Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1955557_0001.png
Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond finansierer forskning af høj videnskabelig kvalitet og har som
sin kerneopgave at styrke excellence og fødekæde i dansk forskning ved at spotte og investere
risikovilligt i forskning baseret på forskernes egne idéer inden for alle videnskabelige hovedområder.
Fonden investerer i såvel grundforskning som anvendelsesorienteret forskning.
Frie og bundne midler til Danmarks Frie
Forskningsfond 2009-2019 i mio. kr.
1400
1300
1200
103,3
228
1000
5
Frie midler
Bundne midler
Udspil
forskningsreserve
1100
900
MIO. KR.
800
1290,8
1364,1
1209,8
1224,4
1169,9
1252,4
1189,8
1072
906,4
957,4
963,5
700
600
500
400
300
200
100
Kilde:
Finanslov samt
forskningsreserve
2009-2019
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
(foreløbige tal)
Frie forskningsmidlers andel af BNP
er faldet med 40 % fra 2009 til 2017.
0,08%
0,07%
0,06%
0,05%
0,04%
0,03%
0,02%
0,01%
0,00%
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
0,045 %
0,075 %
Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Frie Forskningsfond
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 15: Materiale forud for møde med Danmarks Frie Forskningsfond den 23. oktober 2018
Finanslovsåret 2019
Prioritering af fri forskning
I finanslovs- og reserveudspil for 2019 stagnerer eller
falder Danmarks Frie Forskningsfonds bevillinger til
fri forskning. Det er primo september 2018 uklart,
hvor stor en del af forskningsreserven, der afsættes til
fri forskning. Det er afgørende for dansk forskning, at
bevillingerne til forskningens fødekæde og til nybrud
følger bevillingerne til den markedsnære forskning.
Der er et meget stort og udækket behov for frie
forskningsmidler i miljøerne.
Konkurrenceudsatte offentlige forskningsmidler bør
tilmed afspejle balancen mellem excellencemidler og
strategiske initiativer i EU’s Horizon 2020 program og
Horizon Europe program.
○
Vækstlag, fødekæde og konkurrencestreng
Vækstlaget og fødekæden er trængt.
Danmarks Frie Forskningsfond er afsæt for mange
højtkvalificerede forskere til det øvrige nationale og
internationale forskningslandskab. Især de yngre
forskere og forskere midt i karrieren er trængt i
disse år.
Med en gennemsnitlig bevillingsstørrelse på
2,6 mio. kr. har Danmarks Frie Forskningsfond en
særlig betydning for vækstlaget, som får mulighed
for at afprøve lovende idéer for relativt små midler
i en tid med voksende bevillingsstørrelser hos
offentlige og private fonde.
Et land, som skal sikre sin velfærd på lang sigt ved
at investere i forskning, må nødvendigvis have et
sted, hvor forskere på alle niveauer kan få prøvet
deres idéer i konkurrence med andre.
Anbefaling:
Sikre fonden som springbræt for
vækstlagets forskningsidéer. Da Danmarks Frie
Forskningsfond ønsker at sikre finansiering til
forskningens vækstlag og fødekæde, anbefaler
fonden stærk finansiering af fondens kerneopgave
med henblik på at fremme talentfulde forskere på
alle niveauer.
I en evaluering af 1000 forskeres ønske til den
ideelle bevillingsstørrelse foretrækker majoriteten
af respondenterne bevillinger på mellem
3 og 10 mio. kr. til enten at opstarte lovende
forskning eller forfølge forskningsspor.
○
Excellence
Excellenceinitiativer i den offentlige
forskning er trængt.
Et rekordstort
ansøgertal til fondens eliteprogram DFF: Sapere
Aude Forskningsleder indebærer en meget lav
succesrate på under 7 % i 2017. Den forventes
at blive lidt højere i 2018, men fonden må
fortsat afvise projekter med endog meget
store perspektiver.
I en evaluering af virkemidlet fra foråret 2018
fremgår det, at DFF: Sapere Aude Forskningsledere
har et betydeligt gennemslag i forskningsmiljøerne.
Sapere Aude bevillingen er også en vigtig løfte-
stang til at opnå merinvestering fra private og
offentlige fonde.
Anbefaling:
Sikre en fortsat finansiering af et
højt niveau til DFF: Sapere Aude Forskningsleder.
Dermed styrkes fondens opgave med at sikre høj
kvalitet i forskningen gennem konkurrence-
udsættelse af risikovillig finansiering til de højest
kvalificerede yngre forskere.
Fri forskning tilbage på 2015-niveau
Danmarks Frie Forskningsfond anbefaler at sikre, at de
frie forskningsmidler ikke får mindre plads som andel
af de samlede forskningsbevillinger – og gerne mere.
Målet må være i første omgang at komme tilbage til
2015-niveau.
De politisk definerede temaer, som udmøntes af
Danmarks Frie Forskningsfond, må ikke finansieres af
de frie midler. Loven siger direkte, at politisk fastsatte
temaer skal have ”særlig bevilling hertil”.
Hvis udspillet i forskningsreserven på 228 mio. kr.
skal dække politisk bestemte forskningsområder
(Tematisk forskning svarende til 103,3 mio. kr. i
2018) får det for tredje år i træk konsekvenser for den
uafhængige frie forskning, der danner spydspids i dansk
forskning og bidrager til at placere Danmark i top 5
blandt OECD-landene i forhold til den videnskabelige
gennemslagskraft af publikationer (2012-2016).
De markante besparelser i 2016 og 2017
førte til
en reduktion i fondens budget på 23 % og det laveste
antal bevilgede projekter siden fondens etablering.
Båndlægning af reservemidler til tematisk forskning
svarende til 2018-niveau vil få den frie forskning til at stå
svagt og svække forskningens fødekæde.
Anbefaling:
Danmarks Frie Forskningsfond løser gerne
tematisk bundne opgaver, men anbefaler, at bundne
midler til politisk prioriterede områder allokeres til
fonden ud over de 228 mio. kr. til fri forskning.
De senere års beskæring af den frie forskning sker
på trods af, at forskningssamarbejde med offentlige
forskere med banebrydende idéer af høj kvalitet er
efterspurgt af den forskningsintensive industri og
af offentlige institutioner i Danmark.
Risikovillig
offentlig finansiering af excellente forskeres
idéer er afgørende for et internationalt, højt
forskningsniveau i Danmark og ny videns vej til
aftagere i samfundet.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 15: Materiale forud for møde med Danmarks Frie Forskningsfond den 23. oktober 2018
1955557_0003.png
Danmarks Frie Forskningsfond 2017
ANSØGT
BELØB
BEVILGET
BELØB
SUCCESRATE PÅ
ANSØGT BELØB
ANTAL
ANSØGNINGER
ANTAL
BEVILLINGER
SUCCESRATE PÅ
ANSØGNINGER
7.362
mio. kr.
988
mio. kr.
13%
2.103
360
17%
Ni ud af 10 ledere af
Grundforskningsfondens 10
Centers of Excellence 2017-2018 har
samlet modtaget knap 150 mio. kr.
fra Danmarks Frie Forskningsfond
i løbet af deres karriere til
banebrydende nye idéer, som er
blevet skelsættende for
dansk forskning.
Eksempelvis inden for
kvanteteknologi og celleforskning.
Videnoverførsel:
af de frie forskningsprojekter udføres i
direkte samarbejde med private og offentlige
virksomheder, velfærdsinstitutioner,
organisationer og lignende.
ca.
Forskningsbaseret
uddannelse:
af fondens bevillingshavere anvender fri
forskning i undervisningen.
50
79
%
%
2 DFF Cases
med stor effekt
Biomass for the 21st century
For frie forskningsmidler på lidt over 2 mio. kr. opnåede
professor Claus Felby gennembrud inden for forskningen
i biobrændsel. Felbys forskning er siden bredt ud til det
strategiske projekt Biomass for the 21st century, der går ud
på at skalere de grundlæggende opfindelser til industriel
skala til brug for bl.a. skibstransport. Partnere i Biomass for
the 21st century: Københavns Universitet, DTU, A.P Møller-
Mærsk A/S, DONG Energy Power A/S, Haldor Topsøe A/S,
Novozymes A/S, Man Diesel & Turbo. Leder af samarbejdet er
professor Claus Felby.
Malariaforskning
blev også til kræftforskning
Professor Ali Salanti forfulgte for frie midler ad flere
omgange forskningsspor, der pegede på afgørende nyt for
kræftforskningen, selv om udgangspunktet var en vaccine
mod malaria. Forskningsresultaterne er et markant bidrag til
kræftforskningen såvel som et lovende erhvervseventyr.
78 % af Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingshavere
opnår ny funding fra private og offentlige fonde
til
bl.a. kliniske tests og kommercialisering på baggrund
af eksplorativ, fri forskning. Som dobbeltmodtager af ny
funding fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) er Ali
Salanti en af dem.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 15: Materiale forud for møde med Danmarks Frie Forskningsfond den 23. oktober 2018
1955557_0004.png
Effekter af fondens investeringer
Fødekæde: 78% af
fondens bevillingshavere
opnår ny funding fra private
og offentlige fonde.
%
Private
fonde DK
56
22
Gennemslag til ERC-midler:
Forskere, der i 2007-2017 modtog Det Europæiske
Forskningsråds (ERC) bevillinger, har en eller flere bevillinger fra
Danmarks Frie Forskningsfond i bagagen. I de senere år ligger
tallet over 60% og topper i 2013 med 73%.
“Vi er som ERC’s danske pendant rigtig stolte af, at så mange
forskere finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond opnår
store bevillingssummer fra ERC, nogle af dem med dugfriske
bevillinger eller flere bevillinger i træk fra os.”
73
%
%
Offentlige
fonde DK
og udland
Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen
PÅ VEJ…
Forskning i grænsefladerne mellem videnskaberne:
Fonden er
initiativtager til et fællesnordisk program om tværvidenskabelig
forskning i regi af Nordforsk for at tilgodese nybrud i kombinationen
af forskningsfelter.
Evaluering af virkemiddel:
Fonden har igangsat en undersøgelse af
fondens største virkemiddel, der hvert år fordeler trekvart milliard kroner
til ny forskning. Den nye undersøgelse skal bl.a. bidrage til at kaste lys
over forskernes kapacitet til at arbejde internationalt, opnå ny funding
og markere nye forskningsområder i dansk forskning.
DEBAT:
Ny tech starter ofte i Danmarks Frie Forskningsfond
DFF-forskning i teknologier, der tackler presserende udfordringer,
er i synk med virksomhedernes behov. 22 % af DFF forskerne på det
tekniske område forventer eller opnår patenter, licenser eller lignende,
mens 90 % opnår ny finansiering fra private eller offentlige fonde. 2/3
samarbejder med private og offentlige virksomheder i løbet af deres
DFF forskning. - Oplagt at tilgodese teknisk forskning, der er helt i front,
siger bestyrelsesformand.
Læs debatindlægget på www.dff.dk
BEVILLINGSSTØRRELSER:
I samarbejde med
tænketanken DEA og Det
Unge Akademi undersøgte
fonden i en ny analyse
forskernes ønsker til ideelle
bevillingsstørrelser.
Forskerne foretrækker
bevillinger i størrelses-
ordenen 3 – 10 mio. kr. til at
gå nye veje eller forfølge nye
forskningsspor.
 UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 15: Materiale forud for møde med Danmarks Frie Forskningsfond den 23. oktober 2018
1955557_0005.png
Frie forskningsmidler var en karrierekatalysator
Jens Kehlet Nørskov har gennem hele sin forskerkarriere flyttet grænserne for vores viden om
katalysatorer, der skaber tilsigtede kemiske reaktioner. I hans konkrete tilfælde var det frie midler,
der sikrede den reaktion, som blev startskuddet på vejen mod at blive førende katalyseforsker.
Professor Jens Kehlet Nørskov har taget hul på et nyt
kapitel. Efter otte år som forskningsleder på Stanford
University i Californien er han vendt tilbage til DTU.
Her står Jens Kehlet Nørskov i spidsen for et stort
energiforskningsinitiativ på DTU. Blandt andet leder
han etableringen af et nyt center for katalyseteori og
samarbejder, som både skal omfatte forskning,
erhvervssamarbejde og undervisning af studerende.
En opgave han allerede har erfaring med. Også i
2010, da han blev hentet til Stanford University, var det
for at etablere og lede et center for katalyseforskning.
-Det er altid spændende at være i et nyt miljø, og tiden
ved Stanford har givet nye muligheder for at
videreudvikle min forskning. Det har ført til nye
kontakter og nye samarbejder, men i bund og grund er
det ikke meget anerledes en den situation, jeg står i
nu, hvor jeg er kommet tilbage til DTU, siger han.
Det gennemgående tema i Nørskovs karriere er
katalysatorer. I sin forskning har han fokuseret på,
hvordan forskellige materialer kan fungere som
katalysatorer i forskellige situationer.
helt store mønster, i hvordan katalysatorer fungerer,
mere tydeligt, siger han.
Derfor blev det også muligt for ham at forstå, hvordan
man kan forudsige, hvorvidt et materiale vil være en
velfungerende katalysator til en given reaktion.
-Det har ikke været et stort og pludseligt gennembrud,
siger Nørskov selv om sine resultater.
- I forskningens verden er der tale om talrige små
skridt. Man kan sige, at jeg har haft mange aha-
oplevelser, der hele tiden har været med til, at vores
viden om katalysatorer er blevet drevet fremad. Det
har været utroligt spændende at opleve, siger han.
Mens Nørskov har svært ved at fremhæve et
enkeltstående forskningsresultat som afgørende for sin
forskningskarriere, har han let ved at identificere den
helt afgørende vendepunkt.
-I slutfirserne havde jeg næsten opgivet en akademisk
karriere, fordi der dengang var så godt som ingen
stillinger på universiteterne, siger han.
-Så fik jeg en afgørende bevilling fra det daværende
frie forskningsråd for de tekniske videnskaber, STVF.
Det var den helt afgørende start-bevilling for mig.
Ifølge Nørskov kan man ikke undvære de frie
forskningsmidler, som ofte finansiere vækstlaget af
unge forskere.
-Man kan ikke nøjes med hverken frie forskningsmidler
eller store tematiske bevillinger og centre. Begge dele
er nødvendige - og det er vigtigt, at man sikrer en
balance, der både tilgodeser vækstlaget og de
målrettede satsninger, siger han.
Da Nørskov fik sin afgørende forskningsbevilling,
arbejdede han for Haldor Topsøe, som han beskriver
som en fremragende arbejdsplads for en forsker.
-Det der gjorde, at jeg alligevel var draget mod en
akademisk forskerkarriere, var muligheden for selv at
vælge retningen for min forskning. Muligheden for selv
at opbygge en portefølje af idéer og for at arbejde med
langsigtede, store problemstillinger, siger han.
Samtidig gav det mulighed for at arbejde tæt sammen
med unge velbegavede og idérige mennesker.
-Det har altid været et af de store privilegier ved at
forske, at man arbejder med unge mennesker, der
deler ens nysgerrighed. Det var det på Stanford
University, og det er det den dag i dag på DTU, siger
han.
Et afgørende vendepunkt
FAKTA:
Katalysatorer bruges til fremstilling af en lang række
kemiske produkter til eksempelvis brændstoffer,
gødning, polymerer og mange andre materialer.
Nørskovs forskning har medført, at der i dag findes
flere værktøjer, som industrien og virksomheder kan
bruge til at udvikle nye og bedre produkter.
2017: Nørskovs forskning blev citeret over 9.000
gange.
Uddannet i fysik og kemi ved Aarhus Universitet.
1987-2010: Forsker, professor og centerleder ved
DTU.
2010-2018: Professor og centerleder på Stanford.
Tidligere i år vendte han tilbage til DTU.
Har vejledt 150+ ph.d.-studerende og postdoc’ere.
Han bliver omtalt som verdens førende inden for
teoretisk katalyse.
-Først var det nødvendigt at forstå hvorfor forskellige
materialer var gode katalysatorer i en givne situationer,
siger Nørskov.
-Jo flere materialer vi undersøgte, desto større
sammenhæng begyndte vi at se og med tiden blev det