UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/2113 vedrørende manglende gennemførsel af direktiv 2011/70/Euratom, fra sundhedsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPANB

Koordineret med:

Sagsnr.: 1804893

Dok. nr.: 699910

Dato: 03-10-2018

NOTAT

Til Folketingets Europaudvalg, Sundhedsudvalget og Uddannelses- og

Forskningsudvalget

Den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskri-

velse nr. 2018/2113 vedrørende manglende gennemførsel af direktiv

2011/70/Euratom

Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en

fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og

radioaktivt affald angiver rammerne for håndtering af radioaktivt affald fra alle civile

aktiviteter fra frembringelse til deponering. Direktivet betegnes i det følgende som

”affaldsdirektivet”.

Kommissionen har ved åbningsskrivelse af 7. juni 2018 henledt den danske regerings

opmærksomhed på Danmarks manglende overholdelse af artikel 5, stk. 1, litra d) og litra

f), artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 2 og artikel 8 i affaldsdirektivet. Det fremgår af

åbningsskrivelsen, at Kommissionen ikke har kunnet fastslå om Danmark har truffet de

nødvendige foranstaltninger eller indført ordninger, så Danmarks forpligtelser overholdes.

Det skal indledende bemærkes, at Kommissionens vurdering (herunder også på punkter,

hvor Kommissionen finder at Danmark efterlever direktivet) er foretaget med henvisning

til lovgivning, der delvist er sat ud af kraft og erstattet af ny lovgivning og tilhørende

bekendtgørelser på strålebeskyttelsesområdet i forbindelse med gennemførelse af

bestemmelserne i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse

af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med

udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom,

90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom

(Strålebeskyttelsesdirekivet), den 6. februar 2018.

Notifikation af disse nye retsakter i efterlevelse af direktivet, er i proces, og vil være

afsluttet inden 1. oktober 2018.

Det bemærkes, at EU-Kommissionen i åbningsskrivelsen henfører opgaverne vedrørende

håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald under de nukleare

tilsynsmyndigheders ressort (Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen). Opgaverne

under affaldsdirektivet er primært et anliggende for strålebeskyttelsesmyndigheden, og

ikke i væsentlig grad for de nukleare tilsynsmyndigheder, hvis opgaver først og fremmest

relaterer sig til sikkerhed mv. for så vidt angår anlægget

–

fordi dette efter dansk ret er

betragtet som et nukleart anlæg, jf. nedenfor.

De samlede forhold vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt

affald er omfattet af såvel atomanlægslovene som strålebeskyttelsesloven, idet et anlæg,

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/2113 vedrørende manglende gennemførsel af direktiv 2011/70/Euratom, fra sundhedsministeren

hvor brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald opbevares (og håndteres) er omfattet

af eksempelvis atomanlægslovene som nukleart anlæg, mens håndtering af brugt nukleart

brændsel og radioaktivt affald mere er et forhold, der skal henføres under

strålebeskyttelse. Således udfører Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen

myndighedsopgaver vedrørende anlægget som sideordnede nukleare tilsynsmyndigheder.

Der er således ikke tale om, at Beredskabsstyrelsen i denne sammenhæng bistår

Sundhedsstyrelsen.

Håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er omfattet af såvel

atomanlægslovene som strålebeskyttelsesloven (lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare

anlæg (atomanlæg) og lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og

miljømæssige forhold ved atomanlæg og lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende

stråling og strålebeskyttelse), idet et anlæg, hvor brugt nukleart brændsel og radioaktivt

affald opbevares og håndteres er omfattet af eksempelvis atomanlægslovene som

nukleart anlæg, mens håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er et

forhold, der skal henføres under strålebeskyttelsesloven.

Direktivets artikel 5, stk. 1, litra d) og litra f)

Direktivets artikel 5, stk. 1, med overskriften "Nationale rammebestemmelser":

"1. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige,

tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser ("de nationale

rammebestemmelser") for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, der

fordeler ansvar og sørger for koordinering mellem de relevante kompetente myndigheder.

De atio ale ra

ebeste

elser skal o fatte sa tlige følge de: […]

d) en ordning for fyldestgørende kontrol, et forvaltningssystem, lovpligtige inspektioner,

dokumentation og rapporteringskrav i forbindelse med aktiviteter, anlæg eller begge til

håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, herunder passende

foranstaltninger for perioden efter lukning af deponeringsanlæg

f) en fordeling af ansvaret mellem de organer, der er involveret i de forskellige trin af

håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald; de nationale

rammebestemmelser skal navnlig lægge hovedansvaret for det brugte nukleare brændsel

og det radioaktive affald hos dem, der har frembragt det, eller under særlige

omstændigheder hos den tilladelsesindehaver, der har fået overdraget dette ansvar af de

kompetente myndigheder"

Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 5, stk. 1, litra d)

Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen vurderer, at Danmark har et system

for opretholdelse af alle de i artiklen nævnte nødvendige systemer for kontrol indtil

dekommissionering og lukning af de nukleare anlæg ved Risø er gennemført, men at der

ikke findes udtrykkelige bestemmelser om kontrol af håndteringen af radioaktivt affald i

perioden efter lukning.

Det skal bemærkes, der i besvarelsen er taget udgangspunkt i ordlyden af artikel 5.

Til Ko

issio e s vurderi g, at der ikke fi des ”udtrykkelige este

elser o ko trol af

håndteringen af

radioaktivt affald i periode efter luk i g” er der i

det følgende taget

udga gspu kt i direktivets artikel 5, stk. 1, litra d, hvor ed der ed ”luk i g” e es

”luk i g af depo eri gsa læg”. Hertil e ærkes, at

al brug, herunder bortskaffelse,

inklusiv deponering, der er underlagt krav om tilladelse, kræver en sikkerhedsvurdering i

henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og

strålebeskyttelse. Den udformede sikkerhedsvurdering skal i art og omfang være tilpasset

virksomhedens brug af strålekilder eller stråleudsættelse. For et deponeringsanlæg vil

sikkerhedsvurderingen udgøre grundlaget for fastsættelsen af

”passende

foranstaltninger”

i form af krav og vilkår for tilladelse samt omfang af kontrol og tilsyn med anlægget, jf. §§

Side 2

17 og 18 i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, for

såvel drift som efter lukning af et deponeringsanlæg.

Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 5, stk. 1, litra f)

Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen vurderer, at Danmark ikke har

gennemført foranstaltninger eller ordninger til fordeling af ansvaret mellem de organer,

der er involveret i de forskellige trin af håndteringen af brugt nukleart brændsel og

radioaktivt affald, eller ikke har meddelt, hvad der er gennemført.

Ansvarsfordelingen mellem tilsynsmyndighederne er gennemgået ovenfor i det

indledende afsnit, mens Dansk Dekommissionerings ansvar gennemgås i det følgende

afsnit.

Med folketingets beslutning B48/2003, om afvikling af de nukleare anlæg på

Forskningscenter Risø i regi af den selvstændige virksomhed Dansk Dekommissionering,

blev der defineret en ordning for Dansk Dekommissionerings varetagelse af ansvaret for

disse opgaver, inklusiv håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel inden for en

tidshorisont på 20 år. Samtidig hermed blev det lovgivningsmæssige grundlag for

dekommissioneringen, herunder også myndighedsfunktionen, beskrevet.

Dansk Dekommissionering blev oprettet i 2000 som en selvstændig virksomhed under

Forskningsministeriet (i dag Uddannelses- og Forskningsministeriet) med det formål at

forestå afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø. Dansk

Dekommissionering blev etableret som en enhed, der skulle operere uafhængigt af

Forskningscenter Risø (i dag DTU Risø Campus). Ved en folketingsbeslutning i 2003

(B48/2003) blev der overført opgaver og medarbejdere fra Forskningscenter Risøs afdeling

for dekommissionering til Dansk Dekommissionering.

Med Folketingets beslutning B90/2018, videreføres Dansk Dekommissionering ansvar for

gennemførelsen af opgaverne i medfør af B48 i perioden efter 2023. Endvidere beskriver

B90/2018 en udvidelse af Dansk Dekommissionerings opgaver og ansvar til også at

omfatte aktiv deltagelse i udviklingen, etableringen og driften af en deponeringsløsning

baseret på passive sikkerhedskarakteristika inden år 2073. Der vil efter lukning af de

nukleare anlæg på Risø blive drevet en modtagestation med tilhørende mellemlager for

radioaktivt affald fra brugere af radioaktive stoffer. Denne facilitet vil være undergivet

tilsyn fra de nukleare tilsynsmyndigheder.

Direktivets artikel 6, stk. 3

Direktivets artikel 5, stk. 3, med overskriften "Kompetent tilsynsmyndighed":

3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed tildeles de juridiske

beføjelser og de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at den

kan varetage sine forpligtelser i forbindelse med de i artikel 5, stk. 1, litra b), c), d) og e),

omhandlede

atio ale ra

ebeste

elser.”

Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 6, stk. 3

Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen finder, der er givet tilstrækkelige

beføjelser til tilsynsfunktionen, men samtidig vurderer, at Danmark ikke har iværksat eller

meddelt sine foranstaltninger vedr. sikringen af, at den kompetente tilsynsmyndighed får

tildelt de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at den kan

varetage sine forpligtelser som fastsat i direktivets art. 6, stk. 3.

Det bemærkes, at det er Sundhedsstyrelsen, der er tilsynsførende myndighed i forhold til

brug af strålekilder og stråleudsættelse. Dette er reguleret i strålebeskyttelsesloven, som

er beskrevet nedenfor.

Side 3

Opgaven varetages i Sundhedsstyrelsen af en enhed for strålebeskyttelse, SIS

(Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse). SIS blev oprettet i 1961 som en del af

Sundhedsstyrelsen. SIS beskæftiger ca. 30 medarbejdere, omregnet til fuldtidsstillinger,

der varetager myndighedsopgaver, og 4 årsværk tilknyttet SIS' indtægtsdækkede

virksomhed.

I forlængelse af Folketingsbeslutning B90/2018 af 15. maj 2018 om en langsigtet løsning

for Danmarks radioaktive affald, er der foretaget en vurdering af, hvilke økonomiske og

personalemæssige ressourcer, som er nødvendige for at leve op til tilsynsforpligtelsen i

forhold til denne opgave. Herunder også i forhold til hvilken opbygning af

kompetencefelter, der er behov for, således at opgaven kan løses i overensstemmelse

med tilsynsmyndighedens forpligtelser som beskrevet i direktivet. Der er i forbindelse med

B90/2018 tale om en langsigtet løsning med en sådan tidshorisont, at der er en usikkerhed

forbundet med udgiftsposterne, da udgiftsprofilerne kan ændre sig i forbindelse med det

endelige projekt. Dette betyder også, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at

udarbejde en endelig udgiftsprofil for hele perioden for tilsynsforpligtelsen i forhold til

arbejdet med en langsigtet løsning.

I Folketingsbeslutning B90/2018 af 15. maj 2018 om en langsigtet løsning for Danmarks

radioaktive affald er der ikke i selve beslutningsforslaget taget stilling til finansieringen af

tilsynsopgaven i tilknytning til overordnet planlægning samt delprojekter som led i den

langsigtede løsning. I analogi med de beslutninger der er vedtaget om tildeling af

ressourcer til gennemførelse af de konkrete opgaver i medfør af B90, pågår der pt. en

afklaring af ressourcebehov for tilsynsfunktionen og sikringen af tilstrækkelig finansiering

til varetagelse af tilsynsopgaverne knyttet til udmøntningen af B90.

Den endelige mekanisme for fastlæggelse af ressourcebehov for tilsynsfunktionen og

sikring af finansiering hertil vil blive præsenteret i sammenhæng med meddelelsen om det

nationale program for implementering af folketingsbeslutning B90.

Som en del af de nationale rammebestemmelser sikrer § 24 i Lov om ioniserende stråling

og strålebeskyttelse en bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af

Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver, omfattende bl.a.

håndtering, opbevaring og bortskaffelse af radioaktivt affald fra tilladelsesindehavere

andre end Dansk Dekommissionering. Gebyrerne sikrer at tilsynsfunktionen kan varetages

for så vidt angår alle trin i affaldsvejene indtil overdragelse af radioaktivt affald til Dansk

Dekommissionering.

Bemyndigelserne danner grundlag for gennemførelse af dele af

strålebeskyttelsesdirektivet og dele af to andre gældende direktiver, der tidligere var

gennemført i bekendtgørelser med hjemmel i radioaktivitetsloven. Der er tale om Rådets

direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med

overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (herefter benævnt

overførselsdirektivet) og Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse

af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og

radioaktivt affald.

Direktivets artikel 7, stk. 2, 3 og 5

Direktivets artikel 7, stk. 2, 3 og 5 med overskriften "Tilladelsesindehavere":

”2. Medle sstater e sikrer, at de gælde de atio ale ra

ebeste

elser kræver, at

tilladelsesindehaverne under tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed regelmæssigt

vurderer, verificerer og løbende forbedrer sikkerheden i forbindelse med anlægget eller

aktiviteten til håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel på en

Side 4

systematisk og kontrollerbar måde, så vidt det med rimelighed kan lade sig gøre. Dette

sikres via en passende sikkerhedsvurdering, andre argumenter og beviser.

3. Som led i udstedelse af tilladelsen til et anlæg eller en aktivitet skal

sikkerhedsdokumentationen omfatte udvikling og drift af en aktivitet og udvikling, drift og

nedlæggelse af et anlæg eller lukning af et deponeringsanlæg samt perioden efter lukning

af et deponeringsanlæg. Sikkerhedsdokumentationens omfang skal stå i forhold til

operationens kompleksitet og størrelsen af de farer, der er forbundet med det radioaktive

affald og brugte brændsel, og anlægget eller aktiviteten. Processen vedrørende tilladelser

skal bidrage til sikkerheden i forbindelse med anlægget eller aktiviteten under normale

driftsforhold, driftsforstyrrelser og design basis-uheld. Den skal garantere anlæggets eller

aktivitetens sikkerhed. Der skal findes foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og

afbødning af følgerne af ulykker, herunder verifikation af de fysiske barrierer og

tilladelsesindehaverens administrative beskyttelsesprocedurer, der skal slå fejl, før

arbejdstagerne og befolkningen bliver signifikant berørt af ioniserende stråling. Ved hjælp

af denne tilgang identificeres og reduceres usikkerheder.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at

tilladelsesindehavere sørger for og opretholder passende økonomiske og menneskelige

ressourcer til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til sikkerhed i tilknytning til

håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, jf. stk. 1-4.

Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 7, stk. 2

Kommissionen finder, at kravet om

”passe de sikkerhedsvurderi g”

ikke er tilstrækkeligt

gennemført, når kun Dansk Dekommissionering underlægges krav om rapportering til

tilsynsmyndigheden, mens (øvrige) tilladelsesindehavere ikke er underlagt tilsvarende

krav.

Det bemærkes hertil, at i medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om

ioniserende stråling og strålebeskyttelse, § 12, skal alle virksomheder før brug af

strålekilder eller stråleudsættelse, der kræver tilladelse i henhold til regler i

bekendtgørelser fastsat i medfør af strålebeskyttelsesloven udarbejde en

sikkerhedsvurdering, der er tilpasset art og omfang af virksomhedens brug af strålekilder

eller stråleudsættelse. Sikkerhedsvurderingen danner grundlag for opstilling af krav og

vilkår for tilladelsen, og bestemmer dermed omfanget af kontrol/ tilsynet med

overholdelsen af gældende bestemmelser på området.

Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 7, stk. 3

Kommissionen finder, at Danmark ikke har sikret overholdelse af direktivets krav om

gennemførelse af sikkerhedsdemonstration

I medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og

strålebeskyttelse, § 12, skal virksomheder før brug af strålekilder eller stråleudsættelse,

der kræver tilladelse i henhold til regler i bekendtgørelser fastsat i medfør af

strålebeskyttelsesloven udarbejde en sikkerhedsvurdering, der er tilpasset art og omfang

af virksomhedens brug af strålekilder eller stråleudsættelse. En sikkerhedsvurdering er en

vurdering af alle aspekter af en bestemt brug eller et anlæg, som er relevante for

sikkerhed og strålebeskyttelse.

Det bemærkes endvidere, at det for Dansk Dekommissionering eksplicit af Betingelser for

Drift og Afvikling (BfDA) for Dansk Dekommissionering (2018), kapitel 2.5 vedrørende

dokumentation, fremgår af punkt 2.5.1. at Dansk Dekommissionering skal opretholde en

samlet dokumentation (set of records) vedrørende nuklear sikkerhed og strålebeskyttelse i

forbindelse med drift og afvikling af de nukleare anlæg. Yderligere detaljer vedrørende

disponering og indhold af denne dokumentation fremgår af efterfølgende punkter 2.5.2-

2.5.5.

Side 5

Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 7, stk. 5

Kommissionen finder, at Danmark ikke har sikret overholdelse af direktivets krav om

tilladelsesindehaverens rådighed over tilstrækkelige økonomiske og menneskelige

ressourcer.

Strålebeskyttelsesloven §7, stk. 1 fastsætter, at tilladelsesindehavere er underlagt krav om

at afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at strålebeskyttelsesforanstaltninger

tilrettelægges, foregår og løbende vurderes, så strålebeskyttelsen er effektiv og passende

og enhver fejl eller mangel bliver identificeret og afhjulpet samt at gentagelse bliver

forebygget. Endvidere stilles specifikke krav til særlige kompetencepersoner i medfør af

bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.

Disse krav gælder også Dansk Dekommissionering.

Endvidere bemærkes, at vedtagelsen af B90/2018 adresserer i bemærkningerne til

beslutningstildelingen af økonomiske og menneskelige ressourcer til Dansk

Dekommissionering med henblik på varetagelsen af opgaverne relateret til

gennemførelsen af beslutningerne i B90/2018, se også ovenfor vedr. art. 6, stk. 3. Det

fre går således af e ærk i ger e, at: ”

Regeringen foreslår, at Dansk

Dekommissionering opnår den nødvendige hjemmel på finansloven til at kunne bidrage til

processen frem mod en langsigtet løsning, herunder hjemmel til at kunne afholde udgifter

til aktiviteter, der indgår i denne proces. En udvidelse af grundlaget for Dansk

Dekommissionerings virksomhed vil herudover understøtte, at der fortsat kan drives en

effektiv organisation til udvikling og opretholdelse af dansk kompetence vedrørende

behandling og sikker opbevaring af radioaktivt affald. Bevarelse af et tilstrækkeligt niveau

af både teoretisk og praktisk viden er en afgørende forudsætning for at løse opgaver i

forhold til radioaktivt affald. I en situation hvor Dansk Dekommissionering nærmer sig en

afslutning på dekommissioneringsopgaverne på Risø, er det afgørende, at der kan

demonstreres et tydeligt fremtidsperspektiv for organisationen med henblik på fortsat at

kunne rekruttere og fastholde den nødvendige kompetence.

Direktivets artikel 8

”Medle sstater e sikrer, at de atio ale ra

ebeste

elser kræver, at alle parter

indfører uddannelsesordninger for deres personale samt forsknings- og

udviklingsaktiviteter for at dække de behov, der i forbindelse med det nationale program

for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er for at opnå, opretholde

og videreudvikle de ødve dige ekspertise og de ødve dige kvalifikatio er.”

Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 8

Det fremgår af Kommissionens åbningsskrivelse, at Kommissionen ikke har kunnet fastslå,

at de danske myndigheder har truffet foranstaltninger eller indført ordninger til at sikre

overholdelse af kravene vedrørende forsknings og udviklingsaktiviteter, som er fastsat i

direktivets art. 8.

Der blev i medfør af B48/2003 udarbejdet et beslutningsgrundlag for etablering af et

slutdepot. Beslutningsgrundlaget blev fremsat for Folketinget i 2009 og fastsatte bl.a.

indhold og overordnede principper for pladsvalg, depotudformning, sikkerhedsanalyser

mv., på baggrund af gældende lovgivningsmæssige rammer, opgørelse af det forventede

inventorie af radioaktivt affald til deponering, og overordnede kriterier for sikkerhed.

Beslutningsgrundlaget satte dermed rammerne for videre forstudier inden for

fastlæggelsen af bl.a. geologiske forhold, depotkoncepter og transportmæssige forhold.

Med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B90/2018 fastsættes nye rammer for udviklingen

af det nationale program med tilhørende tilpasninger på det forsknings- og

udviklingsmæssige område. B90/2018 fastsætter således at nye geologiske undersøgelser

skal gennemføres i efterforskningen af deponeringsegnede geologiske lag i

ned

Side 6

til 500 m dybde i den danske undergrund. Resultaterne heraf skal indgå i udviklingen af

egnede depotkoncepter i en videreudvikling af de erfaringer der allerede er indhentet i

forbindelse med forstudierne gennemført i medfør af B48/2003.

Det nationale program til implementering af Folketingets beslutning B90/2018 er under

udarbejdelse.

Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat nationale rammebestemmelser, som kræver,

at alle parter indfører forsknings- og udviklingsaktiviteter for at dække de behov, der i

forbindelse med det nationale program for håndtering af brugt nukleart brændsel og

radioaktivt affald for at opnå, opretholde og videreudvikle den nødvendige ekspertise, og

de nødvendige kvalifikationer, jf. art. 8. Der er dog gennemført forskning af de tekniske,

geologiske og sikkerhedsmæssige forhold ved deponering i medfør B48, samt udstukket

yderligere rammer for videre udvikling af denne slags arbejder i B90. Der skal henvises til

forstudier til slutdepot 2009-2011, mellemlagerstudier 2012-2015, supplerende

mellemlagerstudier 2016-2017 samt beskrivelsen af hhv. geologiske undersøgelser og

lokaliseringsstudier i afsnit V og VI i bemærkningerne til B90/2018.

Som det fremgår af meddelelse til Kommissionen i medfør af Rådets direktiv

2011/70/EURATOM om national politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af

brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark fra august 2015, understøtter

Danmark, uden et aktivt nukleart program og med meget få tilbageværende nukleare

anlæg, ikke dedikerede forskningsprogrammer med henblik på etablering af en langsigtet

håndteringsløsning for radioaktivt affald. Som det også fremgår er både myndigheder og

operatører medlem i flere internationale fora og deltager dermed i metodeudvikling på

området.

For de nukleare tilsynsmyndigheder, herunder strålebeskyttelsesmyndigheden, varetages

opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og kvalifikationer bl.a. ved deltagelse i IAEA

sikkerhedsstandard komiteer om strålebeskyttelse og sikkerhed i affaldshåndtering

(Radiation Safety Standards Committee

–

RASSC, og Waste Safety Standards Committee

–

WASSC), deltagelse i rapportering og mødeopfølgning til affaldskonventionen samt i

relaterede IAEA projekter og anden international kursusvirksomhed omhandlende

dekommissionering og affaldshåndtering. Desuden bidrages til EURATOM samarbejdet

med deltagelse i European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG), EU-grupper

vedrørende dekommissionering samt EURATOM Artikel 31 og 37 ekspertgrupperne.

Dansk Dekommissionering deltager ligeledes i EURATOM artikel 31 ekspertgruppen samt i

OECD/NESA’s ståe de ekspertko ite CRPPH Co

ittee o Radiatio Prote tio a d

Public Health). Dansk Dekommissionering deltager endvidere i OECD/NEAs Technical

Advisory Group TAG sa t ”The NEA Co-operative

Programme for the Exchange of

Scientific and Technical Information Concerning Nuclear Installation Decommissioning

Proje ts CPD ”-Management

Board. Endelig repræsenterer Dansk Dekommissionering

Danmark i European Repository Development Organisation (ERDO).

I forbindelse med B90/2018 af 15. maj 2018 om en langsigtet løsning for Danmarks

radioaktive affald er grundlaget for Dansk Dekommissionerings virksomhed udvidet, så det

understøttes, at der fortsat kan drives en effektiv organisation til udvikling og

opretholdelse af dansk kompetence vedrørende behandling og sikker opbevaring af

radioaktivt/nukleart affald. Dette sker med henblik på at opretholde et tilstrækkeligt

niveau af både teoretisk og praktisk viden for at kunne løse opgaver i forhold til

radioaktivt/nukleart affald.

Side 7

Dansk Dekommissionering har således til opgave at indhente og anvende ny viden fra den

teknologiudvikling, der løbende finder sted på internationalt niveau inden for håndtering

af radioaktivt/nukleart affald.

Hvis Kommissionen måtte have yderligere spørgsmål, står Danmark naturligvis til rådighed

for besvarelsen heraf.

Regeringen har besvaret Europa-Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse

med det ovenfor anførte

Side 8