Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Spørgsmål 277
Offentligt
1997464_0001.png
Flertallets tekst:
S, DF, EL, ALT, RV og SF opfordrer DSB til at ændre forringelserne af S-
togstrafikken i Københavns Omegn
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti
er
uforstående over for, at DSB vælger at forringe S-togsservicen på linjerne E og Bx.
Linjerne betjener kommunerne i Københavns Omegn, hvor passagerer nu som følge af DSBs
forringelser bl.a. ikke længere kan benytte stationerne Friheden, Hvidovre, Rødovre og
Brøndbyøster.
Kommunerne i Københavns Omegn er i stor vækst. Omkring de pågældende stationer skyder nye
boligområder og erhvervsområder op. Tusindvis af nye indbyggere flytter til, og mange er derfor
afhængige af S-tog til og fra arbejde, uddannelse eller fritid.
Med stor vækst i Københavns Omegn understreger partierne, at en sammenhængende og effektiv
kollektiv trafik afgørende for tusindvis af borgeres hverdag. Partierne ser derfor med stor
bekymring på, at Movia har tilkendegivet, at ”ændringen forventes at give
færre passagerer i
busserne, der betjener S-togsstationerne”.
Partierne opfordrer DSB til at ændre forringelserne af S-togstrafikken i Københavns Omegn. På
den baggrund opfordrer partierne transportministeren til at orientere DSB om partiernes
utilfredshed med forringelserne af S-togstrafikken i Københavns Omegn.