslutningsgrundlag for en genåb-
ning af stationerne.
Placeringen af stationerne umiddelbart i nærheden af de oprindelige stationer er fastlagt. Der
er foretaget VVM-screening af projekterne. På baggrund af denne screening og erfaring fra
andre lignende projekter er projekterne erklæret ’ikke VVM-pligtigt’.
Banedanmark har fremlagt beslutningsgrundlag i november 2018.
Fase 2-analyse af ombygning af S-togsstation i Hillerød
Der er med aftale af 10. oktober 2018 afsat 4 mio. kr. til medfinansiering af Banedanmarks fase
2-analyse af en ombygning af Hillerød station. Region Hovedstaden har tilkendegivet, at de
finansierer den anden halvdel af analysen svarende til 4 mio. kr. Der er behov for, at et akt-
stykke bliver godkendt i Folketingets Finansudvalg i 2019, inden midlerne bliver frigivet.
Der er endnu ikke udarbejdet kommissorium og tidsplan for fase 2-analysen.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0031.png
Jernbaner
| 31.
En ombygning af Hillerød station vil være med til at sikre god adgang til det nye supersygehus
og et godt sammenspil mellem S-banen og nærbanen i Nordsjælland.
6.2.
Baneprojekter
6.2.1.
Projekter under gennemførelse
I det følgende gives en status for igangværende større anlægsprojekter på baneområdet.
Tabel 6 .3 | Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse
Hjemmel / Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Ny bane København-Ringsted
1) 2)
Lov 527 af 26. maj 2010
Akt.
Akt.
Akt.
Akt.
Akt.
Akt.
E af 8. dec. 2011
J af 19. maj 2011
194 af 27. marts 2008
154 af 18. juni 2009
95 af 11. feb. 2010
69 af 3. juni 2010
11.317,1
3)
Ja
8.802,0
100%
2019
Signalprogrammet
1) 2)
20.010,0
Ja
8.183,9
100%
2021/2030
Ny bane til Aalborg Lufthavn
2)
Øvrige projekter
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Elektrificering Køge Nord - Næstved
Togfonden DK
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
2)
Elektrificering af Aarhus - Aalborg (Lindholm)
2)
Elektrificering Fredericia-Aarhus
2)
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
2)
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
2)
Internet i Tog
Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring (Ramme
til godstrafik i Nordjylland)
2)
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
2)
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Kollektiv trafik
Ny station Kalundborg Øst
Ny station i Jerne
Lov 1542 af 13. dec. 2016
298,8
Ja
63,9
100%
2020
FL07
FL13 /
Lov 609 af 12. juni 2013
34,8
661,2
Nej
Ja
-
440,1
0%
100%
-
2021
FL15
Lov 609 af 12. juni 2013
Akt. 50 af 29. juni 2017
FL18
FL18
Lov 543 af 29. april 2015
Akt 19 af 22. nov. 2018
Akt. 9 2016/2017
Akt. C af 4. okt. 2017
Akt. 6 af 11. okt. 2018
FL18
FL18
45,7
2.785,0
2.774,3
1.176,3
457,4
104,7
118,1
413,5
593,7
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
35,0
237,5
111,5
58,7
286,8
10,3
6,0
4,6
3,3
100%
1%
1%
1%
100%
0%
100%
0%
0%
2021
2026
2026
2027
2019
2019
2024
2024
2021
FL16 / FL18
FL15 / FL18
22,3
59,7
Ja
Ja
7,1
0,4
100%
0%
2018
2020
A nm: "T otaludgift" angiver den samlede bevilling t il projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte afviger
beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-støtte.
”Hjemmel”
a ngiver første gang projektet
har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændringer. ”Overhol-
delse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at t otaludgiften for projektet ov erholdes. "Disponeret
pr ojektreserve" angiver andelen af projektreserven (1 0 pct.-reserven), som der pt. er disponeret ov er. Det er beregnet med
u dgangspunkt i projekternes oprindelige projektreserve.
1 ) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgod-
kendelse af projektet.
2 ) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 3.1.
3 ) Totaludgiften er lavere end oprindeligt afsat, da der finanslov en for 2017 blev tilbageført midler som følge af en forventet
billiggørelse af projektet.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
32.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Ny bane København-Ringsted
Formål
Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlægges en
ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye korridor styrker
grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken.
Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er vedtaget af Folketinget den 18.
maj 2010.
På grund af den reviderede tidsplan for Signalprogrammet forventes den nye bane at blive
ibrugtaget ultimo maj 2019 og ikke i december 2018, som oprindelig planlagt. Banen er fra
starten udstyret med det nye signalsystem, men da det kun er et meget begrænset antal tog,
som vil være i stand til bruge dette fra 2019, forsynes strækningen med et midlertidigt signal-
anlæg med nuværende signalteknologi, og med en begrænset funktionalitet. Den nye bane
forventes betjent med to tog pr. time og retning fra midten af 2019. Fra 2020 forbedres tilslut-
ningen til Ringsted station, og togantallet forventes øget fra to til tre tog pr. time og retning.
Det er ikke muligt at køre tog lokalt på den nye bane mellem København og Køge og videre via
Haslev til Næstved før i 2021, da det
–
indenfor rammerne af den midlertidige signalløsning
–
kræver et særligt stationssikringsanlæg ved Køge Nord Station. Arbejde med programfaserap-
port for Køge Nord stationssikringsanlæg pågår.
Senest i 2024 forventes tilstrækkeligt mange tog at være ombygget til ERTMS, så de nye signa-
ler på strækningen kan tages i brug.
Status
Projektets opførelse af broer, tilhørende konstruktioner og vejomlægninger forbundet med den
nye bane samt afslutning af arbejdet i tunnellerne ind mod København blev færdiggjort i 2017.
Der pågår i forbindelse med afslutningen af anlægsarbejderne en række restarbejder, der udfø-
res under hensyntagen til gennemførelsen af testforløbet på strækningen. De restarbejder, som
ikke kan udføres under testforløbet, forventes færdiggjort i foråret 2019 inden åbning og i fo r-
bindelse med tilbagelevering af midlertidigt eksproprierede arealer.
Signalprogrammet er færdig med de fysiske installationer i systemet, og test af systemet op til
120 km/t er gennemført sammen med øvrige tests, så tidsplanen i forbindelse med den ko m-
mende ansøgning om ibrugtagningstilladelse kan imødekommes. Dermed kan også kravet i
forbindelse med TEN-T støtte opfyldes.
Elektrificeringsprogrammets installationer er også færdige og strømsat. Test med el-tog (Tau-
rus) med hastigheder op til 250 km/ter gennemført i efteråret 2018. Dermed er der sat ha-
stighedsrekord for tog i Danmark.
Enkelte arealrelaterede aktiviteter færdiggøres i perioden frem til projektets afslutning. Det
gælder bl.a. slutafregning af visse ekspropriationer, udarbejdelse af servitutter på tilgrænsende
arealer, berigtigelse af banens grænser til naboer samt tilbagelevering af midlertidigt ekspro-
prierede arealer.
Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. De sidste brofag til gangbroen
på stationen er hejst i august 2018. Trapper og rulletrapper til perroner er også hejst ind, og
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 33.
færdiggørelse af overgangene mellem de enkelte brosektioner over den nye bane er genne m-
ført. Det forventes, at stationen står færdig ved udgangen af 1. kvartal 2019.
Ved Ringsted station blev det i 2016 besluttet at gennemføre udfletningen i niveau som den
såkaldte 0+løsning. Det har imidlertid vist sig, at udgifterne til Ringsted station har været un-
derbudgetteret ved vedtagelsen af projektet (anlægsloven). Forligskredsen bag projektet har
derfor i foråret 2018 truffet beslutning om, at Ringsted station skal gennemføres med en mere
simpel løsning end 0+, herunder reduceret hastighed gennem stationen på 120 km/t fremfor
180 km/t. Dette mindsker merudgifterne i projektet og sikrer åbning af den nye bane i maj
2019. Det vil være muligt på et senere tidspunkt at optimere denne 0-løsning, hvis man på et
tidspunkt ønsker eksempelvis en videre kapacitetsmæssig fremtidssikring. Første del af 0-
løsningen gennemføres med tilslutningsløsningen til åbning af banen i maj 2019. Den rest e-
rende del af 0-løsningen udføres i 2019 efter åbningen af banen.
De væsentligste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget som forudsat er de sikringstek-
niske ressourcer i forbindelse med tilslutningerne i henholdsvis Ringsted og Vigerslev samt i
forbindelse med forsyning af strækningen med det midlertidige signalanlæg i nuværende sig-
nalteknologi (den såkaldte 5-blok-løsning).
Den budgetmæssige situation
På baggrund af en tidligere forventning om et væsentligt mindreforbrug blev der på finanslo-
ven for 2017 tilbageført 674,5 mio. kr. (2017 -priser) fra Ny bane København-Ringsted bevilling
til Infrastrukturfonden, og den bevilgede totaludgift til projektet er nu 11.317,1 mio. kr. (2018-
priser). Dette er ekskl. Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg, som behandles særskilt nedenfor.
Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 4.
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt. Imidlertid bemærkes, at den ændrede strategi
for Signalprogrammet medfører merudgifter i projektet, herunder til anlæg af eksisterende
signalteknologi frem mod ibrugtagning af de nye signaler på strækningen. Endvidere er der
identificeret et merbehov i forbindelse med udfletningen ved Ringsted Station, jf. beskrivelsen
ovenfor. Dette medfører
–
sammen med visse øvrige merudgifter i projektet
–
at projektet i
foråret 2018 er blevet tilført i alt 623,1 mio. kr. af dets bidrag til den centrale anlægsreserve
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Formål
Der er med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning København-
Ringsted over Køge blev det besluttet at etablere en niveaufri udf letning ved Ny Ellebjerg med
dertilhørende anlæg.
Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresundsbanen
(Kastrup-Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye spor. Projek-
tet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
34.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Projektets omkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014 -priser) for en broløs-
ning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende kolonihaver.
Status
Broen til den niveaufri udfletning over den nye bane er etableret. Den eksisterende bro over
Vigerslev Allé er revet ned, og i december 2018 blev den nye dobbeltsporede bro monteret. De
første jernbanetekniske arbejder og dæmningsarbejderne omkring Vigerslev Allé er genne m-
ført. Udbud af de sidste jernbanetekniske arbejder er under gennemførelse, og det forventes, at
der kan skrives kontrakt primo 2019, hvorefter de sidste jernbanetekniske arbejder forventes
udført i 3. kvartal 2019.
De væsentligste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget som forudsat er ressourceknap-
hed på sikrings- og valideringsressourcer, jf. afsnit om markedssituationen, hvilket risikerer at
udgøre en flaskehals i forhold til at projektere og efterfølgende få godkendt de tekniske løsnin-
ger i projektet. Problemet er aktuelt, og der arbejdes i Banedanmark på at koordinere de res-
sourcer, som er til rådighed. Endvidere er der en risiko forbundet med de eksterne myndighe-
der og interessenter, som skal give de nødvendige tilladelser og godkendelser undervejs i pro-
jektet, da en forlænget procestid kan give udfordringer til den stramme tidsplan.
Den budgetmæssige situation
Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift er med akt nr. 19 af 22. november 2018 øget med
79,6 mio. kr. fra 377,8 mio. kr. til 457,4 mio. kr. (2018-priser), jf. uddybning under afsnit 3.1.
Projekteter finansieret i regi af Togfonden DK. Det forventes, at projektet kan gennemføres
inden for den med aktstykket godkendte totaludgift. Projektet er tidligere blevet tilført yderli-
gere 49,7 mio. kr. (2017-priser) fra den centrale anlægsreserve grundet forudsætningsændrin-
ger omkring ekspropriationserstatninger samt større kompleksitet i de jernbanetekniske fo r-
hold.
Signalprogrammet
Formål
Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at etablere et
nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem base-
ret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2. Dette forventes at ske inden ud-
gangen af 2030, jf. uddybningen i det følgende. På S-banen etableres et moderne bybanesy-
stem (CBTC), forventeligt inden udgangen af 2021.
Status
–
overordnet
I foråret 2018 blev den reviderede udrulningsstrategi for Signalprogrammet udmøntet i Ba-
nedanmarks Anlægsplan 2018-30 og en opdateret Trafikplan.
Anlægsplanen indeholder blandt andet en lettere konsolideret udrulningsplan for Signalpr o-
grammet, baseret på den udrulningsstrategi, som forligskredsen bag projektet bakkede op om i
november 2017. De analyser, der er gennemført i forbindelse med planlægningsarbejdet, har
testet udrulningsstrategien fra november 2017 og bekræftet, at Signalprogrammets udrul-
ningsplaner understøtter den forudsatte passagerdrift. Det fortsatte arbejde med Signalpr o-
grammet er baseret på disse planer.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 35.
Strategien er fortsat, at der på baggrund af Signalprogrammets fremdrift løbende tages stilling
til, hvilken implementering, der bedst sikrer de nødvendige tog i drift til passagererne, herun-
der også efter overgangen til elektrisk drift.
Siden beslutningen om en ny strategi for Signalprogrammet i november 2017 har der været
fremdrift på en række væsentlige punkter. Signalprogrammet har således i det forgangne år
bl.a.:
-
Ibrugtaget det nye signalsystem på den første fjernbanestrækning i Danmark på
strækningen Frederikshavn-Lindholm.
Installeret nyt signaludstyr i en komplet togflåde (Nordjyske Jernbaners Desiro -tog),
11 af Arrivas Lint-tog og det første IC3-tog.
Udrullet det nye signalsystem på den nye bane København-Ringsted med undtagelse af
stationerne.
Gennemført de første testkørsler på Roskilde-Køge, som er teststrækning i Østdan-
mark, uden væsentlige fejl.
-
-
-
Forligskredsen noterede sig i november 2018 fremdriften i programmet og genbekræftede ud-
rulningsstrategien fra november sidste år.
Henset til de fortsatte risici i forhold til udrulningen af Signalprogrammet, var der enighed om
at bibeholde muligheden for et alternativ til udrustningen af alle IC3-togene. Forligskredsen
noterede sig samtidig, at de indkomne bud på en totalentreprise af immuniseringen af stræk-
ningen Roskilde-Holbæk indikerer, at immunisering som en generel plan B vil være særdeles
omkostningstung og forbundet med store risici. Især har det vist sig, at der i forhold til de eksi-
sterende signaler ikke vil være tilstrækkelige specialiserede ressourcer (validatorer) til at gen-
nemføre alle de immuniseringsprojekter, som pt. undersøges.
Forligskredsen bakkede på den baggrund op om, at de forberedende undersøgelser vedrørende
immunisering udvides med en indledende screening af en anden tilgang til immuniseringsop-
gaven, hvor der i videst muligt omfang gøres brug af de nye installationer, som Signalpr o-
grammets leverandører allerede laver i dag. Dette arbejde gennemføres inden for allerede af-
satte midler.
Udbudsprocessen for totalentreprisen Roskilde-Holbæk afsluttes i januar 2019, som forudsat,
og i marts 2019 gives en status på arbejdet med immunisering med henblik på at beslutte den
videre vej frem for immunisering.
I november 2019 skal forligskredsen igen vurdere projektets samlede overordnede fremdr ift og
tage stilling til yderligere næste skridt.
Anlægsplanen forventes overordnet set overholdt med undtagelse af en mindre forsinkelse på
den første strækning i Østdanmark (Roskilde
–
Køge). Yderligere detaljer herom findes neden-
for.
Selve Signalprogrammet forventes ikke at blive fordyret. Vurderingen af projektets budget er
blevet konsolideret i foråret 2018 i forbindelse med den gennemførte rebudgettering, jf. ne-
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
36.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
denfor. Der er i den forbindelse identificeret både merudgifter og besparelsesmuligheder, som
samlet set ikke ændrer projektets udgiftsprognose. Hermed bliver de samlede omkostninger
for programmet 20.010 mio. kr. (2018-priser) som hidtil bevilget.
Den udskudte udrulning af det nye signalsystem medfører dog forventede meromkostninger til
blandt andet etablering af et traditionelt sikringsanlæg på Ny Bane København-Ringsted (og
en række projekter i Nordjylland), immunisering af gamle signaler i forbindelse med elektrif i-
cering og længere tid med fornyelse, vedligeholdelse og trafikstyring med gamle signaler. Mer-
omkostningerne til fornyelse, vedligehold og trafikstyring finansieres i perioden 2018-2020 af
Banedanmarks bevilling til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (§ 28.63.05). Om-
kostningerne til Den nye bane København-Ringsted, immunisering og andre afledte omkost-
ninger i nyanlægsprojekter er i al væsentlighed finansieret af pågældende projekters bidrag til
den centrale reserve.
For S-banen pågår der på nuværende tidspunkt et arbejde med at analysere mulighederne for
at afslutte projektet i 2021 som forudsat. Dette skyldes, at leverandøren i sommeren 2018 fo r-
melt meldte ud, at projektet ville blive forsinket udover det aftalte, hvilket bekræftede Ba-
nedanmarks skepsis overfor leverandørens tidsplan.
Det bemærkes, at forligskredsen bag Signalprogrammet på månedlige møder modtager uddy-
bende statusorienteringer om seneste nyt i udrulningen af Signalprogrammet ved Banedan-
marks ledelse. Statusorienteringerne understøttes af skriftlige afrapporteringer. På møderne
drøftes ligeledes aktuelle særtemaer. Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg orien-
teres i forlængelse heraf også månedligt ved oversendelse af skriftligt materiale anvendt på
møderne.
Status
–
S-banen
Jævnfør ovenstående pågår der et arbejde med at analysere udrulningsplanen for S-banen og
for at holde afslutningstidspunktet i 2021 som forudsat. Banedanmark er i tæt dialog med le-
verandøren, og vurderer at der er stor sandsynlighed for at udrulningen bliver forsinket til
2022.
På S-banen er det nye signalsystem taget i brug på den første strækning (Early Deployment-
strækningen) Jægersborg-Hillerød, og i maj 2018 blev en stor milepæl nået, da den fulde sig-
nalløsning blev implementeret, idet softwarepakken kaldet DORF, bestående af en række ude-
stående funktionaliteter, planmæssigt blev ibrugtaget. Effekten af de implementerede funktio-
naliteter på driften analyseres for nuværende.
Hvad angår den tidligere omtalte problematik om glatte skinner, arbejdes der
–
i tæt dialog
med leverandøren Siemens
–
på en plan for, hvornår den tekniske løsning kan implementeres,
så den tidligere opbremsning (som var den midlertidige løsning) kan begrænses og på sigt helt
ophøre. Der arbejdes på at få færdigspecificeret den tekniske løsning. I april 2018 blev der dog
allerede indført en kortere opbremsning (kaldet WET2) på baggrund af en af Banedanmark
udarbejdet sikkerhedsanalyse baseret på løvfaldsdata, vejrdata, samt data modtaget fra togene
omkring glatte skinner. Der blev kørt med denne kortere opbremsning indtil efteråret, hvor
bremselængden igen blev forlænget (til såkaldt WET4 -niveau) igennem løvfaldssæsonen.
Hvad angår situationen med, at radaren under toget isede til, som er beskrevet i tidligere an-
lægsstatusser, er det Banedanmarks vurdering, at problemstillingen med is på radaren er
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0037.png
Jernbaner
| 37.
håndteret med implementeringen af softwareopdateringen, DORF, i kombination med tidlige-
re opdateringer i såvel tog som infrastruktur.
Den 25. juli 2018 konstaterede Banedanmark, at der på et S-tog under standsning opstod en
softwarefejl i det nye signalsystem for S-tog på strækningen mellem Jægersborg og Hillerød.
Softwarefejlen kan opstå på S-togssæt, som er koblet sammen, og medfører, at toget automa-
tisk skifter over til en såkaldt rangertilstand, hvor en automatiske hastighedsbegrænsning er
slået fra. Dette bliver automatisk meddelt af CBTC-systemet til lokomotivføreren, som så skal
overtage styringen af toget og bringe det til standsning, ligesom at der kommer visuelle alar-
mer hos trafiklederen i fjernstyringen.
Fejlen løses permanent i forbindelse med en softwareopdatering, som forventes udbedret i
slutningen af februar 2019. Indtil udbedringen løses fejlen gennem et teknisk indgreb, hvor
den ene af to såkaldte Onboard Control Unit i S-toget afbrydes, da fejlen opstår ved skiftet
mellem de to. Dette er gennemført for alle DSB-køretøjer, uden at det har givet ekstra drifts-
påvirkning i CBTC-systemet. Derudover er der udarbejdet supplerende sikkerhedsbestemmel-
ser, hvori lokomotivførerne er blevet orienteret om, at et skifte vil kunne ske for koblede to g-
sæt, ligesom at der er udarbejdet retningslinjer for, hvorledes lokomotivførerne skal håndtere
situationen.
Banedanmark bemærker, at der ved den pågældende hændelse ikke var nogen fare for passa-
gerer og personale og at førnævnte tekniske indgreb ingen konsekvens har for sikkerheden for
både passagerer og personale.
Det næste skridt for S-banen er ibrugtagning af de nye signaler på strækningen Jægers-
borg/Klampenborg-Ryparken/Svanemøllen. Disse strækninger forventes ibrugtaget i 1. halvår
2019.
Status
–
Fjernbanen
Østdanmark: Strækningen Roskilde-Køge
–
dvs. den nordlige del af Early Deployment-
strækningen Roskilde-Køge-Næstved
–
er i Anlægsplanen planlagt til ibrugtagning i marts
2019. Dette udfordres dog af den samlede mængde af fejl i systemet. Ingen af disse er i sig selv
blokerende for ibrugtagning, men mængden udgør et problem, da det kan være vanskeligt for
trafikstyringsmedarbejderne at overskue den samlede mængde af restriktioner og korrigere n-
de tiltag. En fejlrettelse af systemet med det formål som minimum at halvere antallet af re-
striktioner blev derfor udgivet i efteråret 2018. En test på strækningen medio december 2018
viste, at fejlrettelsen umiddelbart håndterer de forhold, som Banedanmark havde forventet.
Der vil blive gennemført yderligere tests inden ibrugtagning, som Banedanmark vurderer vil
ske fra slutningen af maj 2019.
Det er Banedanmarks vurdering, at ibrugtagning af den sydlige del af teststrækningen, Køge-
Næstved, kan gennemføres fra 4. kvartal 2020 og dermed også som forudsat i Anlægsplanen,
som tilsiger medio 2021. Der arbejdes fortsat på en konsolideret plan for denne strækning, idet
der fortsat er nogle udeståender relateret til trafikstyringssystemet (TMS), men dette ændrer
ikke ved vurderingen af, at strækningen kan sættes i drift som forudsat. Øvrige strækninger
forventes ligeledes ibrugtaget i overensstemmelse med Anlægsplanen.
På den ny bane København-Ringsted er det besluttet, at strækningen tages i brug uden det nye
signalsystem i maj 2019. Signalprogrammets installationsarbejde er gennemført, og der pågår
test med hastigheder op til 250 km/t på strækningen. Ansøgning om ibrugtagningstilladelsen
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0038.png
38.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
er planmæssigt blevet fremsendt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i december 2018. Det er
fortsat forventningen, at strækningen kan overgå til ERTMS fra og med 2024. For yderligere
information herom henvises til afsnittet om den nye bane København-Ringsted ovenfor.
Vestdanmark: På Early Deployment strækningen Frederikshavn-Lindholm er man overgået til
overvåget prøvedrift ultimo uge 42, 2018. Driften har været tilfredsstillende siden ibrugtag-
ning. De efterfølgende strækninger er placeret i Nord- og Vestjylland: Struer-Thisted, Langå-
Struer og Vejle-Struer. Disse strækninger forventes at kunne sættes i drift i overensstemmelse
med Anlægsplanen. Med Anlægsplanen planlægges ibrugtagning af Aarhus-Aalborg til ultimo
2024 og Fredericia-Aarhus ultimo 2025. Strækningen mellem Fredericia og Pad-
borg/Sønderborg og dermed grænsen til Tyskland udrustes til sidst.
Status
–
Ombordudstyr
Medio november 2018 er Banedanmarks leverandør konkret i gang med udrustningen af tre
togtyper og arbejder desuden med designet af flere andre.
Serieindbygningen af Nordjyske Jernbaners tog blev som forventet igangsat i december 2017,
og alle otte Desirotog var færdiggjort i juni 2018. I september 2018 gav Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen ibrugtagningstilladelsen til ETCS niveau 2, og togene var (alle Nordjyskes tog, også
de 13 Lint41) således klar i tide til ibrugtagning af Frederikshavn-Lindholm medio oktober
2018.
Udrustningen af Arrivas Lint41 fortsætter, og medio december 2018 var i alt 14 tog udrustet
med nyt udstyr.
Udrustningen af DSB’s Desiro-tog
(MQ) pågår ligeledes og medio december var 4 tog udrustet.
Der blev i forbindelse med gennemførelse af pålidelighedstest
identificeret nogle fejl i STM’en
(oversættelsesenhed mellem det nye signalsystem i toget og det eksisterende, ATC). Disse er
ikke sikkerhedsmæssige og har ingen sammenhæng med Alstoms nye signalsystem, men vil
have indvirkning på driften, hv is ikke de rettes.
Leverandøren af STM’en har leveret en ny ver-
sion, hvor fejlene er håndteret. Denne version er blevet testet på et IC3 tog på tilfredsstillende
vis. Den første ibrugtagningstilladelse (for IC3) blev opnået primo oktober 2018, og pålidelig-
hedstesten kunne dermed påbegyndes. Den anden ibrugtagningstilladelse forventes i foråret
2019 således, at serieudrustningen af IC3 kan igangsættes inden sommerferien.
Leverandøren af ombordudstyret er desuden i gang med designet af det første af Lokaltogs
Lint-tog
samt af DSB’s dobbeltdækkertog og IR4 tog.
Den budgetmæssige situation
Med fortroligt akt. J af 10. maj 2011 og fortroligt akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark
bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis S- og fjernbane-
projektets projektafslutning.
Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn af 20. juni 2012 samt
med finansloven for 2013 blev bevillingen efterfølgende reduceret med 4,8 mia. kr. (2012 -
priser), heraf 4,1 mia. kr. frem mod 2020, som blev tilbageført til Infrastrukturfonden. Bespa-
relserne blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter for de nye sig-
nalsystemer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projektering og
tilsyn af projektet.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 39.
Projektets samlede totaludgift inkl. projektets centrale reserve er 20.010,0 mio. kr. (2018-
priser), og det fulde beløb forventes anvendt, jf. uddybning i tidligere udgaver af Anlægsstatus.
På finansloven for 2017 blev projektets centrale reserve derfor tilført projektet.
Banedanmark har i foråret 2018 og i forlængelse af Deloittes eksterne reviews anbefalinger
gennemført en rebudgettering af projektet. Denne konsolidering af projektets prognose ident i-
ficerede både merudgifter og besparelsesmuligheder, og samlet set ændres projektets udgifts-
prognose ikke. Det vurderes fortsat muligt at gennemføre projektet inden for den eksisterende
bevilling, men reserven vurderes at være lavere end det normale niveau for projekter i en til-
svarende fase. Blandt andet af denne grund arbejder Banedanmark intenst på fortsat at styrke
projektets økonomi-, risiko- og kontraktstyring med afsæt i indsatser målrettet observationer
og anbefalinger i det eksterne review.
Den nye strategi betyder dog også, at der i årene 2021-2030 vil være øvrige afledte omkostnin-
ger for Banedanmark, fordi Signalprogrammet ikke udrulles som planlagt, og de forventede
effektiviseringer som følge af Signalprogrammet derfor kommer senere. Omkostningerne ved-
rører vedligeholdelse og fornyelse af de gamle signalanlæg mv., forsinket opnåelse af effektiv i-
sering af trafikstyringen, samt øgede udgifter til andre anlægsprojekter i forbindelse med æn-
dringer i traditionelle signalanlæg og/eller immunisering. Der pågår en række nærmere analy-
ser af de afledte omkostninger af forsinkelsen, ligesom der vil skulle anvises en finansiering til
disse formål.
Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 4.
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Formål
Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der etable-
res ved Aalborg Lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af klargøringsanlæg ved luft-
havnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm. Herudover skal der anlægges
banedæmninger og en vejbærende bro for at føre Thistedvej over banen samt en sporbærende
bro hen over Lindholm Å.
Status
Der er vedtaget anlægslov for projektet d. 29. november 2016.
Anlægsarbejderne forventes gennemført, så jernbanen kan tages i brug i 2020 med eksisteren-
de sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2018 og
2019 foregår nærmere projektering af projektet, mens der er udførelse i både 2018, 2019 og
2020. Projektet forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme entrepriser som
Lindholm-delen af projektet Kapacitetsudvidelse af jernbanen i Lindholm og Hjørring, jf. pro-
jektets særskilte afsnit senere i kapitlet. Desuden koordineres med de forberedende arbejder
for elektrificering.
Der er omfattende blødbundsforhold i området, og banen er på en stor del af strækningen fo r-
udsat funderet på pæle. Projektet har besluttet alternative funderingsløsninger, således at
strækningen henover den tidligere fyldplads etableres på en betonplade. På strækningen fra
Thistedvej til Aalborg Lufthavn skal der delvist udskiftes underliggende dårlige jordlag og de l-
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
40.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
vist forbelastes. Ø-perron ved Aalborg Lufthavn Station bibeholdes med pælefundering. De
alternative løsninger er både økonomisk og kvalitetsmæssigt fordelagtige.
Den budgetmæssige situation
Projektet har i forbindelse med detailprojekteringen konsolideret alle mængder og enhedspr i-
ser for projektet og har på den baggrund konstateret en række merudgifter, der bl.a. knytter
sig til de tværgående omkostninger
–
omfanget af timer til styringsaktiviteter i det oprindelige
budget var underestimeret, og projektet har vist sig mere komplekst end oprindeligt forudsat
–
byggeplads, bygherreadministration mv. Modsat er det lykkedes at optimere funderingsløsnin-
gen, så denne er blevet billigere. Disse ændringer betyder samlet set, at der skal disponeres
15,9 mio. kr. (2018-priser) af projektets centrale reserve, hvilket er inden for den på finanslo-
ven for 2018 bevilgede totaludgift på 293,0 mio. kr. (2018-priser).
Udover disse merudgifter skal der afholdes udgifter som følge af Signalprogrammets ændrede
udrulningsplan som tiltrådt af forligskredsen bag projektet i november 2017, jf. afsnittet for
Signalprogrammet. Da de nye signaler først udrulles på strækningen i 2024, anlægges banen i
første omgang med traditionel signalteknologi, som senere udskiftes til de nye signaler. De r-
udover er det af anlægslogistiske og trafikale årsager nødvendigt at omprojektere designgrund-
laget for de nye signaler omkring Lindholm Station samt ændre disse signaler, hvilket også
medfører merudgifter. Disse ændringer betyder, at der disponeres yderligere 35,4 mio. kr. af
den centrale anlægsreserve. En forhøjelse af projektets totaludgift som følge af disse yderligere
ændringer er indarbejdet på finansloven for 2019.
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Formål
Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation på
Vestfyn ved Gelsted. Formålet var at forsyne den eksisterende elektrificerede jernbane samt
aflaste de øvrige fordelingsstationer.
Status
Som oplyst i Anlægsstatus fra og med 2. halvår 2013 forventes det, at der kan opnås stordrift s-
fordele ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vestfyn sammen med elektrificeringen af
de øvrige strækninger. I Banedanmarks kontrakt med kørestrømleverandøren indgår en opti-
on på etablering af en kombineret fordelingsstation, der forsyner både den eventuelt komme n-
de nye bane over Vestfyn og den eksisterende bane over Fyn. Optionen på fordelingsstationen
er en del af Ny bane ov er Vestfyn og dermed en del af reservationen af samme navn i Togfo n-
den DK. På grund af moderniseringen af fordelingsstationen i Fredericia, som forventeligt vil
blive taget ud af drift i 2021, er det påkrævet at have etableret fordelingsstationen på Vestfy n
på dette tidspunkt for opretholdelse af forsyningen til den elektriske togdrift.
Den budgetmæssige situation
Den oprindelige bevilling indgik senest på finansloven for 2013 og udgør 34,8 mio. kr. (2018-
priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på finansloven. Fordelings-
stationen vil udgøre en del af projektet Ny bane over Vestfyn, og vil skulle finansieres heraf.
Hvis Ny bane over Vestfyn ikke igangsættes, vil Fordelingsstation Vestfyn skulle gennemføres
som et selvstændigt projekt. Der vil i så fald skulle tages stilling til en forventet merudgift i
forhold til den oprindeligt afsatte bevilling.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0041.png
Jernbaner
| 41.
Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved
Formål
I Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 blev der truffet beslutning
om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næstved til 160
km/t.
Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af stræk-
ningen forelå medio 2014 , hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig politisk beslut-
ning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. Med projekterne
spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge.
Status
Elektrificeringen: De forberedende arbejder for elektrificeringen, som i hovedtræk omhandler
udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget, etablering af beskytte l-
ses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder, hegn mv. samt rydning af be-
plantning langs med banen, er i det store hele afsluttet.
Projekteringen af køreledningsanlægget er afsluttet i foråret 2018. Der er gennemført en kort-
lægning og flytning af kabler samt af ledninger under jorden ved prøvegravning/sugning ved
alle fundamentsplaceringer langs banen, så risikoen for overgravede kabler og ødelæggelse af
dræn, vandledninger mv. reduceres mest muligt.
Arbejdet med at sætte kørestrømsmaster op mellem Køge Nord og Næstved er iværksat i maj
2018, og etableringen af autotransformere er påbegyndt i februar 2018. Arbejderne samordnes
med aktiviteterne i Signalprogrammet på strækningen. Færdiggørelsen er 1. kvartal 2019, mod
ultimo 2018, som det fremgik af forrige Anlægsstatus, hvilket skyldes forsinkelser som følge af
særdeles vanskelige jordbundsforhold ved Køge. Dog kan der først køre el-tog på strækningen
efter ibrugtagning af nyt signalsystem på strækningen, hvilket af driftsmæssige årsager og
grundet en sammenfaldende spærring af banen mellem Ringsted og Næstved forventeligt først
sker medio 2021.
Der er indsat togbusser mellem Køge og Næstved i hverdage fra den 15. maj 2018 til den 31.
januar 2019, i tidsrummet 20.00 til 04.45.
Der gennemføres test til 120 km/t i marts 2019. Efter udrulningen af de nye signaler testes der
til 160 km/t.
I perioden 24. marts til 24. april 2019 udfører Ny bane København-Ringsted arbejder i Ring-
sted, der fordrer delvis spærring af strækningen mellem Ringsted og Næstved. Derfor ledes tog
fra Næstved over Køge til Roskilde videre til København.
Hastighedsopgraderingen: Hastighedsopgraderingen omfattede banetekniske arbejder som
justering af spor og øget længde af sporsænkninger. Arbejderne er afsluttet, dog tilbydes faca-
deisolering i 2018 til fem ejendomme langs strækningen, og der er reserveret omkostninger til
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
42.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
ekspropriation af ejendomme i forbindelse med vibrationer, som først kan udføres efter elek-
trificeringen og Signalprogrammets udrulning på strækningen, forventeligt medio 2021. Lige-
ledes kan hastigheden først hæves fra 120 km/t til 160 km/t efter udrulning af Signalpro-
grammet på strækningen.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2018 en bevilget
totaludgift på 661,2 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt. Det forventes dog nød-
vendigt at disponere af projektets centrale reserve bl.a. grundet højere priser på anlægsarbej-
derne end forventet. Behovet er under konsolidering.
Hastighedsopgraderingen af Køge Nord-Næstved har på finansloven for 201 8 en bevilget to-
taludgift på 45,7 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den
samlede strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Bevilling til at gennemføre elektrificering på delstrækningen mellem Fredericia og Aarhus blev
givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Fredericia og Aarhus (inkl. Aarhus H.) er ca. 109 km lang, dobbeltsporet,
og inkluderer ni stationer ekskl. Fredericia station, som allerede er elektrificeret. Jernbanen
elektrificeres ved at hænge køreledninger op i master langs sporene, anlægge en fordelingssta-
tion og opstille autotransformere. For at gøre plads til køreledningerne er det nødvendigt at
udskifte eller hæve i alt 35 broer over jernbanen.
Status
Som led i elektrificeringen er en overordnet udbudsstrategi for de forberedende arbejder under
udarbejdelse. De forberedende arbejder omhandler sporsænkninger, udskiftning eller omby g-
ning af broer samt nedlæggelser, ekspropriation, el-driftsservitut samt rydning langs banen
mm.
Projektering af broerne og udarbejdelse af besigtigelsesmateriale er under opstart og forventes
at løbe fra medio 2018 til ultimo 2021. Besigtigelses- og ekspropriationsforretningerne er plan-
lagt til afholdelse i 2019 og første halvdel af 2020. Broarbejderne er planlagt til udførelse i år e-
ne 2020-2022.
Som led i forberedelsen af elektrificeringen af Aarhus H gennemføres sporsænkning under
Bruuns Bro og afledte arbejder mm. Udførelsen er planlagt til 2021. Der udarbejdes en koordi-
neret plan med flere grænsefladeprojekter.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 pågår der et ud-
redningsarbejde med hensyn til at sikre koordinerede udførelsestidsplaner for udrulningen af
elektrificeringen og udskiftningen af signaler. Konsekvenserne ved eventuelt at udføre elektr i-
ficeringen før implementering af de nye signaler
–
herunder immunisering
–
undersøges også.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 43.
Endelig pågår forhandling med leverandøren Aarsleff-Siemens om tidsplansændringerne, her-
under hvorledes der kan skabes en kontinuerlig udførelsesproduktion omfattende hele elektr i-
ficeringsprogrammets arbejder.
Selve elektrificeringen af strækningen finder sted i 2026 efter udrulning af det nye signalpro-
gram på strækningen med henblik på ibrugtagning ultimo 2026.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Fredericia
–
Aarhus har på finansloven for 2018 en bevilget
totaludgift på 2.744,3 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Elektrificering af Aarhus
–
Aalborg (Lindholm)
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den
samlede strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Projektet vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus
–
Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H
blev igangsat med akt. 50 af 29. juni 2017.
Jernbanen mellem Aarhus (ekskl. Aarhus H.) og Aalborg/Lindholm er ca. 140 km lang og dob-
beltsporet bortset fra strækningen over Limfjordsbroen. Jernbanen elektrificeres ved at hænge
køreledninger op i master langs sporene, anlægge to fordelingsstationer og opstille autotrans-
formere. For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller
hæve i alt 52 broer over jernbanen.
I projektet indgår endvidere elektrificering af den nye bane til Aalborg Lufthavn.
Status
De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået
aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015.
Som led i elektrificeringen er der udarbejdet en overordnet udbudsstrategi for de forberedende
arbejder, som omhandler udskiftning eller ombygning af broer, ekspropriation for disse og
eldriftsservitut samt rydning langs banen. Bro-ombygningerne er planlagt til udførelse i årene
2018-2024.
På delstrækningen mellem Langå og Hobro skal de forberedende arbejder til elektrificeringen
udføres i 2018-2021 samtidig med strækningens fornyelsesaktiviteter. For de øvrige delstræk-
ninger mellem Aarhus H og Lindholm gennemføres de forberedende arbejder for elektrific e-
ringen i 2020 samt i 2022-2023 (mellem Hobro og Lindholm) og 2020-2021 (mellem Aarhus
og Langå).
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 pågår der et ud-
redningsarbejde med hensyn til at sikre koordinerede udførelsestidsplaner for udrulningen af
elektrificeringen og udskiftningen af signaler. Konsekvenserne ved eventuelt at udføre elektri-
ficeringen før implementering af de nye signaler
–
herunder immunisering
–
undersøges også.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
44.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Endelig pågår forhandling med leverandøren Aarsleff-Siemens om tidsplansændringerne, her-
under hvorledes der kan skabes en kontinuerlig udførelsesproduk tion omfattende hele elektri-
ficeringsprogrammets arbejder.
Selve elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og Lindholm er planlagt til udførelse i
2025 efter udrulning af det nye signalprogram på strækningen, idet ibrugtagning af elektrifice-
ringen først sker ultimo 2026 sammen med elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus
jf. ovenfor.
Den budgetmæssige situation
Den med akt. 50 af 29. juni 2017 bevilgede totaludgift på 2.785,0 mio. kr. (2018-priser) forven-
tes overholdt.
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Roskilde-Kalundborg.
Bevilling til at gennemføre projektet blev givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Roskilde og Holbæk er 37 km og dobbeltsporet, og mellem Holbæk og K a-
lundborg er den 41 km og enkeltsporet. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger
op i master langs sporene, anlægge to transformerstationer og opstille autotransformere. For
at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller hæve i alt tre
broer over jernbanen, foruden at lave 12 sporsænkninger.
Status
De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået
aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015.
Som en del af ny udrulningsplan for Signalprogrammet med henblik på at sikre den mest r o-
buste passagerservice er det besluttet at opdele selve elektrificeringen af strækningen Roskil-
de-Kalundborg i to etaper og at immunisere den ene etape: først Roskilde-Holbæk (inkl. Hol-
bæk station), dernæst Holbæk-Kalundborg. Strækningen Roskilde-Holbæk immuniseres og
elektrificeres derefter, mens der på strækningen Holbæk-Kalundborg ikke elektrificeres, før de
nye signaler (ERTMS) er udrullet på strækningen.
Der pågår forhandling med leverandøren Aarsleff-Siemens om tidsplansændringerne, herun-
der hvorledes der kan skabes en kontinuerlig udførelsesproduktion omfattende hele elektrifi-
ceringsprogrammets arbejder. Banedanmark har identificeret en anlægsmetode, der reducerer
brud på den kontinuerlige produktion mest muligt, ved at opsætningen af kørestrømsanlæg
sker forud for installation af nye signalanlæg, uden påkrævet ibrugtagning af elektrificeringen.
Spor- og broombygningerne (dvs. de forberedende arbejder forud for selve elektrificeringen) af
delstrækningen Roskilde-Kalundborg er planlagt til udførelse i perioden 2019 - 2021. Hoved-
parten af de forberedende arbejder er planlagt til udførelse i 2020, samtidig med at der udfø-
res sporfornyelse på strækningen Holbæk-Kalundborg.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 45.
Projekteringen af elektrificeringen for Roskilde-Holbæk forventes påbegyndt i 2021 og elektri-
ficeringen udført og ibrugtaget i 2022, inklusiv en immunisering af de gamle signaler på denne
strækning, således at der kan køre el-tog til Holbæk. Muligheden for, at immuniseringen kan
ske gennem udbud af en totalentreprise baseret på funktionskrav, afsøges. Udbuddet er igang-
sat.
Projekteringen af elektrificeringen for strækningen Holbæk-Kalundborg forventes påbegyndt i
2026 og elektrificeringen udført og ibrugtaget i 2027.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Roskilde-Kalundborg har på finansloven for 2018 en bevilget
totaludgift på 1.176,3 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt. Projektet er tilført i alt
112,7 mio. kr. (2018-priser) fra dets centrale anlægsreserve med henblik på finansiering af ud-
gifter til immunisering af delstrækningen Roskilde-Holbæk som led i elektrificeringsprojektet.
Internet i Tog
Formål
Med et politisk mål om at passagerer på hele statens jernbanenet skal kunne anvende toget
som arbejdsplads senest med udgangen af 2019, er det overordnede pro jekt, Internet i Tog,
igangsat i 2016. Følgende parter indgår i det etablerede samarbejde: DSB, Arriva, Hi3G, Telia,
Telenor, TDC og Banedanmark. Det overordnede projekt består af tre hovedelementer, der er
indbyrdes afhængige: 1) indbygning af signalforstærkere
fra mobiloperatørerne i DSB’s tog, 2)
indbygning af wi-fi-system
for datatransmission i DSB’s tog, samt 3) forbedret radiodækning
langs Banedanmarks jernbanenet.
Hvad sidstnævnte angår, er der med akt. 9 af 13. oktober 2016 afsat en statslig totaludgift på
101,0 mio. kr. (2016-priser; 104,7 mio. kr. i 2018-priser) med henblik på at sikre de størst mu-
lige forbedringer af brugeroplevelsen ved internet i tog via investeringer i radiomaster langs
jernbanenettet samt fibernet til transmission og teknikhy tter. Midlerne er øremærket til den
infrastrukturudbygning, som Banedanmark skal gennemføre, mens mobiloperatørerne afho l-
der udgifterne til radioudstyr og driften heraf.
Status
Arbejdet med de tre hovedelementer, som er indbyrdes afhængige, er igangsat i 2016 og for-
ventes afsluttet senest med udgangen af 2019.
Infrastrukturudbygningen (af radiomaster, teknikhytter og fiberforbindelser) har hidtil været i
projekteringsfasen, hvor der er tæt samarbejde bl.a. om placering af radiomaster/radioudstyr
mellem mobiloperatørerne og Banedanmark. Et omfattende beregningsarbejde fra mobilope-
ratørerne med henblik på at udarbejde en revideret liste over netudbygningen, herunder opda-
tering og finjustering af placeringen af radiomasterne ud fra den aktuelle og planlagte r adio-
dækning langs Banedanmarks jernbanenet, er leveret den 11. januar 2018. Der er nu leveret
survey-rapporter over alle de delstrækninger, hvor der vurderes at være behov for infrastruk-
turudbygning, og den konkrete placering er valgt i samarbejde med mobiloperatørerne.
Arbejdet med kommunale byggeansøgninger for hver placering, der er behov for i forhold til
radiodækning, og som er fysisk mulig i forhold til jordbundsforhold mv., fortsættes. Banedan-
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
46.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
mark har indsendt 51 byggeansøgninger og fået byggetilladelse til 22 masteplaceringer inklusi-
ve landzonetilladelser og fredskovstilladelser.
For at Banedanmark kan sende en byggeansøgning til en kommune, kræver det, at Banedan-
mark har indgået en frivillig aftale med lodsejere om arealoverdragelse og/eller adgangsret for
de enkelte placeringer af radiomasterne. For størstedelen af masteplaceringerne gælder, at
Banedanmark ikke selv ejer arealerne, hvorfor der skal indgås frivillige aftaler med lodsejere
om arealoverdragelse og/eller adgangsret. Denne proces har i flere tilfælde vist sig langvarig og
presser tidsplanen for projektets efterfølgende udførelsesfase.
På den baggrund er der er i efteråret 2018 fremsat lovforslag om ændring af jernbanelov (Ma-
ster til brug for mobil- og internetdækning i tog), der skal tilvejebringe hjemmel til at foretage
nødvendige ekspropriationer som led i projektet. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den
13. december 2018.
For alle masteplaceringer gælder fortsat krav om kommunale byggetilladelser, og at der er
klageadgang for berørte parter. For en række masteplaceringer, der ønskes placeret i natur-
skønne områder, og som endnu ikke er sagsbehandlet i kommunerne, må der forventes at være
en væsentlig risiko for, at afgørelser påklages.
Inden etablering af ny radiomast eller udskiftning af eksisterende radiomast indgår minimum
én mobiloperatør en lejeaftale med Banedanmark. Banedanmark har af hensyn til den ove r-
ordnede tidsplan aftalt med mobiloperatørerne, at lejeaftaler efter modtagelsen af kommunale
byggetilladelser vil blive indgået i puljer for at sikre en tidligere opstart af etableringsarbejdet
af radiomasterne.
16 af i alt 22 masteplaceringer, hvor der er indgået nødvendige aftaler og modtaget de nødve n-
dige byggetilladelser og dispensationer, er nu fordelt indbyrdes mellem mobiloperatørerne.
Den fysiske etablering er igangsat oktober 2018 på Lolland. Herefter etableres masterne lø-
bende.
Projektet forventes gennemført inden udgangen af 2019.
Den budgetmæssige situation
Banedanmarks infrastrukturudbygning har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på
104,7 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
Formål
Projektet omfatter et dobbeltspor nord for Lindholm station, hvor den nye bane til Aalborg
Lufthavn afgrener ud mod lufthavnen samt et dobbeltspor syd for Hjørring station. Kapac i-
tetsudvidelserne er nødvendige for at opnå den nødvendige robusthed og punktlighed i trafik-
afviklingen, herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken.
Status
Projektet er igangsat med akt. 51 af 12. oktober 2017.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 47.
Anlægsarbejderne ved Lindholm forventes fortsat gennemført, så jernbanen kan tages i brug i
2020, men grundet Signalprogrammets ændrede strategi må det ske med eksisterende sik-
ringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2018 og 2019 fo-
regår der detailprojektering af projektet, mens der er udførelse i 2020.
Dobbeltsporet ved Hjørring planlægges anlagt i 2024 med det nye signalsystem (ERTMS). Det
var oprindeligt forudsat, at dobbeltsporet ved Hjørring skulle anlægges i 2020 samtidig med
dobbeltsporet ved Lindholm.
Projektet ved Lindholm forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme entreprise
som den nye bane til Aalborg Lufthavn, jf. beskrivelsen af dette projekt ovenfor.
Den budgetmæssige situation
Projektet har med akt. 6 af 11. oktober 2018 fået øget sin totaludgift med 19,9 mio. kr. fra 98,2
mio. kr. til 118,1 mio. kr. (2018-priser) som følge af projektændringer i forlængelse af Signal-
programmets ændrede udrulningsstrategi, jf. beskrivelse i kapitel 3.
Hastighedsopgradering Aarhus
–
Langå
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus til Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at opnå en højere hastighed mellem Aarhus og Langå er det nødvendigt at udrette kurver
på strækningen og nedlægge tre overkørsler med tilhørende erstatningsanlæg. Opgraderingen
medfører blandt andet dæmningsudvidelser og nye skinner, sveller og sporskifter på udvalgte
delstrækninger.
Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med fornyelse og forberedende arbejder
til elektrificering på strækningen i 2021. Ved at udføre fornyelse, forberedende arbejder til
elektrificering samt hastighedsopgradering samtidig opnås en række synergieffekter. Dels fo r-
styrres passagererne mindst muligt, da spærringerne kan udnyttes til at udføre flest mulige
arbejder, dels undgås spildte omkostninger, idet eksempelvis sporet fornys, samtidig med at
det flyttes med henblik på hastighedsopgradering.
Status
Projektet er i programfasen og udbydes sammen med sporfornyelsen af strækningen, hvor der
indgås kontrakt med rådgiver i december 2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 593,7 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
48.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Hastighedsopgradering Hobro
–
Aalborg
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus-Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at kunne opnå højere hastighed mellem Hobro og Aalborg er det nødvendigt at udrette
kurver på strækningen. Opgraderingen medfører blandt andet nye skinner, sveller og sporskif-
ter på udvalgte delstrækninger. Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med
fornyelse på strækningen i 2020. Sporfornyelsen er en grundforudsætning for hastighedsop-
graderingen.
Hastigheden på strækningen kan dog først øges, når det nye signalsystem er udrullet på stræk-
ningen, forventeligt i 2024 .
Status
Projektet har opdelt udbud i hhv. rådgivnings- og sikringsudbud. Rådgivningsudbud er ud-
sendt, hvorimod udsendelse af sikringsudbud udestår. Der udestår endvidere afklaring af sik-
ringsanlæg ved Skørping og Ellidshøj. Projektet er lidt efter tidsplanen, og en revideret tids-
plan er under udarbejdelse. Der er udfordringer med ressourcer til ekspropriationsforretnin-
ger, hvilket kan presse projektet yderligere. Det forventes dog fortsat, at pro jektet kan færdig-
gøres til tiden.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 413,5 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Den senere udrulning af Signalprogrammet på strækningen betyder
merudgifter til projektet, som skønnes til i alt 34,4 mio. kr. (2018-priser). Projektet er derfor
blevet tilført disse midler fra dets centrale anlægsreserve.
Ny station i Jerne
Formål
Projektet omfatter anlæg af en station i Jerne ca. 2 km øst for Esbjerg Station. Jerne er en by-
del i Esbjerg og ligger på strækningen mellem Bramming og Esbjerg, som betjenes af IC- og
regionaltog. Stationen anlægges på en jernbanedæmning med perroner af hver 90 meter på
ydersiden af hvert spor, som muliggør standsning med regionaltog mod Ribe/Tønder. Esbjerg
Kommune finansierer og etablerer en forplads syd for stationen. Den statslige del af projektet
omfatter selve stationen og adgangsveje til vejen Skolebakken. Endvidere er forudsat en sup-
plerende trappe fra den sydlige perron til forpladsen. Nord for stationen ligger banen op ad
villahaver, hvor det vil være nødvendigt at ekspropriere areal både midlertidigt og permanent.
Af hensyn til disse haver er der planlagt opsat en indbliksskærm langs perron og adgangsvej.
Stationen etableres som et trinbræt på fri bane. Der er sat penge af til at implementere ny sig-
nalteknologi, når dette udrulles på strækningen.
Status
Stationen forudsættes at åbne i løbet af 2020. Der er december 2018 indgået kontrakt med
rådgiver for detailprojektering.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0049.png
Jernbaner
| 49.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 59,7 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
Ny station ved Kalundborg Øst
Formål
Projektet omfatter anlæg af en ny station ved Kalundborg Øst. Kalundborg Kommune, Novo
Nordisk og Banedanmark arbejder tæt sammen om projektet, da Kalundborg Kommune skal
stå for etablering af forplads til stationen, og Novo Nordisk i tilknytning hertil skal etablere
adgang til Novo Nordisks indhegnede fabriksområde på den ene side af stationen. Perronen
etableres på den modsatte side af Novo Nordisk.
Status
Anlægsarbejderne begyndte i september 2018, og efter en intensiv anlægsperiode
–
inkl. en
totalspærring i løbet af oktober
–
blev stationen indviet den 8. december 2018 og ibrugtaget
den 9. december 2018. En stibro, der anlægges som led i projektet, monteres dog først i marts
2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 22,3 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Det forventes dog nødvendigt at disponere af projektets centrale re-
serve bl.a. grundet ekstraomkostninger til projektering og fysik. Behovet er under konsolide-
ring.
6.2.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 6 .4 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenå
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
FL15
Lov 609 af 12. juni 2013 /
FL13
55,8
1.031,9
Ja
Ja
15,6
906,3
0%
100%
2017
2017
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
Elektrificeringen af Esbjerg Lunderskov blev som den første strækning i det igangværende
Elektrificeringsprogram sat i drift for hovedsporet den 21. april 2017 og for Esbjerg depotspor
den 6. august 2017. Der udestår udbedring af mangler som reetablering af grøfter og andre
mindre restarbejder og endelig dokumentation.
Projektet har på finansloven for 2018 en totaludgift på 1.031,9 mio. kr. (2018-priser), som for-
ventes overholdt. Projektet blev tilført 91,7 mio. kr. (2017 -priser) fra den centrale anlægsreser-
ve i 2017. Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 4.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0050.png
50.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa
Der er i juni-september 2017 gennemført alle nødvendige sporarbejder for en hastighedsop-
gradering mellem Ryomgård og Grenaa fra nuværende maksimalt 75 km/t til 100 km/t med
henblik på betjening af Aarhus Letbane I/S’
kommende materiel samt
etableret en krydsnings-
station i Trustrup, således at der bliver mulighed for halvtimesdrift i myldretiden. Der udestår
udelukkende justeringsarbejder på sporet, som er afhængige af, hvornår Aarhus Letbane åbner
til drift, som senest er meldt ud af Aarhus Letbane til at ske i foråret 2019. Hastigheden kan
først i fuldt omfang sættes op, forventeligt 1. juni 2019, når nedlæggelsen af usikrede overkørs-
ler på strækningen og opgradering af de resterende overkørsler er gennemført. Tidsplanen er
koordineret med Aarhus Letbane. Arbejderne med nedlæggelse af overkørslerne på stræknin-
gen finansieres primært af puljen til overkørsler, jf. kapitel 13. Opgraderingerne af resterende
overkørsler delfinansieres via nærværende projekt. Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa
havde på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 55,8 mio. kr. (2018-priser), som for-
ventes overholdt.
6.3.
Fornyelsesprojekter på baneområdet
I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.) under
gennemførelse.
Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den samle-
de bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår således til at
finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter.
Tabel 6 .5 | Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Åbningsår
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020
Akt. R af 3.
september
Sporombygning af Køge Bugt-banen
2015
Sporombygning Klampenborg - Helsingør (Kystbanen)
Sporfornyelse Valby-Frederikssund
Sporfornyelse Langå-Hobro samt ombygning af
Randers Station
Akt. H af 23.
februar 2017
Akt. 81 af 12.
okt. 2017
Akt. 69 af 7.
dec. 2017
(fortroligt)
Ja
689,1
2018
(fortroligt)
551,6
Ja
Nej
424,9
428,9
2018
2018
818,2
187,1
Ja
Ja
468,9
7,3
2018
2021
Sporfornyelse Ringsted-Nykøbing F. inkl. Nykøbing F. Akt 42 af 7.
Station
dec. 2017
A nm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
æ ndringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
ov erholdes. "Åbningsår" angiver, hvornår arbejderne i al væsentlighed er gennemført, og almindelig drift af banen påbe-
g y ndt, idet der dog kan udestå mindre mangelarbejder.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 51.
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlægget fra
Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016-2019 for at opretholde det nuværende trafikom-
fang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret drift på
strækningen.
Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskifter
samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a. fornyelse
af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres arbejde på broerne
på strækningen.
Status
Sporfornyelse på strækningen Vallensbæk-Køge er gennemført i 2016-2017. Der blev holdt
delafleveringsforretning for alle sporarbejder i december 2017. Alle broarbejder blev udført
sommeren 2016.
For så vidt angår kørestrømsarbejderne er alle fundamenter sat og kørestrømsmaster rejst, og
ombygningerne af selve kørestrømsanlægget pågår. Kørestrømsarbejderne var oprindeligt
planlagt til udførelse i totalspærringen i sommeren 2016 samt en række natspærringer mv. i
2017. Udførelse af kørestrømsarbejderne har for entreprenøren vist sig mere kompliceret end
forventet, og arbejderne er derfor blevet forsinket. Det forventes på nuværende tidspunkt, at
udførelsen af de sidste arbejder afsluttes primo 2019. Udestående kørestrømsarbejder udføres
primært i korte 3-4 timers spærringer samt enkelte 8-timers spærringer hver nat fem nætter
om ugen. Disse spærringer har ikke konsekvens for trafikafviklingen og passagererne. Endv i-
dere arbejdes der i tre weekender, hvor enkelte delstrækninger vil blive spærret. Dette medf ø-
rer indsættelse af togbusser.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af for-
nyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning Klampenborg
–
Helsingør (Kystbanen)
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen har Banedanmark gennemført en
sporombygning af strækningen Klampenborg-Helsingør (Kystbanen). Arbejderne er udført
henover somrene 2017 og 2018 for at minimere generne for passagererne samt for at tilpasse
projektet til markedssituationen på jernbaneområdet.
Sporombygningen har omfattet bl.a. fornyelse af skinner, sveller, afvanding, sporskifter, spor-
stoppere og ballastrensning samt afledte sikrings- og kørestrømsarbejder. Der indgik desuden
en mindre hastighedsopgradering ved Klampenborg Station. Sideløbende med sporarbejdet er
renovering/udskiftning af 12 broer på strækningen gennemført.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
52.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Status
Projektet indgik i marts 2017 kontrakt om udførelse af opgaven. Første etape af projektet hen-
over sommeren 2017 blev gennemført som planlagt. I denne etape var sporarbejderne fokuse-
ret på stationerne Nivå, Snekkersten og Helsingør samt det ene gennemgående spor mellem
Nivå og Helsingør. Samtidig blev der fornyet en gangbro på Kokkedal Station.
Anden etape er udført hen over sommeren 2018. Her er de resterende sporarbejder på Klam-
penborg, Skodsborg og Rungsted Kyst stationer blevet udført, samtidig med at der er renove-
ret/fornyet broer 11 steder primært nord for Rungsted Kyst. Strækningen Hellerup-Helsingør
genåbnede som planlagt til drift den 13. august 2018.
Hermed er spor- og brofornyelsesprojektet på Kystbanen gennemført som planlagt inkl. en
mindre hastighedsopgradering gennem Klampenborg.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. H af 23. februar 2017 om igangsættelsen af forny-
else af Kystbanen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning Valby-Frederikssund
Formål
Formålet med projektet var en fornyelse af S-banestrækningen Valby-Frederikssund, så den
funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til nuværende standard. I samme
periode gennemførte Banedanmark fornyelse af ni broer.
Sporfornyelsesprojektet indebar 12 ugers totalspærring i juni-august 2018.
Status
Projektet blev i november 2017 udbudt i fire entrepriser, og de modtagne tilbud viste sig højere
end forventet, baseret på Banedanmarks erfaringspriser. De fire entrepriser vedrørte he n-
holdsvis sikring og kabler, kørestrøm og stærkstrøm, perroner og perrontunnel på Valby Stat i-
on samt sporombygning.
Særligt tilbudsprisen på arbejderne på Valby Station var, set i forhold til arbejdernes størrelse ,
væsentlig dyrere end budgetteret. Banedanmark valgte på den baggrund at udtage disse arbe j-
der af projektet for i stedet at gennemføre dem på et senere tidspunkt, hvilket Folketingets
Finansudvalg blev orienteret om i brev af 19. februar 2018. En senere gennemførelse vil give
mulighed for at justere sammensætningen af de udbudte arbejder, udbudsform mv. med he n-
blik på at opnå flere bydere og bedre tilbud.
Projektet har hen over sommeren 2018 udskiftet 35 km skinner, 31 km sveller og ca. 10 km
sporkasse, samt udvekslet ni sporskifter og fornyet otte stk. sporstoppere. Projektet tildelte
entreprenørkontrakten i februar 2018. Herefter startede en detailplanlægning af arbejderne
med entreprenørernes input, da udførelsesmetoden fra sporentreprenøren krævede en æn-
dring ift. den udbudte udførelsesplan.
Efter få dage af 12-ugersspærringen skete der en afsporing i Vanløse, hvor en af vognene på
ballastrenseren afsporede i et sporskifte, som blev ødelagt, sammen med to andre sporskifter
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Jernbaner
| 53.
og ca. 230 meter spor. Det gav igennem hele projektet logistiske udfordringer samt tidsspilds-
krav fra entreprenørerne.
Projektet åbnede til tiden d. 27. august 2018. Der udestår enkelte restarbejder, som udføres
som planlagt i resten af 2018 samt en række udskudte arbejder, som ikke blev lavet i hoved-
spærringen, der gennemføres efter 2018. Der foregår pt. planlægning af de udskudte arbejder.
Den budgetmæssige status
Den bevilgede totaludgift er på 551,6 mio. kr. (2018-priser), jf. akt. 81 af 12. oktober 2017. I
forbindelse med at der blev modtaget markant højere bud end forventet ved udbud, blev Valby
Station taget ud af projektet.
Da der er kommet mange ekstrakrav fra entreprenørerne, er der en risiko for, at projektet ikke
kan gennemføres indenfor det godkendte aktstykkebudget. Der udestår en endelig afklaring af
de modtagne krav, herunder optælling og kontrol af fremsendte mængdeændringer.
Banedanmark forventer pt., at den samlede omkostning bliver 32,3 mio. kr. over projektbevi l-
lingen, hvilket er under forelæggelsesgrænsen. Merudgiften bliver afholdt inden for Banedan-
marks samlede bevilling til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
Sporfornyelse af Langå
–
Hobro samt ombygning af Randers Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporfornyelse på strækningen Langå-Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro statio-
ner.
Sporfornyelsen omfatter skinne- og svelleudveksling samt ballastrensning på fri strækning.
I Stevnstrup nedlægges alle spor og sporskifter, så der fremover kun er en gennemkørselsstati-
on. Randers Station ombygges til fire nye spor i et nyt tracé med nye perroner og nyt sikrings-
anlæg. I Fårup udveksles alle sporskifter. I Hobro ombygges spor 2 og 3, og alle sporskifter og
perronforkanter ved spor 2 og 3 udskiftes. Sikringsanlægget på strækningen Randers- Hobro
opgraderes.
Status
Arbejderne er udført i april-november 2018, dels med enkeltsporsdrift og dels i totalspærring i
sommerperioden. Udførelsen er opdelt i to entrepriser: en sporentreprise og en sikringsentre-
prise.
Sporombygningen blev opstartet ultimo april 2018 på strækningen Langå-Randers. Sporarbej-
det og perroner er udført i den planlagte spærring i august, og sporet er ibrugtaget til planlagt
tid. Der udestår levering af sikringsanlæg på Randers Station, og der er derfor iværksat en
midlertidig løsning. Der arbejdes efter planen med færdiggørelse af diverse tillægsarbejder.
Den budgetmæssige situation
Den bevilgede totaludgift på 818,2 mio. kr. (2018-priser), jf. akt 69 af 7. december 2017 forven-
tes overholdt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
54.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Sporfornyelse af Ringsted
–
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Ringsted-Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station.
Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og sporskifter
på strækningen. Sporfornyelsen på strækningen og stationerne medfører afledte arbejder in-
den for afvanding.
Projektet indgår som en integreret del af en hovedentreprise, hvor Banedanmark på vegne af
A/S Femern Landanlæg gennemfører en sporteknisk forberedelse af strækningen Ringsted-
Nykøbing Falster til senere hastighedsopgradering og elektrificering, jf. kapitel 10 om de dan-
ske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
Status
Sporfornyelsesprojektet blev sammen med den sportekniske hastighedsopgradering udbudt i
oktober 2016. Banedanmark indgik med forbehold for de bevilgende myndigheders godke n-
delse kontrakt med den vindende entreprenør i august 2017.
Arbejderne udføres i en række længere totalspærringer fra marts 2018 til primo 2022.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt akt. 42 af 7. december 2017 om igangsættelse af projektet. Pr o-
jektets bevilgede totaludgift på 181,2 mio. kr. forventes overholdt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0055.png
Jernbaner
| 55.
6.4.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet
I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelses- og vedligeholdelsesindsatser på
Banedanmarks jernbanenet.
Tabel 6 .6 | Forbrug og prognose 2 015-2 020 (fornyelse og vedligehold)
(mio. kr. 2018-priser)
2015
2.254,2
2.342,0
87,8
2016
2.107,3
2.139,5
32,2
2017
1.869,9
2.311,1
441,2
2018
2.556,1
2.561,8
5,7
2019
2.631,9
2.260,6
-371,3
2020
2.365,4
2.709,8
344,4
Total
13.784,8
14.324,9
540,1
Bevilling (netto)
Forbrug / Prognose
Merforbrug
A nm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr. Bevillingen er redu-
ceret med i alt ca. 0,3 mia. kr. på finansloven for 2019 som følge af tilbageførsler til den centrale anlægsreserve.
Formål
Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for forny-
else og vedligehold for perioden 2015-2020.
Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet frem til
2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de nyanlæg, som
skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.
Som led i finansieringen af fornyelsesindsatsen blev der på finansloven for 2014 og senere fi-
nanslove indbudgetteret i alt 4,1 mia. kr. (2013-priser) ekstra i perioden 2015-2020 til en øko-
nomisk optimal vedligeholdelse af jernbanen. Midlerne forudsættes finansieret af uforbrugte
centrale reserver ved igangværende anlægsprojekter. Hvis der ikke kan frigøres tilstrækkelige
midler fra den centrale reserve, føres der midler tilbage til den centrale reserve, og fornyelse s-
indsatsen reduceres tilsvarende.
Status
Banedanmark har replanlagt udførelsen af fornyelsesprojekterne for perioden 2018-2021 som
følge af den nye udrulningsplan for Signalprogrammet, jf. det særskilte afsnit for Signalpr o-
grammet tidligere i denne publikation, samt ud fra den nu tilgængelige bevilling, jf. uddybning
nedenfor under den budgetmæssige situation.
I 2018 og 2020 forventes et højt aktivitetsniveau, hvilket primært vedrører fornyelsesområdet,
jf. også foregående kapitel 6.3. Af de største fornyelsesprojekter til udførelse i 2018 kan næv-
nes Sporfornyelse af Kystbanen, Valby -Frederikssund og Langå-Hobro. Ballast- og skinnear-
bejder omkring Slagelse udføres i 2019. Ringsted-Nykøbing Falster udføres i 2019-2021, mens
Hobro-Aalborg, Holbæk-Kalundborg, Fornyelse af Slagelse Station og fornyelse af Fredericia
Station og Vejle Station samt dele af den frie strækning mellem Fredericia-Aarhus forventes
udført i 2020.
Den ændrede strategi for udrulning af Signalprogrammet samt den reducerede bevilling til
fornyelsesindsatsen har medført væsentlige ændringer i den tidligere plan for fornyelsespr o-
jekter i 2018-2020. Således er kørestrømsfornyelse Østerport-Holte, sporfornyelse af Køben-
havn-Høje Taastrup, Høje Taastrup-Roskilde, Nyborg-Odense og dele af Fredericia-Aarhus (fri
strækning) udskudt til efter 2020.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
56.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
I henhold til forudsætningerne bag merbevillingen til fornyelsesindsatsen, jf. ovenfor, har
trækket på den centrale reserve til Ny bane København-Ringsted til finansiering af øvrige mer-
udgifter i projektet samt trækket på den centrale reserve til Bane til Aalborg Lufthavn til me r-
udgifter som følge af Signalprogrammets ændrede udrulningsstrategi (for begge dispositioner,
se uddybning i kapitel 3) nødvendiggjort en reduktion af merbevillingen til fornyelsesindsatsen
på ca. 0,3 mia. kr., som er indarbejdet på finansloven for 2019.
Herudover blev det i forbindelse med rebudgetteringen af Signalprogrammet besluttet, at Ba-
nedanmarks bevilling til fornyelse og vedligehold af jernbanenettet finansierer omkostninger-
ne til rørinfrastruktur og fiberkabler.
Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug i forhold til bevillingen
på ca. 540 mio. kr., hvilket svarer til opsparingen på Banedanmarks finanslovskonto for forny-
else og vedligehold primo 2015.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0057.png
V eje
| 57.
7.
Veje
I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende større anlægsprojekter på vejområ-
det.
Afsnit 7.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet, mens
afsnit 7.2 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 7.3 giver en status for
større bygværker, og afsnit 7.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.
I kapitel 13 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet.
Boks 2 | Markedssituationen på vejområdet
Samlet set vurderes det, at Vejdirektoratet oplever god interesse fra markedet med tilfredsstillende
budinteresse og gunstige priser.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0058.png
58.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
7.1.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområ-
det
Tabel 7.1 giver en oversigt over samt status for igangværende VVM-undersøgelser, forundersø-
gelser mv. på vejområdet. I tabellen er der angivet en række undersøgelser, der er besluttet
med Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2019. Vejdirektoratet
igangsætter disse undersøgelser i 2019.
Tabel 7.1 | Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel/
Aftale
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale af 13. dec. 2016
Aftale af 13. dec. 2016
Aftale af 18. nov. 2016
Aftale af 8. dec. 2017
Aftale af 8. dec. 2017
Aftale af 8. dec. 2017
Finansloven 2019
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Aftale af 30. november 2018
Total
udgift
3,5
66,2
12,2
24,0
2
29,4
18,7
30,0
5,0
60,0
15,0
8,0
12,0
5,0
3,0
18,0
8,0
5,0
3
Overholdelse Forbrug pr.
af totaludgift
30.09.18
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
3,0
21,6
8,7
10,8
2,1
0,4
1,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Infrastrukturfonden
1
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns
Undersøgelser af ny midtjysk motorvej
VVM af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
Finanslov 2017
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København
Finanslov 2018
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle – Skanderborg S
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd – Aarhus N
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord – Randers N
Finanslov 2019
Helsingør - Helsingborg forbindelsen
Forundersøgelse af fast forbindelse over Kattegat
Vejforbindelse til Stevns
Opgradering af E55 ved Nykøbing
Omfartsvej ved Mariager
Opdatering af VVM-udnersøgelse for Frederikssundsmotorvejen (3.
etape)
Udbygning af kryds v. Rute 11 og 26 mod Thisted
Udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing
2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen
Opdatering af VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse
Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
8,0
A nm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
æ ndringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver,
hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at bevillingen til projektet ov er-
h oldes.
1 ) Der er tidligere gennemført en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Projektet er afsluttet og fremg år
der for ikke af tabellen, men der er i forligskredsen reserveret 10 mio. kr. t il en evt. kommende VVM-undersøgelse af stræk-
n ingen, jf. Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010.
2 ) Heraf udgør det statslige bidrag 8,0 mio. kr., og bidrag fra interessenter 16,0 mio. kr.
3 ) Aalborg Kommune bidrager med 2,5 mio. kr.
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns
I Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august 2016
fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 3,5 mio. kr. til en forundersøgelse af en aflast-
ningsvej på Stevns.
Vejdirektoratet har færdiggjort forundersøgelsen i august 2018 og offentliggjort den på Vejdi-
rektoratets hjemmeside. Rapporten er d. 29. august 2018 oversendt til Folketingets Transport -
, Bygnings- og Boligudvalg.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
V eje
| 59.
Undersøgelser af ny midtjysk motorvej
I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmoto r-
vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår, at
”Parterne er enige om at afsætte 40
mio. kr. til en VVM-undersøgelse af Give-Billund-E20-Haderslev, hvor en linjeføring hhv. øst
og vest om Billund undersøges. Parterne er herudover enige om at afsætte 25 mio. kr. til en
forundersøgelse af en nordlig korridor mellem Hobro-Viborg-Rute 15-Give med udgangs-
punkt i linjeføringskorridorer over hhv. Herning
og tættere på Silkeborg.”
Projekterne er igangsat i Vejdirektoratet. For strækningen Give-Billund-Lunderskov er den
indledende offentlighedsfase gennemført. Undersøgelserne pågår som planlagt. For stræknin-
gen Hobro-Viborg-Give pågår undersøgelserne også som planlagt. Undersøgelserne planlæg-
ges afsluttet i 2019.
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmoto r-
vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 12
mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hille-
rød.
Vejdirektoratet har færdiggjort VVM-undersøgelsen i september 2018 og offentliggjort den på
Vejdirektoratets hjemmeside. Der er gennemført offentlig høring af projektet frem til d. 1. de-
cember 2018, hvorefter Vejdirektoratet udarbejder høringsnotat og efterfølgende indstilling
om projektet.
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København
Med Aftale om finansloven for 2017 har parterne afsat midler til en forundersøgelse af en østlig
ringvej i København. Forundersøgelsen skal blandt andet kortlægge omkostningerne forbun-
det med en østlig ringvej og undersøge mulighederne for privat medfinansiering. Formålet er
at tilvejebringe et bedre fagligt grundlag for en politisk drøftelse og eventuelt principbeslutning
om projektet, herunder forhold om finansiering, organisering, trafik, miljø, teknik, samfunds-
økonomi mv. En østlig ringvej i København vil blandt andet kunne binde det overordnede vej-
net sammen øst om København og aflaste biltrafikken i byen.
Forundersøgelsen blev igangsat i foråret 2017 og forventes gennemført ved udgangen af 2019.
Projektets fire delundersøgelser er igangsat og forløber som planlagt.
Forundersøgelsen forventes at koste 24 mio. kr. (2017 -priser). På finansloven for 2017 er der
afsat 8 mio. kr. som et statsligt bidrag til forundersøgelsen. De resterende 16 mio. kr. finansie-
res af projektets øvrige parter, som er Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Refsha-
leøens Ejendomsselskab A/S.
På baggrund af principaftale mellem Københavns Kommunes Overborgmester og Regeringen
om Lynetteholmen som er tiltrådt af et flertal i Folketinget og et flertal i Københavns Kommu-
nes borgerrepræsentation er der igangsat en proces med hensyn til en justering af rammerne
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
60.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
for forundersøgelsen. I den forbindelse undersøges også en linjeføring for en tunnel langs
Amager Strandvej med tilslutning til Øresundsmotorvejen ved lufthavnen.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle
–
Skanderborg S
Med Aftale om finansloven for 2018 afsatte parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 35 km lange motorvejsstrækning mellem Vejle (Hornstrup) og Skande r-
borg Syd. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-
kvenser af en udbygning af strækningen fra fire til seks spor.
En VVM-undersøgelse af strækningen mellem Vejle og Skanderborg S kan gennemføres på ca.
to år inden for en ramme på 29,4 mio. kr. (2018-priser).
Projektet pågår som planlagt. I foråret 2018 blev det første teknikerudvalgsmøde med de lok a-
le myndigheder afholdt og hen over sommerhalvåret blev den indledende offentlige idé - og
forslagsfase gennemført.
I sommeren 2018 blev de første feltundersøgelser gennemført. Miljøkonsekvensrapporten
forventes sendt i høring foråret 2020, og medio 2020 udarbejdes høringsnotat og indstilling.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd
–
Aarhus Nord
Med Aftale om finansloven for 2018 afsatte parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 16 km lange strækning vest om Aarhus mellem Aarhus Syd og Aarhus
Nord. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-
kvenser af en udbygning af strækningen fra fire til seks spor.
En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord kan gennemføres på
ca. to år inden for en ramme på 18,7 mio. kr. (2018-priser) og igangsættes i 2019.
Projektet pågår som planlagt. I efteråret 2018 blev det første teknikerudvalgsmøde med de
lokale myndigheder afholdt, og den indledende offentlige idé- og forslagsfase blev afsluttet d.
22. oktober 2018.
I sommeren 2018 blev de første feltundersøgelser gennemført. Miljøkonsekvensrapporten
forventes sendt i høring foråret 2020 og medio 2020 udarbejdes høringsnotat og indstilling.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord
–
Randers N
Med Aftale om finansloven for 2018 afsatte parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 35 km lange strækning mellem Aarhus Nord og Randers N. Undersøgel-
sen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en udby g-
ning af strækningen fra fire til seks spor.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
V eje
| 61.
En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Nord og Randers N kan gennemføres på
ca. to år inden for en ramme på 30,0 mio. kr. (2018-priser).
Projektet pågår som planlagt. I foråret 2018 blev det første teknikerudvalgsmøde med de lok a-
le myndigheder afholdt og hen over sommerhalvåret blev den indledende offentlige idé- og
forslagsfase gennemført.
I sommeren 2018 blev de første feltundersøgelser gennemført. Miljøkonsekvensrapporten
forventes sendt i høring foråret 2020 og medio 2020 udarbejdes høringsnotat og indstilling.
Undersøgelser besluttet med Aftale om finansloven for 2019
Med Aftale om finansloven for 2019 afsatte parterne midler til at gennemføre undersøgelser af
en række konkrete anlægsprojekter.
Det drejer sig om følgende projekter med økonomisk ramme anført i parentes:
VVM-undersøgelse af vejforbindelse til Stevns (15 mio. kr., 2019-priser)
Beslutningsgrundlag for opgradering af E55 ved Nykøbing (8 mio. kr., , 2019-priser)
VVM-undersøgelse af omfartsvej ved Mariager (12 mio. kr., , 2019-priser)
VVM-undersøgelse af udbygning af kryds ved Rute 11 og 26 mod Thisted (3 mio. kr., , 2019-
priser)
VVM-undersøgelse af udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing (18 mio. kr., , 2019-priser)
VVM-undersøgelse af 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen (8 mio. kr., , 2019-priser)
Opdatering af VVM-undersøgelse af 3. Limfjordsforbindelse (2,5 mio. kr. hvortil Aalborg
Kommune ligeledes bidrager med 2,5 mio. kr., , 2019-priser)
Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen (8 mio. kr., , 2019-priser)
Opdatering af VVM-undersøgelse af Frederikssundsmotorvejen, 3. etape (5 mio. kr., , 2019-
priser)
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0062.png
62.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
7.2.
Anlægsprojekter på vejområdet
7.2.1.
Projekter under gennemførelse
Nedenfor gives en status på igangværende større anlægsprojekter på vejområdet. Næste afsnit
indeholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre færdiggørel-
sesarbejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangv æ-
rende større anlægsprojekter på statsvejnettet.
Tabel 7.2 | Økonom ioversigt ov er Vejdirektoratets anlægsprojekter
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel/
Aftale
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Storstrømsbroen
Udbygning af rute 11 gennem Ribe (Ribe
omfartsvej)
Haderup Omfartsvej
Finansloven
Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg
FL17
S
Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-
FL18
Odense V
538,6
Ja
147,2
0%
2019
Akt. 85 2012/2013
Anlægslov L526 af
29. april 2015
Anlægslov L175 af
26. maj 2015
Akt. 24 2016/2017
Anlægslov 382 af
26. april 2017
3.722,3
441,8
4.239,3
189,8
292,1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
2.565,5
175,9
366,5
11,8
29,2
0%
20%
40%
72%
49%
Sydlige del: 2017
Nordlige del: 2018
2019
Vejforbindelse: 2022
Baneforbindelsen: 2023
2020
2020
2.400,0
Ja
30,2
0%
2022
A nm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølg en de v æ sen t lig e
æ ndringer.
”Totaludgift” svarer t il den samlede bevilling (inkl. 30 pct.-reserve)
på seneste finanslov.
”Overholdelse af t ot a
l-
u dgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes.
"Disponeret projektreser -
v e" a n g iv er a n delen a f pr ojekt r eser v en (1 0 pct . -r eser v en ), som der pt . er dispon er et ov er .
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved
Aulum og Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på ho-
vedlandevejen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set i
lyset af det kommende sygehus i Gødstrup.
I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti anføres følgende:
”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motorvej i en
linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som motorvej på ve j-
forbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.
Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem motorvejs-
forbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
V eje
| 63.
I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”
Status
Projektet forløber planmæssigt. Første etape fra Snejbjerg til Sinding S åbnede d. 28. maj 2017.
Strækningen mellem Tvis og Sinding åbnede d. 27. november 2017. Den sidste del-strækning
mellem Tvis og Holstebro N åbnede d. 29. september 2018.
Projektets syv totalentrepriser, fire hovedentrepriser og 10 mindre fagentrepriser er alle u d-
budt og kontraheret. Alle entrepriser, undtagen beplantningsentreprisen som afleveres ved
udgangen af 2019, er afleveret
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 3.722,3 mio. kr. (2018- priser),
som forventes overholdt. Der blev med finansloven for 2017 og i henhold til Aftale om linjefø-
ring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 tilbageført 50,0 mio. kr. (2017 -priser) fra pro-
jektets oprindelige bevilling til den generelle offentlige investeringsramme som følge af en bil-
liggørelse af projektet. På finansloven for 2019 blev der tilbageført yderligere 250 mio.kr. til
den generelle offentlige investeringsramme som følge af en yderligere billiggørelse af projektet.
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Formål
Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritidstrafik
til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del pendlertr a-
fik, som samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører erhvervsområderne i
den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstraf ik på strækningen.
Projektet omfatter en udbygning af ca. 1,5 km af Skovvejen, der pt. er en motortrafikvej, til
firesporet motorvej samt anlæg af yderligere 5 km ny firesporet motorvej syd om byen Re g-
strup. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidige trafikvækst samt
erhvervs- og samfundsudviklingen i området.
Status
Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven d. 21. april 2015. Der var første
spadestik d. 28. september 2017.
Projektet forløber planmæssigt og forventes åbnet i efteråret 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 441,8 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
64.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Storstrømsbroen
Formål
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren
mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive
styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kom-
mende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen og udvidelsen af jernba-
nelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-forbindelsens åbning vil en stor mæng-
de passager- og godstog mellem Skandinavien og Centraleuropa blive ført over Storstrømsbr o-
en.
Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde
til den øgede jernbanegodstrafik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.
Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil den
fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres. Når den nye bro er
taget i drift, rives den gamle bro ned som led i projektet.
Status
Anlægslov blev vedtaget i maj 2015. Der blev d. 1. juli 2016 truffet politisk aftale om at frem-
rykke færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022 for vejforbindelsen og til 2023 for b a-
neforbindelsen.
Ekspropriationer er gennemført. Der blev afsagt en taksaktionsafgørelse d. 19. september 2017
vedrørende ekspropriation af gartneri på Masnedø. Gartnerigrunden, der således skal indgå
som arbejdsplads, er nu ryddet for drivhuse mv. og overdraget til totalentreprenøren for br o-
byggeriet.
Udbud af totalentreprisen (indeholdende størstedelen af entreprisearbejderne) er gennemført
ved anvendelse af konkurrencepræget dialog med tre dialogrunder. Det økonomisk mest for-
delagtige tilbud er afgivet af JV Itinera s.p.a, Condotte s.p.a og Grandi Lavori Fincosit s.p.a.
Kontrakt blev underskrevet d. 26. februar 2018. Kontraktunderskrivningen blev udskudt, da
tidligere medarbejdere fra to af konsortiets parter, Condotte og GLF var involveret i sager om
korruption og bestikkelse. Økonomiske problemer hos Condotte medførte yderligere udskyde l-
se af kontraktunderskrivningen, da firmaet kom under rekonstruktion. Både Condotte og GLF
er kun repræsenteret med en ejerandel på 0,01 pct. i konsortiet og er uden bestemmende ind-
flydelse. Der er stillet yderligere garanti fra konsortiet, ved en såkaldt moderselskabsgaranti på
yderligere ca. 8 %, hvorfor kontrakten nu får en sikkerhedsstillelse på i alt 23 %. Vejdirektora-
tet har bedt SBJV (konsortiet) aktivere self cleaning processen i henhold til kontrakten, og der
er bl.a. aftalt, at konsortiet udarbejder og efterlever etiske regler (Code of Conduct) for konsor-
tiet. Dette regelsæt er indarbejdet i konsortiets kvalitetsledelsessystem. På denne baggrund
anser Vejdirektoratet self-cleaning-processen foranlediget af ovenstående sag for afsluttet.
Torsdag d. 27. september 2018 blev der taget første spadestik.
Det bemærkes, at sen fastlæggelse af tidsplan både for dette projekt og de tilstødende jernbane-
projekter (Ringsted-Femern Banen) samt Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet gi-
ver udfordringer for grænseflader og anlægstidsplan, herunder koordinering af sporspærringer.
Forventningen er dog, at det ikke påvirker Storstrømsbroens samlede tidsplan og økonomi.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
V eje
| 65.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 201 8 en bevilget totaludgift på 4.239,3 mio.kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Projektøkonomien er forbedret som følge af et gunstigt licitationsre-
sultat, men vurderes fortsat at være stram, da detailprojekteringen gav anledning til en række
merudgifter, bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod skibsstød og islast samt til fun-
dering. Der kan derfor blive behov for at trække på projektets centrale reserver .
Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 4.
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning på rute
11 gennem Ribe by.
Projektet indebærer en udbygning af en strækning på den eksisterende rute 11 til to spor i hver
retning. Endvidere omfatter projektet etablering af støjskærme på østsiden af en strækning på
rute 11, ombygning af signalregulerede kryds og etablering af to shunts på rundkørslen ved
Plantagevej. Endelig etableres en klapbro over Ribe Å, således at høje skibe igen får mulighed
for at sejle til skibsbroen i Ribe.
Status
Projektet er blevet tiltrådt og igangsat ved akt. 23 af 1. december 2016.
Der er identificeret særlige problemstillinger vedr. meget høj grundvandsstand og problemati-
ske funderingsforhold for den planlagte klapbro, som der arbejdes med at finde en løsning på.
Besigtigelsesforretningen fandt sted d. 3. september 2018.
Mens klapbroen bygges, ledes trafikken ad interimsvej og -bro. Da interimsvejen skal ligge på
marskområde, må der forventes store sætninger. Derfor udbydes i efteråret 2018 en entreprise
med etablering af dæmningen, hvorpå interimsvejen skal ligge, så den får tid til at sætte sig.
Klapbro og udbygning til to spor i hver retning udbydes i 2019. Vejen forventes at åbne i slut-
ningen af 2020 som planlagt.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 189,8 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Grundet de ovenfor nævnte problemer med grundvand og fundering
vurderes budgettet at være stramt, og der kan blive behov for at trække på projektets centrale
reserve.
Haderup omfartsvej
Formål
En omfartsvej vest om Haderup anlagt som 2+1 motortrafikvej med midterautoværn og d i-
mensioneret til en hastighedsbegrænsning på 100 km/t har et højt samfundsøkonomisk afkast.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
66.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Vejdirektoratet afsluttede i 2014 VVM-undersøgelsen af omfartsvejen. Undersøgelsen viste, at
en omfartsvej ved Haderup vil kunne aflaste strækningen gennem byen for tung trafik og b i-
drage til at forbedre fremkommeligheden gennem byen.
Status
Projektets anlægslov blev vedtaget i april 2017.
Linjebesigtigelsen blev gennemført den d. 4. og 5. oktober 2017, og ekspropriationskommiss i-
onen har godkendt det fremlagte projekt. Der blev afholdt detailbesigtigelse d. 2. og 3. maj
2018. Ekspropriation af arealer for broer er gennemført d. 18. september 2018.
Der har været visse tilpasninger af projektet i løbet af detailprojekteringen. Hedevej var forud-
sat som en underføring af omfartsvejen, men laves i stedet som en overføring grundet grund-
vandsproblemer. Kronebredden af omfartsvejen
(den samlede bredde fra ”yderkant til yder-
kant”)
er ligeledes øget som følge af bedre viden omkring udformning af 2+1 veje og i henhold
til Vejdirektoratets nuværende anvisninger.
De første anlægsarbejder er startet op i august 2018 med nedbrydning af ca. 10 ejendomme.
Broarbejder startes ultimo 2018, og jord- og belægningsarbejder startes februar 2019.
Første spadestik blev afholdt d. 23. november 2018.
Vejen forventes at åbne i efteråret 2020, med færdiggørelsesarbejder i 2021 .
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 292,1 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
Udvidelse af E45, Aarhus S
–
Skanderborg S
Formål
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte midler til en udvidelse af
motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S.
Den østjyske motorvej E45 er en central transportkorridor med afgørende be tydning for den
økonomiske udvikling i Østjylland. På strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S er der
imidlertid trængselsproblemer i myldretiden. Disse problemer vil blive værre i takt med yde r-
ligere trafikvækst i hele den østjyske korridor, og strækningen risikerer i stigende grad at blive
en trafikal flaskehals.
Projektet skal afhjælpe disse problemer og forbedre fremkommeligheden på E45.
Status
Projektet blev udbudt som én stor totalentreprise, og kontraheret i oktober 2017, og den sek s-
sporede motorvej blev ibrugtaget d. 2. oktober 2018.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
V eje
| 67.
Belægningsarbejdet (herunder etablering af slidlag) udbydes primo 2019, og øvrige støjtiltag
primo 2020.
Projektet forløber planmæssigt og forventes færdigt i løbet af 2020.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 538,6 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V
Formål
Der er voksende trængselsproblemer i myldretidsperioderne på E20 Fynske Motorvej på
strækningen mellem Nørre Aaby og Odense V, og omfattende kødannelse ved trafikulykker og
andre hændelser. Der er tidligere vedtaget en anlægslov for udbygning af Fynske Motorvej
mellem Middelfart og Odense V fra 4 til 6 spor, og første etape fra Middelfart til Nørre Aaby er
gennemført.
Med Aftale om finansloven for 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at genne m-
føre anden etape af det samlede projekt, og der udvides således fra 4 til 6 spor mellem Nørre
Aaby og Odense V.
Status
Projektet er igangsat med finansloven for 2018.
Inden anlægsarbejdet kan igangsættes, skal der gennemføres en opdatering af plangrundlaget,
detailprojektering, myndighedsbehandling, arealerhvervelse, udbud af anlægsarbejdet samt
forberedende anlægsarbejder.
Vejdirektoratet vil her foretage en vurdering af forudsætningerne som beskrevet i anlægsloven
og VVM-undersøgelsen, som næsten er 10 år gamle. Dette omhandler bl.a. gennemførelse af
støjberegninger og vurdering af udformningen af tilslutningsanlæg. Det forventes, at evt. pro-
jektændringer vil ligge indenfor rammerne af den gennemførte VVM-undersøgelse.
Vejdirektoratet forventer, at den færdige udvidelse kan stå klar i 2022.
Projektet er delt i to, Odense Vest til Gribsvad samt Gribsvad til Nørre Aaby.
På Odense Vest til Gribsvad er der gennemført opdatering af plangrundlag, myndighedsb e-
handling pågår og der er gennemført besigtigelse d. 9. og 10. oktober 2018.
På Gribsvad til Nørre Aaby forventes besigtigelsen afholdt i slutningen af 2019. Udvidelsesar-
bejdet forventes at blive gennemført 2021-2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet bevilges på finansloven for 2018 en totaludgift på 2.400,0 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Jf. Aftale om finansloven for 2018 finansieres anlægget via udbytter
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
68.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
fra A/S Storebælt samt midler, som tidligere var forudsat anvendt til etablering af kørsel i nø d-
spor på strækningen.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0069.png
V eje
| 69.
7.2.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 7.3 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Hjemmel / Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)
Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3
Anlægslov af 6. maj
2009
FL2000
Akt. 90 2008/2009
5.003,8
1.236,8
Ja
Ja
3.797,1
1.019,6
0%
0%
2016
2013 (Hønsinge
omfartsvej: 2017)
1. etape: 2015
2. etape: 2017
A nm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
æ ndringer.
”Totaludgift” svarer t il bevillingen
på seneste finanslov.
”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægs-
m y ndigheden forventer, at totaludgiften for projektet ov erhold es. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektre-
serven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
Anlægslov L1533 af
Greve S.-Køge S. (udbygning af Køge Bugt-
21. dec. 2010 Akt.
motorvejen, 1. og 2. etape)
83 2012/2013
2.347,9
Ja
1.725,2
0%
Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der udestår
mindre færdiggørelsesarbejder.
For Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) åbnede første del-strækning mellem Hårup og Låsby
i december 2014, mens strækningen fra Funder til Hårup åbnede d. 11. september 2016. Der er
tilbageført ca. 1,5 mia. kr. til Infrastrukturfonden som følge af en billiggørelse af projektet.
Efter åbning af strækningen fra Funder til Hårup har det vist sig, at beboerne langs enkelte
delstrækninger har oplevet et højere støjniveau end forventet. Der vil derfor blive gennemført
supplerende støjreducerende tiltag, som forventes færdiggjort i 2019.
Projektet Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 åbnede for trafik i 2013 og
–
hvad Hønsinge Om-
fartsvej angår
–
i oktober 2017. Der er tidligere tilbageført i alt ca. 0,4 mia. kr. af projektets
oprindelige totaludgift til Infrastrukturfonden. Der forventes en mindre yderligere billiggørelse
af projektet.
For Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) åbnede første etape fra
Greve S til Solrød S i august 2015
–
godt og vel et år tidligere end oprindeligt planlagt. De sid-
ste slidlagsarbejder på anden etape fra Solrød S til Køge blev færdige i sensommeren 2017 og
dermed godt et år tidligere end oprindeligt planlagt. Der er tidligere tilbageført i alt 49,5 mio.
kr. til Infrastrukturfonden fra projektets oprindelige bevilling som følge af en billiggørelse af
projektet.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0070.png
70.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
7.3.
Større vedligeholdelsesprojekter
I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse og et
enkelt projekt under forberedelse.
Tabel 7.4 | Økonom ioversigt ov er vedligeholdelsesprojekter på vejområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel
Total-
udgift
124,6
Fortroligt
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.18
106,0
20,0
Afslutnings
år
2016
2020
Infrastrukturfonden / Finansloven
Mønbroen
Gl. Lillebæltsbro
Akt 68 af 21. nov. 2011
Akt C af 24. nov. 2016
Akt D af 1. nov. 2018
Spunsvæggen på Lyngbyvej –
Akt L af 25. jan. 2018
Fortroligt
Ja
0,8
2020
etape 2
A nm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
æ ndringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
ov erholdes.
Mønbroen
Formål
Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende konstruk-
tionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.), der på længe-
re sigt vil nedsætte behovet for reparationer.
Status
Hovedistandsættelsen er afsluttet. Som et led i færdiggørelsen genetableres vej-
/stibelysningen på broen. Tekniske forhold
–
herunder de specielle vindforhold på broen
–
har
vanskeliggjort genetableringen af belysning. Genetableringen blev gennemført i slutningen af
september 2018.
Den budgetmæssige situation
Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevilget t o-
taludgift på 124,6 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbroen
–
fornyelse af vejbanen
Formål
Formålet med projektet er en fornyelse af vejbanen på Gl. Lillebæltsbroen. Fornyelsen er nø d-
vendig, efter at en række eftersyn de seneste 15 år har konstateret, at kørebanebetonen er i så
ringe en stand, at en hovedistandsættelse skal udføres nu for at hindre hyppige driftsreparati-
oner med gener for trafikken og store udgifter til følge.
Projektet forventes at forlænge holdbarheden af Gl. Lillebæltsbroen med ca. 50 år.
Status
Projektet blev igangsat med fortroligt akt. C af 24. november 2016.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
V eje
| 71.
Projektet er forsinket i forhold til den oprindelige plan beskrevet i aktstykket, da en del af a r-
bejdet skal foretages inden for jernbanens sikkerhedszone. Dette var ikke forudsat i den oprin-
delige tidsplan og kræver koordinering forud med hensyn til sporspærringer.
Anlægsarbejderne er kontraheret primo 2018 og gennemføres i 2018 og 2019. Dog er mindre
følgearbejder, der hverken forstyrrer banen eller vejtrafikken, planlagt til udførelse i 2020.
I 2018 blev der arbejdet med renovering af kørebanen på den nordligste halvdel af broen (Jy l-
landssiden). Det var planen at renovere kørebanen i hele broens længde i 2018, men en strø m-
ulykke på broen samt en indskrænkelse af arbejdsmuligheden om natten pga. støj gjorde, at
kun den ene halvdel kunne nås indenfor de aftalte 20 ugers totalspærring for vejtrafik.
Den resterende periode for totalspærring, hvor renoveringen af kørebanen færdiggøres, og
kantbjælken mellem kørebane og jernbane i hele broens længde udskiftes, er ca. 40 uger.
I indeværende efterår vil perioden for den resterende totalspærring blive detailplanlagt og med
særligt fokus på at reducere totalspærringen eller alternativt forskyde nogle aktiviteter til
2020.
Den budgetmæssige situation
Folketingets finansudvalg har med fortroligt akt D af 1. november 2018 godkendt en forhøjelse
af totaludgiften, som forventes overholdt.
Spunsvæggen på Lyngbyvej
–
etape 2
Formål
Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der forhindrer
jorden i at skride) på Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen nord for København ved etablering af
nye jordankre, da de eksisterende flere steder er i meget ringe stand, dels ved etablering af
stålpæle, der afstiver den eksisterende konstruktion.
Projektet er af samme type som arbejderne udført på Lyngbyvejen i 2014-17, jf. akt 67 af 22.
august 2013.
Arbejdet vedrører spunsvæggen på begge sider af motorvejen på en strækning ca. mellem af-
kørsel 2 Tuborgvej (sydgående) og afkørsel 3 Kildegårdsvej (nordgående). Trafikalt vil det b e-
tyde, at en række beboere langs strækningen ikke eller kun vanskeligt kan køre helt hen til
deres boliger i flere måneder, mens arbejdet står på i nærheden.
Status
Projektet er blevet tiltrådt ved fortroligt akt. L af 25. januar 2018.
Der var i aktstykket forudsat gennemførelse af projektet i 2018 og 2019. Imidlertid har Vejdi-
rektoratet ikke har opnået de nødvendige kommunale tilladelser til trafikomlægninger i 2018.
Der er som følge heraf udarbejdet ny tidsplan. Kontrakten med entreprenøren er indgået d. 7.
november. Hovedparten af selve anlægsarbejdet udføres i 2019. Overfladebehandling og finish
udføres i foråret 2020, således at entreprisen afsluttes i juni 2020.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
72.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Den med fortroligt akt. L af 25. januar 2018 godkendte totaludgift forventes overholdt.
Limfjordstunnelen
–
sætningsskader og indtrængning af havvand
Formål
Formålet med projektet er at finde årsagen til, at Limfjordstunnelen mod forventning fortsæt-
ter med at sætte sig. Når dette er klarlagt, skal der findes den mest optimale måde at sikr e en
levetidsforlængelse af tunnelen, idet der pt. forventes, at opretholdelse af tunnelens funktion
efter ca. 2050 kan være vanskelig.
Der er således behov for at finde en langtidsholdbar løsning på sætningerne og den deraf fo r-
øgede vandindtrængning.
Status
Med henblik på at kortlægge årsagerne til, at Limfjordstunnelen fortsat sætter sig, er der ned-
sat en geoteknisk ekspertgruppe, og der er foretaget drøftelser med Aalborg Universitet og
planlagt målinger af jordbundslagenes indhold. Dette arbejde blev afsluttet i april 2018, hvor,
den geotekniske ekspertgruppe afleverede sin hovedrapport med overvejelser, konklusioner og
anbefalinger.
Der er i umiddelbar forlængelse heraf i foråret 2018 nedsat en ny ekspertgruppe med eksperter
fra ind- og udland, der på baggrund af hovedrapporten samt historiske og nye data for tunne-
len, skal udarbejde den på lang sigt mest optimale vedligeholdsstrategi, herunder komme med
et eller flere forslag til reparationsmuligheder. Disse skal alle være økonomisk vurderet og
konsekvensvurderet. Ekspertgruppen har afholdt en række møder, og der er igangsat supple-
rende undersøgelser, beregninger og analyser, ligesom der forventes etableret en 3D-model,
der gør det muligt at analysere effekten af alle betydende parametre.
Vejdirektoratet forventer at være klar med en indstilling til løsning medio 2019.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0073.png
V eje
| 73.
7.4.
Efterslæbsnedbringelse mv.
Vedligeholdelsesmæssig balance mv.
Efterslæbet på statsvejnettet er løbende nedbragt i henhold til de politiske aftaler om en fo r-
stærket vedligeholdelsesindsats. De i 2017 gennemførte vedligeholdelsesopgaver i tilknytning
til statsvejnettet har haft karakter af ”tilkomne arbejder”. Det vil sige, at aktiverne
er blevet
repareret på det økonomisk optimale tidspunkt, og vejnettet er dermed ved indgangen til 2018
i vedligeholdelsesmæssig balance.
Prognose for optimal vedligeholdelse i 2018 og frem
Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre de metoder, der anvendes til at vurdere akt i-
vernes tilstand med henblik på at muliggøre en stadig mere præcis fastlæggelse af det økono-
misk optimale tidspunkt for udførelse af vedligeholdsarbejder.
Den seneste analyse vedrørende det fremadrettede økonomiske optimale behov for kapitalb e-
varende vedligeholdelse foretaget ultimo 2017 viser et samlet behov på 2.615 mio.kr. (2018-
priser) i perioden fra 2018 til 2021. Den nuværende finanslovsbevilling i samme periode udgør
2.284 mio. kr. (2018-priser). Det vil medføre, at der igen opbygges efterslæb da der udskydes
arbejder svarende til 331 mio. kr. ultimo 2021
–
med meromkostninger for staten til følge, da
udskydelser af arbejder medfører ekstra omkostninger.
Tabel 7.5 | Merbevillingsbehov og udskydelser 2018-2021 ved økonomisk optimal vedligeholdelse
§ 28.21.30.10 Kapitalbevarende vedligeholdelse
(mio.kr. i 2018 priser)
Bevilling FL 2018 (inkl. videreførsel)
Behov ved økonomisk optimal vedligeholdelse
Heraf:
·
Belægninger
·
Små bygværker
·
Store bygværker
Merbevillingsbehov ift. FL2018
2018 2019 2020 2021
689
716
220
194
302
27
532
650
252
117
282
119
532
619
344
62
213
87
531
630
419
59
151
98
I alt
2018-2021
2.284
2.615
1.235
432
948
331
Vejdirektoratet vil prioritere vedligeholdelsesarbejderne inden for de bevillingsmæssige ram-
mer med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, og at der
dermed ikke opbygges unødigt efterslæb. Det betyder i praksis, at Vejdirektoratet vil prioritere
belægningsarbejder (da belægninger nedbrydes hurtigere og dermed har højere udskydelses-
omkostninger), idet man dog vil opretholde sikkerhed og funktionalitet for bygværker.
Tabel 7.6 | Prioritering af arbejder i 2 018-2021
§28.21.30.10 Kapitalbevarende vedligeholdelse
(mio. kr. 2018 priser)
Prioriteret budget
Heraf belægninger
Heraf små bygværker
Heraf store bygværker
Årets udskudte arbejder
Heraf belægninger
Heraf små bygværker
Heraf store bygværker
2018 2019 2020 2021
590
319
81
191
125
-98
113
111
594
192
159
243
56
60
-42
39
545
306
62
177
74
38
0
36
555
341
62
152
75
78
-3
0
I alt
2018-2021
2.284
1.158
364
762
331
78
67
186
Udskudte
Meromkostning
arbejder per
ift. økonomisk
1/1 2022
optimalt
331
99
78
21
67
21
186
57
Med den nuværende prioritering forventes der meromkostninger på 99 mio. kr. som følge af
periodens udskudte arbejder på 331 mio.kr. Meromkostningen udgør 30 pct. af den samlede
udskydelse og svarer til en intern rente af samlet pengestrøm (ÅOP) på 7,2 pct.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0074.png
74.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
8.
Bygninger
I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter. Bilag 5 indeholder en oversigt
over den geografiske placering af igangværende aktstykkeprojekter på bygningsområdet.
Grundet forløbet omkring Niels Bohr Bygningen har Transport- Bygnings- og Boligministeriet
fra 2018 besluttet midlertidigt at overflytte projektansvaret for følgende byggeprojekter til
Vejdirektoratet med henblik på at styrke den fremadrettede håndtering af statens byggeproje k-
ter: Niels Bohr Bygningen og Nyt Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet,
Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet samt Nyt Sundhedsvidenskab e-
ligt Fakultet på Aalborg Universitet.
For at styrke styringen af Bygningsstyrelsens tilbageværende byggeprojekter har Bygningsst y-
relsen sammen med Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet en handlingsplan
med konkrete tiltag, der skal styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen fremadrettet. By g-
ningsstyrelsen har i 2018 løbende implementeret handlingsplanens elementer, blandt andet
ved at udvikle en ny projektmodel for gennemførslen af byggeprojektet samt arbejdet med
systematisk kapitalisering af risici og risikostyring. Bygningsstyrelsen vil i 2019 fortsætte ar-
bejdet med implementeringen af handlingsplanen for at sikre, at byggerier fremover leveres til
aftalt tid, pris og kvalitet.
Ny Anlægsbudgettering
Med virkning fra 1. januar 2017 er der indført et nyt koncept for budgettering af og opfølgning
på større og/eller mere risikable byggeprojekter, som gennemføres af Bygningsstyrelsen.
Følgende anlægsprojekter er omfattet af konceptet:
Projekter over 500 mio. kr.
Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets departement konkret vurderes som særligt risikofyldte.
Følgende tiltag er implementeret:
Eksterne kvalitetssikringer
Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges en ekstern kvalitetssikring,
som bestilles af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. Der er udar-
bejdet et standardkommissorium, der beskriver de elementer, der granskes.
Fast korrektionstillæg
o
For projekter, hvor der er indgået
dialogbaserede aftaler
med kunden, til-
lægges budgettet fremover et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget
inkl. det nye korrektionstillæg udgør den nye dispositionsramme over for Fi-
nansudvalget. Det vil sige, at forelæggelsesgrænsen nu ikke kun beregnes ud
fra Bygningsstyrelsens budget, men ud fra budgettet
tillagt korrektionstillæg-
get.
Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. i forhold til budgettet
tillagt korrektionstillægget forelægges således Finansudvalget. For dialogbase-
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0075.png
By gninger
| 75.
rede projekter er det fortsat projektets endelige udgifter, der ligger til grund for
huslejefastsættelsen.
o
For projekter, hvor der er indgået
fastprisaftaler
med kunden, tillægges
budgettet et korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på hidtidige erfaringer med
den samlede budgetoverholdelse for sådanne projekter. For fastprisprojekter
baseres huslejen på budgettet
inkl.
korrektionstillægget.
2
Kundeønskede tilvalg og ændringer
Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg og ændrin-
ger. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement orienteres om kundeønskede
tilvalg og ændringer, der
alt andet lige
(og efter bedste skøn) medfører udgifter på 10 pct. af
den besluttede dispositionsramme, dog minimum 10 mio. kr. Dette sker, uanset om proje k-
tet fortsat forventes at kunne holde sig under forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den sam-
lede dispositionsramme
–
eksempelvis i en situation, hvor det oprindelige projekt er blevet
billiggjort i forbindelse med licitationsresultatet. Til brug for orienteringen redegør By g-
ningsstyrelsen for ændringens effekt på projektet inkl. en vurdering af risiciene forbundet
med ændringen (for det samlede projekt), og en beskrivelse af, hvordan risiciene vil blive
håndteret. Hvis der for et projekt foretages en lang række mindre ændringer/tilvalg over
tid, orienteres Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement, når der
kumulativt
er sket ændringer på 10 pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I dette til-
fælde skal Bygningsstyrelsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på projektet og for,
hvordan Bygningsstyrelsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.
Bygningsstyrelsen har endvidere i 2017 udviklet et koncept for styrket projektstyring med vægt
på gennemsigtighed, sporbarhed og mere systematisk budgettering, og dokumentation i form
af et økonomistyrings- og rapporteringsværktøj. Værktøjet er implementeret med virkning fra
1. januar 2018.
Boks 3 | Markedssituationen på bygningsom rådet
By gningsstyrelsen
By ggeriet har et fortsat højt aktivitetsniveau. De samlede bygge- og anlægsinvesteringer har været sti-
gende i 2018 og er ifølge tal fra Dansk Industri på niveau med byggeaktiviteterne for 10 år siden før fi-
nanskrisen. Det er især markedet for store private boligprojekter, herunder det almene boligbyggeri, der
skaber det høje aktivitetsniveau.
Blandt entreprenører medfører den høje aktivitet, at virksomhederne er mere selektive i forhold til, hvad
der bydes på, hvilket kan medføre stigende priser. By gningsstyrelsen har fortsat fokus på at være en
attraktiv samarbejdspartner og bringe entreprenørkompetencer i spil ifm. projektering og har derfor en
generel proaktiv tilgang til dialog i de tidlige faser såvel som i selve udbudsprocessen.
På markedet for byggeprojekter med meget tekniktunge entrepriser oplever By gningsstyrelsen særligt
stigende priser og et begrænset antal entreprenørvirksomheder, der søger om prækvalifikation. De sti-
gende priser og generelle kapacitetsudfordringer på markedet for teknisk tunge byggeprojekter giver
anledning til bekymring og kan påvirke By gningsstyrelsens igangværende og kommende byggeprojekter.
2
Det
bem ærkes, at fastprisprojekter over 500 mio. kr. forelægges Finansudvalget ved projektforslagstidspunktet og huslejefastsæt-
tel sen er baseret på l icitationsbudgettet. Der anvendes en m odel, hvor der beregnes korrektionstillæg på begge budgetter.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0076.png
76.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Markedet for rådgivning opleves fortsat som værende tæt på mætningspunktet. Dette kan medføre sti-
gende priser og yderligere mangel på kompetencer inden for især de ingeniørmæssige fag.
V ejdirektoratet
V ejdirektoratet har overtaget fire byggeprojekter, hvoraf der er indgået kontrakter på Niels Bohr Bygnin-
gen og Statens Naturhistoriske Museum. Derimod skal byggerier til de sundhedsvidenskabelige fakulte-
ter på hhv. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet udbydes hhv. ultimo 2018 og primo 2019. V ejdi-
rektoratet har derfor foretaget en markedsafdækning af byggebranchen og oplever ligeledes en branche
med et højt aktivitetsniveau.
I forbindelse med markedsafdækningen har Vejdirektoratet konkluderet, at der er stor interesse for to-
talentrepriser, hvor entreprenørerne har større mulighed for at påvirke byggeriet samt overtagelse af et
ev t. driftsansvar. Der er derimod få entreprenører, som er interesseret i at byde på en hovedentreprise,
mens der er et større marked for mindre stor- og fagentrepriser. Der er mindre interesse fra udenlandske
v irksomheder, når projekterne er af mindre størrelse eller ikke udbydes i totalentreprise.
V ejdirektoratet har endvidere konkluderet, at der er større regionale forskelle i markedet samt markeds-
aktiv iteten, at der er risiko for stigende priser eller mangel på kompetencer, at enkelte større danske
entreprenører kæmper med lave soliditetsgrader samt at de danske entreprenører er risikoaverse.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0077.png
By gninger
| 77.
8.1.
Større igangværende byggeprojekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og om-
bygning) over 100 mio. kr. Bygningsstyrelsens byggeprojekter finansieres, hvor andet ikke
fremgår, ved lånoptagning mod efterfølgende huslejebetaling.
Tabel 8.1 | Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.
(mio. kr. i oprindelige priser)
Kunde
Danmarks Tekniske
Universitet
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen,
Miljøstyrelsen
Rigspolitiet
Aktstykke / hjemmel
Akt. 38 af 4. dec. 2014
Akt. 135 af 23. juni 2016
Akt. 98 af 7. juni 2012
Akt. 55 af 23. feb. 2017
Akt. 10 af 7. nov. 2013
Akt. 140 af 28. maj 2015
Godkendt
budget
299,9
1.127,2
813,9
247,3
Overholdelse af
godkendt budget
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Forbrug pr.
31.10.18
113,1
1.166,3
632,0
168,5
Ibrugtag-
ningsår
2021
KUA3: 2016
Torvet: 2018
2021
2019
Renovering af laboratorier på Risø
KUA3 - inkl. nyt Universitetstorv
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og
Health komplekset
Laboratorigenopretning på Panum
Køb og ombygning af Augustenborg
Akt. 87 af 4. maj 2016
Akt. 8 af 27. okt. 2016
Akt. 12 af 25. okt. 2018
167,4
121,3
2018
Ny Politistation i Torshavn
138,0
Ja
47,3
2020
Politiets Uddannelsescenter Vest
Rigspolitiet
Modernisering af Holmens Kanal 20
Akt. 67 af 20. april 2017
Akt. 55 af 08. feb 2018
Akt. 131 af 30. maj 2018
Energi-, Forsynings- og
Akt. 115 af 22. juni 2017
Klimaministeriet,
Akt. L af 13. december
Beskæftigelsesministeriet
2018
Akt. 132 af 17. juni 2018
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 109 af 30. maj 2013
Akt. G af 14. dec. 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. E af 8. dec. 2016
Lov 381 af 26. april 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 85 af 12. april 2018
Akt. 136 af 7. juni 2018
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 135 af 7. juni 2018
552,0
Ja
71,3*
2020
(Fortrolig)
Ja
101,3*
2019
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Arkitektskolen i Aarhus
338,0
Ja
14,4*
2020
Niels Bohr Bygningen
Københavns Universitet
2.912,8
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
2.221,9
2019
Nyt Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
1.012,0
Ja
125,0
2022
SDU SUND
Syddansk Universitet
1598,3
Ja
111,3
2022
AAU SUND
Aalborg Universitet
693,9
Ja
28,3
2022
A nm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel. ”Kunde” angiver den part, som projektet opføres
på vegne af. "Godkendt budget" er senest godkendte budget og udgør projektets totaludgift som angivet i igangsættelsesakt-
st y kke, seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt By gningsstyrelsen forventer, a
t
den senest godkendte totaludgift for projektet ov erholdes. Ved ov erskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår ov er-
skr idelsen skal forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. Overholdelse af godkendt
bu dget er oprindelige priser (med mindre andet er angivet).
*) Godkendt budget er opgjort i forventede løbende priser, og forbrug er opgivet i faktiske løbende priser.
Projekter, som Bygningsstyrelsen har ansvaret for, fremgår af afsnit 8.1.1, mens projekter, som
Vejdirektoratet har ansvaret for, fremgår af afsnit 8.1.2.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
78.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
8.1.1.
Projekter ved Bygningsstyrelsen
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Univer-
sitet
Formål
Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke og understøtte
forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter.
Af den samlede udgift finansieres 146,3 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 153,6 mio. kr. finansieres af midlerne afsat
som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler.
Status
Laboratoriegenopretningen består af 6 faser. Projekterne planlægges, udføres og overdrages
successivt.
Fase 1 og 2 er overdraget til DTU 2016. Fase 3, der består af nye faciliteter til strukturel test af
vindmøllevinger, er overdraget til DTU juli 2017. Arbejdet med fase 4, der indeholder opførelse
af nye laboratorie-, test- og værkstedsfaciliteter samt renovering af eksisterende lokaler, er
budt ud i totalentreprise. Indledende bud er modtaget, og 1. forhandlingsrunde er gennemført,
og 2.forhandlingsrunde i januar 2019 udestår før sidste og bedste bud.
Forundersøgelser for fase 5 er udarbejdet, og byggeprogram til udbud i totalentreprise er un-
der udarbejdelse. Projektet indeholder genopretning af eksisterende laboratoriebygning samt
etablering af energi/forsyningsnet til forskningsbrug, og forventes overdraget til DTU medio
2020.
Forundersøgelser for Fase 6, der indeholder genopretning af tekniske installationer, er igang-
sat i foråret 2018 og vil forventeligt komme til at indgå i udførelsen af fase 5.
forventes overdraget til DTU medio 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 23. juni 2016 bevilget en økonomisk ramme på 299,9 mio. kr.
(2016-priser), som forventes overholdt.
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet
Formål
KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca. 48.000 m
2
.
De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er placeret på Søndre
Campus, samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge udflytter fra deres nuværen-
de lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på én og samme adresse.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
By gninger
| 79.
Mellem de fire bygningsværker KUA 1, 2 og 3 samt biblioteksbygningen opføres herudover et
nyt byrum bestående af et universitetstorv med cykelparkering og et stort grønt fælles friareal
(Grønningen), som skal forbinde campus til Amager Fælled. Dette er nu betegnet Karen Bli-
xens Plads.
Projektet finansieres primært som en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal.
Status
KUA 3 blev overdraget til Københavns Universitet i december 2016. Udførelsen af universi-
tetstorvet blev påbegyndt i juli 2017. Der blev i starten af projektet fundet flere hindringer i
jorden end forventet. Dette, samt refleksforsinkelser mellem entreprenørerne og vejrlig, har
medført en forsinkelse på godt 4 måneder, som betyder en forventet overdragelse til Køben-
havns Universitet medio 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 55 af 23. februar 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.127,2 mio. kr.
(2017-priser), hvoraf rammen for Karen Blixens Plads er på 76,7 mio. kr. (2017-priser). Den
samlede økonomiske ramme forventes overskredet men holdt inden for forelæggelsesgrænsen
på 10 pct.
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Univer-
sitet
Formål
Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygninger for
Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt udgør i alt ca.
29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to ombygninger (af
hhv. Bartholin-komplekset og to bygninger vedr. Anatomi). Institut for Biomedicin er placeret
i Universitetsparken i Aarhus.
Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansieres af midlerne afsat
som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler. Derudover medfinansierer
Aarhus Universitet 63,6 mio. kr.
Status
Nybyggeriet Skou-bygningen er fordyret bl.a. grundet en ændret funderingsmetode, omkost-
ninger pga. vejrlig, ny tømmerentreprise, tilkomne brugerønsker og projektfejl og mangler
vedr. tilpasning af ventilationssystemer samt sikring af bæreevnen på en betonvæg.
I akt. 10 af den 7. november 2013 blev det forudsat, at nybyggeriet af Skou-bygningen kunne
ibrugtages medio 2016. Som følge af ovenstående forventer Bygningsstyrelsen nu nybyggeriet
afleveret til Aarhus Universitet første kvartal 2019.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
80.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Efter aftale med Aarhus Universitet er det valgt ikke at gennemføre ombygningen af Anatomi
komplekset. Samtidig er det besluttet, at de afsatte UNILAB-midler fra dette projekt i stedet
anvendes til medfinansiering af Skou-bygningen.
Ombygningen af Bartholin-komplekset blev udbudt medio november 2018 med forventet lici-
tation første halvår 2019. Der forventes indgået en fastprisaftale med Aarhus Universitet på
baggrund af licitationsbudgettet.
Før ombygningen blev udbudt, fik Bygningsstyrelsen vurderet risiko, økonomi og bygbarhed
ved ekstern granskning, der har kvalificeret de forventede byggeomkostninger og medført æn-
dringer i udbudsmaterialet.
Granskningen af ombygningen har sammen med en øget totaludgift på Skou-bygningen med-
ført et forventet behov for forøgelse af projektets samlede økonomiske ramme. Der tages ende-
lig stilling til ændringer i projektet, når licitationsresultatet for Bartholin-komplekset forelig-
ger. Indtil da, disponeres der ikke over udgifter udover projektets samlede økonomiske ram-
me.
Grundet tilpasning af projektet til hovedentreprise, den eksterne granskning samt den interne
gennemgang og bearbejdning af udbudsmaterialet, er den forventede ibrugtagning af Bartho-
lin-komplekset udskudt til 2. halvår 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9 mio. kr.
(2013-priser) for såvel nybyggeriet som de to ombygninger. Der forventes forelagt et aktstykke
vedr. projektets ændringer i 1. halvår 2019.
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet
Formål
Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved at
skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske rammer.
Genopretningsarbejdet vil generelt omfatte udskiftning af udtjent laboratorieinventar samt
stinkskabe, udskiftning af væg-, loft- og gulvoverflader samt renovering/udbygning af el- og
ventilationsanlæg.
Af den samlede udgift finansieres 157,7 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af laborat o-
rielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Københavns Universitet medfinansierer 70,7 mio.
kr.
Status
Laboratoriegenopretningen består af 4 etaper, der omfatter tilsammen 9 laboratorieetager,
samt en tværgående etape, der omfatter udskiftning af installationer og ventilationsanlæg.
Første etape blev overdraget i august 2016, og anden etape blev overdraget i marts 2017. Den
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
By gninger
| 81.
tværgående etape blev overdraget til Københavns Universitet i september 2018. Tredje og fjer-
de etape er i udførelse og forventes overdraget til Københavns Universitet første halvår 2019.
Inden opstart af etape 3 og 4 standsede Bygningsstyrelsen samarbejdet med totalrådgiver på
baggrund af misligholdelse af kontrakten. Der er ansat nye rådgivere på sagen, og fremdriften
er fastholdt for det samlede projekt.
Efter gennemført mangeludbedring forventes det samlede projekt således at være ov erdraget
til Københavns Universitet første halvår 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 140 af 28. maj 2015 bevilget en økonomisk ramme på 247,3 mio. kr.
(2015-priser). Budgettet er udvidet med 12,6 mio. kr. på baggrund af en række brugerønsker
og efter aftale med Københavns Universitet. Projektet forventes at overskride den bevilligede
økonomiske ramme inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct.
Køb og ombygning af Augustenborg Slot
Formål
Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser
Bedre Balance
–
Statslige
arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder
af 1. oktober 2015 gennemfører Byg-
ningsstyrelsen den geografiske flytning af statslige institutioner. Det er besluttet, at Land-
brugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen skal lokaliseres på Augustenborg Slot.
Af den samlede udgift vedrører 121,4 mio. kr. udgifter til ombygning, mens 46,3 mio. kr. ved-
rører udgifter til købet af ejendommen.
Status
Projektet vedrører lokaliseringen af Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen på Augustenborg
Slot og har bestået af dels en midlertidig indretning af arbejdspladser på slotsområdet, dels
planlægning og udførelse af den permanente og omfattende ombygning af slottet. Alle midle r-
tidige arbejdspladser blev tilvejebragt og overdraget i perioden 2016
–
primo 2017.
Som en del af Bedre Balance II blev oprettelsen af et kontor på Augustenborg til Statens IT
vedtaget. De ca. 25 medarbejdere er midlertidigt lokaliseret i et lejemål i Sønderborg, med
forventning om etablering af et kontor indenfor slottes område, når ombygningen er tilende-
bragt. Dette udføres som et mindre, selvstændigt projekt.
Ombygningen af slottet forløber planmæssigt. Projektet udføres i totalentreprise, og selve ud-
førelsesfasen blev igangsat i juni 2017. Bygningen blev ABT afleveret december 2018 med
overdragelse til kunden i januar 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 87 af 4. maj 2016 bevilget en økonomisk ramme på 167,4 mio. kr. (2016-
priser). Bygningsstyrelsen forventer en billiggørelse af projektet.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
82.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Ny Politistation i Torshavn
Formål
Færøernes Politi har behov for en ny hovedpolitistation, der opfylder kravene til en moderne,
effektiv og sikker politistation. I dag sidder politiet i et midlertidigt privat lejemål, der ikke
opfylder kravene, hvorfor staten har indkøbt en eksisterende, centralt beliggende bygning i
Torshavn. Bygningen skal inden overdragelse gennemgå en om- og tilbygning, der tilvejebrin-
ger de politimæssige funktioner.
Status
Den økonomiske ramme er forøget på grund af ekstra sikkerhedskrav, kundeønsker og et lic i-
tationsresultat, som lå væsentligt over det forudsatte.
Der er i oktober 2018 indgået kontrakt med hovedentreprenør.
Overdragelse til Færøernes Politi forventes tidligst at kunne ske i 2020 , idet tidsplanen dog er
særlig følsom overfor vejrlig.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 8 2016 bevilget en økonomisk ramme på 105,9 mio. kr. (2016-priser),
hvoraf de 41,5 mio. kr. er afsat til køb af ejendommen. . Med akt 12 af 25. oktober 2018 blev
projektet bevilget en ny samlet økonomiske ramme på 138,0 mio. kr. (2018-priser).
Politiets Uddannelsescenter Vest
Formål
Formålet med byggeriet er at etablere et uddannelsescenter til politiet i det vestlige Danmark.
Politiskolen (UCV) etableres i eksisterende bygninger i Vejle og forventes at have et samlet
bruttoareal på ca. 21.000 m
2
.
Status
Finansudvalget har i juni 2018 godkendt købet af Vindingvej 44 og om- og tilbygningsarbejder
på Soldalen 8 og Soldalen 12 for en ny Politiskole. Nedbrydningsarbejder i eksisterende by g-
ninger i Soldalen 8 er afsluttet og mindre jordarbejder pågår. Bygningsstyrelsen igangsatte EU
udbud 18. juni og med licitation ultimo 2018 for det samlede projekt. Bygningsstyrelsen for-
venter at indgå kontrakt med hovedentreprenør primo 2019.
Byggeriet forventes overdraget til Rigspolitiet i andet halvår 2020.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 131 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme til det samlede projekt
på 552,0 mio. kr. inkl. indeksering og korrektionstillæg, men ekskl. renter. Den økonomiske
ramme forventes overholdt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
By gninger
| 83.
Modernisering af statsejendommen Holmens Kanal 20
Formål
Efter en ombygning og renovering af Holmens Kanal 20 vurderes det, at bygningen kan rum-
me ca. 400 medarbejdere. Bygningens placering og størrelse samt mulighed for fleksibel ind-
retning gør den velegnet til placering af departementer. Bygningsstyrelsen har indgået aftale
med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Beskæftigelsesministeriet som fremtidige
lejere.
Status
Projektet udføres i totalentreprise, og Bygningsstyrelsen indgik kontrakt med entreprenøren i
juli 2017.
Nedrivning i forbindelse med renoveringen viste, at bygningens grundlæggende fysik er dårli-
gere end tegningsmateriale og forundersøgelserne viste. Dette sammenholdt med, at byggetil-
ladelsen fra Københavns Kommune blev modtaget meget sent, har haft betydning for budget
såvel som tidsplan. Projektet er i udførelse og forventes overdraget til maj 2019. Sideløbende
med dette projekt færdiggøres renovering af facaden.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 115 af 22. juni 2017 bevilget en økonomisk ramme på 126,2 mio. kr.
(2018-priser). Med fortrolig akt L af 13. december 2018 blev projektet bevilget en ny økono-
misk ramme. Den økonomiske ramme forventes overholdt.
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Formål
Arkitektskolen er i dag spredt på ti forskellige adresser, og de fysiske rammer er utidssvarende.
Derfor er det formålet med projektet, at samle alle aktiviteter på én adresse og skabe tidssva-
rende rammer for skolens uddannelses- og forskningsaktiviteter.
Den nye skole etableres på "Godsbanearealerne" i centrum af Aarhus og skal fremme samar-
bejdet og det tværfaglige miljø mellem studerende, forskere og erhvervslivet. NEW AARCH
kommer til at udgøre ca. 12.600 m
2
med mulighed for udvidelse op til i alt 15.000 m
2
gennem
tilvalg, hvis Arkitektskolen Aarhus opnår fondsdonationer.
Status
Bygningsstyrelsen indgik kontrakt med totalentreprenøren i juni 2017. Totalentrepriseaftalen
er udformet som en partneringaftale med fælles målsætninger og en incitamentsstruktur, der
udgør ca. 50 pct. af entreprenørens samlede indtjeningsmulighed. Aftalen bygger på et princip
med "åbne bøger", hvor entreprenøren får dækket samtlige udgifter til byggeriet plus et fast
dækningsbidrag. Dækningsbidraget kan fordobles, hvis entreprenøren lever op til en række
milepæle og kvalitative krav . Bygningsstyrelsen ønsker med modellen at skabe et transparent
forretningsmiljø og optimere byggeprocessen gennem et tillidsbaseret samarbejde, og med
tidlig inddragelse af alle parters viden, kompetencer og markedskendskab.
Samprojekteringen pågår, og Bygningsstyrelsen forventer, at denne er afsluttet i 2. kvartal
2019. Nybyggeriet forventes overdraget til Arkitektskolen ved udgangen af 2020.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0084.png
84.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 132 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme til det samlede projekt
på 338,8 mio. kr. (forventede 2021-priser) ekskl. moms, men inkl. finansieringsudgifter, for-
sikring mv. fordelt på 286,8 mio. kr. til et basisprojekt samt 52,0 mio. kr. til mulige, donati-
onsfinansierede tilvalg. Den økonomiske ramme forventes overholdt.
8.1.2.
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
Tabel 8.2 |
Pr ojekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
(m io. kr. i oprindelige priser)
Kunde
Aktstykke / hjemmel
Godkendt
budget
Forbrug pr.
31.10.18
Overholdelse af godkendt
budget
Ibrugtag-
ningsår
Genopretning af Københavns Politigård
Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg
samt byggemodning af Campus Vest
Opførelse af nye laboratoriebygninger på
Panum (Mærsk-Bygningen)
Københavns
Politi
Aalborg
Universitet
Københavns
Universitet
Akt. 115 af 4. juni 2014
Akt. 138 af 4. sept. 2013
Akt. 83 af 31. maj 2012
Akt. 45 af 11. dec. 2014
Akt. A af 29. okt. 2015
178,7 /
180,2*
247,4
166,5
255,0
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
2017
2017
(fortroligt)
(fortroligt)
2017
*) Hhv. uden og med option.
Genopretning af Københavns Politigård, Københavns Politi
Projektet blev overdraget til kunden medio november 2017. Mangeludbedring pågår. I samar-
bejde med Kammeradvokaten har Bygningsstyrelsen åbnet en syns- og skønssag via Voldgift-
nævnet.
Den endelige totaludgift afventer udfald af syn- og skønssagen. Det forventes fortsat, at den
samlede udgift ligger inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. Projektet er under regnskab s-
mæssig lukning.
Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg samt byggemodning af Campus Vest,
Aalborg Universitet
Kunden har ibrugtaget nybyggeriet i juni 2017, og 1-års gennemgang er gennemført. Der pågår
drøftelser med kunden om omfanget af relevante mangler. Der er uenigheder med kunden om
overdragelse og huslejebetaling. Budget for daglig drift samt lovpligtige eftersyn påføres by g-
gesagen særskilt i regning til kunden. Regnskabsmæssig lukning er igangsat.
Det forventes fortsat, at den samlede udgift ligger inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct.
Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen), Køben-
havns Universitet
Københavns Universitet tog første del af bygningen i brug i februar 2017 og er nu flyttet ind i
alle tårnetager. De sidste udenomsarealer er ligeledes færdiggjort. Det sidste 1-års eftersyn
blev afholdt medio september 2018, og mangeludbedringer fra afleveringsforretninger og tidli-
gere 1-års eftersyn er løbende blevet afviklet. Herudover udestår alene mindre arbejder, bl.a.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
By gninger
| 85.
afslutning af opfyldelse af energiklassificering, mindre justering ift. opfyldelse af krav til vent i-
lationsstøj og afslutning af indregulering af tekniske anlæg, samt en mindre opretning som
konsekvens af entreprenørens manglende overholdelse af brandkrav i et begrænset område af
et gangareal. Disse arbejder forventes færdiggjort primo 2019, hvorfor Bygningsstyrelsen har
igangsat den regnskabsmæssige lukning af projektet.
Der blev d. 30. november 2018 fremsendt fortrolig orientering til Finansudvalget om proje k-
tets forventede totaludgift.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
86.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
8.1.3.
Projekter ved Vejdirektoratet
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Formål
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks hovedmuseum for naturhistorie og er i dag
placeret på tre forskellige adresser. Formålet med projektet er at etablere et samlet museums-
byggeri, som vil indeholde både udstillings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Udstil-
lingsfaciliteterne placeres i et nybyggeri under terræn i Botanisk Have, mens de øvrige funkt i-
oner indrettes i de eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset. Den samlede størrelse af
Statens Naturhistoriske Museum bliver ca. 30.000 m
2
. Projektets komplekse arkitektur, place-
ringen i Botanisk Have samt antallet af interessenter gør det til et usædvanligt byggeprojekt
med væsentlige risici.
Status
Anlægsloven for projektet blev vedtaget i april 2017. Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på
vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyringen, og med akt 68, af 22. marts 2018 har
Vejdirektoratet overtaget ansvaret for projektets gennemførelse og budget. Ved overdragelsen
til Vejdirektoratet er der i projektet gennemført en due diligence analyse, hvor de påpegede
risici er adresseret i projektets ankerbudget.
Projektet skulle efter planen være påbegyndt i løbet af efteråret 2018. Det var dog nødvendigt
at optimere projektet for at finde en løsning, der er i overensstemmelse med den entreprise-
sum, der er budgetteret med. Trods flere runder med besparelser og optimeringer, er det end-
nu ikke lykkedes. Detailprojekteringen fortsætter i et tæt samarbejde med rådgiver og entre-
prenør, hvor bl.a. de af styregruppen godkendte besparelser og optimeringer i projektet skal
indarbejdes.
Samtidig leverer entreprenøren input, der kan have indflydelse på projektets geometri, herun-
der elevatorer og hovedføringsveje for installationer. På museet, i regi af Københavns Universi-
tet, pågår der desuden et udredningsarbejde omkring Oceansalens lys- og lydniveau i forhold
til udstillingskrav fra de valgte udstillingsarkitekter.
Forsinkelsen i forbindelse med undersøgelse af eventuel yderligere finansiering betyder, at
byggeriets udførelsestidsplan parallelforskydes, så byggeriet pt. forventes afsluttet medio
2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med anlægslov L 131 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.012,0 mio. kr.
(2016-priser). Ved seneste anlægsstatus var der konstateret behov for besparelser i størrelse s-
orden 50-80 mio. kr. Aktuelt afventes resultatet af styregruppens drøftelser vedrørende opti-
meringer og yderligere finansiering fra fonde og Københavns Universitet, hvorefter det beslut-
tes om projektets økonomiske ramme skal anmodes udvidet. Foreløbigt er det fo rventningen,
at overskridelsen af budgettet vil ligger over 10 pct. med henblik på at sikre, at budgettet har
de nødvendige reserver baseret på projektets risikoanalyse. Det forventes forelagt et aktstykke
for Finansudvalget i foråret 2019.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0087.png
By gninger
| 87.
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet
Formål
Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske og
naturfagsdidaktiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns
Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000 m
2
.
Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af lab o-
ratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den dav ærende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansieres ved donation fra
Industriens Fond.
Status
Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyrin-
gen, og med akt. 68 af 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget bygherrerollen og ansvaret
for projektets gennemførelse og budget.
De risici, der blev peget på i forbindelse med Ernst & Youngs granskning af projektets forløb og
økonomi i 2017, er adresseret i den gældende risikoanalyse foretaget af Vejdirektoratet. Risi-
koanalysen opdateres løbende.
Der er på baggrund af Københavns Universitets begæring herom nedsat en intern statslig
voldgift ved Østre Landsret, vedr. den indgåede dialogbaserede lejeaftale jf. SEA-ordningen.
Den interne statslige voldgift håndteres af Bygningsstyrelsen.
Afslutning af proces for valg af stinkskabe og koncept for disponering af laboratorierne blev
endelig fastlagt i samarbejde med Københavns Universitet på møde den 17. januar 2018. Pro-
jekteringen af de nødvendige omdisponeringer for stinkskabe er nu gennemført i en tæt dialog
med Københavns Universitet, og det reviderede projektmateriale er etableret og implement e-
res i henhold til den gældende tidsplan.
Afhjælpningen af VVS- og ventilationsentreprenøren Inabensas mangler presser både tidsplan
og økonomi. Der bliver fortsat konstateret nye mangler og fejl, og manglernes samlede omfang
er langt større end tidligere vurderet. Senest er der konstateret øgede omkostninger til o pgra-
dering af motorer i ventilationsaggregater, afhjælpning af mangelfulde svejsninger på varme -
og kølerør samt tilvejebringelse af svejsedokumentation. Herudover følger øgede omkostnin-
ger til advokatbistand, som følge af de udvidede forhold overfor Inabensa. Derudover har
kompleksiteten af genopbygningen af Inabensa-arbejderne været højere end først antaget,
hvilket har medført en forlængelse af tidsplanen.
Samlet set er tidsplanen forlænget med 6 måneder, således at den forventede færdiggørelse af
byggeriet nu er sommeren 2019.
Status for voldgiftssag mod Inabensa
Gensidige klagesager fra hhv. Inabensa og Bygningsstyrelsen er indsendt til Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed i december 2017. Voldgiftsnævnet har afgjort, at de to klage-
sager fra hhv. Inabensa og Bygningsstyrelsen sammenlægges til én sag med Inabensa som kla-
ger.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
88.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
På vegne af Bygningsstyrelsen, og som bygherre udarbejder Vejdirektoratet i samarbejde med
Kammeradvokaten et svarskrift.
I samarbejde med Kammeradvokaten er alle skønsregistreringer gennemført, dog pågår skøns-
registrering i forbindelse med nyt skønstema vedr. svejsninger på varme- og kølerør. Skøns-
rapport forventes modtaget herefter. Skønsrapporter for øvrige skønstemaer er fortsat i dialog
eller forventes modtaget. Indsamling af dokumentation og udarbejdelse af opgørelser, som
forberedelse af voldgiftssag, er for en stor del udført, men der pågår løbende opfølgning, da en
samlet opgørelse ikke kan færdiggøres, før afslutning af sagen. Der var fra Voldgiftsnævnet
udmeldt en forventning om, at skønsrapporter forelå i endelig form senest i juni 2018. Denne
forventning er udskudt til ultimo 2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet blev med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.707,7 mio. kr.
(2017-priser). Projektets økonomiske ramme blev udvidet med fortroligt akt. G af 14. dece m-
ber 2017 til 2.912,8 mio. kr. (2017-priser). Grundet de nye skønstemaer samt en række andre
forhold, der fordyrer projektet, forventes en overskridelse af projektets økonomiske ramme
med i størrelsesordenen 150-185 mio. kr., hvorved budgettet fortsat kan holdes inden for fore-
læggelsesgrænsen på 10 pct. Der er i ovenstående budget ikke indregnet erstatning i forbinde l-
se med verserende sag fra Inabensa.
Afslutningsvis bemærkes, at samtlige konsekvenser af omdisponering for stinkskabe og syns-
og skønssager endnu ikke er endeligt kendte, da både disse og de øvrige identificerede risici
først kan opgøres ved sagens afslutning. Det kan derfor ikke afvises, at der senere i processen
kan opstå yderligere meromkostninger.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet
Formål
Syddansk Universitet ønsker, at der opføres et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fa-
kultet (SUND). Nybyggeriet vil danne ramme for forskning, uddannelser og innovation inden
for det sundhedsvidenskabelige område på Syddansk Universitet i Odense. Byggeriet opføres i
direkte tilknytning til Nyt Odense Universitetshospital (OUH), hvilket vil styrke samarbejdet
og det tværfaglige miljø, der er mellem universitetet og OUH. Nybyggeriet skal i praksis huse
SUNDs forsknings- og uddannelsesaktiviteter, herunder laboratorier, kontorer og undervis-
ningslokaler, samt faciliteter til dyrestalde, anatomi og retsmedicinsk institut. I alt skal der
bygges ca. 50.600 m
2
.
Status
Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyrin-
gen, og med akt. 68 af 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget bygherrerollen og ansvaret
for projektets gennemførelse og budget. Ved overdragelsen til Vejdirektoratet er der i projektet
gennemført en due diligence analyse, hvor de påpegede risici er adresseret i projektets anke r-
budget.
Byggetilladelsen for projektet er udstedt den 29. oktober 2018. Det samlede projektmateriale
er udarbejdet af rådgiveren, og materialet er efterfølgende blevet gransket og færdiggjort.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
By gninger
| 89.
Sideløbende med færdiggørelsen af projektmaterialet, har Vejdirektoratet revideret udbuds-
strategien for at opnå en optimal entrepriseopdeling, som sikrer klare og enkle grænseflader og
samtidig tager hensyn til markedssituationen. Der er i den forbindelse gennemført en mar-
kedshøring for projektet for at opnå et kvalificeret input til beslutningsprocessen. Med ud-
gangspunkt i markedshøringen er det i samarbejde med Syddansk Universitet blevet besluttet
at udbyde projektet i 4 storentrepriser og 2 fagentrepriser. Prækvalifikationsbekendtgørelse n
for storentrepriserne og den ene fagentreprise er offentliggjort den 8. november 2018. Den
anden fagentreprise udbydes først senere.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 136 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme på 1.598,3 mio. kr.
(2018-priser). Den økonomiske ramme forventes overholdt.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet
Formål
Opførelsen af et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Aalborg Uni-
versitet vil give forbedrede rammer for forskning, uddannelse og innovation indenfor det
sundhedsvidenskabelige område. Nybyggeriet opføres i direkte tilknytning til Nyt Aalborg
Universitetshospital (NAU) på hospitalsområdet i Aalborg Øst. Det er hensigten, at en integra-
tion af de to institutioner skal muliggøre yderligere samarbejde, optimal udnyttelse af arealer
og fællesfunktioner, som f.eks. undervisningslokaler, laboratorier, auditorier mv. I alt skal der
opføres ca. 23.543 m
2
.
Status
Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyrin-
gen, og med akt 68 af 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget bygherrerollen og ansvaret
for projektets gennemførelse og budget. Ved overdragelsen til Vejdirektoratet er der i projektet
gennemført en due diligence analyse, hvor de påpegede risici er adresseret i projektets anker-
budget. Projektet har været underlagt ekstern kvalitetssikring, bestilt af departementet, hvilket
har medført, at der er tilføjet yderligere robusthed til projektets økonomi.
Projektets styregruppe har ultimo januar 2018 godkendt projektforslaget, det reviderede an-
kerbudget samt tidsplanen, og den videre projektering pågår. Forprojektet blev godkendt me-
dio juni 2018, og er nu afleveret til myndighedsbehandling. Processen med udarbejdelse af
hovedprojektet pågår planmæssigt, ligesom etablering af byggeledelse pågår.
I forbindelse med opførelsen af koblingszonen, som skal forbinde SUND med NAU, vil Region
Nordjylland varetage bygherrefunktionen. For øjeblikket afdækkes de sidste elementer relate-
ret til funktioner, der skal understøtte driften for henholdsvis NAU og SUND.
Der forventes opstart på byggepladsen primo 2020. Byggeriet forventes afleveret til Aalborg
Universitet i 2. kvartal 2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme på 693,9 mio. kr.
(2018-priser). Den økonomiske ramme forventes overholdt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0090.png
90.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
8.2.
Status på UNILAB-midlerne
Formål
I Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010 -2012 af 5. no-
vember 2009 blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer
opgradering af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne
forskningsstandarder.
Samtidigt blev det besluttet at iværksætte en grundlæggende modernisering af laboratorieloka-
lerne til i alt ca. 3,0 mia. kr., som finansieres inden for huslejeordningens rammer.
Den 28. januar 2010 indgik videnskabsministeren bindende aftaler med universiteterne om de
enkelte universiteters andel af den samlede laboratoriebevilling, jf. nedenstående tabel.
Tabel 8.3 | Fordeling m ellem erstatningslokaler og genopretninger, pr. sept. 2018 i m io. kr. (2012-priser)
Un i v ersi t et
Køben h avns Universitet
Mærsk By gningen (udvidelse af Panum)
Copen h agen Plant Science Cen ter
Ph arma Science Center
N i els Bohr Science Park
Roski l de Universitet
N y l aboratoriebygning
Sy dda nsk Universitet
SUN D N ybyggeri, etape I
SUN D N ybyggeri, etape II
Aa rh us Un iversitet
Påskehøjgård
N y byggeri til Health
N y byggeri Grønnegården
Ikke fordelt rådighedspulje
Aa l borg Un iversitet
Bi otek
By ggeri og Anlæg
N y byggeri Esbjerg
SUN D
In sti tut for Fy sik
Da n marks Tekniske Universitet
Sam lokaliseringsplan, etape I og II
Sam lokaliseringsplan, etape III
N y byggeri Risø
GEUS
By gningsstyrelsens rå dighedspulje
A dm inistration
5-års eftersyn
1)
Ku n st
Reserve inkl. PL-regulering
2)
I al t
La bora t oriebidrag i alt Erst a t ningslokaler
2.439,1
1 .443,0
672,0
138,0
122,7
510,3
1 1 6,7
116,7
237,9
100,4
137,5
1 94,6
13,4
103,7
18,1
59,4
238,3
70,0
29,9
73,1
29,5
35,8
506,0
279,4
80,3
146,3
Gen opret n i n g
996,1
1 45,1
622,9
28,4
385,0
1 .394,1
1 .1 99,5
468,5
230,2
659,5
1 53,5
45,3
287,4
45,6
100,0
47,6
94,2
6.062,0
2.736,5
45,3
3.038,1
A nm. Ved 2012-priser forstås, at der ved beregningsforudsætningerne er anvendt det for Finansloven for 2012 udmeldte
in deks. Dette er anvendt, da bevillingen blev tildelt fra 2010-2012 og ikke indekseres fremadrettet. 1) Dækker omkostninger
t il 5 års eftersyn på de byggerier, hvor laboratoriemidler indgår. 2) Et evt. overskud t ilføres By gningsstyrelsens reserve til
im ødegåelse af uforudseelige udgifter.
Status
Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 124 laboratoriegenopretningsprojekter på universite-
terne til en værdi af 2.469 mio. kr. (løbende priser), hvoraf 77 projekter er afsluttet, jf. neden-
stående tabel. Herudover er der afsat midler til endnu ikke-igangsatte genopretningsprojekter
på de enkelte universiteter, som skal igangsættes i de kommende år
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0091.png
By gninger
| 91.
Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet tilsagn til en
værdi af 2.651 mio. kr. til i alt 19 projekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 8.4 | Laboratoriemoderniseringer pr. sept 2018, løbende priser
An t a l
projekt er,
i ga n gsa t
Gen opretninger
Erstatningslokaler
I al t
124
19
142
Ti l sagn i Af sa t te midler, La bora t o-
An t a l regn -
a l t , mi o. (i kke igangsat) ri ebi dra g
ska bsmæssi gt
kr.
mi o. kr.
i a lt, mi o.kr.
a f sl u t t ede
projekt er
2.469,2
2.651,4
5.120,6
568,9
85,1
654,0
3.038,1
2.736,5
5.7 74,6
77
4
81
Den budgetmæssige situation
I henhold til Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010 -2012
af 5. november 2009 blev der bevilget en økonomisk ramme på 6 mia. kr. (løbende priser).
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0092.png
92.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
8.3.
OPP-projekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.
Tabel 8.5 | Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen
(mio. kr.)
Kunde/bruger
Banedanmark, Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen,
Vejdirektoratet samt
Energistyrelsen
Udlændingestyrelsen
Banedanmark
Domstolsstyrelsen
Aktstykke / hjemmel
Værdi af
OPP-aftale
1)
1.900,1
Ibrugtagningsår
Kontorbygning på Kalvebod Brygge
Kontorejendom til Udlændingestyrelsen i
Næstved
Kontorejendom til Banedanmark i Ringsted
Ny Østre Landsret
Akt. 34 af 18. dec. 2014
2018
Akt. 92 af 9. maj 2018
Akt. 109 af 31. maj 2018
-
335,0
400,4
-
2020
2020
2021
1 ) Udover udgifterne t il den private finansiering, projektering og opførelse om fatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter
t il udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.
Kalvebod Brygge blev overdraget til Bygningsstyrelsen som bestiller den 1. november 2018.
Institutionerne flytter ind i bygningen løbende fra medio november til primo februar.
Projekterne for kontorejendom til Udlændingestyrelsen i Næstved og kontorejendom til Ba-
nedanmark i Ringsted, som er en del af Bedre Balance I, er godkendt ved aktstykker i maj
2018. Projektet i Næstved er nu i udførelsesfasen.
Ny Østre Landsret blev udbudt i december 2017 med modtagelse af første tilbud i august 2018.
Bygningsstyrelsen har efterfølgende været igennem et forhandlingsforløb med de tre tilbudsgi-
vere, hvor aflevering af andet tilbud fandt sted medio november 2018. Tildeling af kontrakt til
OPP-leverandør skete medio december 2018 ca. en måned før forventningen i tidsplanen. Byg-
geriet ventes at gå i gang i foråret 2019, efter kontraktindgåelse er godkendt ved aktstykke i
Folketingets Finansudvalg.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0093.png
By gninger
| 93.
8.4.
Christiania
Finansudvalget tiltrådte i akt. 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet af juni 2011.
Aftalen skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til
en fond, Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har købt området beliggende
uden for det fredede voldanlæg og lejer bygninger og arealer på voldanlægget af staten.
Den kontante købssum udgør i alt 85,4 mio. kr. Fonden Fristaden Christiania betalte 51,8 mio.
kr. ved overdragelsen af bygninger og arealer på området. De resterende 33,6 mio. kr. forfalder
i tre rater i 2014-2018, jf. tabel 6.5 nedenfor.
For at muliggøre fondens finansiering af købet af bygninger og arealer på Christianiaområdet,
kan staten i henhold til akt. 89 af 25. juni 2012 yde 100 pct. garanti på Fondens bank- eller
realkreditbelåning. Fonden kan således låne 85,4 mio. kr. svarende til den samlede købesum
med 100 pct. statsgaranti.
Det er en del af aftalen, at fonden er ansvarlig for genopretning og vedligeholdelse af voldan-
lægget og de statsbygninger, der fortsat er i statens eje. Fondens udgifter til de med staten af-
talte genopretningsprojekter kan modregnes i købsraterne enten som fradrag i endnu ikke
betalte købsrater eller som refusion i betalte købsrater.
På projekter igangsat inden medio 2017 blev Fondens udgifter til genopretning opgjort efter
projekternes afslutning. I august 2017 indgik Fonden og Bygningsstyrelsen aftale om, at der
fremadrettet indgås fastprisaftaler inden igangsættelse af projekter, som kan modregnes i k ø-
besummen. Formålet med fastprisaftalen er at sikre, at staten ikke betaler mere end markeds-
priser, når Fonden genopretter statens bygninger.
Tabel 8.6 | Oversigt ov er fondens købsrater
Købssu m, mi o. kr.
Bru tto (før modregning af genopretning)
N etto (efter m odregning af genopretning)
201 2
51,8
51,8
201 4
5,6
1,7
201 6*
16,8
7,7 *
201 8**
11,2
-
I al t
85,4
-
*Fr ist for modregning er 30.6.2019 og kan blive yderligere reduceret frem til fristen.
** Frist for modregning er 30.6.2021.
Fonden har siden 2012 gennemført en række mindre projekter samt to større tagrenoveringer
på de fredede statsbygninger Aircondition og Autogena, jf. nedenstående tabel.
Tabel 8.7 | Gennemførte genopretningsprojekter
Gen n emført projekter
A i rcon dition
N em ol and
Gen opretning af vol den (diverse mindre projekter)
Gen opretning af vol den (Nordområdet)
Bel ægn ing af Syddyssevejen
A u togena
Terræn regulering ved Autogena
Sten huset
Foru n dersøgelser, Okkulte Skole
Modregn i n g i købe-
su m i kr.
5.923.508
507.166
444.779
368.750
557.513
3.556.322
637.230
981.088
81.857
Bygningsstyrelsen er jf. tabel 8.8 i øjeblikket i dialog med fonden om otte projekter, som fo r-
ventes afsluttet i perioden 2019-2021.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0094.png
94.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 8.8 | Igangværende og planlagte projekter
Iga n gværende og planlagte projekter
A u togena (terrændæk)
Hu n dehuset
Gen opretning af vol den på Ulriks Bastion
Opren sning af ferskvandsmagasin, Bjørnekloen
Faki rskolen
Kosm i ske Blomst
Forv en t et modreg-
n i n g i købesu m , å r
2018
2019
2019
2020
2020
2021
Forv en t et modreg-
n i ng i købesu m, kr.
585.000
4.092.205
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0095.png
Let baner
| 95.
9.
Letbaner
Dette kapitel beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter på
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.
Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letbaner i
Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 9.1.
For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne, mens
driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter. Der er o p-
rettet særskilte letbaneselskaber, som står for at projektere, anlægge og drive de enkelte letba-
ner. Statens bidrag gives i form af tilskud til selskaberne.
Tabel 9 .1 | Økonomioversigt ov er letbaneprojekter
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Lov nr. 432 af 16. maj
Aarhus Letbane (inkl. elektri-
2012
ficering af Grenaa-banen)
Aftale af 12. juni 2014
Odense Letbane
Letbane i Ring 3
Aftale om Finansloven for
2014
Lov nr. 165 af 26. februar
2014
Total-
udgift
1)
Overholdelse Totalforbrug
af totaludgift pr. 30.09.2018
Statsligt
bidrag
2)
Statslig
udbetaling
30.09.18
1.028,3
3)
Åbningsår/
afslutning
2.113,4
Nej
1.826,2
1.077,5
2019
2.636,9
5.726,0
Ja
Ja
1.288,5
747,0
1.189,7
1.976,4
229,8
539,2
2020
2025
1 ) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs.
ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler t il elektrificering af Grenaabanen, men
ikke Banedanmarks udgifter t il hastighedsopgradering mellem Ry omgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er
t otaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU -linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.
2 ) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud, centrale reserver afsat af staten samt visse bidrag til foregående undersø-
g elser. Der er afsat 284,0 mio. kr. i central reserve t il Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. t il Odense Letbane og 127,5 mio. kr. t il
A a lborg Letbane. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag t il DTU-linjeføringen på 50 mio. kr.
(2 014-priser), som blev afsat med Aftale af 12. juni 2014.
3 ) "Statslig udbetaling" sv arer til statsregnskabstal og kan afvige fra den faktiske udbetaling. Det skyldes, at de faktiske
u dbetalinger først foretages, når revisorgodkendt regnskab foreligger.
Aarhus Letbane
Formål
Projektet Aarhus Letbane består af 12 km dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus samt
elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift.
Tabel 9 .2 | Centrale aftaler mv. for Aarhus Letbane
Da t o f or i n dgå el -
se/v edt a gel se
29. jan . 2009
26. n ov . 2010
31. okt. 2011
16. m aj 2012
Lov /a f t a l e og i n dh ol d
A ftale om en grøn transportpol itik
A ftale om bedre mobilitet
Pri ncipaftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab i
forbi ndelse med anlæg af en letbane i A arhus
Pa rt er
Forl i gskredsen bag Grøn transportpolitik
Forl i gskredsen bag Grøn transportpolitik
Staten, Aarhus Kom mune og Region Mi dtjyl-
l an d
Lov om A arhus Letbane.
Fol keti nget
A n lægsselskabet Aarhus Letbane stiftes med lov en, og der
afsættes 1.178 mio. kr. (2009-priser) fra statslig, region al
og kom m unal side til anlægget af Aarhus Letbane.
A ftale om Metro, letbane, nærbane og cykler.
Der afsættes 330 m io. kr. (2014-priser) til fordyrelsen af
an l ægsprojektet, h voraf de 103 mio. kr. v ar en udmønt-
n i n g af den tidligere afsatte reserve. Yderligere afsættes
Forl i gskredsen bag Bedre og billigere kollektiv
trafik
12. ju n i 2014
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0096.png
96.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
105,2 m io. kr. (2014-priser) i tilskud til elektrificeringen
af Gren aabanen, samt 54 mio. kr. til en hastighedsopgra-
deri n g af Grenaabanen mellem Ryomgård og Grenaa.
22. ju l i 2014
In teressentaftale i forbindelse med fordyrelse af projek- Staten, Aarhus Kom mune og Region Mi dtjyl-
tet. I foråret 2014 blev det kon stateret, at anlægsprojektet l an d
bl ev fordyret m ed ca. 700 m io. kr.
Lov om æn dring af Lov om Aarhus Letbane.
Med l ov æn dringen træder staten pr. 1. april 2015 ud af
A arhus Letbane I/S og ov erdrager derved ejerskabet og
det fremadrettede økon omiske ansvar til Aarhus Kom -
m u ne og Region Midtjylland.
Fol keti nget
5. feb. 2015
22. m aj 2015
A ftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik Forl i gskredsen bag Bedre og billigere kollektiv
i y derområder. Der reserveres 5 mio. kr. (2015-priser) til trafik
et tri nbræt.
Status
Arbejdet med at etablere kørestrøm og signalanlæg på strækningen til Grenaa er stort set af-
sluttet. I november 2018 består de resterende udeståender således hovedsageligt af testkørsler,
godkendelse af strækning og køretøjer for Grenaabanen. Banedanmark afsluttede arbejdet
med forbedring af selve skinneanlægget på strækningen planmæssigt i september 2017. Here f-
ter udestår arbejdet med at nedlægge usikrede overkørsler, så man kan hæve hastigheden til
fra 80 til 100 km/t. Denne del af Banedanmarks arbejde ventes afsluttet medio 2019. Endvide-
re udestår Aarhus Letbanes etablering af et overhalingsspor på Trustrup station, der ligeledes
er en forudsætning for, at hastigheden på banen kan opgraderes til 100 km/t.
Åbning af den indre strækning og Odderbanen
Aarhus Letbane kunne den 21. december 2017 åbne for passagerdrift på den indre strækning
fra Aarhus H til Skejby via havnefronten.
Den 25. august 2018 åbnede strækningerne Aarhus H - Odder samt Aarhus Universitetshospi-
tal Skejby
–
Lisbjergskolen for passagerdrift. De resterende strækninger Aarhus
–
Grenaa og
Lisbjerg
–
Lystrup forventes at åbne i foråret 2019. Når det sker, vil Aarhus Letbane bestå af en
sammenhængende letbanestrækning på 110 km.
Den budgetmæssige situation
Der er afsat i alt 1.077,5 mio. kr. (2017-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S inkl.
bidrag til elektrificering af Grenaabanen og trinbræt i Thorsager. Selskabet har oplyst, at an-
lægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at overstige det nuværende budget, men
at overforbruget finansieres via driftsanlægsreserven, som finansieres af interessenterne.
Odense Letbane
Formål
Odense Letbane vil bestå af en 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via Odense
centrum til Hjallese station i syd. Linjen vil have 26 stationer. Letbanen vil betjene bl.a. Oden-
se Banegårdcenter, Rosengårdscenteret, Syddansk Universitet, Nyt Odense Universitetshospi-
tal og Hjallese station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med Odense Kommunes omfat-
tende planer om byomdannelse i Odense centrum.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0097.png
Let baner
| 97.
Odense Kommune har foretaget tilkøb til Odense Letbane som en del af anlægsfasen, herunder
opgradering af sportyper, etablering af to stitunneller samt tilkøb af 2 ekstra togsæt. Kommu-
nen står selv for finansieringen heraf.
Tabel 9 .3 | Centrale aftaler mv. for Odense Letbane
Da t o f or i n dgå el -
se/v edt a gel se
29. n ov . 2013
23. ju n i 2014
5. feb. 2015
Lov /a f t a l e
A ftale om finanslov en for 2014
Pri ncipaftale for Odense Letbane
Lov om Oden se Letbane
Pa rt er
Forl i gskredsen bag Aftale om finansloven for
2014
Oden se Kom mune, Region Syddanmark og
staten
Fol keti nget
Status
Der blev med Aftale om finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014 -priser) til et statsligt til-
skud til etableringen af Odense Letbane. De samlede anlægsomkostninger udgør i alt ca. 2,4
mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede anlæg og investeringer, som Odense Kommune selv
finansierer.
Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel til
oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har oprettet et
kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering, udbud, anlæg og
drift af Odense Letbane.
Etablering af selve infrastrukturen med anlæggelse af skinner, opførelse af stationer mv. er
begyndt ved indgangen til 4. kvartal 2018. Det seneste og sidste væsentlige udbud i projektet,
drifts- og vedligeholdskontrakten, er afsluttet i november/december 2018. Kontrakten er gået
til Keolis Danmark A/S.
Selve anlæggelsen forventes på nuværende tidspunkt afsluttet i foråret 2020, hvorefter testfa-
sen gennemføres frem mod forventet idriftsættelse af letbanen i slutningen af 2020.
Det forventes fortsat, at projektet vil kunne gennemføres inden for den samlede afsatte øko-
nomiske ramme på 2,4 mia. kr.
Der er dog vurderet en potentiel forsinkelse på Odense Kommunes byudviklingsprojekt i Tho-
mas B. Thriges Gade. Hvorvidt dette vil få økonomiske eller tidsmæssige konsekvenser for
letbaneprojektet er ved at blive nærmere afdækket.
Den budgetmæssige situation
Det er afsat i alt 1.189,7 mio. kr. (2018-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl. 30 pct.
korrektionstillæg (reserver) samt foregående bidrag til projektets forberedende analyser. Der
er i forbindelse med kontraktindgåelse i 2017 på transportsystemet disponeret over hele den
statslige projektreserve og en delmængde på 119,3 mio. kr. af den statslige centrale anlægsre-
serve.
Letbane i Ring 3
Formål
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0098.png
98.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Letbanen på Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende Ring
3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollekti-
ve trafiks fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en bed-
re sammenhæng i det samlede kollektive trafiksystem. Linjen vil have 29 statio-
ner og vil køre med afgange hvert 5. minut i dagtimerne mandag
–
lørdag og med
10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Letbanen forventes at få op til 13-14
mio. passagerer årligt.
Tabel 9 .4 | Centrale aftaler mv. for Letbane på Ring 3
Da t o f or i ndgåel-
se/v edtagelse
29. jan .2009
21. m arts 2013
20. ju n i 2013
26. feb. 2014
12. ju ni 2014
24. ju n i 2014
12. m aj 2016
31. m aj 2016
22. februar 2018
Lov /a f t a l e
A ftale om en grøn transportpolitik
A ftale om en ny Storstrømsbro, Hol stebromotorvejen mv.
Pri ncipaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3
Lov om l etbane på Ring 3
A ftale om metro, letbane, n ærbane og cykler
Trafikaftale 2014
–
udmøn tning af disponible midler i
In frastrukturfon den
Pa rt er
Forl i gskredsen bag Grøn transportpol itik
Forl i gskredsen bag Grøn transportpol itik
Staten, Region Hov edstaden samt de
11 kom muner i Ringby-samarbejdet
Fol keti nget
Forl i gskredsen bag Bedre og billige-
re kol l ektiv trafik
Forl i gskredsen bag Grøn transportpol itik
A ftale om tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojek- Forl i gskredsen bag Grøn transportpol itik
tet på R ing 3
Lov om æn dring a f lov om letbane på Ring 3
A ftale om godkendelse af bestyrelsens indstilling til god-
ken delse af det økonomiske grundlag for anlæg af letba-
n en u nder forudsætning af interessenternes accept af
statens udtræden af Hov edstadens Letbane
Lov om Transport-, Bygnings- og Boligministeriets udtræ-
del se af Hovedstadens Letbane I/S.
Fol keti nget
Forl i gskredsen bag Grøn transportpol itik
13. decem ber 2018
Fol keti nget (Forligskredsen bag Grøn
transportpolitik)
Status
Staten udtræder af Hovedstadens Letbane I/S og konverterer sit indskud til et tilskud. Lov
om statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S er vedtaget af Folketinget i december
2018, og træder i kraft 1. januar 2019.
Hovedstadens Letbane har den 1. juni 2018 orienteret ejerne om, at det er selskabets forvent-
ning, at letbanen vil åbne i 2025.
Den budgetmæssige situation
Anlægsbudgettet var ved vedtagelsen af anlægsloven på 3.418 mio. kr. (basisoverslag) og
4.444 inkl. korrektionsreserver (2013-priser).
Ved ejergodkendelsen af kontraktindgåelsen i marts 2018 blev den godkendte totaludgift i
2013-priser forhøjet til 4.095 mio. kr. (basisoverslag) og 5.098 inkl. korrektionsreserver,
svarende til henholdsvis 4.454 mio.kr. og 5.558 mio.kr. i 2018-priser. Denne forhøjelse
var et resultat af udbuddet og en længere anlægsperiode end oprindeligt forudsat.
Efterfølgende har bestyrelsen i Hovedstadens Letbane forhøjet den godkendte totaludgift
til i alt 5.726 mio. kr. (pl18) svarende til 5.221 mio. kr. inkl. korrektionsreserver i 2013
priser.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0099.png
Let baner
| 99.
Denne ændring i basisoverslaget er som ændringen af overslaget ved kontraktindgåelse
finansieret af en gennem renteafdækning opnået rentebesparelse på ca. 1 mia. kr. og ved
anvendelse af 25 mio. kr. fra korrektionsreserven (K2-A).
Statens bidrag er, som ved vedtagelsen af anlægsloven, fortsat 1.777 mio. kr. inkl. 30 pct.
korrektionstillæg i 2013-priser. Dertil kommer 51,7 mio. kr. (pl 16) vedrørende linjeførin-
gen ved DTU.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til analyser af letbaneprojekter, jf. tabel 9.5
nedenfor.
Tabel 9 .4 | Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Analyse af et sammenhængende letbane-
BRT-net i Storkøbenhavn
Statsligt tilskud til undersøgelser af etape 2 af
Aarhus Letbane og af terminal ved Brabrand
Hjemmel/Aftale
Aftale af 12. juni 2014
Afsat
bevilling
17,7
Overholdelse
af bevilling
Ja
Forbrug pr.
30.09.18
0,8
Bevillingsansvarlig
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Akt 139 af 6. sep. 2017
40,0
Ja
1,4
N ote: For b rug er udb etalt statsligt tilskud pr. det angivne tidspunkt.
Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn
Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at afsætte
et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammenhængende let-
bane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet at nedskalere analysen til at
omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til udbygning af et letbanenet i Ho-
vedstadsområdet, 2) Før-/efteranalyse af Letbanen i Ring 3 og 3) Analyse af fjernbustermina-
ler i København. Screeningen og analysen af fjernbusterminalen er udarbejdet. Før-/efter ana-
lysen er igangsat og 1. fase forventes afsluttet i foråret 2019.
Tilskud til undersøgelser af en etape 2 af Aarhus Letbane og af en ny terminal i Brabrand
Der er jf. akt 139 af 6. september 2017 afsat et tilskud på i alt 40,0 mio. kr. til for undersøgelse
og VVM af en etape 2 af Aarhus Letbane og i den forbindelse en undersøgelse af mulighederne
for at anlægge en ny terminal i Brabrand.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
100.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
10.
Femern Bælt
10.1.
Kyst til kyst-forbindelsen
Formål
Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt og har
med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste forbindelse
over Femern Bælt.
Overordnet status
Arbejdet med Femern Bælt-projektet blev med anlægslovens vedtagelse i Danmark i 2015
struktureret omkring to kerneaktiviteter: De store anlægskontrakter og arbejdet med den tyske
myndighedsgodkendelse. Den tyske myndighedsgodkendelsesproces er selskabets hovedfokus
i perioden frem mod selve anlægsfasen. Derudover arbejdes der med håndtering og styring af
de indgåede kontrakter, forberedelse og planlægning af anlægsfasen, overvågning og styring af
projektøkonomien samt en række understøttende udv iklingsprocesser og funktioner relateret
til den daglige drift af organisationen.
Status for tysk myndighedsgodkendelse
Siden indleveringen af ansøgningen om tysk myndighedsgodkendelse i oktober 2013 har de
tyske myndigheder gennemført to fulde og ganske omfattende offentlige høringsrunder samt
to skriftlige minihøringer under ledelse af hørings- og godkendelsesmyndigheden i Slesvig-
Holsten, Amt für Planfeststellung Verkehr Schleswig-Holstein (APV-SH).
APV-SH har ansvaret for at færdiggøre arbejdet med selve godkendelsesbeslutningen, hvor
den endelige interesseafvejning og stillingtagen til alle spørgsmål frembragt i forbindelse med
høringsprocessen foretages.
Det er forventningen, at den tyske myndighedsgodkendelse foreligger klar til underskrift den
28. december 2018.
Myndighedsgodkendelsen fastlægger de konkrete krav og vilkår til anlægsarbejdets udførelse
på tysk territorium. Så snart godkendelsen foreligger, vil Femern A/S i samarbejde med sel-
skabets tyske eksperter foretage en grundig analyse af godkendelsens nærmere indhold. Sel-
skabet har afsat reserver i anlægsbudgettet til at imødegå krav og vilkår, som rækker ud over
indholdet i myndighedsansøgningen og de store anlægskontrakter.
Efter udstedelse af myndighedsgodkendelsen vil det være muligt at indgive klager over god-
kendelsen til Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Det er sædvanligt i Tyskland, at my n-
dighedsgodkendelser af store infrastrukturprojekter påklages til Forbundsforvaltningsdomst o-
len.
Varigheden af domstolsprocessen er i sagens natur forbundet med usikkerhed og afhænger af
de indkomne klagers omfang og kompleksitet samt domstolens tilrettelæggelse af arbejdet.
Den er dog skønnet at have en varighed på ca. to år.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Fem ern Bælt
| 101.
Femern A/S vil i samarbejde med selskabets tyske advokater og øvrige eksperter foretage en
grundig analyse af klagernes omfang og kompleksitet med henblik på at vurdere de mulige
konsekvenser i forhold til projektets økonomi og tidsplan. Femern A/S vil på baggrund af ana-
lyserne heraf i foråret 2019 udarbejde en samlet redegørelse for Femern Bælt-projektets status
og scenarier for det videre forløb for projektet.
Med en tysk myndighedsgodkendelse ultimo december 2018 er den samlede tidsplan for pr o-
jektet udfordret. Det forøger risikoen for, at åbningsåret for forbindelsen forskydes fra 2028 til
2029.
Femern A/S vil i forbindelse med myndighedsgodkendelsesprocessen søge godkendelsesmy n-
digheden i Slesvig-Holsten
om en såkaldt ”strakstilladelse”. En strakstilladelse vil indebære, at
anlægsarbejder på tysk territorium principielt kan iværksættes, når myndighedsgodkendelsen
er udstedt eller umiddelbart derefter, også selvom der indgives klager mod selve myndigheds-
godkendelsen til Forbundsforvaltningsdomstolen. Femern A/S er i dialog med de tyske my n-
digheder i Slesvig-Holsten om, hvilke aktiviteter der med fordel vil kunne søges om strakstilla-
delse til at igangsætte på tysk side, før domstolsprocessen som helhed er tilendebragt.
Håndtering af de store anlægskontrakter
På baggrund af udviklingen i den tyske godkendelsesproces har Femern A/S i 2018 forhandlet
med de to hovedentreprenørkonsortier Femern Link Contractors (FLC) og Fehmarn Belt Cont-
ractors (FBC) om vilkårene for en forlængelse af de betingede kontrakter på anlægsbyggeriet af
Femern Bælt-tunnelen.
Den 26. april 2018 indgik Femern A/S en tillægsaftale til anlægskontrakterne med tunnele n-
treprenørkonsortiet FLC, som står for tre af de fire hovedkontrakter. FLC står for blandt andet
byggeriet af tunnelelementfabrikken, selve tunnelen samt portaler og ramper.
Den 15. oktober 2018 indgik Femern A/S en tillægsaftale til anlægskontrakterne med entr e-
prenørkonsortiet FBC, som står for kontrakten på udgravning af tunnelrenden i Femern Bælt
og landopfyldning.
Med tillægsaftalerne skabes sikkerhed for de økonomiske vilkår for en forlængelse af de betin-
gede kontrakter med ét ekstra år, dvs. inklusive hele 2020 med forudsat anlægsstart primo
2021. Kontrakternes eksisterende mekanismer for yderligere forlængelse og ophævelse opret-
holdes. Samtidig sikrer aftalerne, at de anlægsforberedende aktiviteter, der blev besluttet
igangsat med den politiske aftale af 2. marts 2018, gennemføres som forudsat.
Omkostningerne til tillægsaftalerne er fuldt finansieret inden for projektets anlægsreserve,
dvs. inden for anlægsbudgettet på 52,6 mia. kr. (2015-priser).
Med indgåelsen af tillægsaftalerne har Femern A/S håndteret en væsentlig risiko i selskabets
samlede risikobillede. Den fremadrettede håndtering af entreprenørerne vil bero på projektets
videre forløb i 2019-20.
Forberedelse af anlægsfasen
Parallelt med den tyske myndighedsgodkendelsesproces arbejder Femern A/S med forberede l-
se af anlægsfasen. Arbejdet forløber planmæssigt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
102.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Den 2. marts 2018 tiltrådte en enig forligskreds bag Femern Bælt-forbindelsen bestående af
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en anbefaling fra Femern A/S
om at foretage en fremrykning af konkrete anlægsforberedende aktiv iteter i relation til den
faste forbindelse over Femern Bælt.
Femern A/S har på baggrund af den politiske aftale igangsat følgende anlægsforberedende
aktiviteter:
Gennemførelse af et anlægsforberedende overvågningsprogram
Udarbejdelse af mere detaljerede metodebeskrivelser af anlægsarbejderne
Fortsættelse af de arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn
Byggemodning af produktionsområdet ved Rødbyhavn og etablering af veje, stier og
kontorfaciliteter i Rødbyhavn
Aktiviteterne finansieres inden for det samlede anlægsbudget, og der vil ikke være nogen effekt
på tilbagebetalingstiden for projektet.
EU-Rettens domme om statsstøttegodkendelsen af Femern Bælt-finansieringen
Den 13. december 2018 afsagde EU-retten domme i to sager, som Scandlines og Stena Line
havde anlagt mod Kommissionen med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse
vedrørende statsstøtte til Femern Bælt-forbindelsen.
Retten opretholder Kommissionens statsstøttegodkendelse, for så vidt angår finansieringen af
A/S Femern Landanlæg, mens Retten annullerer Kommissionens statsstøttegodkendelse til
kyst til kyst-projektet.
Retten fastslår i dommene, at Kommissionen begik en processuel fejl ved ikke at have indledt
en såkaldt ”formel undersøgelsesprocedure” v
edrørende to specifikke forhold i godkendelsen.
Femern A/S analyserer nu i samarbejde med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og
Kammeradvokaten dommenes nærmere konsekvenser. Femern A/S forventer, at Kommissio-
nen på baggrund af dommene vil udarbejde en ny og juridisk robust statsstøttegodkendelse af
statsgarantimodellen. Processen hermed forventes at have en varighed på omkring et år.
Femern A/S har forberedt sig grundigt på mulige udfald af dommene. Selskabet har hjemtaget
forhåndslån med henblik på at sikre den nødvendige likviditet til projektet i en periode uden
statsgaranti.
Kommissionen har ved brev af 12. december 2018 bekræftet, at dommene ikke har betydning
for den finansielle støtte, som EU har bevilliget til projektet (CEF-støtte).
Den budgetmæssige situation
Folketinget vedtog den 28. april 2015 anlægsloven for Femern Bælt-projektet. Den samlede
økonomiske ramme for kyst til kyst-projektet er 55,1 mia. kr. i 2015-prisniveau.
Femern A/S opstillede på baggrund af de endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire
store tunnelkontrakter et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved åbning medio
2028 er på 52,6 mia. kr., hvilket er 2,5 mia. kr. lavere end rammen i anlægsloven. Samtidig
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Fem ern Bælt
| 103.
blev anlægsbudgettets reserver i overensstemmelse
med anbefalingerne fra EY’s eksterne kv
a-
litetssikring fastsat til 7,3 mia. kr.
Tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-projektet er samlet set fortsat beregnet til 36 år.
EU-støtte
Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-forbindelsen
og de danske landanlæg vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af anlægsomkostningerne i
hele anlægsperioden, dvs. i alt ca. 5,8 mia. kr. (2015-priser). Projektet har på nuværende tids-
punkt fået tilsagn om 5,3 mia. kr. Heraf har kyst til kyst-projektet modtaget tilsagn om 4,4
mia. kr.
Der er enighed mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, EuropaKommissionen, In-
novation & Networks Executive Agency (INEA), koordinatoren for ScanMed-korridoren Pat
Cox og Femern A/S om, at det fælles mål er at sikre, at Femern Bælt-projektet får mulighed for
at udnytte det foreliggende støttetilsagn fra EU til kyst til kyst-forbindelsen på 4,4 mia. kr.
fuldt ud. Under støtteaftalen dækkes anlægsomkostninger og omkostninger knyttet til pla n-
lægning af anlægsfasen.
Den seneste tyske forsinkelse fra marts 2018 sætter afløbsprofilen under yderligere pres. Ud-
nyttelse af de foreliggende støttetilsagn på 4,4 mia. kr. forudsætter således, at støtteperioden
forlænges med to år, dvs. til og med 2022. Dette er meddelt i den årlige statusrapport til
Kommissionen, hvor det er lagt til grund, at en fuldt gyldig tysk myndighedsgodkendelse o p-
nås i 2020, og at der i perioden inden da gennemføres de anlægsforberedende aktiviteter, der
er omfattet af den politiske aftale af 2. marts 2018 samt yderligere specifikke mulige anlægsak-
tiviteter i 2019 og 2020.
Støtteaftalen blev i 2017 forlænget med et år, så den nu omfatter 2020. Yderligere forlængelse
af støtteperioden forudsætter, at der opnås enighed med Kommissionen herom, under hensy n-
tagen til eksisterende praksis og procedurer.
Kommissionen har tilkendegivet, at Femern Bælt-projektet er en stærk kandidat til at modtage
yderligere EU-støtte.
Der henvises også til kapitel 4 om EU-støtte.
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen
Formål
Transportministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de danske jernbane-
landanlæg (Ringsted-Femern Banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering
af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. De danske jernb a-
nelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbindelse med åbningen af de n faste
forbindelse under Femern Bælt. Efterfølgende har Folketinget vedtaget lov om anlæg og drift
af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark , jf. lov nr. 575 af
4. maj 2015. A/S Femern Landanlæg finansierer og ejer de nye anlæg, mens transport- og byg-
ningsministeren med bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 har
delegeret varetagelse af anlægsopgaverne til Banedanmark. Samarbejdet mellem Banedan-
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
104.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
mark og A/S Femern Landanlæg reguleres via samarbejdsaftale mellem parterne, underskre-
vet den 9. maj 2016.
De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af bane-
strækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem Vording-
borg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbeltspor. I den for-
bindelse bliver der etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masnedsund samt en
ny sejlrende i Masnedø Østflak, som er afsluttet.
Med aftalen af 4. marts 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konserv a-
tive Folkeparti om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen blev det besluttet, at banen
mellem Ringsted og Nykøbing Falster udbygges til dobbeltspor, opgraderes til 200 km/t og
udstyres med ERTMS level 2 baseline 3 med færdiggørelse i 2021 (tidsplanen for udrulning af
ERTMS er imidlertid pt. under afklaring). Den samme strækning elektrificeres senest i 2024.
Strækningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn (grænsefladen til kyst til kyst-
forbindelsen syd for Holeby) udbygges, så anlægget står færdigt inden åbningen af kyst til kyst-
forbindelsen. Det eksisterende spor levetidsforlænges, så det kan anvendes frem til, at anlægs-
arbejdet på strækningen påbegyndes. A/S Femern Landanlæg afventer ligeledes den tyske
godkendelse i forhold til Femern Bælt-tunnelen. Når denne godkendelse kommer, planlægger
A/S Femern Landanlæg og Ringsted-Femern Banen at indsende en ansøgning til Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet om godkendelse af at påbegynde arbejdet med etape 2, der o m-
fatter strækningen Nykøbing Falster til Holeby.
Med Signalprogrammets ændrede udrulningsstrategi fremrykkes færdiggørelse af elektrific e-
ring Ringsted-Næstved til ultimo 2021. Ligeledes fremrykkes elektrificering Næstved-
Nykøbing Falster fra ultimo 2024 til ultimo 2023. Dette forudsætter, at jernbaneforbindelsen
på den nye Storstrømsbro er etableret i 2023.
Status
På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 og ovenstående har Banedanmark etableret en bygher-
reorganisation til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efterfølgende fys i-
ske gennemførelse af projektet.
Banedanmark har stort set afsluttet de aktiviteter, som er fremrykket ved akt. 97 af 20. marts
2013. Det drejer sig om 18 vejbroer på Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger,
støjisolering af eksisterende bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Stati-
on:
Alle 18 vejbærende broer på Lolland og Falster er åbnet for trafik. Mangeludbedring samt
endelig økonomisk afklaring pågår.
I alt 44 ejendomme er nedrevet ved udgangen af 1. halvår 2018. I 2. halvår 2018 bliver der
nedrevet yderligere 8 bygninger. I årene fremover kan der ligeledes forventes behov for
nedrivning af et mindre antal bygninger. Nedrivning af bygninger udføres enten ved udvi-
delse af jernbanearealet, eller hvis der overtages bygninger i så dårlig tilstand, at de ikke
kan udlejes.
De første 415 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget tilbud om at få
støjisoleret deres huse. 373 af disse har accepteret tilbuddet, mens de resterende 4 2 har af-
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Fem ern Bælt
| 105.
slået eller ikke svaret. Pr. 30. september 2018 var 344 af de 373 accepterede sager afsluttet.
De resterende opgaver er udskudt indtil projektet for facadeisolering af bygninger på Sjæl-
land bliver igangsat i 2019/2020, så gennemførelsen af facadeisoleringsprojektet kan ske
parallelt med ombygning og hastighedsopgradering af jernbanen på Sjælland. Det må for-
ventes, at en del af de grundejere på Lolland og Falster, der tidligere har undladt at svare på
Banedanmarks henvendelse, vil henvende sig igen, da besigtigelsen og ekspropriationerne i
området nu er gennemført.
Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i december
2014.
På baggrund af den politiske aftale af 4. marts 2016 har Banedanmark tildelt, indgået og an-
nulleret kontrakter i overensstemmelse med aftalens indhold:
Sejlrende sydøst for Masnedø:
Banedanmark indgik aftale med entreprenør den 12. januar
2016 efter høring af forligskredsen. Arbejdet med sejlrenden og den efterfølgende fastlå s-
ning af broklappen på Masnedsundbroen blev afsluttet i juli 2016, og sejlrenden er overdr a-
get til Vordingborg Havn.
Bropakke 2-4, som omfatter 52 broer på hele strækningen: Banedanmark har den 22. marts
2016 underskrevet kontrakt med entreprenør, og siden er detailprojektering påbegyndt.
Anlægsarbejdet er igangsat på de første broer i marts 2017 og forventes afsluttet i 2020. Pr.
30. september 2018 er 23 broer ibrugtaget, heraf er 18 afleveret fra entreprenøren. På 5
broer pågår mangelafhjælpning inden aflevering. 12 broer er under udførelse (4 af disse er
under opstart), og 17 broer er under projektering.
Anlægspakke 1-3,
som omfatter alle jord- og afvandingsarbejder på henholdsvis Sjælland,
Falster og Lolland: Anlægspakke 3 (Lolland) er annulleret og vil blive genudbudt, når an-
lægsarbejdet kan igangsættes med henblik på færdiggørelse inden åbningen af sænketunne-
len under Femern Bælt. Kontrakten for
Anlægspakke 1 og 2
blev underskrevet den 29. juni
2016, og anlægsarbejdet er igangsat i februar 2017. I Anlægspakke 1 på Sjælland er jordar-
bejder på den store kurveforlægning nord for Glumsø afsluttet, og jordarbejderne i kurv e-
forlægningen i Ring er påbegyndt. I Anlægspakke 2 på Falster er i 2018 Eskilstrup station
ombygget og ibrugtaget, og jordarbejderne til udvidelse af 2 spor på Falster er ca. 75 pct.
udført. Detailprojekteringen for projektet er 95 pct. tilendebragt.
Ny Masnedsundbro:
Kontrakten med entreprenøren blev indgået den 9. maj 2016. Etable-
ring af byggeplads m.v. er opstartet i 1. kvartal 2017, og anlægsarbejdet forventes i al v æ-
sentlighed afsluttet i 2019. Der har været en del udfordringer i forbindelse med opstart af
entreprisen, både i forhold til flytning af eksterne ledninger, samt jordbundsforhold, som er
ringere end forudsat i udbuddet. Som konsekvens af dette fremsatte entreprenøren derfor
krav om tidsforlængelse og ekstrabetaling. Dette medførte, at et større forhandlingsforløb
blev igangsat, dels for at nedbringe omkostningerne så meget som muligt, dels for at sikre
en realistisk tidsplan. Der blev den 19. december 2017 indgået en samlet forligsaftale, der
omfattede alle kritiske forhold og sikrede en aftale om forcering, hvor afleveringstidspunk-
tet blev fastholdt som oprindeligt aftalt. Det betyder, at ingen andre entrepriser påvirkes af
disse opstartsproblemer. Arbejderne forløber nu som planlagt, jf. forligsaftalen og den op-
daterede tidsplan. Montagen af den nye Masnedsundbro, som er en af projektets hovedak-
tiviteter, forløb fuldstændig efter planen med placering af de 11 betonelementer (5 bropiller
og 6 brodragere) i løbet af 14 dage sidst i juli 2018. Flytning af eksterne ledninger under
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
106.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Orevej har i perioden skabt udfordringer, men projektet forventer at færdiggøre arbejderne
til tiden.
Sporentreprisen omfattende strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F.:
Kontrakten
med entreprenøren blev indgået den 4. august 2017. Anlægsarbejdet er opstartet i foråret
2018, og entreprenøren har i perioden afsluttet sporombygningen af Eskilstrup Station.
Sporarbejdet på Lolland:
Sporarbejdet genudbydes, når der er klarhed over tidsplanen for
anlægsarbejdet med sænketunnelprojektet under Femern Bælt og dermed tidsplanen for
udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby.
Udbuddet om etablering af en ny klapbro over Guldborgsund, Kong Frederik IX’s bro
:
Udbuddet er annulleret og vil blive genudbudt, når tidsplanen for anlægsarbejdet på Lo l-
land er besluttet.
Stationsentreprisen:
Stationsentreprisen omfatter arbejdet med at ændre stationer på
strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F. Kontrakten med entreprenøren blev indgået
den 27. februar 2017. Detailprojektering pågår, og udførelsen på Eskilstrup Station blev
indledt i efteråret 2017 og afsluttet i juni 2018, mens projekteringen af de øvrige 5 stationer
pågår. Etableringen af Holeby Station på Lolland udbydes, når tidsplanen for anlægsarbe j-
der på Lolland er kendt.
Signalprogrammet:
Signalprogrammet har indgået optionsaftale med leverandøren Alstom
i juli 2018. Optionen indeholder de ændringer, som opgraderingsprojektet medfører i fo r-
hold til eksisterende infrastruktur, dvs. hastighedsopgradering fra Ringsted til syd for Ho-
leby og udbygning til dobbeltspor fra Vordingborg til syd for Holeby. Aftalen inkluderer den
nye Storstrømsbro, men denne del finansieres via særskilt projekt. Udrulningen sker i tre
trin: Trin 1 omfatter fuld udbygning Ringsted-Nykøbing F. ekskl. ny Storstrømsbro, men
inkl. midlertidig løsning mellem Nykøbing F. og Rødby Færge. Trin 2 omfatter ny Stor-
strømsbro, og trin 3 omfatter fuld udbygning mellem Nykøbing F. og syd for Holeby.
Elektrificeringsprogrammet:
Elektrificeringsprogrammet drøfter udrulningsplan med le-
verandøren, herunder håndteringen af Næstved Station, som skal ibrugtages samtidig med
strækningen Køge Nord-Næstved (Lille Syd). Udrulningsplanen er ændret i forhold til den
oprindelige kontrakt, på baggrund af politisk aftale af 4. marts 2016. Datagrundlag for pr o-
jektering af strækningen Ringsted-Næstved (inkl. Næstved Station) og Næstved-Nykøbing
Falster /Holeby er rettidigt afleveret til Elektrificeringsprogrammets entreprenør.
Øvrige mindre arbejder mellem Ringsted og Nykøbing Falster vil blive udbudt løbende. Der er
gennemført fremrykket ekspropriation af en række ejendomme, som eksproprieres efter, at
anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Der er gennemført totalekspropriation af godt 115
ejendomme, og der udestår ca. 10. Yderligere er der foretaget besigtigelsesforretninger på stør-
stedelen af strækningen. Ekspropriationsforretningen på Sjælland og Falster er i gang, men
efter den politiske aftale af 4. marts 2016 er dele af ekspropriationerne på Lolland blevet ud-
skudt.
I henhold til anlægsloven fremtidssikrer Banedanmark jernbanegodstrafikken på hele stræk-
ningen ved at etablere ekstra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog på 1.000 me-
ter. Desuden etablerer Banedanmark en station syd for Holeby på Lolland, således at den syd-
lige del af Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt kan blive
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Fem ern Bælt
| 107.
betjent med skinnebåren kollektiv trafik. Den nye station syd for Holeby vil erstatte stationen i
Rødby.
Vejdirektoratet har i samarbejde med A/S Femern Landanlæg etableret en ny bro over Sydmo-
torvejen i forbindelse med den nye Holeby Station. Den eksisterende bro blev påkørt og nedre-
vet i marts 2016, og arbejdet med at genopføre den er, efter aftale med Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet og en forudgående høring af forligskredsen bag Femern Bælt-projektet,
blevet fremrykket. Udbudsmaterialet blev udsendt i oktober 2016, og kontrakten blev indgået
ultimo februar 2017. Efter planen åbnede den nye bro for trafik ved udgangen af 2017.
A/S Femern Landanlæg har påbegyndt en analyse af mulighederne for at optimere de fremti-
dige drifts- og vedligeholdelsesarbejder for de nye anlæg med henblik på at sikre den bedst
mulige totaløkonomi i anlæggenes levetid.
Den budgetmæssige situation
A/S Femern Landanlæg finansierer projektet og ejer derfor de nye anlæg. Afregningen til Ba-
nedanmark sker ved månedlig fakturering. Med den politiske aftale af 4. marts 2016 om det
videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen er budgettet uændret 9,5 mia. kr. (2015-priser)
inkl. reserver, hvoraf de 6,9 mia. kr. (2015-priser) inkl. reserver vedrører arbejdet mellem
Ringsted og Nykøbing F.
Ringsted-Femern Banen har indgået CEF støtteaftale på 117,5 mio. EUR svarende til ca. 875
mio. kr. Aftalen er underskrevet den 5. april 2018 af A/S Femern Landanlæg og af INEA den 6.
april 2018. EU-støtten tildeles konkret til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing
Falster samt ni broer på Lolland.
Ringsted-Femern Banen er tidligere tildelt EU-støtte ad tre omgange på i alt 271 mio. kr. til
projektets projekteringsfase. Alle tre EU-projekter er nu afsluttet, og i alt er ca. 266 mio. kr.
kommet til udbetaling. Der henvises i øvrigt til kapitel 4 om EU-støtte.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0108.png
108.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
11.
Metroen
Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter og indgår i planlægning af yderligere ud-
bygning af metronettet i hovedstaden. For det første står Metroselskabet for anlægget af City-
ringen, som er en 15,5 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i det centrale København
og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægget af en Nordhavnsmetro,
som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i Nordhavnen. For det tredje er Metro-
selskabet i gang med anlægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse af linjen fra
Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg Station. Af Principaftalen om finansiering af en
underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg Station fra oktober 2016 fremgår det, at der skal
gennemføres en analyse af anlæg af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital
og Bispebjerg Hospital og Metroselskabet deltager i dette arbejde. Metroselskabet deltager
herudover i en undersøgelse af anlæg af yderligere metrostationer i Nordhavnen i forlængelse
af den igangværende afgrening til Nordhavnen til betjening af den nye bydel samt i forunder-
søgelsen af metrobetjening til Lynetteholmen.
Tabel 11.1 | Anlægsbudgetter for metroen
Projekt
Ci ty ringen
N ordh avnsmetroen
Sy dh avnsmetroen
An l ægsbu dget
(201 8-pri ser)
24,8 m i a. kr.*
3,2 m i a. kr.**
9,3 m i a. kr.**
Forbru g pr. 1 .
okt ober 201 8***
23,2 m i a. kr.
2,1 m i a. kr.
1,6 m i a. kr.
* In kl. forlig med entreprenør.
** In kl. korrektionsreserve.
*** Bruttoudgifter.
11.1.
Cityringen
Cityringen bliver en 15,5 km metrolinje under København K, brokvartererne og Frederiksberg
med 17 stationer.
Cityringen anlægges efter princippet ”mere af samme slags”.
Dvs. at princip-
perne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro, herunder stationstype og togstør-
relse, videreføres.
Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse ultimo juli 2019.
Status
Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6. juni 2007). Lo-
ven bemyndiger transportministeren (nu transport-, bygnings- og boligministeren) til at træffe
dispositioner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens vedtage l-
se indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Frederiksberg Kommune og
Københavns Kommune i 2005 en Principaftale om etablering af en Cityring.
Anlægsentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT), der står for anlægget af Cityringen, er
et konsortium bestående af de tre italienske parter Salini Impregilo S.p.A., Tecnimont og SELI.
Ansaldo STS (der er ejet af Hitachi) skal levere tog, styresystem, jernbaneinfrastruktur og kon-
trol- og vedligeholdelsescenter, samt stå for driften de første fem år med option på yderligere
tre år. Ansaldo STS har stået for at levere tog og styresystemer m.v. til den eksisterende metro,
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Met roen
| 109.
ligesom Ansaldo STS har stået for drift og vedligehold af den eksisterende metro siden åbnin-
gen i 2002.
Byggeriet af Cityringen er gået ind i den afsluttende fase. Langt de fleste af de fysiske konstruk-
tioner, som f.eks. tunneler, stationskonstruktioner og trapper, er færdiggjorte og der er lagt
skinner hele vejen rundt på Cityringen
For at sikre ejernes indsigt og skabe åbenhed om fremdriften frem til færdiggørelse og åbning
af Cityringen udarbejder Metroselskabet en månedlig ”Ejerorientering – Cityring”, hvor frem-
driften på en række kritiske aktiviteter for færdiggørelse af Cityringen afrapporteres i den sid-
ste fase af anlægget.
I ejerorienteringerne har der igennem efteråret 2018 været fokus på fire tidskritiske aktivit e-
ter, Architectural Finishes (AF-arbejder) (indvendige overflader på stationerne), Mekaniske og
Elektriske Installationer (M&E-arbejder), System Integration Tests og de Safety Cases, som
danner grundlag for sikkerhedsgodkendelsen af Cityringen. Fremdriften måles op imod de fire
væsentligste milepæle, Substantial Completion (SC) ultimo oktober 2018, Ready for Hand
Over (RHO) ultimo marts 2019, Trial Run start ultimo april 2019 og Metro Ready for Operat i-
on (MRO) ultimo juli 2019.
Den første af de fire væsentligste milepæle, Substantial Completion (SC-milepælen) blev opnå-
et ultimo oktober 2018 i overensstemmelse med tidsplanen. Opfyldelsen af denne milepæl
betyder samtidig, at risikoen for forsinkelser kan nedskrives, dels som følge af færdiggørelsen
af hovedparten af konstruktionerne og M&E-arbejderne samt assessorens accept af de forud-
satte design safety cases fra anlægsentreprenøren, CMT, dels på grund af CMT’s betydelige
forøgelse af ressourcerne på AF-arbejderne.
Metroselskabets fokus vil i den kommende tid være rettet, dels imod anlægsentreprenørens
næste store milepæl, Ready for Hand Over (RHO-milepælen) ultimo marts 2019, dels imod
transportsystemleverandøren, ASTS’ opnåelse af Trial Run-milepælen
ultimo april 2019. Fo-
kus vil her især være på assessorens accept af design safety cases relateret til det centrale styre-
system, ATC-systemet.
For så vidt angår RHO-milepælen vil de mest tidskritiske aktiviteter være færdiggørelsen af
AF-arbejderne og i den forbindelse især installationen af skylights, som indgår i grundlaget for
sikkerhedsgodkendelsen. Endvidere vil færdiggørelsen af de nødvendige test og dokumentat i-
on af M&E-arbejderne, herunder tunnelventilationen, som indgår i de for sikkerhedsgodke n-
delsen væsentlige System Integration Tests og as built safety cases, være tidskritiske.
Når det gælder Trial Run milepælen forudsætter denne, at assessoren har accepteret de ude-
stående design safety cases samt en række af de væsentlige as built safety cases. De væsentlig-
ste af de 15 udestående design safety cases er de af ASTS’
design safety cases, som er relateret
til ATC-systemet. Metroselskabet vil derfor have særlig fokus på assessorens accept af safety
cases
–
i første omgang design safety cases relateret til ATC-systemet - som samtidig er forud-
sætning for gennemførelsen af de dynamiske test med det fulde togsystem og for typegodken-
delse af togene. Fokus vil endvidere være på System Integration Tests og de relevante as built
safety cases, som er forudsætning for opnåelse af Trial Run-milepælen.
Da designet af ATC-systemet endnu
ikke har opnået ASTS’ validators godkendelse, og da den-
ne godkendelse danner grundlag for den uafhængige assessors accept af de relaterede design
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0110.png
110.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
safety cases, vurderer Metroselskabet, at denne proces - efter opnåelsen af SC-milepælen - er
den mest tidskritiske.
Pr. 1. oktober 2018 er der forbrugt 93,5 pct. af anlægsbudgettet for Cityringen.
Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser pr. 31. oktober 2018. Farveko-
derne illustrerer, hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når
den grønne farve er markeret på en station, betyder det, at elementet er etableret. De steder,
hvor et eller flere elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke udført.
Figur 11.1 | Fremdriften på Cityringens byggepladser
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0111.png
Met roen
| 111.
Tabel 11.2 | Hjemmelsgrundlag for Cityringen
Da t o f or i n dgåel-
se/v edt agelse
6. ju n i 2007
1. decem ber 2010
21. februar 2014
8. oktober 2014
5. april 2017
Lov /a ftale
Ci ty ring
A n lægsbudget for Ci tyringen
A ftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
Hån dtering af fordyrelsen for byggeriet af Cityringen
Forl i gsaftale med CMT
Hjemmel
Lov n r. 552 med senere æn dringer
A kt. 51 af 16. december 2010
Udm øn tet i en ændring af Lov om en
Ci ty ring
A kt. 8 af 8. oktober 2014
Fortrol igt akt. N af 5. april 2017
Finansudvalget tiltrådte med aktstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for Cityringen.
Med Aftale om klare rammer for byggeriet af Cityringen fra 2014 er anlægsbudgettet for City-
ringen forøget med ca. 1 mia. kr. Anlægsbudgettet udgjorde herefter i alt 23,7 mia. kr. (2017-
priser).
CMT rejste i 2016 ekstrakrav for ca. 7,5 mia. kr. mod Metroselskabet. Metroselskabet indgik i
2017
–
med ejernes accept - en forligsaftale med CMT, der indebar, at Metroselskabet betalte
ca. 850 mio. kr. til CMT for at sikre fremdriften i projektet, begrænse tab og minimere proje k-
tets risikoprofil. Med aftalen blev en række af de af CMT rejste claims for ca. 3,7 mia. kr. luk-
ket.
Herefter udestår der fortsat claims for samlet set ca. 3,7 mia. kr., der i juridisk forstand er var s-
let på et meget lidt begrundet og udokumenteret grundlag, som Metroselskabet vurdere r, kan
afvises på det foreliggende grundlag, men som CMT har indbragt for voldgiftsretten. CMT vil
dog højst kunne få udbetalt 1,8 mia. kr. af de udestående 3,7 mia. kr. i en voldgiftssag. Det er
samtidig aftalt, at CMT ikke kan stille yderligere krav vedrørende det arbejde, der er udført i
perioden frem til 31. december 2016, og at eventuelle krav vedrørende fremtidige leverancer
under kontrakten maksimalt kan udløse betaling på 245 mio. kr.
De mulige merudgifter til claims indgår i selskabets risikoregister med 700 mio. kr. Metrosel-
skabet har i tilknytning hertil vurderet selskabets mulige finansieringskilder, der kan dække
eventuelle krav fra entreprenørerne, og opgjort disse i en samlet generel finansieringsreserve,
der ved 3. kvartal 2018 udgør i alt 848 mio. kr., hvoraf størstedelen er uden for anlægsbudget-
tet. Såfremt hele finansieringsreserven skulle blive disponeret til risikoafdækning på Cityrin-
gen, ville de samlede anlægsomkostninger til Cityringen således kunne udgøre i størrelseso r-
denen 25,7 mia. kr. (2018 priser).
Forligsaftalen fra 2017 betyder, at Cityringen fortsat er planlagt åbnet i juli 2019. I tilknytning
til forligsaftalen blev der indgået en supplerende aftale om en likviditetsbro på 180 mio. EUR
ekskl. moms. Anlægsbudgettet udgør herefter 24,8 mia. kr. (2018-priser).
Pr. 1. oktober 2018 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 23,2 mia. kr. (løbende pri-
ser).
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
112.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
11.2.
Nordhavnsmetroen
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen foreløbig med to
stationer. Nordhavn metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med Nordhavn S-
togsstation via en gangtunnel. Orientkaj Station bliver en højbanestation. Åbning for passage-
rer forventes at ske primo 2020.
Herudover er det
–
i principaftalen om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning
af Nordhavnen af 27. juni 2014 , der er indgået mellem Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riet og Københavns Kommune og tiltrådt af Frederiksberg Kommune
–
besluttet at anlægge et
antal yderligere stationer i Nordhavnen i takt med byudviklingen. Det er i Principaftale om
metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen aftalt, at yderligere stationer finansieres af By & Havn I/S
samt fremtidige passagerindtægter. Der er reserveret 1,5 mia. kr. hertil i By & Havn I/S’ lang-
tidsbudget.
Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialdemokra-
tiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af metro til Nord-
havnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolinjen til Nordhav nen.
Finansudvalget tilsluttede sig med aktstykke 115 af 16. august 2012 finansiering af det statslige
bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.
Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen fra Cityringen
til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.
Status
Anlægsarbejdet for afgreningen til Nordhavn er fordelt på to kontrakter: henholdsvis en tun-
neldel (NH12) og en højbanedel (NH3), hvor MetNord JV, som er et Joint Venture mellem
Züblin og Hochtief, er entreprenør på begge. Den ene kontrakt vedrører en totalentreprise,
som omfatter de underjordiske anlægsarbejder fra Nordhavn Station til Øster Søgade skakt.
Den anden kontrakt er en hovedentreprise, som omfatter de overjordiske anlægsarbejder fra
Nordhavn Station til Orientkaj Station.
Ved udgangen af oktober 2018 er ca. 91 pct. af det samlede tunnelprojekt (NH12) færdiggjort.
Design- og indkøbsaktiviteter er afsluttet og udførelsesaktiviteter er på 84pct. På højbanedelen
(NH3) er ca. 90 pct. af anlægsarbejdet færdiggjort.
Entreprenørens fokus har i 2018 været på færdiggørelse af betonarbejderne i stationsboksen
samt opstart af AF- og M&E-arbejderne. Ved Krauseparken er betonarbejderne i tværtunnel-
lerne og skakten afsluttet og M&E-arbejderne pågår som planlagt. I tunnelrørene mellem
Øster Søgade og Nordhavn Station og frem til Orientkaj Station har Ansaldo STS (entreprenør
der udfører skinner, strøm og systemer) afsluttet arbejdet med sporlægning og installation af
kørestrøm. Der er mindre forsinkelser på arbejdet, men det forventes indhentet ved ændring i
arbejdets tilrettelæggelse.
Arbejdet på højbanen og Orientkaj Station forløber som planlagt og på Orientkaj pågår arbe j-
det med installation af perrondøre. Nordhavnslinjens skinnestrækning er fuldendt således, at
der er lagt skinner fra Sortedams Sø til Orientkaj.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0113.png
Met roen
| 113.
Figur 11.2 | Cityringen
–
Nordhavnsafgreningen, fremdriftsstatus
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0114.png
114.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 11.3 | Hjemmelsgrundlag for Nordhavnsmetroen
Da t o f or i n dgåel-
se/v edt agelse
16. au gust 2012
21. m aj 2013
Lov /a ftale
Fi n ansiering af det statslige bidrag til m etroafgreningen fra Ci tyrin-
gen til N ordhavnen
Lov om æn dring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S
og Udv i klingsselskabet By & Havn I/S
Hjemmel
A kt. 115 af 16. august 2012
LOV n r. 526 af 27/05/2013
På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen samt
alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme niveau som
principaftalens anlægsoverslag. Den ikke-disponerede del af korrektionstillæg K2-A udgør ved
3. kvartal 2018 64 mio. kr. (2018-priser). Pr. 1. oktober 2018 er det samlede forbrug på Nord-
havnsmetroen opgjort til 2,1mia. kr. (løbende priser).
11.3.
Sydhavnsmetroen
I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via
Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Sydhavnsmetroen er en afgrening fra Cityringen
med sammenhæng også til Nordhavnsmetroen og kommer til at have 5 stationer. Syd-
havnsmetroen løber gennem dels nye byudviklingsområder med betydeligt omfang af nyby g-
geri og dels det allerede udbyggede område Kongens Enghave
– ”det klassiske Sydhavn”—
og
slutter ved det nye store trafikknudepunkt Ny Ellebjerg, hvor der bliver forbindelse til S-tog
(Køge Bugt-banen og Ringbanen) samt regional- og fjerntog.
Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metr o-
selskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar 2015), som o m-
fatter anlæg af en ny metro til Sydhavnen.
Den 14. oktober 2016 indgik staten v. transport-, bygnings- og boligministeren, Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommune en aftale om finansieringen af meromkostningerne på
615 mio. kr. (2013-priser) til nedgravning af den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg.
Aftalen indebærer, at staten overdrager byggeretten for banearealet på Ny Ellebjerg Station til
Metroselskabet som et statsligt indskud. På baggrund af et byggeønske på i alt ca. 80.000 et a-
gemeter, som blandt andet skal anvendes til boliger og erhverv, er byggeretten af Metroselsk a-
bet værdisat til netto 120 mio. kr. Forslag til ændring af lov om en Cityring og lov om Metrose l-
skabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Udvikling af området ved Ny Elle bjerg Stati-
on), der blandt andet skal give hjemmel til Metroselskabets udnyttelse af denne byggeret, blev
fremsat for Folketinget den 23. oktober 2018 og forventes vedtaget ultimo 2018 med ikraf t-
trædelse 1. januar 2019.
Metroselskabet har i samarbejde med DSB og Banedanmark og i forlængelse af ovenstående
aftale af 14. oktober 2016 undersøgt mulighederne for at sammenkoble de forskellige dele af
Ny Ellebjerg Station, bestående af både nuværende og kommende linjer, jf. også undersøgel-
sen ”Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg” under
afsnit 6.1.2. Parterne har udarbejdet et
forslag til et nyt fælles stationsanlæg, som kan håndtere det stærkt øgede passagertal på Ny
Ellebjerg Station i fremtiden. Når metroen åbner, vil stationen få et passagertal svarende til
lufthavnen (inkl. tog og metro) og potentielt betydeligt flere, hvis øvrige skitserede linjer og
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Met roen
| 115.
stop besluttes. Der er i forligskredsen bag Togfonden DK reserveret 171,8 mio. kr. til formålet
(2018 pl).
Status
I marts 2018 godkendte ejerne i henhold til Lov nr. 156 af 18. februar 2015 om ændring af lov
om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S det øko-
nomiske grundlag for gennemførelse af Sydhavnsmetroen. Metroselskabet indgik efterfølgen-
de kontrakt for anlægsarbejdet med TUNN3L JV og for spor og strøm i tunneller med Rho-
mEfa JV.
Entreprenørerne har blandt andet påbegyndt arbejdet med sekantpæle på byggepladsen ved
Enghave Brygge, hvor også 1. spadestik blev markeret den 8. november 2018 med deltagelse af
transport-, bygnings- og boligministeren, Københavns Kommunes overborgmester og Frede-
riksberg Kommunes borgmester.
Trafikomlægninger for at tilgodese de kommende byggepladser forløber som planlagt.
Ledningsomlægningerne pågår planmæssigt omkring alle kommende byggepladser.
De forberedende arbejder i forbindelse med forurenet jord og bortskaffelse omkring Gåsebæk
skakt startede pr. april 2018.
Sydhavnsmetroen forventes åbnet for passagerdrift i 2024.
De samlede anlægsomkostninger, er 8,6 mia. kr. (2014 -priser), inklusive 30 pct. korrektions-
reserve. Aftalen er forudsat finansieret ved indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og
fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro som
det nødvendige afgreningskammer. Statens bidrag består i overdragelse af 40 procentpoint af
statens ejerandel af By og Havn I/S til Københavns Kommune.
På grundlag af det gennemførte udbud og de øvrige indgåede kontrakter om selve Sy d-
havnsmetroen er anlægsbudgettet fastholdt uden anvendelse af projektets korrektionsreserver.
Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret fra Cityringen udgør ca. 525 mio. kr., inklusiv e
30 % korrektionsreserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres på
samme måde som nævnt ovenfor, og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv e korrekti-
onsreserve, jf. Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nord-
havnen. Finansudvalget har den 4. september 2014 tiltrådt aktstykke 149 om finansieringen af
statens andel af afgreningskammeret fra Cityringen til Sydhavnsmetroen.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0116.png
116.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Figur 11.3 | Cityringen
–Sydhavnsafgreningen,
fremdriftsstatus
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0117.png
Met roen
| 117.
Tabel 11.4 | Hjemmelsgrundlag for Sydhavnsmetroen
Da t o f or i n dgåel-
se/v edt agelse
4. septem ber 2014
18. februar 2015
14. oktober 2016
Lov /a ftale
Fi n ansieringen af statens andel af afgreningskammeret for Syd-
h av nsmetroen
Æn dring af cityringsloven omfattende anlæg af en n y metro til
Sy dh avnen
A ftale om finansiering af en underjordisk metrostation v ed Ny
El l ebjerg Station
Hjemmel
A kt. 149 af 4. september 2014
L 156 af 18. februar 2015
Tran sport-, Bygnings- og Bol ig-
m i n isteriet har besluttet, at det
l ov forslag, som ministeriet har
u n der u darbejdelse, fremsættes
efteråret 2018
Del v i s u dmøntning af a ftale om
fi n ansiering af en underjordisk
m etrostation ved Ny Ellebjerg
Station
L 46 Forsl ag til lov om æn dring af lov om en Ci tyring og l ov om
Metrosel skabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S
Pr. 1. oktober 2018 er det samlede forbrug på Sydhavnsmetroen opgjort til 1,6 mia. kr. (løben-
de priser).
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
118.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
12.
Øvrige projekter
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)
Forbindelsen gennemføres af den selvstændige offentlige virksomhed
”Fjordforbindelsen
Fre-
derikssund”. Navnet på den kommende nye bro over Roskilde Fjord er Kronprinsesse Marys
Bro.
Den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at etable-
re anlægget, herunder optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til
brug for tilbagebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg, jf.
projektets anlægslov (lov nr. 1519 af 27 . december 2014). I november 2015 blev der nedsat en
bestyrelse for den selvstændige offentlige virksomhed.
Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg på vegne af den selvstændige offentlige
virksomhed og er forretningsfører for virksomheden.
Formål
En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkommelighe-
den over Roskilde Fjord for såvel de lokale borgere som den daglige pendlertrafik. Den nuvæ-
rende forbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den
stigende trafik over fjorden har igennem årene medført stadig større fremkommelighedspr o-
blemer på forbindelsen med deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har
resulteret i betydelige forsinkelser for biltrafikken, ikke mindst i myldretiderne og i weekender
med megen trafik til og fra sommerhusområderne i Hornsherred. I forbindelse med åbningen
af Kronprinsesse Marys Bro vil der blive indført en række mindre trafikregulerende foranstalt-
ninger på J.F. Willumsens Vej, så der i højere grad tages hensyn til den trafikale sammenhæng
på tværs af vejen, og som forbedrer trafikmiljøet i Frederikssund.
Status
Anlægsprojektet følger overordnet set den planlagte tidsplan, og anlægget fo rventes færdigt i
slutningen af 2019.
Anlægsarbejderne er udbudt i én større totalentreprise samt to mindre hovedentrepriser.
For den store totalentreprise, omfattende højbroen og motortrafikvejen fra Skibbyvej til Ma r-
bæk, blev der indgået kontrakt i oktober 2016, og anlægsarbejdet forløber generelt planmæs-
sigt. I marken blev højbroens fundering afsluttet i den tidlige sommer 2018, og efterfølgende
er arbejdet med støbning af bropiller i Roskilde Fjord ligeledes afsluttet i september. Samtidig
er arbejdet med montage af de i alt 492 segmenter til broens overbygning for alvor kommet op
i fart og ved udgangen af september måned var ca. 300 segmenter produceret og heraf var godt
140 segmenter monteret.
For motortrafikvejen er de to første mindre broer færdiggjort og ibrugtaget, mens de fire sti-
tunneler er monteret og færdiggørelsesarbejder pågår. For de resterende broer blev betonar-
bejdet færdiggjort i løbet af oktober 2018, hvilket også var færdiggørelsestidspunkt for installa-
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Øv rige projekter
| 119.
tion af jordankrene til støttevæggene i Tørslev Hage. Entreprisen for hele projektet forventes
færdiggjort i 4. kvartal 2019.
Anlægsarbejderne på den første af de mindre hovedentrepriser, strækningen fra Frederiks-
sundsvej til Roskilde fjord, blev afsluttet i oktober 2016. Den anden hovedentreprise, tilslut-
ningen af Frederikssundsvej, blev kontraheret i marts 2018, mens anlægsarbejdet er opstartet i
april 2018 med forventet færdiggørelse i efteråret 2019.
Ekspropriationsforretninger er afsluttet i foråret 2018.
Betalingsanlægget udformes som et free-flow system (dvs. uden bomme), og der er i oktober
2018 indgået servicekontrakt med operatøren BroBizz Operatør A/S, indeholdende både anlæg
og drift af anlægget, med en driftsperiode på seks år, med option for forlængelse i to plus to år.
Etablering, mobilisering og test er opstartet i oktober 2018 og løber frem til idriftsættelse ulti-
mo 2019. Bestyrelsen i Fjordforbindelsen Frederikssund har i maj 2018 vedtaget taksterne for
at køre over Kronprinsesse Marys Bro. Prisen bliver 14 kr. for køretøjer op til 3 .500 kg og 41
kr. for køretøjer over 3.500 kg. Dermed har bestyrelsen fulgt de takster, der blev lagt op til i
anlægsloven.
Den budgetmæssige situation
Projektets samlede anlægsoverslag (totaludgift) inklusive etablering af betalingsanlægget ud-
gør 2.016,7 mio. kr. (2018-priser). Der er på finansloven bevilget 636,1 mio. kr. i statsligt bi-
drag til selve anlægsprojektet eksklusiv 2,8 mio. kr. til den forudgående forberedelse af projek-
tet. Den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstændige offentlige virksomhed
Fjordforbindelsen Frederikssund ved låneoptag og tilbagebetales efterfølgende via brugerbet a-
ling på den nye forbindelse.
Største delen af låntagningen er hjemtaget, og der er nu optaget tre lån med et samlet provenu
på i alt ca. 1,0 mia. kr. Alle lån er gennemført til et meget tilfredsstillende renteniveau. Dette
samt et tilfredsstillende licitationsresultat for totalentreprisen gør, at projektets totaludgift
forventes overholdt, samt at anlægslovens krav om en tilbagebetalingstid på maksimalt 40 år
forventes indfriet.
Undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs
Med aftale om finansloven for 2018 blev der afsat 1 mio. kr. til en undersøgelse af en fremskudt
havn ved Tårs. Undersøgelsen blev gennemført med udgangspunkt i eksisterende viden og
afdækkede muligheder, konsekvenser og udgifter, herunder afledte udgifter ved etablering af
en fremskudt havn i Langelandsbælt ved kysten ud for Tårs. Sund & Bælt Holding A/S har
ultimo 2018 afsluttet undersøgelsen. Der er blevet undersøgt forskellige tekniske løsninger,
hvor den billigste løsning skønnes at koste godt 1 mia. kr. Med interne renter på under 4 pct.
vurderes ingen af løsningerne umiddelbart at være samfundsøkonomisk rentable. Det fremgår
endvidere af analysen, at der er miljø- og sejladsmæssige udfordringer forbundet med projek-
tet. Det drejer sig om blokering af vandgennemstrømningen igennem Storebælt og Lange-
landsbæltet ind og ud af Østersøen. Og det drejer sig om udfordrende vandstrømningsforhold
ved indsejlingen til færgelejet i en fremskudt havn. Analysen anbefaler derfor, at miljøforhold,
klimaeffekter og besejlingsforhold skal undersøges nærmere, før det i givet fald besluttes at gå
videre med projektet og at igangsætte en egentlig VVM-undersøgelse.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
120.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg
Frem mod udgangen af 2020 gennemfører Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i samar-
bejde med svenske myndigheder en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mel-
lem Helsingør og Helsingborg (HH). Udgangspunktet for analysen er, at en HH-forbindelse
skal finansieres af brugerne. Analysen vedrører både en ren vejforbindelse og en vej- og bane-
forbindelse for persontog. Budgettet for analysen er i alt ca. 17 mio. kr., hvoraf Danmark (v.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet) og Sverige hver finansierer 5 mio. DKK, mens EU
Interreg-programmet Øresund-Skagerrak-Kattegat finansierer godt 7 mio. kr.
VVM-undersøgelse af Lynetteholmen
Regeringen og Københavns Kommune indgik den 5. oktober 2018 en principaftale om anlæg af
Lynetteholmen, som et flertal i Folketinget tilsluttede sig d. 25. oktober 2018. Af principaftalen
fremgår blandt andet, at By & Havn gennemfører en VVM-undersøgelse af Lynetteholmen.
Undersøgelsen er i de indledende faser og forventes at kunne gennemføres på ca. 2 år og der-
med foreligge ultimo 2020. På baggrund af VVM-undersøgelsen vil der blive fremsat en an-
lægslov for anlæg af øen.
Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse
Med Aftale om finansloven for 2019 afsatte parterne midler til en forundersøgelse af en fast
Kattegatforbindelse. Forundersøgelsen vil være den første konkrete planlægningsundersøgelse
af en fast Kattegatforbindelse og vil således give et billede af, hvordan en fremtidig forbindelse
potentielt kan se ud.
Forundersøgelsen kan gennemføres på 3 år inden for en ramme af 60,0 mio. kr. (2019-priser).
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Pu ljeprojekter på transportområdet
| 121.
13.
Puljeprojekter på transportområdet
Kapitlet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-
lerne.
Tabel 13.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Aftale om
en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af denne. For så vidt
angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er etableret med Aftaler
om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-undersøgelser, forundersøgelser
mv. i afsnit 6.1 for baneprojekter og i afsnit 7.1 for vejprojekter. Til sidst i tabellen indgår desu-
den enkelte mindre projekter igangsat med Aftaler om en grøn transportpolitik, som dog ikke
kan henføres til konkrete puljer.
I tabel 13.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter afsat
som led i aftalerne om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.
Tabel 13.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag Aftale
om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er der
reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel 13.4 gives
en status over udmøntningen af puljerne.
Tabel 13.5 giver en oversigt over puljeprojekter i regi af finanslovsaftaler.
Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler og pulje til
øget tilgængelighed.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0122.png
122.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
13.1.
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn trans-
portpolitik
Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etablere og
forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats inden for en
række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til konkrete projekter,
jf. følgende tabel. Til sidst indeholder tabellerne desuden enkelte mindre projekter, der dog
ikke kan henføres til de nævnte puljer, men som er kommet til siden.
Tabel 13.1 | Puljeprojekter og øvrige mindre projekter på transportområdet, En grøn transportpolitik
Hjemmel/Aftale
(m io. kr. 2018-priser)
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til stationsmoderniseringer
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)
Gødstrup station (ved det nye sygehus)
Nordhavn station
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)
Cykelsti Humlum-Oddesund Syd
Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg
Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)
Simulator til lokoføreruddannelsen
eCall
Fartvisere på statsvejnettet
FL10
Akt. 115 2008/2009
Aftale af 21. marts 2013
Hjemmel/Aftale
(m io. kr. 2017-priser)
Aftale af 7. feb. 2012
FL18
Aftale af 7. feb. 2012
Aftale af 26. nov. 2010
62,7
16,5
79,4
Ja
Ja
Ja
1,0
3,7
15,0
2022
2020
(bero)
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Aftale af 19. juni 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
18,0
20,0
1,5
Ja
Ja
Ja
13,4
11,9
0,7
2018
2018
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
12,7
10,3
6,1
Ja
Ja
Ja
0,2
5,3
5,0
Forbrug pr.
31.03.17
(afklaring)
2018
2019
Åbningsår/
afslutning
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Bevillingsansvarli
g
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)
Delvis finansiering af signalløsning for
godstog
§ 28.11.71. Generelle puljer
Aftale af 21. marts 2013
57,3
Ja
0,0
2021
Banedanmark
Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)
Istandsættelse af busstoppesteder
Øvrige puljer og mindre projekter
Bekæmpelse af støj (Støjskærm Allingevej
samt støjskærm Bramdrupdam)
Modulvogntogsforsøget
Etablering af støjskærm ved Bjæverskov
Etablering af støjskærm ved Tapsøre
Aftale af 26. august 2016
FL07/FL08
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 2. feb. 2018
Aftale af 2. feb. 2018
46,2
221,0
37,3
7,7
Ja
Ja
Ja
Ja
3,5
199,3
0,0
0,0
2019
2017
2018-2019
2018-2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 5. maj 2011
15,0
Ja
12,2
-
Vejdirektoratet
A nm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
æ ndringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
ov erholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.
Nedenstående oplister projekter i tabel 11.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi
eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
Projekterne i modulvogntogsforsøget er stort set afsluttede, men som tidligere beskre-
vet udestår to projekter. Med Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny
midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv. af 13. december 2016 blev
parterne enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske om en ændret rute
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0123.png
Pu ljeprojekter på transportområdet
| 123.
via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at kommunen tilveje-
bringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige kommuner til at
køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. Der forventes en tilbagemelding fra
Fredensborg Kommune omkring årsskiftet 2018 / 2019. Udover dette projekt forber e-
der Vejdirektoratet endvidere eksisterende ramper ved tilslutningsanlæg 41, Tjæreby
for kørsel med modulvogntog. Anlægsarbejder er udført sammen med det kommunale
medfinansieringsprojekt ”Østvendte ramper på E20 ved TSA41, Tjæreby (Vemmelev)”,
der åbnede den 23. oktober 2018. Udvidelsen af de eksisterende ramper finansieres in-
den for bevillingen afsat til udvidelse vejnettet til modulvogntog (modulvogntogsforsø-
get).
Simulator til lokoføreruddannelsen: I forbindelse med fornyelse af lokomotivførerud-
dannelsen pågår der drøftelser med DSB, Banedanmark, Dansk Industri og Under-
visningsministeriet. Drøftelser gik blandt på udvikling af undervisningsmuligheder
som ved hjælp af ny teknologi som virtuel reality i stedet for traditionelle omfattende
simulatorer. DSB har introduceret Virtuel reality i undervisningen af togførere.
Projektet vedr. anlæg af Gødstrup station er i store træk gennemført i 2018 som forud-
sat. Færdiggørelse og ibrugtagning af stationen er dog ændret fra 2018 til 2020, da åb-
ningen af det nye Gødstrup sygehus fra regionens side er udsat til 2020.
Afsluttede/åbnede puljeprojekter siden forrige Anlægsstatus:
Cykelsti Humlum-Oddesund Syd
Tabel 13.2 | Økonomioversigt over igangværende m edfinansieringspuljer og -projekter, En grøn transportpoli-
tik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter varetaget af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Aftale af 21. marts 2013
Medfinansieringspuljen
Aftale af 24. juni 2014
Nordvendt TSA ved Bodumvej + shunt ved TSA 70
Udbygning af rampekryds og anlæg af rampe ved Fredericia
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale af 29. jan. 2018
Hjemmel/Aftale
Periode for
Resterende
Udmøntet i alt
tilskuds-
pulje (2018-
pr. 30.09.18
ordningen
priser)
Ansvarlig
institution
-
2017-2019
2020
Periode for
tilskuds-
ordningen
-
-
-
-
-
-
-
eje
-
151,6
4,7
1,7
Forbrug pr.
30.09.18
73,3
130,9
35,7
30,2
71,6
0,3
0,0
0,0
0,0
Vejdirektoratet
17,7 Vejdirektoratet
20,5
Totaludgift
(2018-
priser)
267,6
130,9
35,7
60,7
119,1
0,3
37,8
29,7
Vejdirektoratet
Ansvarlig
institution
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter udført af eksterne parter
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Aftale af 29. jan. 2009
Statsligt tilskud til Odense kanal
Aftale af 29. jan. 2009
Statsligt tilskud til Rønne Havn + supplerende statsligt bidrag Aftale af 29. jan. 2009
Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd for Vejle
Aftale af 26. nov. 2010
Grenå omfartsvej
Aftale af 7. feb. 2012
Etablering af shunt ved Lem
Aftale af 26. aug. 2016
Udbygning af Tranholmvej
Aftale af 26. aug. 2016
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og tunge vogntog på lande eje - kiltning af2019
Aftale om finansloven for kommune
Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på
statsvejnettet)
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte par-
terne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægsprojekter i
relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkommunen minimum 50
pct. af projektomkostningerne.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
124.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Med Trafikaftale 2014
–
udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014 -priser) til puljen, såle-
des at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter, hvoraf to var klar til
detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau. Et af de besluttede ni projekter,
Rute 153 vest for E47
–
etablering af rundkørsel (Holeby), er på kommunens foranledning
siden blevet aflyst. Igangværende projekter i puljen er:
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33 Ve m-
medrup (Køge Kommune) Projektet er åbnet november 2018.
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41 (Slagelse
Kommune). Projektet er åbnet oktober 2018.
Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hatting) (Ho r-
sens Kommune). Projektet er åbnet juni 2018.
Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø Kommune).
Projektet har fået tilført 2,8 mio. kr. til færdiggørelse af anlægsarbejderne. Projektets me r-
udgift skyldes projekteringsfejl samt mangelfuldt arbejde af entreprenøren som har ført til
ophævelsen af kontrakten mellem Vejdirektoratet og entreprenøren. Projektet skal færdig-
gøres af en ny entreprenør.
Projektet forventes åbnet i slutningen af 2018, men færdiggørelse og afsluttende arbejder
kan risikere at blive udskudt til 2019.
Den samlede økonomiske ramme for medfinansieringspuljen forventes overholdt.
Yderligere medfinansieringsprojekter
Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august
2016 blev der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekter, som dog ikke udgør
en del af den eksisterende medfinansieringspulje. Projektet ”Etablering af nordvendt tilslut-
ningsanlæg ved Bodumvej samt shunt ved tilslutningsanlæg 70” bliver støttet med 22,4 mio.
kr.(2016-priser), som udgør halvdelen af den samlede udgift til projektet. Den anden halvdel
finansieres af Aabenraa Kommune.
Med finansloven for 2017 er der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekt,
som ikke er del af de eksisterende medfinansieringsprojekter. Projektet ”Etablering af vest-
vendte ramper ved Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg
67 ved Vejen Øst” bliver støttet med
maksimalt 14,4 mio. kr. (2017-priser), som udgør halvdelen af projektet anlægsoverslag. Den
anden halvdel finansieres af Vejen Kommune. Fordyrelser finansieres helt af kommunen. Det
statslige bidrag reduceres ikke ved mindreforbrug.
Projekter udført af eksterne parter
Følgende projekter i tabellen ovenfor er afsluttet i de senere år og tages derfor ud af tabellen
fra næste Anlægsstatus:
-
Grenå omfartsvej: anlægget åbnet for trafik i efteråret 2017, anlægsarbejderne blev af-
sluttet i 2018.
Følgende projekter i tabellen er fortsat igangværende:
-
Statsligt tilskud til Marselis boulevard: 1. etape er afsluttet, 2. etape afventer at finan-
sieringen i kommunen.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Pu ljeprojekter på transportområdet
| 125.
-
Udbygning af Tranholmvej: Projektet forventes afsluttet i 2020.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0126.png
126.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
13.2.
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billi-
gere kollektiv trafik
Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12.
juni 2012 blev der afsat midler til Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i yderområder
samt yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Med Aftale om cykler, bu s-
fremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015 udmøntedes yderligere
midler i samme forligskreds. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til investeringer i
–
eller analyser af
–
infrastruktur. Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni
2014 sat midler af i forligskredsen til et statsligt tilskud til en ny S-togsstation i Vinge. Endelig
blev det med udmøntning af Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder af 28. oktober
2016 aftalt at udmønte et restbeløb på 28,4 mio. kr. til at styrke tilgængeligheden på og til st a-
tioner i yderområder. I dette kapitel rapporteres der på disse projekter, jf. tabel 13.3.
Tabel 13.3 | Puljer og puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik
Hjemmel/Aftale
(m io. kr. 2018-priser)
Afsat
bevilling i
alt
54,6
31,0
0,5
1,0
Overholdelse
af bevilling
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.18
4,1
16,1
0,5
0,0
Bevillingsansvarlig
Banedanmark
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Banedanmark
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Puljen til forbedring af kollektiv trafik i
yderområder (2018)
Analyse af effekter ved stationsåbninger på
hovedbanestrækningen i Østjylland
Aftale af 12. juni 2012
Aftale af 10. februar 2017
Aftale af 22. maj 2015
Analyse af mulighederne for bedre og billigere
Aftale af 22. maj 2015
kollektiv trafik i yderområderne
Ny S-togsstation i Vinge
Aftale af 12. juni 2014
Akt 66 af 13. december
2018
Akt 139 af 6. sept. 2017
Akt 139 af 6. sept. 2017
54,7
Ja
0,0
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Supercykelstier og fremme af cyklisme
Forundersøgelser vedr. anlæg af en
busholdeplads i København ved Dybbølsbro
station
Pulje til medfinansiering af kommunale
cykelprojekter fordelt over hele landet
396,3
100,0
Ja
Ja
297,0
98,9
Akt 101 af 24. maj 2018
1,0
Ja
0,0
Vejdirektoratet
Aftale af 10. oktober 2018
104,5
Ja
0,0
Vejdirektoratet
A nm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang
projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsent-
lig e ændringer. ”Overholdelse af
bevilling”
angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at t otaludgiften for projektet
ov erholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne tilsagn. Dertil kan
komme udgifter t il administration af puljerne.
Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 13.3:
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opret-
holde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen, er der afsat midler til at
opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane kryd ser.
Vestbanen og Banedanmark er i dialog om, hvilken teknologi der med fordel kan anvendes he r-
til. Efter at Banedanmarks leverandør Thales har fået godkendt og installeret overkørselsanlæg
på Thybanen, som er kompatible med såvel det eksisterende signalsy stem som det nye ERMTS-
signalsystem, forbereder Banedanmark på vegne af Vestbanen indhentning af tilbud fra Thales
på at installere 16 lignende fribaneoverkørsler på Vestbanen. Dertil skal det afklares, om de r e-
sterende 10 stationsnære overkørsler på Vestbanen også skal opgraderes til ERTMS-teknologi.
Dette vil forudsætte, at Vestbanen indfører Signalprogrammet på strækningen. Det indgår ikke i
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Pu ljeprojekter på transportområdet
| 127.
Signalprogrammets udrulningsplan. Det er Vestbanen, som skal beslutte og finansiere en even-
tuel ændring af det eksisterende signalanlæg til ERTMS.
Pulje til kollektiv trafik i yderområderne
Der er i Pulje til kollektiv trafik i yderområderne givet tilsagn til 10 projekter for i alt 18,1 mio.
kr. til bl.a. en ny station i Hjørring Øst og driftsstøtte i flere kommuner. Der er ikke flere an-
søgningsrunder i puljen.
Det bemærkes hvad angår en tidligere udgave af puljen, at det med udmøntning af Pulje til
forbedring af kollektiv trafik i yderområder af 28. oktober 2016 blev aftalt at udmønte et res t-
beløb på 28,4 mio. kr. til at styrke tilgængeligheden på og til stationer i yderområder. Heraf
blev 7 mio. kr. afsat til at lave niveaufri adgang til ø-perroner samt ledelinjer på Herfølge og
Tureby stationer.
Det er Banedanmarks vurdering, at udførelsen af niveaufri adgang er ikke fordelagtig at udføre
på stationerne før Signalprogrammets udrulning, hvilket først er efter 2021. Derfor vurderer
Banedanmark, at hele projektet med fordel udskydes til efter Signalprogrammets udrulning på
strækningen.
Projektet er på nuværende tidspunkt sat i bero. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har
bedt Banedanmark om at undersøge muligheden for at etablere et u-sluseanlæg med bomo-
vergang på førnævnte stationer, som ikke påvirkes af Signalprogrammets udrulningsplan. Når
Banedanmark har foretaget denne undersøgelse, udarbejdes en indstilling om projektet til
forligskredsen. Det forventes at ske primo 2019.
Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland
Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på hoved-
banestrækningen i Østjylland. Analysen blev igangsat i 2016 og blev afrapporteret til forligs-
kredsen d. 18. januar 2018. Der er i forligskredsen afsat midler til gennemførelse af beslut-
ningsgrundlag for stationer i henholdsvis Stilling og Laurbjerg, og der henvises til afsnittene
herom i kapitel 6.1.3.
Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne
Jævnfør den politiske aftale af 22. maj 2015 blev der afsat 1 mio. kr. (2015 -priser) til en analyse
af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne. I FFL-aftalen blev der
dog kun afsat 0,5 mio. kr., hvorfor der blev fremsat et aktstykke, på de resterende 0,5 mio. kr.
Dette aktstykke blev dog aldrig gennemført og dermed heller ikke udmøntet. Hvorfor bevillin-
gen for denne analyse kun er 0,5 mio. kr.
Analysen er igangsat i 2018 og forventes endelig afsluttet i 2019 og ikke som tidligere forventet
i 2017.
Ny S-togsstation i Vinge
Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret 55 mio.
kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2017 -priser) i 2015 til et
statsligt bidrag til forberedelse af projektet. Med finansloven for 2018 er midlerne fremrykket
til 2018 og 2019, men igangsættes først når en række byudviklingskriterier er opfyldt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
128.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Forligskredsen har i aftale af 10. oktober 2018 besluttet, at etableringen af S-togsstationen skal
ske uanset at byudviklingskriterierne ikke er opfyldt. Projekteringen af projektet er derfor nu
sat i gang, jf. akt 66 af 13. december 2018. Projektet gennemføres af Banedanmark.
Banedanmark har udarbejdet en programfaserapport for projektet, som den 19. december
2018 er fremsendt til forligskredsen med henblik på forligskredsens stillingtagen til videref ø-
relsen af projektet.
Hovedudførselsåret forventes at blive 2020, hvor der også forventes ibrugtagning, og projektet
forventes afsluttet i 2021.
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Med akt 139 af 6. september 2017 udmøntede forligskredsen og regeringen i alt 395 mio. kr. til
en pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, hvoraf 250 mio. kr. var øremærket til en +Bus i
Aalborg. Puljen giver mulighed for at søge om tilskud til investeringer i kollektiv bustrafik.
Puljen er offentliggjort på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Anden udmøntningsrunde havde ansøgningsfrist 1. september 2018. Der er ansøgt om godt 65
mio. kr.
Pulje til supercykelstier og fremme af cyklisme
Der er afsat 100 mio. kr. til en ny pulje til fremme af cyklisme, jf. akt 139 af 6. september 2017.
Midlerne prioriteres til statslig medfinansiering af kommunale cykelindsatser og etablering af
flere supercykelstier. Desuden prioriteres midlerne til kommunale ønsker til cykelprojekter på
statsvejnettet. Forligskredsen bag bedre og billigere kollektiv trafik besluttede i december
2017, at midlerne tildeles 36 projekter, som fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside un-
der ”Pulje til fremme af cyklisme”.
Der er pr. 31. marts 2018 givet tilsagn for 98,9 mio. kr., idet
resten af midlerne i henhold til reglerne er disponeret til administration af puljen.
Forundersøgelse vedrørende anlæg af en busholdeplads i København ved Dybbølsbro St.
Der er afsat 1,0 mio. kr. til undersøgelsen, jf. akt 101 af 24. maj 2018.
Projektet pågår. Der pågår arbejder mellem de involverede parter for at få undersøgt mulighe -
derne.
Pulje til medfinansiering af kommunale cykelprojekter fordelt over hele landet
Der er afsat 104,5 mio. kr. til en ny pulje til medfinansiering af kommunale cykelprojekter for-
delt over hele landet, jf. akt 66 af 13. december 2018. Forligspartierne bag bedre og billigere
kollektiv trafik besluttede at tildele midler til 25 projekter.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0129.png
Pu ljeprojekter på transportområdet
| 129.
13.3.
Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK
Tabel 13.4 | Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel/Aftale
Aftale af 14. januar 2014
Total
udgift
206,4
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Forbrug pr.
30.09.18
0,0
Åbningsår/ afslutning
2023
Bevillings- ansvarlig
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Pulje til parkering
Pulje til parkering
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det
besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parkeringspladser ved
stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil
parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt -
kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. (2014-
priser) til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved stationerne, foreløbigt i perio-
den 2020-2023.
Analysen er offentliggjort i november 2017 .
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0130.png
130.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
13.4.
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret
af finanslovsaftaler
Tabel 13.5 | Puljeprojekter på transportområdet, aftaler om finansloven
(m io. kr. 2018-priser)
Hjemmel/Aftale
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.18
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
Finanslov 2017
Etablering af vestvendte ramper ved
Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg 67 ved Vejen
Øst (medfinansieringsprojekt)
Finanslov 2018
90 km/t på landeveje
130 km/t på eksisterende motorvejsstrækninger
Midler til støjbekæmpelse
Etablering af støjskærm ved Sanderum
Etablering af støjskærm ved Taulov
Etablering af støjskærm ved Bregnerød
Pulje til mindre transportinitiativer
Trafiksikkerhed
Bundet venstresving ved Bredgade i Struer
Krydsombygning ved Ansvej, Ans
Krydsombygning ved Vildsundvej, Vildsund
Rundkørsel Koldingvej, Tyvse
Fremkommelighed
120 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger
Ombygning af frakørsel på M3, TSA18
Udbygning af rampe Hillerødmotorvejen, TSA 5
Aftale om finansloven for 2017
14,5
Ja
0,5
2019
Vejdirektoratet
Aftale om finansloven for 2018
Aftale om finansloven for 2018
Aftale af 30. januar 2018
Aftale af 30. januar 2018
Aftale af 30. januar 2018
52,0
41,6
25,0
14,6
10,3
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
5,1
0,0
0,3
0,8
0,3
2018 Vejdirektoratet
2020 Vejdirektoratet
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
3,0
5,9
6,2
7,8
Ja
Ja
Ja
Ja
0,6
0,2
0,5
0,4
2018
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
18,2
8,3
3,4
24,7
21,1
1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
1,7
0,2
0,2
0,7
1,7
2018
2019
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Forbindelsesrampe E45 Østjyske Motorvej, TSA 46 Aftale af 29. januar 2018
Udbygning af sydligt rampekryds og anlæg af ny
vestvendt rampe, Frakørsel 59, Fredericia S
Finanslov 2019
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og
tunge vogntog på landeveje - skiltning af statsveje
Begrænsning af lastbiloverhalinger på motorveje
Aftale af 29. januar 2018
Aftale om finansloven for 2019
Aftale om finansloven for 2019
1,5
15,0
Ja
Ja
0,0
0,0
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
1) Jf. aftalen af 29. januar 2018 forudsætter realiseringen af projektet, at Fredericia Kommune medfinansierer projektet med
18,3 mio. kr. i alt.
Projekterne i ovenstående tabel forløber indtil videre som planlagt.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0131.png
Pu ljeprojekter på transportområdet
| 131.
13.5.
Pulje til overkørsler
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at forlænge
den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio.
kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net.
Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmønt-
ningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014 -2018.
Af Anlægsstatus for 1. halvår 2018 fremgik det, at der fortsat ville udestå nedlæggelse eller
opgradering af usikrede overkørsler efter 2018. Grundet at der ikke er indkommet konditi-
onsmæssige tilbud på opgradering af overkørsler på Grenaabanen, har det ikke været muligt at
indgå kontrakt om opgaven, hvilket betyder, at der ved udgangen af 2018 udestår nedlæggelse
eller opgradering af i alt 51 usikrede overkørsler og således mere end de hidtidigt forventede
26 usikrede overkørsler. Det er dog forventningen, at opgaven på Grenaabanen kan udføres
inden udgangen af 2019, således at der ved udgangen af 2019 ikke vil udestå nedlæggelse eller
opgradering af overkørsler på Grenaabanen.
Ved udgangen af 2019 vil der udestå opgradering eller nedlæggelse af 14 usikrede overkørsler.
De tilbageværende 14 overkørsler er beliggende på strækningerne Bramming-Tønder, Skan-
derborg-Skjern og Esbjerg-Struer, og nedlæggelse eller opgradering af disse udestår frem til
efter 2022, hvor de bliver nedlagt eller opgraderet i forbindelse med Signalprogrammets ud-
rulning.
Den 21. juni 2018 besluttede forligskredsen, at der ved de 26 usikrede overkørsler, som ikke
når at blive sikret eller nedlagt inden udgangen af 2018, i mellemtiden er der opsat ekstraordi-
nær skiltning med henblik på at øge opmærksomheden ved overkørsel. Forligskredsen beslut-
tede ligeledes, at den planlagte nedlæggelse af tre sikrede overkørsler (26, 83 og 93) på stræk-
ningen mellem Bramming-Tønder, som i dag er sikret med lyd og lys, sættes i bero. Senest når
Signalprogrammet udrulles på strækningen i midten af 2020’erne, tages der stilling til håndte-
ringen af disse overkørsler.
På baggrund af det modtagne tilbud på opgradering af overkørsler på Grenaabanen vurderes
den samlede økonomi i Puljen til overkørsler. Der forventes en samlet status ultimo 2018.
13.6.
Pulje til øget tilgængelighed på stationer
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 50 mio. kr. (2017 -priser)
til en pulje til øget tilgængelighed på stationer for personer med handikap.
Aftaleparterne har i foråret 2017 besluttet, at nedenstående liste over tilgængelighedsfrem-
mende tiltag skal prioriteres for de 50 mio. kr.:
St a t ionsnavn
Projekt
Est i merede om-
kost n in ger, mi o.
kr. (201 7-pri ser)
0,3
3,4
1,2
Køben h avn
Roski lde
Østerport
Ledel i njer
Ledel i njer
Ledel i njer
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0132.png
132.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Oden se
Frederi cia
Kol di n g
Regstrup, Mørkov, Svebølle, Borris og Ulfborg
Udv algte stationer
Østerport
Frederi cia
V al by
Bjerringbro
I al t
Ledel i njer
Ledel i njer
Ledel i njer
Ledel i njer
Opm ærksomheds-
fel ter
El ev ator
El ev ator
El ev ator
El ev ator og
gan gtunnel/-bro
2,4
3,8
1,2
2,2
0,2
7,0
7,0
7,0
14,3
50,0
Der pågår pt. en undersøgelse af projekterne, da flere af dem ved detailprojekteringen har vist
sig at være mere komplekse end forudsat ved den politiske aftaleindgåelse. Blandt andet vur-
derer Banedanmark og Dansk Blindesamfund, at nogle ledelinjeprojekter ikke er hensigts-
mæssige at udføre, før der på disse stationer etableres niveaufri adgang. Desuden er der øgede
omkostninger specielt til elevatorprojekterne, da projekterne også omfatter perronombygning
mv. udover etablering af elevatorer. Banedanmark har således oplyst Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet om, at følgende projekter i Puljen til Øget tilgængelighed på Stationer er sat i
bero:
Ledelinjeprojekter på Regstrup, Mørkøv, Svebølle, Borris og Ulfborg station er sat i be-
ro grundet manglende niveaufri adgang på stationerne.
Ledelinjeprojekter på København, Roskilde og Østerport station er sat i bero grundet
revideret prognose, der angiver en potentiel øget omkostning til projektet udover det
afsatte budget.
Ledelinjer i Odense er udført, og Kolding er under udførsel. Dele af projektet på Frede-
ricia station er udført, mens resten afventer afklaring omkring budget.
Elevatorprojekt på Østerport og Fredericia station er sat i bero grundet revideret pro g-
nose, der angiver en potentiel øget omkostning til projektet udover det afsatte budget.
Elevatorprojekt på Bjerringbro station er sat i bero. Den nuværende perronovergang er
en bydelsforbindelse, og gennemførelse af det planlagte tilgængelighedsprojekt vil b e-
tyde nedlæggelse af bydelsforbindelse og give trængte pladsforhold på Ø-perronen og
et dårligt passagerflow.
For elevatorprojektet på Valby station forventes ingen budgetoverskridelse, men det er
sat i bero, indtil der er overblik over puljens samlede budget.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har bedt Banedanmark om at undersøge mulighe-
den for at etablere et u-sluseanlæg med bomanlæg på Bjerringbro station.
Når Banedanmark har foretaget denne undersøgelse, udarbejdes en indstilling om projektet til
forligskredsen. Dette forventes at ske primo 2019.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
Pu ljeprojekter på transportområdet
| 133.
13.7.
Brintpuljen
Som led i Aftale om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændsels-
cellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler) af 18. april 2017 er der oprettet en pulje
til tilskud til brændselscellebiler til anvendelse i 2017 og 2018 på 5,0 mio. kr. i begge år. Det
fremgår af aftalen, at tilskuddet bl.a. kan gå til udvidelse af fylde/lade-infrastruktur for brænd-
selscellebiler mv., jf. også akt 141 af 22. august 2017.
Medio 2018 godkendte forligskredsen Vejdirektoratets indstilling til, hvilke projekter der skal
modtage puljestøtte.
Puljen med seneste projektændringer forventes fuldt udmøntet i 2018.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0134.png
134.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
14.
Bilag
Bilag 1: Igangværende projekter på baneområdet
Not e: Kortet viser projekter med igangværende arbejder i marken på t idspunktet for offentliggørelse af nærværende publik a-
t ion. Storstrømsbroen er en kom bineret vej - og jernbanebro og fremgår af bilag 4. Signalprogrammet udrulles i de kommen-
de å r på hele Banedanmarks infrastruktur, hvorfor det ikke fremgår af ov enstående kort.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0135.png
Bilag
| 135.
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjern-
banen
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0136.png
136.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 3: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0137.png
Bilag
| 137.
Bilag 4: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der
foreligger et godkendt aktstykke
Kor tet viser Bygningsstyrelsens projekter fordelt i Danmark og Færøerne. Danmarkskortet stammer fra Styrelsen
f or Dataforsyning og Effektivisering, SDFE-k or t, juni 2017 kombineret med et færøsk oversigtskort fra Umhvørvi s-
stov an, 201 7.
Ov ersigt over projekter på kortet ovenfor:
By
A ar hus
A ar hus
Projekt
N y byggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset
A r kitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Kunde
A ar hus Universitet
A r kitektskolen
Landb rugsstyrelsen m.fl.
Danmarks Tekniske Universitet
A ugustenborg Køb og ombygning af Augustenborg
Rosk ilde
Køb enhavn
Renovering af laboratorier på Risø
Opf ørelse af nye laboratoriebygninger på Panum (Mærsk-Bygningen) Køb enhavns Universitet
N i els Bohr Bygningen
KU A 3 inkl. nyt Universitetstorv
Lab or atoriegenopretning på Panum
Hol mens Kanal 20
Køb enhavns Universitet
Køb enhavns Universitet
Køb enhavns Universitet
Ener gi-, Forsynings- og Klimami-
ni steriet m.fl.
Ri gspolitiet
Ri gspolitiet
Tor shavn
V ejle
N y hovedpolitistation i Torshavn
Pol itiets Uddannelsescenter Vest
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Anlægsstatus 2. halvår 2018, inkl. Banedanmarks anlægsplan
1996067_0138.png
138.|
St atus for anlægs- og byggeprojekter
ISBN netudgave:
978-87-93292-39-0
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk