Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 31
Offentligt
Notat til Udvalget for Forretningsordenen
om en konkret model for partilederdebatter i Folketinget
Indstilling:
Det
indstilles,
at Udvalget for Forretningsordenen drøfter og evt. tilslutter sig
en model for partilederdebatter i Folketinget som opridset i dette notat.
15. november 2018
Lovsekretariatet
Sammenfatning:
Den betænkning og indstilling om ændring af forretningsordenen, som Udval-
get for Forretningsordenen afgav den 23. maj 2018, indeholder en indstilling
om at få udredt forskellige spørgsmål i forbindelse med en mulig ny form for
debat mellem Folketingets partiledere.
På baggrund af tidligere drøftelser er udarbejdet nedenstående konkrete mo-
del for partilederdebatter.
Den nærmere model.
Partilederdebatterne foregår i Folketingssalen og indgår i Folketingets for-
handlinger. Debatterne sættes således på dagsordenen for møder i Folketin-
get på samme måde som Tingets øvrige kendte debatformer.
Debatten er åben for offentligheden og tv-transmitteres på samme måde som
Folketingets møder i øvrigt.
Deltagerne vil være partilederne forstået på samme måde som til spørgeti-
men med statsministeren, dog således at regeringspartiers partiledere også
deltager.
Undtagelsesvis kan en folketingsgruppe være repræsenteret ved et andet
medlem med en fremtrædende position i gruppen. Der henvises til den tilsva-
rende begrænsede regel vedrørende spørgetimen med statsministeren. Når
det accepteres, at gruppen kan sende en anden, bør det som den klare ho-
vedregel være en gruppeformand eller politisk ordfører, og det bør være den
samme person fra gang til gang.
Side 1 | 2