Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 25
Offentligt
Redegørelse
Klik og vælg dato
J.nr. 2018 - 6382
Skatteministeriets redegørelse for forløbet vedrørende
referat af statusmøde af 1. oktober 2018 mellem Under-
søgelseskommissionen om SKAT og Skatteministeriet
Skatteministeriet har siden ultimo januar 2018 afholdt statusmøder med Undersøgel-ses-
kommissionen om SKAT om den forventede tidshorisont for materialets udleve-ring,
materialets form samt andre spørgsmål med relevans for materialeudleveringen.
På et statusmøde mellem Skatteministeriet og undersøgelseskommissionen den 1. ok-to-
ber 2018, som blev afholdt over Skype deltog en juridisk sekretær med ansvar for materi-
aleindsamlingen fra sekretariatet for Undersøgelseskommissionen om SKAT samt en
fuldmægtig, en specialkonsulent og en kontorchef fra Skatteministeriet.
Den 5. oktober 2018 modtog Skatteministeriet en mail fra sekretariatet for undersøgel-
seskommissionen, hvori det blev oplyst, at undersøgelseskommissionen havde beslut-tet,
at der fremover skulle laves korte referater fra statusmøderne. Det var samtidig besluttet,
at der skulle skrives referat fra mødet 1. oktober 2018, hvilket Skatteministeriet samtyk-
kede i ved mail af samme dato.
Sekretariatet for undersøgelseskommissionen sendte senere samme dag en mail med et
udkast til referat fra mødet den 1. oktober 2018, som Skatteministeriet blev bedt om at
afgive bemærkninger til. Af referatet fremgik bl.a. at undersøgelseskommissionen ikke
havde sendt et egentligt rykkerbrev, men at den afholdte møderække var blevet iværk-sat
som led i den omtalte rykkerprocedure i kommissionens orientering nr. 2.
Skatteministeriet sendte den 10. oktober 2018 bemærkninger til udkastet til referatet, hvor
bemærkningerne fremgik med ændringsmarkeringer, såkaldte track changes, til undersø-
gelseskommissionen. Skatteministeriet havde bl.a. tilføjet, at det på mødet var blevet op-
lyst, at undersøgelseskommissionen havde indtryk af, at der løbende var ble-vet opjusteret
på bemandingen, og at det var blevet drøftet, hvordan misforståelsen om, at Skattemini-
steriet havde modtaget skriftlige rykkere kunne være opstået. Skatte-ministeriet havde
bl.a. slettet, at Skatteministeriet skriftligt ville spørge, om undersøgel-seskommissionen
var tilfreds med udleveringen af materialet indtil nu, og at den af-holdte møderække var
blevet iværksat som led i den omtalte rykkerprocedure.
Den 11. oktober 2018 sendte sekretariatet for undersøgelseskommissionen et endeligt re-
ferat til Skatteministeriet, hvor Skatteministeriets ændringsforslag var accepteret.