Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 77
Offentligt
Overrækkelse af over 41.000 underskrifter til Dansk Folketing 22.11. 2018
Talepapir ved foretræde for Folketingets Trafikudvalg 22.11. 2018
Udkast
Her er over 41.000 <aktuelt tal> underskrifter, der er indsamlet primært i
Danmark og Sverige hen over sommeren 2018.
Rejselysten i Skandinavien er øget og vi ligger relativt langt fra resten af Europa.
Det har givet anledning til mange flere flyvninger, alt mens den klimavenlige
mulighed for at tage toget er blevet forringet, senest i november 2014, da det
sidste nattog sydpå blev lukket.
Interessen for at rejse bæredygtigt er stigende. Flere og flere vil ikke flyve for
klimaets skyld. I 2014 indsamlede vi 10.000 underskrifter mod lukningen af
nattoget. Nu har vi på en kortere periode samlet 42.000 underskrifter for en
genetablering af nattog.
Vi gør udvalget opmærksom på at:
Der findes en operatør af nattog syd for grænsen, der er interesseret i at
køre nattog til Kolding og København, i og med at østrigske ÖBB gerne vil
udvide sit netværk af nattog i Europa fra 2022.
DSB har i 2022 elektriske lokomotiver, der kan trække et nattog fra
Hamborg til København via Kolding.
Vi beder jer i udvalget om at:
Bekræfte at der skal være klimavenlige alternativer til flyvning fra
Danmark sydpå, og at tog skal være blandt disse alternativer.
Bekræfte, at DSB’s kontrakt med staten stadig indeholder en mulighed for
at etablere nattog sydpå fra Danmark, hvis der findes en operatør, der vil
drive et tog i samarbejde med DSB.
Sikre at Banedanmark kan og vil allokere den nødvendige sporkapacitet,
såfremt en operatør måtte ønske at operere et nattog i Danmark til den
tyske grænse via Kolding.
Endelig vil vi benytte lejligheden til at foreslå udvalget at bede Ministeren om at
udarbejde en kortlægning og lægge en strategi for at styrke mulighederne for at
rejse langt med tog fra Danmark.