Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 33
Offentligt
1970627_0001.png
Udvalget for Forretningsordenen
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
16. november 2018
Som opfølgning på omtalen af spørgsmålet om fortrolige udvalgsdokumenter
på udvalgets møde den 7. november 2018 omdeles vedlagt Lovsekretariatets
notat af 23. februar 2012 om fortrolighed og tavshedspligt samt Udvalgsse-
kretariatets notat af 26. januar 2018 om fortrolighedsstemplede udvalgsdo-
kumenter. Det sidstnævnte notat er også omdelt som UFO alm. del
bilag
30, folketingsåret 2017-18.
Notatet af 23. februar 2012 om fortrolighed og tavshedspligt indeholder bl.a.
en generel beskrivelse af, hvornår oplysninger er fortrolige, herunder betyd-
ningen af, at vedkommende ministerium har angivet oplysninger som fortroli-
ge, og om tavshedspligt efter straffelovens § 152.
Notatet af 26. januar 2018 om fortrolighedsstemplede udvalgsdokumenter
beskriver den undersøgelse af omfanget af fortrolighedsstemplede udvalgs-
dokumenter, som Udvalgssekretariatet gennemførte i fem udvalg i perioden
fra den 1. oktober 2017 til den 31. december 2017. Notatet indgik i de drøf-
telser i Udvalget for Forretningsordenen, der mundede ud i betænkningen og
indstillingen af 23. maj 2018 om ændring af forretningsorden for Folketinget
(B 147). Heri konkluderede udvalget følgende om brugen af fortroligheds-
stemplede udvalgsdokumenter (pkt. 2.2.2.2.):
”Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at den gennemførte registrering
har vist, at fortroligstempling kun er anvendt i et forholdsvis begrænset om-
fang i de undersøgte udvalg, og at den almindeligste grund til, at udvalgsdo-
kumenter fortroligstemples, er, at de indeholder følsomme oplysninger om
enkeltpersoner. Udvalget vurderer, at registreringen mest nærliggende fører
til den konklusion, at fortroligstempling anvendes inden for rimelige rammer.
Udvalget indstiller således, at der ikke foretages yderligere vedrørende
spørgsmålet på det foreliggende grundlag.”
Med venlig hilsen
Sekretariatet
Side 1 | 1