Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 80
Offentligt
1973855_0001.png
København, den 22. november 2018
Til Folketingets Transport-, Bygge og Boligudvalg.
Bemærkninger til L38 forslag til lov om ændring af lov om almene boliger.
Regeringen og kommunalbestyrelser rundt om i landet må i fremtiden forvente gruppesøgsmål
om diskrimination på grund af national oprindelse fra grupper af lejere
–
som uden egen skyld
sættes ud af almene familieboliger
–
ikke fordi de har misrøgtet deres bolig, forsømt at betale
husleje eller begået hærværk
–
men fordi de kommer fra ikke-vestlige lande.
L38, som vedtages af Folketinget i dag, er
konstrueret således, at der reelt indføres
forskelsbehandling mellem beboere af ikke-
vestlig oprindelse og beboere af vestlig
oprindelse.
4) Den
Det fremgår af bemærkningerne, at formålet
med L38 er at fjerne eller bekæmpe
”parallelsamfund”.
Blandt disse parallelsamfund, fremgår det,
er udsatte boligområder.
L38 definerer udsatte boligområder som et
område, hvor mindst to af de følgende
kriterier er opfyldt: (jf. § 61 a,):
1) Andelen af beboere i alderen 18-64
år, der er uden tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse,
overstiger 40 procent opgjort som
et gennemsnit over de seneste to
år.
2) Andelen af beboere dømt for
overtrædelse
våbenloven
tre
gange
af
eller
straffeloven,
lov
om
Videre er det uklart, om en beboer, som er
uden
arbejde
og
kun
har
en
grundskoleuddannelse, tæller to eller tre
gange i statistikken.
Efter Amnesty Internationals opfattelse er
det for det første ikke klart, hvordan man er
nået til, at det er et problem
–
eller hvordan
en beboer er opført i statistikkerne
–
hvis
beboeren kun har grundskole, men ikke
desto mindre er i ordinær beskæftigelse
–
men i et lavtlønnet erhverv.
alderen
15-64
gennemsnitlige
år
i
området
bruttoindkomst for skattepligtige i
eksklusive
uddannelsessøgende
3) Andelen af beboere i alderen 30-59
år,
der
alene
har
en
grundskoleuddannelse, overstiger
60 procent.
udgør mindre end 55 procent af
den gennemsnitlige bruttoindkomst
for samme gruppe i regionen.
De kvantitative
”grænseværdier”,
som gør,
at
et
område
anses
som
et
udsat
boligområde, er ikke nærmere begrundet i
L38, men vilkårligt fastsat.
euforiserende stoffer udgør mindst
landsgennemsnittet
opgjort som et gennemsnit over de
seneste to år.
1
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 22/11-18 vedrørende lovforslag nr. L 38 (nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder m.v.), fra Amnesty International
1973855_0002.png
Forskelsbehandling
Det, som imidlertid springer tydeligst i
øjnene, er imidlertid, at de fire kriterier for at
udnævne
et
område
til
et
udsat
boligområde, ikke i sig selv kan føre til, at et
alment boligområde skal sælges til private
investorer med henblik på privatudlejning
eller nedrivning. For disse boligområder
bliver der ikke tale om, at beboerne sættes
på gaden, og husene rives ned.
Dét kan til gengæld ske for de boligområder,
som benævnes
”hårde
ghettoområder”. En
hård ghetto er et boligområde, som i fire år
har figureret som et ghetto-område.
”Ghetto-områder”, defineres
i forslaget som
et boligområde, (jf. § 61 a, stk. 2)
5) hvor andelen af indvandrere og
efterkommere
fra
ikke-vestlige
lande overstiger 50 procent
6) og hvor mindst to af kriterierne for
”udsatte boligområder” er opfyldt.
Det betyder, at et udsat boligområde, som
opfylder to, tre eller fire af kriterierne
–
om
arbejde,
tidligere
straffe,
lavt
uddannelsesniveau eller lav indkomst
–
muligvis kan gøres til genstand for bolig-
sociale indsatser. Men de kan ikke rives ned
eller sælges til private investorer. Dét
kræver, at andelen af indvandrere og
efterkommere
fra
ikke-vestlige
lande
overstiger 50 procent.
Det må forstås sådan, at lovgiver mener, at
høj arbejdsløshed, tidligere domme, lavt
uddannelsesniveau
og
relativt
lavere
indkomstniveau vel er problemer, men ikke
i sig selv så store problemer, som hvis en
stor andel af beboerne stammer fra ikke-
vestlige lande. Ikke-vestlige borgere er et
problem i sig selv. Denne opfattelse
understøttes af, at lovforslaget flere steder
nævner, at bortsalg af almene boliger til
private investorer kræver, at de nuværende
beboere smides ud af deres boliger, da
ejendommene
ellers
ikke
vil
fremstå
attraktive for investorerne.
Den vigtigste krumtap i forslaget er, at en
boligorganisation kan pålægges
–
alene eller
sammen med kommunalbestyrelsen - at
udarbejde en udviklingsplan og - hvis dette
ikke lykkes
–
en afviklingsplan for et alment
boligområde.
En sådan plan skal have som mål, at
andelen af almene familieboliger reduceres
til 40 procent af boligmassen i det
pågældende område. Dette tal
–
40 procent
–
er tilsyneladende hentet i den blå luft. Man
leder
forgæves
efter
en
nærmere
begrundelse.
Det fremgår af de indkomne høringssvar fra
boligorganisationer og kommuner, at man
må
påregne,
at
ca.
11.000
almene
familieboliger omdannes eller rives ned. Der
er til gengæld ikke oplyst noget om, hvordan
boligorganisationerne og kommunerne skal
klare at genhuse de mennesker, som sættes
ud af deres almene familieboliger.
Det fremgår videre af høringssvar og
lokalpolitikeres udsagn i medierne, at
lovbemærkningernes antydning af, at der er
tale om nedslidt uegnet boligmasse, ikke er
korrekt. En del af de boligområder, som
angiveligt skal anses som ghettoområder,
har efter det oplyste været gennem nylige
renoveringer og omfattende istandsættelser.
Så begrundelsen kan ikke findes i behovet
for
at
fjerne
dårlige,
helbredstruende
ejendomme.
Som lovforslaget er konstrueret, kan det
altså med sikkerhed forudses, at de
ejendomme, hvor beboerne siges op, og
boligerne
sælges
eller
rives
ned,
2
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 22/11-18 vedrørende lovforslag nr. L 38 (nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder m.v.), fra Amnesty International
1973855_0003.png
overvejende vil være ejendomme, hvor mere
end 50 procent af beboerne er indvandrere
eller
efterkommere
med
ikke-vestlig
baggrund. Disse lejere vil per definition være
mere udsatte for at blive sat på gaden end
lejere i ejendomme, hvor der ikke er mere
end 50 procent beboere med ikke-vestlig
baggrund.
De samme lejere
–
hvoraf der er et flertal af
borgere af ikke-vestlig oprindelse
–
vil
tilsvarende have vanskeligheder med at
finde andre almene familieboliger, fordi de
med
deres
tilstedeværelse
i
andre
boligområder vil bevirke, at disse andre
boliger tilsvarende vil rykke nærmere på en
klassificering som
”ghettoområder”.
”Hårde
ghettoområder” lyder umiddelbart
som et sted, hvor folk ikke tør færdes efter
mørkets
frembrud
–
men
hårde
ghettoområder
betegner ikke graden af
slagsmål eller hærværk, men simpelthen, at
et givet område har været opført et ghetto-
område i fire år.
Ghettoområder
betegner
heller
ikke
International
opfordre
regeringen
og
Folketinget til at sikre, at det registreres,
hvor mange beboere af ikke-vestlig, over for
beboere af vestlig oprindelse der berøres af
de nye regler
–
herunder hvor mange der
ikke umiddelbart kan genhuses efter at være
sagt
op
i
deres
oprindelige
almene
familiebolig.
Endelig skal Amnesty opfordre til, at det
fremover følges nøje, om de nævnte tiltag
har den påtænkte effekt
–
således at der kan
peges
på
saglige,
nødvendige
hensyn/formål i et demokratisk samfund til
legitimering af en sådan forskelsbehandling.
Amnesty International, den 22. november
2018
nødvendigvis et område med omfattende
uro, slagsmål og hærværk, men et område,
hvor mere end 50 procent af beboerne har
en ikke-vestlig baggrund
–
og to af de
tidligere nævnte fire kriterier (om udsatte
boligområder).
Efter Amnesty Internationals opfattelse er
det en beklagelig strategi at
”opfinde”
et
udtryk som
”hårde
ghettoområder” for ad
den vej (i det mindste retorisk) at legitimere
nedrivning, bortsalg og omdannelse af ca.
11.000 almene familieboliger.
Man må forstå L38 således, at det er muligt
at registrere beboernes oprindelse
–
så man
kan konstatere, om mere end 50 procent af
beboerne i et boligområde har ikke-vestlig
baggrund. På den baggrund skal Amnesty
3