UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 34
Offentligt

UDKAST

Betænkning og indstilling

ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager)

1. Indledning

Folketingets Præsidium var den 23. og 24. januar 2017 vært for en

konference for folketingsmedlemmer, ministre og andre indbudte deltagere

om Folketingets arbejdsformer m.v. i Bymose Hegn, Helsinge. Emnerne for

konferencen faldt inden for fire temaer: Et tema om den politiske debat og

politikudviklingen i dag og i fremtiden og om dettes betydning for

folketingsmedlemmernes arbejde, arbejdsformer og indflydelse, et tema om

samspillet mellem regeringen og Folketinget, herunder om Folketingets

kapacitet til at føre kontrol med regeringen, et tema om omgangsformer,

arbejdsstil og arbejdsgange i Folketinget og et tema om parlamentariske

undersøgelser.

Udvalget for Forretningsordenen nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe

bestående af 1 medlem fra hvert parti i udvalget med Christine Antorini (S)

som formand og Peter Skaarup (DF) som næstformand til at følge op på

konferencen, særlig med hensyn til de første to af de ovennævnte temaer.

Denne såkaldte Antorini-Skaarup-arbejdsgruppe udarbejdede inden for en

række mere specifikke emner, der havde været rejst på konferencen, et antal

forslag og punkter til videre overvejelse og afleverede disse til Udvalget for

Forretningsordenen i juni 2017.

Til at arbejde videre med de forslag og overvejelser fra Antorini-Skaarup-

arbejdsgruppen, som vedrørte brugen af samråd i Folketingets stående

udvalg, nedsatte Udvalget for Forretningsordenen i oktober 2017 en særlig

arbejdsgruppe, ligeledes med deltagelse fra alle partierne i udvalget. Denne

arbejdsgruppe afleverede sine anbefalinger med hensyn til samråd til

Udvalget for Forretningsordenen i februar 2018.

Overvejelserne og forslagene fra Antorini-Skaarup-arbejdsgruppen og

samrådsarbejdsgruppen indgik i den betænkning og indstilling om ændring af

forretningsorden for Folketinget, som Udvalget for Forretningsordenen afgav

den 23. maj 2018 (beslutningsforslag nr. B 147, folketingsåret 2017-18).

Folketinget vedtog det deri indeholdte forslag om ændring af

Ref. 18-001042-2

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

forretningsordenen

–

og tiltrådte samtidig de deri foreslåede ændringer af

praksis

–

den 4. juni 2018 med henblik på ikrafttræden ved begyndelsen af

folketingsåret 2018-19.

Af opfølgning på konferencen i januar 2017 udestår fortsat den nærmere

stillingtagen til forskellige spørgsmål vedrørende Folketingets behandling af

EU-sager. Som led i af opfølgningen på konferencen, for så vidt angår disse

spørgsmål, nedsatte Europaudvalget efter opfordring fra Udvalget for

Forretningsordenen i december 2017 en særlig arbejdsgruppe med følgende

medlemmer: Erik Christensen (S) (formand), Peter Skaarup (DF)

(næstformand), Jan E. Jørgensen (V), Søren Søndergaard (EL), Christina

Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV), Holger K.

Nielsen (SF) og Rasmus Jarlov (KF). Rasmus Jarlov blev senere erstattet af

Mette Abildgaard.

Arbejdsgruppen om Folketingets behandling af EU-sager

–

i det følgende

betegnet EU-arbejdsgruppen

–

har i september 2018 afleveret sine forslag

med hensyn til Folketingets behandling af EU-sager til Udvalget for

Forretningsordenen. Forslagene forudsætter på visse punkter ændring af

Folketingets forretningsorden, på visse punkter ændring af praksis

med

for

behandlingen af EU-sager i Folketinget som helhed, og på visse punkter

ændring af den praksis for Europaudvalgets behandling af EU-sager i samspil

med regeringen, som bl.a. finder udtryk i de beretninger om procedurer for

udvalgets arbejde, som Europaudvalget har afgivet med visse mellemrum i

tiden siden Danmarks tiltræden af det daværende EF.

På baggrund af EU-arbejdsgruppens forslag og Udvalget for

Forretningsordenens egne drøftelser fremsættes i det følgende visse forslag

til ændringer af Folketingets forretningsordenen og visse ændringer af praksis,

som ikke kræver ændring af forretningsordenen.

2. Ændringer med hensyn til behandlingen af EU-sager i Europaudvalget

og i Folketingssalen, som indebærer ændring af forretningsordenen

2.1. Indbydelse af fagordførere til at deltage i Europaudvalgets behandling af

forhandlingsoplæg

2.1.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at det gøres muligt, at partiernes

fagordførere på de sager, der behandles i Europaudvalget, kan deltage i

Europaudvalgets møder under behandlingen af forhandlingsoplæg m.v., uden

2/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

at der behøver foretages en egentlig udskiftning af et medlem i

Europaudvalget. Arbejdsgruppen har lagt op til, at dette praktisk kan ske, ved

at folketingsgrupperne orienterer Europaudvalgets sekretariat forud for møder

i udvalget, hvis grupperne ønsker, at fagordførere deltager. Arbejdsgruppen

har i den forbindelse henvist til den gældende mulighed efter

forretningsordenens § 8, stk. 12, for at forslagsstilleren eller ordføreren for

forslagsstillerne kan deltage i et udvalgs forhandling om et forslag, også selv

om vedkommende ikke selv er medlem af udvalget, dog uden stemmeret og

uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. Arbejdsgruppen har

anført, at formålet med forslaget er at opnå en grundig faglig og politisk

behandling af sager forud for og ved mandatgivning i Europaudvalget,

samtidig med at man undgår at skulle bruge det eksisterende

indskiftningssystem. Arbejdsgruppen har i den forbindelse påpeget, at der

ellers vil være behov for så mange indskiftninger

–

navnlig ved mere end én

ministers deltagelse i et møde i Europaudvalget

–

at det praktisk vil være

umuligt at indskifte det nødvendige antal ordførere.

Efter gældende regler findes der ingen særlig adgang til, at fagordførere i de

sager, som Europaudvalget behandler, kan deltage i udvalgets møder, ud

over hvad der følger af den almindelige adgang til at foretage

udvalgsudskiftninger. Ønsker en fagordfører at deltage i et møde i

Europaudvalget, hvor der behandles forhandlingsoplæg til regeringen, er det

således nødvendigt, at det pågældende medlem indskiftes som medlem af

Europaudvalget midlertidigt.

Med vedtagelsen af Udvalget for Forretningsordenens betænkning og

indstilling af 23. maj 2018 om ændring af forretningsorden for Folketinget blev

der åbnet mulighed for, at der kan ske udvalgsudskiftninger af kortere

varighed end en dag. Det synes dog

fortsat

forudsat, jf. pkt. 2.5.2.2 i

betænkningen og indstillingen, at udskiftning fortsat må ske mindst for

varigheden af et møde, og at der således ikke f.eks. kan ske udskiftning af

udvalgsmedlemmer for et enkelt punkt på en dagsorden for et udvalgsmøde.

2.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig forslaget fra EU-

arbejdsgruppen og indstiller på den baggrund, at forretningsordenen ændres

ved tilføjelse af en bestemmelse, der udtrykkelig giver adgang til, at partiernes

fagordførere for de enkelte sager, der behandles på et møde i

Europaudvalget, kan deltage i mødet under behandlingen af den pågældende

sag. I lighed med den ret, der tilkommer forslagsstillere og ordførere for

forslagsstillere samt grønlandske og færøske folketingsmedlemmer efter

forretningsordenens § 8, stk. 12 og 13, finder Udvalget for

3/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Forretningsordenen, at det bør præciseres, at de pågældende fagordførere

deltager uden stemmeret og uden ret til at fremkomme med udtalelser i

Europaudvalgets betænkninger m.v., medmindre de tillige er medlemmer af

Europaudvalget.

Udvalget for Forretningsordenen anser det for afgørende, at det principielt

fastholdes, at den såkaldte mandatgivning til regeringen om forhandling på

Danmarks vegne i EU’s institutioner –

hvorved i almindelighed forstås det

forhold, at Europaudvalgets formand konstaterer, at der ikke er flertal i

udvalget imod regeringens forhandlingsoplæg

–

sker i Europaudvalget og

alene med deltagelse af Europaudvalgets medlemmer. Udvalget for

Forretningsordenen finder derfor at burde præcisere, at der med den

foreslåede adgang for fagordførere til at deltage i Europaudvalgets møder

alene sigtes til en adgang til at være til stede og deltage i drøftelsen. Når det

konstateres, om der er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

medregnes alene Europaudvalgets medlemmer. Er der i en folketingsgruppe

ønske om, at en fagordfører skal indgå i denne konstatering, må der således

foretages en indskiftning af den pågældende i stedet for et medlem af

Europaudvalget, hvorved den pågældende naturligvis vil få de fulde

beføjelser, der tilkommer et medlem af Europaudvalget, så længe

indskiftningen varer.

Med hensyn til den praktiske gennemførelse af ordningen finder Udvalget for

Forretningsordenen, at det bør påhvile de enkelte folketingsgrupper at danne

sig det fornødne overblik over de sager, der er til behandling på et givet møde

i Europaudvalget, og vurdere, hvorvidt de ønsker at lade vedkommende

fagordfører deltage. Grupperne bør i givet fald give besked herom til

Europaudvalget sekretariat senest ved mødets begyndelse med henblik på, at

sekretariatet kan bistå Europaudvalgets formand med at sikre en

hensigtsmæssig mødeafvikling.

2.2. Forenkling af procedurer for at få EU-sager til behandling i

Folketingssalen.

2.2.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der arbejdes med en forenklet model for

at få EU-sager til behandling i Folketingssalen. Konkret har arbejdsgruppen

lagt op til, at der overvejes en model, hvorefter medlemmerne af

Europaudvalget kan stille forslag om at få en EU-sag til behandling i

Folketingssalen, hvorefter det vil være op til udvalget eventuelt at anmode om

drøftelsen. Hermed vil folketingsgrupperne på forhånd kunne være bekendt

4/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

med eventuelle ønsker fra andre folketingsgruppers medlemmer om at stille

forslag om at få en EU-sag til behandling i Folketingssalen.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at der overvejes et nyt format for

behandlingen af EU-sager i Folketingssalen med fokus på præsentation for

regeringen og drøftelse af indhold. Formatet bør ifølge arbejdsgruppens

forslag have fokus

på

muligheden for at stille spørgsmål, herunder opfølgende

spørgsmål til regeringen, uden afsluttende afstemning.

Det har siden 1980’erne været muligt for et udvalg at få også andre sager end

lov- eller beslutningsforslag inden for udvalgets arbejdsområde behandlet i

Folketingssalen som led i udvalgsbehandlingen. Efter behandlingen i salen

fortsætter udvalgsbehandlingen. Bestemmelsen var oprindelig afgrænset til

Europaudvalget, men blev siden udvidet til alle udvalg.

Den nuværende mulighed for at få en sag, der behandles i et udvalg,

så

til

forhandling i salen fremgår af forretningsordenens § 19, stk. 6-8. Heraf følger,

at forhandlingen sker efter anmodning fra udvalget til Folketingets formand og

vedkommende minister. Forhandlingen finder herefter sted på grundlag af en

redegørelse fra regeringen. Redegørelsen kan være givet skriftligt inden

behandlingen i salen eller mundtligt, dvs. som indledning til behandlingen. I

hidtidig praksis er redegørelserne givet forudgående skriftligt. Selve

forhandlingen følger de regler om taletider, der gælder for 1. behandling af et

lovforslag, og Tinget kan ikke træffe beslutning i forbindelse med

forhandlingen.

Af forretningsordenen § 19, stk. 9, følger, at de nævnte regler finder

tilsvarende anvendelse, hvis den danske delegation til en interparlamentarisk

forsamling ønsker en sag debatteret.

2.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig forslaget fra EU-

arbejdsgruppen og indstiller på den baggrund, at der indføres en ordning

særligt for Europaudvalgets vedkommende, som giver mulighed for at få en

sag, der behandles i dette udvalg, til forhandling i Folketingssalen. Udvalget

for Forretningsordenen finder i lighed med EU-arbejdsgruppen, at fokus for en

sådan debat bør være på muligheden for at få oplysninger fra regeringen,

både i form af en indledende redegørelse og i form af en mulighed for at stille

opfølgende spørgsmål til ministeren eller ministrene, og at der ikke bør kunne

træffes beslutning i forbindelse med behandlingen.

5/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Den væsentligste forskel mellem det gældende og det af EU-arbejdsgruppen

foreslåede vil efter Udvalget for Forretningsordenens opfattelse være,

- at der internt i Europaudvalget vil skulle ske en grundigere overvejelse om

ønsket om at drøfte sagen i salen,

- at forhandlingen i salen i højere grad skal give mulighed for at stille

spørgsmål, og

- at der efter omstændighederne vil kunne være tale om, at enten

vedkommende ressortminister, udenrigsministeren eller begge ministre

deltager i forhandlingen.

En hensigtsmæssig form for afviklingen af forhandlingen vil efter Udvalget for

Forretningsordenens opfattelse kunne være, at der

–

efter en eventuel

mundtlig redegørelse fra ministeren eller ministrene og en ganske kort

ordførerrunde

–

gives mulighed for spørgsmål til ministeren eller ministrene,

evt. således, at der tillige holdes en efterfølgende ordførerrunde, hvorunder

der også vil kunne stilles spørgsmål til ordførerne. Udvalget finder dog, at der

bør gives en forholdsvis vid adgang til at tilpasse afviklingsformen til de

enkelte ønsker og behov i hver enkelt situation.

For bedst muligt at tilgodese dette hensyn indstiller Udvalget for

Forretningsordenen, at det overlades til Folketingets formand at fastsætte

formen, herunder taletider, for sådanne forhandlinger fra gang til gang. Det

forudsættes imidlertid samtidig, at Europaudvalget selv i forbindelse med sine

overvejelser om at anmode om en behandling i salen overvejer formen

–

herunder selv inddrager ministeren eller ministrene

–

og samtidig med

anmodningen giver indstilling til Folketingets formand om formen.

3. Ændringer med hensyn til behandlingen af EU-sager i Europaudvalget

og Folketingets fagudvalg, som ikke indebærer ændring af

forretningsordenen

3.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget i to trin (præsentation og

indledende drøftelse samt efterfølgende drøftelse og mandatgivning)

3.1.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at orienteringen fra regeringen til

Europaudvalget forud for mandatgivning styrkes, så der

–

når regeringen har

udarbejdet sit grund- og nærhedsnotat

–

sker en behandling af de enkelte

forslag, der i proces ligner Folketingets fagudvalgs behandling af lov- og

beslutningsforslag, således at der på den baggrund kan gives mandat på et

mere gennemarbejdet grundlag.

6/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Som led i Folketingets behandling af EU-sager forelægger regeringen en

række forhandlingsoplæg i sager af større rækkevidde. I folketingsåret 2017-

18 forelagde regeringen 70 forhandlingsoplæg. Af dem blev 20 sager forelagt

til forhandlingsoplæg uden tidligere at have været forelagt mundtligt i

Europaudvalget.

Efter gældende regler og praksis, således som de finder udtryk i

Europaudvalgets beretninger om procedure, skal regeringen løbende og så

tidligt som muligt mundtligt forelægge sager af større rækkevidde for

Europaudvalget, hvilket under alle omstændigheder skal ske, inden den

danske holdning fastlægges. Imidlertid gælder der ikke noget udtrykkeligt krav

om, at regeringen forinden skal have forelagt sådanne sager til orientering på

et tidligere møde i Europaudvalget.

3.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan overordnet tilslutte sig, at det vil være

ønskeligt at have anledning til at drøfte vigtige EU-sager i Europaudvalget på

et tidligere tidspunkt end det seneste, hvor regeringen efter nuværende regler

og praksis skal forelægge dem til forhandlingsoplæg, for at sikre Folketingets

indflydelse i sagerne på et stadium af deres behandling, hvor der er bedst

mulighed for at påvirke deres udfald. Udvalget kan endvidere tilslutte sig, at

dette mål kan fremmes ved at opstille en retningslinje om, at regeringen som

klar hovedregel bør forelægge vigtige EU-sager mundtligt til drøftelse i

Europaudvalget mindst én gang, før de forelægges til forhandlingsoplæg.

Udvalget for Forretningsordenen bemærker i samme forbindelse, at en

minister naturligvis ikke bør afholde sig fra et forelægge en sag

mere

end to

gange, hvis ministeren vurderer, at sagens udvikling fører til, at

Europaudvalget vil kunne drage fordel af en ny orientering. Udvalget for

Forretningsordenen kan i den forbindelse henvise til de generelle

synspunkter, som kom til udtryk i udvalgets beretning af 26. februar 2015 om

ministres ansvar over for Folketinget (beretning nr. 6, folketingsåret 2014-15,

1. samling).

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europaudvalget og

regeringen når til en fælles forståelse om, hvordan det nævnte nærmere kan

gennemføres, og at Europaudvalget i fornødent omfang lader dette finde

udtryk i en kommende beretning om sine procedurer.

7/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

3.2.

Grundigere behandling af EU-sager i Europaudvalget og fagudvalg,

herunder med inddragelse af eksterne eksperter og embedsmænd

3.2.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der gives mulighed for, at embedsmænd

selvstændigt kan give præsentationer af EU-sager i Europaudvalget, eventuelt

dog med ministerens tilstedeværelse, når der alene er tale om orientering eller

teknisk gennemgang uden politisk drøftelse. Arbejdsgruppen har i den

forbindelse henvist til Antorini-Skaarup-arbejdsgruppens forslag om

embedsmænds deltagelse i høringer m.v. i Folketingets regi og til Udvalget for

Forretningsordenens overvejelser i forbindelse med afgivelsen af

betænkningen og indstillingen af 23. maj 2018.

Såvel Europaudvalget som de enkelte fagudvalg har efter gældende praksis

mulighed for at drøfte EU-sager

–

på samme måde som principielt alle andre

sager

–

uden tilstedeværelse af ministre. På grund af Europaudvalgets

særlige arbejdsformer drøfter dette udvalg dog overvejende sager under

vedkommende ministers tilstedeværelse.

Som Udvalget for Forretningsordenen anførte i sin betænkning og indstilling af

23. maj 2018 i forbindelse med sine overvejelser om embedsmænds og andre

offentligt ansattes deltagelse i høringer m.v. i Folketinget generelt, gælder der

ingen lovregler m.v., som generelt forhindrer, at embedsmænd eller andre

offentligt ansatte kan deltage i høringer eller andre møder i Folketingets regi

og her udtale sig om forhold, som de har opnået viden om i kraft af deres

stilling, eller om egne synspunkter. Omvendt kan det heller ikke antages, at

Folketinget eller dets medlemmer og udvalg retligt kan stille krav om, at

embedsmænd eller andre offentligt ansatte skal stille sig til rådighed for

høringer m.v. eller besvare spørgsmål fra Folketinget.

3.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der er et udbredt ønske

–

skønt så vidt ses ikke enighed

–

om, at embedsmænd i forholdsvis vidt

omfang på egen hånd skal kunne orientere såvel Europaudvalget som

Folketingets fagudvalg om EU-sager. Udvalget noterer sig endvidere, at der

bag EU-arbejdsgruppens forslag ligger en klar hensigt om, at embedsmænds

selvstændige deltagelse i møder m.v. om EU-sager i Folketingets regi skal

være af orienterende og teknisk afklarende karakter, og at det ikke er

meningen, at embedsmænd skal kunne inddrages i politiske diskussioner.

Udvalget noterer sig ydermere, at EU-arbejdsgruppen har stillet sig åben for

8/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

den mulighed, at sådan deltagelse af embedsmænd i møder m.v. i Folketinget

kan ske under ministerens tilstedeværelse.

Udvalget for Forretningsordenen anser spørgsmålet som parallelt med den

bredere diskussion om embedsmænds og andre offentligt ansattes deltagelse

i høringer m.v. i Folketinget, som fandt sted som led i opfølgningen på

Antorini-Skaarup-arbejdsgruppens arbejde. Herom henvises til gengivelsen af

udvalgets overvejelser under punkt 2.2.1.2. i udvalgets betænkning og

indstilling af 26. maj 2018.

Udvalget noterede sig ved den lejlighed, at statsministeren tidligere havde

givet tilsagn om at overveje den hidtil fulgte praksis

–

hvor hovedlinjen havde

været, at embedsmænd kun har måttet deltage, når ministeren har været til

stede

–

alternativt at henstille til ministerierne, at de på baggrund af

konsekvenserne for de sagkyndiges deltagelse prioriterede deres deltagelse i

Folketingets høringer m.v. meget højt. Udvalget noterede sig dog samtidig, at

statsministeren i en senere besvarelse af et spørgsmål fra udvalget havde

fastholdt som regeringens principielle holdning, at embedsmænd ikke bør

deltage i høringer og møder m.v. i regi af Folketinget uden ministerens

samtidige tilstedeværelse.

Udvalget for Forretningsordenen finder fortsat

–

som udvalget også gav udtryk

for i den nævnte betænkning og indstilling

–

at eventuelle ændringer af

praksis, i retning af at embedsmænd i højere grad end nu skal kunne deltage i

Folketingets møder, høringer m.v., uden at ministeren nødvendigvis samtidig

skal være til stede, bør ske i en fælles forståelse med regeringen.

Som udvalget også gav udtryk for, finder udvalget det imidlertid fortsat

ønskeligt, hvis regeringen og ministrene udviser fleksibilitet og

imødekommenhed over for et udvalgs ønsker om, at relevante embedsmænd

med stor faglig indsigt deltager i høringer m.v. og holder oplæg og svarer på

spørgsmål af faktuel karakter, også uden at den pågældende minister

nødvendigvis er til stede.

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europaudvalget og

regeringen indgår i en nærmere dialog for at nå til en fælles forståelse om,

hvordan hensynet til fyldestgørende orientering af Europaudvalget og

fagudvalgene om EU-sager bedst kan varetages under fornøden hensyntagen

til, at embedsmænd ikke bør inddrages i politiske diskussioner med

folketingsmedlemmer. Udvalget for Forretningsordenen finder, at de generelle

retningslinjer, som er anført i betænkningen og indstillingen af 26. maj 2018,

med fordel kan danne udgangspunkt for eventuelle mere specifikke

retningslinjer for EU-sager.

9/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Udvalget opfordrer til, at Europaudvalget og regeringen som led i den nævnte

dialog overvejer, om der bør vises en særlig imødekommenhed fra

regeringens side i tilknytning til bestemte sager af større rækkevidde,

eksempelvis således, at der konsekvent tilbydes en teknisk gennemgang

el.lign. ved relevante embedsmænd af Europaudvalgets 5-10 såkaldt

prioriterede sager hvert år og af større, samlede lovgivningspakker i EU-

systemet.

I lyset af konklusionerne i betænkningen og indstillingen af 26. maj 2018,

finder Udvalget for Forretningsordenen det ikke formålstjenligt selv at forfølge

spørgsmålet videre nu.

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer endelig til, at sådanne specifikke

retningslinjer, som Europaudvalget og regeringen måtte nå frem til, gives

udtryk i en kommende beretning om Europaudvalgets procedurer, i det

omfang det findes formålstjenligt.

3.3.

Behandling af EU-komitésager

3.3.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der i samarbejde med regeringen findes

et tilfredsstillende niveau for forelæggelse af komitésager for Miljø- og

Fødevareudvalget, der på samme tid tilgodeser udvalgets ønske om at blive

orienteret om sager af politisk væsentlighed og sikrer, at denne orientering

bliver grundigere. Forslaget udspringer af, at Miljø- og Fødevareudvalget har

nedsat en arbejdsgruppe, der skal tage stilling til, hvorvidt detaljeringsgraden i

visse sagstyper befinder sig på et hensigtsmæssigt niveau, og om visse

sagstyper eventuelt har en utilstrækkelig politisk tyngde til at blive forelagt for

udvalget.

Efter gældende praksis forelægger regeringen hvert år et stort antal EU-

komitésager i såvel Europaudvalget som Folketingets øvrige udvalg.

Forelæggelsen af sager til orientering sker efter fast praksis skriftligt ved

fremsendelsen af et grundnotat om komitéforslaget. Regeringen og

Folketinget kan dog aftale, at regeringen forhandler på baggrund af såkaldte

standardmandater inden for grupper af relaterede komitésager, så sagerne

ikke skal forelægges enkeltvis efter de almindelige procedurer. Hvor

regeringen ønsker at benytte sig af standardmandater, orienterer regeringen

Europaudvalget om dette og giver en faglig begrundelse herfor. Komitésager

10/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

af større rækkevidde forelægges Europaudvalget mundtligt til

forhandlingsoplæg.

3.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig, at der bør findes et

tilfredsstillende niveau for forelæggelsen af komitésager for Folketingets

udvalg, som både tilgodeser udvalgenes behov for at kunne fokusere på

sager af politisk væsentlighed og sikrer, orienteringen indeholder alle

nødvendige informationer, så Folketinget sikres den størst mulige indflydelse i

disse sager. Dette gælder efter udvalgets opfattelse generelt, selv om

spørgsmålet konkret er opstået i relation til Miljø- og Fødevareudvalget, som

på grund af sit ansvarsområde får forelagt et stort antal komitésager.

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europaudvalget indgår i en

drøftelse med regeringen om at nå til en fælles forståelse om, hvordan det

nævnte nærmere kan gennemføres.

Udvalget for Forretningsordenen finder, at drøftelserne med fordel kan tage

udgangspunkt i en model, hvor regeringen forhandler på baggrund af

”standardmandater”

inden for grupper af relaterede komitésager, så sagerne

ikke skal forelægges enkeltvis efter de almindelige procedurer. Hvor

regeringen ønsker at benytte sig af

”standardmandater”,

bør regeringen

orientere Europaudvalget om dette og give en faglig begrundelse herfor.

Komitésager af større rækkevidde bør fortsat forelægges Europaudvalget

mundtligt til forhandlingsoplæg.

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der allerede har været

drøftelser mellem Miljø- og Fødevareudvalget og Europaudvalget om en

nærmere afgræsning og operationalisering af en mulig kommende praksis for

brug af standardmandater.

[Bemærk

–

der udestår en stillingtagen til denne fremgangsmåde fra MOF]

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europaudvalget i fornødent

omfang lader den fælles forståelse, udvalget måtte nå til med regeringen,

finde udtryk i en kommende beretning om udvalgets procedurer.

3.4. Procedure for opfølgning på gennemførelse af forordninger og

implementering af direktiver i dansk ret

3.4.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og praksis

11/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

[Bemærk: dette afsnits indhold er alene foreløbigt og beror nu på en

godkendelse i EUU]

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at Europaudvalget indgår en aftale med

regeringen om, at alle udkast til lovforslag og bekendtgørelser, der udspringer

af EU-lovgivning, fremsendes til Europaudvalget, når de sendes i høring, på

samme måde som det sker til fagudvalg med lovforslag i almindelighed.

Der gælder i dag ingen udtrykkelige regler eller entydigt praksis for, at

regeringen oversender udkast til love og bekendtgørelser, der gennemfører

EU-lovgivning, til Europaudvalget.

Folketinget vedtog den 7. maj 2015 en folketingsbeslutning om information til

Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og

administrative forskrifter (beslutningsforslag nr. B 52, folketingsåret 2014-15,

1. samling). Folketingsbeslutningen indeholder bl.a. følgende pålæg til

regeringen:

”Regeringen

pålægges at informere Folketinget, når der implementeres EU-

direktiver og forordninger, både for så vidt angår forskrifter, der er

implementeret i Danmark gennem lovgivning, og administrative forskrifter.

Dette kan være bekendtgørelser, cirkulærer m.v.”

3.4.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der om spørgsmålet

–

ud over

den nævnte folketingsbeslutning fra 2015

–

foreligger en beretning af 27.

september 1996 fra Europaudvalget om Folketingets behandling af EU-sager,

af hvis afsnit VI bl.a. fremgår følgende:

”På

EU-området, hvor fagudvalgene i stigende omfang inddrages i

drøftelserne, inden direktiverne vedtages, og hvor Europaudvalget som regel

har fået forelagt forhandlingsoplæg i forbindelse med deres vedtagelse, er der

imidlertid behov for, at de nævnte udvalg bliver orienteret om, hvorledes de

vedtagne direktiver bliver udmøntet i danske regler.

Derfor vil den pågældende minister fremtidig orientere Europaudvalget og

parallelt det relevante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som

har været forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet

implementeret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som

udarbejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el.lign. er blevet

udstedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

12/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

bekendtgørelsen. I den forbindelse henvises ikke alene til direktivets nummer i

EF-Tidende, men også til KOM-nummer, der blev anvendt ved

Europaudvalgets behandling af det pågældende direktiv.”

Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europaudvalget og

regeringen på det grundlag snarest når til en forståelse om effektuering af

hidtil trufne beslutninger om regeringens orientering af Folketinget på

området, og eventuelt lader den fælles forståelse finde udtryk i en kommende

beretning om udvalgets procedurer.

3.5. Opdateret liste over forhandlingsmandater efter nyvalg til Folketinget

3.5.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der føres en fortsat dialog med

regeringen om spørgsmålet om, hvorvidt et forhandlingsmandat givet af

Europaudvalget kan blive ”for gammelt”,

og om, i hvilke situationer regeringen

bør forelægge sager til nyt forhandlingsoplæg. Arbejdsgruppen har lagt op til,

at det i den forbindelse understreges over for regeringen, at en ny regerings

vurdering af, hvorvidt en sag bør forelægges for Europaudvalget til et nyt

forhandlingsoplæg, skal ske med respekt af Folketingets flertal. Endelig har

arbejdsgruppen foreslået, at regeringen efter et folketingsvalg bør forelægge

Europaudvalget en oversigt med status for behandlingen af alle verserende

sager af større rækkevidde, hvor Rådet fortsat ikke har vedtaget en generel

indstilling.

Når Europaudvalget giver et forhandlingsmandat til regeringen, er der efter

gældende praksis ikke nogen ”udløbsdato” på. Mandatet gælder i princippet,

indtil forhandlingerne i EU’s

institutioner er afsluttede, eller i sjældne tilfælde til

regeringen forelægger sagen for udvalget til et nyt forhandlingsmandat, fordi

situationen er markant forandret. I visse sager

–

eksempelvis sager om

indgåelse af handelsaftaler med tredjelande

–

kan forhandlingerne i EU

strække sig over adskillige år. Det er regeringens ansvar at vurdere, om der

grund til at søge et nyt forhandlingsmandat fra Europaudvalget.

Europaudvalget og regeringen har gennem årene ført drøftelser om, hvorvidt

et forhandlingsoplæg kan blive for ”gammelt”. Regeringen

har som princip

fastholdt, at hvis regeringen har forelagt en sag til forhandlingsoplæg i

Europaudvalget og ikke fået konstateret et flertal imod sig, gælder

forhandlingsmandatet, indtil forhandlingerne i EU er afsluttet, eller indtil

regeringen i sjældne tilfælde forelægger sagen til et nyt forhandlingsoplæg,

fordi der under forhandlingerne

i EU’s institutioner er sket

grundlæggende

13/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

ændringer af forslaget eller der har vist sig mulighed for en løsning, som

afviger væsentligt fra eller ikke fremgik af det oprindelige forhandlingsoplæg.

3.5.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejdsgruppens forslag og

opfordrer derfor til, at Europaudvalget fortsat fører en dialog med regeringen

om spørgsmålet om forhandlingsmandaters rækkevidde, herunder om, i hvilke

tilfælde en sag bør forelægges udvalget til et nyt forhandlingsmandat.

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig samtidig som generelt princip, at

det er regeringen, der har ansvaret for at påse udviklingen i de enkelte sager,

der forhandles i EU’s institutioner,

og vurdere, hvorvidt og hvornår en sag bør

forelægges igen. Denne vurdering bør, som arbejdsgruppen også har anført,

ske med respekt for flertallet i Folketinget, hvilket en regering naturligvis

navnlig bør have sig for øje, når der har været holdt et folketingsvalg, efter at

det relevante forhandlingsmandat er givet.

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig endvidere, at det vil være

gavnligt, at regeringen efter et folketingsvalg udarbejder en liste over

verserende sager i EU’s

institutioner som foreslået af EU-arbejdsgruppen, og

henstiller til regeringen, at dette sker. Listen bør omfatte alle ikke

færdigforhandlede sager af større rækkevidde, som regeringen har forelagt

Europaudvalget til forhandlingsoplæg, således at både udvalget og

regeringen får et overblik over og mulighed for at vurdere, om mandaterne

fortsat er dækkende.

4. Øvrige overvejelser fra EU-arbejdsgruppen, der ikke giver anledning

til ændringer af Folketingets forretningsorden eller praksis

4.1. Behandling af EU-sager i folketingsgrupperne

4.1.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser

EU-arbejdsgruppen har drøftet det ønskelige i, at folketingsgrupperne sætter

EU-sager på dagsordenen til deres gruppemøder på samme måde som de

sager, der behandles i Folketingssalen.

4.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen kan principielt tilslutte sig, at det vil være en

positiv udvikling, hvis behandlingen af EU-sager gives en mere udførlig

politisk behandling i de enkelte folketingsgrupper

–

dette især under hensyn til

14/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

den store betydning for retstilstanden i Danmark, som EU’s retsakter har,

enten direkte eller indirekte.

Udvalget opfordrer derfor til, at folketingsgrupperne overvejer at gøre det, som

EU-arbejdsgruppen har drøftet, og mere konsekvent sætte i det mindste

større EU-sager, der behandles i Europaudvalget, på dagsordenen for deres

regelmæssige gruppemøder. Udvalget anerkender naturligvis samtidig, at

udvalget ikke har nogen myndighed over folketingsgruppernes tilrettelæggelse

af deres indre arbejdsformer, hvorfor udvalget understreger, at dette kun skal

betragtes som en opfordring.

[Om dette har formanden tilkendegivet at ville sende et brev til

folketingsgrupperne, hvilket endnu udestår

–

herefter vil følgende kunne

anføres:]

Udvalget henviser i øvrigt til det brev om samme spørgsmål, som Folketingets

formand den [dato] har sendt til alle folketingsgrupperne.

4.2. Tidlig drøftelse af EU-sager i fagudvalgene

4.2.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har overvejet mulighederne for at fremme, at der sker en

drøftelse af EU-sager i fagudvalgene på et tidligt stadium i sagernes

behandling.

Der sker i dag ofte en tidlig drøftelse af EU-sager, som Europaudvalget og

fagudvalg på forhånd har udvalgt som prioriterede sager (ca. 10 sager årligt),

eller af andre vigtige sager, som ikke fremgår af Europa-Kommissionens

arbejdsprogram. Fagudvalgene kan allerede efter nuværende regler og

praksis bede deres sekretariater om præsentationer af sager eller indbyde

eksterne eksperter, medlemmer af Europa-Parlamentet eller andre

interessenter til at fremlægge deres viden eller synspunkter om en sag, før

regeringen har fremlagt den for Europaudvalget eller fagudvalget. Endvidere

kan Europaudvalget

efter

henvise forslag til behandling i fagudvalgene efter

reglerne i forretningsordenens § 8, stk. 11. Endelig kan Folketingets

Internationale Sekretariats EU-konsulenter bistå et fagudvalg med

udarbejdelse af en plan for behandlingen af en EU-sag, herunder f.eks.

organisere besøg hos EU’s institutioner og organisationer og andre

interessenter.

15/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

EU-arbejdsgruppen har samlet vurderet, at der ikke er anledning til at foretage

ændringer på dette punkt, og indstillet, at Det Internationale Sekretariat i

samarbejde med Udvalgssekretariatet overvåger udviklingen.

4.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejdsgruppens indstilling.

4.3. Udvælgelse af sager til behandling af sager i Folketingssalen på grundlag

de ”10 prioriterede sager”.

4.3.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har overvejet den praksis, hvorefter de såkaldte

”10

prioriterede sager”, som Europaudvalget og Folketingets fagudvalg i

fællesskab udvælger på baggrund af Europa-Kommissionens årlige

arbejdsprogram

–

som præsenteres i forbindelse med

kommissionsformandens årlige tale om unionens tilstand

–,

danner grundlag

for, hvilke EU-sager der skal behandles i Folketingssalen.

Arbejdsgruppen har indstillet, at det fortsat skal være de pågældende 10

sager, der danner grundlag for behandlingen af EU-sager i Folketingssalen,

men at der fortsat skal være mulighed for at få en sag til behandling i

Folketingssalen, hvis et flertal i Europaudvalget ønsker det.

Europaudvalget har i dag

–

på samme måde som Folketingets øvrige udvalg

–

mulighed for at få en sag drøftet ved en forhandling i Folketingssalen, jf.

forretningsordenens § 19, stk. 6-8. Der gælder ingen særlig afgrænsning af,

hvilke eller hvor mange sager, der efter regler kan optages til drøftelse ved en

forhandling i Folketinget.

4.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejdsgruppens indstilling.

4.4. Temadebatter om EU-sager i Folketingssalen

4.34.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at holde større temadebatter

om EU-sager i Folketingssalen, om visse større lovgivningsinitiativer i EU-

systemet.

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

16/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Gældende regler og praksis åbner allerede mulighed for sådanne debatter.

Som arbejdsgruppen også har påpeget, kan det imidlertid være vanskeligt at

planlægge sådanne debatter på længere sigt, idet det ikke altid er muligt ud

fra Europa-Kommissionens arbejdsprogram

og kommissionsformandens

årlige tale om unionens tilstand, hvor arbejdsprogrammet præsenteres,

danne sig det fulde overblik over de forskellige lovgivningsinitiativers konkrete

omfang og vigtighed, før forslagene er fremsat.

EU-arbejdsgruppen har indstillet, at den praksis, der blev fastlagt i 2017, og

hvorefter der holdes en samlet årlig redegørelsesdebat om EU-samarbejdet,

fastholdes. Arbejdsgruppen har herudover henvist til sine forslag med hensyn

til forenkling af proceduren for at få EU-sager til behandling i Folketingssalen,

jf. ovenfor under pkt. 2.2.1.

4.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejdsgruppens indstilling.

5. Øvrige overvejelser fra EU-arbejdsgruppen om ændringer, for hvilke

der ikke er opnået enighed eller flertal

5.1. Ændring af modellen for behandling af forhandlingsoplæg

5.1.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for en ændret model for

Europaudvalgets behandling af regeringens forhandlingsoplæg.

I dag behandles regeringens forhandlingsoplæg således, at Europaudvalgets

formand efter regeringens forelæggelse af forhandlingsoplægget konstaterer,

hvorvidt der er et flertal i udvalget imod oplægget. Konkluderer formanden, at

det ikke er tilfældet, betragtes Europaudvalgets forhandlingsmandat som givet

svarende til forhandlingsoplægget.

EU-arbejdsgruppen har overvejet, om ordningen bør ændres, således at der

skal være et positivt flertal i Europaudvalget for forhandlingsoplægget, for at

mandatet kan gives. Arbejdsgruppen har overvejet, om dette kan kombineres

med en regel om, at ”stolene tæller”, dvs. at medlemmer, der ikke er

til stede,

regnes for at have stemt for. En lignende ordning kendes fra Finansudvalgets

behandling af aktstykker.

17/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Arbejdsgruppen har anført, at det i givet fald må vurderes, hvorvidt det

nævnte vil kunne gennemføres ved en ændring af Europaudvalgets

beretninger om procedure eller kræver ændring af lov om Danmarks

tiltrædelse af Den Europæiske Union.

5.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at der ikke synes at være

enighed eller flertal i udvalget om det foreslåede, og forfølger derfor ikke

spørgsmålet nærmere.

5.2. Forsøgsordning med behandling af behandlingsoplæg i fagudvalgene

5.2.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser

EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at iværksætte en

forsøgsordning med behandling af forhandlingsoplæg i fagudvalgene, i

forsøgsperioden afgrænset til nogle enkelte, bestemte udvalg.

Den ordning, der har været overvejet, ville indebære, at der skulle ske en

behandling af regeringens forhandlingsoplæg såvel i Europaudvalget som i

vedkommende fagudvalg. Det ville herunder blive fastholdt, at Europaudvalget

også på de berørte fagudvalgs områder skulle give forhandlingsmandat, men

tillige krævet, at fagudvalget særskilt skulle give et forhandlingsmandat.

Arbejdsgruppen har lagt op til, at der ville skulle fastsættes visse nærmere

retningslinjer for forsøgsordningen, med henblik på at den ville kunne sættes i

værk efter det kommende folketingsvalg.

5.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at der ikke synes at være

enighed eller flertal i udvalget om det foreslåede, og forfølger derfor ikke

spørgsmålet nærmere.

5.3. Behandling af udvalgte sager i salen med henblik på mandatgivning

5.3.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler og praksis

EU-arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt der burrude etableres en særskilt

mulighed for, at mandatgivningen i visse udvalgte EU-sager kan gives som

led i en forhandling i Folketingssalen.

18/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Europaudvalget har i dag

–

på samme måde som Folketingets øvrige udvalg

–

mulighed for at få en sag drøftet ved en forhandling i Folketingssalen, jf.

forretningsordenens § 19, stk. 6-8. Efter gældende praksis, således som den

er beskrevet i udvalgets beretninger om procedure, sker mandatgivning til

regeringen dog altid i Europaudvalget.

EU-arbejdsgruppen konstaterede som led i sit arbejde, at der ikke syntes at

være bred opbakning til eller flertal for en ændring, således at mandatgivning i

visse sager sker som led i en forhandling i Folketingssalen.

5.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og indstilling

Udvalget for Forretningsordenen konstaterer i lighed med EU-arbejdsgruppen,

at der ikke synes at være enighed eller flertal i udvalget om en ændring som

den nævnte, og forfølger derfor ikke spørgsmålet nærmere.

6. Mindretalsudtalelse

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker i tillæg til ovenstående, at

Enhedslisten kunne have ønsket sig, at EU-arbejdsgruppen og efterfølgende

Udvalget for Forretningsordenen havde taget stilling til og tilsluttet sig visse

yderligere forslag fra Enhedslisten. Det drejer det sig konkret om følgende

tiltag:

- Mulighed for, at folketingsgruppernes fagordførere kan deltage i

Europaudvalgets møder, og at dette i alle tilfælde skal kunne ske uden

forudgående meddelelse til Europaudvalgets sekretariat.

- At alle relevante fagordførere modtager en invitation fra Europaudvalgets

sekretariat, når der er sager til forhandlingsoplæg på deres område.

- At det fast tilkendegives i regeringens samlenotater til Europaudvalget om

retsakter om harmonisering, hvorvidt der er tale om minimumsharmonisering

eller totalharmonisering.

- At regeringen i forbindelse med indsamling af høringssvar om EU-sager skal

præcisere over for høringsparterne, hvilke standardformuleringer regeringen

anvender i formuleringen af sin forhandlingsposition,

såsom at ”lægge vægt

på” , ”afgørende vægt”, at ”arbejde for” osv., og herunder præcisere, hvilken

betydning formuleringerne har.

Endvidere bemærkes, at Enhedslisten fortsat støtter en ændring af modellen

for behandling af regeringens forhandlingsoplæg i Europaudvalget, således at

der skal konstateres et positivt flertal i udvalget for et forhandlingsoplæg, for at

mandatet kan gives. Enhedslisten kan i den forbindelse ikke støtte en ordning,

Formateret:

Skrifttype: Fed

19/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

hvor ”stolene tæller”, idet Enhedslisten finder,

at det enkelte medlem aktivt bør

skulle tilkendegive en positiv stemme

–

enten på mødet eller skriftligt i tilfælde

af fravær

–

for at tælle med i et eventuelt flertal for et forhandlingsoplæg.

Enhedslisten agter fortsat at arbejde for disse og andre ændringer af regler og

praksis, som kan bidrage til en dybere, grundigere og for folketingsgrupperne

mere fleksibel og operationel behandling af EU-sager i Folketinget.

7. Indstilling

Herefter

indstiller

udvalget de ovenfor anførte ændringer af regler af hidtidig

praksis, som kan gennemføres uden ændringer af Folketingets

forretningsorden, og de i nedenstående forslag til folketingsbeslutning

indeholdte ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.

Formateret:

Skrifttype: Fed

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

§1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og

ændret senest den 4. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 8

indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

”Stk. 14.

Et medlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i

Europaudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til et

deltage i Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag. Stemmeret

og ret til at fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet dog

kun, hvis medlemmet tillige er medlem af Europaudvalget. Der kan kun

deltage ét medlem for hver folketingsgruppe ad gangen i Europaudvalgets

forhandlinger

efter denne bestemmelse.”

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.

§ 19, stk. 6, 3. pkt.,

indsættes efter ”skriftligt”: ”, jf. dog stk.

7, 3. pkt.”

§ 19, stk. 7,

indsættes som

3. pkt.:

”For

forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget fastsættes

taletider m.v. dog af Folketingets formand efter indstilling fra udvalget.

Formanden kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde sted på

grundlag af en mundtlig

redegørelse fra ministeren.”

20/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Bemærkninger til forslaget

Til nr. 1.

[Specielle bemærkninger til de enkelte ændringer tilføjes, når der er klarhed

og enighed over modellen med hensyn til forretningsordensændringerne.]Der

foreslås indført en bestemmelse i forretningsordenen, hvorefter et

folketingsmedlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i

Europaudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til at

deltage i Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag. Formålet

hermed er at indføre en adgang til, at fagordførere kan deltage i

Europaudvalgets behandling af sager inden for deres fagområder, jf. pkt.

2.1.2. ovenfor.

Da forretningsordenen ikke opererer med begrebet ordførere i forstanden

faste ordførere for folketingsgrupperne inden for bestemte fagområder, men

alene i relation til forhandlingen af bestemte sager, er det vurderet mest

hensigtsmæssigt at formulere bestemmelsen således, at adgangen gælder

medlemmer, som har en særlig interesse i en sag, og om udses af deres

folketingsgrupper til at deltage i forhandlingen i Europaudvalget. Det

forudsættes imidlertid at ville være den klare praktiske hovedregel, at de

pågældende er deres folketingsgruppers faste ordfører på det relevante

fagområde. Det foreslås af samme grund udtrykkelig bestemt, at der kun kan

deltage ét medlem for hver folketingsgruppe ad gangen i Europaudvalgets

forhandlinger efter den nye bestemmelse.

Det vil rent praktisk være op til de enkelte folketingsgrupper selv at danne sig

det fornødne overblik over de sager, der er til behandling på et givet møde i

Europaudvalget, og vurdere, hvorvidt de ønsker at lade vedkommende

fagordfører deltage. Grupperne bør i givet fald give besked herom til

Europaudvalget sekretariat senest ved mødets begyndelse med henblik på, at

sekretariatet kan bistå Europaudvalgets formand med at sikre en

hensigtsmæssig mødeafvikling. Manglende forhåndsorientering af

sekretariatet bør dog ikke føre til, at en ordfører afvises fra at deltage.

Det forudsættes, at Europaudvalgets sekretariat og Folketingets

Administration i øvrigt ikke fører nogen fast kontrol med, hvorvidt et

folketingsmedlem, som ønsker at deltage i Europaudvalgets forhandlinger

efter den nye bestemmelse, faktisk er sin folketingsgruppes ordfører på det

pågældende område eller i øvrigt har noget særlig mandat fra

folketingsgruppen til at deltage. Det forventes i almindelighed kontrolleret, at

21/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

der kun deltager ét medlem fra hver enkelt folketingsgruppe ad gangen i

forhandlingen efter bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse kan anskues som en forlængelse af de

gældende regler i forretningsordenens § 8, stk. 12 og 13, om adgang for

henholdsvis forslagsstillere eller ordførere for forslagsstillere og

folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland til at deltage i

forhandlingerne om visse sager i Folketingets udvalg uden at være medlem af

det pågældende udvalg.

I lighed med, hvad der gælder efter de nævnte eksisterende bestemmelser,

foreslås det, at fagordførere, som deltager i Europaudvalgets forhandlinger

efter den foreslåede nye bestemmelse, ikke kan udøve stemmeret og ret til at

fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. i Europaudvalget, medmindre

naturligvis de også er medlemmer af Europaudvalget. Den foreslåede adgang

til at deltage i Europaudvalgets møder er således alene en adgang til at være

til stede og deltage i drøftelsen.

Dette indebærer også, at det kun er Europaudvalgets medlemmer, der

medregnes, når det konstateres i udvalget, om der er et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, Ønsker en folketingsgruppe, at en fagordfører

skal indgå i denne konstatering, må der i stedet foretages en egentlig

indskiftning af den pågældende i Europaudvalget efter de almindelige regler

herfor.

Til nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under § 1, nr. 3.

Med den foreslåede tilføjelse markeres, at der fra den gældende

bestemmelse om, at forhandlinger i Folketingssalen som led i

udvalgsbehandlingen af en sag kan ske på grundlag af enten en skriftlig eller

en mundtlig redegørelse fra regeringen, skal gælde den undtagelse

–

for så

vidt angår forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget

–

Folketingets formand kan bestemme, at forhandlingen skal ske på grundlag af

en mundtlig redegørelse. Der henvises herunder nærmere til § 1, nr. 3, og

bemærkningerne hertil nedenfor.

Til pkt. 3.

Der foreslås indsat bestemmelser i forretningsordenen, hvorefter det

overlades til Folketingets formand at fastsætte taletider m.v. for forhandlinger i

Folketingssalen om sager, der er til behandling i Europaudvalget, på grundlag

af et ønske fra det udvalg. Endvidere foreslås det, at formanden skal kunne

bestemme, at sådanne forhandlinger skal finde sted på grundlag af en

mundtlig redegørelse fra regeringen.

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

22/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

Det nævnte vil udgøre en undtagelse fra det, der i almindelighed gælder for

forhandlinger i Folketingssalen som led i et udvalgs behandling af en sag på

grundlag af et ønske fra udvalget, jf. forretningsordenens § 19, stk. 6-8. Efter

disse bestemmelser gælder der for de nævnte forhandlinger de samme

taletider som ved 1. behandling af et lovforslag, og den redegørelse fra

regeringen, på grundlag af hvilken forhandlingen finder sted, kan gives enten

mundtligt eller skriftligt.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse til Folketingets formand er at nå

til en enklere form for, hvordan sager, der er under behandling i

Europaudvalget, kan tages op til en forhandling i Folketingssalen, jf.

overvejelserne herom ovenfor under pkt. 2.2.2.

Udvalget for Forretningsordenen har fundet, at en særlig, ny ordning for

Europaudvalgets vedkommende, som giver mulighed for at få en sag, der

behandles i dette udvalg, til forhandling i Folketingssalen, bør have fokus på

muligheden for at få oplysninger fra regeringen i form af en indledende

redegørelse og en mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til ministeren

eller ministrene, og at der ikke bør kunne træffes beslutning i forbindelse med

behandlingen.

Den væsentligste forskel mellem det, som allerede gælder efter

forretningsordenens § 19, stk. 6-8, og det, som EU-arbejdsgruppen har

foreslået og Udvalget For Forretningsordenen har tilsluttet sig, vil efter

udvalgets opfattelse være,

der internt i Europaudvalget vil skulle ske en

grundigere overvejelse om ønsket om at drøfte sagen i salen,

forhandlingen

i salen i højere grad skal give mulighed for at stille spørgsmål, og

der efter

omstændighederne vil kunne være tale om, at enten vedkommende

ressortminister, udenrigsministeren eller begge ministre deltager i

forhandlingen.

For bedst muligt at tilgodese disse hensyn har Udvalget for

Forretningsordenen fundet det mest hensigtsmæssigt, at det overlades til

Folketingets formand at fastsætte formen, herunder taletider, for sådanne

forhandlinger fra gang til gang, når der er tale om sager fra Europaudvalget.

Rent praktisk forventer Udvalget for Forretningsordenen, at en nærliggende

form for afvikling af forhandlingen vil kunne være, at der

–

efter en eventuel

mundtlig redegørelse fra ministeren eller ministrene og en ganske kort

ordførerrunde

–

gives mulighed for spørgsmål til ministeren eller ministrene,

evt. således, at der tillige holdes en efterfølgende ordførerrunde, hvorunder

der også vil kunne stilles spørgsmål til ordførerne. Udvalget finder dog, at der

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

23/24

UFO, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Revideret udkast til betænkning og indstilling om opfølgning på EU-arbejdsgruppens arbejde.

bør gives en forholdsvis vid adgang til at tilpasse afviklingsformen til de

enkelte ønsker og behov i hver enkelt situation.

Udvalget for Forretningsordenen forudsætter samtidig, at Europaudvalget selv

i forbindelse med sine overvejelser om at anmode om en behandling i salen

overvejer formen

–

og herunder selv inddrager ministeren eller ministrene

–

og samtidig med anmodningen giver indstilling til Folketingets formand om

formen.

24/24