Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Samrådsspørgsmål W
Offentligt
1955174_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
19. oktober 2018
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Samrådsspørgsmål W
Er ministeren enig i, at det kan have betydning for konkurrencesituationen på skandinavi-
ske og nordiske passagerskibsruter og for danske rederier, hvis norske færgerederier kan
registrere passagerskibe i Norsk Internationalt Skibsregister (NIS) og sejle med betydeligt
lavere lønomkostninger på ruter mellem eksempelvis norske og tyske havne, når denne
rute er i konkurrence med passagerruter, som sejler mellem norske og danske havne,
hvor skibene eksempelvis er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)?
Spørgsmålet stilles på baggrund af svar på TRU alm. del spm. 810 (folketingsåret
2017-18), hvor ministeren oplyser, at NIS med en 300 sømilsgrænse i udgangspunktet ik-
ke vil berøre konkurrencesituationen på passagerskibsruter mellem Norge og Danmark
eller på andre skandinaviske passagerskibsruter.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S) og Magnus Heunicke (S).
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1