Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 91
Offentligt
1976109_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101
Offentligt
Næringsminister Monica Mæland
[email protected]
ERHVERVSMINISTEREN
Kære næringsminister
Jeg skriver til dig i anledning af de overvejelser, som den norske rege-
ring i øjeblikket gør sig angående en mulig udvidelse af Norsk Inter-
nasjonalt Skipsregister (NIS) til at kunne omfatte visse passagerskibe i
sejlads mellem norsk og udenlandsk havn.
Ligesom Norge er vi fra dansk side meget optagede af at tiltrække og
fastholde maritime aktiviteter og kompetencer i lyset af den store kon-
kurrence fra særligt flagstater uden for Europa. Jeg har derfor stor for-
ståelse for jeres bestræbelser på at fastholde den internationale konkur-
rencedygtighed for skibe under norsk flag og samtidigt sikre ordnin-
gernes overensstemmelse med EU-reglerne om fri bevægelighed og
statsstøtte.
NIS og Dansk International Skibsregister (DIS) er begge stærke og
konkurrencedygtige registre forbundet med kvalitetsskibsfart, og der
skal altid være plads til sund konkurrence mellem disse. I den forbin-
delse vil jeg dog sikre mig, at den norske regering i den fortsatte vur-
dering af sagen er opmærksom på mulige negative konsekvenser for
beskæftigelsen af nordiske arbejdstagere om bord på passagerskibene
mellem de skandinaviske lande.
Det er min forståelse, at registrering i NIS giver rederier mulighed for at
beskæftige udenlandsk arbejdskraft på andre løn- og arbejdsvilkår end i
hjemlandet, ligesom det er tilfældet i det danske DIS. Dette er naturligvis
et vigtigt parameter for, at begge registre kan fastholde deres internatio-
nale konkurrencedygtighed.
Fra dansk side er vi dog også opmærksomme på, at passagerskibe i fart
mellem Danmark og de øvrige skandinaviske lande udgør et væsentligt
anderledes marked end skibe i international langfart. Derfor har vi på
opfordring fra både danske rederier og fagforeninger valgt at have en
særlig ordning for disse skibe kaldet
”Færge-DIS”.
Denne ordning giver
mulighed for, at alle de søfarende kan ansættes på danske løn- og ar-
bejdsvilkår. Det har resulteret i fastholdelse af mange søfarende af enten
dansk, nordisk eller europæisk nationalitet på de pågældende skibe.
Jeg er overbevist om, at vi begge har et ønske om at sikre gode vilkår
for nordisk skibsfart og for beskæftigelsen af nordiske søfarende. I
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets brev til det norske Stortinget vedrørende mulig udvidelse af Norsk Internasjonalt Skipsregister (NIS)
1976109_0002.png
tilfælde af, at de danske erfaringer på området for passagerskibe skøn-
nes relevante for jeres overvejelser om NIS, stiller jeg naturligvis de
danske myndigheders erfaring til rådighed for jer.
Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at kvittere for indgåelsen
af den dansk-norske aftale om gensidig støtte i forbindelse med det
forestående valg til Council i FN’s Søfartsorganisation,
IMO. Dette
understreger det gode samarbejde mellem Danmark og Norge også på
søfartsområdet.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2