Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Spørgsmål 551
Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
11. april 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 551
I ministerens besvarelse af TRU alm. del spørgsmål 379 fremgår det, dels at en shunt-
løsning i rundkørslen ved det vestlige rampekryds i tilslutningsanlæg 46 på Østjyske Mo-
torvej ”[…]selv over en kortere årrække har en god samfundsøkonomisk forrentning.”, og
dels, at stillingtagen til etablering af en sådan shunt efter Vejdirektoratets vurdering ”[…]
bør afvente den igangværende VVM-undersøgelse af udbygning af E45 mellem Aarhus S
og Aarhus N.”. Vil ministeren i forlængelse heraf forholde sig til følgende spørgsmål:
– Præcis hvilke undersøgelser mener ministeren, der skal foretages, inden der kan tag-
es stilling til en etablering af den nævnte shunt, og er det muligt at fremrykke disse
undersøgelser, så der kan træffes beslutning om en shunt inden færdiggørelsen af
den samlede nævnte VVM-undersøgelse?
– Hvornår mener ministeren, at der senest bør kunne tages stilling til en etablering af
den nævnte shunt?
– Hvornår vil en evt. fuldstændig ombygning af tilslutningsanlægget Aarhus Nord, som
indgår i den nævnte VVM-undersøgelse, og som ifølge besvarelsen af TRU alm. del
spørgsmål 379 potentielt vil kunne gøre en shunt-løsning irrelevant, tidligst kunne stå
færdigt?
– Vil det, set i lyset af den ovenud gode samfundsmæssige forrentning (selv over en
kortere årrække) og ikke mindst henset til de store problemer med fremkommelighe-
den fra Søften og Hinnerup ind imod Aarhus, ikke kunne betale sig at etablere shun-
ten, uanset om der på et evt. senere tidspunkt skal ske en større ombygning af hele
tilslutningsanlægget?
– Vil det være muligt at anlægge den nævnte shunt på en måde, så den vil kunne tæn-
kes ind i en evt. senere større ombygning af tilslutningsanlægget?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S).
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1