TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Kopi til orientering af materiale fra mødet 22/11-18 i den grønne forligskreds om bl.a. Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Status om Signalprogrammet

November 2018

Milepæl 1: Vi har taget teststrækningen i

Nordjylland i brug!



Den 21. oktober 2018 blev det nye signalsystem taget i

brug mellem Lindholm og Frederikshavn.

21 tog er udrustet med ERTMS

84 km skinner er installeret med ERTMS

10 overkørsler har fået installeret ERTMS

7 stationer har fået installeret ERTMS

Hele ledelsessystemet er godkendt (primære problem

hos Letbanen)



Nordjyskes ledelse og lokofører udtrykker tilfredshed

med det nye system

Det nye system fungerer tilfredsstillende!

Hvordan er det så gået i Nordjylland?

Togpunktlighed på 2:59 min.

100%

120%

20%

40%

60%

80%

21-10-2018

22-10-2018

23-10-2018

24-10-2018

25-10-2018

26-10-2018

27-10-2018

28-10-2018

29-10-2018

30-10-2018

Udvikling i togpunktlighed på dagsniveau

ERTMS andel

(Højre søjle)

NJ Togpunktlighed

4. kvt. 2017

(Venstre søjle)

31-10-2018

01-11-2018

02-11-2018

03-11-2018

04-11-2018

05-11-2018

06-11-2018

07-11-2018

08-11-2018

09-11-2018

10-11-2018

11-11-2018

12-11-2018

13-11-2018

10%

12%

14%

16%

18%

20%

Påvirkning fra ERTMS

Milepæl 2: Ibrugtagningstilladelse til IC3



IC3-toget fra Langå har fået ibrugtagningstilladelse.



Toget har gennemført den første pålidelighedstest dog

med restriktioner i forhold til at overgå i kommerciel

drift - væsentligst relateret til STM-fejl og udskiftning

af kabler.



Det forløb som forventet, og som forventet blev der

fundet mindre forhold, der skal løses.



Nu skal de sidste tilpasninger implementeres, så

serieudrustningen kan starte forventelig juni 2019.

Andre resultater fra 2018



Der er udrustet 11 Arriva-tog.



Alstoms ERTMS-system er udrullet på hele

Den nye bane København-Ringsted med

undtagelse af stationerne.



Systemet er testet og virker. Vi har sat

danmarksrekord og testet med 250 km/t!



Det peger på, at leverandøren af

signalløsningen i Østdanmark, Alstom, har et

funktionsdygtigt infrastruktur-system, men

skal endeligt bekræftes i EDL.



Design af IR4 er i fuld gang, så man kan

træffe beslutning om serieudrustning i 2019.

Opsummering af strategien

Strategi for ikke-elektrificerede strækninger

Status på den overordnede strategi

•

Alstom har udarbejdet en ny og langt mere realistisk plan.

Banedanmark har sammen med Deloitte simuleret

ombordudrustningsplanen baseret på erfaringerne fra 2018

(samme tjek som i 2017).

På baggrund af den nye simulering, hidtil høstede erfaringer samt

mulige mitigerende handlinger vurderes det, at:

•

De 96 IC3 tog forventes fortsat at være udrustet i

2023.

Øvrige togtyper vil være klar som planlagt, jf.

Banedanmarks afrapportering til forligskredsen i

oktober 2018.

Der er fortsat en solid buffer på de fleste togtyper.

Der er fortsat risici forbundet med

ombordudrustningen af IC3 og Abs.

Derfor er en ”plan B” fortsat relevant.

•

Plan B: Immunisering

Forligskredsen besluttede den 15. November 2017:

•

At Roskilde-Holbæk skal immuniseres

Det gør det muligt at installere kørestrøm, inden

det nye signalsystem installeres.

•

At Banedanmark skal undersøge en plan B

Planen betyder, at fire øvrige strækninger

forberedes (immuniseres), så de kan elektrificeres

uden det nye signalsystem:

Fredericia-Aarhus

Aarhus-Aalborg

Næstved-Nykøbing Falster

Holbæk-Kalundborg

Immunisering er en svær vej

•

Sikringsanlæggene,

som styrer spor og signaler, er både meget

forskellige og bygget i meget gammel teknologi, hvorfor det er svært

og tager langt tid at bygge om i dem.

Validering

(kvalitetssikring af at anlægget virker som det skal) tager

tid, og der er stor mangel på arbejdskraft. Ressourcerne vil blive

taget fra andre projekter i Danmark.

Validering handler om at en uafhængig ekspert kvalitetssikrer

ændringer i jernbaneinfrastrukturen for at undgå uheld.

Ibrugtagning af jernbanen kan ikke ske før en validator har godkendt

at en ændring lever op til gældende regler og normer.

Det tager (3-4 år) at uddanne/sidemandsoplære validatorer.

Banedanmark planlægger at overtage styring af alle ressourcer i

markedet.

Uanset indsatsen vil der mangle validatorressourcer.

Ekspertisen er knyttet til de enkelte (mange forskellige)

sikringsanlægstyper.

Omkostningerne

til immunisering er høje.

Godkendelse af helt nye komponenter:

Der skal typegodkendelse

helt nye anlæg til den danske jernbane, der ikke tidligere har været

brugt. Giver en markant risiko for forsinkelser og fordyrrelser.

•

Sådan ser jernbanen ud i dag

Denne tegning illustrerer i grove træk, hvad der ligger ude langs

sporet:

•

Skinner

•

Overkørsel med tilhørende skab/hytte styrer hvornår bommene

skal gå op og ned

•

Lyssignaler viser lokomotivføreren om han må køre

•

Ledningen langs banen er strækningkablet, der forbinder alt det

udstyr der kræver strøm, herunder signaler, sporskiftedrev,

sporisolationer mv.

•

Sporisolationer inddeler jernbanen i blokafsnit, der bruges af

sikringsanlægget til at bestemme hvor togene er.

•

Sikring/blokanlæg (hytte) som indeholder sikringsanlægget, der

styrer signalerne og sporskiftedrevene på stationerne

Immunisering

I forbindelse med immunisering, så skal der ske følgende:

•

Akseltællere erstatter sporisolationer, fordi sporisolationer er meget

vanskelige at immunisere.

Overkørsler og skab/hytte skal ombygges, for at undgå at bommene og

lamper mv. går op og ned uhensigtsmæssigt

Lyssignalerne skal ombygges, for at undgå at der vises forkerte eller

ugyldige signaler.

Elledningen langs banen skal ombygges, for at undgå at tilsluttede

udstyr forstyrres eller at personalet får stød.

Sikring/blokanlæggene skal ombygges for at undgå at der vises forkert

eller ugyldige signaler.

•

Totalentreprise på immunisering Roskilde-Holbæk

•

Banedanmark har lavet totalentreprise på immunisering af

Roskilde-Holbæk. Det sket fordi markedet oplyste, at hvis

Banedanmark gav leverandørerne større ansvar kunne

immunisering gennemføres hurtigere og billigere.

Banedanmark har betalt leverandørerne for at gennemgå

strækningerne, så entreprenørerne havde bedst mulig viden

om strækningen.

Første runde tilbud viser en prisstigning på 138 pct. ift. BDKs

forventning. Prisen forventes reduceret i forhandlingerne.

Endvidere trækker leverandørerne på de samme

valideringsressourcer, som Banedanmark bruger til andre

projekter. Der er således et markant ressourceproblem, der

kan påvirke andre Banedanmark-projekter (Ringsted-Femern,

Aalborg lufthavnsbase, Signalprogrammet,

hastighedsopgradering mv.).

Der er store udfordringer ved at gennemføre immunisering af

Roskilde-Holbæk.

Der modtages endeligt tilbud på Roskilde-Holbæk i januar

2019.

•

Programfaserapport om immunisering

•

Banedanmark har i 2018 udarbejdet et uddybende bud på en

teknisk løsning for immunisering.

Rapporten viser, at:

det er urealistisk at gennemføre immunisering af alle

strækninger, da der mangler valideringsressourcer, hvilket

Rambøll er enig i.

at det bliver markant dyrere at immunisere strækningerne (i

størrelsesorden 1,8 mia. kr.) og at der er meget store risici

forbundet hermed. Der skal f.eks. introduceres helt nye

komponenter, der skal indpasses på det danske jernbanenet.

Samlet vurderer Banedanmark ikke at traditionel immunisering er

en reel plan B for Fredericia-Aarhus-Aalborg. Banedanmark

indstiller, at der kun arbejdes videre med immunisering af

Roskilde-Holbæk.

Rambøll har ekstern kvalitetssikret Banedanmarks

programfaserapport, og er enig i Banedanmarks vurdering i ikke,

at igangsætte immunisering af alle strækninger.

Endvidere er Rambøll enig med Banedanmark i, at det kun er

strækningen Roskilde-Holbæk, der bør gås videre med.

Derfor er det Banedanmarks vurdering, at der bør arbejdes med

en ny alternativ plan B.

•

Alternativ plan B

Grundtanken i denne idé er i videst muligt omfang, at gøre brug

af/genbruge det Signalprogrammets leverandører allerede laver i dag.

•

Overkørslerne og skab/hytte skal udskiftes med nye

sikringsskabe som er født immune over for elektrificeringen.

Lyssignalerne ombygges for at undgå at der vises forkerte eller

ugyldige signaler.

Sporisolatorer erstattes af akseltællerne, der er født immune over for

elektrificering.

•

Elledningen langs banen bliver erstattet med et fiberkabel som er født

immunt over for elektrificeringen.

Det lokale sikrings/blokanlæggene erstattes af et mindre antal

områdesikringsanlæg, der er født immune over for elektrificering.

Banedanmarks idé er altså

–

i en overgangsfase

–

at skifte alle

grundkomponenterne, men at fastholde de ydre signaler og

dansk ATC.

•

Det bliver forventeligt dyrere, giver større risici og mindre reduktion af

tog-forsinkelser end ERTMS-systemet, men ift. traditionel immunisering

vurderes risici og pris at være langt lavere. Dette skal dog testes med

leverandørerne.

ERTMS-løsningen

Sådan kommer jernbanen til at se ud som følge af

Signalprogrammet:

•

De ydre signaler forsvinder, og erstattes af såkaldte ”faste

mærker”, der viser blokinddelingen.

•

Der tilføjes flere akseltællere, der gør det muligt at køre flere

tog tættere på hinanden.

•

Med ERTMS vil der komme mindre udstyr i sporet, hvorfor der

er mindre der kan gå i stykker, og medføre forsinkelser.

•

I forhold til den alternative Plan B, så vil udstyret i sporet blive

tilbage, og de ”faste mærker” vil erstatte de ydre signaler.

Signalprogrammet er stadig Plan A

•

Fremdriften for Signalprogrammet forløber tilfredsstillende.

Der er over det sidste år sket markante fremskridt

–

men

fortsat risici. Således er bufferen reduceret som følge af

realistisk produktionsplan.

•

Immuniseringsløsningen er næppe realiserbar -

derfor behov for en ny nødplan.

Behovet for en alternativ plan B undersøges udelukkende

ud fra et forsikrings-princip. Den indebærer flere risici og er

dyrere.

Den nye nødplan skitserer kun de indledende overvejelser,

og kompleksitet, økonomi, tid og risici er ikke undersøgt.

Dette vil vi gerne give en nærmere status på i marts 2019.

På sigt skal der indføres ERTMS på de elektrificerede

strækninger, jf. EU-regulering herom. Den nye plan B er

altså en overgangsløsning til ERTMS.

•

Banedanmarks anbefalinger:

•

Signalprogrammet bør fortsat følge aftalte

udrulningsstrategi.

Programfasearbejdet for immunisering

udvides med en indledende screening af et

muligt alternativ til immunisering

•

Udbudsprocessen for totalentreprisen

Roskilde-Holbæk afsluttes i januar 2019.

Der gives en status på arbejdet med

immunisering i marts 2019 med henblik på

at beslutte den videre vej frem ift.

immunisering.

Næste fasegodkendelse af

Signalprogrammet sker i november 2019.

•

Backup

Status på ombordudrustningsprojektet

DSB MQ:

Det forventes, at de første 12 tog er klar i april 2019 og dermed i tide til ibrugtagning af Roskilde-Køge i 2. kvartal 2019. Der er

en middel risiko for en forsinkelse på 3-4 måneder (målt imod ibrugtagning i maj 2019). Det er forventningen, at de resterende

otte tog, der skal bruges på Odense-Svendborg, vil være klar til ibrugtagning primo 2021.

Lokaltog Lint 41:

Der er indgået en politisk aftale om udskyde overdragelsen af trafikken til Region Sjælland med et år.

DSB’s Abs’er:

Det forventes at DSB’s ABs’er

vil være klar til ibrugtagning af Køge-Næstved i 2021. Der er en buffer på 9 måneder til de

påkrævede 12 tog forventes at være udrustet til de skal sættes i drift mellem Køge-Næstved.

Arriva Lint41:

Serieudrustningen af Arrivas Lint41 fortsætter og forløber planmæssigt. 11 tog er nu udrustet. Udrustningen er blevet

gennemført indenfor det antal dage, som var aftalt på forhånd. De første 15 tog forventes klar i januar 2019, og dermed i tide

til, at Struer-Thisted sættes i drift.

Øresundstogene:

Udrustningen af Øresundstogene er under afklaring i Øresundstogenes ejerkreds (DSB og de svenske operatører). Der

er taget kontakt til Skånetrafikken for at drøfte, hvordan de dansk- og svenskejede Øresundstogsæt sikres rettidigt

ombygget.

S-banen

•

Arbejdet med at undersøge mulighederne for at

afslutte projektet i 2021 som forudsat pågår fortsat.

•

Banedanmark er i tæt dialog med Siemens, og

vurderer at der er stor sandsynlighed for at

udrulningen bliver forsinket til 2022.

•

Den næste strækning der sættes i drift er

Jægersborg/Klampenborg-Ryparken/Svanemøllen.

Ibrugtagning forventes i maj 2019.

•

Den første operationelle test blev gennemført i uge

–

den sidste planlægges til primo 2019.

Udenlandske eksperters vurdering af Signalprogrammet

I forbindelse med TRU og Statsrevisorernes besøg om Signalprogrammet den 20.-21. september 2018 gennemgik tre udenlandske

eksperter deres vurdering af det danske Signalprogram. Deres væsentligste konklusioner var:

•

Danmark er ikke alene om at udrulle nyt signalsystem efter den fælleseuropæiske standard, og de udfordringer vi oplever i Danmark går igen i mange

andre europæiske lande.

ETCS er gået fra at bestå af mange nationale og særegne prototypevarianter til nu at være en decideret fællesstandard.

Danmark er ikke alene med at indfase ERTMS, men er først i den bølge, som kommer nu. Det kan give fordele i forhold til at have adgang til

specialister.

Den danske tilgang med en totaludskiftning af de eksisterende signaler giver mulighed for et besparelsespotentiale.

Den nye strategi for Signalprogrammet, som blev præsenteret sidste efterår, forekommer langt mere realistisk i den forstand, at tidshorisonten for

færdiggørelse i højere grad svarer til erfaringerne fra andre leverede ERTMS-projekter.

Det rullende materiel er nøglen til succesfuld migration, men udgør også den største risiko for ikke at komme i mål med gennemførelsen af

Signalprogrammet.

Leverandørerne og deres evne til at levere er afgørende for, at den nye strategi bliver en succes. Derfor er det også positivt, at der lader til at være

sket en udvikling til det bedre for så vidt angår leverandørperformance.

Som det tidligere har været fremført, er der tegn på, at kontrakterne til det danske signalprogram har været lidt for gode for os.