UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Talepapir fra åbent samråd tirsdag den 23-10-2018 vedr. engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

25. oktober 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 23. oktober 2018 vedr. engelsk-

sprogede uddannelser.

Med venlig hilsen

Tommy Ahlers

Ref.-nr.

18/005315-12

Side 1/6

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Talepapir fra åbent samråd tirsdag den 23-10-2018 vedr. engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Spørgsmål A

”Hvorfor

vil ministeren ikke igangsætte initiativer for at fastholde internationale

studerende i Danmark efter endt uddannelse frem for at begrænse antallet af

pladser på de engelsksprogede uddannelser?

Hvad er konsekvenserne af justeringerne af de engelsksprogede pladser ift.

institutionernes internationale samarbejde, herunder konsekvenserne for ud-

vekslingsaftaler for danske studerende, der ønsker at studere i udlandet og

mulighederne for at etablere og drive uddannelsessamarbejder i for eksempel

EU-regi.”

DET TALTE ORD GÆLDER

[Svar]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet

[Udrejse og beskæftigelse]

Jeg er helt grundlæggende af den overbevisning, at det er godt for Danmark, at vi

har internationale studerende på vores uddannelser. Det gælder både de stude-

rende, som kommer og læser en fuld grad her i Danmark og de studerende, der

kommer på udvekslingsophold. Og det er også godt, at når danske studerende

læser på universiteter rundt omkring i verden.

Men når det kommer til de udenlandske studerende, der læser en uddannelse på

fuld tid i Danmark, og i lyset af den markante stigning, der har været over en lang

årrække, så må vi spørge os selv, om vi har den rette balance?

Vi har et stærkt uddannelsessystem i Danmark. Vi har rigtig gode uddannelser.

Det er der mange, der også ved rundt omkring i verden. Det får jeg også at vide,

enten når jeg taler med danske forskere, der har været i udlandet, eller med uden-

landske forskere. Med det er også et system, hvor der er fri og lige adgang til ud-

dannelserne, og med en attraktiv SU. Det gælder også for europæiske studeren-

de. Derfor er det nødvendigt at kigge på, om vi har fundet den rette balance mel-

lem det antal, der kommer, og det antal, der bliver i Danmark og bidrager til sam-

fundet.

Vi er gået fra, at vi i 2004 havde cirka 7.500 engelsksprogede studerende i Dan-

mark til i 2016 at have næsten tre gange så mange. Nemlig lidt over 22.000.

Så for at gå direkte til sagens kerne: Så mener jeg ikke, at vi har fundet den rette

balance, når det generelt set kun er en tredjedel af dem, der dimitterer fra en kan-

didatuddannelser, , der er i job to år senere

–

dvs. hvis vi måler fra dem, der dimit-

terede i 2014, og så kigger på, hvor mange af dem der var i job i Danmark i 2016.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/6

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Talepapir fra åbent samråd tirsdag den 23-10-2018 vedr. engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

[Regeringens målsætning]

Derfor meldte regeringen for ca. to måneder siden ud, at vi ønsker at justere opta-

get af engelsksprogede studerende på universiteter og diplomingeniøruddannel-

ser.

Jeg er helt enig i, at vi skal styrke institutionernes arbejde med at fastholde stude-

rende fra udlandet i Danmark

–

og derfor var fokus i den pressemeddelelse, vi

udsendte på begge dele. Dels en justering af optaget på 1.000 personer, dels at

sætte et arbejde i gang, der styrker institutionernes og vores alle sammens arbej-

de med at fastholde studerende fra udlandet i Danmark. Der er også brug for, at

universiteterne bruger anledningen til at se lidt kritisk på, om de udbyder de en-

gelsksprogede uddannelser på de rigtige områder i dag.

Det er den ene del.

[SU]

Den anden del

–

som også er relevant her

–

det er, at i 2013 blev SU-

forligskredsen enige om, at holde øje med udviklingen i udgifterne til SU til det vi

kalder vandrende arbejdstagere

–

altså de europæiske studerende, der kan få SU,

fordi de har et job ved siden af studierne. Forligskredsen blev også enige om at

sætte gang i værnsinitiativer, hvis udviklingen løb løbsk

–

og følge op med en

politisk opfølgning.

Siden 2013har udgifterne til SU til EU- borgere med status som vandrende ar-

bejdstagere været støt stigende.

I forlængelse af en debat i marts 2017 om de stigende udgifter til SU pålagde Fol-

ketinget regeringen tre ting 1) at arbejde aktivt i enhver europæisk sammenhæng

for at opretholde forudsætningerne i det danske SU-system, 2) at løfte udfordrin-

gerne med stigende udgifter til SU til vandrende arbejdstagere uden at forringe

vilkårene for danske SU-modtagere og 3) at igangsætte værnsinitiativer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

[SU tal]

Som man kan se af den årlige status over udviklingen i antallet af EU-borgere med

–

som jeg for nyligt har sendt til SU-forligskredsen og udvalget her

–

så havde

vi i 2017 udgifter til SU til vandrende arbejdstagere på 483 mio. kr.

Det vil sige, at vi har overskredet det forudsatte loft på 437 mio. kr., som SU for-

ligskredsen satte i 2013. Og derfor skal vi reagere. Det vil jeg drøfte med SU-

forligskredsen på torsdag.

Og det er også det, der spiller ind i den justering, vi lægger op til her.

Side 3/6

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Talepapir fra åbent samråd tirsdag den 23-10-2018 vedr. engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

[Vi skal uddanne til arbejdsmarkedet]

Jeg er meget optaget af, at vi uddanner de kandidater, som vi har brug for i Dan-

mark

–

og som virksomhederne har brug for. Det er en god forretning at uddanne

internationale studerende i Danmark, når vi ser på et gennemsnit. Men når vi så

kigger på, hvor god den forretning er, så bliver den jo bedre af, at dem, der kom-

mer hertil og studerer, de fastholdes her. Mens vi ikke skal tiltrække dem, som

ikke bliver her efterfølgende

Jeg håber også, og tror på, at Danmark stadigvæk er et attraktivt uddannelses-

land. Også internationalt set. Men det skal give mening at uddanne internationale

studerende i Danmark. Vi har gratis uddannelser, og vi har ret til en god SU

–

det gør, at vi også skal holde øje med det her. Vi har ikke råd til at løfte andre

landes uddannelsesopgave.

[Fastholdelse]

Når vi kigger på fastholdelse, så viser tallene et stort potentiale for, at vi fastholder

flere af de internationale studerende i Danmark

–

og derfor har jeg opfordret uni-

versiteterne til at styrke deres indsats på det område.

Det indgår således også i regeringens udspil om rekruttering af udenlandsk ar-

bejdskraft, at vi skal gøre mere for at understøtte, at dygtige internationale stude-

rende bliver og arbejder her efter deres uddannelse.

[Det videre forløb]

I den kommende tid vil jeg derfor invitere erhvervsorganisationer, uddannelsesin-

stitutionerne og studenterorganisationer til en drøftelse af, hvad der skal til for at

fastholde endnu flere. Hvad er det, vi kan gøre fra centralt hold for at understøtte

lokale partnerskaber mellem både institutioner og erhvervslivet. Kan studenteror-

ganisationerne bidrage til at forbedre studiemiljøet for de internationale studeren-

de, så de får et solidt netværk i Danmark? Kan erhvervsorganisationerne gøre

mere for, at deres medlemmer ansætter internationale studerende i studiejobs?

Som vi ved betyder meget i forhold til, at man bliver her efterfølgende. Det er altså

en fælles opgave, som vi ikke kan klare her fra Christiansborg. Derfor har vi brug

for virksomhederne og for at arbejde tæt sammen med universiteterne på det her.

Jeg tror på, at de internationale studerende kun bliver her, hvis de oplever, at de

hører hjemme og har en fremtid i Danmark.

[Udfordringer mange steder]

På alle universiteterne er der uddannelser med udfordringer, når det gælder i for-

hold til, hvor mange, der bliver og arbejder i Danmark. For eksempel er der på de

erhvervsøkonomiske uddannelser flere steder, hvor halvdelen har forladt Danmark

inden for to år, og kun ca. hver fjerde er i beskæftigelse i Danmark.

Og på nogle af de tekniske uddannelser, så er det kun hver tredje engelsksproge-

de studerende, som er i beskæftigelse i Danmark to år efter afslutning af uddan-

nelsen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/6

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Talepapir fra åbent samråd tirsdag den 23-10-2018 vedr. engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

[Internationalisering komparativt]

Danmark er i dag i top 10 blandt OECD-lande med den højeste andel af internati-

onale studerende. Så vi har altså et internationalt miljø i Danmark. Det har vi med

ca. 22.000 engelsksprogede studerende i Danmark

–

det har vi også stadig med

21.000 engelsksprogede studerende i Danmark. Og når vi kigger på den top 10

liste, så er vi sammen med Tjekkiet de eneste to lande, der ikke har et af de tre

hovedsprog som vores undervisningssprog.

[Konsekvenser for internationalisering]

Det er også vigtigt at sige, at reduktionen på universiteterne og diplomingeniørud-

dannelser er rettet mod fuldtidsstuderende på hele uddannelser

–

ikke udveks-

lingsstuderende.

Jeg går ud fra, at når der spørges til konsekvenserne for danske studerendes

mulighed for at tage på udvekslingsophold i udlandet og til institutionernes mulig-

hed for at drive uddannelsessamarbejder i f.eks. EU-regi, så er det fordi, der er en

bekymring for, at reduktionen i antallet af engelsksprogede studerende fører til

færre udbud af de engelsksprogede fag. Dvs. de fag, som gør, at vi kan tiltrække

internationale studerende, eller udvekslingsstuderende.

For forudsætningen for, at vi kan sende danske studerende til udlandet, er, at vi

har mulighed for at optage udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark.

Hvis vi kigger på den udvikling, der har været, og det antal af engelsksprogede

uddannelser, der er, så forventer jeg, at der efter justeringen på ca. 1.000 stude-

rende stadig næste år

–

og det er vores bedste skøn, når vi kigger på tallene for

de seneste år

–

kommer 5.000 nye engelsksprogede studerende til Danmark.

Altså folk, der læser et fuldtidsstudie i Danmark. Det vil sige, at der vil være et ret

rigt og bredt udbud af engelsksprogede uddannelser til dem. Og derfor er min

forventning ikke, at den her øvelse vil påvirke den internationaliseringsindsats, der

er på de enkelte universiteter.

[Dialog]

Vi arbejder dialog med universiteterne på at finde en løsning i forhold til internatio-

nale fællesuddannelser som f.eks. Erasmus Mundus. Og vi har også en dialog

med universiteterne om studerende fra lande uden for EU, som betaler for at stu-

dere i Danmark, og som ikke har ret til SU.

Vi har således lagt op til, at institutionerne får mulighed for at tilrettelægge juste-

ringen på en måde, der passer bedst muligt, så den får en så lille effekt

–

og helst

ingen effekt

–

på deres internationaliseringsindsats. Det vil sige i forhold til ud-

vekslingsstuderende, Erasmus Mundus-uddannelser og selvbetalere.

[Afrunding]

Jeg ønsker en god balance i den justering, som vi laver, og en balance der afspej-

ler samfundets behov for arbejdskraft.

Men som jeg sagde før

–

og bare for at gentage

–

så regner jeg stadig med, at vi

efter den her justering har et internationalt studiemiljø i Danmark, og at der kom-

mer mere end 5.000 engelsksprogede studerende til universiteterne i Danmark

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/6

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Talepapir fra åbent samråd tirsdag den 23-10-2018 vedr. engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

næste år, og også i årene fremover. Og dem skal vi have fokus på at i højere grad

fastholde. For så bliver internationale studerende i Danmark en meget bedre for-

retning og gør mere gavn i Danmark.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/6