TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Kopi til orientering af materiale fra mødet 22/11-18 i den grønne forligskreds om bl.a. Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Version egnet til offentliggørelse

Til

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Dokumenttype

Rapport

APPENDICES

Dato

13. november 2018

Appendix 1

[Appendix Title]

EKSTERN

KVALITETSSIKRING

IMMUNISERING

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Kopi til orientering af materiale fra mødet 22/11-18 i den grønne forligskreds om bl.a. Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Version egnet til offentliggørelse

EKSTERN KVALITETSSIKRING

IMMUNISERING

Projektnavn

Projektnr.

Modtager

Version

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Beskrivelse

Ekstern kvalitetssikring - Immunisering

1100035537

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

13-11-2018

Alex Landex & Toke Koldborg Jensen

Torben Michelsen

Alex Landex

Ekstern kvalitetssikringsrapport af Banedanmarks immuniseringsprojekt på

fase2-niveau.

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Dokumenttype

Rapport

Rambøll Danmark A/S

CVR NR. 35128417

Doc ID 1100035537-190966698-2

Medlem af FRI

Version egnet til offentliggørelse

Rambøll - Ekstern kvalitetssikring

INDHOLD

2.1

2.2

4.1

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.3

6.4

8.1

8.2

9.1

9.2

9.3

Indledning

Resumé

Ingen vægtige forhold i de foreløbige konklusioner

Fokuspunkter

Den eksterne kvalitetssikring

Økonomiske forudsætninger og beregninger

Overordnede vurderinger

Særligt risikobetonede områder

Vurdering af risikohåndtering

Risikobilledets komplethed

Projektets største risici

Anvendelse af sumposter

Value at Risk

Anbefalinger

Vurdering af tidsplaner

Forhold der ikke er tidssat

Tid for de enkelte aktiviteter

Normarbejdet

Projektering og validering

Udførelse

Forudsætningerne for tidsplanen

Risici for tidsplanen

Planer for organisering og finansiering

Kritiske validatorressourcer

Frigørelse af valideringsressourcer

Ændret uddannelse af valideringsressourcer

Materiale

Generelt materiale

Dokumentation

Udbudsdokumenter

Doc ID 1100035537-190966698-2

1/43

Version egnet til offentliggørelse

INDLEDNING

Med politisk aftale

Elektrificering af jernbanen mv.

i 2012 blev det besluttet at elektrificere

strækningen Esbjerg-Lunderskov, samt at opstille anlægsoverslag for elektrificeringen af

strækningerne Køge Nord-Næstved, Roskilde-Kalundborg og Fredericia-Aarhus.

Med Finanslovsaftale 2013 blev der afsat midler til at elektrificere Den nye Bane København-

Ringsted samt strækningerne Ringsted-Femern og Køge Nord-Næstved. I juni 2013 blev

Lov om

elektrificering af jernbanen

vedtaget.

Med den politiske aftale fra januar 2014

En moderne jernbane - Udmøntning af Togfonden DK

mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det radikale

Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det besluttet at gennemføre elektrificering af de

resterende hovedstrækninger på det danske jernbanenet. Herunder strækningerne Roskilde-

Kalundborg, Fredericia-Aarhus-Aalborg (inkl. Aalborg lufthavn) og Næstved-Nykøbing Falster som

Banedanmark nu står overfor at skulle elektrificere.

På tidspunktet, hvor det blev besluttet at elektrificere, var planen, at Signalprogrammet blev

udrullet inden elektrificeringen

–

og derved sikre at alt signaludstyr var immunt. En del af

Signalprogrammets opgave er at sikre, at det nye udstyr, der sættes op, er immunt overfor

elektromagnetiske påvirkninger fra det planlagte kørestrømsanlæg. Imidlertid er udrulningen af

den nye signalteknologi forsinket.

En forudsætning for at kunne betjene elektrificerede strækninger med eldrevet rullende materiel

er, at signaludstyret på pågældende strækninger er immunt over for de elektromagnetiske

påvirkninger fra kørestrømsanlægget. Derfor er der behov for at immunisere strækninger hvor

kørestrømsanlægget ibrugtages inden Signalprogrammets udrulning på strækningen. Det drejer

sig om følgende strækninger:

•

Roskilde-Holbæk

•

Fredericia-Aarhus

•

Aarhus-Aalborg

•

Næstved-Nykøbing Falster

•

Holbæk Kalundborg

Rambøll har for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet gennemført ekstern kvalitetssikring af

fase 2-analysen af Banedanmarks Immuniseringsprojekt i perioden fra 12. oktober til 8.

november 2018.

Doc ID 1100035537-190966698-2

2/43

Version egnet til offentliggørelse

RESUMÉ

Den eksterne kvalitetssikring har behandlet Banedanmarks anbefalede løsningsalternativ.

Der er

vurderet på hele det modtagne materiale og lagt særlig vægt på anlægsoverslaget og de

grundliggende tekniske forudsætninger og løsninger, idet trafikale og samfundsøkonomiske samt

OPP-egnethed og billiggørende tiltag efter opdrag fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

ikke er omfattet af nærværende eksterne kvalitetssikring.

Rambølls hovedvurdering af immuniseringsprojektets gennemførbarhed er:

1. Der er ikke tilstrækkelig validatorkapacitet til gennemførelse af immuniseringsprojektet

2. Der er ikke tilstrækkelig risikoafklaring for eventuel gennemførelse af enkelte dele af

immuniseringsprojektet.

På den baggrund erklærer Rambøll sig enig i den foreløbige programfaserapports foreløbige

anbefalinger om ikke at igangsætte immunisering af alle strækninger. Rambøll erklærer sig

endvidere enig i at det kan være hensigtsmæssigt at fortsætte programfase-arbejdet, så der efter

programfase-arbejdets færdiggørelse kan træffes beslutning for at immunisere strækningen

Roskilde-Holbæk med mulighed for at fortsætte immuniseringen til Kalundborg.

I den eksterne kvalitetssikring er det identificeret at der er for få valideringsressourcer til at

gennemføre immuniseringsprojektet uden at udskyde andre allerede besluttede projekter.

Derudover er det vurderet at det ikke er muligt at øge validatorkapaciteten tilstrækkeligt til at

igangsætte immuniseringsprojektet med den i Programfaserapportens angivne tidsplan.

Risikoregisteret er, grundet den korte tid til gennemførelse af fase 2 analysen, ikke

strækningsopdelt, hvorfor immuniseringsprojektet ikke har foretaget tilstrækkelig risikoafdækning

til at påbegynde projektet for enkelte strækninger.

Immuniseringsbehovet er opstået grundet Signalprogrammets forsinkelse i forhold til

Elektrificeringsprogrammet, og givet begrænset tid for Banedanmark til at analysere

mulighederne for immunisering og sikre den tilstrækkelige validatorkapacitet til gennemførelse af

immuniseringen.

Rambøll vurderer at der er en række muligheder for at øge valideringskapaciteten:

•

Effektivisering gennem stordrift (validering af ens funktioner på tværs af projekter)

•

Intern leverandørgranskning i henhold til valideringsnorm

•

Fuldt dedikerede ressourcer

•

Intensiveret uddannelse

Rambøll vurderer ikke at ovenstående tiltag er tilstrækkelige til at øge valideringskapaciteten til at

kunne gennemføre immuniseringen med den af projektet foreslåede tidsplan uden udskydelse af

andre allerede besluttede projekter. Det skyldes at uddannelse af valideringsressourcer tager tid

og på kort sigt vil reducere antallet af ressourcer der kan projektere de anlæg der skal valideres.

2.1 Ingen vægtige forhold i de foreløbige konklusioner

Rambøll har gennemført en ekstern kvalitetssikring af Banedanmarks for immuniseringsprojektet

for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Den eksterne kvalitetssikring afrapporterer på den

indledende programfaserapport for immunisering, som forventes færdig i løbet af 1. kvartal 2019.

Banedanmark forventer ikke væsentlige ændringer for så vidt angår konklusionerne fra de

indledende programfaserapporter til konklusionerne, som vil fremgå af den endelige

Der findes ikke anlægsbudgetter med risikoregister af samme detaljeringsgrad for de øvrige løsningsalternativer.

Doc ID 1100035537-190966698-2

3/43

Version egnet til offentliggørelse

programfaserapport. De foreløbige konklusioner kan forelægges forligskredsen bag

Signalprogrammet på møde den 22. november 2018.

Den eksterne kvalitetssikring har omfattet de i akt 16 af 24. oktober 2006 om ny

anlægsbudgettering oplistede fokusområder. Den eksterne kvalitetssikring er baseret på en

gennemgang af anlægsmyndighedens projekt i overensstemmelse med Terms of Reference for

opgaven samt særlig arbejdsbeskrivelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

2.2 Fokuspunkter

I forhold til færdiggørelsen af programfaserapporten bemærker Rambøll følgende forhold, som der

bør være særligt fokus på:

•

Samlet ressourceplan for kritiske valideringsressourcer i sammenhæng med

Banedanmarks øvrige portefølje

•

Risikoregisteret strækningsopdeles samtidig med at sumposter for særligt konkrete risici

mitigeres i den endelige programfases anlægsoverslag

•

Øget koordinering med grænsefladeprojekter for at sikre robust tidsplan, reducere

risikoen omkring leverancesituationen omkring centrale komponenter og undgå

dobbeltarbejder

•

Forudsætninger for fjernstyringscentraler og styring af stationer konkretiseres i arbejdet

frem mod den endelige programfaserapport

Fokuspunkter er yderligere udfoldet og detaljeret i Bilag 1.

Doc ID 1100035537-190966698-2

4/43

Version egnet til offentliggørelse

DEN EKSTERNE KVALITETSSIKRING

I starten af kvalitetssikringen modtog Rambøll udkast til budgetnotat, programfaserapport samt

anlægsoverslag, risikoregister og dokumentation for anlægsbudgettet

–

dog er opdateringer og

supplerende materiale modtaget løbende frem til 8. november. Derudover er der løbende

modtaget afklaringer som konsekvens af Rambølls løbende kommentarer og observationer.

Rambøll har foretaget kvalitetssikringen i henhold til særlig opgavebeskrivelse fra Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet. Heri er det angivet at trafikale analyser, samfundsøkonomi og

vurdering af potentielle besparelser samt vurdering af OPP-egnethed ikke er en del af den

eksterne kvalitetssikring.

Rapporten indeholder et resumé i afsnit 2, som i indhold og form er i overensstemmelse med

Terms of Reference for fase 2-kvalitetssikringer. Den øvrige rapport er tilsvarende struktureret i

henhold til Terms of Reference, dog uden emnerne nævnt i den særlige opgavebeskrivelse.

I afsnit 4 vurderes de økonomiske forudsætninger og beregninger i anlægsbudgettet, og ligeledes

vurderes de tekniske forudsætninger for anlægsoverslaget og de risici, som er forbundet med

projektets gennemførelse samt projekttidsplan. Ved vurderingen af anlægsoverslaggene er der

udtaget stikprøver til kontrol. Derudover bliver projektets risici generelt vurderet samlet i afsnit 5,

mens projektets samlede tidsplaner vurderes generelt i afsnit 6

Planer for organisering og finansiering vurderes samlet i afsnit 7 mens afsnit 8 har fokus på de

projektkritiske valideringsressourcer.

Doc ID 1100035537-190966698-2

5/43

Version egnet til offentliggørelse

ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER OG BEREGNINGER

De undersøgte løsninger er vurderet ud fra princippet for opbygning af anlægsoverslag som

angivet i nedenstående figur.

Fra estimat til Ankerbudget (Kilde: Transport-, Bygge- og Boligministeriets hovednotat vedrørende Ny

Anlægsbudgettering (NAB) af 17. december 2017).

Den anbefalede løsning af Banedanmark jf. Programfaserapporten af 22-10-2018 forudsætter:

•

Stationer immuniseres på traditionel vis iht. til gældende normer

•

Linjeblokke immuniseres på traditionel vis iht. til gældende normer, men med indførsels af

ny togdetektionsudstyr

•

Overkørsler immuniseres på traditionel vis iht. gældende normer

•

Fjernstyringsudstyr som ikke er immunt, udskiftes til immunt system

Rambøll har i sin tilgang til kvalitetssikringen forudsat at nedenstående er defineret i

Banedanmarks Anlægsplan 2018-2030, juni 2018 for estimering af den anbefalede løsning:

•

Grænseflade til Elektrificeringsprogrammet

(EP)’s udrulningsplan

•

Grænseflader til Signalprogrammet

(SP)’s udrulningsplan

Nærværende kvalitetssikring har vurderet det samlede materiale på overordnet plan og primært

udtaget stikprøver på strækningerne Roskilde-Holbæk og Fredericia-Aarhus som grundlag for

kvalitetssikringen.

Programfaserapporten anfører at disse to strækninger planlægges startet 4. kvartal 2019 for

Roskilde-Holbæk og Fredericia-Aarhus primo 2024.

De respektive strækningers anlægsoverslag fremgår af nedenstående tabeller:

Doc ID 1100035537-190966698-2

6/43

Version egnet til offentliggørelse

Risikoregistret er udarbejdet samlet for alle strækninger (Roskilde-Holbæk-Kalundborg,

Fredericia-Aarhus-Aalborg og Næstved-Nykøbing Falster), og kun sumposter for risiko er fordelt

ud på de enkelte strækninger, som angivet i tabellerne ovenfor. Det er derfor ikke muligt at

vurdere projektrisikoen for de enkelte strækninger, da der ikke er udarbejdet risikoregister fordelt

på de enkelte strækninger.

Samlet for alle strækninger er der, efter tilføjelse af (ikke begrundede) sumposter til

risikoafdækning, beregnet en risikosum på 216 mio. kr. svarende til ca. 15,2% af basisoverslaget.

Det samlede projekt overskrider dermed K2-A budgetreserverne på 10%, mens den totale reserve

på 30% er overholdt (K2-A plus K2-B).

En del risici relateret til usikkerheder realiseres givetvis i forbindelse med den eller de første

strækninger, der immuniseres, og/eller i forbindelse med flere samtidige projekter. Risikorisikoen

for de enkelte strækninger vurderes derfor at kunne variere. Hvis kun enkelte strækninger

immuniseres må der forventes ændringer til risikobilledet.

Doc ID 1100035537-190966698-2

7/43

Version egnet til offentliggørelse

4.1

Overordnede vurderinger

Dokumentationen vedrørende anlægsoverslaget for immuniseringens gennemførelse er

efterprøvet ved stikprøvekontrol for Roskilde-Holbæk og Fredericia-Aarhus. Eftersom

anlægsomkostningerne er beregnet ud fra en generisk model omfatter stikprøverne i praksis en

væsentlig større del af projektet for så vidt angår om modellen er fyldestgørende for de

nødvendige immuniseringstiltag. Stikprøverne er udvalgt på anlægstyperne, som indgår i

immuniseringen af de respektive strækninger:

•

Station, sikringsanlæg

•

Lineblok, sikringsanlæg, strækninger

•

Overkørsler

•

Fjernstyring

•

Tilstødende strækninger

Stikprøverne skal tilsikre om de gjorte forudsætninger vurderes plausible og om estimaterne

beregnet på laveste niveau kan genfindes i konsoliderede estimater, som de fremstår i

Programfaserapporten samt Budgetnotatet.

Immuniseringstiltagene er vurderet tilstrækkelige i omfang.

Fra de udtagne stikprøver for timebaserede ydelser (projektering m.m.) er der ingen indikationer,

der tilsiger, at de ikke repræsenterer immuniseringstiltagene som rapporteret i

Programfaserapportens kapitel 8.2 Prisestimater på strækninger. Stikprøvernes relevans er, at de

repræsenterer de generiske beregningsmodeller for immunisering, som anvendes på alle

strækninger. Der er ydeligerligere udtaget stikprøver på komponenter, der indgår i den

anbefalede løsning for immuniseringen, og uklarheden omkring disse (bl.a. fjernstyringscentral og

relæsnitflader) skal endeligt afklares under Banedanmarks færdiggørelse af

programfaserapporten.

I Tabel 3 er de i Programfaserapporten, kapitel 8 Anlægsøkonomi, og tilsvarende Budgetnotatets

kapitel 2 Anlægsoverslag for Immunisering og kapitel 3.2 Timer forsøgt verificeret i form af

beregnede nøgletal i procent i forhold til centrale estimater i anlægsoverslaget. Nøgletal er

beregnet både i forhold til Basisoverslaget, i forhold til fysikestimatet (Fysik) og i forhold til

timebaserede ydelser (Timer).

I det videre arbejde med Programfaserapporten bør det sikres at de i tabel 3 beregnede og

afledte nøgletal stemmer overens med Ny Anlægsbudgetterings struktur og retningslinjer for

beregning af ”Tværgående omkostninger”.

Hermed kan det foreliggende immuniseringsprojekt

sammenlignes med Banedanmarks erfaringspriser og afvigelser forklares eventuelt med

udgangspunkt i at nærværende projekt afviger fra ”traditionelle” baneprojekter.

Der er ligeledes

fundet en uoverensstemmelse mellem Budgetnotatets kapitel 2 og kapitel 3.2, hvor kapitel 3.2.

synes at være overensstemmende med Programfaserapportens kapitel 8 og dermed også

gældende for Budgetnotat.

Doc ID 1100035537-190966698-2

8/43

Version egnet til offentliggørelse

Doc ID 1100035537-190966698-2

9/43

Version egnet til offentliggørelse

SÆRLIGT RISIKOBETONEDE OMRÅDER

Der er foretaget en gennemgang af det etablerede risikoregister med henblik på at vurdere:

•

Om den anvendte systematik i risikoregistret lever op til kravene for håndtering af risici i

NAB

•

Om risikoregistret er dækkende for de forskellige løsninger og strækninger

Endvidere er de beregninger, der fører til den samlede risikobaserede omkostning (VaR),

vurderet, og det er i den forbindelse undersøgt, om den samlede sum synes rimelig i forhold til

det etablerede anlægsoverslag. Endvidere er det undersøgt om de risici, der bidrager signifikant

til VaR, er godt beskrevet, og om de er tilstrækkeligt tilgodeset i udarbejdelsen af løsningsforslag.

Beregningen af VaR er udført ved en beregning af den enkelte risikos risikobaserede omkostning,

som et produkt af sandsynlighed og økonomisk konsekvens og en efterfølgende beregning af

summen af de enkelte risicis risikobaserede omkostning. VaR for

identificerede risici med

sandsynlighed

og konsekvens

kan således beregnes af:

�� = ∑ ��

��

5.1

Vurdering af risikohåndtering

Generel vurdering af risikohåndtering:

Er der udarbejdet et risikoregister

med oplistning af risici med vurdering

af sandsynlighed og konsekvens?

Ja, der er udarbejdet et risikoregister struktureret i

henhold til kategorierne ”projektorganisation”,

”tekniske forhold”, ”markeds og eksterne forhold”

og ”påbud og reguleringer”,

hvilket følger

principperne i NAB. Risici er vurderet i forhold til

sandsynlighed og konsekvens.

Ja, delvist. Der er dog uafklarede forhold, som

vurderes at kunne give anledning til yderligere

risici, som på nuværende tidspunkt ikke er specifikt

identificeret. Se afsnit 5.1.1.

Ja, delvist. Ressourceudfordringen er stor og

hænger delvist sammen med endnu uafklarede

forhold vedr. strækninger, uddannelse og tekniske

løsninger. Se også afsnit 5.1.2.

��=1

��

Er de identificerede risici relevante og

dækkende?

Findes der en plan for håndtering af

kritiske risici (røde risici), og er planen

i så fald relevant og dækkende?

5.1.1

Risikobilledets komplethed

Risikoregistret er udarbejdet for det samlede projekt med immunisering af strækningerne

Roskilde-Holbæk, Fredericia-Aarhus, Aarhus-Ålborg, Næstved-Nykøbing Falster og Holbæk-

Kalundborg, og det er ikke umiddelbart tydeligt, om der er særlige risikoforhold relateret til de

enkelte strækninger.

Der er i programfaserapporten nævnt en række uafklarede forhold; herunder tekniske afklaringer

vedr. normer for immunisering mod 2x25kV AC, om der skal ske ombygning af allerede immune

stationer, og om de nye normer påvirker Aarhus Letbane. Derudover overordnede forhold

relateret til hvilke strækninger, der skal immuniseres. Disse forhold vurderes ikke direkte

repræsenteret i risikoregistret som mulige, økonomiske risici.

Doc ID 1100035537-190966698-2

10/43

Version egnet til offentliggørelse

Risici relateret til udførelse; eksempelvis forsinkelser inden for planlagte sporspærringer og

udførelsestekniske udfordringer synes ikke at være eksplicit identificeret i risikoregistret. Det må

forventes, at sådanne risici varierer afhængig af udbudsform og valg af løsning, og risici af denne

type kan derfor være delvist indeholdt i andre mere overordnede risici.

5.1.2

Projektets største risici

I risikoregistret er en enkelt risiko vurderet ”rød”.

Kommentar til projektets vurdering og

håndtering af den enkelte risiko ift.

risikoregister. Særlige risikobetonede

områder vurderes (røde risici).

Kommentar

I risikoregistret nævnes planlægning og prioritering

af udrulning. Desuden anbefales ikke at lave alle

strækninger og at igangsætte uddannelse primo

2019.

Vurdering af håndtering af den

enkelte risiko i risikoregisteret

Beskrivelse

Valideringsressourcer en

mangel

Nr.

#P2

Tiltagene er relateret til uafklarede forhold vedr.

hvilke strækninger, der skal immuniseres og

omfanget af uddannelse. Anbefalingen vurderes

relevant.

Generelt fremhæves risici relateret til tilgængelighed af ressourcer,

såvel TSA’er,

ibrugtagningsansvarlige og sikringsmontører, som ressourcer til projektering og validering.

Uddannelse af relevante ressourcer og forholdet mellem ny teknologi og kendt teknik nævnes som

mitigerende tiltag.

I programfaserapporten fremhæves ligeledes leveranceudfordringer, hvilket mitigeres ved forsøg

på at finde flere leverandører, samt som for ressourceudfordringerne ved at tage hensyn til valget

af teknisk løsning.

5.1.3

Anvendelse af sumposter

NAB giver mulighed for i særlige tilfælde at anvende sumposter til afdækning af særlige risici.

Dette vedrører særlige konstruktioner, hvor enhedsprisen knyttes til den samlede konstruktion og

ikke mængde gange pris, samt i forbindelse med risikoanalysen, hvor der kan identificeres

konkrete, ekstraordinære forhold, som i særlige tilfælde kan give anledning til budgettering af

konkrete, begrundede sumposter. Projektets foreløbige anlægsbudget har i væsentligt omfang

gjort brug af sumposter til risikoafdækning. I det videre arbejde med programfasens

anlægsoverslag anbefales der den eksterne kvalitetssikring at sumposterne mitigeres.

Det vurderes, at flere af disse poster indeholder elementer af generelle usikkerheder; særligt

sumposterne relateret til risiko #M1 ”Væsentlige forhold mangler i analysen (ukendte faktorer)”,

#M2 ”Usikkert estimat”, og #E2 ”Leverandørpriser holder ikke grundet markedssituationen”. For

#M1 og #M2 er sumposterne baseret på en vurderet procentdel af de budgetterede udgifter til

projektering og validering, og for #E2 er sumposten baseret på en vurdering af indkomne priser

for First Negotiation Tender på en enkelt strækning. Generelle usikkerheder vedr. væsentlige

forhold, estimater og markedsforhold vurderes i henhold til NAB almindeligvis at være dækket af

Doc ID 1100035537-190966698-2

11/43

Version egnet til offentliggørelse

korrektionsreserverne. Indførelse af disse sumposter vurderes derfor at vidne om et generelt

forhøjet usikkerhedsniveau i forhold til de budgetterede elementer. Om end tilføjelse af

sumposterne giver anledning til et mere robust basisbudget, så giver det anledning til at overveje,

om usikkerhederne resulterer i yderligere risici.

Behandlingen og gennemsigtigheden i forhold til anvendelse af sumposterne i forhold til

risikoregistret vurderes dog at være fornuftig.

5.1.4 Value at Risk

Der er beregnet en samlet risikosum (VaR) for immunisering af samtlige strækninger; Roskilde-

Holbæk-Kalundborg, Fredericia-Aarhus-Aalborg og Næstved-Nykøbing Falster. I forhold til

eventuel prioritering af strækningerne medfører dette, at det ikke umiddelbart er muligt at

vurdere risikoen for den enkelte strækning.

VaR er beregnet til ca. 253 mio. kr. svarende til 17,5% af basisoverslaget på 1.443 mio. kr. efter

tilføjelse af sumposter til risikoafdækning.

Den beregnede procentdel overskrider de i anlægsoverslagene afsatte reserver (K2-A), men ligger

inden for det samlede korrektionstillæg på 30%.

5.1.5 Anbefalinger

Det anbefales at detaljere risikoregistret i forhold til de enkelte strækninger, således at det bliver

muligt at udlede en risikosum for hver strækning. Særligt, da det som mitigerende foranstaltning

anbefales ikke at lave alle strækninger.

Anvendelsen af sumposter for usikre forhold vurderes at være relateret til generel usikkerhed;

særligt i forhold til væsentlige mangler, usikre estimater og usikre leverandørpriser. Det anbefales

at opnå afklaring af nogle af de uafklarede forhold for at opnå en reduktion eller yderligere

kvalificering af usikkerhederne indeholdt i basisoverslaget som sumposter. Dette for at sikre, at

basisbudgettet bliver så retvisende som muligt, samt at yderligere større risici ikke udestår.

Det anbefales at overveje tilføjelse af økonomiske risici relateret til nye normer for immunisering

af 2x25kV og hændelser relateret til udførelse, samt eventuelt specifikke risici for de forskellige

strækninger.

Doc ID 1100035537-190966698-2

12/43

Version egnet til offentliggørelse

VURDERING AF TIDSPLANER

Der er foretaget en gennemgang og en vurdering af de tidsplaner der er indsat i

Programfaserapportens bilag 9.

Vurderingen omfatter:

•

Forhold der ikke er tidssat

•

Tid for de enkelte aktiviteter

•

Forudsætningerne for tidsplanen

•

Risici for tidsplanen

6.1 Forhold der ikke er tidssat

Der vil for at planen kan lykkedes være brug for oplæring af ressourcer til både projektering,

validering og af sikringsteknisk personale der er godkendt til udførelsen. Dette er en tidskrævende

proces, og bør fremgå af tidsplanen.

Udrulning af FTN passiv bør vises på hovedtidsplanerne da der er en sammenhæng mellem

immuniseringen og udlægning af lyslerede for erstatning af strækningskabler. På Roskilde-

Kalundborg og på Århus-Aalborg bliver FTN passiv ikke rullet ud før immuniseringen, og det vides

ikke om der i tidsplanerne for udførelsen er taget hensyn til dette.

6.2

Tid for de enkelte aktiviteter

6.2.1

Normarbejdet

Det er grundlæggende en forudsætning at normgrundlaget er på plads inden projekteringen kan

starte op. Den første del med norm for 2x25 kV skal afsluttes medio 2019, og de resterende

afsluttes med udgangen af 2021. Normarbejdet vil komme til at ske parallelt med de første

projekter. Det kan have den indflydelse at dele af det projekterede skal gøres om hvis

forudsætningerne i normen ændrer sig. Det er i sig selv en risiko og erfaring fra andre projekter

hvor normer udvikles parallelt med projekteringen har haft indflydelse på både projektering og

materialeindkøb.

Da normarbejdet er grundlag for det videre arbejde vil en forsinkelse have store konsekvenser.

Det kan ikke umiddelbart ses hvornår arbejdet med udvikling af norm for 2x25 kV er opstartet så

derud fra at det ikke muligt at vurdere om det kan afsluttes medio 2019.

Udvikling af øvrige normer er samlet set sat til 3 år. Dette vurderes at være en rimelig tid, men

ressourcemæssigt vil det tage af de samme fagpersoner som valideringen.

6.2.2

Projektering og validering

Tidsplanerne er brudt ned på nogle hovedaktiviteter hvor Roskilde-Holbæk og Fredericia-Aarhus

er lidt mere detaljerede. I hoveddele er der sat tid af til projektering, validering, montage,

afprøvning og as-built. Det må formodes at der ligger en mere detaljeret tidsplan under, muligvis

en generisk tidsplan der viser de stadier der ligger med besigtigelser, dispensationer,

godkendelser, bestilling af materialer mm. Det kan ikke ses af hovedtidsplanerne, så det er en

vurdering der ligger til grund for om disse aktiviteter kan rummes indenfor den afsatte tid.

I bilag 10 kan man se den samlede hovedtidsplan, og det må formodes at ressourcebehovet er

taget ud fra en betragtning af forbrug mellem strækninger og stationer, som så igen med en vis

fordeling giver et træk af fagpersoner på de discipliner. Det er fordelt så der ikke er samtidig

projektering på 2 strækninger samtidig. Dette princip er dog ikke gældende mellem normarbejde

og projektering af de enkelte strækninger. Her er der overlap, og da det samtidig er fra starten

Doc ID 1100035537-190966698-2

13/43

Version egnet til offentliggørelse

kan dette godt give problemer i forhold til at få tilstrækkeligt med fagpersonale, da der ikke har

været tid til opkvalificering.

På oversigtsplanen er der et hul mellem projekteringen og valideringen på Roskilde-Holbæk

stopper til Næstved-Nykøbing Falster starter. Det er et hul på 4 måneder. Da det må formodes at

være gennemgående teams der skal udføre dette arbejde er det ikke hensigtsmæssigt. Ved en

opstart umiddelbart efter vil det gennemsnitlige ressourcetræk på Næstved-Nykøbing Falster

kunne reduceres, hvilket er til stor gavn. De 4 måneder kan også ses som buffer på den første

strækning da den ser ud til at blive afsluttet i god tid før elektrificeringen afsluttes på

strækningen.

Det vurderes at den samlede tid der er medtaget er tilstrækkelig, men det vil være presset i

starten da der foregår normarbejde samtidig som vil give et stort træk på ressourcer.

6.2.3

Udførelse

Udførelsen er delt på 2 poster med 60% og 40%. De 60% omhandler montage og de 40%

omhandler omkoblingen. Det er oplyst at denne fordeling er med baggrund i erfaring. Denne

fordeling er naturligvis interessant da den fortæller hvornår der skal bruges

afprøvningsansvarlige, hvilket er en meget knap ressource.

Med det angivne antal medarbejdere og udførelsen ser dette umiddelbart ikke urealistisk ud. Dog

er der ved montagen ikke taget hensyn til vinter, så dele af arbejdet er sat igennem vinteren,

hvilket for nogle dele er uhensigtsmæssigt da det er svært at trække kabler om vinteren

udendørs. Da denne del kun er meget lille i forhold til det samlede arbejde vurderes det at kunne

håndteres.

6.3 Forudsætningerne for tidsplanen

I tidsplanerne løber projektering og validering sideløbende og montagen starter lige efter

valideringen. Hvis en løbende validering skal være mulige skal projekteringen opdeles så der

løbende kan leveres noget til validering, som rettes op til fornyet validering mm. Reelt vil

projekteringen ikke afsluttes før materialet er afleveret til validator sidste gang, så derfor er der

kun kort tid fra projekteringen slutter til valideringen slutter. Dette kan godt give de

projekterende en ekstra pukkel af arbejde hvis de skal starte en ny strækning op, samtidig med

at de fortsat retter op til validator. Som udgangspunkt bør det forudsættes at projektering og

validering afsluttes samtidig.

Det vurderes at der løbende kan afleveres materiale til validator på blokanlæggende, men på

stationerne vil det være nødvendigt at det meste samles under ét. Selv om det i tidsplanen ser ud

til at det er en jævn proces må det forventes at der kommer et relativt stort træk på validatorerne

til sidst når stationsprojekterne afleveres, og skal retur til opretning.

Om der reelt er taget hensyn til ovenstående kan ikke ses, men det vil give et ujævnt træk på

validatorerne.

Der er vist antal personer der er behov for, og det vil uden tvivl være det største problem i

forhold til at få denne opgave løst indenfor det angivne tidsrum. Der er pt. ikke personer på det

danske rådgivermarked til at løse disse opgaver. Ressourcebehovet skal ses sammen med at der

skal afvikles en række andre projekter i Danmark ved ombygning i sikringsanlæg. Uanset om der

satses på udenlandske ressourcer eller oplæring er det en proces der skal i gang meget hurtigt.

Doc ID 1100035537-190966698-2

14/43

Version egnet til offentliggørelse

De har forholdt sig til hvor ressourcerne trækkes fra (internt/eksternt), hvor mange af

validatorerne der går på pension i perioden med mere. Det der skal ses i sammenhæng med det

store træk af nøgleressourcer indenfor sikring er at der vil pågå en række andre projekter

sideløbende.

Signalprogrammet vil trække på sikringsressourcer til at projektere og validere de overgange der

er mellem eksisterende anlæg og ERTMS. Der vil være projektering af ændringer i sikringsanlæg

på andre store projekter, herunder Ringsted

–

Femern banen, en række sporfornyelsesarbejder,

færdiggørelse af den Ny bane i Ringsted og Vigerslev med mere. Disse arbejder vil også trække

på projekterings- og valideringsressourcer og det vil ikke kunne undgås at der sker noget på

samme anlægstype. Det kan umiddelbart ikke ses at der er et samlet overblik over ressourcer

sammen med andre projekter. Da der er tale om et meget stort antal projekterende og

validatorer ses dette som en stor risiko. Dette forudsættes mitigeret ved uddannelse, men da

dette kræver sidemandsoplæring, og mængden af specielt validatorer der går på pension stiger,

er det i sig selv en stor risiko, da disse personer også skal forestå oplæringen.

Udbudsplanen i kapitel 14 har afsat 1 år til udbudsprocessen. Da der er vist en samlet

udbudsproces må dette formodes at dække over en totalentreprise for hver delstrækning. Da der

ikke er taget stilling til udbudsformen bør der også udarbejdes en tidsplan der viser hvordan

tiderne ser ud hvis rådgivning og udførelse udbydes separat.

Samlet set er der gjort et stort arbejde i Programfasen for at afdække hvordan ressourcetrækket

skal være, men det bør suppleres med tidsplaner for den nødvendige oplæring som projektet

afstedkommer.

6.4 Risici for tidsplanen

I risikovurderingen er der under de enkelte områder forskellige risici der er relateret til

tidsplanerne herunder mangel på valideringsressourcer. Der er sat økonomi på de enkelte mulige

hændelser med indflydelse på tidsplanen, men den tidsmæssige konsekvens kunne eventuelt

indarbejdes som et muligt slæk i hovedtidsplanen. Som eksempel, hvis der ikke uddannes

tilstrækkeligt med validatorer, så tager valideringen længere tid, og tilsvarende projekteringen og

udførelsen.

Det kunne overvejes, at der ses på en tidsplan hvor der mangler 20-30% af de kvalificerede

ressourcer, og se hvordan dette ville influere på længden og derved færdiggørelsen af de enkelte

strækninger. Tidsplanerne forudsætter at det angiven antal fagspecialister er til rådighed. Det kan

ikke være en sikker forudsætning på nuværende tidspunkt.

Doc ID 1100035537-190966698-2

15/43

Version egnet til offentliggørelse

PLANER FOR ORGANISERING OG FINANSIERING

Projektmaterialet indeholder en række overvejelser omkring organisering og udbud af byggeriet,

der anses for relevante. Overvejelserne er dog på nogle punkter meget overordnede og

foreløbige, herunder da en række væsentlige forhold p.t. er uafklarede. Som følge heraf

indeholder projektmaterialet beskrivelse af flere mulige scenarier, og en klar anbefaling eller

prioritering imellem scenarierne er i flere tilfælde endnu ikke foretaget.

Overordnet er der beskrevet en række forskellige metoder, som opgaverne kan organiseres

og/eller udbydes på:

•

Interne projekter, dvs. Banedanmark står selv for udførelse af immuniseringen. Det

fremgår, at metoden vil fordre yderligere medarbejder-ressourcer, der enten kan skaffes

via intern uddannelse eller ved indkøb af ressourcer fra eksterne rådgivere.

•

Eksterne projekter, hvor Banedanmark udbyder udførelse af immuniseringen til eksterne

entreprenører. Her er beskrevet to alternative metoder for, hvordan udbud kan

tilrettelægges:

Udbud af totalentrepriser, hvor entreprenørerne frit kan vælge en teknisk løsning

Udbud af (hoved-?) entrepriser baseret på en af Banedanmark fastlagt teknisk

løsning.

Projektmaterialet indeholder ikke en klar vurdering af disse måder op imod hinanden.

Banedanmark har dog meddelt, at interne projekter er det umiddelbare oplæg, forudsat at

ressourcesituationen (der p.t. analyseres nøjere) giver mulighed herfor.

Ved gennemførelse af kvalitetssikringen verserer et udbud af immunisering af Roskilde-Holbæk

(med Holbæk-Kalundborg som option) som en totalentreprise. Udfaldet af udbuddet vil dog først

foreligge efter afslutning af kvalitetssikringen, men kan have betydning for vurderingen af

totalentrepriser som relevant metode også for andre strækninger.

Uanset det endelige valg af metode, vil komponenter til immuniseringen skulle anskaffes fra

eksterne leverandører. Det fremgår af projektmaterialet, at projektet vil komme til at benytte en

del komponenter, som forventeligt kun kan købes hos én enkelt leverandør. Den eksterne

kvalitetssikring er bevidst om, at dette til dels kan være uundgåeligt, henset til at projekttidsplan

og markedsforhold kan begrænse mængden af produkter, der kan opfylde de tekniske behov og

opnå de nødvendige godkendelser. Det bemærkes dog, at valg af én specifik løsning før

udbuddene vil kunne

øge

denne problemstilling, hvorfor de mulige tekniske løsninger ikke bør

begrænses mere end nødvendigt (og særligt ikke, hvis det vælges at udbyde delstrækningerne

som eksterne projekter).

Det er angivet som en anbefaling, at kritiske komponenter indkøbes så tidligt som muligt, af

hensyn til pris- og leveringssikkerhed. Den eksterne kvalitetssikring vurderer dette for en relevant

metode til risiko-minimering og fremhæver, at dette er særligt vigtigt til minimering af risikoen

for, at den pågældende leverandør kan benytte sit ’monopol’ til at opnå en uhensigtsmæssig

fordel ved udbuddene af entrepriser for de enkelte delstrækninger. Det bemærkes dog samtidig,

at opdelingen af udførelsen i 5 delstrækninger (hvoraf det endnu ikke er sikkert, at alle

delstrækninger skal immuniseres) kan reducere de potentielle fordele ved et tidligt indkøb af

komponenter. Det skyldes, at de bedst mulige priser fra leverandørerne muligvis kun kan opnås,

hvis Banedanmark på forhånd forpligter sig til at aftage komponenter til alle delstrækningerne.

Den eksterne kvalitetssikring har ikke undersøgt mulighederne for evt. at mitigere den deraf

følgende risiko for at have et større lager af komponenter, der alligevel ikke skal benyttes til

immunisering.

Doc ID 1100035537-190966698-2

16/43

Version egnet til offentliggørelse

Det er angivet som en anbefaling i projektmaterialet, at ydelser udover normer og uddannelse

udbydes i særskilte pakker for hver delstrækning. Anbefalingen mangler at blive underbygget

med en specifik og samlet argumentation for, hvorfor en opdeling per delstrækning vil være at

foretrække.

Den eksterne kvalitetssikring anerkender, at opdelingen givetvis vil have en række tilknyttede

fordele, herunder da udførelsen er planlagt spredt over en periode på mere end 5 år. Det

bemærkes dog samtidig, at det af Banedanmark angivne argument, at

”Jo større eksterne

opgaver der udbydes, jo færre leverandører må forventes at være i stand til at byde på opgaven”,

hvilket som generel observation er korrekt

–

men det igangværende udbud for Roskilde-Holbæk

synes ikke umiddelbart at understøtte, at en opdeling i delstrækninger konkret vil udvide

markedet (da der alene er modtaget foreløbige tilbud fra to store leverandører). Endvidere kan

der dog også være ulemper ved en opdeling i særskilte udbud; f.eks. kunne større kontrakter

blive opfattet som mere økonomisk attraktive af de potentielle leverandører. Tilsvarende kunne

gennemførelse af flere udbud indenfor kort tid muligvis medføre, at konkurrencen i de

efterfølgende udbud svækkes, da vinderen af det første udbud kan have en fordel i forhold til

også at vinde næste udbud.

Det er angivet, at der planlægges at køre et projekt med at opsamle og evaluere erfaringer fra

udbud, udførsel og projektafvikling. Den eksterne kvalitetssikring vurderer aktiviteten som

relevant, men tidsplanen for projektet begrænser dog delvist

–

og uundgåeligt - potentialet for at

nyttiggøre indvundne erfaringer på de efterfølgende delstrækninger. Dette gælder især i forhold

til erfaringer fra udførelsen, i det omfang disse erfaringer kun kan nyttiggøres ved justeringer i

udbudsprocessen (f.eks. forventes udførelsen af Roskilde-Holbæk først at være afsluttet efter, at

de to næste udbud af delstrækninger er gennemført).

Programfaserapportens figur 12 angiver en overordnet, simplificeret udbudstidsplan, baseret på at

de 5 delstrækninger udbydes særskilt over perioden fra 2018 til 2024, og at der gennemføres

komponent-udbud i 2019. For ikke igangsatte udbud er afsat en udbudsperiode på 1 år, der ifølge

uddybende oplysninger fra Banedanmark omfatter forberedelse. Den eksterne kvalitetssikring

anser umiddelbart en periode på 1 år for at være noget stram

–

henset til, at det igangværende

udbud af Roskilde-Holbæk som totalentreprise har en forventet udbudsperiode på 8 måneder

eksklusive

forberedelse. Den eksterne kvalitetssikring bemærker endvidere, at udbudstidsplanen

forekommer noget sammenpresset i 2019-2020, dels da forberedelse af komponentudbud

forudsættes påbegyndt primo 2019 (før normer kan være fuldt på plads), dels da forberedelse af

udbud af den anden delstrækning forudsættes påbegyndt før komponentudbud er helt afsluttet.

Det er pr. e-mail af 19. oktober oplyst af Banedanmark (men ikke specifikt angivet i

projektmaterialet), at immuniserings-projekterne forudsættes finansieret igennem træk på

Elektrificeringsprogrammets centrale 20% reserve, dvs. gennem anlægsbevillinger. Det er derfor

ikke nødvendigt for kvalitetssikringen at forholde sig særskilt til finansieringen.

Doc ID 1100035537-190966698-2

17/43

Version egnet til offentliggørelse

KRITISKE VALIDATORRESSOURCER

Banedanmark vurderer at validatorer udgør en kritisk ressource i immuniseringsprojektet såvel

som generelt, hvilket Rambøll ligeledes har identificeret og derfor erklærer sig enig i. Rambøll har

på den baggrund foretaget en vurdering af om der er, eller kan tilvejebringes, de nødvendige

valideringsressourcer så immuniseringsprojektet kan gennemføres parallelt med andre allerede

besluttede projekter.

Banedanmark har gennem den eksterne kvalitetssikring på betryggende vis dokumenteret at

valideringskapaciteten allerede er opbrugt til allerede besluttede projekter. Derudover har

Banedanmark vist at der allerede uden immuniseringsprojektet er behov for en skarp prioritering

af de eksisterende valideringsressourcer som Banedanmark har adgang til.

Valideringsressourcerne bruges på flere større projekter, som afsluttes om flere år. Dertil kan der

komme nye projekter til

–

eksempelvis arbejder på Øresundsbanen (Ørestad station og/eller

retningsdrift på Kastrup station), nye baner (herunder ny bane over Vestfyn, bane til Billund

og/eller Hesselager-Hovedgaard), nye stationer (fx Favrholm) ombygninger i eksisterende anlæg

(fx Horsens station), hvorfor belastningen ikke umiddelbart kan forventes at falde markant.

Programfaserapporten angiver at der pt. er ca. 12-13 personer der er godkendte validatorer,

hvoraf Banedanmark selv råder over 8 godkendte validatorer. Ud af Banedanmarks 8 godkendte

validatorer forventes de 4 at gå på pension med udgangen af 2020. Med det allerede planlagte

behov for valideringskapcitet vurderer Banedanmark at denne validatorressource vil udgøre en

kritisk forudsætning for at gennemføre immuniseringsprojektet, og at det ikke er muligt at

uddanne den tilstrækkelige valideringskapacitet gennem den traditionelle validatoruddannelse.

Rambøll erklærer sig enig i denne vurdering.

Banedanmark har til den eksterne kvalitetssikring angivet at der er igangsat en række yderligere

tiltag til at øge valideringskapaciteteten, men at det fortsat er en udfordring at øge

valideringskapaciteten tilstrækkeligt. Rambøll angiver at der (udover den traditionelle

validatoruddannelse) er to generelle muligheder for at øge valideringskapaciteten:

•

Frigørelse af valideringsressourcer

•

Ændring af uddannelse af valideringsressourcer

Rambøll vurderer at valideringsressourcerne selv med disse tiltag vil være kritiske for

immuniseringsprojektet, hvorfor det vurderes ikke at være muligt at immunisere alle strækninger

uden at udskyde andre allerede besluttede projekter.

8.1 Frigørelse af valideringsressourcer

En måde at sikre flere valideringsressourcer er, som Banedanmark og har i deres overvejelser, at

frigøre valideringsressourcer fra planlagte projekter ved ændret tilrettelæggelse af arbejdet:

•

Generisk validering:

I dag foretages og valideres sikringsprojekter enkeltvis. Eftersom

flere af de planlagte projekter omhandler samme type sikringsanlæg, fx EBI lock, kan

projekterne puljes, og der kan foretages en generisk validering af de fælles elementer.

•

Intern leverandørgranskning i henhold til valideringsnorm:

Leverandøren foretager

en intern granskning af sikringsprojekterne i henhold til valideringsnormen ved hjælp af

ressourcer der ikke er godkendte validatorer, men besidder stort set de samme

kompetencer. Ved at leverandørerne foretager en intern granskning i henhold til

valideringsnormen stiger leveranceprisen alt andet lige, men ved at projekterne afleveres

til validator i en højere kvalitet, kan validator bruge mindre tid på valideringen.

Doc ID 1100035537-190966698-2

18/43

Version egnet til offentliggørelse

•

Valideringsressourcer foretager kun validering:

I dag foretager validatorer

forskellige typer af arbejde herunder projektering. Ved at sikre at valideringsressourcer

udelukkende foretager validering, vil antallet af timer der er til rådighed for validering

stige.

Samlet set vil der kunne frigives nogle valideringsressourcer, men der vil fortsat være behov for

at tilføre et betydeligt antal valideringsressourcer for at kunne løse alle opgaver.

8.2 Ændret uddannelse af valideringsressourcer

I dag er dansk en væsentlig forudsætning for valideringsressourcer da dokumentationen er på

dansk. Derfor er der i dag kun mulighed for at rekruttere og uddanne valideringsressourcer i

Danmark. Her er der mulighed for at videreuddanne og godkende nye validatorer fra en pulje af

dygtige projekteringsfolk eller direkte fra universitetet, jf. Tabel 4.

Tabel 4: Uddannelse af validatorer.

Kompetence

Dygtige

projekteringsfolk

Uddannelsestid

3-4 års efteruddannelse

og sidemandsoplæring

med relevante opgaver

Minimum 8 år

Fordele

”Kort”

uddannelsestid

Ulemper

Skaber mangel på

projekteringsfolk

Direkte fra

universitetet

Skaber ikke mangel

på projekteringsfolk

Lang

uddannelsestid

For at sikre tilstrækkelige validerings- og projekteringsressourcer er det nødvendigt at uddanne

både projekteringsressourcer og videreuddanne projekteringsressourcer til validatorer. Denne

uddannelse vil tage nogle år, men er hurtigere end uddannelse af validatorer fra kandidater der

kommer direkte fra universitetet.

For yderligere at øge antallet af validatorer kan Banedanmark undersøge følgende muligheder:

•

Inddrage og uddanne engelsktalende validatorer på Signalprogrammet

der i

forvejen er kendetegnet ved at være engelsksproget og have mange nationaliteter

arbejdende på programmet

–

herunder udvikling/projektering i andre lande.

•

Etablere kortere, men mere specialiserede validatoruddannelser

således at der

genereres ”light-validatorer” indenfor meget specifikke/snævre fagområder der

supporteres af fuldt godkendte validatorer.

Rambøll vurderer ikke uddannelsestiltagene er tilstrækkelige til at øge valideringskapaciteten til at

kunne gennemføre immuniseringen med den af projektet foreslåede tidsplan uden at udskyde

andre allerede besluttede projekter.

Doc ID 1100035537-190966698-2

19/43

Version egnet til offentliggørelse

MATERIALE

9.1

Generelt materiale

Versioner

modtaget

Versionsnummer

og/eller dato

01/10-2018

Seneste version

modtaget

07/11-2018

Dokument

BDK

–

Immunisering

budget notat v.

2018.10.01

–

udkast

2018.09.30

NA00542

Programfaserapport

Immunisering Ro-Hk Fa-

Ar Ar-ab Næ-Nf og Hk-Kb

–

udkast 11

Estimater_pris rev

11102018

NA00542 Programfase

Risikoregister rev.

20181001

Ændringer til budgetnotat

Ændringer til

programfaserapport

09/10-2018

07/11-2018

11/10-2018

07/11-2018

01/10-2018

07/11-2018

N/A

07/11-2018

9.2

Dokumentation

Versioner

modtaget

Versionsnummer

og/eller dato

0.4

19/09-2018

Seneste version

modtaget

12/10-2018

Dokument

Anmodning om

granskning

–

Skabelon til

TPE’er

Banedanmark

–

Anlægsplan 2018-2030

juni 2018

Banedanmark

–

Indhold

af programfaserapport

del 1 og 2

BDK

–

Programfaserapport 4.

udk. Marts 2013 f.

Elektrificering Es-Lk

Cactus

–

TMS brochure

171011

Juni 2018

12/10-2018

3.0

12/03-2012

12/10-2018

3.0

21/03-2018

12/10-2018

17/10-2011

12/10-2018

Doc ID 1100035537-190966698-2

20/43

Version egnet til offentliggørelse

[email protected] -

timepriser

Deloitte

–

immunisering

af strækninger

Fraucher

–

FaDC

–

Fraucher advanced

counter

hans.bottrich@cactusrail.

–

CACTUS

Overslagspriser nyt

fjernsyringssystem

[email protected] priser på SB

FSSB udstyr til

overkorsler, tænding og

slukning

[email protected]

–

immunisering af Aarhus

Letbane

[email protected]

–

udrulningsplan FTN

passiv

[email protected]

28.08.2018 timepriser

ved estimerings af

anlægsøkonomi

ThomasMaislinger@fraus

cher.com

–

Overslagspris

for at udstye blokk med

FAdC(1)

Læsevejledning for

budgetregneark

Risikonotat

markedsvilkår 20181010

Immu v3 final

Kopi af 111018

Projektdata

Notat om udfordringen

med

valideringsressourcer

25/09-2018

12/10-2018

2017

12/10-2018

N/A

12/10-2018

05/09-2018

12/10-2018

18/06-2018

12/10-2018

28/09-2018

12/10-2018

28/09-2018

12/10-2018

28/08-2018

12/10-2018

27/09-2018

12/10-2018

N/A

19/10-2018

2.0

10/10-2018

N/A

06/11-2018

25/10-2018

30/10-2018

08/11-2018

Doc ID 1100035537-190966698-2

21/43

Version egnet til offentliggørelse

9.3

Udbudsdokumenter

Versioner

modtaget

Versionsnummer

og/eller dato

1.0

28/06-2018

Seneste version

modtaget

24/10-2018

Dokument

01 Udbudsbetingelser

Roskilde-Holbæk

02 Kontrakt

Immunisering Roskilde-

Holbæk

Kontraktbetingelser

–

Immunisering Roskilde-

Holbæk

Banedanmark

–

Notat

mode m. Bombardier

–

overslagspris f

immuniser af komplet

straekninger

Banedanmark -

Programfaserapport 4.

udk. marts 2013 for

Elektrificering Esbjerg-

Lunderskov

KB Bilag 01

CSR-bilag

(Coorporate Social

Responsibility))

KB Bilag 02

Jernbanesikkerhed

Roskilde-Kalundborg

KB Bilag 03

Samarbejdsorganisation

fremdriftsrapportering

KB Bilag 04

Entreprenørens ydelser

KB Bilag 05

Overlevering af spor til

drift

KB Bilag 06

Udbudstidsplan

KB Bilag 07

Proceskravspecifikation

N/A

24/10-2018

0.1

21/06 2018

24/10-2018

02/07-2018

24/10-2018

3.0

21/03-2013

24/10-2018

N/A

24/10-2018

1.0

08/12-2017

24/10-2018

N/A

24/10-2018

20/06-2018

24/10-2018

22/06-2018

24/10-2018

N/A

24/10-2018

N/A

24/10-2018

Doc ID 1100035537-190966698-2

22/43

Version egnet til offentliggørelse

KB Bilag 08

Bortskaffelse af

indvundne materialer

KB Bilag 09

Afværge- og

beredskabsplaner mod

ved utilsigtede

hændelser

KB Bilag 10

Bygherreleverancer

KB Bilag 11

TIB-G 04092017

KB Bilag 12

TIB-S 16.06.2018

KB Bilag 13

SN792 V Nr 0937

KB Bilag 14

Dokumentfortegnelse

NA00542 Immunisering

Ro-Hk rev. 01

KB Bilag 15

Spørgsmål

og svar under

udbudsprocessen

22/06-2018

24/10-2018

20/06-2018

24/10-2018

22/06-2018

24/10-2018

04/09-2017

24/10-2018

16/06-2018

24/10-2018

01/03-1993

24/10-2018

N/A

24/10-2018

N/A

24/10-2018

Doc ID 1100035537-190966698-2

23/43

Version egnet til offentliggørelse

BILAG 1

DETALJERING AF FOKUSPUNKTER

I forhold til færdiggørelse af programfasen bemærker Rambøll følgende kritiske forhold, der bør

være særligt fokus på:

•

Risikoregistret bør strækningsopdeles

for at sikre gennemskuelighed over

projektrisikoen såfremt ikke alle strækninger immuniseres. Den nuværende risiko er

udarbejdet samlet for alle strækningerne Roskilde-Holbæk-Kalundborg, Fredericia-Aarhus-

Aalborg og Næstved-Nykøbing Falster, hvor kun sumposterne for risiko er fordelt ud på de

enkelte strækninger i rapportering af disses anlægsoverslag. En del risici relateret til

generelle usikkerheder realiseres givetvis i forbindelse med den eller de første

strækninger, der immuniseres, og/eller i forbindelse med flere samtidige projekter.

Risikosummen for de respektive strækninger vurderes derfor at kunne variere i forhold til

udførelsesplanen. Det er derfor ikke muligt at vurdere projektrisikoen (risikosummerne)

for de enkelte strækninger.

•

Sumposter i anlægsoverslaget bør mitiges

så NAB-principperne følges og der skabes

større gennemsigtighed. I det nuværende anlægsoverslag er en række sumposter

indarbejdet i anlægsbudgettet for at reducere projektets samlede risiko. Sumposterne bør

mitigeres i den endelige programfases anlægsoverslag.

Detaljeret anlægsoverslag over samtlige relevante løsninger

i stedet for kun den af

Banedanmark foretrukne løsning således at alle anlægsoverslag er retvisende og

sammenlignelige.

Anlægsoverslag bør opstilles i NAB-struktur

således at gennemsigtigheden til andre

projekter styrkes.

Anlægsoverslaget er opstillet ud fra generiske modeller

baseret på

gennemsnitsbetragtninger vedrørende de timebaserede omkostninger for immunisering af

anlægstyper (sikringsanlæg på station, sikringsanlæg på strækninger, Fjernstyring,

Overkørsler og Tilstødende strækninger/Overenskomster). Det må antages at disse

gennemsnitsbetragtninger vil implicere usikkerhed i omkostningsestimaterne i en alt

andet lige betragtning, når de enkelte immuniseringstiltag synes at have forskelligt

omfang og varierer strækningerne imellem.

Udrulningsplaner for Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet

i henhold

til Banedanmarks Anlægsplan 2018-2030, juni 2018, er grundlæggende forudsætninger

for Immuniseringsprojektet. Ændringer i Elektrificerings- og Signalprogrammets udrulning

vil have afgørende betydning for immuniseringsprojektet

Øget koordinering med Signalprogrammet,

så Signalprogrammet udskifter

overkørsler tidligt, så de ikke først immuniseres og derefter udskiftes af

Signalprogrammet.

Prioritering af Banedanmarks projekter

således at der er klarhed over konsekvensen

for allerede besluttede projekters tidsplan hvis immuniseringen gennemføres.

Leverandørsituationen omkring centrale og essentielle komponenter

til

immuniseringen i henhold til den anbefalede løsning fra Banedanmark giver både en

begrænset priskonkurrence samt risiko for leverancesikkerhed.

•

Doc ID 1100035537-190966698-2

24/43

Version egnet til offentliggørelse

•

Norm for 2x25 kV er central og skal afsluttes medio 2019,

og de resterende

afsluttes med udgangen af 2021. Normarbejdet vil komme til at ske parallelt med de

første projekter. Det kan have den indflydelse at dele af det projekterede skal gøres om

hvis forudsætningerne i normen ændrer sig. Det er i sig selv en risiko og erfaring fra

andre projekter hvor normer udvikles parallelt med projekteringen har haft indflydelse på

både projektering og materialeindkøb. Da normarbejdet er grundlag for det videre arbejde

vil en forsinkelse have store konsekvenser.

Udførelse/montage vejrfølsomme montagearbejder

skal tilsikres at udføres i

vejrperiode, der tillader arbejdets udførelse uden forsinkelser i forhold til den planlagte

gennemførelse.

Udbud på Roskilde-Holbæk-Kalundborg igangsat før normarbejdet er afsluttet

kan resultere i leverandørkrav såfremt designkriterierne til immuniseringen skærpes.

Undersøge alternativer til Cactus-fjernstyring,

der endnu ikke er etableret på

fjernbanen, så at andre leverandørers fjernstyring undersøges.

Relæsnitfladen til ny fjernstyring

bør konkretiseres så der sikres at både projektering

og udførelse er inkluderet da fjernstyringslogikken flyttes fra sikringsanlægget til

fjernstyringscomputeren. Erfaringer fra projektering af Cactus-anlæg i Aalborg FC har vist

at det er nødvendigt at bygge hele relæsnitfladen om.

Den nye fjernstyring skal udvides

således at der sikres samme fjernstyring i samme

fjernstyringscentral.

Beregning af årsværk

(for især kritiske ressourcer) bør tage højde for helligdage, 6.

ferieuge, gennemsnitlig sygdom og intern tid, hvorfor de anvendte 1.669 timer pr. år er

højt sat.

Ikke accepterede stikprøver fra den eksterne kvalitetssikring udbedres

inden

færdiggørelsen af Programfaserapporten således programfaserapporten fremstår

retvisende og transparent.

Banedanmarks adresserede forhold afklares:

I Programfaserapportens afsnit 1.4,

angiver Banedanmark en række centrale forhold for gennemførelse af immuniseringen.

Disse uafklarede forhold bør afklares inden fase 2/programfasen afsluttes.

•

Doc ID 1100035537-190966698-2

25/43

Version egnet til offentliggørelse

BILAG 2

ROSKILDE-HOLBÆK

Anlægstype, sikringsanlæg station

Behandlet hovedområde

Er de opstillede forudsætninger for

hovedområdet relevante og dokumenterede?

Stationsanlæg

–

Lejre Station

Immuniseringstiltag nødvendige og

tilstrækkelige for immunisering af

sikringsanlæg på stationer vurderes relevante

og dokumenterede.

Med få undtagelser er de nødvendige

immuniseringstiltag medtaget i

anlægsoverslaget (eksempelvis har ikke

kunne konstateres om Sportavle, Fremskudt

signal og Skinnekontakt er inkluderet).

Alternative løsninger er ikke vurderet, idet

Banedanmark har anbefalet løsning 2 jf.

Programfaserapporten

Beskrivelse af om den i projektet valgte

tekniske løsning er realistisk/rigtig og

tilstrækkeligt afdækket i anlægsbudgettet ift.

projektets stadie

Evt. forslag til alternative løsninger

–

især

med henblik til billiggørelse af projektet

Valg af budgetposter til stikprøve:

Immuniseringstiltag

Stikprøve kriterium

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Sporisolationer

Strømforsyning og jordfrihed

Tilslutning til IU og blok

Immuniseringsgrad 0%

Konklusion for anlægstype:

Anlægstype

Sikringsanlæg station

Baseret

Andel af totalbudget (%)

14%

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

på stikprøvegennemgang

Doc ID 1100035537-190966698-2

26/43

Version egnet til offentliggørelse

Anlægstype, linjeblok strækning

Behandlet hovedområde

Er de opstillede forudsætninger for

hovedområdet relevante og dokumenterede?

Strækning

–

Lejre-Hvalsø

Immuniseringstiltag nødvendige og

tilstrækkelige for immunisering af

sikringsanlæg på strækninger vurderes

relevante og dokumenterede

De nødvendige immuniseringstiltag er

medtaget i anlægsoverslaget.

Beskrivelse af om den i projektet valgte

tekniske løsning er realistisk/rigtig og

tilstrækkeligt afdækket i anlægsbudgettet ift.

projektets stadie

Evt. forslag til alternative løsninger

–

især

med henblik til billiggørelse af projektet

Alternative løsninger er ikke vurderet, idet

Banedanmark har anbefalet løsning 2 jf.

Programfaserapporten

Valg af budgetposter til stikprøve

Immuniseringstiltag

Stikprøve kriterium

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Projektering

Validering

Udførelse

Immuniseringsgrad 0%

Konklusion for anlægstype:

Anlægstype

Linjebloks strækning

Andel af totalbudget (%)

Samlet vurdering*

(Accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Baseret på stikprøvegennemgang

Doc ID 1100035537-190966698-2

27/43

Version egnet til offentliggørelse

Anlægstype, overkørsler

Behandlet hovedområde

Nr. 134 Høng-Tølløse

Immuniseringstiltag nødvendige og

tilstrækkelige for immunisering af

sikringsanlæg på stationer vurderes

relevante og dokumenterede.

Er de opstillede forudsætninger for

hovedområdet relevante og dokumenterede?

Beskrivelse af om den i projektet valgte

tekniske løsning er realistisk/rigtig og

tilstrækkeligt afdækket i anlægsbudgettet ift.

projektets stadie

Evt. forslag til alternative løsninger

–

især

med henblik til billiggørelse af projektet

De nødvendige immuniseringstiltag er

medtaget i anlægsoverslaget.

Alternative løsninger er ikke vurderet, idet

Banedanmark har anbefalet løsning 2 jf.

Programfaserapporten

Valg af budgetposter til stikprøve:

Immuniseringstiltag

Stikprøve kriterium

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

BUES 2000

Immuniseringsgrad 0%

Konklusion for anlægstype:

Anlægstype

Andel af totalbudget (%)

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Overkørsler

Baseret på stikprøvegennemgang

Doc ID 1100035537-190966698-2

28/43

Version egnet til offentliggørelse

BILAG 3

FREDERICIA-AARHUS

Anlægstype, sikringsanlæg station

Behandlet hovedområde

Er de opstillede forudsætninger for

hovedområdet relevante og dokumenterede?

Stationsanlæg

–

Vejle Station

Immuniseringstiltag nødvendige og

tilstrækkelige for immunisering af

sikringsanlæg på stationer vurderes relevante

og dokumenterede.

Med få undtagelser er de nødvendige

immuniseringstiltag medtaget i

anlægsoverslaget (eksempelvis har ikke

kunne konstateres om Sportavle, Fremskudt

signal og Skinnekontakt er inkluderet).

Alternative løsninger er ikke vurderet, idet

Banedanmark har anbefalet løsning 2 jf.

Programfaserapporten

Beskrivelse af om den i projektet valgte

tekniske løsning er realistisk/rigtig og

tilstrækkeligt afdækket i anlægsbudgettet ift.

projektets stadie

Evt. forslag til alternative løsninger

–

især

med henblik til billiggørelse af projektet

Valg af budgetposter til stikprøve:

Immuniseringstiltag

Stikprøve kriterium

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Sporisolationer

Strømforsyning og jordfrihed

Tilslutning til IU og blok

Immuniseringsgrad 0%

Konklusion for anlægstype:

Anlægstype

Sikringsanlæg station

Baseret

Andel af totalbudget (%)

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

på stikprøvegennemgang

Doc ID 1100035537-190966698-2

29/43

Version egnet til offentliggørelse

Anlægstype, linjeblok strækning

Behandlet hovedområde

Er de opstillede forudsætninger for

hovedområdet relevante og dokumenterede?

Strækning

–

Vejle - Hedensted

Immuniseringstiltag nødvendige og

tilstrækkelige for immunisering af

sikringsanlæg på strækninger vurderes

relevante og dokumenterede

De nødvendige immuniseringstiltag er

medtaget i anlægsoverslaget.

Beskrivelse af om den i projektet valgte

tekniske løsning er realistisk/rigtig og

tilstrækkeligt afdækket i anlægsbudgettet ift.

projektets stadie

Evt. forslag til alternative løsninger

–

især

med henblik til billiggørelse af projektet

Alternative løsninger er ikke vurderet, idet

Banedanmark har anbefalet løsning 2 jf.

Programfaserapporten

Valg af budgetposter til stikprøve

Immuniseringstiltag

Stikprøve kriterium

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Projektering

Validering

Udførelse

Immuniseringsgrad 0%

Konklusion for anlægstype:

Anlægstype

Linjebloks strækning

Andel af totalbudget (%)

Samlet vurdering*

(Accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Baseret på stikprøvegennemgang

Doc ID 1100035537-190966698-2

30/43

Version egnet til offentliggørelse

Anlægstype, overkørsler

Behandlet hovedområde

Er de opstillede forudsætninger for

hovedområdet relevante og dokumenterede?

14 (Skanderborg-skjern)

Immuniseringstiltag nødvendige og

tilstrækkelige for immunisering af

sikringsanlæg på stationer vurderes relevante

og dokumenterede.

De nødvendige immuniseringstiltag er

medtaget i anlægsoverslaget.

Beskrivelse af om den i projektet valgte

tekniske løsning er realistisk/rigtig og

tilstrækkeligt afdækket i anlægsbudgettet ift.

projektets stadie

Evt. forslag til alternative løsninger

–

især

med henblik til billiggørelse af projektet

Alternative løsninger er ikke vurderet, idet

Banedanmark har anbefalet løsning 2 jf.

Programfaserapporten

Valg af budgetposter til stikprøve

Immuniseringstiltag

BUES 2000

Stikprøve kriterium

Immuniseringsgrad 0%

Samlet vurdering*

(Accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Konklusion for anlægstype:

Anlægstype

Overkørsler

Andel af totalbudget (%)

Samlet vurdering*

(Accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

*Baseret på stikprøvegennemgange

Doc ID 1100035537-190966698-2

31/43

Version egnet til offentliggørelse

Anlægstype, fjernstyring

Behandlet hovedområde

Er de opstillede forudsætninger for

hovedområdet relevante og dokumenterede?

Hedensted-Hørning

Immuniseringstiltag nødvendige og

tilstrækkelige for immunisering af

sikringsanlæg på stationer vurderes relevante

og dokumenterede.

Med få undtagelser er de nødvendige

immuniseringstiltag medtaget i

anlægsoverslaget (eksempelvis har ikke

kunne konstateres om Tilslutning til

sikringsanlæg, SODB opretning for tilslutning

og Transmissionsudstyr inkluderet).

Alternative løsninger er ikke vurderet, idet

Banedanmark har anbefalet løsning 2 jf.

Programfaserapporten

Beskrivelse af om den i projektet valgte

tekniske løsning er realistisk/rigtig og

tilstrækkeligt afdækket i anlægsbudgettet ift.

projektets stadie

Evt. forslag til alternative løsninger

–

især

med henblik til billiggørelse af projektet

Valg af budgetposter til stikprøve:

Immuniseringstiltag

Stikprøve kriterium

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Accepteret

Stor station: Skanderborg

Immuniseringsgrad 0%

Konklusion for anlægstype:

Anlægstype

Andel af totalbudget (%)

Samlet vurdering

(accepteret/ikke

accepteret)

Ikke accepteret grundet

manglende afklaring af

relæsnitflader til

fjernstyringscentral

Fjernstyring

*Baseret på stikprøvegennemgang

Doc ID 1100035537-190966698-2

32/43

Version egnet til offentliggørelse

BILAG 4

ØVRIGE STIKPRØVER OG BEMÆRKNINGER

Samlet

vurdering

Ikke

accepteret

Område

Bemærkning

Fjernstyring

Se diskussion om relæsnitflade for fjernstyring i Bilag 5. Det er

nødvendigt at inkludere flere stationer i fjernstyringen og relæsnitfladen

for Cactus-anlæg udestår.

Ressourcefordeling

Accepteret

Hvad er baggrunden for et split på 25/75 for Banedanmark og ekstern?

Svar på mail af 24-10-2018

Internt skøn over fordelingen mellem interne og eksterne ressourcer er

foretaget af sekretariats medarbejder ved Anlæg, Ressourcer &

Planlægning med baggrund i seneste anlægsprogram.

Assessor

Ikke

accepteret

Der regnes med 2,5% til assessor baseret på overkørsler for Aarhus

Letbane, og denne %-sats bruges endvidere for linjeblokke, stationer og

fjernstyring. Der findes en del sikringsprojekter for stationer og

linjeblokke i BDK (men formentlig færre til fjernstyring). Hvor stor en

andel er der i disse projekter brugt til assessor?

Svar på mail af 24-10-2018

Der er afsat samme procentmæssige tidsforbrug for assessor for

samtlige opgaver, idet immuniseringsopgaverne ikke umiddelbart kan

skilles ad og der er derfor tale om en gennemsnitsbetragtning.

Opfølgende spørgsmål 24-10-2018 og 26-10-2018

Oplys venligst Banedanmarks erfaringer for %-satser for assessor for

stationer, linjeblokke og fjernstyringsanlæg

Svar udestår

Priser på

standardkomponenter

Accepteret

Det er angivet at ”Priser på standardkomponenter,

såsom skabe,

montageledning m.v. er fastsat som ekspertskøn”. Hvordan er disse

ekspertskøn udledt?

Svar på mail af 24-10-2018

Disse skøn er hovedsageligt foretaget af 2 af rapportens forfattere, som

begge har over 20 års praktisk erfaring med projektering og udførsel af

sikringstekniske jernbaneprojekter.

Opfølgende spørgsmål af 24-10-2018

For at leve op til kravene til ekstern kvalitetssikring har vi behov for at

få oplyst grundlaget for ekspertskønnet. Uddyb venligst hvilke projekter

eller lignende der ligger til grund (evt. suppleret med hvilke antagelser

der yderligere er gjort) og understøtter estimatet så sporbarheden

Doc ID 1100035537-190966698-2

33/43

Version egnet til offentliggørelse

sikres, jf. Ny Anlægsbudgettering

–

dette gælder både i selve

programfaserapporten og i bilag 8.1.1

Oversigt modtaget på mail 25-10-2018

Overensstemmelse

mellem risici og

programfaserapport

Accepteret

Der er ikke umiddelbart overensstemmelse mellem risici nævnt i

programfaserapportens afsnit 12.1.1-12.1.4 og det seneste

risikoregister (antallet stemmer dog umiddelbart med risikoregister fra

2/10).

Svar på mail af 24-10-2018

Er opdateret i Programfaserapport revision som forventes udleveret 24-

10-2018

Modtaget 25-10-2018

Grænseflade

Accepteret

#N3: Det er uklart, om grænsefladen mod Aarhus Letbane er inkluderet

og i hvilket omfang immunisering for 2x25kV kan udløse

ekstraomkostninger for projektet. Er dette indeholdt i EP?

Svar på mail af 24-10-2018

Eventuel immunisering af Aarhus Letbane mod 2x25kV fremgår af afsnit

1.4 som et af de, i denne rapport, uafklarede forhold. Afklaring

forventes i løbet af den forlængelse af programfasen der er lagt op til.

Manuel linjeblok

Accepteret

Risiko vedr. immunisering af manuel linjeblok er i programfaserapporten

beskrevet som ”komplekst, idet det potentielt involverer helt ny

principper og er

sikkerhedsbærende”. Desuden, at en arbejdsgruppe

”starter med en vurdering af om manuel linjeblok kan immuniseres eller

om der skal findes alternativ løsning”. Er denne risiko identificeret og

vurderet?

Svar på mail af 24-10-2018

Uanset om eksisterende blok kan immuniseres eller om man skal

implementere ny løsning, antages dette at være inden for det afsatte

budget. Risiko for at der tilstøder problemer er håndteret under den de

generelle risici M1 og R3.

Levering af komplette

systemer

Accepteret

#E6 ”Ingen leverandør kan levere komplette systemer”. Det er uklart fra

risikoregistret hvordan denne risiko er vurderet. Det er noteret, at

ekstraomkostninger håndteres ”ovenfor” i en risiko, som også håndteres

”ovenfor”. Men her håndteres lang leveringstid –

og ikke

projekteringsmæssige udfordringer ved grænseflader mellem forskellige

systemer, nyudvikling som følge af manglende systemer, etc. Hvordan

er dette inkluderet?

Svar på mail af 24-10-2018

Doc ID 1100035537-190966698-2

34/43

Version egnet til offentliggørelse

E6 er indeholdt i E2 og E% er indeholdt i E4. Dette bør nok præciseres i

regnearket i kommende version.

Udbud for Nordvestbanen

Accepteret

Hvornår og hvordan er udbuddet for Nordvestbanen udbudt?

Svar på mail af 24-10-2018

Nordvestbanen immunisering er udbudt i totalentreprise med

forhandling for Roskilde-Holbæk, med option på Holbæk

–

Kalundborg.

Udbuddet er baseret på en kvalifikationsordning for totalentreprise hvor

de valgte bydere er valgt på deres sikringstekniske kompetencer. De

væsentligste deadlines for udbuddet er som følger:

a. Udbud udsendes: Uge 28-2018

b. Besigtigelse af strækning: Uge 31-37

c. First Negotiable Tender licitation: 25-09-2018

d. Kontraktforhandlinger: uge 48 & 49

e. Best & final offer: 22.01.2019

f. Tildeling af kontrakt: 22.02.2019

g. Kontraktunderskrivelse: 08.03.2019

Udbud for Nordvestbanen

Accepteret

Hvad er projektets bevillingsmæssige forudsætning?

Svar på mail af 24-10-2018

Udbuddet finansieres ved at trække fra den centrale 20% reserve i

Elektrificeringsprojektet

Udbud for Nordvestbanen

Accepteret

Hvordan finansieres udbudsfasen?

Svar på mail af 24-10-2018

Udbuddet finansieres ved at trække fra den centrale 20% reserve i

Elektrificeringsprojektet

Fremtidige udbud

Accepteret

Hvilke ændringer forventes i forhold til nuværende udbud?

Svar på mail af 24-10-2018

Udbudsbetingelser mindre rettelser & leverandørens ydelser

–

baseret

på at Norm på 2x25kV er til stede og Normgodkendte komponenter er til

stede, endelig kan den ønskede løsning måske blive en anden end det

der er kendt for nuværende

Udbudsperioder

Accepteret

Omkring udbudsperioder i kapitel 14, figur 12. Er perioden angivet fra

annoncering? Eller er perioden inklusiv forberedelse?

Svar på mail af 24-10-2018

Perioden er inklusiv forberedelse

Doc ID 1100035537-190966698-2

35/43

Version egnet til offentliggørelse

Normarbejder

Mangelfuldt

I programfaserapporten afsnit 8.1.7 er der angivet udarbejdelse af VN-

normer for Fauscher akseltællere, men vi kan ikke se prisestimat for

dette arbejde. Hvor findes dette prisestimat?

I afsnit 8.1.7 er der endvidere angivet at der “I hvert fald” skal

udarbejdes en række normer. Dette tolker vi som om der er mere

arbejde der skal udføres. Hvor er dette arbejde prissat?

Svar på mail af 24-10-2018

Prissættelse/estimat for udgifter til udarbejdelse af normer findes I

regnearket ’estimater_pris.xlsx’ under fanen ’normer’. Udarbejdelse af

VN for Frauscher udstyr er ganske rigtigt ikke prissat separat, men

omfanget skønnes så lille da udstyret som udgangspunkt er

vedligeholdelsesfrit og at dette vil fremgå af KN tegningen. Evt.

anbefalinger fra leverandøren vil ligeledes fremgå. Ved opdatering af

rapporten vil dette blive præciseret.

Prisniveau

Ikke

accepteret

Bliver der brugt samme prisniveau i det nuværende fase 2 projekt som i

fase 1 projektet fra Deloitte?

Svar udestår

Årsværk

Ikke

accepteret

I budgetregnearket såvel som programfaserapporten er der regnet med

årsværk på 1669 timer. Hvordan er dette fremkommet, og indeholder

1669 timer sygdom, intern tid m.v.

Svar udestår

Udførelse

Mangelfuldt

Udførelsen er delt på 2 poster med 60% og 40%. De 60% omhandler

montage og de 40% omhandler omkoblingen. Det er oplyst at denne

fordeling er med baggrund i erfaring. Hvor stammer denne erfaring fra?

Svar på mail af 24-10-2018

Erfaringen stammer primært fra egen erfaringen hos forfatterne som til

sammen har deltaget i over 100+ baneprojekter med ombygning af

overkørsler, sikringsanlæg, fjernstyring mv. Der er tale om en

gennemsnitsbetragtning baseret på mange forskelligartede projekter.

Uddannelse

Mangelfuldt

Der vil være behov for oplæring af ressourcer til både projektering,

validering og af sikringsteknisk personale. Er der udarbejdet tidsplaner

for den nødvendige oplæring som projektet afstedkommer?

Svar på mail af 24-10-2018

Dette arbejde pågår

Tidsplan

Mangelfuldt

Findes der udover hovedtidsplanen mere detaljerede (muligvis

generiske) tidsplaner der viser de stadier der ligger til grund for

hovedtidsplanen med besigtigelser, dispensationer, godkendelser,

bestilling af materialer mm?

Doc ID 1100035537-190966698-2

36/43

Version egnet til offentliggørelse

Svar på mail af 24-10-2018

Nej, ikke på nuværende tidspunkt.

Ressourcer

Mangelfuldt

Er ressourcer til projektering, validering og sikringsteknisk arbejde

vurderet i sammenhæng med andre projekter?

Svar på mail af 24-10-2018

Dette arbejde pågår

Sporprop

Accepteret

Hvordan er fysikestimatet for sporpropper fundet og hvor stammer de

enkelte priser fra?

Svar på mail af 24-10-2018

Estimatet er baseret på 2018 priser fra udbudsmateriale for etablering

af isolationer mv. på Randers station.

Normer

Ikke

accepteret

Det er angivet at budgettet er baseret på eksisterende normer. Forklar

venligst hvordan de nye normer indgår på allerede immuniserede

stationer

–

for eksempelvis Roskilde station er der budgetteret med 1,4

årsværk selvom stationen er angivet med en immuniseringsgrad på

100%.

Svar udestår

Transition

Accepteret

Ved fornyelse af fjernstyring bliver transmission mellem understation og

central fornyet. Typisk bliver kobberkabler erstattet med ethernet og

fiberforbindelser.

Cactus har leveret et prisoverslag på understation og central, men ikke

på transmission. Transmission bliver typisk leveret af Bane IT, men det

kan også ske på anden vis.

Hvor i programfaserapporten er fornyelse af transmission til fjernstyring

beskrevet?

Svar på mail af 26-10-2018

I afsnit 3.1 er for hver strækning beskrevet om der er fiber til rådighed,

herunder om FTN rulles ud og kan benyttes til formålet. Udgifter til

indblæsning af fiber i FTN, nedgravning af fiber og selve fibereret er

udregnet/estimeret i regnearket éstimater_pris.xslx på fanblad for hver

linjeblok under posten ’etablering af strækningskabel’. På fanebladet

’liste linjeblokke’ er beskrevet

hvilken løsning der skal bruges på hver af

de enkelte strækninger.

Opfølgende spørgsmål på mail af 29-10-2018

Både på centralen og på hver station, bliver der opstillet rackskabe med

elektronikmoduler til transmission. Hvor er fornyelse af udstyr til

Doc ID 1100035537-190966698-2

37/43

Version egnet til offentliggørelse

transmission beskrevet i programfaserapporten? Hvor er udstyr til

transmission bogført i estimat?

Svar på mail af 30-10-2018

Hvor der ikke er fiber til ’fri’ afbenyttelse for denne nye fjernstyring er

der regnet med nedgravning af fiber. Se fanen ’Priser på

kabelnedgravning’ i regnearket ’Estimater_pris.xlsx’ for hvor dette er

krævet og hvad den estimerede pris er.

Udgifter til udstyr til kommunikation overfiber er indeholdt i priserne fra

Cactus.

Udstyr til

fjernstyringscentral

Accepteret

I Cactus prisoverslag

er der et estimat: “Udstyr til fjernstyringscentral

ca. 6 millioner”

Dette kan ikke genfindes i prisoverslag for

immunisering, hvor central er angivet til 600.000. Hvad menes der med

Central i denne bogføring?

Hvor er Cactus prisoverslag sat ind?

Svar på mail af 26-10-2018

Med central menes den styreenhed der skal placeres ved selve

fjernstyringscentralen / betjeningspladsen. Til denne central tilsluttes de

anlæg der skal fjernstyres herfra via. Såkaldte understationer.

Cactus prisoverslag er indsat i rapporten som reference [16].

Opfølgende mail af 29-10-2018

Menes der reference 17 eller reference 18?

Prisen på en central er 6.000.000kr ifølge Cactus. Skal postering på

600.000kr rettes til 6.000.000kr?

Svar på mail af 30-10-2018

Der menes følgende reference: »Notater fra telefonmøde med Cactus

31.08.18 omkring overslagspriser for nyt fjernstyringssystem.«.

Og ja, det er en klar fejl

–

det er korrekt, prisen for en central skal

rettes fra 600.000 til 6.000.000. Dette rettes op i kommende version.

Konsekvensklasse

gennemsnit

Accepteret

Angivelse af ”konsekvensklasse gennemsnit” i risikoregistret er

fejlbehæftet. Den refererer til gennemsnitlig frekvens og ikke

gennemsnitlig konsekvens. Den anvendes dog ikke ved videre

beregninger, men bør rettes.

Svar på mail af 26-10-2018

Noteret

–

vil blive oprettet!

Konsekvenser i

risikoregistre

Accepteret

De angivne konsekvenser i risikoregistrene stemmer ikke altid overens

med konsekvenskategorien; hvorfor er konsekvenssummen for P5 f.eks.

angivet til 22,5 mio. kr. og konsekvensklasse 2, hvor P6 er angivet til

kun 12,5 mio. kr. og konsekvensklasse 3. Desuden er f.eks. P1 og P3

angivet til konsekvensklasse 3 og konsekvenssummen er beregnet som

Doc ID 1100035537-190966698-2

38/43

Version egnet til offentliggørelse

3,5% af basisoverslaget. Derimod er også P2 angivet som

konsekvensklasse 3, men her er der anvendt 6,5% af basisoverslaget

(gennemsnit af konsekvensklassen). Er det en konkret vurdering, at

f.eks. 40 mand i 6 måneder koster 3,5 % af basisbudgettet og ikke

6,5%

–

og hvorfor det?

Svar på mail af 26-10-2018

I risikoarbejdet har vi haft den opfattelse at hvis vi arbejdede med

”standard” konsekvenssummer ville vi opnå konsekvenssummer som på

den ene eller anden måde ikke matchede vores estimerede risici, følger

man slavisk de indarbejdede konsekvens- og risikosummer ville billedet

således være lidt skævt eller over målet for en del.

Ressourcetræk på

validatorer

Accepteret

Fremsend venligst oversigt over det forventede ressourcetræk på

validatorerne fordelt på projekter de kommende år.

Svar på mail af 30-10-2018

Oversigt over sikringsressourcebehov nedbrudt på projekter findes for

øjeblikket kun for 2019. Banedanmark har fokus på at få planen for

2019 til at gå op, før arbejdet med projekt-nedbrydning for 2020 og

2021 foretages.

Revurderede risici

Accepteret

I forlængelse af det fremsendte opdaterede risikoregister, har vi noteret

at en række risici er revurderet/nedskrevet f.s.a. deres

”Konsekvenssum”

- disse var tidligere, som vi har observeret, markeret

med ”lyseblåt” i tidligere fremsendt risikoregister. Vil du redegøre for

årsagen hertil, og vi antager at efterfølgende justeringer hvis nogen,

herefter vil fremgå af registerets ”Ændringslog”.

Svar på mail af 26-10-2018

De nedskrevne risici er alle opløftet til anlægsbudgettet.

Se venligst estimater_pris excel fil ark Prisoversigt linje ca. 205 og

nedefter!

Uoverensstemmelse i

tidsplan

Ikke

accepteret

Hovedtidsplan i Programfaserapportens afsnit 1.3.3 (begge fremsendte

versioner) stemmer ikke med Bilag 10 Udrulningsplan (det samme

gælder Budgetnotat 1.1.3, begge fremsendte versioner). Tilhørende

tekst skal ligeledes konsekvensrettes i forhold til Bilag 10

Udrulningsplan.

Telefonisk afklaring

Det rettes op ved næste fremsendelse af Programfaserapport og

Budgetnotat.

Opretning udestår

Udestående rettelser til

anlægsoverslag

Ikke

accepteret

Budgetnotat, seneste version af 23. oktober side 12, anfører at der

fortsat udestår enkelte rettelser til anlægsoverslaget, som medfører en

forøgelse af den samlede udgift.

Doc ID 1100035537-190966698-2

39/43

Version egnet til offentliggørelse

Afklaret på møde den 31-10 2018

Projektet vil gå anlægsoverslaget igennem og rette Budgetnotatet til

såfremt det nuværende anlægsoverslag er korrekt under de givne

forudsætninger og betingelser.

Opretning udestår

Doc ID 1100035537-190966698-2

40/43

Version egnet til offentliggørelse

BILAG 5

KORRESPONDANCE OM RELÆSNITFLADE

I Cactus’ overslagspriser er det angivet at ”prisen inkluderer ikke eventuel relæsnitflade på

stationen (ordrerelæer m.v.)”. Vi har erfaring for at mange af sikringsanlæggets tegninger

skal opdateres med en ny relæsnitflade til en Cactus (PLC) baseret fjernstyring.

Denne opretning trækker med stor sandsynlighed en række SODB opretninger med sig.

Samlet set kan det udløse en ekstra udgift til projektering / validering / ibrugtagning. Vi kan

ikke umiddelbart finde denne problemstilling beskrevet eller prisoverslag for ombygning af

relæsnitfladen. Har I mulighed for at angive hvor vi kan finde disse informationer?

Svar på mail 24-10-2018:

a. Der er i estimatet for projektering af fjernstyring indeholdt rettelser på ca. 55 planer for en

mellemstor station. Dette er taget som et gennemsnit mellem antal planer for hhv. RCTC og

DCTC fjernstyring gennemgået for 2 stationer (hhv. Hørning og Vamdrup).

b. Det er en grundlæggende antagelse at man i de fleste tilfælde vil kunne opretholde

eksisterende dispensationer fra SODB ud fra at dette dels er normen ved

immuniseringsprojekter, dels at man ved immunisering ikke ændrer på eksisterende

funktionalitet. Der er medtaget risiko (R1) for at man i enkelte tilfælde ikke kan.

Opfølgende spørgsmål 24-10-2018:

a. I programfaserapportens afsnit 3.2.5 er det ikke observeret, at der skal udføres en større

ombygning af hver stations relæsnitflade til fjernstyring. Er emnet beskrevet et andet sted i

rapporten?

b. Der er behov for en ombygning af relæsnitfladen til fjernstyring, det er ikke immunisering der

er emnet her. Relæsnitfladen er stationens strømløb til ordrer for togveje, sporskifter m.m. og

strømløb til indikering af sporisolationer, signaler, sporskifter m.m.

Forklarende tegning fremsendt 01-11-2018

Svar på mail 01-11-2018

Rambølls tegning skitserer relæsnitfladen som er indeholdt i estimat som følger:

Kasserne ”Fjernstyringscentral” og ”Understation” er dækket af priserne fra Cactus.

Kassen ”Tilkobling fjernstyring” mener vi at have med i estimatet:

• Ved projektering er der regnet med ændring på ca. 55 planer for mellemstor

station. 15 timer

pr. plan + en grundkonfiguration af fjernstyringen på for ca. 110 timer

• Montage har vi 4 ledninger pr. indikering og 4 ledning pr. ordre til montage.

Forudsætning er at vi laver snit fladen mellem ny og gammel fjernstyring så der skal skiftes

mindst muligt

–

også med baggrund i at betjeningen skal være 1:1 med det gamle. Så i

princippet burde dette antal ledning være nok.

Derudover har vi jo afsat en ganske betydelig del til udvikling af normer, hvor der er afsat tid til

at man kan udtænke en implementeringsstrategi i overensstemmelse med ovenstående

Opfølgende spørgsmål 02-11-2018:

Når vi ser i budgetregneakret under “Fjernstyring” kan vi ikke umiddelbart se hvordan i forholder

jer til resten af fjernstyringsområdernes stationer ifm. ny fjernstyring. For Næstved-Nykøbing

Falster som eksempel drejer det sig om Glumsø, Nykøbing Falster Vest, Rødby Færge Øst og

Rødby Færge. Forudsættes disse også inkluderet i den nye fjernstyring, og i så fald hvor indgår

det? Alternativt, hvordan forholder Banedanmark sig til at fjernstyringsområdet opdeles i to?

Doc ID 1100035537-190966698-2

41/43

Version egnet til offentliggørelse

Derudover som nævnt i telefonen, kan vi ikke se hvor relæsnitfladen (dvs. ændringen fra

”omsætter ordrer og indikeringer til relæsikringsanlæg inkl. kompleks logik”



”Simpel tilkobling”)

budgetteret i regnearket (hverken under ”Fjernstyring” eller ”Station X”). Det er denne del som

Cactus tog forbehold for den 31/8.

Svar på mail 02-11-2018

Angående første del, så har vi ikke forholdt os til at fjernstyringenomårdet efterfølgende er delt

op. Vi har alene estimeret hvad det skal koste at udskifte ikke immun fjernstyring. Det kan

selvfølgelig være at vi manger en bemærkning/antagelse om at man kan leve med dette i en

overgangsperiode.

Mht. næste del, så må vi stadig tale lidt forbin hinanden. Vi regner ikke med at udskifte noget af

logikken til fjernstyring i sikringsanlægget. Funktionsmæssigt skal det være som det gamle

anlæg, dvs. vi regner med at overføre nøjagtig de samme ordrer indikeringer og at vi derfor kun

laver om i kredsløb for ordrer/indikeringer der hvor de modtages/sendes. Der er afsat en del

timer til at lave normer for beskrivelse af dette som en del af normarbejdet med den nye type

fjernstyring

De estimerede timer til arbejdet (projektering/montage) er at finde i regnarket under fanen

’fjernstyring’. I Felterne G6 og I6 beregnes timer for hhv. projektering og montage under de før

nævnte antagelser om antal planer der skal ændres og antal ledninger der skal trækkes.

Beregningen laves for mellemstor station og skaleres til hhv. standard station og stor station i

felterne G5/I5 hhv. G7/I7

Opfølgende spørgsmål 04-11-2018

Angående første del.

Vurderer Banedanmark at det er OK, at have 2 fjernstyringer i den samme central?

Med Nykøbing F. som eksempel: Selvom stationen bliver immuniseret, så skal der stadig være

kobber strækningskabel fra den gamle fjernstyring til de stationer, der er udenfor immuniserings

projektet. Det bør overvejes om det er teknisk forsvarligt!

Angående anden del.

I en relæbaseret fjernstyring er ordre og indikeringslogikken indbygget i relæsnitfladen, som er en

del af sikringsanlæggets relæudrustning.

I en computer fjernstyring er ordre og indikeringslogikken indbygget i softwaren.

Dette eksemplificeres nedenfor i 3 eksempler.

Eksempel 1:

Der skal trykkes på 2 knapper, for at indstille en togvej. I fjernstyringscentralen

bliver der trykket på 1 knap, som sender besked til stationen.

Relæbaseret fjernstyring: 1 besked fra fjernstyringscentralen bliver til 1 ordre, som i

relæsnitfladen bliver omsat til tryk på 2 knapper.

Computer fjernstyring: 1 besked fra fjernstyringscentralen bliver til 2 ordrer, som relæsnitfladen

omsætter til tryk på hver sin knap.

Funktionen er den samme. Indstilling af en togvej. Den tekniske løsning er forskellig.

Eksempel 2:

I fjernstyringscentralen bliver flere sammenhængende sporafsnit fri/besat vist som

1 melding for et sporstykke.

Doc ID 1100035537-190966698-2

42/43

Version egnet til offentliggørelse

Relæbaseret fjernstyring: Sporrelæernes kontakter bliver koblet sammen til 1 indikering i

relæsnitfladen, 1 indikering bliver sendt til fjernstyringscentralen.

Computer fjernstyring: Hvert sporafsnit sender 1 indikering, der hver bliver sendt til

fjernstyringscentralen. I fjernstyringscentralen bliver indikeringerne samlet til 1 melding.

Funktionen er den samme. Melding af fri/besat af et sporstykke. Den tekniske løsning er

forskellig.

Eksempel 3:

Ordrer kan magasineres og bliver udført, når sikringsanlægget er klar til næste

ordre.

Relæbaseret fjernstyring: Magasinering er indbygget i relæsnitfladen. I praksis er det

magasineringsrelæernes kontakter der udfører ordrerne teknisk i sikringsanlægget.

Computer fjernstyring: Magasinering er indbygget i softwaren. Fjernstyringen venter på, at

sikringsanlægget melder klar, hvorefter fjernstyringen sender næste ordre.

Funktionen er den samme. Magasinering af ordrer. Den tekniske løsning er forskellig.

Til info kan det oplyses at det er Rambølls erfaring fra FC Aalborg (som var planlagt ændret til et

Cactus anlæg), at relæsnitfladen skal bygges helt om: Ordrer og indikeringer bliver indbygget på

en helt anden måde i sikringsanlægget. Magasinering bliver fjernet. Der bliver behov for

normtegninger for tilslutning af PLC fjernstyring plus Cactus normtegninger for

fjernstyringscentral og understation.

Ordre bliver ændret fra kombinerede aktiveringer til enkelte aktiveringer. Indikeringer bliver

ændret fra kombination fra flere objekter til 1 per objekt. Resultatet er helt nye ordre- og

indikeringslister.

En foreløbig pris for ombygning af relæsnitfladen i Aalborg FC til Cactus-anlæg kan bruges som

indikation for om anlægsoverslaget er robust.

Svar på mail 05-11-2018

Angående første del: Spørgsmålet er blevet behandlet internt i Banedanmark og det står nu klart

at den foreslåede løsning ikke umiddelbart kan accepteres. Der må kun være en fjernstyring pr.

fjernstyringscentral. Og derfor er det nødvendigt med en opdatering af rapport og estimat

omkring immunisering af fjernstyringen.

Angående anden del: Der ses ikke at være noget i vejen for at man i dette tilfælde beholder

logikken i relægrænsesnitfladen og tilpasser fjernstyringens logik (software) til at udsende

kommandoer til magasinering i sikringsanlæg, kun sende en ordre for togevej osv. Overslaget fra

Cactus er ganske groft og det forventes ikke umiddelbart at mindre ændringer vil have den store

indvirken på overslaget. Ved en forlængelse af programfasen kan der evt. indhentes bekræftelse

fra Cactus.

Doc ID 1100035537-190966698-2

43/43