Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 3
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANB
Koordineret med:
Sagsnr.: 1804893
Dok. nr.: 699910
Dato: 03-10-2018
NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg, Sundhedsudvalget og Uddannelses- og
Forskningsudvalget
Den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2018/2113 vedrørende manglende gennemførsel af direktiv
2011/70/Euratom
Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en
fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og
radioaktivt affald angiver rammerne for håndtering af radioaktivt affald fra alle civile
aktiviteter fra frembringelse til deponering. Direktivet betegnes i det følgende som
”affaldsdirektivet”.
Kommissionen har ved åbningsskrivelse af 7. juni 2018 henledt den danske regerings
opmærksomhed på Danmarks manglende overholdelse af artikel 5, stk. 1, litra d) og litra
f), artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 2 og artikel 8 i affaldsdirektivet. Det fremgår af
åbningsskrivelsen, at Kommissionen ikke har kunnet fastslå om Danmark har truffet de
nødvendige foranstaltninger eller indført ordninger, så Danmarks forpligtelser overholdes.
Det skal indledende bemærkes, at Kommissionens vurdering (herunder også på punkter,
hvor Kommissionen finder at Danmark efterlever direktivet) er foretaget med henvisning
til lovgivning, der delvist er sat ud af kraft og erstattet af ny lovgivning og tilhørende
bekendtgørelser på strålebeskyttelsesområdet i forbindelse med gennemførelse af
bestemmelserne i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse
af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med
udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom,
90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom
(Strålebeskyttelsesdirekivet), den 6. februar 2018.
Notifikation af disse nye retsakter i efterlevelse af direktivet, er i proces, og vil være
afsluttet inden 1. oktober 2018.
Det bemærkes, at EU-Kommissionen i åbningsskrivelsen henfører opgaverne vedrørende
håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald under de nukleare
tilsynsmyndigheders ressort (Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen). Opgaverne
under affaldsdirektivet er primært et anliggende for strålebeskyttelsesmyndigheden, og
ikke i væsentlig grad for de nukleare tilsynsmyndigheder, hvis opgaver først og fremmest
relaterer sig til sikkerhed mv. for så vidt angår anlægget
–
fordi dette efter dansk ret er
betragtet som et nukleart anlæg, jf. nedenfor.
De samlede forhold vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt
affald er omfattet af såvel atomanlægslovene som strålebeskyttelsesloven, idet et anlæg,