UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Folketingets Europaudvalg

Samlenotat: Konkurrenceevnerådsmøde den 30. november 2018 (rum- og

forskningsdelen)

RUM

1. Forordning om det europæiske rumprogram

- Fremskridtsrapport

- Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 447

FORSKNING

2. Rådskonklusioner om beslutningsmodellen for det europæiske rum for

forskning

- Vedtagelse

KOM-nr. foreligger ikke

3. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation

2021-2027 (1. læsning)

a) Rammeprogrammet og dets reger for deltagelse og deling

- Delvis generel indstilling

b) Særprogrammet for implementering af Horisont Europa

- Fremskridtsrapport/Delvis generel indstilling

Udveksling af synspunkter

13. november 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

KOM (2018) 435

KOM (2018) 436

Side 1/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Forordning om det europæiske rumprogram,

KOM (2018) 447

(1. læsning)

Nyt notat

Resumé

Det østrigske formandskab forventes på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30.

november 2018 at fremlægge sin fremskridtsrapport om de igangværende for-

handlinger om EU’s samlede rumprogram med henblik på en policy-drøftelse

herom.

Kommissionen fremsatte den 6. juni 2018 forslag om en ny fællesforordning om

oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for

Rumprogrammet. Med forslaget samles alle eksisterende og nye rumaktiviteter i ét

program. Forslaget til ny fællesforordning er baseret på "En rumstrategi for Eu-

ropa" (2016), hvor Kommissionen lancerede en ny samlet rumstrategi for EU, der

er baseret på fire strategiske mål: Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet

for samfundet og EU-økonomien, fremme af en konkurrencedygtig og innovativ

europæisk rumsektor, styrkelse af Europas strategiske selvstændighed i forbin-

delse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø samt styrkelse af

Europas rolle som en global aktør og fremme af internationalt samarbejde, udvik-

ling, grænsekontrol, havovervågning og sikkerhed for Unionens borgere.

På nuværende tidspunkt er formandskabets fremskridtsrapport ikke forelagt, og

forhandlingerne er stadig i gang. Formandskabets fremskridtsrapport forventes at

nævne de elementer, der har været mest i fokus under behandlingen af Europa-

Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. juni 2018 forslag om en forordning om oprettelse

af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for

Rumprogrammet (Agenturet) og om ophævelse af ordning (EU) nr. 912/2010,

(EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU.

Retsgrundlaget for den foreslåede forordning er artikel 189, stk. 2, i TEUF, hvori

det bestemmes, at Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik og giver Europa-

Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige

lovgivningsprocedure, beføjelse til at vedtage et program for at bidrage til

gennemførelsen af målene for denne politik. Forslaget følger Kommissionens

forslag til en kommende flerårig finansiel ramme (MMF), som er blev fremlangt

den 2. maj 2018

Ministerrådet er i gang med sin gennemgang af forslaget til fællesforordning og

behandling af FMSK kompromisforslag til fællesforordningen. Samlenotatet

baserer sig på forventningerne til formandsskabets fremskridtsrapport på

baggrund af gennemgangen.

3. Formål og indhold

Med forslaget til en ny fællesforordning samles alle eksisterende og nye rumaktivi-

teter i ét program for perioden 2021

–

2027. Forslaget til ny forordning er baseret

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

på "En rumstrategi for Europa" (2016) og består af en række specifikke program-

komponenter samt tværgående foranstaltninger, som skal sikre en effektiv adgang

til rummet for programmet og fremme en innovativ rumsektor.

Formandskabets fremskridtsrapport for fællesforordningen for rumprogrammet

forventes at fremhæve, at der er konstateret en umiddelbar enighed om

fællesforordningens genstandsfelt, herunder særligt videreførelsen af

satellitnavigationssystemerne Galileo og EGNOS samt jordobservationssystemet

Copernicus. Der synes også at være fortsat opbakning til den koordinerede

fællesaktivitet omkring overvågning af objekter i kredsløb om jorden (Space

Situational Awarenes), mens der stadig er en række lande, der har uafklarede

holdninger til en ny koordineret fællesaktivitet omkring særlig pålidelig og sikker

satellitkommunikation for Unionens og medlemsstaternes myndigheder

(GOVSatCOM).

Der synes fortsat at være udeståender omkring programmets endelige udformning

og forvaltning ift. tekniske kompetencer samt rolle- og ansvarsfordeling mellem

henholdsvis Europa-Kommissionen, medlemsstaterne, det europæiske GNSS-

Agentur GSA, Den Europæiske Rumorganisation ESA samt EUMETSAT, der er

de europæiske meteorologiske tjenesters satellitorganisation.

Da der er tale om en sammenlægning af flere selvstændige programområder, er

der ligeledes udeståender omkring programmets komitologi (komiteer) og

herunder, hvordan programmet i sin helhed styres fremadrettet med behørig

hensyn til programmets delelementer.

Der udestår endvidere en endelig formulering omkring programmets uafhængige

adgang til rummet og herunder, i hvilken grad programmet skal kunne understøtte

teknologiske udviklingsaktiviteter i den henseende.

Der udestår ligeledes en samlet vurderingen fra Sikkerhedsudvalget under Rådet i

forhold til hele sikkerhedsdimensionen af programmet, herunder afklaring af

beføjelser mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, akkreditering samt

deltagelse i programmet og adgang til data og tjenester fra programmet for

tredjelande og internationale organisationer, sikkerhed omkring den fysiske

infrastruktur på jorden og i rummet samt cybersikkerhed.

Endeligt har der løbende i gennemgangen af forordningsteksten været fokus på at

understrege programelementernes i udgangspunktet civile karakter, men også at

disse elementer i mange tilfælde har dobbelte anvendelsesmuligheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om rumprogrammet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at rummet er en højteknologisk sektor, der mobiliserer

betydelige finansielle ressourcer og anvender avancerede teknologier inden for

forskellige områder. Målet med forordningsforslaget kan ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne, end ikke af de førende inden for rumsektoren.

Videnskabelige og tekniske erfaringer og knowhow inden for denne sektor er

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

spredt ud på flere af Unionens økonomiske regioner samt Den Europæiske

Rumorganisation, der er en international organisation, som de fleste EU-lande er

medlemmer af. På den finansielle side er opgaven med at opbygge og drive

systemer såsom Galileo og Copernicus, der leverer tjenester af interesse for alle

EU's medlemsstater, for ikke at sige alle regioner i verden, for stor til at kunne

gennemføres af en enkelt medlemsstat alene. Omfanget og konsekvenserne af

den foreslåede forordnings formål er af en sådan art, at de kun kan nås ved

handling på EU-plan.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Europa-Kommissionens forslag til et kommende rumprogram for perioden 2021

–

2027 vurderes, når endeligt vedtaget, at have følgende konsekvenser:

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Programmet vurderes at få erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser så vurderer Kommissionen, at

forslaget vil bidrage til at fremme en innovativ europæisk rumsektor bl.a. ved at

støtte opblomstringen af applikationsmarkeder.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser så vurderer Kommissionen,

at videreførelsen af Galileo, EGNOS, Copernicus og SST vil komme slutbrugerne

til gode via nye applikationer, som vil forbedre den måde, folk rejser, arbejder og

kommunikerer med hinanden på. Videreførelse og udvikling af progammerne vil

samtidig understøtte og i mange tilfælde effektivisere offentlige myndigheders

opgavevaretagelse.Yderligere er tidsbestemmelse i satelitter en yderst vital del af

mange sektorer, herunder den finansielle sektor og energisektoren.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021

–

2027

fastlægges til 16 mia. EUR (løbende priser).

Den vejledende fordeling af dette beløb anføres som:

(a)

Galileo og EGNOS: 9,7 mia EUR

(b)

Copernicus: 5,8 mia. EUR

(c)

SSA/GOVSATCOM: 0,5 mia. EUR

Forudsat en finansieringsandel på 2 pct., vil den danske finansieringsandel for pe-

rioden 2021-2027 udgøre 320 mio. EUR eller 45,7 mio. EUR årligt i perioden, sva-

rende til ca. 343 mio. DKK årligt i løbende priser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

8. Høring

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Forskning den 7. november 2018 med høringsfrist den 13. november 2018.

Følgende høringssvar blev modtaget:

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter:

"Fra

GTS kan vi tilslutte os regerin-

gens foreløbige generelle holdning, idet vi finder væsentligt af både vækstmæs-

sige og sikkerhedspolitiske hensyn - at prioritere en udbygning af den europæiske

tilstedeværelse i rummet. GTS-institutterne indgår på flere områder som underle-

verandører til programmerne."

Landbrug & Fødevarer:

"L&F bakker op om en ny fællesforordning for EU's

rumprogrammer. Herunder ikke mindst fortsat drift og videreudvikling af tjene-

sterne Galileo og Copernicus. De to tjenester har et meget stort potentiale til at bi-

drage til udviklingen af et effektivt og bæredygtigt landbrug. Landbrugets innovati-

onscenter SEGES og en række højteknologiske opstartsvirksomheder er allerede i

gang med at udvikle potentialet. To af de danske initiativer (CropSat og Biomasse-

benchmark) præsenteres ved et møde i EU Parlamentet 22. november."

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til fremskridts-

rapporten og herunder anerkende, at formanskabet generelt er kommet langt i en

kompliceret sammenlægning af flere delprogrammer med mange særskilte natio-

nale interesser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne byde formandskabets fremskridtsrapport velkommen.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende rumprogrammet ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme. Regeringen lægger i den for-

bindelse vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1 pct. af

EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes inden for dette loft. Inden

for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig

omprioritering af EU’s udgifter, så

EU-budgettet i højere grad målrettes EU-mervær-

diskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og excel-

lencebaseret forskning.

Regeringen bakker som udgangspunkt op om forslaget til ny fællesforordning for

EU’s rumprogrammer, der er en naturlig udvikling af EU’s rumstrategi fra 2016 og

samtidig øger synligheden af rumområdets politiske såvel som strategiske betydning

for EU, og herunder en lang række af EU’s overordnede

policy-områder.

Regeringen støtter op om fortsat drift og videreudvikling af de eksisterende tjenester

samt øget fokus på sikkerhed i og fra rummet.

Regeringen støtter forslagets sigte på en mere effektiv, forenklet og strømlinet EU-

forvaltning af rumprogrammet, hvorved Europa kan forblive konkurrencedygtig og

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

uafhængig på området. Regeringen støtter særligt forslagets sigte på at være fleksi-

bel mellem varierende behov programelementerne imellem, hvorved de allokerede

ressourcer kan anvendes optimalt.

Europa-Kommissionen ønsker med forslaget bl.a. at samle en række tværgående

opgaver, hvilket fra et dansk perspektiv støttes som en ressourceoptimerende foran-

staltning. Det ses primært i forslaget om ét samlende agentur samt samling af en

række centrale opgaver på sikkerhedsområdet, hvorved en række komiteer og un-

derudvalg vil kunne samles i færre fora.

Herunder støtter regeringen, at udviklingen af et EU-agentur for rumprogrammet sker

i meget tæt dialog med den europæiske rumorganisation ESA og de europæiske me-

teorologiske tjenesters satellitorganisation EUMETSAT (og de nationalstater som

danner grundlaget for ESA og EUMETSAT) for at undgå overlap i arbejdsområder.

Regeringen støtter endvidere, at der etableres samarbejdsrelationer mellem EU,

medlemslandene, internationale organisationer og tredje parter. Herunder støtter

Danmark, at EU ikke opbygger teknisk kompetence til selv at udvikle og opbygge de

relevante ruminfrastrukturer, men opbygger en kompetence til at understøtte rumrela-

terede beslutninger

–

og at opbygningen af den fysiske ruminfrastruktur sker i samar-

bejde med øvrige relevante kompetente organisationer og aktører, som f.eks. ESA

og EUMETSAT. Regeringen støtter endvidere, at der som foreslået i forordningen,

udarbejdes en ny økonomisk rammeaftale mellem Kommissionen og ESA, der un-

derstøtter en god og langsigtet samarbejdsrelation for begge parter.

Endelig vil regeringen fortsat være særlig opmærksom på forslagets øgede fokus på

forsvarsmæssig sikkerhed i forhold til yderligere dobbelt anvendelseskapacitet på en

række af unionens rumaktiviteter og deres civile udgangspunkt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har fået oversendt grund- og nærhedsnotat af 4. juli

2018 om Kommissionens forslag til etablering af et nyt rumprogram.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Rådskonklusioner om beslutningsmodellen for det europæiske forsk-

ningsrum

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet har fremsat forslag til rådskonklusioner om beslutningsmodellen

for det europæiske forskningsrum efter 2020.

Rådskonklusionerne anerkender, at et fuldt fungerende europæisk forskningsrum

kan bidrage til mere effektive og sammenhængende økosystemer for forskning i

medlemsstaterne. Milepælene for samarbejdet siden etableringen i 2000 gengives

i rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne, og især opfordringerne, er baseret på holdningen af den 18.

september 2018 i komitéen for det europæiske forskningsrum om gennemgangen

af den rådgivende struktur for rummet. Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. med-

lemsstaterne og Europa-Kommissionen til at optimere det nuværende samarbejde

under eksisterende prioriteter vedrørende eksempelvis mobilitet og økosystemers

og de etablerede arbejdsgrupper og komitéer. Revidering af selve det europæiske

forskningsrums beslutningsmodel, dens arbejdsgrupper og rådgivende rolle over

for Ministerrådet bør drøftes på baggrund af den forventede Meddelelse fra Eu-

ropa-Kommissionen om emnet i 2020.

Rådskonklusionerne forhandles stadig i Ministerrådet, og det endelige udkast til

rådskonklusionerne til vedtagelse på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. no-

vember 2018 foreligger derfor ikke på nuværende tidspunkt. Samlenotatet er der-

med baseret på forventninger til det endelige udkast.

2. Baggrund

Tidligere rådskonklusioner har opfordret til en gennemgang af det europæiske

forskningsrum, herunder beslutningsmodellen. På baggrund af disse er beslut-

ningsmodellen blevet drøftet grundigt i komitéen for det europæiske forsknings-

rum, hvilket har resulteret i en rapport med anbefalinger. Rådkonklusionerne har til

hensigt at godkende denne rapport på politisk niveau.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at opnå politisk godkendelse af rapporten om

beslutningsmodellen for det europæiske forskningsrum efter 2020, der er opnået

enighed om i komitéen for det europæiske forskningsrum.

Rådskonklusionerne forventes at anerkende, at et fuldt fungerende europæisk rum

for forskning kan bidrage til mere effektive og sammenhængende økosystemer for

forskning. Dette kræver en systemisk tilgang. Desuden vil rådskonklusionerne

sandsynligt byde medlemsstaters indsats siden 2000 velkommen. Rådskonklusio-

nerne vil ligeledes pege på den vigtige, strategiske rolle, som det europæiske rum

spiller med sin rådgivning til Ministerrådet ud fra hensigten om at fremme den øko-

nomiske og sociale effekt af investeringerne i forskning og udvikling på nationalt

og europæisk niveau. Det overordnede formål er at øge Europas globale konkur-

renceegnethed, antallet af job, levestandarden samt at øge innovationskapacite-

ten i hele EU. Rådskonklusionerne forventes at gentage vigtigheden af tæt samar-

bejde mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne om det næste ramme-

program og samarbejdet med associerede lande samt relevante interessenter

samt arbejdet med bedre monitorering og evaluering af samarbejdet.

Milepælene for samarbejdet siden etableringen i 2000 vil forventeligt blive nævnt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rådskonklusionerne forventes at opstille en række invitationer og opfordringer

bl.a. at invitere det europæiske strategiske forum for forskningsinfrastruktur til at

præsentere sin næste roadmap i 2020 og implementere dette fra nationalt og eu-

ropæisk hold. Desuden vil de forventeligt opfordre til fortsat god sammenhæng

mellem det europæiske rum og rammeprogrammet. Ligeledes inviterer rådskon-

klusionerne sandsynligvis medlemsstaterne til at anerkende den tværgående til-

gang til kønsdimensionen i forskning, og fremme åben videnskab, herunder infra-

strukturs betydning for at fremme dette. Desuden forventes rådskonklusionerne at

invitere til bedre synergi mellem det europæiske rum for forskning og det europæi-

ske område for videregående uddannelse.

Baseret på holdningen fra 18. september 2018 om gennemgangen af den rådgi-

vende struktur for det europæiske rum for forskning opstiller rådskonklusionerne

sandsynligvis adskillige opfordringer til medlemsstaterne og Europa-Kommissio-

nen, herunder a) hurtig implementering af anbefalingerne i rapporten gennem en

handlingsplan i 2019, b) at de nuværende prioriteter skal fortsætte som planlagt

indtil 2020, c) at eksisterende instrumenter til policy-udvikling skal bruges, d) at re-

levansen af arbejdsgrupper og den rådgivende karaktér for komitéen skal forbed-

res og e) at samarbejdet mellem Ministerrådet og det europæiske rum via kom-

mende formandskaber for Ministerrådet skal forbedres.

Mht. det europæiske rums fremtid efter 2020 er det forventningen, at Europa-Kom-

missionen inviteres til at fremsætte en Meddelelse om emnet medio 2020, mulig-

vis inklusiv forslag til prioriteter, en revideret beslutningsmodel og monitorering. Li-

geledes vil rådskonklusionerne forventeligt inkludere invitation til en regelmæssig

ministerkonference som led i at fastsætte prioriteter for det europæiske rum i Mini-

sterrådet. Værdien af nationale handlingsplaner forventes understreget samt en

henvisning til den næste gennemgang i 2021.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant i forhold til rådskonklusioner.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant i forhold til rådskonklusioner.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant i forhold til rådskonklusioner.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Forskning den 7. november 2018 med høringsfrist den 13. november 2018. Der

blev ikke modtaget høringssvar til dette punkt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at kunne tilslutte sig rådskonklusionerne, da disse spil-

ler overens med vedtaget rapport om en gennemgang i den rådgivende komité for

det europæiske rum.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventes at kunne støtte det endelige udkast til rådskonklusionerne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er for regeringen vigtigt, at rådskonklusionerne ligger på linje med holdningen

vedtaget i komitéen for det europæiske rum fra september tidligere i år. Desuden

er det vigtigt, at rådskonklusionerne ikke præjudicerer forhandlingerne om ramme-

programmet, men henviser til vigtigheden at samspillet mellem europæiske og na-

tionale prioriteter og indsatser samt den koordinerende og rådgivende rolle, som

det europæiske rum for forskning spiller i denne sammenhæng.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation

2021-2027 (1. læsning)

a) Rammeprogrammet og dets reger for deltagelse og deling, KOM (2018)

435

b) Særprogrammet for implementering af Horisont Europa, KOM (2018) 436

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet stiler på konkurrenceevnerådsmødet den 30. november 2018 mod

en delvis generel indstilling på rammeprogrammets og dets regler for deltagelse

samt en fremskridtsrapport for særprogrammet for implementering af Horisont Eu-

ropa. Formandskabets forslag vil danne baggrund for en policy-drøftelse på råds-

mødet.

Overordnet består programforslaget af tre søjler. Den første søjle, Excellent viden-

skab, har fokus på grundforskning, forskermobilitet og forskningsinfrastruktur, her-

under kendte aktiviteter som Det Europæiske Forskningsråd og Marie

Skłodowska-Curie

Aktiviteter. Den anden søjle, Globale udfordringer og europæ-

isk industris konkurrenceevne, har fokus på strategisk forskning inden for de store

globale udfordringer, herunder bl.a. sundhed, inklusive og sikre samfund, digital

udvikling, klima, miljø, energi, fødevarer og naturressourcer. Den tredje søjle, In-

novativ Europa, fokuserer på innovation, særligt disruptiv og banebrydende inno-

vation.

Implementering af rammeprogrammet vil ske gennem velkendt komitologi-proce-

dure og en strategisk planlægningsproces, der skal fremme bedre koordinering

med nationale dagsordener for forskning og innovation samt synergi til andre, rela-

terede programmer under den flerårige finansielle ramme.

Under forhandlingerne har særligt følgende elementer i Europa-Kommissionens

forslag til Horisont Europa været genstand for drøftelser: Hjemmel, den strategiske

planlægningsproces, herunder for missioner og institutionelle partnerskaber, ind-

delingen af og titlerne på klynger i søjle II vedrørende globale udfordringer, etable-

ringen af Det Europæiske Innovationsråd i søjle III og den underliggende del for

”widening”

(dvs. en mere ligelig fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne) og

et styrket europæisk forskningsrum. Enkelte af disse elementer kan blive bag-

grund for yderligere forhandling på rådsmødet, inden en mulig delvis generel ind-

stilling kan opnås.

På nuværende tidspunkt er formandskabets endelige forslag til en delvis generel

indstilling for rammeprogrammet ikke forelagt, og forhandlingerne er stadig i gang.

Fremskridtsrapporten for det underliggende særprogram for implementering af Ho-

risont Europa forhandles også stadig i Ministerrådet. Samlenotatet er derfor base-

ret på Europa-Kommissionens forslag, forhandlinger og forventninger til indhold af

en delvis generel indstilling for rammeprogrammet og en fremskridtsrapport for

særprogrammet for forskning og innovation.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 sit forslag til en forordning for et

kommende rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027

KOM (2018) 435, herunder en afgørelse om et særprogram KOM (2018) 436. For-

slaget følger Kommissionens forslag til en kommende flerårig finansiel ramme

(MFF), som fremlagt den 2. maj 2018.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministerrådet er i stadig i gang med at forhandle Europa-Kommissionens forslag

med henblik på at opnå en delvis generel indstilling til forslag til en hovedforord-

ning om rammeprogrammet. Samlenotatet baserer sig på forventningerne til for-

mandskabets forslag inden rådsmødet, da forslag stadig ikke forelagt fra formand-

skabets side.

3. Formål og indhold

Europa-Kommissionens forslag forventes i høj grad videreført, om end udsat for

nogle justeringer i formandskabets udkast til en delvis generel indstilling for ram-

meprogrammet og en fremskridtsrapport for særprogrammet.

Således forventes rammeprogrammet og særprogrammet at opstille prioriteter og

deltagelsesregler for forskning og innovation for perioden 2021-2027. Formålet

med Horisont Europa er at støtte hele værdikæden for forskning og innovation

–

fra forskningsmæssigt gennembrud til indførelse af produkt på markedet

–

på en

integreret måde og rettet mod civile anvendelsesformål, om end rammeprogram-

met også udgør den juridiske krog for den forsvarsforskning, der vil blive foretaget

under Den Europæiske Forsvarsfond.

Samtidig lægges der vægt på Horisont Europas bidrag til

at styrke EU’s konkur-

renceevne.

Der lægges op til en overordnet struktur, der består af tre søjler.

Søjle I

–

Excellent videnskab

Søjle I, med den mulige nye titel Excellent videnskab, har til hensigt at styrke vi-

denskabelig topkvalitet

–

også kaldet excellence

–

gennem aktiviteter, der er iden-

tificeret og udvalgt af forskere og aktører selv (bottom-up) og projekter inden for

forskningsinfrastruktur. Søjlen omfatter: (a) Det Europæiske Forskningsråd

–

ho-

vedsagligt grundforskning og udveksling af erfaringer blandt fremragende for-

skere. (b)

Marie Skłodowska-Curie

Aktiviteter

–

herunder at fremme topkvalitet via

forskermobilitet på tværs af landegrænser og forskellige sektorer samt at fremme

nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere. (c) Støtte til nye

forskningsinfrastrukturer fra forberedelses- til gennemførelsesfasen i overens-

stemmelse med prioriteter identificeret af ESFRI (det europæiske strategiske fo-

rum for forskningsinfrastruktur), den europæiske åbne videnskabssky

–

EOSC,

sammenkobling af infrastrukturer og netværk. Initiativerne under denne søjle og

implementeringsstrukturen bag dem er velkendte fra tidligere rammeprogrammer,

herunder det nuværende rammeprogram Horisont 2020. I forhold til Europa-Kom-

missionens forslag forventes der ikke væsentlige ændringer foreslået under denne

søjle, hvis titel dog forventes ændret til excellent videnskab, hvilket er den nuvæ-

rende overskrift for søjlen i Horisont 2020.

Søjle II

–

Globale udfordringer og europæisk industris konkurrenceevne

Søjle II, med den mulige nye titel Globale udfordringer og europæisk industris kon-

kurrenceevne, vil sandsynligvis ligesom det oprindelige forslag sigte mod at finde

fælles løsninger på fælles udfordringer og være organiseret omkring prioriterede

temaklynger, forsknings- og innovationsmissioner samt Kommissionens Fælles

Forskningscenter, hvis forskning understøtter de fem identificerede klynger. Klyn-

gerne forventes udsat for enkelte justeringer og præciseringer i forhold til det op-

rindelige forslag samt inkludere et øget fokus på miljø og bioøkonomi. De forven-

tede seks klynger ser ud til at ville omhandle følgende: (a) Sundhed

–

Indsatsom-

råderne tæller bl.a. sundhed gennem hele livet, miljømæssige og sociale sund-

hedsdeterminanter, ikke-overførbare, sjældne og smitsomme sygdomme, teknolo-

gier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje samt sundhedssystemet. (b)

Inklusive, kreative og modstandsdygtige samfund

–

Indsatsområder herunder er

f.eks. demokrati, kulturarv, sociale og økonomiske forandringer. (c) Civil sikkerhed

Side 11/17

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

for samfund

–

beskyttelse og sikkerhed samt cyber-sikkerhed. (d) Det digitale om-

råde og industri

–

Indsatsområder inkluderer bl.a. produktionsteknologier, centrale

digitale teknologier, avancerede materialer, kunstig intelligens og robotteknologi,

næste generation af internet, rene og kulstoffattige industrier samt rummet. (e)

Klima, energi og mobilitet

–

Indsatsområder omfatter f.eks. klimaforskning- og løs-

ninger, energiforsyning, samfund og byer, industriel konkurrenceevne inden for

transport, intelligent mobilitet og energilagring.

(f)

Bioøkonomi, fødevarer, natur-

ressourcer og miljø

–

Indsatsområder herunder tæller bl.a. miljøobservation, biodi-

versitet og naturkapital, landbrug, skovbrug og landdistrikter, have og oceaner

samt biobaserede innovationssystemer.

Implementering vil ske gennem en lignende komitologi-procedure som under det

nuværende rammeprogram, om end med andre konfigurationer af programkomi-

téen, der matcher de foreslåede klynger under søjle II. Under denne anden søjle

introduceres som noget nyt såkaldte missioner for forskningen. Ifølge forslaget

skal missioner bl.a. have en klar EU-merværdi, bidrage til at nå Unionens priorite-

ter, være dristige og inspirerende med stor samfundsmæssig og økonomisk rele-

vans, være målrettede, målbare og tidsbestemte, være tværfaglige og åbne over

for forskellige typer af bottom-up aktiviteter.

Søjle III

–

Innovativ Europa

Søjle III, med den mulige nye titel Innovativ Europa, vil samle nogle af de eksiste-

rende initiativer for innovation og iværksætte nye aktiviteter under en ny struktur

ved navn Det Europæiske Innovationsråd. Hensigten er bl.a. at fremme markeds-

skabende, banebrydende innovationer inden for nye områder som avanceret tek-

nologi og øge risikofinansieringen til at bringe innovative løsninger på markedet og

opskalere opstartsvirksomheder.

De foreslåede tre dele under denne søjle forventes bevaret om end med enkelte

præciseringer:

(a) Det Europæiske Innovationsråd (EIC)

–

EIC skal f.eks. støtte udvikling til frem-

tidige og fremspirende banebrydende innovationer, støtte udvikling, udrulning og

opskalering af markedsskabende innovationer. EIC vil hovedsageligt gennemføre

sine aktiviteter gennem to programmer: 1) pathfinder for avanceret forskning, der

udmønter bevillinger til de tidlige faser af den teknologiske udvikling og 2) accele-

rator, der finansierer aktiviteter tættere på markedet, hvor tilskud i form af bevillin-

ger vil kunne kombineres med egenkapitalfinansiering. Desuden forventes for-

mandskabets forslag at bevare inkluderingen af rådgivningsmuligheder, mentorbi-

stand og teknisk bistand og matche investorer med projekter.

(b) Europæiske innovationsøkosystemer

–

Dette element har til hensigt at forny og

styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og de associe-

rede lande i forhold til både offentlige og private innovationsaktiviteter. Det forven-

tes, at en delvis generel indstilling vil bakke op om idéen at nedsætte et EIC-forum

for deltagende landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for innovati-

onspolitik for at fremme koordination og en mere strømlinet tilgang til udviklingen

af EU's innovationsøkosystemer, herunder i relevante EU-programmer.

–

EIT er med sine

projekter, der omfavner videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation), pla-

ceret under denne tredje søjle pga. sammenhængen til innovationsøkosystemer.

Indsatsområder under EIT spiller en rolle med hensyn til at styrke bæredygtige in-

novationsøkosystemer, fremme innovation og iværksætteri bedre gennem uddan-

nelse og styrke iværksættere, undervisere, studerende og andre aktører i tværfag-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 12/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

lige teams til udvikling og omsætning af idéer til både trinvise og disruptive innova-

tioner samt synergi til andre programmer. En delvis generel indstilling forventes at

understrege, at EIT vil blive udmøntet via et selvstændigt særprogram, som Eu-

ropa-Kommissionen vil stille forslag til senere hen.

Underliggende del

Udover de nævnte tre søjler er der en underliggende del, hvis overskrift forventes

at indikere bedre, at der er tale om de såkaldte widening-aktiviteter

–

altså aktivite-

ter der skal medføre en mere ligelig fordeling af midler mellem medlemsstaterne.

Under denne del ligger følgende aktiviteter: 1) Deling af topkvalitet

–

Dette instru-

ment skal bl.a. støtte samarbejde om nye eller opgradere eksisterende ”lommer”

for topkvalitet, etablere venskabsprojekter på tværs af universiteter og forsknings-

institutioner og oprette professorater for at tiltrække og fastholde højt kvalificerede

forskere. Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi, COST, vil fort-

sat fokusere på aktiviteter, der støtter kapacitetsopbygning og karriereudvikling for

forskere fra programlande med lavt hjemtag. 2) Reform og forbedring af EU's

forsknings- og innovationssystem

–

Dette instrument skal bl.a. styrke evidens-

grundlaget for at forstå de nationale forsknings- og innovationssystemer, foregribe

nye behov i samarbejde med nationale aktører, sætte skub i omstillingen til åben

videnskab, støtte nationale reformer, tilbyde forskere attraktive karrieremiljøer,

fremme lighed mellem kønnene og integrere kønsdimensionen i Forskning- og in-

novation samt støtte internationalt samarbejde. En delvis generel indstilling forven-

tes ikke at introducere geografiske kriterier i hele rammeprogrammet, men fortsat

begrænse disse til denne underliggende del, der vil have et mere tydeligt fokus på

widening og dernæst en styrkelse af det europæiske forskningsrum.

En fremskridtsrapport for særprogrammet vil afspejle de større ændringer i ram-

meprogrammet og betyde en justeret og mere detaljeret tekst, når en delvis gene-

rel indstilling skal vedtages på et senere tidspunkt. Mere konkret forventes en

fremskridtsrapport for særprogrammet for forskning og innovation at inkludere for-

slag til ændring for hjemmel af særprogrammet, således at dette som hidtil base-

rer sig på art. 182, stk.4 TFEU og ikke dobbelt hjemmel inklusiv art. 173, stk. 3

TFEU som for rammeprogrammet. Desuden forventes særprogrammet at inklu-

dere en beskrivelse af den strategiske planlægningsproces, hvor der redegøres

for medlemsstaters involvering i hele processen. Derudover forventes særpro-

grammet at opstille forslag til en håndfuld missionsområder, der vil adressere em-

ner vedrørende et renere Europa, kræftforskning, den første kvantecomputer i EU

og sund landbrugsjord. Hertil kommer muligvis forslag til ca. 10 prioritetsområder

for institutionelle partnerskaber, hvoraf flere vil betyde fortsættelsen af eksiste-

rende institutionelle partnerskaber inden for f.eks. energi og transportområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget til rammeprogrammet

eller særprogrammet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning og

innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-

finansierede forsnings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget

påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte.

Rammeprogrammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale

udfordringer, styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem

konkurrenceudsatte midler, skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger

Unionens konkurrenceevne og skaber nye markedsmuligheder.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 13/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget om rammeprogram-

met og særprogrammet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Europa-Kommissionen forslag til et kommende rammeprogram og særprogrammet

for forskning og innovation for perioden 2021

–

2027 vurderes, når endeligt vedtaget,

at have følgende konsekvenser:

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at for-

slaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne. Forslaget retter sig bl.a.

mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation. Ligeledes vurderer Kom-

missionen, baseret på midtvejsevalueringen af Horisont 2020, at rammeprogram-

met har gavnlig virkning på vækst, handel og investeringsstrømme samt på kvali-

tetsjob og international mobilitet for forskere.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at

videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation højner kvalitet og

effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet og tiltrækker de

største talenter. Ligeledes anfører Kommissionen, at programmet kan bidrage til at

mobilisere yderligere offentlige og private investeringer i forskning og innovation.

Kommissionen anslår bl.a., at rammeprogrammet medfører en direkte gevinst på

op til 100.000 arbejdspladser inden for forskning og innovation i perioden 2021-

2027.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027

fastlægges til 83,5 mia. EUR (2018 priser).

Den vejledende for fordelingen af budgettet i løbende priser anføres som:

(d)

Søjle I: 25,8 mia. EUR

(e)

Søjle II: 52,7 mia. EUR

(f)

Søjle III: 13,5 mia. EUR

(g)

Den underliggende del for widening og styrkelse af det europæiske

forskningsrum: 2,1 mia. EUR

Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til Horisont

Europa udgøre ca. 1,882 mia. EUR eller ca. 269 mio. EUR årligt i perioden, sva-

rende til ca. 2 mia. DKK årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).

8. Høring

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Forskning den 7. november 2018 med høringsfrist den 13. november 2018.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 14/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Følgende høringssvar blev modtaget:

Danske Universiteter:

"Excellent forskning bør spille den helt centrale rolle på

tværs af hele programmet, herunder også i missionerne under søjle 2.

Der bør generelt være fokus på komplementaritet i forhold til andre EU program-

mer, ikke mindst i forhold til søjle 3.

Endeligt bør associerede lande have fuld adgang til programmet."

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter:

"GTS

er enige i at byde forslaget til

nyt rammeprogram velkommen og de ændringer, der aktuelt forhandles, er gene-

relt set positive.

Fra dansk side bør relevans og effekt af programmer og projekter dog vægtes hø-

jere, så det ses i snæver sammenhæng med excellence kriteriet, der stadig er bæ-

rende. Uden relevans og effekt vil man ikke kunne opnå de ønskede mærkbare ef-

fekter for Europas borgere af rammeprogrammet.

Tilsvarende bør der fra dansk side lægges mere vægt på betydningen af den ud-

fordringsdrevne forskning i søjle II. Netop i disse programmer skabes vigtige net-

værk mellem forskning og virksomheder, der er nøglen til at løse de store udfor-

dringer, disse netværk kan desuden medvirke til at bringe dansk erhvervsliv på

forkant i den teknologiske udvikling. Her sikres implementeringen af forskningsre-

sultater.

Emnemæssigt bør der fra dansk side gives prioritet til udvikling af strategiske nøg-

leteknologier (KET’s: kunstig intelligens, avancerede materialer, fotonik, mi-

cro/nano-elektronik, life science teknologier etc.), der går på tværs af klyngerne i

søjle II. Helst bør de indgå som selvstændige områder, alternativt bør de gives

klar prioritet inden for de foreslåede klynger. Endelig bør der i de konkrete formu-

leringer af indsatserne i søjle II/klyngerne sikres afsæt for, at man via program-

merne kan bakke op om etablering af test- og udviklingsfaciliteter til disse væsent-

lige teknologier samt at skabe europæiske netværk mellem førende miljøer.

I implementering af programmet bør der desuden fortsat arbejdes for, at der ikke

kun bedømmes på forskningskvalitet, men at der også i højere grad end i dag re-

krutteres bedømmere med indsigt i erhvervsforhold, der er bedre til at gennem-

skue projekternes impact-strategier.

GTS bakker op om regeringens holdning til implementering af missions. Det er

væsentligt, at regeringen i det konkrete arbejde med udformning af regler og vilkår

herfor, holder sig for øje, hvordan danske virksomheder og institutioner, der i

denne sammenhæng er ganske små, kan sikres adgang til aktivt at indgå i arbej-

det."

Landbrug & Fødevarer:

"L&F mener, at Danmark skal arbejde for at relevans og

effekt

–

sammen med excellence

–

bør være bærende for rammeprogrammet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 15/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

L&F finder at Søjle 2 Globale udfordringer er afgørende vigtig for Danmark og

dansk erhvervsliv. Det internationale forskningssamarbejde er afgørende for løs-

ningen af mange af samfundets udfordringer og nøglen til at vende disse udfor-

dringer til muligheder for dansk erhvervsliv. Søjle to bør således stå højest på prio-

riteringslisten. Det er afgørende at fastholde tema F om bioøkonomi, fødevarer,

naturressourcer og miljø.

L&F bakker op om missionstankegangen. Den prioriterede mission ”Restoring soil

health” dækker med sin foreløbige formulering også danske problemstillinger og

forskningsbehov hvor Europæisk samarbejde giver god mening."

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets forslag til en delvis generel indstilling og en fremskridtsrapport fo-

religger ikke på nuværende tidspunkt. Såfremt indhold afspejler de forventninger til

formål og indhold, der er redegjort for i samlenotatet, er det den generelle forvent-

ning, at andre lande vil være positivt indstillet over for formandskabets forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende Horisont Europa ikke fore-

griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme. Regeringen lægger i

den forbindelse vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1

pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes inden for dette

loft. Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en ind-

holdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet

i højere grad målret-

tes EU-merværdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende

initiativer og excellencebaseret forskning.

Regeringen byder overordnet forslaget til Horisont Europa velkommen, herunder

at der bygges videre på det eksisterende programs søjlestruktur og deltagelses-

regler.

Regeringen arbejder for et større fokus på grundforskning og forskermobilitet, her-

under særligt Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie

Aktivite-

ter i søjle I.

Regeringen forholder sig positivt til de foreslåede klynger inden for den udfor-

dringsrevne forskning og en forventet finjustering af klyngerne og deres indhold,

herunder et øget fokus på miljø. Ligeledes forholder regeringen sig positiv til for-

slaget om missioner. Medlemsstaters inddragelse i identificering og formulering af

konkrete missioner vurderes væsentligt for deres succes.

Regeringen støtter generelt hensigten bag de nye instrumenter i søjle III, der intro-

duceres for at fremme innovation. Europa skal blive bedre til at omsætte fremra-

gende forskning til innovative løsninger, der skaber nye markeder og vækst. I den

sammenhæng mener regeringen, at det er vigtigt, at innovationsinstrumenter er

simple, fleksible og let tilgængelige for mindre aktører, herunder SMV'er og op-

startsvirksomheder. Det er vigtigt for regeringen, at der ikke sker en budgetfor-

skydning til fordel for innovation (søjle III) på bekostning af grund- og strategisk

forskning i søjle I og søjle II.

Regeringen mener, at de tre hovedsøjler i Horisont Europa skal baseres på excel-

lence-princippet

–

dvs. at midlerne tildeles de bedste projektforslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 16/17

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Orientering om samlenotat forud for KKE rum- og forskningsdelen den 30. november 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Folketingets Europaudvalg har fået oversendt grund- og nærhedsnotat af 4. juli

2018 om Kommissionens forslag til etablering af et nyt rammeprogram for forsk-

ning og innovation og et særprogram for implementering.

Ligeledes er sagen blevet forelagt til orientering i forbindelse med rådsmødet (kon-

kurrenceevne) den 28. september 2018.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 17/17