UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 50
Offentligt

Notat

Om en model for parlamentariske forundersøgelser

Indledning:

I dette notat skitseres en model for en ordning med parlamentariske forunder-

søgelser som en ny form for undersøgelse

–

med særlig forankring i Folketin-

get

–

af offentlige sager.

Ved opstillingen af modellen er der taget udgangspunkt i de synspunkter,

som er fremkommet i forbindelse med formandens møderække med Folketin-

gets gruppeformænd i efteråret 2018 på grundlag bl.a. af afgivelsen af be-

tænkning nr. 1571 om undersøgelseskommissioner og parlamentariske un-

dersøgelsesformer.

Det er hensigten at opstille en model for en ordning for undersøgelser, der på

den ene side kan være mere dybdeborende og strukturerede end de former

for afdækning af sager, der anvendes i Folketingets daglige arbejde, navnlig

samråd, og på den anden side er hurtigere, billigere, mere fleksible og mere

politisk fokuserede end nedsættelse af en undersøgelseskommission efter

reglerne i lov om undersøgelseskommissioner.

18. februar 2019

Lovsekretariatet

J.nr.: 18-001042-6

Terminologi:

I det følgende er anvendt betegnelsen ”parlamentarisk forundersøgelse” om

den form for undersøgelse, som skitseres. Med denne terminologi er der søgt

givet udtryk for, at undersøgelserne dels skal være parlamentarisk foran-

krede, dels at undersøgelserne vil kunne anvendes som afsæt for senere

nedsættelse af en undersøgelseskommission afhængig af resultatet og politi-

ske ønsker.

Terminologien skal dog ikke tages som udtryk for, at en parlamentarisk forun-

dersøgelse

nødvendigvis

eller

som hovedregel

skal følges op af en undersø-

gelseskommission. Det er hensigten, at det også skal være muligt at drage

politiske konklusioner og konsekvenser alene på grundlag af resultatet af en

Side 1 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

parlamentarisk forundersøgelse, hvis det vurderes, at resultatet giver tilstræk-

keligt grundlag herfor.

Modellen i oversigtsform:

Der lægges op til en undersøgelsesform med følgende karakteristika:



En parlamentarisk forundersøgelse kan handle om samme ting som

en kommissionsundersøgelse, men

skal have til formål at vurdere,

om en undersøgelseskommission senere skal nedsættes, eller

om der er grundlag for retligt eller politisk ministeransvar.

Undersøgelsesformen gives en

lovbestemt retlig ramme

ved en til-

føjelse til lov om undersøgelseskommissioner.

En parlamentarisk forundersøgelse kan

besluttes af et flertal i Fol-

ketinget, af UFO selv eller af et stort mindretal

–

det kan f.eks.

være 80 medlemmer.

Undersøgelsen

kan gennemføres af flere forskellige organer

–

UFO selv, UFO’s underudvalg, et andet udvalg eller en eller flere

eksterne undersøgere

(f.eks. advokater, akademikere fra universi-

teterne m.v.). Uanset hvem i Folketinget der har taget initiativet,

be-

stemmer UFO altid, hvem der skal undersøge.

UFO fastsætter altid det præcise opdrag

(kommissoriet). Vedkom-

mende minister/ministre bør gives anledning til at fremkomme med

eventuelle bemærkninger til udkastet til opdrag.

De mulige opgaver, der kan gives i opdraget, svarer i det væsentlig-

ste til de gældende muligheder for undersøgelseskommissioner

–

men

eksterne undersøgere kan ikke foretage retlige vurderinger

angående ministre, og folketingsudvalg kan ikke foretage retlige

vurderinger angående embedsmænd.

UFO kan i opdraget bestemme, at

UFO skal orienteres eller råd-

spørges undervejs i undersøgelsen, og UFO kan på den bag-

grund justere opdraget.

Den person/det udvalg, der gennemfører undersøgelsen, kan

antage

sagkyndig bistand, f.eks. medicinske sagkyndige,

og kan også

antage en person til at være udspørger. Især hvis UFO selv står for

undersøgelsen, vil det være relevant at antage sagkyndig bistand

og/eller en udspørger.



Side 2 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.



Reglerne om

vidnepligt og udlevering af materialer svarer til det,

der gælder for undersøgelseskommissioner uden dommerdelta-

gelse.

Det vil sige, at der gælder en

almindelig pligt til at udlevere

materiale,

som kan gennemtvinges gennem en anmodning til retten.

Vidner udtaler sig som udgangspunkt frivilligt, men kan ellers

begæres afhørt i retten til brug for undersøgelsen.

Personer, der afhøres, har

ret til en bisidder.

UFO kan i opdraget for undersøgelsen træffe

bestemmelser om

tavshedspligt og om offentlighed af møder.

Undersøgelsen

afsluttes med en beretning.

UFO beslutter, om be-

retningen skal offentliggøres.

Beretningen kan

–

afhængig af opdraget

–

indeholde et

udkast til

kommissorium for en efterfølgende undersøgelseskommission.

UFO kan bede den/de undersøgende om en

supplerende mundtlig

redegørelse

for konklusionerne.

UFO kan inden for en frist (f.eks. 30 dage) bede den/de undersø-

gende om at

genoptage undersøgelsen

for at afklare bestemte

yderligere spørgsmål, som UFO måtte have.



Modellen i flere detaljer:

Som det også er anført i betænkningen om undersøgelseskommissioner og

parlamentariske undersøgelsesformer, kan de forskellige mulige elementer i

en model for en parlamentarisk undersøgelsesform i nogen grad anskues

som ”byggeklodser”, der kan kombineres på forskellige

måder.

Den her skitserede model er et bud på,

hvilke ”byggeklodser”

der efter Lovse-

kretariatets opfattelse vil kunne sættes sammen til en undersøgelsesform,

der tager højde for de ønsker, som er fremkommet under formandens drøftel-

ser med udvalgsformændene.

1. Retsgrundlag

Hvis modellen skal indebære vidnepligt og pligt til at udlevere materiale (editi-

onspligt), vil det være nødvendigt at etablere en lovhjemmel herfor. Efter Lov-

sekretariatets opfattelse vil det også i bredere forstand være hensigtsmæs-

sigt at skabe et fast retsgrundlag for parlamentariske forundersøgelser.

Side 3 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

Det vil være nærliggende, hvis retsgrundlaget skabes ved tilføjelse af et eller

flere nye kapitler i den eksisterende lov om undersøgelseskommissioner, evt.

i kombination med nogle tilpasninger af de gældende regler i forretningsorde-

nens kapitel XVIII om opfølgning på kommissionsundersøgelser m.v.

2. Emnekreds og formål

Lovsekretariatet har forstået de hidtidige politiske tilkendegivelser således, at

der først og fremmest ønskes en ordning, som er egnet til at undersøge

mini-

stres

forhold. Da det politiske ministeransvar imidlertid er retligt ubundet, og

da det som nævnt er hensigten, at en parlamentarisk forundersøgelse også

skal kunne anvendes som optakt til at nedsætte en undersøgelseskommis-

sion

–

som jo også kan handle om andet end ministres forhold

–

forekommer

det ikke entydigt hensigtsmæssigt, hvis man direkte i retsgrundlaget begræn-

ser parlamentariske forundersøgelser til kun at kunne angå ministres viden,

handlinger og undladelser.

Det vil derfor efter Lovsekretariatets opfattelse være nærliggende at be-

stemme i retsgrundlaget, at parlamentariske forundersøgelser kan angå alle

forhold, som kan gøres til genstand for kommissionsundersøgelser efter lov

om undersøgelseskommissioner

–

dvs. det meget brede

”nærmere

bestemte

forhold af almenvigtig betydning”

–

men samtidig at bestemme, at

formålet

skal være at opnå grundlag for beslutninger om, hvorvidt en undersøgelses-

kommission bør nedsættes, eller om, hvorvidt en minister bør søges draget til

ansvar for forhold fra ministerens side.

3. Hvem skal kunne beslutte at iværksætte en undersøgelse?

Der lægges op til, at ordningen skal være tæt forankret i Udvalget for Forret-

ningsordenen.

På den baggrund foreslås, at UFO selv skal kunne beslutte at iværksætte en

parlamentarisk forundersøgelse. Dette forudsættes at kunne ske ved en al-

mindelig flertalsbeslutning i udvalget.

Endvidere foreslås bestemt, at UFO skal iværksætte en parlamentarisk forun-

dersøgelse, hvis Folketinget vedtager beslutning om det. Dette kan fore-

komme overflødigt, når UFO samtidig selv har kompetence til at iværksætte

en undersøgelse, men skal understrege, at beslutningen også kan træffes af

Folketinget som helhed i form af en almindelig folketingsbeslutning, som jo

ikke nødvendigvis vil have været behandlet i UFO, men måske i stedet i ved-

kommende fagudvalg.

Endelig foreslås som en mindretalsbeskyttelse, at et meget stort mindretal

–

konkret lægges op til 80 medlemmer af Folketinget, men et andet antal kan

også fastsættes

–

skal kunne pålægge UFO at iværksætte en parlamentarisk

Side 4 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

forundersøgelse. For at understrege, at en sådan begæring bør have karak-

ter af en vis usædvanlighed, kan det f.eks. ydermere bestemmes, at begæ-

ringen skal være underskrevet af de deltagende medlemmer og indgives til

Folketingets formand. Begæringen skal i hovedtræk angive de forhold, som

begæres undersøgt.

4. Hvem skal undersøge?

På dette punkt foreslås, at Udvalget for Forretningsordenen skal kunne

vælge frit mellem flere muligheder. Det foreslås samtidig, at denne beslutning

altid skal træffes af UFO, uanset om selve beslutningen om at iværksætte un-

dersøgelsen er truffet af UFO selv eller af hele Folketinget, eller om den ud-

springer af en mindretalsbegæring.

UFO vil kunne vælge mellem følgende muligheder:



UFO undersøger selv.



UFO’s faste underudvalg undersøger.



Et andet stående udvalg i Folketinget undersøger

–

dog kun med

vedkommende udvalgs samtykke, og det pågældende udvalg kan

beslutte at henlægge den forberedende behandling til et underudvalg

under sig.



En ekstern person undersøger

–

det kan f.eks. være en advokat.



En flerhed af eksterne personer (en undersøgerkomité) undersøger.

UFO vælger i givet fald formanden og de øvrige medlemmer.

5. Kommissorium/opdrag

Det foreslås, at Udvalget for Forretningsordenen skal fastsætte nærmere om

undersøgelsens opgaver og retningslinjer for dens gennemførelse i et opdrag

(et kommissorium). Også denne kompetence skal tilfalde UFO, uanset hvor-

dan selve beslutningen om at iværksætte undersøgelsen er truffet, men op-

draget skal naturligvis holde sig inden for den overordnede ramme, som sæt-

tes af en eventuel folketingsbeslutning eller mindretalsbegæring om iværk-

sættelse af undersøgelsen. Dette stiller i praksis visse krav til forslagsstiller-

nes eller det begærende mindretals beskrivelse af, hvad der ønskes under-

søgt, for at modvirke, at UFO fastsætter det endelige opdrag snævrere eller

med et andet fokus, end det oprindelig var hensigten.

Med inspiration fra de gældende regler om, hvad en undersøgelseskommis-

sion kan pålægges, foreslås, at opdraget for en parlamentarisk forundersø-

gelse skal kunne omfatte følgende:



En undersøgelse af og redegørelse for et faktisk hændelsesforløb.

En vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at nedsætte en undersø-

gelseskommission, og i givet fald forslag til kommissoriets indhold.

Side 5 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.



Udarbejdelse af forslag til sådanne ændringer af love, administrative

bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan

begrunde.

Retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at

det offentlige søger nogen draget til ansvar.

Ligeledes med inspiration fra de gældende regler for undersøgelseskommis-

sioner foreslås, at opdraget dog ikke skal kunne omfatte retlige vurderinger til

belysning af spørgsmålet om

ministres

ansvar,

hvis undersøgelsen skal gen-

nemføres af en eller flere eksterne undersøgere.

I lov om undersøgelseskom-

missioner har den tilsvarende bestemmelse rod i en grundlæggende anta-

gelse om, at det alene tilkommer Folketinget at vurdere, om der er grundlag

for at søge et politisk eller retligt ansvar gjort gældende mod en minister, jf.

herved grundlovens § 15 om mistillidsvota og § 16 om rigsretstiltale. Folketin-

get kan naturligvis i den forbindelse drage sine konklusioner om retligt eller

politisk ansvar for en minister på grundlag af undersøgelseskommissionens

redegørelse for det faktiske hændelsesforløb. Det samme forudsættes Folke-

tinget at ville kunne gøre på grundlag af en redegørelse for et faktisk hændel-

sesforløb, som er resultatet af en parlamentarisk forundersøgelse.

Komplementært til dette foreslås, at opdraget for en parlamentarisk forunder-

søgelse ikke skal kunne omfatte retlige vurderinger til belysning af spørgsmå-

let om

embedsmænds

ansvar,

hvis den parlamentariske forundersøgelse

skal gennemføres af et udvalg eller underudvalg i Folketinget.

En sådan be-

grænsning vil efter Lovsekretariatets opfattelse

–

i det mindste i et vist om-

fang

–

kunne imødegå eventuelle bekymringer om, at den foreslåede ordning

vil stride imod et princip om, at ministre står til ansvar over for Folketinget,

mens embedsmænd står til ansvar over for deres minister.

På samme måde som Folketinget

–

uanset hvem der har gennemført under-

søgelsen

–

vil kunne gøre brug af en redegørelse for et faktuelt hændelses-

forløb, som er resultatet af en parlamentarisk forundersøgelse, ved vurderin-

gen af, om der er grundlag for at gøre et ansvar gældende mod en minister,

vil regeringen naturligvis ikke være afskåret fra at gøre brug af en sådan re-

degørelses beskrivelser om embedsmænds forhold ved vurderingen af, om

der er grundlag for at gøre et embedsmandsansvar gældende. Dette vil dog

selvsagt være helt op til ministerierne at tage stilling til.

Inden UFO beslutter det endelige opdrag, bør vedkommende minister eller

ministre gives anledning til at fremkomme med sine eventuelle synspunkter

om det.

6. Tilrettelæggelse af undersøgelsen

Side 6 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

Det foreslås bestemt, at den person eller det organ, som skal gennemføre en

parlamentarisk forundersøgelse, selv inden for rammerne af opdraget afgør,

hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.

Det foreslås dog samtidig, at Udvalget for Forretningsordenen i opdraget for

undersøgelsen skal kunne bestemme, at UFO med visse mellemrum eller un-

der visse omstændigheder skal orienteres eller rådspørges om undersøgel-

sens forløb, og at UFO undervejs i undersøgelsens forløb skal kunne an-

mode om oplysninger om forløbet. Som opfølgning herpå skal UFO kunne

beslutte at tilpasse opdraget for undersøgelsen. Hermed sikres en vis foran-

kring i UFO og mulighed for politisk fokusering af undersøgelsen. Det fore-

slås, at denne mulighed skal gælde i alle tilfælde, hvor en undersøgelse skal

gennemføres af andre end UFO selv, og altså både omfatte undersøgelser,

som gennemføres af andre udvalg, og undersøgelser, som gennemføres af

en eller flere ekstern undersøgere.

Det foreslås med inspiration fra reglerne for undersøgelseskommissioner, at

den person eller det udvalg, som skal gennemføre en parlamentarisk forun-

dersøgelse, skal kunne anmode særligt sagkyndige om en udtalelse eller an-

den bistand til brug for undersøgelsen. Som eksempel herpå kan nævnes

medicinsk sagkundskab i sager, der kan komme ind på lægelige spørgsmål.

Sagkyndig bistand

–

mest sandsynligt i form af en advokat

–

vil også kunne

benyttes til selvstændigt at forestå (dele af) undersøgelsen, herunder til at va-

retage en udspørgerfunktion. Det vil formentlig være særlig relevant, hvis un-

dersøgelsen skal gennemføres af UFO, men også, hvis den skal gennemfø-

res af et andet udvalg i Folketinget.

7. Tilvejebringelse af oplysninger

–

vidneafhøring og edition

Med hensyn til mulighederne for at tilvejebringe oplysninger til undersøgelsen

i form af skriftligt materiale m.v. og vidneudsagn foreslås at lægge ordningen

for parlamentariske forundersøgelser nært op ad de gældende regler for un-

dersøgelseskommissioner, der ikke ledes af en dommer.

For undersøgelseskommissioner, der ikke har en dommer som formand, gæl-

der med hensyn til

editionspligt,

at enhver har pligt til at udlevere materiale til

undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det. Pligten

gælder dog ikke i det omfang, der efter lovens § 12 (om undtagelser fra vid-

nepligten) ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet.

Materiale, der er udarbejdet af en minister eller embedsmand i embeds med-

før, kan dog ikke nægtes udleveret under henvisning til, at den pågældende

minister eller embedsmand efter § 12 ikke har pligt til at afgive vidneforklaring

om indholdet af materialet. Endvidere gælder, at enhver har pligt til skriftligt at

redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder om redegørelser, og

til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Også denne

Side 7 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

pligt gælder dog ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vid-

neforklaring om de pågældende forhold. De nævnte pligter gælder, uanset

om de pågældende oplysninger er undergivet tavshedspligt.

Efter anmodning fra undersøgelseskommissionen kan Københavns Byret ved

kendelse give pålæg om udlevering af materiale, der er omfattet af udleve-

ringspligten. Efterkommes et pålæg ikke, finder retsplejelovens § 178 (om

tvangsmidler over for vidner) tilsvarende anvendelse.

Med hensyn til

vidneafhøring

gælder for en undersøgelseskommission uden

en dommer som formand, at kommissionen kan opfordre en person til frivilligt

at afgive forklaring for kommissionen. Herudover kan undersøgelseskommis-

sionen anmode Københavns Byret om at indkalde en person til at afgive for-

klaring for retten som vidne, i hvilket tilfælde lovens §§ 11 og 12 om vidne-

pligt og undtagelser fra vidnepligt finder tilsvarende anvendelse.

Både ved frivillig afgivelse af forklaring for undersøgelseskommissionen og

ved afhøring som vidne i Københavns Byret finder reglerne i retsplejelovens

kapitel 18 (om vidner) tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at disse regler ved henvisning gøres tilsvarende anvendelige for

parlamentariske forundersøgelser.

Opmærksomheden henledes på, at det ovennævnte vil udgøre en udvidelse

af Folketingets og dets udvalgs og medlemmers adgang til skriftligt materiale

fra regeringen i forhold til den nuværende retstilstand. Efter nuværende regler

kan et folketingsudvalg eller Folketingets enkelte medlemmer i forbindelse

med mundtlige og skriftlige spørgsmål til en minister anmode om at få udle-

veret skriftligt materiale, men der består ikke i kraft af disse regler nogen pligt

for ministeren til at udlevere materiale. I praksis udleverer ministrene materi-

ale inden for de grænser, som sættes af hensynet til lovgivningens bestem-

melser om fortrolighed m.v., samt af hensynet til at værne om den interne be-

slutningsproces i ministerier og regering, men der gælder ingen egentlig pligt

hertil.

Det foreslås, at reglen i undersøgelseskommissionslovens § 18, stk. 2, dog

ikke skal finde tilsvarende anvendelse for parlamentariske undersøgelser.

Denne undtagelse vil betyde, at reglerne i retsplejelovens kapitel 18 ikke vil

skulle følges ved afhøringer til parlamentariske forundersøgelser, når den af-

hørte udtaler sig frivilligt. Det vil således

–

modsat situationen ved frivillige af-

høringer i undersøgelseskommissioner

–

f.eks. ikke være påkrævet, at vidnet

orienteres om vidneudelukkelses- og fritagelsesgrunde, eller at forklaringen

protokolleres efter retsplejelovens regler.

8. Ret til bisidder

Side 8 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

De gældende regler for undersøgelseskommissioner giver alle personer, hvis

forhold undersøges af en undersøgelseskommission, ret til en bisidder efter

eget valg, og undersøgelseskommissionen kan også beskikke en besidder

mod vedkommendes ønske. Bisiddere er tillagt forholdsvis omfattende ret-

tigheder, herunder har de ret til at overvære kommissionens møder, ret til at

få kopi af det materiale, der indgår i undersøgelsen, ret til at anmode om ny

bevisførelse og ret til at foretage uddybende afhøringer af andre afhørte.

I forbindelse med parlamentariske forundersøgelser foreslås en mere be-

grænset ret til at lade sig bistå af en bisidder

–

konkret sådan, at man har ret

til en bisidder, hvis man afhøres eller pålægges at svare på skriftlige spørgs-

mål eller give skriftlige redegørelser, men ikke alene i kraft af, at ens forhold

undersøges. Adgangen til at

beskikke

nogen en bisidder vil være begrænset

til tilfælde, hvor der sker afhøring i retten.

Bisidderen vil naturligvis have ret til at overvære afhøringer og rådgive den

afhørte i den forbindelse, men foreslås ikke herudover tillagt særlige rettighe-

der. Bisidderen bør dog naturligvis gøres bekendt med de forhold og eventu-

elle dokumenter, som afhøringen skal dreje sig om.

Den gældende lov om undersøgelseskommissioner indeholder en bestem-

melse om, at en undersøgelseskommission kan bestemme, at en valgt bisid-

der ikke længere må fungere som sådan, eller tilbagekalde beskikkelsen af

en bisidder, hvis afgørende hensyn til den, som bisidderen er bisidder for, el-

ler til undersøgelsens gennemførelse taler for det. Der lægges op til, at der

fastsættes lignende regler for parlamentariske forundersøgelser; under hen-

syn til det store indgreb, det er, dog muligvis således, at det ikke er det un-

dersøgende organ eller den undersøgende person selv, der kan beslutte det,

men f.eks. Præsidiet efter anmodning fra den undersøgende.

Bisidderen gives ret til salær og godtgørelse efter samme regler som ved un-

dersøgelseskommissioner.

9. Tavshedspligt og offentlighed

Reglerne om undersøgelseskommissioner indeholder regler om tavshedspligt

og offentlighed.

Med hensyn til tavshedspligt er det bestemt, at en undersøgelseskommissi-

ons medlemmer og andre personer, der deltager i undersøgelsen, under an-

svar efter straffelovens §§ 152‑152 e har tavshedspligt med hensyn til enhver

oplysning, som de under deres virksomhed får kendskab til. Tilsvarende gæl-

der for bisiddere. Tavshedspligten er dog er ikke til hinder for, at undersøgel-

seskommissionen udleverer materiale, som indgår i undersøgelsen, hvis det

er af betydning for at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Der

gælder tavshedspligt med hensyn til materiale udleveret efter denne regel.

Side 9 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

Med hensyn til offentlighed gælder, at undersøgelseskommissioners møder

som hovedregel er offentlige, dog kan der under visse nærmere omstændig-

heder besluttes dørlukning, navneforbud og referatforbud.

Der lægges op til, at det i høj grad overlades til Udvalget for Forretningsorde-

nen at fastsætte bestemmelser om både tavshedspligt og offentlighed i op-

draget for den enkelte parlamentariske forundersøgelse. I praksis vil beslut-

ningen herom formentlig skulle samtænkes med beslutningen om, hvem der

skal gennemføre undersøgelsen, hvorfor det foreløbig er vurderet mest hen-

sigtsmæssigt at give UFO størst mulig fleksibilitet på området.

Lov om undersøgelseskommissioner indeholder også regler, som begrænser

myndigheders adgang til at give aktindsigt i materiale, som indgår i en kom-

missionsundersøgelse.

Der lægges op til at fastsætte lignende regler for materiale, som indgår i en

parlamentarisk forundersøgelse.

10. Afgivelse af beretning og afslutning af undersøgelsen.

Efter reglerne for undersøgelseskommissioner skal en undersøgelseskom-

mission afgive en beretning om resultatet af sin undersøgelse. Justitsministe-

ren offentliggør beretningen, medmindre ganske særlige grunde taler imod

det. Det antages, at en undersøgelseskommissions virksomhed er afsluttet,

når beretningen er afgivet.

Det foreslås, at også en parlamentarisk forundersøgelse skal afsluttes med

afgivelse af en beretning til Udvalget for Forretningsordenen om resultatet af

undersøgelsen (under forudsætning af, at det ikke er UFO selv, der gennem-

fører undersøgelsen). Dog foreslås, at det overlades til Udvalget for Forret-

ningsordenen at beslutte, om beretningen skal offentliggøres.

Det foreslås herudover, at UFO skal have mulighed for at anmode den per-

son eller det udvalg, der har gennemført undersøgelsen, om en mundtlig re-

degørelse for undersøgelsens konklusioner.

Som noget nyt i forhold til reglerne for undersøgelseskommissioner foreslås,

at UFO skal have mulighed for inden for en frist efter afgivelsen af beretnin-

gen

–

f.eks. inden for 30 dage

–

at bede den undersøgende person eller det

undersøgende organ om at genoptage undersøgelsen med henblik på afkla-

ring af nærmere bestemte yderligere spørgsmål. Herved vil der være mulig-

hed for, at der kan opnås yderligere oplysninger, som politisk vurderes at

være ønskelige, uden at det er nødvendigt formelt at iværksætte en ny parla-

mentarisk forundersøgelse. En entydig frist herfor er formentlig nødvendig, så

Side 10 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat og præsentation om en model for parlamentariske forundersøgelser.

der er en ”slutdato” på begrænsningerne

i myndighedernes adgang til at give

aktindsigt i det materiale, der indgår i undersøgelsen.

11. Opfølgning

Det kan overvejes at fastsætte en form for bestemmelser om formaliseret op-

følgning på parlamentariske forundersøgelser i forretningsordenen i lighed

med de regler, der gælder for opfølgning på kommissionsundersøgelser, jf.

forretningsordenens kapitel XVIII.

Videre proces:

Med Præsidiets og UFO’s tilslutning vil Lovsekretariatet kunne iværksætte et

arbejde med at udarbejde udkast til lovforslag og evt. forretningsordensæn-

dring.

Det bemærkes i den forbindelse, at Lovsekretariatet endnu ikke i nærmere

detaljer har overvejet, hvordan den nærmere fordeling af nye regler om parla-

mentariske forundersøgelser bør være mellem henholdsvis lov om undersø-

gelseskommissioner og Folketingets forretningsorden.

Side 11 | 11