UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-

fessionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v.

(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret

til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.)

§1

I universitetsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april

2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«.

§ 3, stk. 1, 4. pkt.,

ophæves.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gen-

nemføres i Grønland eller på Færøerne.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:

»Stk.

Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning. Ministeren fastsætter desuden nærmere

regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«.

§ 3 a, stk. 2,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 3«.

§ 4, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point.«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 4, stk. 4,

ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 3 og 4«.

§ 4 a, stk. 1,

indsættes efter »bachelor-«: », akademisk overbygnings-«.

§ 4 b, stk. 1,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 3«.

10.

§ 4 b

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Universitetet kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for

personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

11.

§ 4 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervs-

overbygningsuddannelse«.

12.

§ 4 b, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademi-

ske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

13.

§ 4 b, stk. 5,

der bliver stk. 6, indsættes efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervs-

overbygningsuddannelse«.

14.

§ 5, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »adgangskrav på«: »akademisk overbygnings- eller«.

15.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »bachelorgraden,«: »den akademiske overbygningsgrad,«.

16.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. § 5, stk. 1, nr. 3«: », og ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser

herfor«.

17.

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »om særlig anvendelse af«: »adgangsprøver og«.

18.

§ 8, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademi-

ske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3«.

19.

§ 8, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »fag og prøver på«: »akademisk overbygnings- og«.

20.

§ 8, stk. 6,

ændres »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademiske over-

bygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3«.

21.

§ 8, stk. 7,

indsættes efter »bachelor-«: », akademiske overbygnings-«.

22.

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-3«.

23.

§ 19, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Godkendte uddannelser i Danmark, jf. stk. 1, omfatter også videregående uddannelser efter § 3, stk. 2.«.

24.

§ 19, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »§ 4 b, stk. 3« til: »§ 4 b, stk. 4«.

25.

§ 26, stk. 2,

indsættes efter »heltids- og deltidsuddannelse og«: »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.

§2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. au-

gust 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændring:

Efter § 7 a indsættes i

kapitel 2:

»§

7 b.

Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres

i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen

gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«

§3

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, som ændret ved § 15 i lov nr. 311

af 25. april 2018 og § 5 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 11 e indsættes:

»§

11 f.

Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres

i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om videregående uddannelse, hvor dele af

uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«

§4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved §

29 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 62 a, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »ph.d.-uddannelser«: », akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 16, har virkning fra den 1. januar 2019.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar

2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Akademisk overbygningsuddannelse

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteternes udbud af bachelor- og kandidatuddannelse

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på uddannelse på niveau med en akademisk overbygningsuddannelse

3.1.1.2.1. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

3.1.1.2.2. Adgang til og optagelse på andre uddannelser på kandidatniveau

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatuddannelse

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Universiteternes udbud af akademisk overbygningsuddannelse

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på akademisk overbygningsuddannelse

3.1.2.3. Tilrettelæggelse af akademisk overbygningsuddannelse

3.2. Særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Uddannelse udbudt i henhold til universitetsloven

3.4.1.2. Uddannelse udbudt i henhold til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-

nelser

3.4.1.3. Uddannelse udbudt i henhold til lov om maritime uddannelser

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 6. december 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Soci-

alistisk Folkeparti om mere fleksible universitetsuddannelser.

Det overordnede formål med aftalen er at etablere et mere fleksibelt uddannelsessystem og at give de unge flere valg-

muligheder på studiet, der gør det muligt at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og ar-

bejdsmarked, herunder understøtte øget livslang læring, hvor universitetsuddannede også senere i livet har mulighed

for at videreuddanne sig.

Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed for at udbyde en ny, videregående uddannelse som over-

bygning på en bacheloruddannelse; en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. Det foreslås således, at universite-

terne får mulighed for at udbyde forskningsbaserede, selvstændigt afsluttede akademiske overbygningsuddannelser på

60 ECTS-point som ordinær uddannelse.

Endvidere foreslås det, at personer, der har gennemført en bacheloruddannelse, i en afgrænset årrække kan bevare

retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsen. Det foreslås

også, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere betingelser for at bevare retten til senere opta-

gelse på kandidatuddannelsen.

Det foreslås desuden, at universiteterne får mere fleksible muligheder for at anvende adgangsprøver med henblik på,

at alle optagne studerende har de fornødne faglige kvalifikationer for at kunne gennemføre en videregående uddan-

nelse. Det skal herunder være muligt at anvende adgangsprøver for en afgrænset del af ansøgerne til en universitets-

uddannelse.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om, at et universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi el-

ler en maritim uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en uddannelse, hvor uddannelsens

dele gennemføres både i Danmark og i Grønland eller i Danmark og på Færøerne. Forslaget har til formål at højne den

faglige kvalitet af uddannelsen.

2. Baggrund

Danmark har brug for, at der uddannes selvstændige og kritiske unge, der er rustet til en fremtid med et mere omskif-

teligt jobmarked, hvor der opstår nye kompetencebehov.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik derfor den 6. december 2018 en aftale om mere

fleksible universitetsuddannelser.

Aftalepartierne er enige om at skabe mere fleksible universitetsuddannelser og give de studerende bedre muligheder

for at vælge en mere fleksibel vej gennem universitetet, der passer til skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Mange nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, også selvom det går rigtig godt med dansk

økonomi. Samtidigt er samfundet i hastig forandring med nye teknologier og nye måder at arbejde på. Det kalder på

flere muligheder for den enkelte og mere fleksible universitetsuddannelser.

Studerende skal kunne vælge veje, der passer til dem og til de skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Sam-

tidig skal de studerende rustes til at forme det arbejdsmarked, de skal være en del af, og til at skabe deres egne jobs.

Studerende skal have bedre mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen og bedre

muligheder for at vende tilbage til universitetet. Bachelorer skal både kunne vælge en traditionel kandidatuddannelse

og have mulighed for at vælge en kortere overbygning, der giver dem en hurtigere vej til arbejdsmarkedet. Der skal også

være mere fleksibilitet i forhold til at kombinere sin uddannelse og sit job, så man kan studere enten på heltid eller

deltid.

Universiteterne skal i deres optag af nye studerende skabe en god sammenhæng mellem ansøgerne og de enkelte ud-

dannelser.

Aftalepartierne er enige om, at personer, der har gennemført en bacheloruddannelse, bør have mulighed for en hurti-

gere vej til arbejdsmarkedet end den 2-årige kandidatuddannelse. Den foreslåede 1-årige akademiske overbygningsud-

dannelse skal være en mulighed for både nyuddannede bachelorer og for bachelorer, der har været i beskæftigelse i

nogle år.

Det følger af den politiske aftale, at ministeren kan godkende op til 25 akademiske overbygningsuddannelser.

De akademiske overbygningsuddannelser vil blive evalueret. Første evaluering vil være i 2023.

Endvidere er partierne enige om, at der er et uudnyttet potentiale for, at personer, der har gennemført en bachelorud-

dannelse, får mulighed for at vælge at træde ud på arbejdsmarkedet og samtidigt bevare retten til senere at vende

tilbage til universitetet og gennemføre en kandidatuddannelse. Dette giver fleksibilitet, både for den enkelte studerende

og for arbejdsmarkedet, der får bedre mulighed for at rekruttere arbejdskraft på bachelorniveau.

Lovforslaget omfatter følgende initiativer fra den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser:

- universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelser,

- bachelorer får en tidsmæssig forlængelse af deres krav på optagelse på en kandidatuddannelse,

- universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelser, og

- universiteterne får mulighed for særlig anvendelse af adgangsprøver.

Forud for indgåelsen af aftalen nedsatte regeringen i april 2017 Udvalg om bedre universitetsuddannelser, der blandt

andet fik til opgave at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne kan styrkes

–

både i forhold til indhold, længde

og opbygning.

I marts 2018 offentliggjorde udvalget sin endelige rapport med 37 anbefalinger til, hvordan universitetsuddannelserne

kan gøres endnu bedre. Udvalget anbefalede i denne forbindelse blandt andet, at universiteterne får mulighed for at

udbyde 1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelser. Udvalget anbefalede endvidere en forlængelse af rets-

kravet på kandidatoptagelse, f.eks. med 2-3 år. Derudover anbefalede udvalget, at universiteterne får mulighed for at

anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelsen på samme vis som universiteterne i dag har mulighed for at an-

vende studiestartsprøver på bacheloruddannelsen.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Akademisk overbygningsuddannelse

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteternes udbud af bachelor- og kandidatuddannelse

Universiteterne beslutter selv, hvilke forskningsbaserede uddannelser de vil udbyde i Danmark inden for deres fagom-

råder. Der henvises til universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, som ændret

ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018.

Universiteterne kan efter de gældende regler udbyde bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelse som heltidsuddannelse.

Nye bachelor- og kandidatuddannelser skal

–

før de kan udbydes

–

være prækvalificeret og godkendt af uddannelses-

og forskningsministeren i henhold til reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Der henvises til universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Inden for videreuddannelsessystemet for voksne kan universiteterne udbyde masteruddannelse som deltidsuddan-

nelse, jf. universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, nr. 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessyste-

met) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017.

Bacheloruddannelser er normeret til 180 ECTS-point, og kandidatuddannelser er som udgangspunkt normeret til 120

ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2. Uddannelserne finansieres med

fuldt statstilskud og er uden deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1.

Universiteterne kan beslutte at udbyde godkendte bachelor- og kandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens §

5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19,

stk. 2, og § 26, stk. 1.

Hele eller dele af de uddannelser, som et universitet udbyder i Danmark, kan i samarbejde med et eller flere udenland-

ske universiteter udbydes i udlandet, jf. universitetslovens § 3 a, stk. 1. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendt-

gørelse nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes internationale uddannelsesforløb.

Universiteterne kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller

kandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 a, stk. 1. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 597

af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen).

Med lov nr. 1565 af 19. december 2017 om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner, SU-loven og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der indført en forsøgsordning, hvorefter blandt

andet universiteterne kan ansøge om ministerens godkendelse til at udbyde allerede godkendte 2-årige heltidskandi-

datuddannelser som 4-årige kandidatuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervs-

kandidatuddannelse). Erhvervskandidatuddannelserne udbydes med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden

mulighed for Statens Uddannelsesstøtte (SU). Der henvises til universitetslovens § 4 b. Der er fastsat nærmere regler

om erhvervskandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om erhvervskandidatuddannelse ved

universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen).

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på uddannelser på niveau med en akademisk overbygningsuddannelse

3.1.1.2.1. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

I henhold til den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser er bacheloruddannelser indplaceret på

niveau 6, mens kandidatuddannelser er indplaceret på niveau 7. Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse,

der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem

og videreuddannelsessystemet for voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse

af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede

europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen, der er et mellemstatsligt europæisk

samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen.

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder om adgang til og

optagelse på uddannelse. Der er fastsat regler om adgang til og optagelse på kandidatuddannelser i bekendtgørelse om

adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område samt i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved univer-

siteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller uden-

landsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddan-

nelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Fastsættelse af adgangskrav indebærer, at universitetet for den enkelte kandidatuddannelse fastsætter, hvilke rele-

vante bacheloruddannelser der giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med

hensyn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementernes omfang i ECTS-point den studerende skal have op-

fyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

Et universitet kan optage ansøgere på en kandidatuddannelse, selv om de efter afsluttet relevant bacheloruddannelse

ikke opfylder kravet om, hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelemen-

ternes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages

på kandidatuddannelsen. Den manglende opfyldelse af kravet til fag eller fagelementer må have et omfang på højst 30

ECTS-point, og optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse gennemfører sup-

plering.

Universitetet kan optage ansøgere direkte på kandidatuddannelsen. Det forudsætter, at ansøgeren har en relevant ba-

cheloruddannelse og forud for afslutningen af denne uddannelse har gennemført og bestået supplerende uddannelses-

aktiviteter, der opfylder kravet om, hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og disses omfang

i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatud-

dannelsen. Den supplerende uddannelsesaktivitet må have et omfang på højst 30 ECTS-point.

Et universitet kan udbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med

henblik på, at en ansøger kan opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse. Tilbud om supplerende uddannelses-

aktiviteter ved universitetet forudsætter, at den studerende samtidig med indskrivningen på enkeltfag bliver betinget

optaget på den ansøgte kandidatuddannelse. Et bestået suppleringsforløb giver således ret til optagelse på den ansøgte

kandidatuddannelse ved universitetet i direkte forlængelse af afsluttet suppleringsforløb. Et suppleringsforløb må have

et omfang på højst 30 ECTS-point. Universitetet kan tillade, at suppleringen gennemføres ved et andet universitet.

Universitetet kan optage ansøgere, som ikke har en bacheloruddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes

at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, og uddannelsesinstitutionen skønner, at an-

søgeren kan gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om

gennemførelse af supplering med betinget optagelse, jf. ovenfor.

Universitetet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår suppleringen skal være gennemført.

En bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidatud-

dannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddan-

nelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, med mindre den pågældende bachelor er

omfattet af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens § 11.

Et universitet bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre ud-

dannelses- og forskningsministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, jf. § 4, stk. 5, i uni-

versitetsloven. En begrænset optagelseskapacitet ændrer ikke bachelorers ret til optagelse på den kandidatuddannelse,

der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinsti-

tution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

For kandidatuddannelser med et begrænset antal studiepladser

–

enten som følge af central dimensionering eller et af

universitetet fastsat maksimalt antal studiepladser

–

sker udvælgelsen af kvalificerede ansøgere efter faglige kriterier,

der på forhånd er fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Det enkelte universitet fastsætter ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, for de kandidatuddannelser,

som universitetet udbyder.

Der henvises til §§ 2, 3, 5 og 9-12 i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved

universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område og §§ 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

3.1.1.2.2. Adgang til og optagelse på andre uddannelser på kandidatniveau

Efter universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, kan universitetet som deltidsuddannelse udbyde masteruddannelser, der er

forskningsbaserede uddannelser.

Regler om adgangskrav, indhold og tilrettelæggelse m.v. for masteruddannelser er fastlagt i lov om videregående ud-

dannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017. Der er fastsat

nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbe-

kendtgørelsen).

Videreuddannelsessystemet for voksne på de videregående niveauer omfatter akademiuddannelse, diplomuddannelse

og masteruddannelse.

Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Adgang til masteruddannelse forudsætter en adgangsgivende uddannelse på niveau med en mellemlang videregående

uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Ud over den ad-

gangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende

uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet.

Der henvises til § 5, stk. 1, nr. 1, i universitetsloven, § 10, § 14 og § 15 i lov om videregående uddannelse (videreuddan-

nelsessystemet) for voksne samt § 9, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (master-

bekendtgørelsen).

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatuddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb, der skal kvalifi-

cere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdig-

heder inden for et eller flere fagområder. Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges på en måde, så de stu-

derende kan gennemføre 60 ECTS-point om året. Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 2, og uddannelsesbekendt-

gørelsens § 1, stk. 1 og 3, og § 5, stk. 1.

Bachelor- og kandidatuddannelser opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagele-

menter, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nær-

mere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamens-

terminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Bacheloruddannelsens modulopbygning skal sikre, at den stu-

derende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte uddannelsen med umiddelbar er-

hvervskompetence. Kandidatuddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem

kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet skal tilrettelægge uddannelsesfor-

løbene på en måde, der sikrer den faglige sammenhæng og progression. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens

§ 6, § 16, stk. 2, og § 22, stk. 2.

Formålet med en kandidatuddannelse er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og

metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende

en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og

metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at

bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den

studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved univer-

siteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen). Der henvises til uddannelsesbekendt-

gørelsens § 3.

En kandidatuddannelse skal blandt andet indeholde et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimen-

tel karakter op til 60 ECTS-point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier

og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste stu-

dieår. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., og stk. 6.

En bachelor- og en kandidatuddannelse kan inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb,

eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i

uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der afsluttes med en prøve. Der henvises til

uddannelsesbekendtgørelsens § 19 og § 25. Studerende på bachelor- og kandidatuddannelser kan deltage i og modtage

løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land. Bachelor- og

kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obli-

gatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet. Der henvises til universitetslovens § 8, stk. 6 og 7.

Universitetet kan i studieordningen for bachelor- og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende

senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den stude-

rende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddan-

nelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg. Der henvises til uddannelsesbekendt-

gørelsens § 5, stk. 2.

Med politisk aftale af 20. november 2015 om justering af fremdriftsreformen fra 2013 har universiteterne fået mere

frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete udfordringer og behov med henblik på

at understøtte de studerendes muligheder for at gennemføre uddannelserne på normeret tid. Den politiske aftale er

udmøntet ved lov nr. 411 af 11. maj 2016. Som opfølgning på denne lovændring er der med hjemmel i universitetslovens

§ 8, stk. 1 og 3, fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om tilmeldings- og studieaktivitetskrav m.v.

Det enkelte universitet skal herefter fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på

bachelor- og kandidatuddannelsen (tilmeldingskrav), herunder om det er universitetet eller den studerende, der har

ansvaret for tilmeldingen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler

for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det

er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag

eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende

har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister. Der henvises

til § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksa-

mensbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1503 af 28. november 2017 og bekendtgørelse nr. 1080 af

28. august 2018.

Derudover kan universitetet fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelse løbende eller for

enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen.

Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår, jf. eksamensbekendtgø-

relsens § 20, stk. 1.

Endvidere kan universitetet bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestarts-

prøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt

har påbegyndt uddannelsen og skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens studiestart. Dette følger af eksa-

mensbekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2. Universitetet kan desuden bestemme, at studerende på en erhvervskandidat-

uddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis universitetet væl-

ger at fastsætte interne regler om en studiestartsprøve på en erhvervskandidatuddannelse, skal denne afholdes senest

4 måneder efter uddannelsens studiestart. Der henvises til erhvervskandidatbekendtgørelsens § 23, stk. 1 og 2.

På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart deltage i en første-

årsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet

til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af

den studerendes andet studieår, medmindre universitetet har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af

den studerendes første studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 17. Universiteterne kan bestemme, at studerende på

en erhvervskandidatuddannelse på tilsvarende vis skal deltage i en førsteårsprøve, jf. erhvervskandidatbekendtgørel-

sens § 24, stk. 1.

Universiteternes heltidsuddannelser, som i henhold til universitetslovens § 5, stk. 2, kan udbydes på deltid, er ikke om-

fattet af de ovennævnte studiefremdriftsregler. Universiteternes udbud af deltidsuddannelse sker i henhold til reglerne

i bekendtgørelsen nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen),

som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1069 af 30. juni 2016.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Universiteternes udbud af akademisk overbygningsuddannelse

Regeringen og aftalepartierne er enige om, at en kandidatuddannelse som overbygning på en bacheloruddannelse også

fremover skal være hovedvejen for akademiske bachelorer, men at der skal være flere valgmuligheder for de studerende

som et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse.

Som en hurtigere og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet foreslås det derfor, at universiteterne skal have mulighed

for at udbyde 1-årig akademisk overbygningsuddannelse (60 ECTS-point) som en ny type forskningsbaseret heltidsud-

dannelse som en overbygning til bacheloruddannelsen.

Uddannelsen skal være en mulighed for både nyuddannede bachelorer og for bachelorer, der har været i beskæftigelse

i nogle år.

Titlen på den foreslåede nye uddannelsestype vil være »akademisk overbygningsuddannelse« (på engelsk »master«).

Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling, og der er mu-

lighed for SU.

Hvis et universitet ønsker at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, vil den nye uddannelse skulle prækvalifi-

ceres og godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, før den kan udbydes, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Prækvali-

fikation er en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og

i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-

stitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation

skal udover at opfylde de gældende krav til dokumentation tillige indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante

aftagere, herunder at de er interesseret i at ansætte dimittender fra den pågældende akademiske overbygningsuddan-

nelse.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil den akademiske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme

niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7).

Den foreslåede akademiske overbygningsuddannelse skal på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse kunne

udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Det foreslås desuden, at den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne udbydes på de samme vilkår som en er-

hvervskandidatuddannelse, dog uden krav om ministerens særlige godkendelse. Det betyder, at allerede godkendte

akademiske overbygningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-årige uddannelser på særlige vilkår for perso-

ner i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse). Det vil være en forudsætning, at den

studerende under hele uddannelsesforløbet samtidig er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som

iværksætter med selvstændig virksomhed. Akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser vil blive udbudt med fuldt

statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU. Akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser foreslås i

øvrigt at skulle følge de samme retlige rammer, som er fastsat for erhvervskandidatuddannelser ved lov nr. 1565 af 19.

december 2017, dog tilpasset den halve tidsramme. Det forventes, at ministeren på samme måde som for erhvervskan-

didatuddannelser vil fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau, herunder om krav til adgang og optagelse og

særlige krav til tilrettelæggelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf.

Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 6-10.

Det foreslåede indebærer, at deltagerne i den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse

–

på samme måde som

deltagere i erhvervskandidatuddannelsen

–

kan opnå dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen på samme

måde som fuldtidsstuderende. Efter ministeriets opfattelse skal dagpengesystemet ikke virke som en uddannelsesstøt-

teordning. Det er efter ministeriets opfattelse ikke foreneligt med formålet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at

udnytte en mulighed for arbejdsløshedsdagpenge under den foreslåede akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås derfor, at det eksisterende princip om, at det ikke skal være muligt at få arbejdsløshedsdagpenge samtidig

med deltagelse i en uddannelse, som giver dimittendrettigheder, også skal gælde for den akademiske erhvervsoverbyg-

ningsuddannelse.

Det følger derudover af lovforslaget, at universiteterne også skal have mulighed for at udbyde hele eller dele af den

akademiske overbygningsuddannelse i udlandet med hjemmel i universitetslovens § 3 a. På den baggrund forventes

bekendtgørelsen om universiteternes internationale uddannelsesforløb justeret, således at der i relevant omfang fast-

sættes regler om universiteternes udbud af hele eller dele af en akademisk overbygningsuddannelse i udlandet.

Det følger endvidere af lovforslaget, at universiteterne med hjemmel i universitetslovens § 4 a, stk. 1, skal kunne udbyde

ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse. Det

foreslås desuden, at ministeren skal kunne fastsætte nærmere regler herom i henhold til bemyndigelsen i lovens § 8,

stk. 2. Det forventes på den baggrund, at der i relevant omfang vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om

talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen).

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på akademisk overbygningsuddannelse

Det er ministeriets opfattelse, at regler om adgang til og optagelse på akademiske overbygningsuddannelser skal un-

derstøtte den akademiske overbygningsuddannelses placering i niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for de vide-

regående uddannelser.

Adgangskravene skal således understøtte, at akademiske overbygningsuddannelser

–

på samme måde som kandidat-

uddannelser

–

udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. For-

målet med den akademiske overbygningsuddannelse er blandt andet er at udbygge den studerendes faglige viden og

kunnen og at øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til ba-

chelorniveauet, jf. afsnit 3.1.2.1. Universitetets tilrettelæggelse skal understøtte, at der er faglig sammenhæng og pro-

gression.

På den baggrund foreslås det, at adgang til en akademisk overbygningsuddannelse skal forudsætte en relevant, akade-

misk bacheloruddannelse, dvs. en bacheloruddannelse udbudt i henhold til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Professionsbacheloruddannelser og andre lignende uddannelser på bachelorniveau er tilrettelagt med henblik på umid-

delbar erhvervsrelevans. Herudover er der allerede på relevante områder muligheder for, at professionsbachelorer kan

blive optaget på en kandidatuddannelse.

På den baggrund foreslås det, at professionsbacheloruddannelser og andre lignende uddannelser på bachelorniveau

ikke er adgangsgivende til en akademisk overbygningsuddannelse. Dette er i overensstemmelse med universitetsudval-

gets anbefalinger.

Der vil i medfør af universitetslovens § 8, stk. 1, blive fastsat nærmere regler om adgang til og optagelse på akademiske

overbygningsuddannelser.

Ud over det ovenfor anførte om, hvilke uddannelser som foreslås at være adgangsgivende til akademiske overbygnings-

uddannelser, forventes det, at der vil blive fastsat regler for adgang til og optagelse på en akademisk overbygningsud-

dannelse, der svarer til rammerne for adgang til og optagelse på kandidatuddannelser.

Det forventes, at adgangskrav til den enkelte akademiske overbygningsuddannelse fastsættes af universitetet inden for

den foreslåede, generelle retlige ramme, herunder at der kan ske betinget optagelse med supplering, og at universitetet

bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte akademiske overbygningsuddannelse, medmindre

uddannelses- og forskningsministeren har fastlagt en maksimumsramme for tilgangen til uddannelser, jf. universitets-

lovens § 4, stk. 5.

Det er fortsat udgangspunktet, at kandidatuddannelser er hovedvejen for akademiske bachelorer. Derfor vil der ikke

blive foreslået ændringer i bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse, som er den naturlige overbygning af

bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den af-

sluttede bacheloruddannelse.

Det foreslås dog, at et universitet for den enkelte akademiske overbygningsuddannelse kan fastsætte, at bachelorer

–

der efter de gældende regler har ret til optagelse på en kandidatuddannelse

–

også kan have ret til optagelse på den

akademiske overbygningsuddannelse.

En person, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse tilrettelagt som heltidsuddannelse, kan som ud-

gangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse, der er tilrettelagt som heltidsuddannelse, da den pågældende

vil være omfattet af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger

under pkt. 3.1.1.2.1.

3.1.2.3. Tilrettelæggelse af akademisk overbygningsuddannelse

Med lovforslaget foreslås det, at den akademiske overbygningsuddannelse udbydes som ordinær heltidsuddannelse

som en overbygningsuddannelse til bacheloruddannelsen. Det er hensigten, at uddannelsen som udgangspunkt følger

de samme uddannelsesregler, som gælder for kandidatuddannelsen, herunder regler om uddannelsestilrettelæggelse,

studiefremdrift og eksamen, dog tilpasset den kortere tidsramme. Hensigten er således at ensrette de retlige rammer

for den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til kandidatuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigts-

mæssigt.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af de bemyndigelser, der er fastsat i universitetslovens § 8, vil fastsætte nær-

mere regler for den akademiske overbygningsuddannelse, herunder i uddannelses- og eksamensbekendtgørelsen.

På samme måde som for kandidatuddannelsen forventes det fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, at den akademiske

overbygningsuddannelse skal være et selvstændigt afrundet, forskningsbaseret uddannelsesforløb, der skal kvalificere

den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder

inden for et eller flere fagområder.

Det forventes ligeledes fastsat, at den akademiske overbygningsuddannelse skal opbygges af et antal moduler, der har

som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tids-

ramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er

angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsens modulopbygning skal understøtte, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler,

der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitet vil skulle tilrettelægge det enkelte uddannelsesforløb på

en måde, der understøtter den faglige sammenhæng og progression.

Det forventes endvidere fastsat, at uddannelsens formål

–

tilsvarende en kandidatuddannelse

–

blandt andet vil være

at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer

samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Da der er tale om en 1-årig uddannelse (60 ECTS-point), der tager

sigte på at skabe en hurtigere og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet, vil fastlæggelsen af uddannelsens formål dog

blandt andet også skulle afspejle, at uddannelsen ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-uddannelse (forsker-

uddannelse).

Det forventes derudover, at ministeren vil fastsætte regler om, at uddannelsen skal afsluttes med en opgave af et om-

fang på ca. 15 ECTS-point.

Det er hensigten, at en akademisk overbygningsuddannelse skal kunne indeholde projektorienterede forløb. Det fore-

slås derfor, at ministeren skal kunne fastsætte regler om, at studerende på en akademisk overbygningsuddannelse skal

kunne deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det

pågældende land. Det foreslås desuden, at ministeren skal kunne fastsætte regler om, at studerende på en akademisk

overbygningsuddannelse skal kunne modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet

praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser forventes det fastsat, at universitetet i studieordningen for

den akademiske overbygningsuddannelse kan fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet

uddannelsen, herunder at universitetet ved fastsættelse af maksimale studietider skal sikre, at den studerende har mu-

lighed for 3 prøveforsøg.

Den foreslåede akademiske overbygningsuddannelse vil lige som bachelor- og kandidatuddannelse blive udbudt med

fuld statsfinansiering og uden deltagerbetaling. Med henblik på at understøtte en høj studieintensitet foreslås det, at

ministeren i henhold til bemyndigelsen i universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter regler for den akademiske

overbygningsuddannelse, inden for hvilke det enkelte universitet selv skal fastsætte regler, der har til formål at fremme

en aktiv studiekultur.

Det enkelte universitetet vil således skulle fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer

på den akademiske overbygningsuddannelse (tilmeldingskrav), herunder om det er universitetet eller den studerende,

der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til

uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende,

der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding

til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig

framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister.

Det er hensigten, at universitetet vil få de samme muligheder for at fastlægge løbende studieaktivitetskrav på en aka-

demisk overbygningsuddannelse i form af bestå-krav, som universitetet har efter de gældende regler for heltidskandi-

datuddannelser, herunder erhvervskandidatuddannelser. Universitetet vil således kunne fastsætte studieaktivitetskrav,

hvis det vurderes relevant.

På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at

universiteterne kan fravige deres internt fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver samt eventuelle studieaktivi-

tetskrav, hvis en studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd

(DUF). Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 411 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L

125 som fremsat, side 6-7.

Med henblik på yderligere at understøtte en høj studieintensitet på den akademiske overbygningsuddannelse, og at

give universiteterne mulighed for at identificere og udskrive inaktive studerende, foreslås det at give universiteterne

mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de akademiske overbygningsuddannelser,

hvor dette er relevant.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil fastsætte, at studerende skal deltage i

studiestartsprøven, og at studerende, der har deltaget i prøven uden at bestå denne, hurtigt skal have mulighed for at

gå til en omprøve. Studiestartsprøven skal bestås tidligt på første semester. Består den studerende ikke studiestarts-

prøven eller den efterfølgende omprøve, udskrives den studerende af uddannelsen.

Med henblik på at give universiteterne relevante

–

og ensartede

–

muligheder for at afklare, om indskrevne studerende

reelt har påbegyndt deres uddannelse, er det endvidere hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8,

stk. 1, vil fastsætte regler, der giver universiteterne mulighed for at indføre studiestartsprøver på kandidatuddannelser.

Studiestartsprøve på akademiske overbygningsuddannelser og på kandidatuddannelser skal ikke optræde på eksamens-

beviset.

3.2. Særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser

3.2.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse.

Med denne bemyndigelse er der blandt andet fastsat regler om adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov for uni-

versiteternes bacheloruddannelser i bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved

universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område.

Det er herunder fastsat i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at adgang til bacheloruddannelser forudsætter en gymnasial

eksamen, opfyldelse af specifikke adgangskrav, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav. Efter bekendtgørelsens § 2,

stk. 2, kan adgang endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangsprøve efter regler fastsat af uddannelsesinsti-

tutionen.

Mens de specifikke adgangskrav er fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra uddannelsesin-

stitutionerne, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, er det således det enkelte

universitet, der fastsætter om og på hvilke bacheloruddannelser, der

–

foruden eventuelle karakterkrav

–

skal være en

adgangsprøve.

En adgangsprøve er en del af en bacheloruddannelses adgangskrav, og et eventuelt krav om at bestå en adgangsprøve

skal dermed

–

ligesom kravet om en gymnasial eksamen og om opfyldelse af specifikke adgangskrav

–

opfyldes af alle

ansøgere.

Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte bacheloruddannelse, opdeles pladserne i kvoter,

hvilket følger af bacheloradgangsbekendtgørelsens § 13, stk. 1.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er afgørende for den enkelte studerendes mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse, at den pågæl-

dende har de fornødne faglige kvalifikationer. Disse kvalifikationer dokumenteres ved opfyldelse af den enkelte uddan-

nelses adgangskrav.

Med henblik på at give universiteterne mere fleksible muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bache-

loruddannelse, og herunder at understøtte dokumentation af, at alle optagne studerende har de nødvendige faglige

kvalifikationer, foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af adgangsprøver.

Med ændringen kan ministeren fastsætte regler om, at et universitet som noget nyt kan beslutte og fastsætte nærmere

regler om, at en afgrænset del af ansøgerne til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve.

Adgangsprøven kan således f.eks. være afgrænset til kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddan-

nelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på

uddannelsen.

3.3. Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse

3.3.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, kan universiteterne udbyde bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatud-

dannelser på 120 ECTS-point som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder adgang til og opta-

gelse på uddannelse. Det anføres i bemærkningerne til forslag til lov om universiteter, jf. L 125, Folketingstidende 2002-

03, tillæg A, side 2810, at studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse skal have ret til at blive optaget

på en fagligt relevant kandidatuddannelse.

Med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, er der fastsat nærmere regler om bachelorers ret til optagelse på en kan-

didatuddannelse i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne

og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, forudsætter adgang til en kandidatuddannelse en relevant bacheloruddannelse eller

anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsætter

uddannelsesinstitutionen

adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fastlægger, at en bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution

giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagom-

råde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Retten til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse forudsætter således, at der søges optagelse i direkte for-

længelse af den afsluttede bacheloruddannelse, hvilket ifølge ministeriets praksis vil sige ved det førstkommende ordi-

nære studiestartstidspunkt.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen i studieordningen for den enkelte kandidatud-

dannelse, hvilken bacheloruddannelse ved uddannelsesinstitutionen der giver ret til optagelse i henhold til § 10, stk. 1.

Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Kom-

petencen til at dimensionere optaget på kandidatuddannelser er delegeret til Styrelsen for Institutioner og Uddannel-

sesstøtte, jf. § 9, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1574 af 15. december 2017 om delegation af uddannelses- og forskningsmi-

nisterens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

§ 9, stk. 1, i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fastlægger, at universitetet efter reglerne

om frit optag bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre Sty-

relsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har fastlagt en maksimumsramme for tilgangen, jf. § 4, stk. 5, i universi-

tetsloven. Universitetets fastlæggelse af adgangsbegrænsning skal foretages i overensstemmelse med bachelorers ret

til optagelse på en kandidatuddannelse som fastlagt i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, jf. ovenfor.

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler giver bachelorstuderende sikkerhed for, at de kan blive optaget på en faglig relevant kandidatud-

dannelse. Universitetsstuderende har dermed et stærkt incitament til at søge optagelse på en kandidatuddannelse i

direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Hvis en studerende ønsker at søge beskæftigelse efter bacheloruddannelsen

–

og derigennem afprøve de opnåede kva-

lifikationer og kompetencer

–

medfører de gældende regler, at den pågældende kan få sværere ved eller måske slet

ikke kan blive optaget på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, hvis den pågældende se-

nere ønsker at genoptage sit uddannelsesforløb. Dette er således tilfældet, hvor ministeriet eller det enkelte universitet

har fastlagt et maksimalt antal studiepladser på kandidatuddannelsen.

Hvis bachelorer får bedre mulighed for at bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på

bacheloruddannelsen, vil den enkelte studerende efter ministeriets opfattelse få mere fleksibilitet til at kombinere ud-

dannelsesforløb og relevant beskæftigelse, og samtidigt give arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere kva-

lificerede bachelorer.

Derfor foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bachelorer kan bevare retten til optagelse på en

kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år,

efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Forslaget vil forbedre studerendes mulighed for at kunne gå ud på arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen, prøve

uddannelsen af i relevant beskæftigelse, og derefter genoptage deres uddannelsesforløb.

Formålet med forslaget er blandt andet at skabe fleksibilitet for akademiske bachelorer. Retten til optagelse på en kan-

didatuddannelse forlænges derfor som udgangspunkt uden betingelser. Det er dog ikke hensigten, at det foreslåede

skal medføre, at flere bachelorer afbryder deres uddannelsesforløb alene med det formål at holde pause fra studierne

uden at komme i beskæftigelse. Uddannelses- og forskningsministeren vil derfor følge udviklingen tæt.

På denne baggrund foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at indføre regler, der fastlægger nærmere betingelser

for, at bachelorer i en nærmere afgrænset, kortere årrække bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der

bygger oven på bacheloruddannelsen. Sådanne betingelser kan f.eks. bestå i et krav om beskæftigelse el.lign.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt, hvis der f.eks. viser sig væsentlige tegn på uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i

form af et stigende antal bachelorer, der modtager dimittenddagpenge eller lignende ydelser.

Hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt at stille betingelser, vil betingelserne blive indført med et passende varsel.

Bachelorer, der har afbrudt deres uddannelsesforløb, inden betingelserne var gældende, vil således ikke blive berørt,

hvis der efter afbrydelsen bliver fastsat regler om betingelser for at kunne bevare retten til optagelse på en kandidat-

uddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen.

Det foreslås, at denne del af lovforslaget får virkning fra den 1. januar 2019, jf. lovforslagets § 5, stk. 2. Det indebærer,

at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1. januar

2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en nærmere

afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

3.4. Gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Uddannelse udbudt i henhold til universitetsloven

Efter § 3, stk. 1, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311

af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det

vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universitetet eller universitetets udbud af bachelor-, kandidat- og ma-

steruddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkre-

ditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Ved udbud i Danmark forstås også de særlige

tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet, hvilket betegnes udlagt undervisning. Efter

bestemmelsen fastsætter ministeren nærmere regler om udlagt undervisning.

Der er fastsat nærmere regler om udlagt undervisning i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og

kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af

27. juni 2017.

Der fastlægges således i uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 1-5, en række betingelser for, at et dansk univer-

sitet kan indgå aftale med et udenlandsk universitet om udlagt undervisning. Det danske universitet skal herunder vur-

dere, at den samlede uddannelse vil få et højere kvalitetsniveau set i forhold til en uddannelse, hvor al undervisning

udbydes i Danmark. Endvidere skal det danske universitet sikre, at tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske

uddannelsesregler, og at undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der er optaget på uddan-

nelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens faglige indhold og afholdelse af prø-

ver m.v. Herudover skal udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at

ansøgere oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet.

Universitetet kan i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 2, dispensere fra kravet om, at den studerende

skal gennemføre uddannelseselementer ved et uddannelsessted i udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens, § 27, kan der ved udlagt undervisning henlægges op til 60 ECTS-point af uddannel-

seselementerne på en bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatuddan-

nelse.

Universitetet fastsætter efter uddannelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 1, nærmere regler for udlagt undervisning i ud-

landet. Den udlagte undervisning skal fremgå af studieordningen for den samlede uddannelse. Efter § 28, stk. 2, skal

studieordningen indeholde 1) placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det dan-

ske universitet og ved uddannelsesstedet i udlandet, og 2) særlige regler om undervisning og afholdelse af eksamen

m.v. for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet.

Uddannelsesbekendtgørelsens § 29 fastlægger, at det danske universitet skal orientere ansøgere og studerende om de

bestemmelser, som gælder for den samlede uddannelse, og de uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensreg-

ler, som gælder for de uddannelseselementer, der udlægges til et uddannelsessted i udlandet.

Efter universitetslovens § 3 a, stk. 1, kan universitetet i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde

hele eller dele af uddannelser efter § 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved

et eller flere af de udenlandske universiteter. Efter § 3 a, stk. 3, skal universitetet sørge for, at dets uddannelser efter

stk. 1 (og 2) er omfattet af en kvalitetssikring enten i Danmark efter reglerne i lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer.

Der er fastsat nærmere regler om danske universiteters udbud af hele eller dele af uddannelser (dvs. bachelor- og kan-

didatuddannelse samt masteruddannelse og anden deltidsuddannelse efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og

§ 5) i udlandet med eller uden samarbejdsuniversitet i bekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes

internationale uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlings-

virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, bortset fra ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter

lovens § 4 a. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark i form af bachelor-, kandidat-, er-

hvervskandidat-, masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse, supplerende uddannelsesaktivitet med henblik

på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, heltidsuddannelse tilrettelagt på deltid og enkeltfag fra disse samt

fagspecifikke kurser og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove, hvilket følger af universitetslovens §

19, stk. 2. For så vidt angår udbud af uddannelser, hvor uddannelsen gennemføres i både Danmark og i udlandet, ydes

der tilskud til de dele, der foregår i Danmark, jf. universitetslovens § 19 a. Udbud af hele uddannelser i udlandet efter §

3 a, stk. 1, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. universitetslovens § 20, stk. 3.

3.4.1.2. Uddannelse udbudt i henhold til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrette-

lægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et

samordnet videregående uddannelsessystem.

Det fastlægges i lovens § 8, at institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-

nelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har

mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Efter lovens § 9, stk. 1, kan en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den

enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner. Efter

§ 10 kan uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen

skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

For så vidt angår udbud i udlandet er det i lovens § 17 a, stk. 1, fastlagt, at uddannelses- og forskningsministeren god-

kender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af

uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til

at udbyde i Danmark.

Efter lovens § 17 a, stk. 2, kan godkendelse kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret institutionen eller ud-

buddet positivt. Når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte

at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. § 17 a, stk. 3. Efter § 17 a, stk. 4, fastsætter uddan-

nelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.

Der er fastsat nærmere regler om udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet i bekendt-

gørelse nr. 853 af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet godkender

uddannelses- og forskningsministeren udbud i udlandet af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddan-

nelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser i henhold til denne bekendtgørelse. Det følger af § 1, stk. 2, at de

regler, der finder anvendelse ved udbud af uddannelse i Danmark, jf. stk. 1, tilsvarende finder anvendelse ved udbud i

udlandet, medmindre ministeren har fastsat andet.

Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet træffer

uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af en indledende vurdering (screening) af institutionens ansøgning

om godkendelse af et udbud i udlandet afgørelse om: 1) Godkendelse til oprettelse af det ansøgte udbud i udlandet, 2)

foreløbig godkendelse til oprettelse af det ansøgte udbud i udlandet betinget af efterfølgende positiv uddannelsesak-

kreditering eller institutionsakkreditering, eller 3) afslag på oprettelse af det ansøgte udbud i udlandet. Ministeren træf-

fer afgørelse efter stk. 1 ud fra en vurdering af institutionens økonomiske forudsætninger for udbuddet i udlandet, samt

en vurdering af, om udbuddet i udlandet vil kunne gennemføres uden at bringe institutionens uddannelsesaktivitet i

Danmark i fare, hvilket følger af § 2, stk. 2. Efter § 2, stk. 3, forudsætter godkendelse efter stk. 1, nr. 1, at institutionen

er positivt institutionsakkrediteret.

Det fastlægges i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at udbud i udlandet gennemføres af institutionen som særskilt indtægts-

dækket virksomhed. Uddannelsesinstitutionen kan dog anbringe midler, som ikke er nødvendige til den daglige drift,

som ejerandele af et aktieselskab eller et andet selskab med begrænset hæftelse, hvis formål er at gennemføre danske

uddannelser i udlandet, hvilket følger af § 5, stk. 2. Et sådant selskab skal være registreret i Danmark. Efter § 5, stk. 3,

må de midler, institutionen anvender til udbud i udlandet, ikke have et omfang eller være anvendt på vilkår, der bringer

institutionens uddannelsesaktiviteter i Danmark i fare.

I LEP-lovens § 32, stk. 1, er det fastlagt, at uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet

af denne lov. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove, hvilket følger af § 32, stk. 2.

I § 6 i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet fastlægges en række

økonomiske og regnskabsmæssige vilkår for udbud i udlandet, som gennemføres som særskilt indtægtsdækket virksom-

hed.

Det fastlægges i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet,

at studerende på udbud af danske uddannelser i udlandet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, ikke indgår i institutionens

tilskudsgrundlag ved beregningen af aktivitetsbestemte tilskud. Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, fastlægger, at institutionen

kan opkræve betaling for deltagelse i undervisningen, og at betalingens størrelse fastsættes af institutionen. Efter § 7,

stk. 3, fastsætter institutionen vilkår for betaling, herunder at betaling skal erlægges forud og mindst udgøre betalingen

for et semester.

3.4.1.3. Uddannelse udbudt i henhold til lov om maritime uddannelser

Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, tilrettelægger uddan-

nelses- og forskningsministeren et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets for-

skellige beskæftigelsesområder.

Det fastlægges i § 11 c i lov om maritime uddannelser, at institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser

af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den

normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lovens § 11 a, stk. 1, godkende, at uddannelsesinstitutioner som

særskilt indtægtsdækket virksomhed udbyder maritime uddannelser i udlandet, som institutionen efter denne lov kan

godkendes til at udbyde i Danmark. Efter § 11 a, stk. 2, kan godkendelse kun gives, hvis uddannelsesinstitutionen har

en positiv institutionsakkreditering. I henhold til § 11 a, stk. 4, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler

om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og

gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse, og om, at studerende, der deltager i uddan-

nelsesinstitutionens udbud i udlandet, ikke indgår i uddannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag.

Efter § 11 d, stk. 1, i lov om maritime uddannelser kan en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institu-

tioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte uden-

landske institutioner. Efter § 11 d, stk. 2, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om de

aftaler, som institutionen kan indgå efter stk. 1.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lovens § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse såle-

des, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Der er aktuelt ikke fastsat nærmere regler om udbud af maritime uddannelser m.v. i udlandet.

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der har i de senere år været en generelt stigende opmærksomhed på det arktiske område. Det er ministeriets vurdering,

at et øget fokus på Arktis og de dele af Nordatlanten, der er tættest på Danmark, kan medvirke til ny viden om blandt

andet klimaforandringer, teknologiudvikling og geopolitiske strømninger. Med mere fleksible rammer vil de videregå-

ende uddannelsesinstitutioner kunne styrke indholdet af denne viden i relevante, videregående uddannelser.

Ministeriet vurderer, at der i de kommende år blandt andet vil være en stigende efterspørgsel efter ingeniører med

ekspertise i det arktiske miljø, ikke kun i Grønland, men også fra danske og internationale virksomheder.

På den baggrund foreslås det, at danske videregående uddannelser i særlige tilfælde kan godkendes med henblik på, at

dele af uddannelsen henlægges til Grønland eller Færøerne, således at institutionen gennemfører dele af undervisnin-

gen i Grønland eller på Færøerne.

Formålet med denne del af lovforslaget er at tilvejebringe de retlige rammer for, at et universitet, en professionshøj-

skole, et erhvervsakademi eller en maritim uddannelsesinstitution kan få godkendelse til at udbyde en uddannelse, der

er tilrettelagt således, at den danske uddannelsesinstitution gennemfører undervisningen dels i Grønland eller på Fæ-

røerne, dels i Danmark.

Forslaget retter sig mod danske videregående uddannelser, hvor det vil give et fagligt kvalitetsløft, at uddannelserne

tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der tilrettelægges med undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de

almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i

Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at

uddannelsen ikke må konkurrere med eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er hjemtaget.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud for uddannelsesdele både i Grønland og på Færøerne svarende

til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen

ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse i henholdsvis universitetsloven, lov om er-

hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om maritime uddannelser til at fastsætte nær-

mere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannel-

sens obligatoriske fag- eller uddannelseselementer, herunder eventuel praktik, der henlægges til Grønland eller Færø-

erne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om betingelser for udbud af uddannelse, hvor dele af uddan-

nelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, herunder at den samlede danske uddannelse efter uddannelsesin-

stitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller

på Færøerne.

Med henblik på at understøtte de studerendes gennemførelse af uddannelsesdele både i Danmark og i Grønland eller

på Færøerne bedst muligt vil der blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten

det grønlandske eller det færøske selvstyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og

lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Aftalen skal

senest være indgået på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den

nye uddannelse.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-

visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes derudover fastsat, at den enkelte, danske uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og

tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som

gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om,

at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse

på uddannelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det er vanskeligt at forudsige blandt andet de studerendes adfærd. På den baggrund er der ikke grundlag for at foretage

et samlet skøn over de økonomiske konsekvenser af blandt andet udviklingen af 1-årige akademiske overbygningsud-

dannelser og forlængelse af akademiske bachelorers retskrav på en kandidatuddannelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på samme vilkår som en er-

hvervskandidatuddannelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) med krav om sideløbende relevant beskæf-

tigelse og uden SU, forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser eller øvrige efterlevelseskonse-

kvenser for erhvervslivet. Det vil være en betingelse for optagelse på en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse,

at den studerende enten har en dokumenteret ansættelsesaftale, hvilket indebærer, at der senest ved studiestart skal

foreligge dokumentation for, at virksomheden og den studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et

sådant forløb, og at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den for-

ventede arbejdstid i ansættelsen, eller at den studerende er iværksætter med selvstændig virksomhed. Der er tale om

en ny mulighed for universiteterne for så vidt angår denne nye uddannelsestype, og det vil på denne baggrund ikke

være muligt på nuværende tidspunkt nærmere at angive, hvor mange akademiske overbygningsuddannelser der vil

blive udbudt af universiteterne, og hvor mange heraf der kan forventes udbudt på samme vilkår som en erhvervskan-

didatuddannelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4

mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er rele-

vante for de konkrete ændringer i forslaget. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har ingen bemærkninger her-

til.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2018 til den 21. januar 2019 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrå-

det, Arkitektskolen Aarhus, Borgerlige Studerende Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, CO-Søfart, Dan-

marks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,

Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Magister-

forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professions-

højskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer

–

FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Ungdoms

Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Cen-

trale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige

Danske Videnskabernes Selskab, Djøf, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest,

Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen

Business Academy, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbundet af Offentlige Ansatte

(FOA), Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum, FTF, GTS - Godkendt Teknologisk Service, HK/Stat, Ingeniørforenin-

gen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Pro-

fessionshøjskole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Lederne, LO, Lærernes Centralorganisation, Lærer-

studerendes Landskreds, Maskinmesterskolen København, Maskinmesterstuderendes Landsråd, Maskinmestrenes

Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Metal Søfart, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogstuderendes

Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstude-

rende, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygepleje-

studerendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles Forbund, UCL

Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Nordjyl-

land, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Maskin-

mesterskole.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekven- Ingen

ser for stat, kommuner og

regioner

Administrative konse-

Ingen

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekven- Ingen

ser for erhvervslivet

Administrative konse-

Ingen

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Miljømæssige konsekven- Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige forpligtelser

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter § 4, stk. 1,

nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Der henvises således i bestemmelsen til § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, der omfatter bachelor- og kandidatuddannelser, der er

forskningsbaserede heltidsuddannelser, og til § 5, stk. 1, der omfatter forskningsbaseret deltidsuddannelse i form af

masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at op-

fylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Prækvalifikation og godkendelse i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indebæ-

rer, at der foretages en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigts-

mæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående ud-

dannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018.

Det foreslås, at et universitets udbud af akademiske overbygningsuddannelser skal kvalitetssikres, og at nye akademiske

overbygningsuddannelser skal prækvalificeres og godkendes på samme måde som nye bachelor- og kandidatuddannel-

ser.

Som følge af forslaget om at universiteterne kan udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6, indsættes akademiske overbygningsuddannelser som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, mens henvis-

ningen til kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse bliver henholdsvist § 4, stk. 1, nr. 3 og nr. 4.

Som en konsekvens heraf, og som en konsekvens af at det foreslås, at akademiske overbygningsuddannelser skal god-

kendes og prækvalificeres på samme måde som nye bachelor- og kandidatuddannelser, foreslås det at ændre henvis-

ningen til § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, til en henvisning § 4, stk. 1, nr. 1-3. Henvisningen omfatter dermed bacheloruddannelser,

akademiske overbygningsuddannelser samt kandidatuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 2

Ministeren har i henhold til universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udlagt

undervisning, jf. lovens § 3, stk. 1, 3. pkt. Ministeren har fastsat regler herom i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15.

november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 4. pkt., foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 2. Ophævelsen af § 3, stk. 1, 4. pkt., sker

af ordensmæssige grunde, idet bestemmelser, der indeholder bemyndigelser til ministeren eller administrationen, bør

ske i et selvstændigt stykke, som bør placeres som det sidste stykke i den relevante paragraf.

Bemyndigelsen foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, i stedet indsat i den foreslåede bestemmelse i

§ 3, stk. 4,

sammen

med en ny bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af dele af en uddannelse i

Grønland eller på Færøerne som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Dan-

mark inden for sine fagområder. Ved udbud i Danmark forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er

udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning).

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 3, stk. 2,

foreslås det, at et universitet i særlige tilfælde kan udbyde en uddannelse,

hvor dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der tilrettelægges med undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de

almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i

Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at

uddannelsen ikke må konkurrere med eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er hjemtaget.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til til-

svarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke

skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med henblik på at understøtte de studerendes gennemførelse af uddannelsesdele både i Danmark og i Grønland eller

på Færøerne bedst muligt vil der blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten

det grønlandske eller det færøske selvstyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og

lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-

visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås det, at ministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af dele af en

uddannelse i Grønland eller på Færøerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., som foreslås ophævet med denne lovs § 1, nr.

2, fastsætter ministeren nærmere regler om udlagt undervisning. Ved udlagt undervisning forstås de særlige tilfælde,

hvor dele af en uddannelse, der udbydes af et dansk universitet, er udlagt til et universitet i udlandet.

Der er fastsat nærmere regler om udlagt undervisning i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om

bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Reglerne herom omfatter blandt

andet betingelser for at indgå aftaler om udlagt undervisning, maksimalt omfang (målt i ECTS-point) af udlagt undervis-

ning for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, universitetets nærmere regler om udlagt undervisning i uddan-

nelsens studieordning samt universitetets orienteringsforpligtelse om udlagt undervisning.

Som nævnt i bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om

udlagt undervisning i § 3, stk. 1, 4. pkt., i den nugældende universitetslov af ordensmæssige grunde ophæves, og at

bemyndigelsen til at fastsætte regler om udlagt undervisning i stedet indsættes i den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 3, stk. 4, 1. pkt.

Udlagt undervisning sigter som hidtil blandt andet på de tilfælde, hvor det danske universitet har behov for at lade de

studerende tage en del af uddannelsen i udlandet for at give den samlede uddannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke

er mulighed for gensidig udveksling.

Det forventes, at de af ministeren fastsatte regler om udlagt undervisning videreføres, herunder for så vidt angår regler

om betingelser for at indgå aftaler med et universitet i udlandet om udlagt undervisning, maksimalt omfang (målt i

ECTS-point) af udlagt undervisning for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, universitetets nærmere regler

om udlagt undervisning i uddannelsens studieordning samt universitetets orienteringsforpligtelse om udlagt undervis-

ning.

Som følge af at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat et nyt § 3, stk. 2, i loven, hvorefter et universitet i særlige

tilfælde kan godkendes til at udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på

Færøerne, foreslås det endvidere, at der i lovens

§ 3, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes en bemyndigelse for ministeren til at

fastsætte nærmere regler herom. Det forventes blandt andet, at ministeren vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele

af uddannelsens obligatoriske fagelementer, der henlægges til Grønland eller Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af

uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte en betingelse om, at den samlede danske uddannelse efter universi-

tetets vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på

Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at universitetet skal have indgået en aftale med enten det grønlandske eller det færøske

selvstyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede

studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Aftalen skal være indgået senest på det tids-

punkt, hvor universitetet ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-

visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes derudover fastsat, at det enkelte universitet bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af

undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for danske

uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om,

at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse

på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 5

Universitetslovens § 3 a omhandler universiteternes samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter om ud-

bud af uddannelse.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde

akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det foreslås derfor, at akademisk overbygningsuddannelse til-

føjes som nyt nr. 2 i bestemmelsens opregning af forskningsbaserede heltidsuddannelser. Som en konsekvens af dette

forslag bliver henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, herefter § 4, stk. 1, nr. 3.

Derfor foreslås det, at henvisningen til § 4, stk. 1, nr. 2, i universitetslovens § 3 a, stk. 2, ligeledes ændres til en henvis-

ning til § 4, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 6

Universitetslovens § 4 omhandler universiteternes udbud af heltidsuddannelser.

Efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan et universitet som forskningsbaserede heltidsuddannelser udbyde bacheloruddannelser på

180 ECTS-point, kandidatuddannelser på 120 ECTS-point og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point. Efter bestemmelsen

er bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Med lovforslaget foreslås det, at universiteterne som noget nyt kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, der er

en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point.

Titlen på den foreslåede nye uddannelsestype vil være »akademisk overbygningsuddannelse« (på engelsk »master«).

Den akademiske overbygningsuddannelse vil være med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed for

SU.

Hvis et universitet ønsker at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, vil den nye uddannelse skulle prækvalifi-

ceres og godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, før den kan udbydes, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Prækvali-

fikation er en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og

i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-

stitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation

skal udover at opfylde de gældende krav til dokumentation tillige indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante

aftagere, herunder at de er interesseret i at ansætte dimittender fra den pågældende akademiske overbygningsuddan-

nelse.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil den akademiske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme

niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7). Kvalifikationsram-

men for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, omfatter

det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikati-

onsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsram-

men er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen, der

er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bo-

logna-deklarationen.

Den akademiske overbygningsuddannelse vil på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse kunne udbydes på

deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddan-

nelsen. Dette indebærer, at universiteterne generelt kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-ud-

dannelserne efter regler fastsat af universitetet. Bestemmelsen indeholder en henvisning til lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, foreslås det at ind-

sætte en henvisning til akademisk overbygningsuddannelse som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, hvorefter hen-

visningen til kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse i § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, bliver nr. 3 og 4. Som en konsekvens heraf

foreslås det, at henvisningen i lovens § 4, stk. 4, til § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, ligeledes ændres til stk. 1, nr. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende,

der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse. Dette indebærer, at universiteterne kan udbyde ekstra ud-

dannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse.

Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte udmærkelse på eksamensbeviset, anerkendelse af ekstra-curriculære aktivi-

teter på eksamensbeviset og ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest moti-

verede studerende, og aktiviteterne bidrager til at styrke talentindsatsen på universiteterne.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.

6, foreslås det at indsætte en henvisning til akademiske overbygningsuddannelser i bestemmelsen, hvilket vil indebære,

at universiteterne også kan udbyde de beskrevne, ekstra uddannelsesaktiviteter for talentfulde studerende, der er op-

taget på akademiske overbygningsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 9

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse

efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, foreslås det med lov-

forslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en henvisning til akademisk overbygningsuddannelse som nyt nr. 2 i universitets-

lovens § 4, stk. 1, hvorefter henvisningen til kandidatuddannelse ændres til nr. 3. Som en konsekvens heraf foreslås

henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4 b, stk. 1, ændret, således at der henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 10

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse

efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, foreslås det, at der

indsættes en ny bestemmelse i lovens

§ 4 b, stk. 2,

hvorefter universiteterne også kan udbyde de akademiske overbyg-

ningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse. Dette vil ske under betegnelsen akademisk

erhvervsoverbygningsuddannelse. Udbud af akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse kan ske uden ministerens

særlige godkendelse.

Det vil betyde, at allerede godkendte akademiske overbygningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-årige

uddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Det vil være en forudsætning, at den studerende under hele uddannelsesforløbet sideløbende er i relevant beskæfti-

gelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig virksomhed. Akademisk erhvervsoverbygnings-

uddannelser vil blive udbudt med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU. Akademiske er-

hvervsoverbygningsuddannelser foreslås i øvrigt at skulle følge de samme retlige rammer som er fastsat for erhvervs-

kandidatuddannelser ved lov nr. 1565 af 19. december 2017, dog tilpasset den halve tidsramme.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 11

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 3, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidat-

uddannelsen.

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.

6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sidelø-

bende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til aka-

demiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 3, der som en konsekvens af lovforslagets § 1,

nr. 10, bliver § 4 b, stk. 4.

Det vil betyde, at ministeren også for akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser vil kunne fastlægge maksimums-

rammer for tilgangen til uddannelsen. Hvis den akademiske overbygningsuddannelse udbudt på heltid er dimensioneret

med en maksimumsramme for tilgangen af studerende, er det hensigten, at ministeren vil fastlægge, at dimensionerin-

gen skal gælde for den samlede tilgang til den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse og den akademiske over-

bygningsuddannelse udbudt på heltid. Det er således ikke tanken, at dimensioneringen af en akademisk overbygnings-

uddannelse udbudt på heltid kan overskrides ved at øge optaget af studerende på den akademiske erhvervsoverbyg-

ningsuddannelse.

Til nr. 12

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 4, 1. pkt., kan universiteterne hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysnin-

ger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder

betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.

6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sidelø-

bende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til aka-

demiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 4, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1,

nr. 10, bliver § 4 b, stk. 5.

Det vil betyde, at universiteterne på samme måde som ved udbud af erhvervskandidatuddannelse får mulighed for hos

told- og skatteforvaltningen at indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den

studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på en akademisk erhvervsoverbyg-

ningsuddannelse. Hensigten er, at universitetet således får mulighed for at kontrollere, om den studerende opretholder

betingelsen om at have sideløbende relevant beskæftigelse under hele den akademiske erhvervsoverbygningsuddan-

nelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen i universitetslovens § 4 b, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-

18, A, L 48 som fremsat, side 13.

Til nr. 13

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, fastsætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder

om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om

erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen).

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.

6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sidelø-

bende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til aka-

demiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 5, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1,

nr. 10, bliver § 4 b, stk. 6.

Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 6, forventes det, at ministeren vil fastsætte nærmere regler på bekendtgørel-

sesniveau, herunder om krav til adgang og optagelse og særlige krav til tilrettelæggelse. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat,

side 6-10.

Til nr. 14

Universitetslovens § 5 omhandler universitetets udbud af forskningsbaseret deltidsuddannelse. Efter § 5, stk. 1, nr. 1-3,

kan et universitet som deltidsuddannelse udbyde masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt supple-

rende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Der er med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., fastsat nærmere regler om supplerende uddannelsesaktivitet

med henblik på at opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om

bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er herunder fastsat regler om betingelser for, at et universitet kan tilbyde supplerende uddannelsesaktiviteter, det

maksimale omfang af suppleringen og de tidsmæssige rammer for gennemførelsen heraf, den enkelte studerende ret-

tigheder i denne forbindelse samt godkendelse af undtagelsesvist udbud af egentlige suppleringskurser.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for adgang til kandidatuddannelse og akademisk overbygnings-

uddannelse, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at universiteterne også kan udbyde supplerende

uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav til en akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.2.

Til nr. 15

Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidat-

graden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden, der henviser til masteruddan-

nelse som forskningsbaseret deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, samt § 10, nr. 3, i lov om videre-

gående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det foreslås, at universitetet på samme vis kan tildele den akademiske overbygningsgrad til studerende, der har gen-

nemført og bestået den akademiske overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 16

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder adgang til og opta-

gelse på uddannelse, og det anføres i bemærkningerne til universitetsloven, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg

A, side 2810, at studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse skal have ret til at blive optaget på en

fagligt relevant kandidatuddannelse.

I § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fastlægges

det, at en bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandi-

datuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme

uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bachelorer kan bevare retten til optagelse på en kan-

didatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen i en nærmere afgrænset, kortere årrække efter afslutning

af bacheloruddannelsen.

Formålet med forslaget er at fremme fleksibilitet til at kombinere uddannelsesforløb og relevant beskæftigelse, og sam-

tidigt give arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere kvalificerede bachelorer.

Ministeren vil herunder kunne indføre regler, der fastlægger nærmere betingelser for, at retten til optagelse på en

kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, bevares i en nærmere afgrænset, kortere årrække.

Hvis der viser sig en adfærd på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, som strider mod forslagets formål, vil mini-

steren således kunne indføre betingelser om, at retten til på et senere tidspunkt at blive optaget på en kandidatuddan-

nelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, alene kan gøres gældende, hvis det f.eks. dokumenteres, at den på-

gældende ikke eller kun i begrænset omfang har modtaget dimittenddagpenge i den mellemliggende periode, eller at

den pågældende har været i relevant beskæftigelse efter den afsluttede bacheloruddannelse.

Hvis det viser sig nødvendigt at stille betingelser for udnyttelse af retskravet, skal det ske med en passende varsling af

hensyn til de studerendes retssikkerhed. Studerende, der har forladt universitetet med et ubetinget forlænget retskrav

på en kandidatuddannelse, vil således ikke blive berørt, hvis der efterfølgende bliver stillet betingelser for at kunne

udnytte retskravet.

Med dette lovforslags § 5, stk. 2, foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019. Det inde-

bærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den

1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en

nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2.

Til nr. 17

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse, og

der er fastsat regler om adgangskrav, herunder adgangsprøver, i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser

ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministe-

riets område.

Efter bekendtgørelsen forudsætter adgang til bacheloruddannelser en gymnasial eksamen, opfyldelse af specifikke ad-

gangskrav, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav og kan endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangs-

prøve.

Efter universitetets nærmere regler herom kan et universitet beslutte, at alle ansøgere til studiepladser på en bachelor-

uddannelse skal bestå en adgangsprøve.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om særlig anvendelse af adgangsprøver, således at et universitet kan

beslutte og fastsætte nærmere regler om, at en afgrænset del af ansøgerne til studiepladser på en bacheloruddannelse

skal bestå en adgangsprøve.

Adgangsprøven kan således f.eks. være afgrænset til kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddan-

nelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på

uddannelsen.

Den foreslåede ændring har til formål at give universiteterne flere muligheder for at målrette adgangskravene til den

enkelte bacheloruddannelse, og dermed understøtte dokumentation af, at alle optagne studerende har de nødvendige

faglige kvalifikationer.

Universiteternes hidtidige mulighed for at beslutte, at alle ansøgere til studiepladser på en bacheloruddannelse skal

bestå en adgangsprøve, fortsætter uændret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til nr. 18

Universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastlægger, at ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte

interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og

kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddan-

nelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder regler om ansvar for tilmelding, indhold og omfang

af tilmeldingen, framelding, tilrettelæggelse og muligheder for fravigelse af krav om tilmelding samt mulighed for fast-

sættelse af studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point pr. studieår.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og

kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om

universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til fag og prøver ved de

enkelte akademiske overbygningsuddannelser.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler, der svarer til de nugældende regler for til-

melding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte kandidatuddannelser.

Det forventes således, at ministeren i henhold til bemyndigelsen i universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter regler

for den akademiske overbygningsuddannelse, inden for hvilke det enkelte universitet selv skal fastsætte regler, der har

til formål at fremme en aktiv studiekultur.

Det enkelte universitetet vil således skulle fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer

på den akademiske overbygningsuddannelse (tilmeldingskrav), herunder om det er universitetet eller den studerende,

der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til

uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende,

der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding

til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig

framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister.

Det er hensigten, at universitetet vil få de samme muligheder for at fastlægge løbende studieaktivitetskrav på en aka-

demisk overbygningsuddannelse i form af bestå-krav, som universitetet har efter de gældende regler for heltidskandi-

datuddannelser, herunder erhvervskandidatuddannelser. Universitetet vil således kunne fastsætte studieaktivitetskrav,

hvis det vurderes relevant.

På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at

universiteterne kan fravige deres internt fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver samt eventuelle studieaktivi-

tetskrav, hvis en studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd

(DUF). Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 411 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L

125 som fremsat, side 6-7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.3.

Til nr. 19

Universitetslovens § 8, stk. 2, nr. 3, fastlægger, at ministeren fastsætter regler om tilmelding af bachelorstuderende til

fag og prøver på kandidatuddannelse.

Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddan-

nelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder regler om det maksimale omfang af tilmelding til

fag, fagelementer og prøver, forudsætninger for tilmeldingen samt den studerendes rettigheder i forbindelse med til-

melding.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og

kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om

tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på den akademiske overbygningsuddannelse.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugæl-

dende regler er fastsat for tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelser.

Til nr. 20

Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddan-

nelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er

lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af

bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er her-

under fastsat regler om betingelser for studerendes deltagelse i projektorienterede forløb i udlandet, herunder vedrø-

rende lønforhold.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og

kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at

studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i

udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugæl-

dende regler er fastsat herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 21

Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage

en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i

Danmark og i udlandet.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af

bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er her-

under fastsat regler om betingelser for modtagelse af erkendtlighed.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og

kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at

studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektoriente-

rede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugæl-

dende regler er fastsat herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 22

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirk-

somhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Efter § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1

og 2, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde 1-

årig akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, og at akademisk overbygningsuddannelse derfor tilføjes

som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, der indeholder en opregning af universiteternes forskningsbaserede hel-

tidsuddannelser.

På den baggrund foreslås det, at ministeren også yder tilskud til universiteternes udbud af godkendte akademiske

overbygningsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 23

Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlings-

virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet. Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskudde-

nes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 på de

årlige finanslove. Sammensætningen af tilskud

–

tilskuddenes art

–

til universiteternes udbud af videregående uddan-

nelser bliver fastsat på de årlige finanslove.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at et universitet i særlige tilfælde kan udbyde en videregående uddannelse,

hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

I forlængelse heraf foreslås det, at universitetslovens § 19, stk. 2, fastlægger, at godkendte uddannelser i Danmark,

hvortil der ydes tilskud efter bestemmelsens 1. pkt., også omfatter videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2,

dvs. videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det foreslåede indebærer, at den danske stat yder almindeligt uddannelsestilskud for uddannelsesdele både i Grønland

og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddan-

nelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 24

Universitetslovens § 19, stk. 2, omhandler tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte ud-

dannelser i Danmark. Efter bestemmelsens 2. pkt. fastsættes tilskuddet i overensstemmelse med maksimumsrammer,

som ministeren har fastlagt for tilgangen til uddannelsen, hvorefter der i bestemmelsen henvises til universitetslovens

§ 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 3. Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 3, at ministeren kan fastlægge maksimumsrammer

for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 10, om udbud af akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, at der indsættes

et nyt stykke i universitetslovens § 4 b, stk. 3, hvorved den nugældende bestemmelse i § 4 b, stk. 3, bliver til § 4 b, stk.

Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 4 b, stk. 3, i universitetslovens § 19, stk. 2, ændres til en hen-

visning til § 4 b, stk. 4.

Til nr. 25

Universitetslovens § 26 omhandler universiteternes opkrævning af deltagerbetaling for deltagelse i undervisning og i

prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedøm-

melse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der

ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde

akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det foreslås med § 1, nr. 9, at universiteterne også kan udbyde

akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse under betegnelsen aka-

demisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Som en konsekvens heraf og med henblik på en ensretning af regelgrundlaget og herunder de økonomisk rammer for

universiteternes samlede udbud af forskningsbaserede uddannelser foreslås det, at universitetet også skal opkræve

fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under akademisk

erhvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.1.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrette-

lægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et

samordnet videregående uddannelsessystem.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den en-

kelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele

af uddannelsen i udlandet, jf. § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Efter lovens § 17 a, stk. 4, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet. Der

er fastsat nærmere regler om udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet i bekendtgø-

relse nr. 853 af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet. Efter bekendt-

gørelsens § 1, stk. 1, godkender uddannelses- og forskningsministeren udbud i udlandet af erhvervsakademiuddannel-

ser, professionsbacheloruddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser i henhold til denne bekendtgørelse.

Med den foreslåede

§ 7 b, stk. 1,

foreslås det, at et erhvervsakademi eller en professionshøjskole i særlige tilfælde kan

godkendes til at udbyde en videregående uddannelse, således, at dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller

på Færøerne.

De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil

være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkredite-

ring af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse

med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at

uddannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er hjemtaget af selvstyret.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til til-

svarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke

skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med den foreslåede

§ 7 b, stk. 2,

vil ministeren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor dele af un-

dervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele

af uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder praktik, der skal gennemføres i Grønland eller på Fæ-

røerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte en betingelse om, at den samlede danske uddannelse efter uddan-

nelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grøn-

land eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske eller det

færøske selvstyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles

egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Aftalen skal være indgået senest på

det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-

visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes derudover fastsat, at den enkelte uddannelsesinstitutionen bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilret-

telæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gæl-

der for den danske uddannelse.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om,

at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse

på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, tilrettelægger uddan-

nelses- og forskningsministeren et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets for-

skellige beskæftigelsesområder.

Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge

den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre

dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 11 c i lov om maritime uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lovens § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse såle-

des, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Med den foreslåede

§ 11 f, stk. 1,

foreslås det, at en maritim uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan godkendes til

at udbyde en videregående maritim uddannelse (professionsbachelorniveau), således at dele af uddannelsen skal gen-

nemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil

være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkredite-

ring af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse

med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at

uddannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er hjemtaget af selvstyret.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til til-

svarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke

skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 11 f, stk. 2,

vil ministeren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser,

hvor dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele

af uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder praktik, der henlægges til Grønland eller Færøerne,

højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte en betingelse om, at den samlede danske uddannelse efter uddan-

nelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grøn-

land eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske eller det

færøske selvstyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles

egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Aftalen skal være indgået senest på

det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-

visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes derudover fastsat, at den enkelte uddannelsesinstitutionen bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilret-

telæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gæl-

der for den danske uddannelse.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om,

at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse

på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018 som senest ændret

ved § 29 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, må arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der deltager i uddannelse.

Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varig-

hed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddan-

nelsesstøtte, i det omfang den udbydes som en heltidsuddannelse. Dette finder ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser

og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under

20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse

efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om

statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller und-

lader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem at deltage i erhvervsforberedende uddannelser og efterud-

dannelsesaktiviteter, samtidig med at pågældende bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Det indebærer blandt andet, at det er muligt at følge uddannelser, der er udbudt i voksen- og efteruddannelsessyste-

met, f.eks. master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltids-

uddannelser, der

–

ud over en adgangsgivende videregående uddannelse

–

forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervser-

faring. Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagoguddannelserne. Disse uddannelser giver ikke ret til

statens uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.

Som anført i de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1. foreslås det, at den akademiske erhvervsoverbygningsuddan-

nelse tilrettelægges og gennemføres inden for rammerne af den gældende ordning for erhvervskandidatuddannelser,

herunder at den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse tilrettelægges som deltidsuddannelse, og at uddannel-

sen ikke giver ret til statens uddannelsesstøtte under uddannelsen.

Det indebærer, at de studerende på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse sideløbende med uddannelsen

skal have relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen eller være iværksætter med en fagligt relevant, selvstæn-

dig virksomhed eller være tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø og i et reelt iværksætterforløb.

Den foreslåede ordning indebærer, at deltagerne i den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse

–

på samme måde

som deltagere i erhvervskandidatuddannelsen

–

kan opnå dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen på samme

måde som fuldtidsstuderende. Der vil blive fastsat regler herom på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås, at det eksisterende princip om, at det ikke skal være muligt at få arbejdsløshedsdagpenge samtidig med

deltagelse i en uddannelse, som giver dimittendrettigheder, også skal gælde for den akademiske erhvervsoverbygnings-

uddannelse.

Dette svarer til, hvad der gælder for den nugældende ordning for erhvervskandidatuddannelse.

Til § 5

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddan-

nelser og lov om arbejdsløshedsforsikring, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Derfor skal denne lov heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019.

Det indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse

efter den 1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannel-

sen, i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

vil de regler, der med hjemmel i universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er fastsat

i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. bekendt-

gørelse nr. 1328 af 15. november 2016, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af andre forskrifter udstedt med

hjemmel i universitetsloven. Uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at udstede regler i henhold til

universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er udmøntet i kapitel 6 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er tale om en ordens-

mæssig bestemmelse.