UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 37
Offentligt

Beslutningsforslag nr.

B 1212

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den xx. november 2018

UDKAST - Betænkning og indstilling

ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager)

1. Indledning

Folketingets Præsidium var den 23. og 24. januar 2017

vært for en konference for folketingsmedlemmer, ministre

og andre indbudte deltagere om Folketingets arbejdsformer

m.v. i Bymose Hegn, Helsinge. Emnerne for konferencen

faldt inden for fire temaer: Et tema om den politiske debat

og politikudviklingen i dag og i fremtiden og om dettes be‐

tydning for folketingsmedlemmernes arbejde, arbejdsformer

og indflydelse, et tema om samspillet mellem regeringen og

Folketinget, herunder om Folketingets kapacitet til at føre

kontrol med regeringen, et tema om omgangsformer, ar‐

bejdsstil og arbejdsgange i Folketinget og et tema om parla‐

mentariske undersøgelser.

Udvalget for Forretningsordenen nedsatte efterfølgende en

arbejdsgruppe bestående af 1 medlem fra hvert parti i udval‐

get med Christine Antorini (S) som formand og Peter Skaa‐

rup (DF) som næstformand til at følge op på konferencen,

særlig med hensyn til de første to af de ovennævnte temaer.

Denne såkaldte Antorini-Skaarup-arbejdsgruppe udarbejde‐

de inden for en række mere specifikke emner, der havde væ‐

ret rejst på konferencen, et antal forslag og punkter til videre

overvejelse og afleverede disse til Udvalget for Forretnings‐

ordenen i juni 2017.

Til at arbejde videre med de forslag og overvejelser fra

Antorini-Skaarup-arbejdsgruppen, som vedrørte brugen af

samråd i Folketingets stående udvalg, nedsatte Udvalget for

Forretningsordenen i oktober 2017 en særlig arbejdsgruppe,

ligeledes med deltagelse fra alle partierne i udvalget. Denne

arbejdsgruppe afleverede sine anbefalinger med hensyn til

samråd til Udvalget for Forretningsordenen i februar 2018.

Overvejelserne og forslagene fra Antorini-Skaarup-ar‐

bejdsgruppen og samrådsarbejdsgruppen indgik i den be‐

tænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for

Folketinget, som Udvalget for Forretningsordenen afgav den

23. maj 2018 (beslutningsforslag nr. B 147, folketingsåret

2017-18). Folketinget vedtog det deri indeholdte forslag om

ændring af forretningsordenen – og tiltrådte samtidig de deri

foreslåede ændringer af praksis – den 4. juni 2018 med hen‐

blik på ikrafttræden ved begyndelsen af folketingsåret

2018-19.

Af opfølgning på konferencen i januar 2017 udestår fort‐

sat den nærmere stillingtagen til forskellige spørgsmål ved‐

rørende Folketingets behandling af EU-sager. Som led i af

opfølgningen på konferencen, for så vidt angår disse spørgs‐

mål, nedsatte Europaudvalget efter opfordring fra Udvalget

for Forretningsordenen i december 2017 en særlig arbejds‐

gruppe med følgende medlemmer: Erik Christensen (S) (for‐

mand), Peter Skaarup (DF) (næstformand), Jan E. Jørgensen

(V), Søren Søndergaard (EL), Christina Egelund (LA), Ras‐

mus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV), Holger K.

Nielsen (SF) og Rasmus Jarlov (KF). Rasmus Jarlov blev

senere erstattet af Mette Abildgaard.

Arbejdsgruppen om Folketingets behandling af EU-sager

– i det følgende betegnet EU-arbejdsgruppen – har i septem‐

ber 2018 afleveret sine forslag med hensyn til Folketingets

behandling af EU-sager til Udvalget for Forretningsordenen.

Forslagene forudsætter på visse punkter ændring af Folke‐

tingets forretningsorden, på visse punkter ændring af praksis

for behandlingen af EU-sager i Folketinget som helhed, og

på visse punkter ændring af den praksis for Europaudvalgets

behandling af EU-sager i samspil med regeringen, som bl.a.

finder udtryk i de beretninger om procedurer for udvalgets

arbejde, som Europaudvalget har afgivet med visse mellem‐

rum i tiden siden Danmarks tiltræden af det daværende EF.

På baggrund af EU-arbejdsgruppens forslag og Udvalget

for Forretningsordenens egne drøftelser fremsættes i det føl‐

gende visse forslag til ændringer af Folketingets forretnings‐

ordenen og visse ændringer af praksis, som ikke kræver æn‐

dring af forretningsordenen.

DokumentId

Journalnummer

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

2. Ændringer med hensyn til behandlingen af EU-sager i

Europaudvalget og i Folketingssalen, som indebærer æn‐

dring af forretningsordenen

2.1. Indbydelse af fagordførere til at deltage i Europaud‐

valgets behandling af forhandlingsoplæg

2.1.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og

praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at det gøres muligt, at

partiernes fagordførere på de sager, der behandles i Europa‐

udvalget, kan deltage i Europaudvalgets møder under be‐

handlingen af forhandlingsoplæg m.v., uden at der behøver

foretages en egentlig udskiftning af et medlem i Europaud‐

valget. Arbejdsgruppen har lagt op til, at dette praktisk kan

ske, ved at folketingsgrupperne orienterer Europaudvalgets

sekretariat forud for møder i udvalget, hvis grupperne øn‐

sker, at fagordførere deltager. Arbejdsgruppen har i den for‐

bindelse henvist til den gældende mulighed efter forret‐

ningsordenens § 8, stk. 12, for at forslagsstilleren eller ord‐

føreren for forslagsstillerne kan deltage i et udvalgs forhand‐

ling om et forslag, også selv om vedkommende ikke selv er

medlem af udvalget, dog uden stemmeret og uden ret til at

fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. Arbejdsgruppen

har anført, at formålet med forslaget er at opnå en grundig

faglig og politisk behandling af sager forud for og ved man‐

datgivning i Europaudvalget, samtidig med at man undgår at

skulle bruge det eksisterende indskiftningssystem. Arbejds‐

gruppen har i den forbindelse påpeget, at der ellers vil være

behov for så mange indskiftninger – navnlig ved mere end

én ministers deltagelse i et møde i Europaudvalget – at det

praktisk vil være umuligt at indskifte det nødvendige antal

ordførere.

Efter gældende regler findes der ingen særlig adgang til, at

fagordførere i de sager, som Europaudvalget behandler, kan

deltage i udvalgets møder, ud over hvad der følger af den al‐

mindelige adgang til at foretage udvalgsudskiftninger. Øn‐

sker en fagordfører at deltage i et møde i Europaudvalget,

hvor der behandles forhandlingsoplæg til regeringen, er det

således nødvendigt, at det pågældende medlem indskiftes

som medlem af Europaudvalget midlertidigt.

Med vedtagelsen af Udvalget for Forretningsordenens be‐

tænkning og indstilling af 23. maj 2018 om ændring af for‐

retningsorden for Folketinget blev der åbnet mulighed for, at

der kan ske udvalgsudskiftninger af kortere varighed end en

dag. Det synes dog forudsat, jf. pkt. 2.5.2.2 i betænkningen

og indstillingen, at udskiftning fortsat må ske mindst for va‐

righeden af et møde, og at der således ikke f.eks. kan ske

udskiftning af udvalgsmedlemmer for et enkelt punkt på en

dagsorden for et udvalgsmøde.

2.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig forslaget

fra EU-arbejdsgruppen og indstiller på den baggrund, at for‐

retningsordenen ændres ved tilføjelse af en bestemmelse,

der udtrykkelig giver adgang til, at partiernes fagordførere

for de enkelte sager, der behandles på et møde i Europaud‐

valget, kan deltage i mødet under behandlingen af den på‐

gældende sag. I lighed med den ret, der tilkommer forslags‐

stillere og ordførere for forslagsstillere samt grønlandske og

færøske folketingsmedlemmer efter forretningsordenens § 8,

stk. 12 og 13, finder Udvalget for Forretningsordenen, at det

bør præciseres, at de pågældende fagordførere deltager uden

stemmeret og uden ret til at fremkomme med udtalelser i

Europaudvalgets betænkninger m.v., medmindre de tillige er

medlemmer af Europaudvalget.

Udvalget for Forretningsordenen anser det for afgørende,

at det principielt fastholdes, at den såkaldte mandatgivning

til regeringen om forhandling på Danmarks vegne i EU’s in‐

stitutioner – hvorved i almindelighed forstås det forhold, at

Europaudvalgets formand konstaterer, at der ikke er flertal i

udvalget imod regeringens forhandlingsoplæg – sker i Euro‐

paudvalget og alene med deltagelse af Europaudvalgets

medlemmer. Udvalget for Forretningsordenen finder derfor

at burde præcisere, at der med den foreslåede adgang for

fagordførere til at deltage i Europaudvalgets møder alene

sigtes til en adgang til at være til stede og deltage i drøftel‐

sen. Når det konstateres, om der er flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, medregnes alene Europaudvalgets med‐

lemmer. Er der i en folketingsgruppe ønske om, at en fa‐

gordfører skal indgå i denne konstatering, må der således

foretages en indskiftning af den pågældende i stedet for et

medlem af Europaudvalget, hvorved den pågældende natur‐

ligvis vil få de fulde beføjelser, der tilkommer et medlem af

Europaudvalget, så længe indskiftningen varer.

Med hensyn til den praktiske gennemførelse af ordningen

finder Udvalget for Forretningsordenen, at det bør påhvile

de enkelte folketingsgrupper at danne sig det fornødne over‐

blik over de sager, der er til behandling på et givet møde i

Europaudvalget, og vurdere, hvorvidt de ønsker at lade

vedkommende fagordfører deltage. Grupperne bør i givet

fald give besked herom til Europaudvalgets sekretariat se‐

nest ved mødets begyndelse med henblik på, at sekretariatet

kan bistå Europaudvalgets formand med at sikre en hen‐

sigtsmæssig mødeafvikling.

2.2. Forenkling af procedurer for at få EU-sager til be‐

handling i Folketingssalen.

2.2.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og

praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der arbejdes med en

forenklet model for at få EU-sager til behandling i Folke‐

tingssalen. Konkret har arbejdsgruppen lagt op til, at der

overvejes en model, hvorefter medlemmerne af Europaud‐

valget kan stille forslag om at få en EU-sag til behandling i

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

Folketingssalen, hvorefter det vil være op til udvalget even‐

tuelt at anmode om drøftelsen. Hermed vil folketingsgrup‐

perne på forhånd kunne være bekendt med eventuelle ønsker

fra andre folketingsgruppers medlemmer om at stille forslag

om at få en EU-sag til behandling i Folketingssalen.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at der overvejes

et nyt format for behandlingen af EU-sager i Folketingssalen

med fokus på præsentation for regeringen og drøftelse af

indhold. Formatet bør ifølge arbejdsgruppens forslag have

fokus på muligheden for at stille spørgsmål, herunder opføl‐

gende spørgsmål til regeringen, uden afsluttende afstem‐

ning.

Det har siden 1980’erne været muligt for et udvalg at få

også andre sager end lov- eller beslutningsforslag inden for

udvalgets arbejdsområde behandlet i Folketingssalen som

led i udvalgsbehandlingen. Efter behandlingen i salen fort‐

sætter udvalgsbehandlingen. Bestemmelsen var oprindelig

afgrænset til Europaudvalget, men blev siden udvidet til alle

udvalg.

Den nuværende mulighed for at få en sag, der behandles i

et udvalg, til forhandling i salen fremgår af forretningsorde‐

nens § 19, stk. 6-8. Heraf følger, at forhandlingen sker efter

anmodning fra udvalget til Folketingets formand og

vedkommende minister. Forhandlingen finder herefter sted

på grundlag af en redegørelse fra regeringen. Redegørelsen

kan være givet skriftligt inden behandlingen i salen eller

mundtligt, dvs. som indledning til behandlingen. I hidtidig

praksis er redegørelserne givet forudgående skriftligt. Selve

forhandlingen følger de regler om taletider, der gælder for 1.

behandling af et lovforslag, og Tinget kan ikke træffe be‐

slutning i forbindelse med forhandlingen.

Af forretningsordenen § 19, stk. 9, følger, at de nævnte

regler finder tilsvarende anvendelse, hvis den danske dele‐

gation til en interparlamentarisk forsamling ønsker en sag

debatteret.

2.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig forslaget

fra EU-arbejdsgruppen og indstiller på den baggrund, at der

indføres en ordning særligt for Europaudvalgets

vedkommende, som giver mulighed for at få en sag, der be‐

handles i dette udvalg, til forhandling i Folketingssalen. Ud‐

valget for Forretningsordenen finder i lighed med EU-ar‐

bejdsgruppen, at fokus for en sådan debat bør være på mu‐

ligheden for at få oplysninger fra regeringen, både i form af

en indledende redegørelse og i form af en mulighed for at

stille opfølgende spørgsmål til ministeren eller ministrene,

og at der ikke bør kunne træffes beslutning i forbindelse

med behandlingen.

Den væsentligste forskel mellem det gældende og det af

EU-arbejdsgruppen foreslåede vil efter Udvalget for Forret‐

ningsordenens opfattelse være,

- at der internt i Europaudvalget vil skulle ske en grundi‐

gere overvejelse om ønsket om at drøfte sagen i salen,

- at forhandlingen i salen i højere grad skal give mulighed

for at stille spørgsmål, og

- at der efter omstændighederne vil kunne være tale om, at

enten vedkommende ressortminister, udenrigsministeren el‐

ler begge ministre deltager i forhandlingen.

En hensigtsmæssig form for afviklingen af forhandlingen

vil efter Udvalget for Forretningsordenens opfattelse kunne

være, at der – efter en eventuel mundtlig redegørelse fra mi‐

nisteren eller ministrene og en ganske kort ordførerrunde –

gives mulighed for spørgsmål til ministeren eller ministrene,

evt. således, at der tillige holdes en efterfølgende ordfører‐

runde, hvorunder der også vil kunne stilles spørgsmål til

ordførerne. Udvalget finder dog, at der bør gives en for‐

holdsvis vid adgang til at tilpasse afviklingsformen til de en‐

kelte ønsker og behov i hver enkelt situation.

For bedst muligt at tilgodese dette hensyn indstiller Ud‐

valget for Forretningsordenen, at det overlades til Folketin‐

gets formand at fastsætte formen, herunder taletider, for så‐

danne forhandlinger fra gang til gang. Det forudsættes imid‐

lertid samtidig, at Europaudvalget selv i forbindelse med si‐

ne overvejelser om at anmode om en behandling i salen

overvejer formen – og herunder selv inddrager ministeren

eller ministrene – og samtidig med anmodningen giver ind‐

stilling til Folketingets formand om formen.

3. Ændringer med hensyn til behandlingen af EU-sager i

Europaudvalget og Folketingets fagudvalg, som ikke in‐

debærer ændring af forretningsordenen

3.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget i to trin

(præsentation og indledende drøftelse samt efterfølgende

drøftelse og mandatgivning)

3.1.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og

praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at orienteringen fra re‐

geringen til Europaudvalget forud for mandatgivning styr‐

kes, så der – når regeringen har udarbejdet sit grund- og

nærhedsnotat – sker en behandling af de enkelte forslag, der

i proces ligner Folketingets fagudvalgs behandling af lov-

og beslutningsforslag, således at der på den baggrund kan

gives mandat på et mere gennemarbejdet grundlag.

Som led i Folketingets behandling af EU-sager forelægger

regeringen en række forhandlingsoplæg i sager af større

rækkevidde. I folketingsåret 2017-18 forelagde regeringen

70 forhandlingsoplæg. Af dem blev 20 sager forelagt til for‐

handlingsoplæg uden tidligere at have været forelagt mundt‐

ligt i Europaudvalget.

Efter gældende regler og praksis, således som de finder

udtryk i Europaudvalgets beretninger om procedure, skal re‐

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

geringen løbende og så tidligt som muligt mundtligt fore‐

lægge sager af større rækkevidde for Europaudvalget, hvil‐

ket under alle omstændigheder skal ske, inden den danske

holdning fastlægges. Imidlertid gælder der ikke noget ud‐

trykkeligt krav om, at regeringen forinden skal have forelagt

sådanne sager til orientering på et tidligere møde i Europa‐

udvalget.

3.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan overordnet tilslutte

sig, at det vil være ønskeligt at have anledning til at drøfte

vigtige EU-sager i Europaudvalget på et tidligere tidspunkt

end det seneste, hvor regeringen efter nuværende regler og

praksis skal forelægge dem til forhandlingsoplæg, for at sik‐

re Folketingets indflydelse i sagerne på et stadium af deres

behandling, hvor der er bedst mulighed for at påvirke deres

udfald. Udvalget kan endvidere tilslutte sig, at dette mål kan

fremmes ved at opstille en retningslinje om, at regeringen

som klar hovedregel bør forelægge vigtige EU-sager mundt‐

ligt til drøftelse i Europaudvalget mindst én gang, før de

forelægges til forhandlingsoplæg.

Udvalget for Forretningsordenen bemærker i samme for‐

bindelse, at en minister naturligvis ikke bør afholde sig fra

et forelægge en sag

mere

end to gange, hvis ministeren vur‐

derer, at sagens udvikling fører til, at Europaudvalget vil

kunne drage fordel af en ny orientering. Udvalget for Forret‐

ningsordenen kan i den forbindelse henvise til de generelle

synspunkter, som kom til udtryk i udvalgets beretning af 26.

februar 2015 om ministres ansvar over for Folketinget (be‐

retning nr. 6, folketingsåret 2014-15, 1. samling).

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa‐

udvalget og regeringen når til en fælles forståelse om, hvor‐

dan det nævnte nærmere kan gennemføres, og at Europaud‐

valget i fornødent omfang lader dette finde udtryk i en kom‐

mende beretning om sine procedurer.

nens overvejelser i forbindelse med afgivelsen af betænk‐

ningen og indstillingen af 23. maj 2018.

Såvel Europaudvalget som de enkelte fagudvalg har efter

gældende praksis mulighed for at drøfte EU-sager – på

samme måde som principielt alle andre sager – uden tilste‐

deværelse af ministre. På grund af Europaudvalgets særlige

arbejdsformer drøfter dette udvalg dog overvejende sager

under vedkommende ministers tilstedeværelse.

Som Udvalget for Forretningsordenen anførte i sin be‐

tænkning og indstilling af 23. maj 2018 i forbindelse med si‐

ne overvejelser om embedsmænds og andre offentligt ansat‐

tes deltagelse i høringer m.v. i Folketinget generelt, gælder

der ingen lovregler m.v., som generelt forhindrer, at em‐

bedsmænd eller andre offentligt ansatte kan deltage i hørin‐

ger eller andre møder i Folketingets regi og her udtale sig

om forhold, som de har opnået viden om i kraft af deres stil‐

ling, eller om egne synspunkter. Omvendt kan det heller ik‐

ke antages, at Folketinget eller dets medlemmer og udvalg

retligt kan stille krav om, at embedsmænd eller andre offent‐

ligt ansatte skal stille sig til rådighed for høringer m.v. eller

besvare spørgsmål fra Folketinget.

3.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der er et

udbredt ønske – skønt så vidt ses ikke enighed – om, at em‐

bedsmænd i forholdsvis vidt omfang på egen hånd skal kun‐

ne orientere såvel Europaudvalget som Folketingets fagud‐

valg om EU-sager. Udvalget noterer sig endvidere, at der

bag EU-arbejdsgruppens forslag ligger en klar hensigt om,

at embedsmænds selvstændige deltagelse i møder m.v. om

EU-sager i Folketingets regi skal være af orienterende og

teknisk afklarende karakter, og at det ikke er meningen, at

embedsmænd skal kunne inddrages i politiske diskussioner.

Udvalget noterer sig ydermere, at EU-arbejdsgruppen har

stillet sig åben for den mulighed, at sådan deltagelse af em‐

bedsmænd i møder m.v. i Folketinget kan ske under ministe‐

rens tilstedeværelse.

Udvalget for Forretningsordenen anser spørgsmålet som

parallelt med den bredere diskussion om embedsmænds og

andre offentligt ansattes deltagelse i høringer m.v. i Folke‐

tinget, som fandt sted som led i opfølgningen på Antorini-

Skaarup-arbejdsgruppens arbejde. Herom henvises til gengi‐

velsen af udvalgets overvejelser under punkt 2.2.1.2. i ud‐

valgets betænkning og indstilling af 26. maj 2018.

Udvalget noterede sig ved den lejlighed, at statsministeren

tidligere havde givet tilsagn om at overveje den hidtil fulgte

praksis – hvor hovedlinjen havde været, at embedsmænd

kun har måttet deltage, når ministeren har været til stede –

alternativt at henstille til ministerierne, at de på baggrund af

konsekvenserne for de sagkyndiges deltagelse prioriterede

deres deltagelse i Folketingets høringer m.v. meget højt. Ud‐

valget noterede sig dog samtidig, at statsministeren i en se‐

nere besvarelse af et spørgsmål fra udvalget havde fastholdt

3.2.

Grundigere behandling af EU-sager i Europaudvalget

og fagudvalg, herunder med inddragelse af eksterne eks‐

perter og embedsmænd

3.2.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og

praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der gives mulighed

for, at embedsmænd selvstændigt kan give præsentationer af

EU-sager i Europaudvalget, eventuelt dog med ministerens

tilstedeværelse, når der alene er tale om orientering eller tek‐

nisk gennemgang uden politisk drøftelse. Arbejdsgruppen

har i den forbindelse henvist til Antorini-Skaarup-arbejds‐

gruppens forslag om embedsmænds deltagelse i høringer

m.v. i Folketingets regi og til Udvalget for Forretningsorde‐

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

som regeringens principielle holdning, at embedsmænd ikke

bør deltage i høringer og møder m.v. i regi af Folketinget

uden ministerens samtidige tilstedeværelse.

Udvalget for Forretningsordenen finder fortsat – som ud‐

valget også gav udtryk for i den nævnte betænkning og ind‐

stilling – at eventuelle ændringer af praksis, i retning af at

embedsmænd i højere grad end nu skal kunne deltage i Fol‐

ketingets møder, høringer m.v., uden at ministeren nødven‐

digvis samtidig skal være til stede, bør ske i en fælles forstå‐

else med regeringen.

Som udvalget også gav udtryk for, finder udvalget det

imidlertid fortsat ønskeligt, hvis regeringen og ministrene

udviser fleksibilitet og imødekommenhed over for et ud‐

valgs ønsker om, at relevante embedsmænd med stor faglig

indsigt deltager i høringer m.v. og holder oplæg og svarer på

spørgsmål af faktuel karakter, også uden at den pågældende

minister nødvendigvis er til stede.

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa‐

udvalget og regeringen indgår i en nærmere dialog for at nå

til en fælles forståelse om, hvordan hensynet til fyldestgø‐

rende orientering af Europaudvalget og fagudvalgene om

EU-sager bedst kan varetages under fornøden hensyntagen

til, at embedsmænd ikke bør inddrages i politiske diskussio‐

ner med folketingsmedlemmer. Udvalget for Forretnings‐

ordenen finder, at de generelle retningslinjer, som er anført i

betænkningen og indstillingen af 26. maj 2018, med fordel

kan danne udgangspunkt for eventuelle mere specifikke ret‐

ningslinjer for EU-sager.

Udvalget opfordrer til, at Europaudvalget og regeringen

som led i den nævnte dialog overvejer, om der bør vises en

særlig imødekommenhed fra regeringens side i tilknytning

til bestemte sager af større rækkevidde, eksempelvis således,

at der konsekvent tilbydes en teknisk gennemgang el.lign.

ved relevante embedsmænd af Europaudvalgets 5-10 såkaldt

prioriterede sager hvert år og af større, samlede lovgivnings‐

pakker i EU-systemet.

I lyset af konklusionerne i betænkningen og indstillingen

af 26. maj 2018, finder Udvalget for Forretningsordenen det

ikke formålstjenligt selv at forfølge spørgsmålet videre nu.

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer endelig til, at

sådanne specifikke retningslinjer, som Europaudvalget og

regeringen måtte nå frem til, gives udtryk i en kommende

beretning om Europaudvalgets procedurer, i det omfang det

findes formålstjenligt.

3.3.

Behandling af EU-komitésager

samme tid tilgodeser udvalgets ønske om at blive orienteret

om sager af politisk væsentlighed og sikrer, at denne orien‐

tering bliver grundigere. Forslaget udspringer af, at Miljø-

og Fødevareudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal

tage stilling til, hvorvidt detaljeringsgraden i visse sagstyper

befinder sig på et hensigtsmæssigt niveau, og om visse sags‐

typer eventuelt har en utilstrækkelig politisk tyngde til at

blive forelagt for udvalget.

Efter gældende praksis forelægger regeringen hvert år et

stort antal EU-komitésager i såvel Europaudvalget som Fol‐

ketingets øvrige udvalg. Forelæggelsen af sager til oriente‐

ring sker efter fast praksis skriftligt ved fremsendelsen af et

grundnotat om komitéforslaget. Regeringen og Folketinget

kan dog aftale, at regeringen forhandler på baggrund af så‐

kaldte standardmandater inden for grupper af relaterede ko‐

mitésager, så sagerne ikke skal forelægges enkeltvis efter de

almindelige procedurer. Hvor regeringen ønsker at benytte

sig af standardmandater, orienterer regeringen Europaudval‐

get om dette og giver en faglig begrundelse herfor. Komité‐

sager af større rækkevidde forelægges Europaudvalget

mundtligt til forhandlingsoplæg.

3.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig, at der

bør findes et tilfredsstillende niveau for forelæggelsen af ko‐

mitésager for Folketingets udvalg, som både tilgodeser ud‐

valgenes behov for at kunne fokusere på sager af politisk

væsentlighed og sikrer, orienteringen indeholder alle nød‐

vendige informationer, så Folketinget sikres den størst muli‐

ge indflydelse i disse sager. Dette gælder efter udvalgets op‐

fattelse generelt, selv om spørgsmålet konkret er opstået i

relation til Miljø- og Fødevareudvalget, som på grund af sit

ansvarsområde får forelagt et stort antal komitésager.

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa‐

udvalget indgår i en drøftelse med regeringen om at nå til en

fælles forståelse om, hvordan det nævnte nærmere kan gen‐

nemføres.

Udvalget for Forretningsordenen finder, at drøftelserne

med fordel kan tage udgangspunkt i en model, hvor regerin‐

gen forhandler på baggrund af ”standardmandater” inden for

grupper af relaterede komitésager, så sagerne ikke skal fore‐

lægges enkeltvis efter de almindelige procedurer. Hvor rege‐

ringen ønsker at benytte sig af ”standardmandater”, bør re‐

geringen orientere Europaudvalget om dette og give en fag‐

lig begrundelse herfor. Komitésager af større rækkevidde

bør fortsat forelægges Europaudvalget mundtligt til forhand‐

lingsoplæg.

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der allere‐

de har været drøftelser mellem Miljø- og Fødevareudvalget

og Europaudvalget om en nærmere afgrænsning og opera‐

tionalisering af en mulig kommende praksis for brug af stan‐

dardmandater.

3.3.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og

praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der i samarbejde med

regeringen findes et tilfredsstillende niveau for forelæggelse

af komitésager for Miljø- og Fødevareudvalget, der på

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa‐

udvalget i fornødent omfang lader den fælles forståelse, ud‐

valget måtte nå til med regeringen, finde udtryk i en kom‐

mende beretning om udvalgets procedurer.

3.4. Procedure for opfølgning på gennemførelse af forord‐

ninger og implementering af direktiver i dansk ret

menteret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat,

som udarbejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse

el.lign. er blevet udstedt. I notatet redegøres for, hvilket di‐

rektiv der er baggrund for bekendtgørelsen. I den forbindel‐

se henvises ikke alene til direktivets nummer i EF-Tidende,

men også til det KOM-nummer, der blev anvendt ved Euro‐

paudvalgets behandling af det pågældende direktiv.«

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa‐

udvalget og regeringen på det grundlag snarest når til en for‐

ståelse om effektuering af hidtil trufne beslutninger om re‐

geringens orientering af Folketinget på området, og eventu‐

elt lader den fælles forståelse finde udtryk i en kommende

beretning om udvalgets procedurer.

3.5. Opdateret liste over forhandlingsmandater efter ny‐

valg til Folketinget

3.4.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og

praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at Europaudvalget ind‐

går en aftale med regeringen om, at alle udkast til lovforslag

og bekendtgørelser, der udspringer af EU-lovgivning, frem‐

sendes til Europaudvalget, når de sendes i høring, på samme

måde som det sker til fagudvalg med lovforslag i alminde‐

lighed.

Der gælder i dag ingen udtrykkelige regler eller entydigt

praksis for, at regeringen oversender udkast til love og be‐

kendtgørelser, der gennemfører EU-lovgivning, til Europa‐

udvalget.

Folketinget vedtog den 7. maj 2015 en folketingsbeslut‐

ning om information til Folketinget vedrørende implemente‐

ring af EU-direktiver, forordninger og administrative for‐

skrifter (beslutningsforslag nr. B 52, folketingsåret 2014-15,

1. samling). Folketingsbeslutningen indeholder bl.a. følgen‐

de pålæg til regeringen:

»Regeringen pålægges at informere Folketinget, når der

implementeres EU-direktiver og forordninger, både for så

vidt angår forskrifter, der er implementeret i Danmark gen‐

nem lovgivning, og administrative forskrifter. Dette kan væ‐

re bekendtgørelser, cirkulærer m.v.«

3.4.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der om

spørgsmålet – ud over den nævnte folketingsbeslutning fra

2015 – foreligger en beretning af 27. september 1996 fra

Europaudvalget om Folketingets behandling af EU-sager, af

hvis afsnit VI bl.a. følgende fremgår:

»På EU-området, hvor fagudvalgene i stigende omfang

inddrages i drøftelserne, inden direktiverne vedtages, og

hvor Europaudvalget som regel har fået forelagt forhand‐

lingsoplæg i forbindelse med deres vedtagelse, er der imid‐

lertid behov for, at de nævnte udvalg bliver orienteret om,

hvorledes de vedtagne direktiver bliver udmøntet i danske

regler.

Derfor vil den pågældende minister fremtidig orientere

Europaudvalget og parallelt det relevante fagudvalg om,

hvordan vedtagne direktiver m.v., som har været forelagt

Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet imple‐

3.5.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og

praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der føres en fortsat di‐

alog med regeringen om spørgsmålet om, hvorvidt et for‐

handlingsmandat givet af Europaudvalget kan blive »for

gammelt«, og om, i hvilke situationer regeringen bør fore‐

lægge sager til nyt forhandlingsoplæg. Arbejdsgruppen har

lagt op til, at det i den forbindelse understreges over for re‐

geringen, at en ny regerings vurdering af, hvorvidt en sag

bør forelægges for Europaudvalget til et nyt forhandlingsop‐

læg, skal ske med respekt af Folketingets flertal. Endelig har

arbejdsgruppen foreslået, at regeringen efter et folketings‐

valg bør forelægge Europaudvalget en oversigt med status

for behandlingen af alle verserende sager af større rækkevid‐

de, hvor Rådet fortsat ikke har vedtaget en generel indstil‐

ling.

Når Europaudvalget giver et forhandlingsmandat til rege‐

ringen, er der efter gældende praksis ikke nogen »udløbsda‐

to« på. Mandatet gælder i princippet, indtil forhandlingerne i

EU’s institutioner er afsluttede, eller i sjældne tilfælde til re‐

geringen forelægger sagen for udvalget til et nyt forhand‐

lingsmandat, fordi situationen er markant forandret. I visse

sager – eksempelvis sager om indgåelse af handelsaftaler

med tredjelande – kan forhandlingerne i EU strække sig

over adskillige år. Det er regeringens ansvar at vurdere, om

der er grund til at søge et nyt forhandlingsmandat fra Euro‐

paudvalget.

Europaudvalget og regeringen har gennem årene ført drøf‐

telser om, hvorvidt et forhandlingsoplæg kan blive »for

gammelt«. Regeringen har som princip fastholdt, at hvis re‐

geringen har forelagt en sag til forhandlingsoplæg i Europa‐

udvalget og ikke fået konstateret et flertal imod sig, gælder

forhandlingsmandatet, indtil forhandlingerne i EU er afslut‐

tet, eller indtil regeringen i sjældne tilfælde forelægger sag‐

en til et nyt forhandlingsoplæg, fordi der under forhandlin‐

gerne i EU’s institutioner er sket grundlæggende ændringer

af forslaget eller der har vist sig mulighed for en løsning,

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

som afviger væsentligt fra eller ikke fremgik af det oprinde‐

lige forhandlingsoplæg.

3.5.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejds‐

gruppens forslag og opfordrer derfor til, at Europaudvalget

fortsat fører en dialog med regeringen om spørgsmålet om

forhandlingsmandaters rækkevidde, herunder om, i hvilke

tilfælde en sag bør forelægges udvalget til et nyt forhand‐

lingsmandat. Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig

samtidig som generelt princip, at det er regeringen, der har

ansvaret for at påse udviklingen i de enkelte sager, der for‐

handles i EU’s institutioner, og vurdere, hvorvidt og hvornår

en sag bør forelægges igen. Denne vurdering bør, som ar‐

bejdsgruppen også har anført, ske med respekt for flertallet i

Folketinget, hvilket en regering naturligvis navnlig bør have

sig for øje, når der har været holdt et folketingsvalg, efter at

det relevante forhandlingsmandat er givet.

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig endvidere,

at det vil være gavnligt, at regeringen efter et folketingsvalg

udarbejder en liste over verserende sager i EU’s institutioner

som foreslået af EU-arbejdsgruppen, og henstiller til rege‐

ringen, at dette sker. Listen bør omfatte alle ikke færdigfor‐

handlede sager af større rækkevidde, som regeringen har

forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg, således at

både udvalget og regeringen får et overblik over og mulig‐

hed for at vurdere, om mandaterne fortsat er dækkende.

Udvalget opfordrer derfor til, at folketingsgrupperne over‐

vejer at gøre det, som EU-arbejdsgruppen har drøftet, og

mere konsekvent sætte i det mindste større EU-sager, der

behandles i Europaudvalget, på dagsordenen for deres regel‐

mæssige gruppemøder. Udvalget anerkender naturligvis

samtidig, at udvalget ikke har nogen myndighed over folke‐

tingsgruppernes tilrettelæggelse af deres indre arbejdsfor‐

mer, hvorfor udvalget understreger, at dette kun skal betrag‐

tes som en opfordring.

[Om dette har formanden tilkendegivet at ville sende et

brev til folketingsgrupperne – herefter vil følgende kunne

anføres:]

Udvalget henviser i øvrigt til det brev om samme spørgs‐

mål, som Folketingets formand den [dato] har sendt til alle

folketingsgrupperne.

4.2. Tidlig drøftelse af EU-sager i fagudvalgene

4.2.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler

og praksis

EU-arbejdsgruppen har overvejet mulighederne for at

fremme, at der sker en drøftelse af EU-sager i fagudvalgene

på et tidligt stadium i sagernes behandling.

Der sker i dag ofte en tidlig drøftelse af EU-sager, som

Europaudvalget og fagudvalg på forhånd har udvalgt som

prioriterede sager (ca. 10 sager årligt), eller af andre vigtige

sager, som ikke fremgår af Europa-Kommissionens arbejds‐

program. Fagudvalgene kan allerede efter nuværende regler

og praksis bede deres sekretariater om præsentationer af

sager eller indbyde eksterne eksperter, medlemmer af Euro‐

pa-Parlamentet eller andre interessenter til at fremlægge de‐

res viden eller synspunkter om en sag, før regeringen har

fremlagt den for Europaudvalget eller fagudvalget. Endvide‐

re kan Europaudvalget henvise forslag til behandling i fag‐

udvalgene efter reglerne i forretningsordenens § 8, stk. 11.

Endelig kan Folketingets Internationale Sekretariats EU-

konsulenter bistå et fagudvalg med udarbejdelse af en plan

for behandlingen af en EU-sag, herunder f.eks. organisere

besøg hos EU’s institutioner og organisationer og andre in‐

teressenter.

EU-arbejdsgruppen har samlet vurderet, at der ikke er an‐

ledning til at foretage ændringer på dette punkt, og indstillet,

at Det Internationale Sekretariat i samarbejde med Udvalgs‐

sekretariatet overvåger udviklingen.

4.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejds‐

gruppens indstilling.

4. Øvrige overvejelser fra EU-arbejdsgruppen, der ikke

giver anledning til ændringer af Folketingets forret‐

ningsorden eller praksis

4.1. Behandling af EU-sager i folketingsgrupperne

4.1.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser

EU-arbejdsgruppen har drøftet det ønskelige i, at folke‐

tingsgrupperne sætter EU-sager på dagsordenen til deres

gruppemøder på samme måde som de sager, der behandles i

Folketingssalen.

4.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan principielt tilslutte

sig, at det vil være en positiv udvikling, hvis behandlingen

af EU-sager gives en mere udførlig politisk behandling i de

enkelte folketingsgrupper – dette især under hensyn til den

store betydning for retstilstanden i Danmark, som EU’s rets‐

akter har, enten direkte eller indirekte.

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

4.3. Udvælgelse af sager til behandling af sager i Folke‐

tingssalen på grundlag af de »10 prioriterede sager«.

enkling af proceduren for at få EU-sager til behandling i

Folketingssalen, jf. ovenfor under pkt. 2.2.1.

4.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

4.3.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler

og praksis

EU-arbejdsgruppen har overvejet den praksis, hvorefter de

såkaldte »10 prioriterede sager«, som Europaudvalget og

Folketingets fagudvalg i fællesskab udvælger på baggrund

af Europa-Kommissionens årlige arbejdsprogram – som

præsenteres i forbindelse med kommissionsformandens årli‐

ge tale om unionens tilstand – danner grundlag for, hvilke

EU-sager der skal behandles i Folketingssalen.

Arbejdsgruppen har indstillet, at det fortsat skal være de

pågældende 10 sager, der danner grundlag for behandlingen

af EU-sager i Folketingssalen, men at der fortsat skal være

mulighed for at få en sag til behandling i Folketingssalen,

hvis et flertal i Europaudvalget ønsker det.

Europaudvalget har i dag – på samme måde som Folketin‐

gets øvrige udvalg – mulighed for at få en sag drøftet ved en

forhandling i Folketingssalen, jf. forretningsordenens § 19,

stk. 6-8. Der gælder ingen særlig afgrænsning af, hvilke el‐

ler hvor mange sager, der efter regler kan optages til drøftel‐

se ved en forhandling i Folketinget.

4.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejds‐

gruppens indstilling.

4.4. Temadebatter om EU-sager i Folketingssalen

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-ar‐

bejdsgruppens indstilling.

5. Øvrige overvejelser fra EU-arbejdsgruppen om æn‐

dringer, for hvilke der ikke er opnået enighed eller fler‐

tal

5.1. Ændring af modellen for behandling af forhandlings‐

oplæg

5.1.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler

og praksis

EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for en ændret

model for Europaudvalgets behandling af regeringens for‐

handlingsoplæg.

I dag behandles regeringens forhandlingsoplæg således, at

Europaudvalgets formand efter regeringens forelæggelse af

forhandlingsoplægget konstaterer, hvorvidt der er et flertal i

udvalget imod oplægget. Konkluderer formanden, at det ik‐

ke er tilfældet, betragtes Europaudvalgets forhandlings‐

mandat som givet svarende til forhandlingsoplægget.

EU-arbejdsgruppen har overvejet, om ordningen bør æn‐

dres, således at der skal være et positivt flertal i Europaud‐

valget for forhandlingsoplægget, for at mandatet kan gives.

Arbejdsgruppen har overvejet, om dette kan kombineres

med en regel om, at »stolene tæller«, dvs. at medlemmer,

der ikke er til stede, regnes for at have stemt for. En lignen‐

de ordning kendes fra Finansudvalgets behandling af akt‐

stykker.

Arbejdsgruppen har anført, at det i givet fald må vurderes,

hvorvidt det nævnte vil kunne gennemføres ved en ændring

af Europaudvalgets beretninger om procedure eller kræver

ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Den Europæiske

Union.

5.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at der ikke

synes at være enighed eller flertal i udvalget om det foreslå‐

ede, og forfølger derfor ikke spørgsmålet nærmere.

4.4.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler

og praksis

EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at holde

større temadebatter om EU-sager i Folketingssalen om visse

større lovgivningsinitiativer i EU-systemet.

Gældende regler og praksis åbner allerede mulighed for

sådanne debatter. Som arbejdsgruppen også har påpeget,

kan det imidlertid være vanskeligt at planlægge sådanne de‐

batter på længere sigt, idet det ikke altid er muligt ud fra Eu‐

ropa-Kommissionens arbejdsprogram og kommissionsfor‐

mandens årlige tale om unionens tilstand, hvor arbejdspro‐

grammet præsenteres, at danne sig det fulde overblik over

de forskellige lovgivningsinitiativers konkrete omfang og

vigtighed, før forslagene er fremsat.

EU-arbejdsgruppen har indstillet, at den praksis, der blev

fastlagt i 2017, og hvorefter der holdes en samlet årlig rede‐

gørelsesdebat om EU-samarbejdet, fastholdes. Arbejdsgrup‐

pen har herudover henvist til sine forslag med hensyn til for‐

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

5.2. Forsøgsordning med behandling af behandlingsoplæg

i fagudvalgene

flertal i udvalget om en ændring som den nævnte, og forføl‐

ger derfor ikke spørgsmålet nærmere.

5.2.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser

EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at iværk‐

sætte en forsøgsordning med behandling af forhandlingsop‐

læg i fagudvalgene, i forsøgsperioden afgrænset til nogle en‐

kelte, bestemte udvalg.

Den ordning, der har været overvejet, ville indebære, at

der skulle ske en behandling af regeringens forhandlingsop‐

læg såvel i Europaudvalget som i vedkommende fagudvalg.

Det ville herunder blive fastholdt, at Europaudvalget også

på de berørte fagudvalgs områder skulle give forhandlings‐

mandat, men tillige krævet, at fagudvalget særskilt skulle gi‐

ve et forhandlingsmandat. Arbejdsgruppen har lagt op til, at

der ville skulle fastsættes visse nærmere retningslinjer for

forsøgsordningen, med henblik på at den ville kunne sættes i

værk efter det kommende folketingsvalg.

5.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at der ikke

synes at være enighed eller flertal i udvalget om det foreslå‐

ede, og forfølger derfor ikke spørgsmålet nærmere.

5.3. Behandling af udvalgte sager i salen med henblik på

mandatgivning

6. Mindretalsudtalelser

6.1. Udtalelse fra Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker i til‐

læg til ovenstående, at Dansk Folkeparti kunne have ønsket

sig, at EU-arbejdsgruppen og efterfølgende Udvalget for

Forretningsordenen havde taget stilling til og tilsluttet sig

visse yderligere forslag fra Dansk Folkeparti. Det drejer sig

konkret om følgende tiltag:

- Forslag om en ændring af modellen for behandling af

forhandlingsoplæg.

Dansk Folkeparti støtter fortsat forslaget om positiv stem‐

meafgivelse. Den nugældende situation, hvor tomme stole

tæller som et positivt tilsagn til regeringens forhandlings‐

mandat, virker ikke umiddelbart logisk. Det er principielt

mere hensigtsmæssigt at have fremmøde som krav for at

kunne stemme.

- Mandatgivning i salen.

Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at selv om man‐

datgivningen bør ligge i Europaudvalget, vil det være hen‐

sigtsmæssigt, at EU-forslag kommer til debat i Folketingssa‐

len.

- Præsentation af alle EU-lovforslag, der fremsættes, i

Folketingssalen i form af beslutningsforslag.

Dansk Folkeparti mener, at hvis EU-lovforslag blev præ‐

senteret som beslutningsforslag, ville det sikre, at der kom

fokus på EU-sagers formål og indhold, og dermed sikre, at

der er en debat om den danske holdning til et EU-lovforslag

i Folketingssalen. Sagsbehandlingen i Europaudvalget/

fagudvalg kan herefter bygge på den indledende debat i sa‐

len.

- Embedsmænds forelæggelse af sager i udvalgene.

Dansk Folkeparti er enig i, at det vil være frugtbart for ud‐

valget at høre embedsmændene fremlægge EU-sager, uden

at ministeren behøver være til stede. Det vil dels sikre, at

Europaudvalget er vidende om en sag tidligt i forløbet og

dermed kan give mandat på et oplyst grundlag, selv om sel‐

ve forhandlingsmandatet forelægges meget sent i beslut‐

ningsprocessen, hvilket er tilfældet for flere og flere EU-

sager. Dels vil det sikre, at Europaudvalget vil få indsigt i

andre landes positioner og argumenter, fordi embedsmænd

er med tidligt i processen med et EU-forslag. Overordnet set

vil det styrke fagligheden i Europaudvalget at få embeds‐

mændenes indblik i de overvejelser og drøftelser, der er i

EU-regi, inden udvalget selv skal afgive mandat.

Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for at få gennemført

de ovenfor nævnte tiltag og andre ændringer, der måtte være

nødvendige. Dansk Folkeparti noterer sig, at en stadigt tilta‐

5.3.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler

og praksis

EU-arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt der burde

etableres en særskilt mulighed for, at mandatgivningen i vis‐

se udvalgte EU-sager kan gives som led i en forhandling i

Folketingssalen.

Europaudvalget har i dag – på samme måde som Folketin‐

gets øvrige udvalg – mulighed for at få en sag drøftet ved en

forhandling i Folketingssalen, jf. forretningsordenens § 19,

stk. 6-8. Efter gældende praksis, således som den er beskre‐

vet i udvalgets beretninger om procedure, sker mandatgiv‐

ning til regeringen dog altid i Europaudvalget.

EU-arbejdsgruppen konstaterede som led i sit arbejde, at

der ikke syntes at være bred opbakning til eller flertal for en

ændring, således at mandatgivning i visse sager sker som led

i en forhandling i Folketingssalen.

5.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og

indstilling

Udvalget for Forretningsordenen konstaterer i lighed med

EU-arbejdsgruppen, at der ikke synes at være enighed eller

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

gende mængde lovgivning dikteres af EU. Derfor er det vig‐

tigt, at Europaudvalget får mulighed for at få belyst, hvilke

konsekvenser EU-lovgivningen har i en dansk kontekst.

Ifølge Dansk Folkeparti sikres dette bedst gennem en mere

systematisk og grundigere behandling af EU-sager, f.eks.

ved at embedsmænd forelægger sager i udvalget. Derudover

har Dansk Folkeparti længe ønsket mere åbenhed omkring

mandatgivningen, da befolkningen har et krav på at vide,

hvad partierne har stemt. Dansk Folkeparti vil derfor fortsat

arbejde for, at flere EU-sager kommer til debat i Folketings‐

salen.

6.2. Udtalelse fra Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker i tillæg

til ovenstående, at Enhedslisten kunne have ønsket sig, at

EU-arbejdsgruppen og efterfølgende Udvalget for Forret‐

ningsordenen havde taget stilling til og tilsluttet sig visse

yderligere forslag fra Enhedslisten. Det drejer det sig kon‐

kret om følgende tiltag:

- Mulighed for, at folketingsgruppernes fagordførere kan

deltage i Europaudvalgets møder, og at dette i alle tilfælde

skal kunne ske uden forudgående meddelelse til Europaud‐

valgets sekretariat.

- At alle relevante fagordførere modtager en invitation fra

Europaudvalgets sekretariat, når der er sager til forhand‐

lingsoplæg på deres område.

- At det fast tilkendegives i regeringens samlenotater til

Europaudvalget om retsakter om harmonisering, hvorvidt

der er tale om minimumsharmonisering eller totalharmoni‐

sering.

- At regeringen i forbindelse med indsamling af hørings‐

svar om EU-sager skal præcisere over for høringsparterne,

hvilke standardformuleringer regeringen anvender i formu‐

leringen af sin forhandlingsposition, såsom at »lægge vægt

på« , »afgørende vægt«, at »arbejde for« osv., og herunder

præcisere, hvilken betydning formuleringerne har.

Endvidere bemærkes, at Enhedslisten fortsat støtter en æn‐

dring af modellen for behandling af regeringens forhand‐

lingsoplæg i Europaudvalget, således at der skal konstateres

et positivt flertal i udvalget for et forhandlingsoplæg, for at

mandatet kan gives. Enhedslisten kan i den forbindelse ikke

støtte en ordning, hvor »stolene tæller«, idet Enhedslisten

finder, at det enkelte medlem aktivt bør skulle tilkendegive

en positiv stemme – enten på mødet eller skriftligt i tilfælde

af fravær – for at tælle med i et eventuelt flertal for et for‐

handlingsoplæg.

Enhedslisten agter fortsat at arbejde for disse og andre æn‐

dringer af regler og praksis, som kan bidrage til en dybere,

grundigere og for folketingsgrupperne mere fleksibel og

operationel behandling af EU-sager i Folketinget.

Herefter

indstiller

udvalget de ovenfor anførte ændringer

af regler af hidtidig praksis, som kan gennemføres uden æn‐

dringer af Folketingets forretningsorden, og de i nedenståen‐

de forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af

forretningsordenen til vedtagelse.

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager)

§1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17.

december 1953 og ændret senest den 4. juni 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 8

indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14.

Et medlem, som har en særlig interesse i en sag

under behandling i Europaudvalget, og som udses hertil af

sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i Europaudvalgets

forhandling om den pågældende sag. Stemmeret og ret til at

fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet

dog kun, hvis medlemmet tillige er medlem af Europaudval‐

get. Der kan kun deltage ét medlem for hver folketingsgrup‐

pe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter denne

bestemmelse.«.

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.

§ 19, stk. 6, 3. pkt.,

indsættes efter »skriftligt«: », jf. dog

stk. 7, 3. pkt.«

§ 19, stk. 7,

indsættes som

3. pkt.:

»For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaud‐

valget fastsættes taletider m.v. dog af Folketingets formand

efter indstilling fra udvalget. Formanden kan herunder be‐

stemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af en

mundtlig redegørelse fra ministeren.«

§2

Folketingsbeslutningen træder i kraft [... ]

Bemærkninger til forslaget

Til § 1

Til nr. 1.

Der foreslås indført en bestemmelse i forretningsordenen,

hvorefter et folketingsmedlem, som har en særlig interesse i

en sag under behandling i Europaudvalget, og som udses

hertil af sin folketingsgruppe, har ret til at deltage i Europa‐

udvalgets forhandling om den pågældende sag. Formålet

hermed er at indføre en adgang til, at fagordførere kan delta‐

ge i Europaudvalgets behandling af sager inden for deres fa‐

gområder, jf. pkt. 2.1.2. ovenfor.

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

Da forretningsordenen ikke opererer med begrebet ordfø‐

rere i forstanden faste ordførere for folketingsgrupperne in‐

den for bestemte fagområder, men alene i relation til for‐

handlingen af bestemte sager, er det vurderet mest hensigts‐

mæssigt at formulere bestemmelsen således, at adgangen

gælder medlemmer, som har en særlig interesse i en sag, og

om udses af deres folketingsgrupper til at deltage i forhand‐

lingen i Europaudvalget. Det forudsættes imidlertid at ville

være den klare praktiske hovedregel, at de pågældende er

deres folketingsgruppers faste ordfører på det relevante

fagområde. Det foreslås af samme grund udtrykkelig be‐

stemt, at der kun kan deltage ét medlem for hver folketings‐

gruppe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter den

nye bestemmelse.

Det vil rent praktisk være op til de enkelte folketingsgrup‐

per selv at danne sig det fornødne overblik over de sager,

der er til behandling på et givet møde i Europaudvalget, og

vurdere, hvorvidt de ønsker at lade vedkommende fagordfø‐

rer deltage. Grupperne bør i givet fald give besked herom til

Europaudvalget sekretariat senest ved mødets begyndelse

med henblik på, at sekretariatet kan bistå Europaudvalgets

formand med at sikre en hensigtsmæssig mødeafvikling.

Manglende forhåndsorientering af sekretariatet bør dog ikke

føre til, at en ordfører afvises fra at deltage.

Det forudsættes, at Europaudvalgets sekretariat og Folke‐

tingets Administration i øvrigt ikke fører nogen fast kontrol

med, hvorvidt et folketingsmedlem, som ønsker at deltage i

Europaudvalgets forhandlinger efter den nye bestemmelse,

faktisk er sin folketingsgruppes ordfører på det pågældende

område eller i øvrigt har noget særlig mandat fra folketings‐

gruppen til at deltage. Det forventes i almindelighed kon‐

trolleret, at der kun deltager ét medlem fra hver enkelt folke‐

tingsgruppe ad gangen i forhandlingen efter bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse kan anskues som en forlæn‐

gelse af de gældende regler i forretningsordenens § 8, stk.

12 og 13, om adgang for henholdsvis forslagsstillere eller

ordførere for forslagsstillere og folketingsmedlemmer valgt

på Færøerne eller i Grønland til at deltage i forhandlingerne

om visse sager i Folketingets udvalg uden at være medlem

af det pågældende udvalg.

I lighed med, hvad der gælder efter de nævnte eksisteren‐

de bestemmelser, foreslås det, at fagordførere, som deltager

i Europaudvalgets forhandlinger efter den foreslåede nye be‐

stemmelse, ikke kan udøve stemmeret og ret til at fremsætte

udtalelser i betænkninger m.v. i Europaudvalget, medmindre

naturligvis de også er medlemmer af Europaudvalget. Den

foreslåede adgang til at deltage i Europaudvalgets møder er

således alene en adgang til at være til stede og deltage i

drøftelsen.

Dette indebærer også, at det kun er Europaudvalgets med‐

lemmer, der medregnes, når det konstateres i udvalget, om

der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Ønsker

en folketingsgruppe, at en fagordfører skal indgå i denne

konstatering, må der i stedet foretages en egentlig indskift‐

ning af den pågældende i Europaudvalget efter de almindeli‐

ge regler herfor.

Til nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla‐

get under § 1, nr. 3. Med den foreslåede tilføjelse markeres,

at der fra den gældende bestemmelse om, at forhandlinger i

Folketingssalen som led i udvalgsbehandlingen af en sag

kan ske på grundlag af enten en skriftlig eller en mundtlig

redegørelse fra regeringen, skal gælde den undtagelse – for

så vidt angår forhandlinger på grundlag af et ønske fra Euro‐

paudvalget – at Folketingets formand kan bestemme, at for‐

handlingen skal ske på grundlag af en mundtlig redegørelse.

Der henvises herunder nærmere til § 1, nr. 3, og bemærknin‐

gerne hertil nedenfor.

Til nr. 3.

Der foreslås indsat bestemmelser i forretningsordenen,

hvorefter det overlades til Folketingets formand at fastsætte

taletider m.v. for forhandlinger i Folketingssalen om sager,

der er til behandling i Europaudvalget, på grundlag af et

ønske fra det udvalg. Endvidere foreslås det, at formanden

skal kunne bestemme, at sådanne forhandlinger skal finde

sted på grundlag af en mundtlig redegørelse fra regeringen.

Det nævnte vil udgøre en undtagelse fra det, der i almin‐

delighed gælder for forhandlinger i Folketingssalen som led

i et udvalgs behandling af en sag på grundlag af et ønske fra

udvalget, jf. forretningsordenens § 19, stk. 6-8. Efter disse

bestemmelser gælder der for de nævnte forhandlinger de

samme taletider som ved 1. behandling af et lovforslag, og

den redegørelse fra regeringen, på grundlag af hvilken for‐

handlingen finder sted, kan gives enten mundtligt eller

skriftligt.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse til Folketin‐

gets formand er at nå til en enklere form for, hvordan sager,

der er under behandling i Europaudvalget, kan tages op til

en forhandling i Folketingssalen, jf. overvejelserne herom

ovenfor under pkt. 2.2.2.

Udvalget for Forretningsordenen har fundet, at en særlig,

ny ordning for Europaudvalgets vedkommende, som giver

mulighed for at få en sag, der behandles i dette udvalg, til

forhandling i Folketingssalen, bør have fokus på muligheden

for at få oplysninger fra regeringen i form af en indledende

redegørelse og en mulighed for at stille opfølgende spørgs‐

mål til ministeren eller ministrene, og at der ikke bør kunne

træffes beslutning i forbindelse med behandlingen.

Den væsentligste forskel mellem det, som allerede gælder

efter forretningsordenens § 19, stk. 6-8, og det, som EU-ar‐

bejdsgruppen har foreslået og Udvalget for Forretningsorde‐

nen har tilsluttet sig, vil efter udvalgets opfattelse være,

der internt i Europaudvalget vil skulle ske en grundigere

overvejelse om ønsket om at drøfte sagen i salen,

for‐

handlingen i salen i højere grad skal give mulighed for at

stille spørgsmål, og

der efter omstændighederne vil kunne

være tale om, at enten vedkommende ressortminister, uden‐

rigsministeren eller begge ministre deltager i forhandlingen.

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Revideret udkast til betænkning og indstilling om Folketingets behandling af EU-sager.

For bedst muligt at tilgodese disse hensyn har Udvalget

for Forretningsordenen fundet det mest hensigtsmæssigt, at

det overlades til Folketingets formand at fastsætte formen,

herunder taletider, for sådanne forhandlinger fra gang til

gang, når der er tale om sager fra Europaudvalget.

Rent praktisk forventer Udvalget for Forretningsordenen,

at en nærliggende form for afvikling af forhandlingen vil

kunne være, at der – efter en eventuel mundtlig redegørelse

fra ministeren eller ministrene og en ganske kort ordfører‐

runde – gives mulighed for spørgsmål til ministeren eller

ministrene, evt. således, at der tillige holdes en efterfølgende

ordførerrunde, hvorunder der også vil kunne stilles spørgs‐

mål til ordførerne. Udvalget finder dog, at der bør gives en

forholdsvis vid adgang til at tilpasse afviklingsformen til de

enkelte ønsker og behov i hver enkelt situation.

Udvalget for Forretningsordenen forudsætter samtidig, at

Europaudvalget selv i forbindelse med sine overvejelser om

at anmode om en behandling i salen overvejer formen – og

herunder selv inddrager ministeren eller ministrene – og

samtidig med anmodningen giver indstilling til Folketingets

formand om formen.

Til § 2

Det foreslås, at folketingsbeslutningen træder i kraft [... ].

Pia Kjærsgaard (DF)

fmd.

Henrik Dam Kristensen (S) Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA)

Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Karen Ellemann (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Britt Bager (V) Christina Egelund (LA) Anders Johansson (KF) Benny Engelbrecht (S) Dan Jørgensen (S)

Karen J. Klint (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) René Gade (ALT) Morten Østergaard (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)