Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 49
Offentligt
Notat
Om høringsperiodernes længde for regeringens lovforslag i
første halvår af folketingsåret 2018-19
Som nævnt i UFO alm. del
–
bilag 43 omdeles hermed et notat om hørings-
periodernes længde for regeringens lovforslag i 1. halvår af folketingsåret
2018-19, 1. samling.
8. februar 2019
Sammenfatning:
90 pct. af de 125 lovforslag, der blev fremsat af regeringen i det første halvår
af folketingsåret 2018-19, overholdt Udvalget for Folketingets Forretningsor-
dens anbefaling af en høringsperiode på mindst 4 uger. Høringsperioden va-
rede gennemsnitligt 38 dage. 12 lovforslag havde en høringsperiode på un-
der 4 uger, heraf 6 under 3 uger.
J.nr.: 19-00029-1
Udvalgssekretariatet
Baggrund:
Folketingets Administration har efter anmodning fra Folketingets Præsidium
påbegyndt en teknisk registrering af høringsfristerne for alle lovforslag fra og
med folketingsåret 2018-19.
Folketingets Formand har i december 2018 anmodet om en midtvejsstatus
over regeringens lovforslag for 1. halvår af folketingsåret 2018-19, dvs. perio-
den fra den 2. oktober 2018 til den 31. december 2018.
Administrationen har på denne baggrund undersøgt høringsfristerne i 125
lovforslag fra regeringen fremsat i 1. halvår af folketingsåret 2018-19.
Undersøgelsen supplerer to andre undersøgelser, som administrationen har
foretaget i 2018. Den første undersøgelse blev foretaget i sommeren 2018 og
drejede sig om lovforslag, der blev sendt i høring hen over sommerferien.
Den anden undersøgelse, der blev foretaget i efteråret 2018, drejede sig om
antallet af lovforslag fra folketingsåret 2017-18, der dels blev fremsat uden at
have været sendt i høring inden fremsættelsen og dels krævede dispensation
fra forretningsordenens 30-dagesregel. Udvalget for Forretningsordenen har i
maj 2018 besluttet, at sidstnævnte undersøgelse foretages efter udløbet af
hvert folketingsår og omdeles til UFO, jf. senest UFO alm. del
–
bilag 43.
Side 1 | 4