Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Samrådsspørgsmål AB
Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
30. januar 2019
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Samrådsspørgsmål AB
Ministeren bedes i forlængelse af nedenstående tekst og samrådet i Folketingets Trans-
portudvalg den 19. december 2018 redegøre for, hvordan han har fulgt op på folketings-
flertallets opfordring til DSB om at ændre forringelserne af S-togstrafikken i Københavns
Omegn.
Flertallets tekst:
"S, DF, EL, ALT, RV og SF opfordrer DSB til at ændre forringelserne af S-togstrafikken i
Københavns Omegn
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti er uforstående over for, at DSB vælger at forringe S-togsservicen på
linjerne E og Bx. Linjerne betjener kommunerne i Københavns Omegn, hvor passagerer
nu som følge af DSBs forringelser bl.a. ikke længere kan benytte stationerne Friheden,
Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster.
Kommunerne i Københavns Omegn er i stor vækst. Omkring de pågældende stationer
skyder nye boligområder og erhvervsområder op. Tusindvis af nye indbyggere flytter til,
og mange er derfor afhængige af S-tog til og fra arbejde, uddannelse eller fritid.
Med stor vækst i Københavns Omegn understreger partierne, at en sammenhængende
og effektiv kollektiv trafik afgørende for tusindvis af borgeres hverdag. Partierne ser der-
for med stor bekymring på, at Movia har tilkendegivet, at ”ændringen forventes at give
færre passagerer i busserne, der betjener S-togsstationerne”.
Partierne opfordrer DSB til at ændre forringelserne af S-togstrafikken i Københavns Om-
egn. På den baggrund opfordrer partierne transportministeren til at orientere DSB om
partiernes utilfredshed med forringelserne af S-togstrafikken i Københavns Omegn.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1