Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Samrådsspørgsmål AC
Offentligt
2019793_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
22. februar 2019
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Samrådsspørgsmål AC
Vil ministeren redegøre for, hvad han mener om den kritik af regeringens forslag om at
oprette Hovedstadens Trafikselskab, der er rejst af borgmestre på Sjælland og Lolland
Falster, der er bekymrede for konsekvenserne af regeringens forslag. Det gælder eksem-
pelvis den kritik, der rejses i indlægget i Altinget den 20. februar 2019 ”Greater Copenha-
gen: Nyt transportselskab vil splitte Sjælland i to”, som er skrevet af Frank Jensen, for-
mand for Greater Copenhagen (S), Heino Knudsen, Regionsrådsformand i Region Sjæl-
land (S), Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden (S),
Niels Hörup, formand for KKR-Sjælland (V) og Steen Christiansen, formand for KKR-Ho-
vedstaden (S). Derudover bedes ministeren redegøre for den kritik, der er rejst af Ven-
stres Borgmester i Ringsted, Henrik Hvidesten, der giver udtryk for, at de 11 kommuner,
der ikke skal være en del af Hovedstadens Trafikselskab er de store tabere, jf. Henrik
Hvidestens tweet: ”Ministeren vil samle hovedstadens kollektive trafik i HOT. Øvrige 11
kommuner på Sjælland er åbenbart så NOT”, jf. artiklen (”HOT og not: V-borgmestre fryg-
ter færre og dyrere busser og tog”, sn.dk, den 1. februar 2019).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1