Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 75
Offentligt
1972258_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af jernbaneloven
1
§1
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 21 i
lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 1 i lov nr. 558 af 19. december 2017 og [§ 1 i lov nr. XX af XX],
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk
jernbaneområde, EU-Tidende 2012, nr. L 343, side 32, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2016/797/EU af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den
Europæiske Union (omarbejdning), EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 44, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed
(omarbejdning), EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 102 og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.
«
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3, § 9, stk. 2, § 10, § 17, § 18, § 53, stk. 3, § 58,
§ 59 og §§ 60-60 d.«
§ 2, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur, herunder sidespor, der
anvendes af ejeren eller af en operatør i forbindelse med deres respektive
godstransportaktiviteter eller personbefordring i ikke kommercielt øjemed, og køretøjer, der
udelukkende bruges på sådan infrastruktur.
«
2.
3.
Lov en indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
201 6/797 af 1 1 . maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union, EU-Tidende L
1 38 af 26.5.2016, side 44–101, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 201 6/798 af 1 1 . maj 2016 om
jernbanesikkerhed EU-Tidende, L 1 38 af 26.5.2016, side 1 02–1 49.
1
1
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
4.
I
§ 3,
indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1)
Agenturet: Den Europæiske Unions Jernbaneagentur som oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske
Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004.
«
Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.
5.
§ 39
affattes således:
Ȥ
39.
Jernbanevirksomheder, som driver virksomhed på en bybane, skal have et
sikkerhedscertifikat af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater efter stk. 1, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer,
oplysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer af godkendelser og
certifikater samt suspension og tilbagekaldelse.
«
6.
Efter § 39 indsættes:
Ȥ
39 a.
Infrastrukturforvaltere, som forvalter infrastruktur på en bybane skal have en
sikkerhedsgodkendelse, der udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om kravene for at opnå
sikkerhedsgodkendelser efter stk. 1, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer,
oplysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer af godkendelser og
certifikater samt suspension og tilbagekaldelse.
§ 39 b.
Det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage
jernbaneinfrastruktur eller køretøjer i brug på en bybane.
Stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udstede typegodkendelse til køretøjer efter stk.
1.
Stk. 3.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer
og jernbaneinfrastruktur, herunder om, at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
§ 39 c.
Transport-, bygnings og boligministeren kan fastsætte særlige regler om bybaner,
herunder beløbsstørrelser for ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts- og
trafikstyringsregler, tekniske krav og helbreds- og kompetencekrav for bybaneførere.
Stk. 2.
Transport-, bygnings og boligministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for
letbaner, der er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i
eget tracé. Det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage
jernbaneinfrastruktur eller køretøjer i brug på en bybane.
7.
Efter § 47 indsættes før overskriften før § 48:
Ȥ
47 a.
Personer, der skal passere perronovergang, skal udvise særlig forsigtighed. Når
sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Stk. 2.
Personer må ikke passere perronovergang, når:
1) Det kan ses eller høres, at tog nærmer sig.
2)Advarsel om at tog nærmer sig er tilkendegivet ved signalanlæg.
3) Jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. «
8.
I
§ 57
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
2
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
»Stk.
2.
Andre aktører end de i stk. 1 nævnte, der har potentiel indflydelse på sikker drift af
jernbanesystemet, herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere m.v.,
skal efterleve de krav, der er angivet i jernbanesikkerhedsdirektivets art. 4, stk. 4 og 5,
herunder om risikostyringsforanstaltninger m.v.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
9.
§ 58
affattes således:
Ȥ
58.
Jernbanevirksomheder skal have et EU-sikkerhedscertifikat, jf. dog § 39.
Stk. 2.
EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor EU-
sikkerhedscertifikatet skal dække et driftsområde i mere end én medlemsstat i EU.
Stk. 3.
EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscertifikatet alene skal dække et driftsområde
i Danmark.
Stk. 4.
Den, der ansøger om et EU-sikkerhedscertifikat i henhold til stk. 3, vælger selv, om
Agenturet eller Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede EU-sikkerhedscertifikatet.
Stk. 5.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om kravene for at opnå
EU-sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer,
gyldighedsperiode, dispensation og ændringer af godkendelser og certifikater samt
tilbagekaldelse.
«
10.
§ 60
affattes således:
Ȥ
60.
Det kræver køretøjsomsætningstilladelse at bringe et køretøj i omsætning i Danmark.
Stk. 2.
Køretøjsomsætningstilladelsen udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor køretøjet skal
have anvendelsesområde i mere end en medlemsstat i EU.
Stk. 3.
Køretøjsomsætningstilladelsen udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene har anvendelsesområde i Danmark.
Stk. 4.
Den, der ansøger om en køretøjsomsætningstilladelse i henhold til stk. 3, vælger selv
om Agenturet eller Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede
køretøjsomsætningstilladelsen.
Stk. 5.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kan fastsætte regler om
køretøjsomsætningstilladelser herunder om at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
«
11.
Efter § 60 indsættes:
Ȥ
60 a.
Det kræver typegodkendelse af et køretøj at få en køretøjsomsætningstilladelse jf. §
60.
Stk. 2.
Typegodkendelsen udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor køretøjet skal have
anvendelsesområde i mere end en medlemsstat i EU.
Stk. 3.
Typegodkendelsen udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen i de
tilfælde, hvor køretøjet alene har anvendelsesområde i Danmark.
Stk. 4.
Den, der ansøger om en typegodkendelse i henhold til stk. 3, vælger selv om
Agenturet eller Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede typegodkendelsen.
Stk. 5.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kan fastsætte regler om typegodkendelser herunder
om at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
«
§ 60 b.
Det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage
jernbaneinfrastruktur i brug på det danske jernbanenet.
3
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af
jernbaneinfrastrukturforhold, herunder om, at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
«
§ 60 c.
Den, der udsender et udbud vedrørende fast ERTMS-udstyr, skal før udbuddet
anmode om Agenturets godkendelse af, at de tekniske løsninger, der påtænkes, er i fuld
overensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer for interoperabilitet.
Stk. 2.
Følgende projekter vedrørende fast ERTMS-udstyr er undtaget fra Agenturets
godkendelse, jf. stk. 1:
1) Projekter, hvor udbuds- eller kontraktindgåelsesfasen er afsluttet forud for den 16. juni
2019.
2) Optioner i kontrakter, der er undertegnet før den 15. juni 2016, er undtaget indtil den 16.
juni 2031, selv hvis de indfries efter den 15. juni 2016.
§ 60 d.
Ansøgning i henhold til § 58, § 60, § 60 a og § 60 c skal indgives til Agenturet
henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
Agenturet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Stk. 2.
Transport-, Bygnings- og Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af den digitale løsning.
«
12.
§ 61, stk. 3-5
affattes således:
»Stk.
3.
Trafikstyrelsen fastsætter regler om, hvilke krav sikkerhedsledelsessystemet skal
opfylde, for at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre sikkerhedsregler i henhold til
deres sikkerhedsledelsessystem, herunder regler om krav om brug af uafhængig tredjeparts
vurdering i forbindelse med udarbejdelse og ændringer af sikkerhedsregler.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens
trafikale sikkerhedsregler, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder kan udarbejde og ændre egne
trafikale sikkerhedsregler i henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens godkendelse, hvis de krav, der er fastsat i medfør af stk.
6, er opfyldt.
«
13.
I § 61 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen fastsætter regler om, hvilke krav
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde, for at infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder kan udarbejde og ændre trafikale sikkerhedsregler i henhold til deres
sikkerhedsledelsessystem, herunder regler om krav om brug af uafhængig tredjeparts
vurdering i forbindelse med udarbejdelse og ændringer af sikkerhedsregler.
«
14.
I
§ 64, stk. 1,
ændres
»jf.
§§ 60 og 61,
«
til:
»jf.
§ 39 b, § 60, § 60 a, § 60 b og § 61,
«.
15.
I
§ 70, stk. 1,
ændres
»sikkerhedscertifikat,
jf. § 58,« til:
»sikkerhedscertifikat,
jf. § 39, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 58,
«.
16.
I
§ 70, stk. 2,
indsættes to steder efter
»sikkerhedscertifikat«: »,
EU-sikkerhedscertifikat«.
4
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
17.
§ 72
affattes således:
Ȥ
72.
Opfylder indehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf. § 39, EU-sikkerhedscertifikat, jf. §
58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 39 a og § 59, ikke vilkår og betingelser fastsat i
sikkerhedscertifikatet, EU-sikkerhedscertifikatet, sikkerhedsgodkendelsen eller i en
godkendelse, omsætningstilladelse mv. jf. § 60, § 60 a og § 60 b, kan Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen udstede påbud om, at denne straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist
skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse vilkår og betingelser.
«.
18.
I
§ 73
ændres
»sikkerhedscertifikat,
jf. § 58,
«
til:
»sikkerhedscertifikat,
jf. § 39, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 58,
«.
19.
I
§ 74
ændres ”sikkerhedscertifikat, jf. § 58,” til: ”sikkerhedscertifikat,
jf. § 39, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 58,
«.
20.
Efter § 76 indsættes:
Ȥ
76 a.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udveksle oplysninger med Agenturet i
forbindelse med varetagelse af opgaver, der følger af EU-reglerne på jernbaneområdet,
herunder oplysninger om EU-sikkerhedscertifikater og tilsyn hermed samt oplysninger i
forbindelse med udstedelse af køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser.
Stk. 2.
Dokumenter, som er interne efter lov om offentlighed i forvaltningen,
miljøoplysningsloven og forvaltningsloven, mister ikke deres interne karakter som følge af
videregivelse efter stk. 1.
«
21.
I
§ 81
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
4.
Indleder Havarikommissionen en undersøgelse efter stk. 2 og 3, underretter
Havarikommissionen inden syv dage agenturet herom. Havarikommissionen oplyser
agenturet om dato og tidspunkt for tildragelsen samt stedet og tildragelsens karakter og
konsekvenser med hensyn til dræbte, tilskadekomne og materielle skader.«
22.
I
§ 82
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk.
4.
De pågældende jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen videregiver omgående alle tilgængelige oplysninger om ulykken eller
hændelsen til Havarikommissionen.
Stk. 5.
Havarikommissionen træffer hurtigst muligt og senest to måneder efter modtagelse af
meddelelsen om ulykken eller hændelsen afgørelse om at indlede undersøgelsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
23.
I
§ 83, stk. 1
indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »stk. 3-6«.
24.
I
§ 83
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
Havarikommissionens undersøgelser vedrører ikke spørgsmålet om placering af
skyld eller erstatningsansvar.
Stk. 3.
Havarikommissionen skal give den relevante infrastrukturforvalter, de involverede
jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Agenturet, ofrene og deres familie,
ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, involverede beredskabstjenester og
repræsentanter for personale og brugere mulighed for at fremlægge relevante tekniske
oplysninger med henblik på at forbedre undersøgelsesrapportens kvalitet.
Stk. 4.
Havarikommissionen tager hensyn til ofrenes og deres families rimelige behov og
5
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
holder dem underrettet om de fremskridt, der er gjort i undersøgelsen.
Stk. 5.
Havarikommissionen underretter og hører alle parter om undersøgelsens resultater. «
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
25.
I
§ 85, stk. 2,
indsættes efter »ret til«: »straks«.
26.
I
§ 86, stk. 1,
indsættes efter
»dokumentation«: »og bevismateriale«.
27.
I
§ 88
indsættes efter »retskendelse«: »omgående«, og efter »jernbaneinfrastruktur«
indsættes: »samt trafikstyrings- og signalanlæg«.
28.
I
§ 93, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Anbefalinger stiles til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og, hvis det er nødvendigt på
grund af anbefalingens karakter, til Agenturet, til andre organer eller myndigheder i den
berørte medlemsstat eller til andre medlemsstater.«.
Punkt 2 og 3 bliver herefter punktum 3 og 4.
29.
I
§ 93, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver til 3. pkt., indsættes efter »transportministeren«: »,
Agenturet, relevante parter, til de berørte organer og parter i andre medlemsstater«.
30.
I
§ 93, stk. 1,
indsættes som
5. pkt.:
»Kan Havarikommissionen ikke offentliggøre den endelige rapport inden for 12 måneder,
udsender Havarikommissionen en foreløbig erklæring som minimum på hver årsdag for
ulykken med nærmere oplysninger om fremskridt i relation til undersøgelsen og eventuelle
sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.«.
31.
I
§ 93
indsættes som stk. 4:
»Stk.
4.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de organer og myndigheder, som anbefalinger
efterstk. 1 måtte være stilet til, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der tages
behørigt hensyn til Havarikommissionens eller andre undersøgelsesorganers anbefalinger på
sikkerhedsområdet, og at de følges op af korrigerende foranstaltninger.«.
32.
§ 95, stk. 1,
affattes således:
»Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan deltage i
Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil,
medmindre deltagelsen undergraver Havarikommissionens uafhængighed «.
33.
Efter
§ 95
indsættes:
Ȥ
95 a.
Havarikommissionen udveksler synspunkter og erfaringer med de andre
undersøgelsesorganer og kan deltage i det fælles europæiske peerevalueringsprogram.«.
34.
I § 97 indsættes efter »Trafikstyrelsen«: », Agenturet og andre myndigheder og organer, til
hvem der er stilet anbefalinger, «.
35.
Efter § 101 indsættes:
Ȥ
101 a.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indgå samarbejdsaftale med Agenturet om
forhold, der er nødvendige for at leve op til forpligtelser, som fremgår af EU-regler på
jernbaneområdet, herunder om samarbejde vedrørende udstedelse af EU-
6
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
sikkerhedscertifikater, køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser, fordeling af
gebyrer, anvendelsen af One Stop Shop.
«
36.
I
§ 109, stk. 1,
indsættes efter
»herunder
med«:
»EU-sikkerhedscertifikater, «.
37.
I
§ 109, stk. 2, 3 og 4,
ændres
»50.900
kr.« til:
»65.000
kr.«, og
»0,0445
kr.« ændres til:
»0,0500
kr.«
38.
I
§ 109, stk. 5,
ændres
»1.
januar 2016«: til
»1.
januar 2020«
39.
I
§ 109,
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Ved oparbejdelse af store overskud i ordningen kan overskuddet tilbagebetales til de
virksomheder, som har betalt afgift.
«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
40.
I
§ 111, stk. 2,
ændres
»0,0886
kr.« til:
»0,0630
kr.«
41.
I
§ 111, stk. 4,
ændres
»1.
januar 2016« til:
».
januar 2020«
42.
I
§ 111
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Ved oparbejdelse af store overskud i ordningen kan overskuddet tilbagebetales til de
virksomheder, som har betalt afgift.
«
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
43.
§ 116, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1)
påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne certifikater, jf. §§ 39 og 58,
godkendelser, jf. §§ 39 a, 39 b, 59, 60, 60 a og 60 b, eller tilladelser, jf. § 9,
«.
44.
I §
116, stk. 2, nr. 3,
udgår
»,
eller« og i
§ 116, stk. 2, nr. 4,
ændres
»forhold.« til: »forhold,
eller«.
45.
I
§ 116, stk. 2,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5)
i strid med § 57, stk. 2, undlader at efterleve de krav, der er angivet i
jernbanesikkerhedsdirektivets art. 4, stk. 4 og 5.
«
46.
Efter § 120 indsættes:
Ȥ
120 a.
Med bøde straffes den, som overtræder § 47 a.
Stk. 2.
Bøder for overtrædelse af stk. 1 udmåles til 700 kr. og for personer med særlig lav
indtægt til 500 kr.«
§2
Lovens § 1, nr. 7, 21-35 og 46 træder i kraft den 16. juni 2019.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for de øvrige bestemmelsers
ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 82, stk. 4, i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, som
7
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 21 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, og § 11 i lov nr.
1558 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ændres, ophæves eller afløses.
8
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. EU-sikkerhedscertifikat
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.2. Godkendelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.3. Agenturet som ERTMS-myndighed
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.4. One Stop Shop (elektronisk ansøgningsportal)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.5. Aktindsigt i dokumenter, der udveksles med Agenturet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
9
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2.6. Andre aktørers ansvar på jernbaneområdet
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.7. Oplysninger der skal fremsendes til agenturet
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj
2016 om jernbanesikkerhed, artikel 25
2.7.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.8. Pligt til at viderebringe oplysninger til Havarikommissionen
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj
2016 om jernbanesikkerhed, artikel 22, stk. 3
2.8.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.9. Havarikommissionens adgang til oplysninger og bevismateriale
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj
2016 om jernbanesikkerhed, artikel 21, stk. 2
2.9.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.10. Åbenhed og høringspligt
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11.
maj 2016 om jernbanesikkerhed, artikel 23
2.10.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.11. Samarbejde mellem undersøgelsesorganer
10
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11.
maj 2016 om jernbanesikkerhed, artikel 23, stk. 1, artikel 22, stk. 5 og
artikel 22, stk. 7
2.11.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.12. Rapportering og årsberetning
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11.
maj 2016 om jernbanesikkerhed, artikel 24 og 25, stk. 2
2.12.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.13. Anbefalinger på sikkerhedsområdet
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11.
maj 2016 om jernbanesikkerhed, artikel 26
2.13.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.14. Konsekvenser af, at bybaner undtages fra direktiverne
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.15. Afbureaukratisering af procedurekrav for godkendelse af sikkerhedsregler
og trafikale sikkerhedsregler
2.15.1. Gældende ret
2.15.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.16. Krydsning af perronovergange
2.16.1. Gældende ret
11
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2.16.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
2.17. Justering af afgiftssatserne på jernbaneområdet
2.17.1. Gældende ret
2.17.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
12
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1. Indledning
Lovforslagets hovedformål er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU)
2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union
(omarbejdning) og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed (omarbejdning). Direktiverne er en omarbejdning af det gældende
interoperabilitetsdirektiv og jernbanesikkerhedsdirektiv og udgør sammen med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions
Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 den tekniske del af 4.
jernbanepakke.
Siden 1990’erne
er der sket omfattende ændringer af EU's jernbanemarked, som gradvist er blevet
introduceret med de tre pakker af EU-regler for jernbaneområdet (og et antal ledsagende retsakter),
som har haft til formål at åbne de nationale markeder og øge jernbanernes konkurrenceevne og
interoperabilitet på EU-plan og samtidig bevare et højt sikkerhedsniveau. På trods af den betydelige
udvikling i den samlede EU-lovgivning og andre foranstaltninger, der opretter et indre marked for
jernbanetransporttjenester, er jernbanens andel af transporten inden for EU ifølge EU-
Kommissionen imidlertid stadig beskeden. EU-Kommissionens formål med at fremlægge den fjerde
jernbanepakke er derfor at øge kvaliteten og effektiviteten af jernbanetransporten ved at fjerne de
resterende hindringer på markedet.
Den 4. jernbanepakke består af en politisk og en teknisk del. Lovforslaget tilsigter at gennemføre
den tekniske del. Det centrale element i den tekniske del af 4. jernbanepakke er, at den europæiske
unions jernbaneagentur (herefter Agenturet) omdannes fra at være et agentur, der udarbejder
tekniske regelsæt til at være en operationel europæisk jernbanemyndighed (togmyndighed).
Agenturet skal fremover udstede EU-certifikater og køretøjsgodkendelser (typegodkendelser og
køretøjsomsætningstilladelser) til jernbanevirksomheder og køretøjer, der skal køre
grænseoverskridende trafik. Hvor der alene er tale om national trafik, kan ansøgeren selv vælge
mellem Agenturet og den nationale sikkerhedsmyndighed (Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen).
Formålet med at flytte godkendelseskompetencen i forbindelse med den grænseoverskridende trafik
fra de nationale sikkerhedsmyndigheder til Agenturet er, at det på længere sigt forventes at medføre
en lettelse af de europæiske jernbanevirksomheders administrative byrder.
Herudover skal Agenturet fremover være systemmyndighed for ERTMS (det fælles harmoniserede
togkontrolsystem, European Rail Traffic Management System) for at sikre en harmoniseret
gennemførelse af ERTMS. Dette indebærer bl.a., at Agenturet fremover skal godkende udbud
vedrørende ERTMS.
Ansøgninger om EU-sikkerhedscertifikater, køretøjsgodkendelser (typegodkendelser og
omsætningstilladelser) og ERTMS udbudsgodkendelser skal fremover indgives gennem en
elektronisk ansøgningsportal, der drives af agenturet (One Stop Shop). Dette gælder uanset om det
er Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal behandle ansøgningen.
Den tekniske del af pakken medfører endvidere, at bybaner (metro, letbaner og S-tog) fremover
undtages fra EU-reguleringen, hvilket indebærer, at de nye EU regler ikke skal implementeres for
disse baner. Jernbaneloven konsekvensrettes på baggrund heraf, således at de eksisterende regler
videreføres, herunder muligheden for at lave særlige regler for bybaneområdet. Det kan
13
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
eksempelvis være særlige regler for kravene til sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og
ibrugtagningstilladelser, der er uafhængige af EU-regler på jernbaneområdet.
Herudover indebærer pakken tilpasninger og justeringer i det gældende system, herunder i
godkendelsesprocesserne. Der indføres bl.a. regler om andre aktørers ansvar på jernbaneområdet.
Med andre aktører menes aktører, der har betydning for jernbanesikkerheden, men ikke er
jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere.
Udover regler, der skal implementere den tekniske del af 4. jernbanepakke, indeholder lovforslaget
regler, der medfører en afbureaukratisering af procedurekrav for godkendelse af tekniske og
trafikale sikkerhedsregler. Dermed skabes mulighed for, at der samlet set kan indføres
selvforvaltning af sikkerhedsregler, således at virksomhederne ikke behøver at få
myndighedsgodkendelse, såfremt de qua deres sikkerhedsledelsessystem kan dokumentere, at de
selv kan håndtere udarbejdelse af sikkerhedsreglerne.
Lovforslaget indeholder endvidere regler, der giver transport-, bygnings- og boligministeren
mulighed for at tilbagebetale overskud i afgiftsordninger tilbage til de virksomheder, der har betalt
til afgift, hvis der er oparbejdet store overskud i ordningen.
Lovforslaget indeholder desuden regler, som vedrører personers krydsning af perronovergange.
Formålet med reglerne at øge opmærksomheden på de farer som er ved krydsning af
perronovergange for herved at mindske antallet af ulykker og hændelser, som finder sted, når
personer krydser perronovergange, idet der kommer tog.
2. Lovforslagets indhold
2.1. EU-sikkerhedscertifikat
2.1.1. Gældende ret
Den gældende jernbanelov indeholder i § 58 en bestemmelse om, at jernbanevirksomheder skal
have et sikkerhedscertifikat udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Derudover er der udstedt
bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på
jernbaneområdet, som bl.a. indeholder kravene for at opnå et sikkerhedscertifikat. Den
grundlæggende forudsætning for at få et sikkerhedscertifikat er, at jernbanevirksomheden har et
sikkerhedsledelsessystem.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at virksomheden skal have et sikkerhedscertifikat, der består af en
del a) og en del b). Del a) af sikkerhedscertifikatet vedrører kravet om, at virksomheden skal have et
sikkerhedsledelsessystem, som opfylder nogle nærmere definerede krav, som fremgår af
bekendtgørelsens bilag 1.
Sikkerhedsledelsessystemet skal etableres, implementeres og vedligeholdes med henblik på, at
virksomheden skal kunne håndtere alle identificerede farer og eksterne krav samt opretholde og
forbedre jernbanesikkerheden.
Del b) i sikkerhedscertifikatet vedrører bl.a., at virksomheden skal dokumentere, at den har truffet
forholdsregler med henblik på opfyldelse af specifikke sikkerhedskrav i den danske
jernbanelovgivning for virksomhedens aktiviteter i Danmark.
14
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder etableret
i Danmark. Virksomheder etableret i et andet EU-land eller EØS-land, som har et
sikkerhedscertifikat udstedt af den nationale sikkerhedsmyndighed i dette land, kan få
sikkerhedscertifikatets del a) anerkendt i Danmark og søge om udstedelse af en b) del hos Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen.
De gældende regler om sikkerhedscertifikater er en implementering af reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU med
senere ændringer samt dertilhørende EU retsakter.
De gældende regler om sikkerhedscertifikater gælder også for bybaner.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget gennemfører regler der skal sikre implementeringen af de nye EU-regler om
sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder. Reglerne findes i det nye
jernbanesikkerhedsdirektiv, særligt artikel 10, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/763 af 9. april 2018 om praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til
jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om
ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007. Gennemførelsesforordningen regulerer
udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til virksomheder, som skal køre på den del af
jernbanenettet, som er omfattet af jernbanesikkerhedsdirektivet. Bybaner, herunder letbaner og
metro, undtages fra disse nye bestemmelser. Se nærmere herom under pkt. 2.14 om konsekvenser
af, at bybaner undtages fra direktiverne.
Ændringen i jernsikkerhedsdirektivet består i det væsentlige i, at agenturet skal udstede EU-
sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, som skal drive jernbanevirksomhed (køre tog) i
flere EU-medlemsstater. Hvis en jernbanevirksomhed kun skal køre tog i Danmark, kan EU-
sikkerhedscertifikatet fremover udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, men ansøger kan
også vælge at lade agenturet forestå udstedelsen. I alle tilfælde skal ansøgningen indgives via et nyt
informations- og dokumentstyringssystem kaldet One Stop Shop (OSS).
I de tilfælde, hvor Agenturet skal forestå udstedelsen, vil der i praksis blive et samarbejde mellem
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Agenturet med henblik på udstedelsen af EU-
sikkerhedscertifikatet, hvor jernbanevirksomheden enten er etableret i Danmark eller
jernbanevirksomheden skal køre tog i Danmark. På samme måde vil agenturet også have et
samarbejde med de andre nationale sikkerhedsmyndigheder vedrørende udstedelse af EU-
sikkerhedscertifikater. De nærmere forhold omkring samarbejdet vedrørende udstedelse af EU-
sikkerhedscertifikater vil blive fastlagt i en samarbejdsaftale, som skal indgås mellem Agenturet og
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som national sikkerhedsmyndighed.
Udover ændringerne på myndighedssiden ændres navnet på sikkerhedscertifikaterne også til EU-
sikkerhedscertifikater (single safety certificate) og certifikatet består ikke længere af en a- og en b-
del, idet virksomheder som ønsker at drive jernbanevirksomhed (køre tog) i flere EU-lande
fremadrettet kun kan søge agenturet om sikkerhedscertifikat. Selve kravene til at opnå et
sikkerhedscertifikat ændres der ikke grundlæggende på, idet virksomhederne fortsat skal have et
sikkerhedsledelsessystem samt opfylde eventuelle nationale sikkerhedskrav.
15
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaneloven tilpasses på den baggrund den nye organisering af området for
sikkerhedscertificeringen af jernbanevirksomheder.
Tilpasningen indebærer, at jernbanelovens § 58 affattes på ny. Det følger af § 58, stk. 1, at
jernbanevirksomheder
vil skulle have et EU-sikkerhedscertifikat, jf. dog § 39. EU-
sikkerhedscertifikatet vil skulle udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscertifikatet
skal dække et driftsområde i mere end én medlemsstat i EU, jf. stk. 2. i de tilfælde, hvor EU-
sikkerhedscertifikatet alene skal dække et driftsområde i Danmark, vil EU-sikkerhedscertifikatet
skulle udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. stk. 3. Den, der ansøger om
et EU-sikkerhedscertifikat i henhold til stk. 3, vil selv skulle vælge, om Agenturet eller Trafik-
Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede EU-sikkerhedscertifikatet, jf. stk. 4. I medfør af stk. 5 vil
transport-, bygnings- og boligministeren kunne fastsætte regler om kravene for at opnå EU-
sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation og ændringer af godkendelser og certifikater samt tilbagekaldelse.
I forslagets § 1, nr. 15-20 foreslås det at konsekvensrette lovens tilsyns- og påbudsbestemmelser,
således at de også kommer til at omfatte de EU-sikkerhedscertifikater, der udstedes af agenturet.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 9 og 15-20 og de særlige bemærkninger hertil.
De nærmere krav til sikkerhedsledelsessystemet fastlægges i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til
sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og
om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010.
Endvidere fastlægges de mere praktiske forhold såsom ansøgningsfrister, sprog, tidsfrister,
gyldighedsperiode for EU-sikkerhedscertifikater m.v. i Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2018/763 af 9. april 2018 om praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater
til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og
om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007.
Endeligt fastlægges der fælles regler for myndighedstilsyn i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale
sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om
ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012.
2.2. Godkendelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
Det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage køretøjer
i brug på det danske jernbanenet, jf. den gældende jernbanelovs § 60. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udstede typegodkendelse til køretøjer.
Desuden kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætte regler om godkendelse af køretøjer,
herunder om at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udstedt en række bekendtgørelser, som i dag regulerer
godkendelsen af køretøjer nærmere, herunder bekendtgørelse nr. 653 af den 15. juni 2015 om
godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Principperne for køretøjsgodkendelse i
bekendtgørelsen er i overensstemmelse med det gældende interoperabilitetsdirektiv, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i
16
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning). Herudover findes en række tekniske
bekendtgørelser.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Omarbejdningen af interoperabiltetsdirektivet betyder en ændring af EU-reglerne for
køretøjsgodkendelse. Reglerne findes i det nye interoperabilitetsdirektiv, særligt artikel 21 og
artikel 24. Hertil kommer Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april
2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og
jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/797. Gennemførelsesforordningen regulerer godkendelse af køretøjer, som skal køre på
den del af jernbanenettet, som er omfattet af interoperabilitetsdirektivet. Bybaner, herunder letbaner
og metro, undtages fra disse nye bestemmelser. Se nærmere herom under pkt. 2.14. om
konsekvenser af, at bybaner undtages fra direktiverne.
Ændringen af interoperabilitetsdirektivet består i det væsentlige i, at det fremover er agenturet, der
skal godkende køretøjer, som skal anvendes i flere EU-medlemsstater. Hvis et køretøj alene skal
anvendes i Danmark, kan køretøjsgodkendelsen udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
ligesom i dag, men ansøger kan også vælge at lade agenturet forestå godkendelsen. I alle tilfælde
skal ansøgningen indgives via et nyt informations- og dokumentstyringssystem kaldet One Stop
Shop (OSS).
I de tilfælde, hvor agenturet forestår godkendelsen, vil der i praksis være et samarbejde mellem
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og agenturet. Det vil ligesom i dag også fremover være Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, som kontrollerer, at nationale regler, relateret til sammenspillet mellem
køretøj og dansk infrastruktur, er opfyldt. Dette vil ligesom i dag ske på baggrund af attester, der
udarbejdes af såkaldte udpegede organer (DeBo). På samme vis vil Agenturet for eksempel have et
samarbejde med den tyske jernbanesikkerhedsmyndighed, EBA, hvis køretøjet også skal køre i
Tyskland.
Ændringen i interoperabilitetsdirektivet betyder endvidere, at der fremover skal udstedes en
”køretøjsomsætningstilladelse” i stedet for en ibrugtagningstilladelse, som der udstedes i dag. Der
anvendes dermed fremover samme terminologi for jernbanekøretøjer som for andre produkter, der
bringes i omsætning på EU-markedet. Substantielt er der ingen forskel på de krav et køretøj skal
opfylde for at få en ibrugtagningstilladelse i dag, det vil sige, at der skal udarbejdes den samme
mængde dokumentation. I dag kræver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dog ikke al den
dokumentation, som skal udarbejdes, indsendt forud for godkendelsen, men den skal være til stede i
virksomheden med henblik på et eventuelt tilsyn hermed. Fremadrettet vil dokumentationen skulle
fremsendes sammen med ansøgningen. En anden forskel i forhold til i dag er, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens servicemål for sagsbehandlingstiden er kortere end den sagsbehandlingstid, som
fremgår af interoperabilitetsdirektivet og den underliggende retsakt om den praktiske håndtering af
køretøjsomsætningstilladelser. Ud over køretøjsomsætningstilladelser skal agenturet henholdsvis
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen altid udstede en typegodkendelse senest samtidigt med
udstedelsen af køretøjsomsætningstilladelsen til et køretøj af en ny type uden forudgående
typegodkendelse.
Herudover følger det af det nye interoperabilitetsdirektiv, at den ansøger, som modtager
typegodkendelsen, bliver ansvarlig for at have en systematisk organisatorisk, teknisk og
administrativ proces i hele køretøjstypens levetid med henblik på at sikre, at sammenhæng i
17
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
dokumentationen og sporbarhed af ændringer ved køretøjet etableres og opretholdes, således at: a)
krav i relevant EU-lovgivning og nationale regler opfyldes, b) ændringer styres og dokumenteres,
enten i det tekniske dossier eller i det dossier, der ledsager den udstedte tilladelse, c) oplysninger og
data til stadighed er aktuelle og præcise og d) relevante parter oplyses om ændringer, når det er
nødvendigt. Dette ansvar er ikke entydigt defineret i dag.
På den baggrund foreslås, at jernbanelovens § 60 affattes på ny, og at §§ 60 a og 60 d indsættes i
jernbaneloven.
§ 60, stk. 1, foreskriver, at det vil kræve en køretøjsomsætningstilladelse at bringe et køretøj i
omsætning i Danmark. Køretøjsomsætningstilladelsen vil skulle udstedes af Agenturet i de tilfælde,
hvor køretøjet skal anvendes i mere end en medlemsstat i EU, jf. stk. 2.
Køretøjsomsætningstilladelsen vil skulle udstedes af enten Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene skal anvendes i Danmark, jf. stk. 3.
Den, der
ansøger om en køretøjsomsætningstilladelse i henhold til stk. 3, vil selv skulle vælge, om Agenturet
eller Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede køretøjsomsætningstilladelsen. Trafik-, Bygge
og Boligstyrelsen kan fastsætte regler om køretøjsomsætningstilladelser herunder om at visse
forhold kan undtages fra godkendelse, jf. stk. 5.
§ 60 a, stk. 1, foreskriver, at det vil kræve en typegodkendelse af et køretøj at få en
køretøjsomsætningstilladelse i medfør af § 60. Typegodkendelsen vil skulle udstedes af Agenturet i
de tilfælde, hvor køretøjet skal anvendes i mere end en medlemsstat i EU, jf. stk. 2.
Typegodkendelsen vil skulle udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i de
tilfælde, hvor køretøjet alene skal anvendes i Danmark, jf. stk. 3. Den der ansøger om en
typegodkendelse i henhold til stk. 3, vil selv skulle vælge om Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal udstede typegodkendelsen, jf. stk. 4. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen vil kunne
fastsætte regler om typegodkendelser herunder om at visse forhold kan undtages fra godkendelse, jf.
stk. 5.
§ 60 d, stk. 1, foreskriver, at ansøgning i henhold til §§ 60 og 60 a vil skulle indgives til Agenturet
henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
Agenturet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Transport-, Bygnings- og Boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om anvendelse af den digitale løsning, jf. stk. 2.
Der henvises desuden til de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 10-11 og de særlige bemærkninger
hertil.
Herudover indsættes § 76 a i jernbaneloven. § 76 a. foreskriver, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen vil kunne udveksle oplysninger med Agenturet i forbindelse med varetagelse af
opgaver, der følger af EU-reglerne på jernbaneområdet, herunder oplysninger om EU-
sikkerhedscertifikater og tilsyn hermed samt oplysninger i forbindelse med udstedelse af
køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser. Stk. 2 foreskriver, at dokumenter, som er
interne efter lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven, mister ikke deres interne
karakter som følge af videregivelse efter stk. 1.
Der henvises til § 1, nr. 20 og de særlige bemærkninger hertil. I forhold til stk. 2 henvises desuden
til afsnit 2.5 om aktindsigt i dokumenter, der udveksles med Agenturet.
18
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2.3. Agenturet som ERTMS-myndighed
2.3.1. Gældende ret
Den gældende jernbanelov indeholder i § 60 krav om, at det kræver godkendelse fra Trafik-,
Bygge-, og Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur på det danske jernbanenet i brug.
Godkendelse af fast ERTMS-udstyr er en del af denne godkendelse. Agenturet godkender ikke
jernbaneinfrastruktur eller fast ERTMS-udstyr i dag. Processen for opnåelse af en godkendelse er i
dag reguleret i bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i
jernbaneinfrastrukturen.
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
ERTMS har stor betydning for udvikling af det fælles europæiske jernbaneområde og dets
sikkerhed. Agenturet er udpeget til at fremme en ensartet udvikling af ERTMS og at bidrage til at
sikre, at ERTMS-udstyr opfylder de gældende specifikationer. I den nye agenturforordning og
omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet har agenturet derfor fået en ny rolle samt beføjelser
som ERTMS-systemmyndighed i Unionen.
For at effektivisere og harmonisere processen for godkendelse af fast ERTMS-udstyr på EU-plan,
skal agenturet fremadrettet godkende udbud vedrørende fast ERTMS-udstyr for at kontrollere, at de
tekniske løsninger, der påtænkes, er i fuld overensstemmelse med de relevante tekniske
specifikationer for interoperabilitet og dermed er fuldt interoperable. Godkendelsen af udbuddet
skal bidrage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse af infrastruktur.
Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i jernbaneloven, der stiller krav om at den, der
udsender et udbud om fast ERTMS-udstyr, før udbuddet skal anmode om agenturets godkendelse
af, at de tekniske løsninger, der påtænkes, er i fuld overensstemmelse med de relevante tekniske
specifikationer for interoperabilitet, jf. den foreslåede § 60 c til jernbaneloven, som affattet ved § 1,
nr. 11, i dette lovforslag.
Da kravet om agenturets godkendelse ikke skal forsinke gennemførelsen af igangværende ERTMS-
projekter, for hvilke udbuds- eller kontraktindgåelsesprocessen er afsluttet d. 16. juni 2019, er disse
projekter undtaget fra kravet om Agenturets godkendelse af udbuddet. Det samme gør sig gældende
indtil d. 16. juni 2031 for optioner i kontrakter, der er indgået inden d. 16. juni 2016.
Det betyder, at Banedanmarks Signalprogram, hvor de forældede danske signalanlæg udskiftes med
fast ERTMS-udstyr ikke bliver omfattet af kravet om Agenturets godkendelse af udbuddet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og de specielle bemærkninger hertil.
2.4. One Stop Shop (elektronisk ansøgningsportal)
2.4.1. Gældende ret
Der gælder ikke i dag regler om, at virksomheder skal anvende en bestemt elektronisk løsning ved
ansøgning om sikkerhedscertifikater eller ibrugtagningstilladelser til køretøjer. I dag ansøges der
som hovedregel hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen via mail. Ansøgning om
sikkerhedscertifikater skal ske ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema, jf.
bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på
jernbaneområdet. Ansøgning om ibrugtagningstilladelser til køretøjer kan ske ved brug af Trafik-,
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema, jf. bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om
godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Agenturet behandler ikke ansøgninger i dag.
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
Omarbejdningerne af jernbanesikkerhedsdirektivet og interoperabilitetsdirektivet indeholder krav
om, at alle ansøgninger om EU-sikkerhedscertifikat samt køretøjsomsætningstilladelser og
typegodkendelser
–
uanset, om der ansøges hos Agenturet eller den nationale sikkerhedsmyndighed
(Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
–
skal indgives igennem en elektronisk ansøgningsportal (One
Stop Shop), der drives af Agenturet.
Med lovforslaget foreslås der derfor indført en pligt til at anvende en elektronisk ansøgningsportal
ved indgivelse af ansøgning om EU-sikkerhedscertifikat, køretøjsomsætningstilladelse,
typegodkendelse og forhåndsgodkendelse af ERTMS-udbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 (§60 d).
Det foreslåede krav om, at ansøgningerne skal indgives digitalt til Agenturet henholdsvis Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om,
at der er formfrihed for borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder. Dette følger blandt
andet af lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a (L 72 til lov nr. 215 af 22. april 2002),
hvoraf det fremgår, at borgerne som udgangspunkt, det vil sige, hvor der ikke i lovgivningen er
fastsat særlige formkrav, har ret til at henvende sig til forvaltningen i den form, de selv ønsker,
forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne form.
Det er alene de virksomheder, der er omfattet af direktiverne, der skal søge gennem den
elektroniske ansøgningsportal.
Det foreslås, at der samtidig i samme bestemmelse indføres hjemmel til, at transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte nærmere regler om den elektroniske ansøgningsportal.
Bemyndigelsen tænkes anvendt, såfremt der ikke udstedes EU-regler om emnerne til at fastsætte
regler om bl.a. hvornår en ansøgning anses for at være kommet frem til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og om fravigelse af kravet om anvendelse af den elektroniske ansøgningsportal. Det
vurderes at være hensigtsmæssigt med sådanne regler f.eks. i forhold til beregning af
sagsbehandlingstider og i tilfælde af, at der opstår tekniske problemer med den elektroniske
ansøgningsportal.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11 og de specielle bemærkninger hertil.
2.5. Aktindsigt i dokumenter, der udveksles med Agenturet
2.5.1. Gældende ret
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne
dokumenter. Som interne dokumenter anses 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,
2) dokumenter, der efter § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at
antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, og 3)
dokumenter, der efter § 25 udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger
eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiativer.
Offentlighedslovens § 28 og § 29 oplister visse tilfælde, hvor der er adgang til aktindsigt i
oplysninger uagtet, at disse findes i interne dokumenter.
20
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bestemmelserne i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1-3, har til formål at sikre en beskyttelse af
forvaltningsmyndighedernes interne og politiske beslutningsproces samt de forskellige stadier af
disse processer. Herudover har bestemmelserne til formål at sikre en beskyttelse af de offentligt
ansattes arbejdsvilkår derved, at de sikres adgang til på en fri og formløs måde at foretage deres
overvejelser og udføre det forberedende arbejde, uden det pres en eventuel senere offentliggørelse
af ufærdige eller foreløbige overvejelser kan udgøre. Om den nærmere begrundelse for at sikre en
beskyttelse af de nævnte hensyn henvises til Offentlighedskommissionens betænkning nr.
1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 16, pkt. 6.1.1 (side 563 ff.).
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående,
mister deres interne karakter, medmindre afgivelser sker af retlige grunde, til forskningsmæssig
brug eller af andre lignende grunde. Dette led i bestemmelsen er begrundet i, at et dokument ikke
bør miste sin interne karakter, hvis vedkommende forvaltningsmyndighed ved afgivelsen ikke kan
anses for at have givet afkald på den beskyttelse af dokumentet, der følger af stk. 1.
Som eksempler på en afgivelse, der vil være omfattet af sidste led i stk. 2
–
og hvor afgivelsen
derfor ikke indebærer, at dokumentet mister sin interne karakter
–
kan nævnes tilfælde, hvor
dokumentet afgives til Folketingets Ombudsmand til brug for dennes undersøgelse af en sag, eller
hvor dokumentet afgives til en overordnet myndighed i forbindelse med behandlingen af en
klagesag, hvad enten klagen vedrører den underordnede myndigheds afslag på aktindsigt eller den
materielle afgørelse i sagen.
Det følger tilsvarende af forvaltningslovens § 12, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter en
myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der
ikke er afgivet til udenforstående. Forvaltningsloven indeholder i § 13, § 14 a og § 14 b regler, der
uanset reglen i § 12, stk. 1, i visse tilfælde giver adgang til at få aktindsigt i interne
arbejdsdokumenter.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til
udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til
forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.
Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 638 af 12. juni 2013 om ændring af
forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen). I pkt.
4.3.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 145 af den 7. februar 2013 til lov om
ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i
forvaltningen), som fremsat, er det anført, at formålet med ændringen er, afgrænsningen af, hvilke
dokumenter der anses som forvaltningsmyndighedernes interne dokumenter og derfor kan undtages
fra retten til aktindsigt, bør være den samme efter forvaltningsloven som efter offentlighedsloven.
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
Den ændrede myndighedsorganisering på jernbaneområdet betyder bl.a., at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal udveksle dokumenter med Agenturet i forbindelse med 1) Agenturets udstedelse
af godkendelser og EU-sikkerhedscertifikater, 2) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn med EU-
sikkerhedscertifikater, der er udstedt af Agenturet og 3) Agenturets tilsyn med Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
21
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse gør de hensyn, som er kommet til
udtryk i offentlighedslovens § 23, stk. 2, og forvaltningslovens § 12, stk. 2, sig fuldt ud gældende
for så vidt angår Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens videregivelse af dokumenter til agenturet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at dokumenter, der i dag er interne efter miljøoplysningsloven,
offentlighedslovens § 23, stk. 1 og forvaltningslovens § 12, stk. 1, vil bevare deres interne karakter
selvom de videregives til agenturet som led i agenturets udstedelse af godkendelser og EU-
sikkerhedscertifikater og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn med EU-sikkerhedscertifikater,
der er udstedt af agenturet (som skitseret i situation 1 og 2 ovenfor). Det er alene hensigten at
bevare den interne karakter. Såfremt der efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven er
aktindsigt i det interne dokument, fortabes retten til aktindsigt ikke.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets finder det nødvendigt, at Agenturet kan få adgang til de
oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med opgavevaretagelsen, uden at virksomheder, der
driver jernbanevirksomhed, opnår en retligt ringere position, end hvis myndigheden var national.
Den foreslåede § 76 a, stk. 2, har således til formål at beskytte virksomheder på jernbaneområdet
mod, at der er aktindsigt i videre omfang end der er i dag alene som følge af den ændrede
myndighedsorganisering på jernbaneområdet.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at den ændrede
myndighedsorganisering på jernbaneområdet ikke skal indebære, at der opstår en udvidet adgang til
aktindsigt i interne dokumenter, i forhold til hvad der har været tilsigtet efter offentlighedsloven,
miljøoplysningsloven og forvaltningsloven.
Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse i § 76 a, stk. 2, er, at dokumenter, som er interne
efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, ikke mister deres interne karakter som følge af
videregivelse efter den foreslåede stk. 1.
Den foreslåede § 76 a, stk. 2, præciserer herudover, at dokumenter, som videregives til Agenturet
som led i deres tilsyn med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, ikke mister deres interne karakter, idet
der er tale om videregivelse, som sker af retlige grunde, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 2, og
forvaltningsloven § 12, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20, og de specielle bemærkninger hertil.
2.6. Andre aktørers ansvar på jernbaneområdet
2.6.1. Gældende ret
Den gældende jernbanelovs kapitel 11 indeholder regler om jernbanesikkerhed og interoperabilitet.
Jernbaneloven indeholder i § 57 regler om, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere er
ansvarlige for sikkerheden på deres respektive del af jernbanesystemet. Infrastrukturforvalteren er
endvidere ansvarlig for jernbanesikkerheden i niveauoverkørsler med de anlæg, der er nødvendige
til sikring af vejtrafikken.
2.6.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
Det nye jernbanesikkerhedsdirektiv indeholder nye regler om udvikling og ledelse af
jernbanesikkerheden. Det indeholder bl.a. en række krav, som omfatter alle aktører, der har
potentiel indflydelse på sikker drift af Unionens jernbanesystem.
22
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Direktivet stiller i artikel 4, stk. 4, som noget nyt krav om, at andre aktører end
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der har potentiel indflydelse på sikker drift af
Unionens jernbanesystem, herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere,
tjenesteydere, ordregivere, transportvirksomheder, afsendere, modtagere, lastevirksomheder,
lossevirksomheder, påfyldningsvirksomheder og tømningsvirksomheder, skal a) iværksætte de
nødvendige risikostyringsforanstaltninger, om nødvendigt i samarbejde med andre aktører og b)
sørge for, at delsystemer, øvrigt udstyr, materiel eller tjenesteydelser, som de leverer, opfylder de
anførte krav og betingelser, således at det er sikkert for den pågældende jernbanevirksomhed
og/eller infrastrukturforvalter at anvende det i driften.
Andre aktører som defineret i direktivets artikel 4, stk. 4, der konstaterer eller underrettes om en
sikkerhedsrisiko i forbindelse med mangler og konstruktionsmæssige fejl eller funktionsfejl ved
teknisk udstyr, herunder også i strukturelt definerede delsystemer, skal ifølge samme artikel, stk. 5
inden for deres respektive kompetenceområder: a) træffe de nødvendige korrigerende
foranstaltninger for at udbedre den konstaterede sikkerhedsrisiko og b) underrette de relevante
involverede parter om risikoen for at sætte dem i stand til at træffe de nødvendige korrigerende
foranstaltninger, som sikrer, at Unionens jernbanesystem til enhver tid opfylder sikkerhedskravene.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny bestemmelse i jernbanelovens § 57, stk. 2, der
pålægger andre aktører end jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der har potentiel
indflydelse på sikker drift af Unionens jernbanesystem, herunder fabrikanter,
vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere, tjenesteydere, ordregivere, transportvirksomheder,
afsendere, modtagere, lastevirksomheder, lossevirksomheder, påfyldningsvirksomheder og
tømningsvirksomheder at efterleve det nye jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 4, stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og de specielle bemærkninger hertil.
2.7. Oplysninger der skal fremsendes til agenturet
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af jernbanelovens § 81, stk. 1, at Havarikommissionen undersøger alvorlige ulykker på
jernbaneområdet i Danmark. Havarikommissionen kan desuden, i medfør af jernbanelovens § 81,
stk. 2, undersøge øvrige ulykker og hændelser på jernbaneområdet i Danmark. Havarikommissionen
kan endvidere, i medfør af jernbanelovens § 81, stk. 3, iværksætte undersøgelser i forbindelse med
alvorlige ulykker, ulykker og hændeler på jernbaneområdet i udlandet, såfremt den kompetente
udenlandske myndighed anmoder herom.
2.7.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed,
artikel 25, regulerer, hvilke oplysninger der skal fremsendes til agenturet. Det fremgår bl.a. af
bestemmelsen, at de nationale undersøgelsesorganer skal underrette agenturet herom, når
undersøgelsesorganerne træffer afgørelse om at indlede en undersøgelse. Bestemmelsen regulerer
desuden, hvilke oplysninger underretningen skal indeholde.
2.7.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det fremgår af artikel 25, stk. 1, i direktivet, at inden syv dage efter, at der er truffet afgørelse om at
indlede en undersøgelse, underretter undersøgelsesorganet agenturet herom. Der oplyses om dato og
tidspunkt for tildragelsen samt stedet og tildragelsens karakter og konsekvenser med hensyn til
dræbte, tilskadekomne og materielle skader.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at der i jernbanelovens § 81 indsættes et
nyt stykke 4, som foreskriver, at indleder Havarikommissionen en undersøgelse, underretter
Havarikommissionen inden syv dage agenturet herom. Havarikommissionen oplyser agenturet om
dato og tidspunkt for tildragelsen samt stedet og tildragelsens karakter og konsekvenser med hensyn
til dræbte, tilskadekomne og materielle skader.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21 samt bemærkningerne hertil.
2.8. Pligt til at viderebringe oplysninger til Havarikommissionen
2.8.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i jernbanelovens § 82 foreskriver, at når en ulykke eller hændelse på
jernbaneområdet er indtruffet i Danmark, skal Havarikommissionen omgående underrettes herom af
den pågældende jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter. Bestemmelsens stykke 2 foreskriver,
at en jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret køretøj, omgående skal underrette
Havarikommissionen herom, hvis ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet sker i udlandet.
Bestemmelsens stykke 3 foreskriver, at Trafikstyrelsen omgående skal underrette
Havarikommissionen om de ulykker og hændelser på jernbaneområdet, som Trafikstyrelsen bliver
bekendt med. Bestemmelsens stykke 4 foreskriver, at Transportministeren fastsætter nærmere regler
om underretningspligt og rapportering af ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
Regler om underretningspligt og rapportering er nærmere fastsat i bekendtgørelse nummer 1312 af
25. november 2015 om underretning om og rapportering af ulykker og hændelser på
jernbaneområdet til Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.
2.8.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 22, stk. 3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed,
artikel 22, stk. 3, vedrører pligten til at indberette ulykker og hændelser til undersøgelsesorganet og
til at viderebringe alle tilgængelige oplysninger til undersøgelsesorganet. Herudover forpligter
bestemmelsen undersøgelsesorganet til at træffe afgørelse om at indlede undersøgelsen hurtigst
muligt og senest to måneder efter modtagelse af meddelelsen om ulykken eller hændelsen.
2.8.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
2.8.3.1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 22, stk. 3, 1. pkt., foreskriver, at medlemsstaterne fastsætter
bestemmelser om, at jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og i givet fald den nationale
sikkerhedsmyndighed er forpligtet til omgående at meddele ulykker og hændelser til
undersøgelsesorganet og til at viderebringe alle tilgængelige oplysninger.
Pligten til at meddele ulykker og hændelser til undersøgelsesorganet følger ligeledes af artikel 21,
stk. 3 i det tidligere jernbanesikkerhedsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv
24
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt
sikkerhedscertificering. Pligten til at viderebringe alle tilgængelige oplysninger er derimod ny og
indført med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i § 82 i lov om jernbane indsættes et stykke 4, som
foreskriver, at de pågældende jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen omgående videregiver alle tilgængelige oplysninger om ulykken eller hændelsen til
Havarikommissionen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 22 samt bemærkningerne hertil.
2.8.3.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 22, stk. 3, 3. pkt., foreskriver, at undersøgelsesorganet træffer hurtigst
muligt og under alle omstændigheder senest to måneder efter modtagelse af meddelelsen om
ulykken eller hændelsen afgørelse om at indlede undersøgelsen.
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i § 82 i lov om jernbane indsættes et stykke 5, som
foreskriver, at Havarikommissionen hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest to
måneder efter modtagelse af meddelelsen om ulykken eller hændelsen træffer afgørelse om at
indlede undersøgelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 22 samt bemærkningerne hertil.
2.9. Havarikommissionens adgang til oplysninger og bevismateriale
2.9.1. Gældende ret
Det fremgår af jernbaneloven § 85, stk. 2, at Havarikommissionen har ret til at registrere
bevismateriale og i forståelse med politiet at foretage fjernelse af vragdele, jernbaneinfrastruktur,
dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og kontrol.
Det fremgår af jernbanelovens § 86, stk. 1, at Havarikommissionen fra alle relevante virksomheder
og myndigheder kan forlange al dokumentation, der er nødvendig for undersøgelsen, fremlagt,
herunder oplysninger i dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige
obduktionserklæringer.
Havarikommissionen har, i medfør af jernbanelovens § 88, uden retskendelse adgang til at foretage
undersøgelse af køretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder sig på privat område.
2.9.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 21, stk. 2
Artikel 21, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed regulerer undersøgelsesorganernes adgang til oplysninger og bevismateriale.
Bestemmelsen foreskriver, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning
sørger for, at de myndigheder, der er ansvarlige for en eventuel retslig efterforskning, samarbejder
25
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
fuldt ud, og sikrer, at undersøgelsespersonalet hurtigst muligt har adgang til oplysninger og
bevismateriale, der er relevant for undersøgelsen. Herudover indeholder bestemmelsen en liste over
en række oplysninger og beviser, som undersøgelsespersonalet navnlig skal have adgang til.
2.9.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 21, stk. 2, 1. pkt., sidste led, at undersøgelsespersonalet hurtigst muligt skal
have adgang til oplysninger og bevismateriale, der er relevant for undersøgelsen.
I overensstemmelse hermed forslås, at der i § 86, stk. 1, i lov om jernbane indsættes ordene »og
bevismateriale«, således at Havarikommissionen fremadrettet fra alle relevante virksomheder og
myndigheder vil kunne forlange al dokumentation og bevismateriale, der er nødvendig for
undersøgelsen, fremlagt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 26 og de specielle bemærkninger hertil.
Det fremgår af artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra a, at undersøgelsespersonalet omgående skal have
adgang til ulykkes- eller hændelsesstedet samt til det involverede rullende materiel, den relevante
infrastruktur og trafikstyrings- og signalanlæg.
I overensstemmelse hermed forslås, at der i § 88 i lov om jernbane indsættes ordet »omgående« og
ordene »samt trafikstyrings- og signalanlæg«, således at Havarikommissionen omgående vil skulle
have adgang til at foretage undersøgelse af køretøjer og jernbaneinfrastruktur samt trafikstyrings-
og signalanlæg, uanset om disse befinder sig på privat område.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 27 og de specielle bemærkninger hertil.
Det fremgår af artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra b, at undersøgelsespersonalet skal have ret til straks at
registrere bevismateriale og foretage kontrolleret fjernelse af vragdele, infrastrukturanlæg eller
komponenter til undersøgelses- eller analyseformål.
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i § 85, stk. 2 i lov om jernbane indsættes ordet: »straks«,
således at Havarikommissionen får ret til straks at registrere bevismateriale og i forståelse med
politiet at foretage fjernelse af vragdele, jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i
øvrigt til undersøgelser, målinger og kontrol.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 25 og de specielle bemærkninger hertil.
2.10. Åbenhed og høringspligt
2.10.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i jernbanelovens § 83, stk.1 foreskriver, at Havarikommissionen
bestemmer omfanget og formen for de undersøgelser, der foretages i en anledning af en ulykke eller
hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2. Bestemmelsens stykke 2 foreskriver, at
Transportministeren på ethvert tidspunkt kan pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere
undersøgelser i en sag. Bestemmelsens stykke 3 foreskriver, at Havarikommissionen kan genoptage
en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.
26
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det fremgår det af specielle bemærkninger til lov om jernbane § 83, stk. 1, at Havarikommissionens
undersøgelse skal gennemføres under størst mulig åbenhed, så alle parter får mulighed for at blive
hørt og underrettet om resultaterne.
2.10.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed,
artikel 23, vedrører processuelle krav til undersøgelsesorganernes arbejde. Kravene vedrører dels
forholdet og samarbejdet mellem undersøgelsesorganerne, dels at undersøgelsesorganernes
undersøgelser skal gennemføres under størst mulig åbenhed, så alle parter får mulighed for at blive
hørt og underrettet om resultaterne.
Dette afsnit omhandler kravene om åbenhed. Kravene vedrørende undersøgelsesorganernes
samarbejde behandles i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.11.
2.10.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
2.10.3.1. Direktivets artikel 23, stk. 3, 1. afsnit, foreskriver, at undersøgelsesorganernes
undersøgelser gennemføres under størst mulig åbenhed, så alle parter får mulighed for at blive hørt
og underrettet om resultaterne. Den relevante infrastrukturforvalter og de relevante
jernbanevirksomheder, den nationale sikkerhedsmyndighed, agenturet, ofrene og deres familie,
ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, de involverede beredskabstjenester og repræsentanter
for personale og brugere skal gives mulighed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger med
henblik på at forbedre undersøgelsesrapportens kvalitet.
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i § 83 i lov om jernbane indsættes et nyt stykke 3, som
foreskriver, at Havarikommissionen skal give den relevante infrastrukturforvalter, de involverede
jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, agenturet, ofrene og deres familie, ejere
af beskadigede genstande, fabrikanter, involverede beredskabstjenester og repræsentanter for
personale og brugere mulighed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger med henblik på at
forbedre undersøgelsesrapportens kvalitet.
I overensstemmelse hermed foreslås desuden, at der i § 83 i lov om jernbane indsættes et nyt stykke
5, som foreskriver, at Havarikommissionen underretter og hører alle parter om undersøgelsens
resultater.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24, samt bemærkningerne hertil.
2.10.3.2. Direktivets artikel 23, stk. 3, 2. afsnit foreskriver, at undersøgelsesorganet også tager
hensyn til ofrenes og deres families rimelige behov og holder dem underrettet om de fremskridt, der
er gjort i undersøgelsen.
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i § 83 i jernbaneloven indsættes et nyt stykke 4, som
foreskriver, at Havarikommissionen tager hensyn til ofrenes og deres families rimelige behov og
holder dem underrettet om de fremskridt, der er gjort i undersøgelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24 samt bemærkningerne hertil.
2.11. Samarbejde mellem undersøgelsesorganer
27
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2.11.1. Gældende ret
Det fremgår af jernbanelovens § 95, stk. 1, at Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter
for fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale
har forpligtet sig hertil. Det fremgår af bestemmelsens stykke 2, at Havarikommissionen kan, hvor
den finder det nødvendigt, beslutte, at sagkyndige kan deltage i Havarikommissionens arbejde.
2.11.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 23, stk. 1, artikel 22, stk. 5 og artikel 22, stk. 7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed,
artikel 23, indeholder regler for de procedurer, som undersøgelsesorganerne følger, når de forestår
undersøgelser. Direktivets artikel 23, stk. 1, vedrører undersøgelsesorganernes samarbejde,
herunder hvornår undersøgelsesorganer forpligtes til at invitere andre undersøgelsesorganer til at
deltage i undersøgelserne, de beføjelser, de indbudte undersøgelsesorganer skal tillægges, og de
oplysninger de indbudte undersøgelsesorganer skal have adgang til.
Direktivets artikel 22, stk. 5 foreskriver, at undersøgelsesorganerne om nødvendigt, og forudsat at
det ikke undergraver undersøgelsesorganets uafhængighed kan anmode undersøgelsesorganer fra
andre medlemsstater eller agenturet om at bistå med ekspertise eller foretage tekniske inspektioner,
analyser eller evalueringer.
Direktivets artikel 22, stk. 7 foreskriver, at undersøgelsesorganerne udarbejder et
peerevalueringsprogram, hvor alle undersøgelsesorganer opfordres til at deltage.
2.11.3. Transport-, bygnings- og boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.3.1. Direktivets artikel 23, stk. 1 foreskriver, at en ulykke eller hændelse undersøges af
undersøgelsesorganet i den medlemsstat, hvori den indtraf. Hvis det ikke er muligt at fastslå, i
hvilken medlemsstat den indtraf, eller hvis den indtraf på eller tæt ved grænsen mellem to
medlemsstater, aftaler de relevante undersøgelsesorganer, hvilket af dem der skal gennemføre
undersøgelsen, eller de aftaler at gennemføre den i gensidigt samarbejde. I første tilfælde får det
andet undersøgelsesorgan mulighed for at deltage i undersøgelsen og modtager alle oplysninger om
resultaterne.
Artikel 23, stk. 1, foreskriver desuden, at undersøgelsesorganer fra andre medlemsstater i givet fald
indbydes til at deltage i en undersøgelse, såfremt: a) en jernbanevirksomhed, som er etableret og
godkendt i én af disse medlemsstater, er impliceret i ulykken eller hændelsen, eller b) et køretøj, der
er registreret eller vedligeholdes i en af disse medlemsstater, er impliceret i ulykken eller
hændelsen.
Artikel 23, stk. 1, foreskriver endvidere, at undersøgelsesorganer fra indbudte medlemsstater
tillægges de fornødne beføjelser, så de efter anmodning kan være med til at indsamle bevismateriale
til en anden medlemsstats undersøgelsesorgan.
Artikel 21, stk.1 foreskriver herudover, at undersøgelsesorganer fra indbudte medlemsstater skal
have adgang til de fornødne oplysninger og det fornødne bevismateriale, så de kan deltage reelt i
undersøgelsen under overholdelse af de nationale love vedrørende retslige procedurer.
28
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Direktivets artikel 22, stk. 5 foreskriver, at undersøgelsesorganerne om nødvendigt, og forudsat at
det ikke undergraver undersøgelsesorganets uafhængighed, kan anmode undersøgelsesorganer fra
andre medlemsstater eller agenturet om at bistå med ekspertise eller foretage tekniske inspektioner,
analyser eller evalueringer.
I overensstemmelse med direktivets artikel 23, stk. 1 og direktivets artikel 22, stk. 5 foreslås, at §
95, stk. 1, i lov om jernbane affattes således, at Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter
for fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale
har forpligtet sig hertil, og forudsat at deltagelsen ikke undergraver Havarikommissionens
uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 32 og bemærkningerne hertil.
2.11.3.2. Direktivets artikel 22, stk. 7, 1. afsnit foreskriver, at undersøgelsesorganerne udveksler
synspunkter og erfaringer med henblik på at udvikle fælles undersøgelsesmetoder, udarbejde fælles
principper for opfølgningen af anbefalinger på sikkerhedsområdet og tilpasse sig den tekniske og
videnskabelige udvikling. Direktivets artikel 22, stk. 7, 3. afsnit foreskriver, at
undersøgelsesorganerne med støtte fra agenturet i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, i
forordning (EU) 2016/796 udarbejder et peerevalueringsprogram, hvor alle undersøgelsesorganer
opfordres til at deltage med henblik på at overvåge deres effektivitet og uafhængighed.
Undersøgelsesorganerne offentliggør med støtte fra det sekretariat, der er omhandlet i artikel 38,
stk. 2, i forordning (EU) 2016/796: a) det fælles peerevalueringsprogram og evalueringskriterierne,
og b) en årlig rapport om programmet, der fremhæver de identificerede stærke sider og forslag til
forbedringer. Peerevalueringsrapporterne fremsendes til alle undersøgelsesorganer og til agenturet.
Rapporterne offentliggøres på frivillig basis.
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i jernbaneloven indsættes § 95 a, som foreskriver, at
Havarikommissionen udveksler synspunkter og erfaringer med de andre undersøgelsesorganer, og
at Havarikommissionen kan deltage i det fælles europæiske peerevalueringsprogram.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 33 og bemærkningerne hertil.
2.12. Rapportering og årsberetning
2.12.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 93, stk. 1, i jernbaneloven foreskriver, at Havarikommissionen
udarbejder en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle anbefalinger om
sikkerhedsmæssige forhold m.v., når Havarikommissionen afslutter en undersøgelse. Rapporten
sendes til transportministeren og Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende
hensyn taler herimod. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne
beslutning offentliggøres. Bestemmelsens stykke 2 foreskriver, at Havarikommissionen kan undlade
at udarbejde en rapport og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse, når omfanget af den
foretagne undersøgelse taler derfor. Bestemmelsens stk. 3 foreskriver, at Havarikommissionen
udarbejder en rapport eller redegørelse i overensstemmelse med bestemmelsens stk. 1 og 2 i tilfælde
af at Tranport-, Bygnings- og Boligministeren pålægger Havarikommissionen at foretage yderligere
undersøgelser eller i tilfælde af, at Havarikommissionen genoptager en undersøgelse som følge af,
at der er fremkommet nyt og væsentlig materiale i sagen.
29
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2.12.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 24 og 25, stk. 2
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 24, stk. 1, at der for en undersøgelse af en ulykke eller hændelse skal
udarbejdes rapporter i passende form i forhold til ulykkens eller hændelsens karakter og alvor og
undersøgelsesresultaternes relevans. I rapporterne oplyses formålet med undersøgelsen og rapporten
indeholder i givet fald anbefalinger på sikkerhedsområdet.
Direktivets artikel 24, stk. 2, foreskriver, at rapporten skal offentliggøres og at rapporten, her under
anbefalinger på sikkerhedsområdet fremsendes til de relevante parter og til de berørte organer og
parter i andre medlemsstater. Herudover foreskriver stykke 2, at rapporteringsstrukturen skal
indeholde visse elementer og bemyndiger Kommissionen til ved hjælp af gennemførelsesretsakter
at fastlægge rapporteringsstrukturen, der skal følges så nøje som muligt.
Direktivets artikel 25, stk. 2 foreskriver, at undersøgelsesorganet fremsender en kopi til agenturet af
de endelige rapporter og den årlige rapport.
2.12.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
2.12.3.1. Det fremgår af direktivets artikel 24, stk. 2, 2. pkt., at hvis den endelige rapport ikke kan
offentliggøres inden for 12 måneder, udsender undersøgelsesorganet en foreløbig erklæring som
minimum på hver årsdag for ulykken med nærmere oplysninger om fremskridt i relation til
undersøgelsen og eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i jernbanelovens § 93, stk. 1 indsættes et 5. punkt, som
foreskriver, at såfremt Havarikommissionen ikke kan offentliggøre den endelige rapport inden for
12 måneder, udsender Havarikommissionen en foreløbig erklæring som minimum på hver årsdag
for ulykken med nærmere oplysninger om fremskridt i relation til undersøgelsen og eventuelle
sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, samt bemærkningerne hertil.
2.12.3.2. Direktivets artikel 24, stk. 2, 2. afsnit foreskriver, at rapporten, herunder anbefalinger på
sikkerhedsområdet, fremsendes til de i artikel 23, stk. 3, nævnte relevante parter og til berørte
organer og parter i andre medlemsstater. Direktivets artikel 23, stk. 3 foreskriver, at undersøgelsen
gennemføres under størst mulig åbenhed, så alle parter får mulighed for at blive hørt og underrettet
om resultaterne. Den relevante infrastrukturforvalter og de relevante jernbanevirksomheder, den
nationale sikkerhedsmyndighed, agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadigede genstande,
fabrikanter, de involverede beredskabstjenester og repræsentanter for personale og brugere skal
gives mulighed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger med henblik på at forbedre
undersøgelsesrapportens kvalitet.
Direktivets artikel 25, stk. 2 foreskriver bl.a., at undersøgelsesorganet fremsender en kopi til
agenturet af de endelige rapporter
I overensstemmelse med direktivets artikel 24, stk. 2, 2. afsnit foreslås, at der i § 93, stk. 1, 2. pkt., i
lov om jernbane efter »transportministern« indsættes: », agenturet, relevante parter, til de berørte
organer og parter i andre medlemsstater«.
30
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 29, samt bemærkningerne hertil.
2.13. Anbefalinger på sikkerhedsområdet
2.13.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 93, stk. 1, i jernbaneloven foreskriver, at Havarikommissionen
udarbejder en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle anbefalinger om
sikkerhedsmæssige forhold m.v., når Havarikommissionen afslutter en undersøgelse. Rapporten
sendes til transportministeren og Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende
hensyn taler herimod. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne
beslutning offentliggøres.
Den gældende bestemmelse i § 97 i lov om jernbane foreskriver, at Trafikstyrelsen mindst én gang
om året giver tilbagemelding til Havarikommissionen om hvilke foranstaltninger, der er gennemført
eller planlagt som resultat af anbefalinger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
2.13.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed, artikel 26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed,
artikel 26, stk. 1, foreskriver, at en anbefaling på sikkerhedsområdet udstedt af et
undersøgelsesorgan under ingen omstændigheder giver formodning om skyld eller
erstatningsansvar for en ulykke eller en hændelse. Direktivets artikel 26, stk. 2 foreskriver, at
anbefalinger stiles til den nationale sikkerhedsmyndighed eller, hvis det er nødvendigt på grund af
anbefalingens karakter, til agenturet, til andre organer eller myndigheder i den berørte medlemsstat
eller til andre medlemsstater. Herudover indeholder bestemmelsen en forpligtelse til at tage behørigt
hensyn til anbefalingerne på sikkerhedsområdet og i givet fald følge op med korrigerende
foranstaltninger. Direktivets artikel 26, stk. 3 forpligter dem som anbefalingerne er stilet til med
jævne mellemrum at give tilbagemeldinger til undersøgelsesorganet om, hvilke foranstaltninger der
er truffet eller planlagt som resultat af en given anbefaling.
2.13.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
2.13.3.1. Direktivets artikel 26, stk. 2, 1. pkt. foreskriver, at anbefalinger stiles til den nationale
sikkerhedsmyndighed, og, hvis det er nødvendigt på grund af anbefalingens karakter, til agenturet,
til andre organer eller myndigheder i den berørte medlemsstat eller til andre medlemsstater.
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i lov om jernbane § 93, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt.,
som foreskriver, at anbefalinger stiles til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og, hvis det er
nødvendigt på grund af anbefalingens karakter, til agenturet, til andre organer eller myndigheder i
den berørte medlemsstat eller til andre medlemsstater.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 28, samt bemærkningerne hertil.
2.13.3.2 Direktivets artikel 26, stk. 2, 2. pkt. foreskriver, at medlemsstaterne, deres nationale
sikkerhedsmyndigheder og agenturet inden for deres kompetenceområder træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn til undersøgelsesorganernes anbefalinger på
sikkerhedsområdet, og at de i givet fald følges op af korrigerende foranstaltninger.
31
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
I overensstemmelse hermed foreslås, at der i § 93 i jernbaneloven indsættes et nyt stykke 4, som
foreskriver, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de organer og myndigheder, som anbefalinger
efter § 93, stk. 1, måtte være stilet til, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der tages
behørigt hensyn til Havarikommissionens eller andre undersøgelsesorganers anbefalinger på
sikkerhedsområdet, og at de i givet fald følges op af korrigerende foranstaltninger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 31, samt bemærkningerne hertil.
2.13.3.3. Direktivets artikel 26, stk. 3, foreskriver, at agenturet, den nationale sikkerhedsmyndighed
og andre myndigheder eller organer eller i givet fald andre medlemsstater, til hvem der er stilet
anbefalinger, med jævne mellemrum giver undersøgelsesorganet tilbagemelding om, hvilke
foranstaltninger der er truffet eller planlagt som resultat af en given anbefaling.
I overensstemmelse hermed foreslås, at agenturet og andre myndigheder og organer, til hvem der er
stilet anbefalinger, i medfør af § 97 i lov om jernbane, forpligtes til mindst én gang om året at give
tilbagemelding til Havarikommissionen om hvilke foranstaltninger, der er gennemført eller planlagt
som resultat af anbefalinger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 34, samt bemærkningerne hertil.
2.14. Konsekvenser af, at bybaner undtages fra direktiverne
2.14.1. Gældende ret
Bybane er ifølge jernbanelovens § 3, stk. 1, nr. 3 et samlebegreb for metro, letbaner og S-baner.
Bybaner udfører transport i byer og forstæder og kører i deres eget system eller er funktionsmæssigt
adskilt fra resten af jernbanenettet.
I dag kan den enkelte medlemsstat selv vælge, om bybaner skal være omfattet af reglerne i
jernbanesikkerheds- og interoperabilitetsdirketivet. I jernbaneloven er fastsat regler, der betyder, at
bybanerne er omfattet af hovedparten af jernbanesikkerhedsdirektivet, mens de ikke er omfattet af
reglerne i interoperabilitetsdirektivet, herunder TSI´erne (Tekniske Specifikationer for
Interoperabilitet).
Jernbaneloven gælder med visse undtagelser for bybaner. F.eks. er bybanerne undtaget fra reglerne
om markedsadgang, jf. jernbanelovens § 2, stk. 3. Herudover findes der en bemyndigelse i
jernbanelovens § 39, der giver transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at fastsætte
særlige regler om bybaner. Det kan f.eks. være om beløbsstørrelser for ansvarsforsikring,
indberetning, kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler, tekniske krav og helbreds- og
kompetencekrav for bybaneførere. Herudover kan ministeren fastsætte regler om særlige forhold for
letbaner, der er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget
tracé.
2.14.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bybaner er ikke omfattet af omarbejdningen af jernbanesikkerheds- og interoperabilitetsdirektivet.
Baggrunden for nu at undtage bybaner helt fra direktivernes anvendelsesområde er, at disse
systemer ikke behøver at være interoperable. For at ensrette og lette gennemførelsen af
jernbanesikkerhedsdirektivet, har man fundet det hensigtsmæssigt, at begge direktiver har samme
anvendelsesområde.
32
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det forhindrer dog ikke medlemsstaterne i frivilligt at anvende direktivernes bestemmelser eller
begreber på metrosystemer og andre lokale systemer, hvis de finder det hensigtsmæssigt. I sådanne
tilfælde kan medlemsstaterne undlade at anvende forpligtelser såsom meddelelsen af nationale
forskrifter og rapportering.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anser den gældende regulering af bybaner i
jernbaneloven for hensigtsmæssig. Det forhold, at jernbanesikkerhedsdirektivet og direktivet om
interoperabilitet i jernbanesystemet ikke fremover finder anvendelse for bybaner, bør derfor efter
ministeriets opfattelse ikke medføre, at der ikke fastsættes krav for bybaner. Lovforslaget
viderefører derfor i al væsentlighed de regler og krav, der er fastsat for bybaner i jernbaneloven i
dag.
For at videreføre den gældende retstilstand er det imidlertid nødvendigt at foretage visse
konsekvensrettelser og indsætte nye bestemmelser, som alene gælder for bybaner. Dette skyldes, at
en række beføjelser og kompetencer som nævnt i pkt. 1 overgår til agenturet. Lovforslaget
indeholder derfor nye bestemmelser, der viderefører reglerne om, at bybaner skal have et
sikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
ligesom det også fremover vil kræve godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage
jernbaneinfrastruktur og køretøjer i brug på en bybane (ibrugtagningstilladelser).
Ministeren bemyndiges også fremover til at kunne fastsætte nærmere regler om særlige forhold for
bybaner, herunder om bl.a. sikkerhedscertifikatet, sikkerhedsgodkendelsen og
ibrugtagningstilladelser. Denne bemyndigelse gør det muligt at fastsætte lempeligere krav til at
opnå disse certifikater mv. end hvad tilfældet er i dag, hvor bybanerne følger
jernbanesikkerhedsdirektivet. Det vil sige, at der for bybaner kan udmøntes et selvstændigt,
sammenhængende og i forhold til den europæiske lovgivning uafhængigt godkendelsessystem.
Der henvises særligt til de foreslåede §§ 39-39 c og de specielle bemærkninger hertil.
2.15. Afbureaukratisering af procedurekrav for godkendelse af sikkerhedsregler og trafikale
sikkerhedsregler
2.15.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 61, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender henholdsvis de
sikkerhedsregler, som infrastrukturforvalteren udarbejder, og de trafikale sikkerhedsregler, som
både infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden udarbejder.
I § 61, stk. 2 og 3 er der imidlertid åbnet for muligheden for, at infrastrukturforvalteren kan
udarbejde og ændre egne sikkerhedsregler uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse,
hvis de opfylder en række krav til sikkerhedsledelsessystemet. Der er ikke fastsat krav i henhold til
§ 61, stk. 1 og 2 i dag.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i henhold til jernbanelovens § 64 kræve, at
jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, der ansøger om godkendelse af køretøjer,
jernbaneinfrastruktur eller sikkerhedsregler, skal bruge en uafhængig tredjeparts vurdering i
forbindelse med ansøgning om godkendelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender og fører
tilsyn med uafhængige tredjeparter og kan fastsætte regler om godkendelse af, og krav til, en
uafhængig tredjeparts vurderinger.
33
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2.15.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at afbureaukratisere forvaltningen af
sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler, herunder at etablere forudsætningerne for, at
virksomhedernes selvforvaltning af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler kan finde sted.
Afbureaukratiseringen tager sigte på alle virksomheder på jernbaneområdet, der udarbejder
sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler samtidig med, at det nuværende sikkerhedsniveau
bevares.
I den gældende lovgivning er der allerede i dag mulighed for, at der kan fastsættes nærmere regler
om, hvordan infrastrukturforvaltere kan udarbejde nye samt ændre eksisterende sikkerhedsregler i
henhold til deres sikkerhedsledelsessystem, således at der ikke kræves godkendelse hos Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Bemyndigelsen er ikke udmøntet. Den samme mulighed findes imidlertid
ikke for de trafikale sikkerhedsregler i dag.
Målet med lovforslaget er derfor at ligestille de to typer sikkerhedsregler, således at der også åbnes
for muligheden for, at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder selv kan forvalte trafikale
sikkerhedsregler på lige fod med de almindelige sikkerhedsregler.
Denne selvforvaltning opnås ved, at ministeren får mulighed for at fastsætte de overordnede krav til
tekniske og trafikale sikkerhedsregler, herunder de hensyn, som begge typer sikkerhedsregler samt
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde for at sikre, at selvforvaltningen gennemføres på en sådan
måde, at det nuværende sikkerhedsniveau bevares. Overholdelse af de fastsatte krav sikres
derudover ved, at det vil indgå som en fast del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens løbende tilsyn
med de enkelte virksomheder.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i medfør af den gældende jernbanelov stille krav om, at der
skal bruges en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med ansøgning om godkendelse af
sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler. Denne bestemmelse gælder i lovforslaget også for de
sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler, som fremover vil blive selvforvaltet og dermed ikke
myndighedsgodkendt. Det sker ved, at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder kan
forpligtes til at bruge en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med, at en ændring eller
udarbejdelse af en ny sikkerhedsregel eller trafikal sikkerhedsregel har væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13 samt de specielle bemærkninger hertil.
Etablering af selvforvaltning af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler vurderes endvidere at
harmonere med det grundlæggende princip i EU-lovgivningen på jernbaneområdet om, at
infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder selv er ansvarlige for sikkerheden på deres del af
jernbanesystemet, samt at håndteringen af jernbanesikkerhed bør ske i et sikkerhedsledelsessystem.
2.16. Krydsning af perronovergange
2.16.1. Gældende ret
Jernbanelovens § 42, stk. 1, foreskriver, at enhver, der søger adgang til eller opholder sig på de
områder, der er nævnt i § 41, og som er åbne for offentligheden, skal rette sig efter de forskrifter til
34
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
opretholdelse af orden og sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som ved
opslag eller på anden hensigtsmæssig måde er bekendtgjort af virksomheden. Til de områder, der er
nævnt i § 41 hører bl.a. stationsområder.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til jernbanelovens § 42, stk. 1, at det et er krav for
virksomheden, at personalet oplyser om forskrifterne eller at forskrifterne eksempelvis er
bekendtgjort ved opslag for at sikre, at der opnås bredt kendskab til ovennævnte forskrifter. De
fleste virksomheder, der har offentligt tilgængelige områder, offentliggør forskrifter til
opretholdelse af orden og sikkerhed på deres hjemmesider eller ved opslag på selve området. Dette
er særligt vigtigt, hvor der er tale om andre og strengere forskrifter end de, der naturligt følger af
ophold i det offentlige rum.
Jernbanelovens § 42, stk. 2 foreskriver, at Politiet efter anmodning skal bistå jernbanevirksomheden
eller infrastrukturforvalteren med håndhævelsen af de ordens- og sikkerhedsbestemmelser, der
gælder på de nævnte områder.
2.16.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at sikre, at der sker så få ulykker og hændelser
som muligt, når folk krydser perronovergang, idet der kommer tog, ved at øge opmærksomheden på
de farer, som er ved krydsning af perronovergange. På trods af de farer, som er forbundet med at
krydse en perronovergang er det ikke i dag forbudt at krydse en perronovergang, når et tog nærmer
sig, eller når det ved signal er indikeret, at et tog nærmer sig. På trods af farerne, er personer heller
ikke ved lov forpligtet til at udvise særlig opmærksomhed, når de skal passere en perronovergang,
og personerne er ikke forpligtet til at krydse perronoverganen uden unødig ophold.
Krydsning af jernbaneoverkørsler, der er åben for almindelig færdsel, er i dag reguleret i
færdselsloven. Færdselslovens § 5, stk. 1 foreskriver, at trafikanter, der skal passere
jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde
sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at
standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt
ophold. Bestemmelsens stk. 2 foreskriver, at trafikanter ikke må passere jernbaneoverkørsel, når: 1)
pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, 2) bomme er lukkede, eller medens bomme
lukkes eller åbnes, eller 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.
På denne baggrund foreslås, at personer forpligtes til at udvise særlig forsigtighed, når de krydser
perronovergange. Herudover foreslås, at der indføres et eksplicit forbud i jernbaneloven, som
forbyder folk at krydse peronovergange, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Desuden
foreslås, at personer forbydes at krydse perronovergange, når advarsel om at tog nærmer sig er
tilkendegivet ved signalanlæg, eller når jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Endvidere foreslås, at personer forpligtes til at krydse perronovergangen uden unødigt ophold, når
sporene passeres.
Det gælder uanset, at der i dag er forskel på, hvor tydeligt der ved de enkelte perronovergange gøres
opmærksom på farerne ved at krydse perronovergange. På nogle stationer findes signalanlæg der
med lys og lyd advarer om, at et tog nærmer sig. På nogle stationer farer indikeret ved
advarselsskilte. På andre stationer er farerne ved at krydse en perronovergang hverken markeret ved
hverken skiltning eller signalanlæg.
35
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foreslår, at den foreslåede bestemmelse vil gælde uanset,
hvor tydeligt der ved de enkelte perronovergange gøres opmærksom på farerne ved at krydse
perronovergange. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker dog ikke, at bestemmelsen skal
finde anvendelse på krydsning af jernbanespor via gangbro eller tunnel, eller andre overgange, som
ikke er i niveau med skinnerne.
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse sanktioneres med bøde, jf. § 120 a.
Formålet med at bødesanktionen er at skærpe folks opmærksomhed, når de krydser
perronovergange, og at afskrække personer fra at krydse perronovergange, når det, ifølge den
foreslåede bestemmelse, er forbudt.
Det foreslås, at bøden udmåles til 700 kr. og for personer med
særligt lav indtægt til 500 kr. Bødens størrelse svarer til den bøde, som udmåles, hvis en gående
krydser en jernbaneoverkørsel og i den forbindelse overtræder færdselslovens § 5. Det følger af
færdselslovens § 118, stk. 1, at den, der overtræder færdselslovens § 5 som udgangspunkt straffes
med bøde. Bøder for overtrædelse af færdselsloven og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i
medfør af færdselsloven, udmåles, ifølge § 118 a, til 1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige
med 500. For gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøder dog til 700 kr. eller
derover og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 46, samt bemærkningerne hertil.
2.17. Justering af afgiftssatserne på jernbaneområdet
2.17.1. Gældende ret
Jernbanevirksomheder, virksomheder, der er certificerede efter jernbanelovens § 11 (f.eks.
entreprenørvirksomheder), og infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, betaler afgift for udførelse
af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn, herunder med sikkerhedscertifikater og
sikkerhedsgodkendelser. Afgiften består af et grundbeløb og en aktivitetsafgift.
Udgifterne forbundet med Jernbanenævnets drift finansieres af de jernbanevirksomheder, som
Jernbanenævnet fører tilsyn med. Afgiften består af en aktivitetsafgift.
2.17.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventer en øget aktivitetsmængde som følge af
implementeringen af 4. jernbanepakke, ligesom Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventer at
skulle føre tilsyn med en række nye aktører, hvis ansøgning i øjeblikket er under behandling i
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Med gældende afgiftssatser forventer Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen derfor, at afgiftsordningen fra 2019 løbende vil generere et underskud. Der er pt. en
akkumuleret opsparing, som løbende forventes nedbragt med de nuværende afgiftssatser. På lang
sigt risikerer styrelsens tilsynsaktiviteter dog ikke at have tilstrækkelig finansiering, da der
forventes genereret et løbende underskud.
På den baggrund foreslås det med lovforslaget at justere de gældende satser i § 109 for Trafik-
Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har genberegnet satserne således, at der forventes balance mellem
omkostninger og indtægter fremover. Da der er en vis usikkerhed forbundet med at estimere
36
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
udviklingen i branchen i de kommende 5-10 år, foreslås det at indføre hjemmel til tilbagebetaling,
hvorefter det vil være muligt at tilbageføre eventuelt akkumuleret overskud i afgiftsordningen til de
virksomheder, der har indbetalt. En tilsvarende hjemmel til tilbagebetaling findes for de
afgiftsbelagte opgaver i taxiloven. Såfremt det viser sig, at der er balance mellem omkostninger og
indtægter med de foreslåede satser, kan det overvejes at tilbagebetale hele eller dele af den
eksisterende opsparing på en gang. En sådan model ses som hensigtsmæssig, idet det allerede
akkumulerede overskud i givet fald vil kunne tilbageføres hurtigt til brugerne.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har overvejet en alternativ beregningsmodel, hvor den
eksisterende opsparing nedbringes via et årligt underskud på ordningen. En sådan model ses ikke
som hensigtsmæssig. Derfor foreslås i stedet en model, hvor der forventes balance mellem
omkostninger og indtægter, og hvor den allerede eksisterende opsparing kan tilbagebetales hurtigt
til de virksomheder, der har indbetalt.
Jernbanenævnets afgift dækker omkostningerne til nævnets drift. Der forventes ultimo 2018 at være
en akkumuleret opsparing i afgiftsordningen, som forventes øget i de kommende år. Dette skyldes,
at nævnets omkostninger er lavere end forudsat ved den seneste afgiftsfastsættelse.
Det foreslås derfor at sænke afgiftsniveauet for Jernbanenævnet sådan, at der i højere grad end i dag
er overensstemmelse mellem omkostninger og indtægter. Det foreslåede afgiftsniveau indebærer, at
den forventede akkumulering af opsparingen mindskes, men at nævnet fortsat vil kunne håndtere
store tidsbegrænsede sager. Det foreslås samtidig at indføre hjemmel til tilbagebetaling, hvorefter
det vil være muligt at tilbageføre eventuelt akkumuleret overskud i ordningen til de virksomheder,
der har indbetalt. En tilsvarende hjemmel til tilbagebetaling findes for de afgiftsbelagte opgaver i
taxiloven.
Justeringen af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens afgift og sænkningen af Jernbanenævnets afgift
forventes samlet at være omkostningsneutral for den samlede jernbanebranche.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Kravet om anvendelse af en One Stop Shop (elektronisk ansøgningsportal) vil kunne medføre lidt
mere administration for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, idet al korrespondance vedrørende de
berørte områder vil skulle foregå via One Stop Shop og samtidig journaliseres i nationale systemer.
På samme måde kan den fremtidige bistand til Agenturet tænkes at udgøre en mindre stigning i
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens administrative arbejde. Denne stigning må formodes at
modsvares af, at Agenturet overtager dele af den sagsbehandling, der varetages af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen i dag.
Da de berørte områder er afgifts- og gebyrdækkede, vurderes det ikke at medføre øgede
økonomiske konsekvenser af betydning for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Indføring og oplæring i brugen af portalen kan have mindre administrative konsekvenser for Trafik-
, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det foreslåede krav om godkendelse af ERTMS-udbud forventes ikke at få betydning for
Banedanmarks Signalprogram, hvor de forældede danske signalanlæg udskiftes med fast ERTMS-
37
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
udstyr, idet dette projekt er så langt fremme, at det kan undtages fra kravet om Agenturets
godkendelse af udbuddet.
De nye regler om godkendelse af køretøjer vil kunne medføre øgede administrative byrder for
Banedanmark. Disse vurderes dog at være under bagatelgrænsen.
Udvidelsen af muligheden for at indføre regler, der afbureaukratiserer procedurereglerne forventes
at medføre en administrativ lettelse for Banedanmark på længere sigt. Med lovforslaget foreslås
alene hjemmel til at indføre en sådan ordning. De nærmere konsekvenser af ordningen vil derfor
blive vurderet i forbindelse med udmøntningen af reglerne.
Samme betragtninger gør sig gældende for privatbanerne.
Lovforslagets bestemmelser om justering af afgiftssatserne, hvorefter afgiften for Trafik,- Bygge-
og Boligstyrelsens tilsyn hæves og afgiften for Jernbanenævnets drift sænkes, forventes at medføre
en begrænset meromkostning i udgifterne for Banedanmark og privatbanerne. Dette skyldes, at
Banedanmark og hovedparten af privatbanerne ikke betaler afgift til Jernbanenævnet.
Udgifterne forventes dog at ligge under bagatelgrænsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget kan have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle erhvervsøkonomiske
konsekvenser vurderes dog at ligge under bagatelgrænsen.
De nye ordninger, hvor godkendelse af køretøjer, udstedelse af sikkerhedscertifikater samt
godkendelse af ERTMS-udbud skal foretages af Agenturet, vil kunne medføre øgede administrative
og økonomiske byrder for virksomhederne. Det kan både være i form af det gebyr, der skal betales
for sagsbehandlingen samt omkostninger ved øget administration i forbindelse med omstillingen til
anvendelsen af One Shop Shoppen samt en mindre udvidelse af dokumentationskravene.
Prisen for Agenturets behandling af ansøgninger er fastsat til en timesats på 130 euro, hvilket er lidt
højere end den gældende timesats på 800 kr. for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens sagsbehandling
af tilsvarende sager. Umiddelbart vurderes konsekvenserne af dette at være under bagatelgrænsen,
idet der formentligt vil være tale om meget få virksomheder, som er tvunget til at vælge Agenturet
som myndighed og dermed betale Agenturets gebyr. Hertil kommer, at det er usikkert, om
Agenturet kommer til at bruge færre eller flere timer til sagsbehandlingen end Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
Med hensyn til administrative konsekvenser ved ansøgning om godkendelse af køretøjer, kan der
ligge en mindre forøgelse i form af et udvidet dokumentationskrav ved fremsendelsen af
ansøgningen end den nuværende danske ordning. Dog vurderes det at være under bagatelgrænsen,
idet virksomhederne også i dag skal være i besiddelse af denne dokumentation. På samme måde
vurderes kravet om, at der skal anvendes en ansøgningsportal ved ansøgning om godkendelse af
køretøjer som værende under bagatelgrænsen.
38
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0039.png
For så vidt angår udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikaterne forventes der ikke at være
administrative konsekvenser udover det som eventuelt kan følge af kravet om anvendelse af en
ansøgningsportal.
Forslaget om at andre aktører end jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der har potentiel
indflydelse på sikker drift af jernbanesystemet, herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder,
ihændehavere m.v., skal efterleve de krav, der er angivet i jernbanesikkerhedsdirektivets art. 4, stk.
4 og 5, herunder om risikostyringsforanstaltninger m.v. kan medføre øgede økonomiske og
administrative byrder for disse virksomheder.
Udvidelsen af muligheden for at indføre regler, der afbureaukratiserer procedurereglerne forventes
at medføre en administrativ lettelse for virksomhederne på længere sigt. Med lovforslaget foreslås
alene hjemmel til at indføre en sådan ordning. De nærmere konsekvenser af ordningen vil derfor
blive vurderet i forbindelse med udmøntningen af reglerne.
Lovforslagets bestemmelser om justering af afgiftssatserne, hvorefter afgiften for Trafik,- Bygge-
og Boligstyrelsens tilsyn hæves og afgiften for Jernbanenævnets drift sænkes, forventes at medføre
en samlet mindre besparelse for den samlede jernbanebranche. For den enkelte virksomhed, f.eks.
letbaner, der ikke betaler til Jernbanenævnet, kan der dog være tale om en mindre stigning i
omkostninger, der dog vurderes at være under bagatelgrænsen.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, det vil sige Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed
(omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om
interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (omarbejdning) og Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions
Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den
[…]
til den
[…]
været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
39
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0040.png
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i
jernbanesystemet i Den Europæiske Union og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed.
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering (sæt
X)
40
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det foreslås, at fodnoten til jernbaneloven tilpasses, så det fremgår, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, EU-Tidende 2012, nr. L 343,
side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797/EU af 11. maj 2016 om
interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (omarbejdning), EU-Tidende 2016, nr.
L 138, side 44, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed (omarbejdning), EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 102 og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,
EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.
Til nr. 2
I dag er bybaner ikke omfattet af jernbanelovens kapitel 3, §§ 10, 17 og 18 og § 53, stk. 3., der
vedrører markedsadgang. Herudover er metro og letbaner ikke omfattet af lovens §§ 20-22 og 66-
68.
Dette betyder, at man i Danmark, har valgt at lade bybanerne være omfattet af reglerne i
jernbanesikkerhedsdirektivet, men ikke af interoperabilitetsdirektivet. Som konsekvens af, at
bybaner med omarbejdningen af jernbanesikkerheds- og interoperabilitetsdirektivet ikke længere er
omfattet af nogen af direktiverne, foreslås det at konsekvensrette anvendelsesområdet for bybaner i
jernbanelovens § 2, stk. 3.
Det foreslås derfor i §
2, stk. 3,
at tilføje, at bybaner ikke er omfattet af lovens § 9, stk. 2, om
underretning af Det Europæiske Jernbaneagentur ved udstedelse, suspension, ændring eller
tilbagekaldelse af tilladelser til jernbanevirksomheder, samt § 58, og de foreslåede § 59 og §§ 60-60
d om bl.a. EU-sikkerhedscertifikater.
Lovforslaget indeholder forslag om bestemmelser, der fremover skal regulere disse områder
særskilt for bybaner.
Til nr. 3
Jernbaneloven gælder ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der udelukkende bruges
på denne infrastruktur til ejerens egen godstransport. Bestemmelsen stammer fra EU-direktiverne på
jernbaneområdet.
41
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Med omarbejdningen af interoperabilitets- og jernbanesikkerhedsdirektivet, er undtagelsen udvidet
en lille smule. Det foreslås derfor, at undtagelsen i jernbanelovens § 2, stk. 6, udvides tilsvarende.
Det foreslås derfor at ændre § 2, stk. 6, så det fremgår, at loven ikke gælder for privatejet
jernbaneinfrastruktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller af en operatør i forbindelse
med deres respektive godstransportaktiviteter eller personbefordring i ikke kommercielt øjemed og
køretøjer, der udelukkende bruges på sådan infrastruktur.
Bestemmelsen viderefører således gældende ret med en mindre udvidelse i ordlyden, der præciserer
undtagelsen.
I dag betragtes spor som privatejet jernbaneinfrastruktur såfremt det ejes og anvendes af samme
virksomhed, der ikke er en jernbanevirksomhed og anvendes af ejeren eller af en
jernbanevirksomhed i forbindelse med dennes godstransportaktiviteter, herunder transporter til og
fra det offentlige jernbanenet.
Det vil som hidtil gælde, at der ikke må være fri adgang til sporet. Det vil sige, at sporet samt det
tilhørende sporareal skal være et klart afgrænset privat område, der er lukket for uvedkommende.
Med forslaget vil personbefordring i ikke kommercielt øjemed også være omfattet af undtagelsen,
det kan f.eks. være transport af personale indenfor det lukkede område.
Undtagelsesbestemmelsen indebærer ligesom i dag bl.a., at privatejet jernbaneinfrastruktur ikke
skal have en sikkerhedsgodkendelse.
Til nr. 4
Jernbanelovens § 3 indeholder en række definitioner. Den indeholder ikke i dag en definition af Den
Europæiske Unions Jernbaneagentur (Agenturet). Da Agenturet fremover skal være en operationel
togmyndighed, der bl.a. skal udstede en række godkendelser, der i dag udstedes af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen (se nærmere ovenfor under de almindelige bemærkninger pkt. 1), er det fundet
hensigtsmæssigt, at der indføres en definition af Agenturet i loven.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny definition i § 3, stk. 1, nr. 1, hvor Agenturet defineres
som Den Europæiske Unions Jernbaneagentur som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 58, stk. 1, i jernbaneloven, at jernbanevirksomheder skal have et
sikkerhedscertifikat, der udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Transport-, bygnings- og
boligministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation og ændringer af godkendelse og certifikater samt tilbagekaldelse.
42
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Som følge af at bybanerne ikke længere er omfattet af EU-reglerne, videreføres forpligtelsen til at
opnå et sikkerhedscertifikat i den gældende § 58 for jernbanevirksomheder, der vil drive
virksomhed på en bybane, i den foreslåede § 39.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 indebærer, at jernbanevirksomheder, der driver virksomhed på
en bybane, skal have et sikkerhedscertifikat af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Bestemmelsen
indebærer endvidere, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om kravene
for at opnå sikkerhedscertifikater efter stk. 1, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer,
oplysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer af godkendelse og certifikater samt
suspension og tilbagekaldelse.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at alle jernbanevirksomheder, som driver virksomhed på en bybane,
skal have et sikkerhedscertifikat. Sikkerhedscertifikater udstedes af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
I
stk. 2
bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om kravene for at
opnå sikkerhedscertifikater efter stk. 1, herunder regler om sikkerhedsledelsessystem,
oplysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation, ændringer af godkendelse og certifikater, samt
suspension og tilbagekaldelse m.v. Ved et sikkerhedsledelsessystem forstås den organisation og de
systemer, som en jernbanevirksomhed etablerer for at opnå en sikker ledelse af sin virksomhed.
I dag er bemyndigelsen udmøntet i bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2018 om
sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte lempeligere regler end dem, der gælder for bybaner i
dag. Det er hensigten fremover at udmønte reglerne om sikkerhedscertifikater for bybaner på en
måde, der er uafhængige af den europæiske lovgivning, så de i højere grad tager højde for de
særlige hensyn, der gør sig gældende for bybaner.
Til nr. 6
Til den foreslåede § 39 a
Det følger af den gældende § 59, at infrastrukturforvaltere skal have en sikkerhedsgodkendelse.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation og ændringer af godkendelse og certifikater samt tilbagekaldelse. Bestemmelsen
gælder også for bybaner.
Som følge af at bybaner ikke længere er omfattet af jernbanesikkerhedsdirektivet, foreslås regler,
der viderefører reglerne for bybaner for så vidt angår sikkerhedscertifikater, godkendelse af
infrastruktur og køretøjer. Den tekniske del af 4. jernbanepakke medfører ikke, at Agenturet skal
udstede sikkerhedsgodkendelser for infrastrukturforvaltere, men i forhold til lovens struktur, er det
fundet hensigtsmæssigt, at der fastsættes en særskilt bestemmelse i bybanekapitlet, der viderefører
de gældende regler om sikkerhedsgodkendelse for bybaner.
Der foreslås derfor en ny § 39 a, der i
stk. 1
fastsætter, at infrastrukturforvaltere, som forvalter
infrastruktur på en bybane skal have en sikkerhedsgodkendelse, der udstedes af Trafik-, Bygge- og
43
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Boligstyrelsen. Bestemmelsen viderefører det gældende krav om, at det kræver
sikkerhedsgodkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at forvalte infrastruktur på en bybane.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at videreføre transport-, bygnings- og boligministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om kravene for at opnå sikkerhedsgodkendelse, herunder regler
om sikkerhedsledelsessystemer, oplysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer af
godkendelser og certifikater samt suspension og tilbagekaldelse.
I dag er bemyndigelsen udmøntet i bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2018 om
sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte lempeligere regler end dem, der gælder for bybaner i
dag. Det er hensigten fremover at udmønte reglerne om sikkerhedsgodkendelser for bybaner på en
måde, der er uafhængige af den europæiske lovgivning, så de i højere grad tager højde for de
særlige hensyn, der gør sig gældende for bybaner.
Til den foreslåede § 39 b
Det følger af den gældende § 60, stk. 1, i jernbaneloven, at det kræver godkendelse fra Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur, læsseenheder eller køretøjer på det danske
jernbanenet i brug. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender jernbaneinfrastruktur,
læsseenheder og køretøjer, jf. stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan herudover udstede
typegodkendelse til køretøjer, jf. stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan efter stk. 3 fastsætte
regler om godkendelse af køretøjer, jernbaneinfrastruktur og læsseenheder, herunder om, at visse
forhold kan undtages fra godkendelse.
Som følge af at bybanerne ikke længere er omfattet af EU-reglerne, videreføres forpligtelsen i den
gældende § 60 for så vidt angår krav om godkendelse af køretøjer og infrastruktur, der skal
anvendes på en bybane i den foreslåede § 39 b. Det er ikke relevant at fastsætte regler om
godkendelse af læsseenheder for bybaner.
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om godkendelse og ibrugtagning af køretøjer og
jernbaneinfrastruktur.
Den foreslåede § 39 b,
stk. 1
fastslår, at det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur eller køretøjer i brug på en bybane. Godkendelsen sker i
form af en ibrugtagningstilladelse.
Bestemmelsen omfatter også vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, som er et
delelement i bybaneinfrastruktur.
Den foreslåede
stk. 2
viderefører Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mulighed for at udstede en
typegodkendelse for en serie af køretøjer af samme type.
Ved en typegodkendelse af et køretøj forstås godkendelse af køretøjets grundlæggende
sikkerhedsforhold, f.eks. styreegenskaber eller brandkrav, der er uafhængige af de bybaner, som
køretøjet skal anvendes på. Typegodkendelse giver ikke ret til at ibrugtage køretøjerne. Det vil
typisk være togproducenten, der ansøger om en typegodkendelse. Herefter vil det være
44
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
jernbanevirksomheden, der anmoder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om en
ibrugtagningstilladelse til køretøjet, da det er jernbanevirksomheden, der skal tage køretøjet i brug.
Den foreslåede
stk. 3
viderefører Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemyndigelse til at fastsætte
regler om godkendelse af køretøjer og jernbaneinfrastruktur, herunder om at visse forhold kan
undtages fra godkendelse.
Bestemmelsen omfatter også sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler. Forhold, der undtages
fra godkendelse, skal være relativt enkle forhold, der ikke er kritiske i forhold til sikkerheden på
området.
I dag gælder bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på
jernbaneområdet for godkendelse af bybanekøretøjer og bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om
ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen gælder for godkendelse af
infrastruktur på bybaner.
Bemyndigelsen i den foreslåede stk. 3 kan anvendes til at fastsætte andre og lempeligere krav til
godkendelse af køretøjer og infrastruktur på bybaner, hvis det findes nødvendigt i fremtiden.
Til den foreslåede § 39 c
Bestemmelsen viderefører den gældende § 39. Sidste punktum videreføres dog ikke, da
færdselsloven i dag ligger under Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressort. Bestemmelsen
flyttes af lovtekniske årsager til slutningen af kapitel 7.
Til nr. 7
Med lovforslagets § 1, nr. 7 foreslås, at § 47 a indføres i jernbanelovens kapitel 9, som vedrører
ordensbestemmelser. Den forslåede § 47 a er ny. Den foreslåede § 47 a, stk. 1, foreskriver, at
personer, der skal passere perronovergang, skal udvise særlig forsigtighed. Herudover foreskriver
bestemmelsens stykke 1, at når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Bestemmelsens stykke 2 foreskriver, at personer ikke må passere perronovergang, når; 1) det kan
ses eller høres, at tog nærmer sig 2) advarsel om at tog nærmer sig er tilkendegivet ved signalanlæg,
3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Den foreslåede § 47 a vil medføre, at personer, der vil skulle passere en perronovergang, vil skulle
udvise særlig forsigtighed. Når sporene passeres, vil dette skulle ske uden unødigt ophold.
Bestemmelsens stykke 2 foreskriver, at personer ikke må passere perronovergang, når: 1) Det kan
ses eller høres, at tog nærmer sig. 2) Advarsel om at tog nærmer sig er tilkendegivet ved
signalanlæg. 3) Jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Ved begrebet perronovergang forstås overgange, som er i niveau med skinnerne. Bestemmelsen vil
ikke finde anvendelse, hvor passage af sporrene sker via gangbroer og tunneller, eller andre
overgange, som ikke er i niveau med skinnerne.
Den foreslåede § 47 a, stk. 1, 1. pkt. foreskriver, at personer, der skal passere perronovergang, skal
udvise særlig forsigtighed. Bestemmelsen vil gælde uafhængig af, om der ved de enkelte
perronovergange eller på de enkelte stationer advares om farerne ved at krydse perronovergange og
45
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
uafhængig af om et tog nærmer sig eller ej. Formålet med bestemmelsen er at skærpe personers
opmærksomhed, når de krydser perronovergange, og at gøre personer opmærksomme på de farer,
som er ved at krydse perronovergange.
Den foreslåede § 47 a, stk. 1, 2. pkt. foreskriver, at når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt
ophold. Det vil således blive forbudt at gøre holdt eller tage ophold på en perronovergang, herunder
for at tage i mod familiemedlemmer eller bekendte eller for at arrangere bagage. Bestemmelsen vil
gælde samtlige perronovergange, og uanset om der ved den pågældende perronovergang advares
om farerne ved at krydse overgangen eller om der ved den pågældende perronovergang ved signal
advares om, at et tog nærmer sig.
Den foreslåede § 47 a, stk. 2, nr. 1, foreskriver, at passage af perronovergang må ikke finde sted,
når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Forbuddet vil gælde samtlige perronovergange, og
uanset om der ved den pågældende perronovergang advares om farerne ved at krydse overgangen,
eller om der ved den pågældende perronovergang ved signal advares om, at et tog nærmer sig.
Forbuddet vil desuden gælde uanset, om signal om at tog nærmer sig måtte være tændt eller ej.
Den foreslåede § 47 a, stk. 2, nr. 2, foreskriver, at personer ikke må passere perronovergang, når
advarsel om at tog nærmer sig er tilkendegivet ved signalanlæg. Signalet vil kunne være
tilkendegivet ved lys og eller lyd. Tilkendegiver signal, at tog nærmer sig, vil forbuddet gælde,
uanset om personer, der skal krydse perronovergangen, kan ses eller høre, at toget nærmer sig.
Den foreslåede § 47 a, stk. 2, nr. 3 foreskriver, at personer ikke må passere perronovergang, når
jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. Forbuddet vil gælde uanset, om det ved
signal måtte være tilkendegivet, at tog nærmer sig. Begrebet: ”jernbanens personale” omfatter
personale, som er ansat ved jernbanevirksomheder eller ved infrastrukturforvaltere.
Overtrædelse af den foreslåede § 47 a vil kunne straffes med bøde i medfør af den foreslåede § 120
a.
Til nr. 8
Det følger af jernbanelovens § 57, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere er ansvarlige
for sikkerheden på deres respektive del af jernbanesystemet.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 57, stk. 2,
for andre aktører på jernbaneområdet end
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at disse
aktører skal efterleve jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 4, stk. 4-5 om bl.a. krav om
risikostyringsforanstaltninger, udbedring af konstaterede sikkerhedsrisiko og underretningspligt til
øvrige aktører på jernbaneområdet. Øvrige aktører kan være fabrikanter,
vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere m.fl.
Artikel 4, stk. 4-5 i direktivet udvider den eksisterende bestemmelse i direktivet om aktørernes
ansvar på jernbaneområdet med krav om, at aktørerne skal foretage risikostyringsforanstaltninger,
udbedring af konstaterede sikkerhedsrisiko og underretningspligt til øvrige aktører på
jernbaneområdet. Dette vil omfatte alle aktører, der har potentiel indflydelse på sikker drift af
Unionens jernbanesystem.
46
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Med den foreslåede bestemmelse vil fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere,
tjenesteydere, ordregivere, transportvirksomheder, afsendere, modtagere, lastevirksomheder,
lossevirksomheder, påfyldningsvirksomheder og tømningsvirksomheder mv. skulle efterleve
direktivets krav om risikostyringsforanstaltninger mv.
Det fremgår af artikel 4, at aktøren iværksætter korrigerende foranstaltninger ved konstatering eller
underretning om sikkerhedsrisiko i forbindelse med mangler og konstruktionsmæssige fejl eller
funktionsfejl ved teknisk udstyr. Ligeledes angiver direktivets artikel 4 krav om underretningspligt
til andre involverede aktører ved opnåelse af kendskab til sådanne sikkerhedsrisiko. Formålet med
underretningspligten er, at øvrige involverede aktører sættes i stand til at træffe de nødvendige
korrigerende foranstaltninger, som skal sikre, at jernbanesystemet til enhver tid opfylder
sikkerhedskravene.
Herudover har aktørerne oplysningspligt ved udveksling af køretøjer med andre aktører med
henblik på at opnå en sikker jernbanedrift. Oplysningspligten vil bl.a. kunne omfatte oplysninger
om det pågældende køretøjs status og historie, dele af vedligeholdelsesdataene af hensyn til
sporbarheden, sporbarhed af lasteoperationer og fragtbreve og lignende.
Det foreslås at strafbelægge bestemmelsen. Se nærmere under de specielle bemærkninger til nr. 40.
Til nr. 9
Jernbanesikkerhedsdirektivet indeholder allerede i dag regler om, at jernbanevirksomheder skal
have et sikkerhedscertifikat. Grundlaget for sikkerhedscertifikatet er et sikkerhedsledelsessystem.
Kravet om sikkerhedscertifikat er gennemført i jernbanelovens § 58.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder i dag sikkerhedscertifikat del a) til virksomheder, hvis
virksomhederne har implementeret et sikkerhedsledelsessystem. Sikkerhedscertifikatets del a)
udstedt i andre EU-lande eller EØS-lande anerkendes i Danmark. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
udsteder ligeledes sikkerhedscertifikat del b) til virksomheder der har opnået sikkerhedscertifikat a)
hvis virksomheden har truffet forholdsregler med henblik på at opfylde de specifikke
sikkerhedskrav for virksomhedens aktiviteter i Danmark i henhold til jernbaneloven.
Omarbejdningen af jernbanesikkerhedsdirektivet medfører, at sikkerhedscertifikatet ikke længere
skal bestå af en a og en b-del (se nærmere ovenfor i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1), der
udstedes af de nationale sikkerhedsmyndigheder. Fremover skal sikkerhedscertifikatet være et
samlet EU-sikkerhedscertifikat. Det foreslås at ændre den gældende § 58 for at sikre
overensstemmelse med omarbejdningen af jernbanesikkerhedsdirektivet.
Formålet med EU-certifikatet er at bevise, at den pågældende jernbanevirksomhed har etableret et
sikkerhedsledelsessystem, og at den kan drives sikkert inden for det planlagte driftsområde.
Det foreslås derfor i § 58,
stk. 1,
at jernbanevirksomheder skal have et EU-sikkerhedscertifikat.
Grundlaget for EU-sikkerhedscertifikatet vil også fremover være sikkerhedsledelsessystemet.
Ansøgningen skal som noget nyt indgives gennem den elektroniske ansøgningsportal (One Stop
Shop). Se nærmere under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 og de specielle bemærkninger til
nr. 13.
47
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor EU-
sikkerhedscertifikatet skal dække et driftsområde i mere end én medlemsstat i EU. Det vil sige, hvis
kørslen skal foregå i mere end én medlemsstat. Det anses ikke som kørsel i flere medlemsstater,
hvis man alene kører til en grænsestation i en nabomedlemsstat.
I
stk. 3
foreslås det, at EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscertifikatet alene skal dække et driftsområde i
Danmark. Som nævnt ovenfor anses det ikke som et driftsområde, der dækker flere EU-
medlemsstater, hvis man alene kører til en grænsestation i en tilgrænsende EU-medlemsstat. Her er
der tale om national kørsel, hvor EU-sikkerhedscertifikatet kan udstedes af både Agenturet og den
nationale sikkerhedsmyndighed.
Det foreslås, i
stk. 4,
at den, der ansøger om et EU-sikkerhedscertifikat i henhold til stk. 3, selv
vælger, om Agenturet eller Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede EU-
sikkerhedscertifikatet. Det betyder, at ansøgeren er fri til at vælge den myndighed, som ansøgeren
finder er mest hensigtsmæssig i forhold til at behandle den konkrete ansøgning. Behandlingen af
ansøgningen sker efter de samme regler uanset om det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller
Agenturet, der behandler ansøgningen. Kravet om, at ansøgningen skal indgives gennem One Stop
Shop, gælder uanset, om det er Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal behandle
ansøgningen.
Det foreslås at videreføre den gældende § 58, stk. 2, i den foreslåede
stk. 5,
hvorefter transport-,
bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om kravene for at opnå sikkerhedscertifikater,
herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer af
godkendelser og certifikater samt tilbagekaldelse. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i
bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på
jernbaneområdet, der bl.a. indeholder regler om sikkerhedsledelsessystemet. Det er hensigten at
ændre denne bekendtgørelse, så den tager højde for de nye regler i direktiverne.
Kommissionen har fastsat praktiske ordninger (practical arrangements) for udstedelse af EU-
sikkerhedscertifikat, herunder om hvordan ansøger skal opfylde betingelserne for udstedelse af EU-
sikkerhedscertifikatet og hvilke dokumenter, der skal forelægges. Disse praktiske ordninger er
fastsat i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 af 9. april 2018 om praktiske
ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797.
Endvidere har kommissionen vedtaget Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2018/762 af 8.
marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til
sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 om
ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010.
Til nr. 10
Det gældende interoperabilitetsdirektiv indeholder allerede i dag regler om godkendelse af
jernbanekøretøjer. Disse regler er gennemført i jernbanelovens § 60, hvoraf det bl.a. er fastsat, at
køretøjer, der skal anvendes på jernbanenettet, skal godkendes af den nationale
sikkerhedsmyndighed (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), inden de kan tages i brug
(ibrugtagningstilladelse). Omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet og den nye
48
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Agenturforordning medfører, at Den Europæiske Unions jernbaneagentur (Agenturet), fremover på
lige fod med den nationale sikkerhedsmyndighed skal kunne godkende køretøjer, der skal bruges på
jernbanenettet. Hvor køretøjet skal anvendes til at køre grænseoverskridende trafik, er det et krav i
direktiverne, at det er Agenturet, der skal udstede godkendelsen. Hvor køretøjet skal køre nationalt,
kan ansøgeren selv vælge, om han vil have behandlet sin ansøgning af den nationale
sikkerhedsmyndighed (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) eller Agenturet.
Kommissionen har fastsat nærmere bestemmelser for godkendelsen i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for
jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797.
Jernbanelovens § 60 indeholder, udover regler for godkendelse (ibrugtagningstilladelse og
typegodkendelse) af køretøjer, også regler om godkendelse (ibrugtagningstilladelse) af
jernbaneinfrastruktur og læsseenheder. Det foreslås, at reglerne om godkendelse af læsseenheder
ikke videreføres. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender i praksis ikke disse i dag og det er
ikke et EU-krav, at læseenheder skal godkendes. Det vurderes, at sikkerheden allerede er varetaget i
forbindelse med, at læsseenheder skal fremstilles efter gældende normer for at kunne køre på
landevej/kombineret transport og ved, at det til enhver tid er jernbanevirksomheden, der har ansvar
for lastsikringen på det enkelte godstog.
Det foreslås, at reglerne om godkendelse af jernbaneinfrastruktur videreføres i en ny, særskilt
bestemmelse. Se nærmere nedenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 60 b.
De nærmere regler vedrørende ibrugtagningstilladelse for køretøjer findes i dag i bekendtgørelse nr.
653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, som bl.a. omfatter nye
køretøjer, køretøjer godkendt i udlandet, ændringer i eksisterende køretøjer eller en godkendt type.
Ansøgningen sendes i dag til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som på baggrund af den fremsendte
dokumentation behandler ansøgningen og afgør, om der kan udstedes en ibrugtagningstilladelse til
køretøjet. Ved nye køretøjer skal der altid udstedes en typegodkendelse samtidig. For køretøjer
godkendt i udlandet, er der lempede krav til den dokumentation, der skal indsendes, f.eks. skal der
ikke indsendes EF-verifikationserklæring, da forhold omfattet af denne erklæring allerede er
vurderet af den anden medlemsstat.
Bestemmelsen foreslås ændret, så den alene indeholder regler om godkendelse af køretøjer og
samtidig er tilpasset de ændringer, der følger af omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet,
herunder en sproglig tilpasning, så der anvendes den samme terminologi både på nationalt og EU-
niveau.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at det kræver køretøjsomsætningstilladelse at bringe et køretøj i
omsætning i Danmark.
Interoperabilitetsdirektivet definerer i Artikel 2, nr. 35 ”Bringe
i omsætning”
som:
”Første
tilgængeliggørelse på Unionens marked af en interoperabilitetskomponent, et
delsystem eller et køretøj, der er klar til ibrugtagning i den specificerede driftstilstand
”.
Ansøgningen skal indgives gennem den nye elektroniske ansøgningsportal One Stop Shop. Det skal
angives, hvorvidt der er tale om en ansøgning om køretøjsomsætningstilladelse for
førstegangstilladelse, fornyet typegodkendelse, udvidet anvendelsesområde, ny tilladelse eller
49
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
tilladelse i overensstemmelse med en køretøjstype samt hvilken myndighed, der skal være ansvarlig
for køretøjsomsætningstilladelsen.
Uanset hvilken af de ovenstående typer af køretøjsomsætningstilladelser, der ansøges om, kræves
der fremover generelt mere dokumentation medsendt ansøgningen end hidtil i den gældende
bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Den yderligere dokumentation,
som kræves medsendt, har dog altid skullet udarbejdes af ansøger, men har ikke i alle tilfælde været
krævet fremsendt som dokumentation til den godkendende myndighed. Ansøgningerne skal som
minimum indeholde EF-verifikationserklæringer for delsystemer, som udgør køretøjet, teknisk
dossier, relevante afgørelser ved undladelse af anvendelse af TSI’er (Tekniske Specifikationer for
Interoperabilitet) eller attest fra bemyndiget organ (NoBo) hvoraf det fremgår om køretøjet er TSI
konformt m.v. Desuden skal der medsendes en kravspecifikation, som skal indeholde en vurdering
af fem forhold, herunder sikkerhed og miljø. Metoden til vurdering af de fem forhold i
kravspecifikationen behøver ikke at følge metoden i CSM-RA (fælles sikkerhedsmetode for
risikovurdering) i modsætning til i dag, hvor der er krav om sikkerhedsvurderingsrapport.
Det foreslås i
stk. 2,
at køretøjsomsætningstilladelsen udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor
køretøjet skal have et anvendelsesområde i mere end én medlemsstat i EU. Der er ikke tale om
kørsel i flere medlemsstater, hvis man alene kører køretøjet til en grænsestation i en tilgrænsende
medlemsstat.
En ansøgning om køretøjsomsætningstilladelse med anvendelsesområde i mere end én medlemsstat
skal afgøres af Agenturet. De nationale sikkerhedsmyndigheder vil blive inddraget i forhold til at
vurdere de notificerede nationale regler og den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og det
nationale jernbanenet. Ansøger skal derfor sikre, at et udpeget organ (DeBo) har været inddraget
forinden fremsendelse af ansøgning, som udsteder attester med deres vurdering af køretøjet holdt op
imod de notificerede nationale regler og kompatibiliteten med jernbanenettet. De notificerede
nationale regler er: Bekendtgørelse nr. 1465 af 5. december 2016 om køretøjers tekniske
kompatibilitet med jernbanenettet og bekendtgørelse nr. 542 af 12. juni 2012 om tekniske krav til
arbejdskøretøjer på jernbanenettet.
En national sikkerhedsmyndigheds vurdering skal resultere i, at den nationale sikkerhedsmyndighed
udsteder et vurderingsdossier. Af vurderingsdossieret fremgår det, hvorvidt den nationale
sikkerhedsmyndighed vurderer om køretøjet kan få tilladelse og i givet fald om der er betingelser
for, at køretøjet kan få lov til at blive anvendt i den pågældende EU-medlemsstat.
I
stk. 3
foreslås det, at køretøjsomsætningstilladelsen udstedes af enten Agenturet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene skal benyttes på det danske jernbanenet.
Det anses ikke som grænseoverskridende kørsel, hvis køretøjet benyttes til at køre til en
grænsestation i en tilgrænsende EU-medlemsstat.
Det foreslås i
stk. 4,
at den der ansøger i henhold til stk. 3, kan vælge om Agenturet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede køretøjsomsætningstilladelsen. Ansøgeren vil derfor frit
kunne vælge mellem de to myndigheder, alt efter hvad ansøger finder er mest hensigtsmæssigt i
forhold til behandling af den konkrete ansøgning.
Kravet om at ansøgningen skal indsendes via One Stop Shop, gælder uanset, om det er Agenturet
eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal behandle ansøgningen. Behandlingen af
50
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
ansøgningen sker efter de samme regler uanset, om det er Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, der behandler ansøgningen.
Hvor Agenturet skal behandle ansøgningen vil den nationale sikkerhedsmyndighed blive inddraget i
forhold til vurderingen af, hvorvidt de notificerede nationale regler, der regulerer samspillet mellem
køretøjerne og den danske infrastruktur, er opfyldt. Ansøgningen skal derfor, som hidtil, vedlægges
attester fra et udpeget organ (DeBo), så den nationale myndighed, enten i samarbejde med agenturet
eller ved egen behandling, kan vurdere om køretøjet også kan bruges på den danske
jernbaneinfrastruktur.
I
stk. 5
foreslås det at videreføre Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemyndigelse til at fastsætte
regler om køretøjsomsætningstilladelser, herunder om at kunne undtage visse forhold fra kravet om
køretøjsomsætningstilladelse. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj
2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, der indeholder regler om typegodkendelse,
ibrugtagningstilladelse, undtagelse fra kravet om godkendelse for visse køretøjer m.v.
Det er hensigten at ændre denne bekendtgørelse, så den bliver bragt i overensstemmelse med de nye
regler i omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet.
Til nr. 11
Til § 60 a
Interoperabilitetsdirektivet indeholder allerede i dag regler om godkendelse af jernbanekøretøjer,
der er gennemført i jernbanelovens § 60. Jernbanelovens § 60, stk. 2, fastslår, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan udstede typegodkendelser til jernbanekøretøjer. De nærmere regler om
typegodkendelser findes i § 6 i bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer
på jernbaneområdet. En ansøgning sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, indeholdende
følgende dokumentation: systemdefinition, typeafprøvningsattester, sikkerhedsvurderingsrapport,
kompatibilitetsattest og betjenings- og vedligeholdelsesmanualer.
Det foreslås at indsætte en separat paragraf, der indeholder regler om typegodkendelse.
Der foreslås derfor en ny § 60 a, hvor det i
stk. 1
fastslås, at det kræver typegodkendelse af et
køretøj at få en køretøjsomsætningstilladelse til et køretøj. Ansøgningen skal som ved ansøgning
om køretøjsomsætningstilladelser indgives gennem One Stop Shop. Ansøgningen skal bl.a.
vedlægges relevante afgørelser ved undladelse
af anvendelse af TSI’er (Tekniske Specifikationer
for Interoperabilitet) eller attest fra bemyndiget organ (NoBo) om køretøjet er TSI konformt,
typeoverensstemmelseserklæring, kravsspecifikation, EF-verifikationserklæringer,
sikkerhedsvurderingsrapport, forslagsstillers risikoerklæring m.v.
En typegodkendelse giver ikke adgang til at bringe køretøjet i omsætning. Hertil kræves en
køretøjsomsætningstilladelse. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til § 60.
I
stk. 2
foreslås det, at typegodkendelsen udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor køretøjet skal
have et anvendelsesområde i mere end én medlemsstat i EU. Der er ikke tale om kørsel i flere
medlemsstater, hvis køretøjet alene skal køre til en grænsestation i en tilgrænsende EU-
medlemsstat. De nationale sikkerhedsmyndigheder vil blive inddraget i forhold til at vurdere de
notificerede nationale regler og den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og det nationale
jernbanenet.
51
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at typegodkendelsen udstedes af enten Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene skal benyttes på det danske jernbanenet.
I
stk. 4
foreslås det, at den der ansøger i henhold til stk. 3, kan vælge om Agenturet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal udstede køretøjsomsætningstilladelsen. Ansøgeren vil derfor frit
kunne vælge mellem de to myndigheder, alt efter hvad ansøger finder er mest hensigtsmæssigt i
forhold til behandling af den konkrete ansøgning. Det anses ikke som grænseoverskridende kørsel,
hvis køretøjet benyttes til at køre til en grænsestation i en tilgrænsende EU-medlemsstat.
Kravet om, at ansøgningen skal indsendes via One Stop Shop gælder uanset, om det er Agenturet
eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal behandle ansøgningen. Behandlingen af
ansøgningen sker efter de samme regler uanset, om det er Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, der behandler ansøgningen.
Den nationale myndighed vil blive inddraget i forhold til vurderingen af, hvorvidt de notificerede
nationale regler er opfyldt. Ansøgningen skal, som hidtil, vedlægges attester fra et udpeget organ
(DeBo), så den nationale myndighed, enten i samarbejde med Agenturet eller ved egen behandling,
kan vurdere om køretøjet kan opnå en typegodkendelse i Danmark.
Det foreslås i
stk. 5
at videreføre Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemyndigelse til at fastsætte
regler om typegodkendelser, herunder om at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af
køretøjer på jernbaneområdet, der indeholder regler om typegodkendelse, ibrugtagningstilladelse,
undtagelse fra kravet om godkendelse for visse køretøjer m.v.
Det er hensigten at ændre denne bekendtgørelse, så den bliver bragt i overensstemmelse med de nye
regler i omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet.
Omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og
jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/797 medfører, at kriterier og proces ændres ved ansøgning om ny typegodkendelse og
ved ændring af køretøjstypen. Endvidere tillægges ihændehaver af typegodkendelsen et ansvar for
konfigurationsstyring af køretøjstypen.
Til § 60 b
Jernbanelovens § 60 indeholder regler om godkendelse af jernbaneinfrastruktur, køretøjer og
læsseenheder. Det er Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, der i dag godkender jernbaneinfrastruktur i
form af udstedelse af ibrugtagningstilladelser. De nærmere regler for kravene til ibrugtagning
fremgår af bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i
jernbaneinfrastrukturen.
Det foreslås, at reglerne om godkendelse af jernbaneinfrastruktur videreføres i sin egen paragraf i
loven, da Agenturet ikke efter omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet, skal udstede
ibrugtagningstilladelser til jernbaneinfrastruktur, som det er tilfældet for køretøjer. Det vil således
52
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
også fremover alene være Trafik- Bygge-, og Boligstyrelsen, der udsteder ibrugtagningstilladelse til
infrastruktur.
Det foreslås derfor, at reglerne om godkendelse af jernbaneinfrastruktur videreføres i en ny § 60 b.
Det foreslås at videreføre kravet om, at det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur i brug på det danske jernbanenet i dennes
stk. 1.
Det foreslås, at bemyndigelsen i den gældende § 60, stk. 3, for så vidt angår jernbaneinfrastruktur
videreføres i den foreslåede § 60 b,
stk. 2,
således at Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen kan fastsætte
regler om godkendelse af jernbaneinfrastruktur, herunder om, at visse forhold kan undtages fra
godkendelse. Bemyndigelsen er for så vidt angår jernbaneinfrastruktur udmøntet i bekendtgørelse
nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen.
Bekendtgørelsen forventes ændret, så den bringes i overensstemmelse med det nye
interoperabilitetsdirektiv.
Til § 60 c
Den nye Agenturforordning og omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet medfører, at
Agenturet fremover skal være ERTMS-systemmyndighed (det fælles harmoniserede
togkontrolsystem, European Rail Traffic Management System). I praksis betyder det, at Agenturet
skal sikre harmoniseret gennemførelse af ERTMS i Unionen. Dette indebærer bl.a., at Agenturet
skal godkende udbud vedrørende fast ERTMS-udstyr. Se nærmere under de almindelige
bemærkninger pkt. 2.3.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 60 c, der sikrer overensstemmelse med omarbejdningen
af interoperabilitetsdirektivets regler om godkendelse af fast ERTMS-udstyr.
I den foreslåede § 60 c,
stk. 1
foreslås det, at den, der udsender et udbud vedrørende fast ERTMS-
udstyr, før udbuddet skal anmode om Agenturets godkendelse af, at de tekniske løsninger, der
påtænkes, er i fuld overensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer for interoperabilitet
(TSI´er) og dermed er fuldt interoperable. Anmodning om godkendelse skal indsendes ved
anvendelse af den digitale ansøgningsportal, som Agenturet stiller til rådighed.
Godkendelse af infrastruktur, herunder fast ERTMS-udstyr, er reguleret i bekendtgørelse nr. 661 af
8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. Det er hensigten
at ændre denne bekendtgørelse, så den bliver bragt i overensstemmelse med de nye regler i
omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet. Bekendtgørelsen skal bl.a. afspejle, at Agenturets
udbudsgodkendelse skal indgå i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse af infrastruktur.
Det har ikke været hensigten med de nye EU-regler om godkendelse at forsinke gennemførelsen af
igangværende ERTMS-projekter, for hvilke udbuds- eller kontraktindgåelsesprocessen er afsluttet.
Derfor indeholder interoperabilitetsdirektivet overgangsregler i forhold til, hvilke udbud, der skal
godkendes. Det foreslås derfor i
stk. 2,
at projekter vedrørende fast ERTMS-udstyr, hvor udbuds- og
kontraktsfasen er afsluttet inden d. 16. juni 2019 er undtaget fra kravet om Agenturets godkendelse
af udbuddet. Ligeledes foreslås det, at projekter, hvor der er tale om optioner i kontrakter, der er
undertegnet før den 15. juni 2016, er undtaget indtil den 16. juni 2031, selv hvis optionerne indfries
efter den 15. juni 2016. Denne overgangsbestemmelse betyder, at Banedanmarks Signalprogram,
53
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
hvor de forældede danske signalanlæg udskiftes med fast ERTMS-udstyr som udgangspunkt ikke
vil blive omfattet af kravet om Agenturets godkendelse af udbuddet.
Til § 60 d
Der foreslås en ny bestemmelse om en elektronisk ansøgningsportal (One Stop Shop).
Bestemmelsens
stk. 1
fastslår, at ansøgninger i henhold til § 58, § 60, § 60 a og § 60 c skal indgives
til Agenturet eller henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved anvendelse af den digitale
løsning, som Agenturet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Det foreslås i
stk. 2,
at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af den digitale løsning. Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler
om bl.a., hvornår en ansøgning anses for at være kommet frem til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og om fravigelse af kravet om anvendelse af den elektroniske ansøgningsportal.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt med sådanne regler f.eks. i forhold til beregning af
sagsbehandlingstider og i tilfælde af, at der opstår tekniske problemer med den elektroniske
ansøgningsportal. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor der er driftsproblemer med den
elektroniske ansøgningsportal, og følgerne af en senere indgivelse af ansøgningen
–
og dermed
senere udstedelse af et certifikat eller en godkendelse (køretøjsomsætningsgodkendelse og
typegodkendelse)
–
kan få stor betydning. Det kan også være i tilfælde, hvor den elektroniske
ansøgningsportal viser sig ikke at være indrettet til at håndtere en bestemt situation, hvor der kan
være behov for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i den situation kan anvise virksomheden en
anden måde at ansøge på.
Bemyndigelsen vil udmøntes, så reglerne afspejler Agenturets retningslinjer for One Stop Shoppen.
Til nr. 12-13
Det følger af lovens § 61, stk. 1, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender de
sikkerhedsregler, som infrastrukturforvalteren udarbejder, jf. dog bestemmelsens stk. 2. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan infrastrukturforvalteren udarbejde og ændre egne sikkerhedsregler i
henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
godkendelse, hvis de krav, der er fastsat i medfør af stk. 3, er opfyldt. Det følger af bestemmelsens
stk. 3, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter, hvilke krav sikkerhedsledelsessystemet skal
opfylde, for at infrastrukturforvalteren kan udarbejde og ændre sikkerhedsregler i henhold til deres
sikkerhedsledelsessystem. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender jernbanevirksomhedens og
infrastrukturforvalterens trafikale sikkerhedsregler, jf. stk. 4. Transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens
trafikale sikkerhedsregler.
Det foreslås at præcisere den gældende § 61,
stk. 3,
således at det fremgår klart af bestemmelsen, at
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen kan stille krav om, at der skal anvendes assessor i forbindelse med
udarbejdelse af egne sikkerhedsregler, når sikkerhedsreglerne ikke skal godkendes af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Det er hensigten, at kravet om at anvende assessor stilles, hvor
ændringen af den tekniske sikkerhedsregel kan have en væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden.
54
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Der findes som nævnt allerede i dag mulighed for, at der kan fastsættes regler om, hvilke krav
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde for, at infrastrukturforvaltere kan udarbejde nye og ændre
eksisterende sikkerhedsregler i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem, således at der ikke
kræves godkendelse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Samme mulighed gælder imidlertid
ikke for trafikale sikkerhedsregler, hvorfor det foreslås at ensrette de to typer sikkerhedsregler.
Det foreslås derfor at ændre § 61,
stk. 5,
så det fastslås, at infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder kan udarbejde og ændre egne trafikale sikkerhedsregler i henhold til
virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens godkendelse, hvis
de krav, der er fastsat i medfør af stk. 6, er opfyldt.
Det foreslås endvidere i et nyt stykke i § 61,
stk. 6,
at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen fastsætter
regler om, hvilke krav sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde for, at infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder kan udarbejde og ændre trafikale sikkerhedsregler i henhold til deres
sikkerhedsledelsessystem, herunder regler om krav om brug af uafhængig tredjeparts vurdering i
forbindelse med udarbejdelse og ændringer af sikkerhedsregler. Det betyder, at Trafik- Bygge- og
Boligstyrelsen kan stille krav om, at der skal anvendes assessor i forbindelse med udarbejdelse af
nye eller ændringer af trafikale sikkerhedsregler, hvor de trafikale sikkerhedsregler ikke skal
godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det er hensigten, at kravet om at anvende assessor
stilles, hvor ændringen af den trafikale sikkerhedsregel kan have en væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden.
Det bemærkes i den forbindelse, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter lovens almindelige
tilsynsregler også fremover vil føre tilsyn med jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere,
som foreslås undtaget fra kravet om forudgående godkendelse af sikkerhedsregler og trafikale
sikkerhedsregler i § 61. Tilsvarende har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsat mulighed for at
udstede påbud og forbud i de tilfælde, hvor virksomhederne ikke overholder regler herom eller
regler udstedt i medfør af loven.
§ 61 gælder også for bybaner og den foreslåede model med selvforvaltning for
jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne ved udarbejdelse og ændring af
sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler vil derfor ligeledes finde anvendelse for bybaner.
Til nr. 14
Den gældende lovs § 64 indeholder regler om uafhængig tredjepartsvurdering og sagkyndig bistand.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kan kræve, at
jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, der ansøger om godkendelse af køretøjer,
jernbaneinfrastruktur eller sikkerhedsregler, skal bruge en uafhængig tredjeparts vurdering i
forbindelse med ansøgning om godkendelsen.
Det foreslås at konsekvensrette denne bestemmelse som følge af, at reglerne i den gældende § 60
opsplittes i særskilte bestemmelser, jf. lovforslagets nr. 6 om § 39 b og nr. 10 og nr. 12-13. Der er
ikke tilsigtet anden ændring. Henvisningen i til §§ 60 og 61 i § 64, stk. 1, foreslås ændret til en
henvisning til § 39 b, § 60, § 60 a, § 60 b og § 61.
Til nr. 15-16
55
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Der findes regler om tilsyn i den gældende lovs §§ 70 og 71. Det følger af § 70, stk. 1, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at indehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse overholder betingelserne herfor.
Som konsekvens af de ændrede EU-regler for sikkerhedscertifikater, hvorefter Agenturet fremover
skal udstede EU-certifikater, når EU-certifikatet skal dække et driftsområde i mere end én EU-
medlemsstat, foreslås det at ændre § 70,
stk. 1.
Der er ikke tilsigtet anden ændring end at sikre, at
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen fremover også har hjemmel til at føre tilsyn med de EU-
sikkerhedscertifikater, der er udstedt af Agenturet.
Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der fremover skal føre tilsyn med både EU-certifikater,
der er udstedt af Agenturet og EU-sikkerhedscertifikater, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
selv har udstedt. Agenturet fører tilsyn med, at den enkelte medlemsstat, dvs. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i Danmark fører tilsyn efter de principper, der gælder for tilsyn, herunder EU-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles
sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012.
Hjemlen til at Agenturet kan føre tilsyn med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følger direkte af
agenturforordningen.
Hvis den nationale sikkerhedsmyndighed finder, at indehaveren af et EU-sikkerhedscertifikat, der er
udstedt af Agenturet ikke længere opfylder betingelserne herfor, skal den nationale
sikkerhedsmyndighed fremover, ifølge det nye jernbanesikkerhedsdirektivs art. 17, stk. 5, anmode
Agenturet om at begrænse eller tilbagekalde et EU-sikkerhedscertifikat, som Agenturet har udstedt.
En eventuel tvist mellem den nationale sikkerhedsmyndighed og Agenturet i den forbindelse
afgøres af et klagenævn, der nedsættes af Agenturet.
Lovforslaget indeholder forslag om en ny bestemmelse (§ 76 a om udveksling af oplysninger med
Agenturet), der bl.a. skal sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har hjemmel til at udveksle
oplysninger med Agenturet i forbindelse med Agenturets tilsyn med Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen. Se nærmere nedenfor under bemærkningerne til nr. 20.
Den gældende § 70, stk. 2, fastslår, at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at
indehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse overholder gældende
lovgivning på jernbaneområdet vedrørende interoperabilitet, beredskab, jernbanesikring og
jernbanesikkerhed, herunder farligt gods, helbredskrav, uddannelseskrav, anlæg til sikring af
vejtrafikken i niveauoverkørsler, godkendelse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur m.v.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan ligeledes føre tilsyn med sikkerhedsmæssige ydelser, som
udføres af andre virksomheder for indehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse.
Tilsvarende forslaget til stk. 1 foreslås det, som konsekvens af de ændrede EU-regler for
sikkerhedscertifikater, at tilpasse § 70,
stk. 2,
så det sikres, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fremover har hjemmel til
–
udover at føre tilsyn med EU-sikkerhedscertifikater, som Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen selv har udstedt - også at føre tilsyn med EU-sikkerhedscertifikater, der er
56
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
udstedt af Agenturet. Dette foreslås sikret ved, at ordet ”EU-sikkerhedscertifikat” tilføjes i
bestemmelsen.
Tilsynet finansieres af virksomhederne selv gennem en afgift. Se mere under de specielle
bemærkninger til nr. 36-39.
Til nr. 17
Der findes regler om påbud og forbud i jernbanelovens §§ 72-75 i dag. Reglerne giver Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at udstede påbud eller forbud til indehavere af en
sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Bestemmelserne er et nødvendigt håndtag i forhold til at sikre jernbanesikkerheden gennem et
effektivt tilsyn. Bestemmelserne omfatter påbud og forbud til indehavere af en
sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat. Da sikkerhedscertifikater ikke udstedes af
Agenturet i dag, er det nødvendigt at ændre ordlyden i bestemmelserne til den nye terminologi, EU-
certifikater, for at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremover også kan udstede påbud og
forbud til indehavere af et EU-sikkerhedscertifikat, der er udstedt af Agenturet.
Den gældende § 72 giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for, hvis indehaveren ikke
opfylder betingelser eller vilkår i en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat, at udstede
påbud om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist, skal foretage nødvendige
foranstaltninger for at opfylde betingelser eller vilkår i sikkerhedsgodkendelsen eller
sikkerhedscertifikatet.
Det foreslås at ændre ordlyden i § 72, så den tilpasses de nye terminologier. Der er ikke tilsigtet
anden ændring af gældende ret end at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremover kan
udstede påbud til indehavere af EU-certifikater, både dem de selv udsteder og dem, der udstedes af
Agenturet. Herudover foreslås en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 60. Se nærmere
under de specielle bemærkninger til nr. 10-11.
Til nr. 18
Der findes regler om påbud og forbud i jernbanelovens §§ 72-75 i dag. Reglerne giver Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at udstede påbud eller forbud til indehavere af en
sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Bestemmelserne er et nødvendigt håndtag i forhold til at sikre jernbanesikkerheden gennem et
effektivt tilsyn. Bestemmelserne omfatter påbud og forbud til indehavere af en
sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat. Da sikkerhedscertifikater ikke udstedes af
Agenturet i dag, er det nødvendigt at ændre ordlyden i bestemmelserne til den nye terminologi, EU-
certifikater, for at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremover også kan udstede påbud og
forbud til indehavere af et EU-sikkerhedscertifikat, der er udstedt af Agenturet.
Ifølge den gældende § 73 kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udstede påbud til indehavere af en
sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat, om at disse straks eller inden for en bestemt
frist skal foretage nødvendige foranstaltninger for at udbedre de forhold, der er konstateret ved et
tilsyn. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen om nødvendigt lade disse
57
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
foranstaltninger udføre for indehaverens regning. Er de sikkerhedsmæssige forhold uforsvarlige,
kan det i et påbud fastsættes, at driften skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er
efterkommet.
Det foreslås at tilføje ordet ”EU-sikkerhedscertifikat” i § 73. Der er ikke tilsigtet anden ændring af
gældende ret end at sikre, at indehavere af EU-sikkerhedscertifikater, uanset om de er udstedt af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller Agenturet, bliver omfattet af de gældende regler i § 73.
Til nr. 19
Der findes regler om påbud og forbud i jernbanelovens §§ 72-75 i dag. Reglerne giver Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at udstede påbud eller forbud til indehavere af en
sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Bestemmelserne er et nødvendigt håndtag i forhold til at sikre jernbanesikkerheden gennem et
effektivt tilsyn. Bestemmelserne omfatter påbud og forbud til indehavere af en
sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat. Da sikkerhedscertifikater ikke udstedes af
Agenturet i dag, er det nødvendigt at ændre ordlyden i bestemmelserne til den nye terminologi, EU-
certifikater, for at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremover også kan udstede påbud og
forbud til indehavere af et EU-sikkerhedscertifikat, der er udstedt af Agenturet.
Den gældende § 74 fastslår, at ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for
jernbanesikkerheden, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udstede påbud til indehaveren af et
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse om, at denne straks eller inden for en nærmere
angivet tidsfrist skal foretage de foranstaltninger, der efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
vurdering er nødvendige for at udbedre disse forhold. I påbuddet kan det fastsættes, at driften skal
indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
Det foreslås at tilføje ordet ”EU-sikkerhedscertifikat” i § 74. Der er ikke tilsigtet anden ændring af
gældende ret end at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udstede påbud som beskrevet i
den gældende § 74 til indehavere af EU-sikkerhedscertifikater, uanset om certifikatet er udstedt af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller Agenturet.
Til nr. 20
I dag findes der i jernbanelovens § 76 hjemmel til, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
udveksle oplysninger med tilsvarende udenlandske nationale sikkerhedsmyndigheder, der er
omfattet af EU-reglerne på jernbaneområdet, herunder oplysninger om sikkerhedscertifikater,
certificeringsordninger og tilsyn hermed.
Det vil fremover også være nødvendigt at have hjemmel til at udveksle oplysninger med Agenturet.
Det følger af jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 17, stk. 5, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
skal anmode Agenturet om at tilbagekalde eller begrænse et EU-sikkerhedscertifikat, der dækker et
driftsområde i flere medlemsstater, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder, at indehaveren af
EU-sikkerhedscertifikatet ikke længere lever op til betingelserne for certifikatet. Det følger
endvidere af jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 16, stk. 2, litra c og litra f, at den nationale
sikkerhedsmyndighed skal støtte Agenturet i forbindelse med udstedelse, fornyelse, ændring og
tilbagekaldelse af EU-sikkerhedscertifikater, køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser,
58
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
hvor der er tale om drift i mere end én medlemsstat. Herudover findes der regler, der indebærer
udveksling af oplysninger i bl.a. Agenturforordningens artikel 11, stk. 1 og artikel 33, stk. 7 samt i
interoperabilitetsdirektivets artikel 21, stk. 5.
Der foreslås derfor en ny bestemmelse, § 76 a, hvor det i
stk. 1
fastslås, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan udveksle oplysninger med Agenturet i forbindelse med varetagelse af opgaver,
der følger af EU-reglerne på jernbaneområdet. Det er hensigten, at bestemmelsen skal give hjemmel
til, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udveksle alle nødvendige oplysninger for at opfylde
deres forpligtelser i EU-reglerne på jernbaneområdet. Det kan f.eks. være i forbindelse med deres
forpligtelse til at bistå Agenturet ved deres behandling af ansøgninger om EU-certifikater,
køretøjsomsætningstilladelser mv.
Det bemærkes, at udvekslingen vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataforordningen og
persondatabeskyttelsesloven.
Efter det foreslåede
stk. 2
vil dokumenter, som er interne efter lov om offentlighed i forvaltningen,
miljøoplysningsloven og forvaltningsloven, ikke miste deres interne karakter som følge af
videregivelse efter det foreslåede stk. 1. Hvis der i medfør af den foreslåede § 76 a, stk. 1,
videregives dokumenter, der er omfattet af miljøoplysningsloven, offentlighedslovens § 23, stk. 1,
og forvaltningslovens § 12, stk. 1, vil sådanne dokumenter således bevare deres interne karakter
efter afgivelse til Agenturet. Det er alene den interne karakter, der bevares. Det betyder, at såfremt
der efter offentlighedsloven, forvaltningsloven eller miljøoplysningsloven er ret til aktindsigt uagtet,
at der er tale om et internt dokument, bevares denne ret til aktindsigt.
Dokumenter, der med bestemmelsen vil bevare sin interne karakter, kan f.eks. være notater om
fokusområder baseret på hændelser om farligt gods eller notater om forhold hos en konkret
virksomhed, der er konstateret ved et tilsyn, der kan betyde, at virksomheden ikke lever op til
reglerne, og hvor det vil være Agenturet, som skal foretage den endelige vurdering på baggrund af
oplysninger tilvejebragt via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Den gældende bestemmelse i § 81, stk. 1, i jernbaneloven foreskriver, at Havarikommissionen
undersøger alvorlige ulykker på jernbaneområdet i Danmark. Havarikommissionen kan desuden, i
medfør af § 81, stk. 2, undersøge øvrige ulykker og hændelser på jernbaneområdet i Danmark. I
medfør af § 81, stk. 3, kan Havarikommissionen endvidere iværksætte undersøgelser i forbindelse
med alvorlige ulykker, ulykker og hændelser på jernbaneområdet i udlandet, såfremt den
kompetente udenlandske myndighed anmoder herom.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nummer 26, vil indsætte et nyt stykke 4 i § 81 i
jernbaneloven. Det foreslåede stykke 4 foreskriver, at indleder Havarikommissionen en
undersøgelse, underretter Havarikommissionen inden syv dage agenturet herom.
Havarikommissionen oplyser agenturet om dato og tidspunkt for tildragelsen samt stedet og
tildragelsens karakter og konsekvenser med hensyn til dræbte, tilskadekomne og materielle skader.
59
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslåede stykke 4 har sin baggrund i artikel 25, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, som det foreslåede stykke 4 vil
implementere i dansk ret.
Til nr. 22
Den gældende bestemmelse i § 82, stk. 1, i jernbaneloven foreskriver, at den pågældende
jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter omgående skal underrette Havarikommissionen, når
en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet er indtruffet i Danmark. En jernbanevirksomhed, der
benytter dansk registreret køretøj, skal desuden omgående underrette Havarikommissionen herom,
hvis ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet sker i udlandet. Det følger af den gældende
bestemmelse i § 82, stk. 2 i jernbaneloven. Herudover skal Trafikstyrelsen, i medfør af den
gældende bestemmelse i § 82, stk. 3, i jernbaneloven, omgående underrette Havarikommissionen
om de ulykker og hændelser på jernbaneområdet, som Trafikstyrelsen bliver bekendt med.
Transportministeren er, i medfør af den gældende bestemmelse i § 82, stk. 4, i jernbaneloven,
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om underretningspligt og rapportering af ulykker og
hændelser på jernbaneområdet.
Det foreslås, at der i § 82 indsættes et nyt stykke 4 og et nyt stykke 5.
Det foreslåede § 82, stk. 4 foreskriver, at de pågældende jernbanevirksomheder,
infrastrukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen omgående videregiver alle tilgængelige
oplysninger om ulykken eller hændelsen til Havarikommissionen.
Bestemmelsen indebærer at jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, i tilfælde af en ulykke eller hændelse, af egen drift vil skulle samle alle tilgængelige
oplysninger om ulykken og hændelsen, de ligger inde med, og af egen drift videregive
oplysningerne til Havarikommissionen.
Formålet med pligten er, at Havarikommissionen hurtigst muligt får det bedst mulige
oplysningsgrundlag for at kunne undersøge ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
I det foreslåede stykke
4 vil begrebet: ”ulykke” omfatte både alvorlige og øvrige ulykker. Begrebet:
”hændelse” vil omfatte enhver anden tildragelse end en ulykke eller en alvorlig ulykke, som berører
eller kan berører jernbanedriftens sikkerhed. Begreberne: ”alvorlig ulykke”, ”ulykke” og
”hændelse” vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionsbestemmelserne i artikel 3, stk. 11,
12 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed.
Pligten til omgående at videregive alle tilgængelige oplysninger om ulykken eller hændelsen til
Havarikommissionen, i medfør af det foreslåede stykke 4, vil gælde uafhængigt af
jernbanevirksomheders og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pligt til at underrette
Havarikommissionen om ulykker eller hændelser på jernbaneområdet i medfør af jernbanelovens §
82, stk. 1-3. Underretningen, i medfør af § 82, stk. 1-3, om en ulykke eller hændelse vil skulle ske
omgående og vil ikke skulle afvente, at jernbanevirksomheden eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen har indsamlet samtlige oplysninger om ulykken eller hændelsen.
60
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
I den engelske sprogversion af jernbanesikkerhedsdirektivet anvendes i stedet for ordet omgående
ordet immediately. I den tyske sprogversion anvendes ordet umgehend. I den svenske sprogversion
anvendes ordet omedelbart. I den franske sprogversion anvendes ordet immédiatement. På
baggrund af de forskellige sprogversioner, er det Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
opfattelse, at begrebet straks skal forstås som øjeblikkeligt eller med det samme.
En af de måder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan modtage oplysninger om ulykker og
hændelser på jernbaneområdet er gennem indberetninger. Jernbanelovens § 78, stk. 1 foreskriver, at
virksomheder på jernbaneområdet skal give indberetning til Trafikstyrelsen til brug for styrelsens
forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde om ulykker og forløbere for ulykker samt
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet. Ligeledes kan ansatte i virksomheder
på jernbaneområdet og personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
jernbaneområdet give indberetning til Trafikstyrelsen om ulykker og forløbere for ulykker samt
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet, jf. § 78, stk. 2 i jernbaneloven.
Reglerne om indberetningspligten er nærmere faststat med hjemmel i jernbanelovens § 78, stk. 5,
som foreskriver, at Transportministeren fastsætter nærmere regler om stk. 1-3, herunder i hvilke
tilfælde der skal gives indberetning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal gives, og hvilke
oplysninger indberetningen skal indeholde. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i
Bekendtgørelse om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende ulykker og forløbere til
ulykker m.v. til Trafik- og Byggestyrelsen.
Ansatte i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysninger,
som indberettes efter jernbanelovens § 78, stk. 1-3 eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5.
Hensynet bag fortrolighed om indberetningerne er at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
modtager flest mulige indberetninger til brug for styrelsens jernbanesikkerhedsmæssige arbejde.
Den foreslåede bestemmelse i § 82, stk. 4, vil indebære, at ansatte i Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen forpligtes til at videregive oplysninger til Havarikommissionen, selvom
oplysningerne er indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og omfattet af tavshedspligten i
jernbanelovens § 78, stk. 4. En videregivelse til Havarikommissionen af oplysninger, som er
omfattet tavshedspligten i § 78, stk. 4, vil dog ikke være en brud på tavshedspligten, da
Havarikommissionen ikke vil skulle anses for at være uvedkommende.
Det foreslåede
stykke 5
foreskriver, at Havarikommissionen hurtigst muligt og under alle
omstændigheder senest to måneder efter modtagelse af meddelelsen om ulykken eller hændelsen
træffer afgørelse om at indlede undersøgelsen.
Havarikommissionen har ikke, i medfør af den gældende § 81, stk. 2, pligt til inden for en given
tidsrammeat beslutte, om øvrige ulykker eller hændelser skal undersøges eller ej. Det fremgår
imidlertid af artikel 22, stk. 3 i jernbanesikkerhedsdirektivet, at undersøgelsesorganer hurtigst
muligt og under alle omstændigheder senest to måneder efter modtagelse af meddelelse om ulykken
eller hændelsen træffer afgørelse om at indlede en undersøgelse af en ulykke eller hændelse eller ej.
Det foreslåede stykke 5 vil bringe dansk ret i overensstemmelse med artikel 22, stk. i
jernbanesikkerhedsdirektivet.
61
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Med
formuleringen ”meddelelse
om en ulykke eller hændelse” menes den underretning, som
jernbanevirksomhedere og infrastrukturforvaltere, i medfør af jernbanelovens § 82, stk. 1, skal give
til Havarikommissionen i tilfælde af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet i Danmark.
Det foreslåede stk. 5 har sin baggrund i artikel 22, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, der med undtagelse af to nye pligter
viderefører retstilstanden fra artikel 21, stk. 3 i jernbanesikkerhedsdirektivet. Det er disse to nye
pligter, som det foreslåede § 82, stk. 5 vil implementere i dansk ret.
Til nr. 23
Den gældende bestemmelse i § 83, stk. 1, i jernbaneloven foreskriver, at Havarikommissionen
bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der foretages i anledning af en ulykke eller
hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2. § 83, stk. 2, i jernbaneloven, som foreskriver, at
Transportministeren på ethvert tidspunkt kan pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere
undersøgelser i en sag.
Den foreslåede ændring af § 83, stk. 1 i jernbaneloven foreskriver, at der i § 83, stk. 1 efter »jf. dog
stk. 2« indsættes: »stk. 3, stk. 4, stk. 5 og stk. 6«. Ændringen vil medføre, at Havarikommissionen
bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der foretages i anledning af en ulykke eller
hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2, 3, 4, 5 og 6. Ændringen vil ikke ændre ved, at
Havarikommissionen også fremadrettet vil bestemme omfanget og forman af de undersøgelser, der
vil blive foretaget i anledning af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet, men
Havarikommissionen vil fremadrettet også skulle følge de krav, som følger af § 83, stk. 2-6, når
Havarikommissionen bestemmer omfanget og formen af undersøgelserne.
Kravene i § 83, stk. 2-5 følger af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 24. Kravene
foreskriver, at Havarikommissionens undersøgelser under ingen omstændigheder vil vedrøre
spørgsmålet om skyld og erstatningsansvar, at Havarikommissionen vil skulle give den relevante
infrastrukturforvalter, de involverede jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, involverede
beredskabstjenester og repræsentanter for personale og brugere mulighed for at fremlægge relevante
tekniske oplysninger med henblik på at forbedre undersøgelsesrapportens kvalitet, at
Havarikommissionen vil skulle tage hensyn til ofrenes og deres families rimelige behov og holde
dem underrettet om de fremskridt, der gøres i undersøgelsen, og at Havarikommissionen vil skulle
underrette og hører alle parter om undersøgelsens resultater.
Kravet i det foreslåede § 83, stk. 6 følger ligeledes af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
24, som foreskriver at det nuværende § 83, stk. 2 bliver til stk. 6. Det foreslåede § 83, stk. 6 er
enslydende med kravet i det nuværende § 83, stk. 2, og indebærer, at Transport-, Bygge- og
Boligministeren også fremadrettet på ethvert tidspunkt vil kunne pålægge Havarikommissionen at
foretage yderligere undersøgelser i en sag.
Til nr. 24
Den gældende bestemmelse i § 83 i jernbaneloven foreskriver, at Havarikommissionen bestemmer
omfanget af og formen for de undersøgelser, der foretages i anledning af en ulykke eller hændelse
på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2, der foreskriver, at Transportministeren på ethvert tidspunkt kan
62
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag. Herudover medfører
bestemmelsen, at Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der
fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 24, foreskriver, at der indsættes et nyt stykke 2-
5 i § 83 i lov om jernbane, og at det nuværende stykke 2 herefter bliver til stykke 6.
Det foreslåede
stk. 2
foreskriver, at Havarikommissionens undersøgelser under ingen
omstændigheder vedrører spørgsmålet om placering af skyld eller erstatningsansvar.
En sikkerhedsmæssig undersøgelse bør holdes adskilt fra enhver retslig efterforskning af samme
hændelse. Alvorlige ulykker på jernbanerne er sjældne. Alle sådanne ulykker bør undersøges ud fra
et sikkerhedsmæssigt synspunkt for at undgå gentagelser, og resultaterne af undersøgelserne bør
gøres offentligt tilgængelige. Andre ulykker og hændelser bør ligeledes gøres til genstand for
sikkerhedsmæssige undersøgelser, når de omhandler tydelige tegn på, at der er risiko for en alvorlig
ulykke.
Det foreslåede
stk. 3,
foreskriver, at Havarikommissionen skal give den relevante
infrastrukturforvalter, de involverede jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, involverede
beredskabstjenester og repræsentanter for personale og brugere mulighed for at fremlægge relevante
tekniske oplysninger med henblik på at forbedre undersøgelsesrapportens kvalitet.
Det foreslåede § 83, stk. 3 vil medføre, at Havarikommissionen vil skulle høre den relevante
infrastrukturforvalter, de involverede jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, involverede
beredskabstjenester og repræsentanter for personale og brugere med henblik på, at disse parter vil få
mulighed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger med henblik på at forbedre
undersøgelsesrapportens kvalitet. Havarikommissionens undersøgelse efter en alvorlig ulykke bør
gennemføres på en sådan måde, at alle parter får mulighed for at blive hørt og for at udveksle
resultaterne. Havarikommissionen bør under undersøgelsen navnligt holde de parter, som efter
Havarikommissionens bedømmelse har et sikkerhedsrelateret ansvar, ajour om fremskridtene med
undersøgelsen og bør tage hensyn til deres synspunkter og holdninger. Havarikommissionen kan
herved modtage eventuelle yderligere relevante oplysninger og være orienteret om forskellige
holdninger til Havarikommissionens arbejde, så Havarikommissionen kan fuldføre sin undersøgelse
på den mest hensigtsmæssige måde. Havarikommissionens høring skal bestå i at indsamle faktiske
beviser og drage erfaringer til gavn for fremtidige sikkerhedsforbedringer. Det bør imidlertid stå
Havarikommissionen frit at vælge, hvilke oplysninger det påtænker at dele med de pågældende
parter, så unødigt pres undgås, undtagen når der anmodes herom af dem, der fører den retslige
procedure.
Det foreslåede
stk. 4
foreskriver, at Havarikommissionen tager hensyn til ofrenes og deres families
rimelige behov og holder dem underrettet om de fremskridt, der er gjort i undersøgelsen.
Afgrænsningen af ofre og familiers rimelige behov vil bero på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde. Bestemmelsen skal sikre, at Havarikommissionen har mulighed for at tage hensyn til
eventuelle ofres og deres pårørendes rimelige oplysningsbehov. Havarikommissionen vil kunne
tage hensyn til ofrenes og deres familiers individuelle ønsker ved vurderingen af hensynet til ofrene
og familiernes rimelige behov. Bestemmelsen vil skulle forstås i overensstemmelse med artikel 23,
63
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed.
Det foreslåede
stk. 5
foreskriver, at Havarikommissionen underretter og hører alle parter om
undersøgelsens resultater.
De hensyn, som ligger bag den foreslåede § 83, stk. 5, svarer til de hensyn, som ligger bag den
foreslåede § 83, stk. 3.
Det foreslåede stykke 2, 3, 4 og 5 har sin baggrund i artikel 20, stk. 4 og 23, stk. 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, som det
foreslåede stykke 2, 3 og 4 implementerer i dansk ret. Artikel 20, stk. 4 foreskriver, at
undersøgelsesorganernes, herunder Havarikommissionens, undersøgelser ikke vedrører spørgsmålet
om placering af skyld eller erstatningsansvar. Artikel 23, stk. 3 foreskriver, at undersøgelsen
gennemføres under størst mulig åbenhed, så alle parter får mulighed for at blive hørt og underrettet
om resultaterne. Den relevante infrastrukturforvalter og de relevante jernbanevirksomheder, den
nationale sikkerhedsmyndighed, agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadigede genstande,
fabrikanter, de involverede beredskabstjenester og repræsentanter for personale og brugere skal
gives mulighed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger med henblik på at forbedre
undersøgelsesrapportens kvalitet. Undersøgelsesorganet tager også hensyn til ofrenes og deres
families rimelige behov og holder dem underrettet om de fremskridt, der er gjort i undersøgelsen.
Det foreslåede stykke 6 er enslydende med det nuværende stykke 2. Der er tale om en lovteknisk
ændring, som medfører, at det nuværende stykke 2 vil blive til stykke 6. Det foreslåede § 83, stk. 6,
vil videreføre retstilstanden i medfør af den nuværende § 83, stk. 2. Transport-, Bygge- og
Boligministeren vil også fremadrettet på ethvert tidspunkt kunne pålægge Havarikommissionen at
foretage yderligere undersøgelser i en sag.
Til nr. 25
Den gældende bestemmelse i § 85, stk. 2, i lov om jernbane foreskriver, at Havarikommissionen har
ret til at registrere bevismateriale og i forståelse med politiet at foretage fjernelse af vragdele,
jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og
kontrol.
Den foreslåede ændring af § 85, stk. 2 foreskriver, at ordet »straks« indsættes i § 85, stk. 2 efter
ordene »ret til«.
Den foreslåede ændring af § 85, stk. 2, i lov om jernbane vil medføre, at Havarikommissionen vil få
ret til straks at registrere bevismateriale og i forståelse med politiet at foretage fjernelse af vragdele,
jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og
kontrol.
Den foreslåede ændring af § 85, stk. 2, har sin baggrund i artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra b) i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, der
foreskriver, at undersøgelsesorganerne navnlig skal have ret til straks at registrere bevismateriale og
foretage kontrolleret fjernelse af vragdele, infrastrukturanlæg eller komponenter til undersøgelses-
eller analyseformål.
64
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
I den engelske sprogversion anvendes i stedet for ordet straks formuleringen as soon as possible. I
den tyske sprogversion anvendes formuleringen so bald wie möglich. I den svenske sprogversion
anvendes formuleringen så snart som möjligt. I den franske sprogversion anvendes formuleringen
dès que possible. På baggrund af de forskellige sprogversioner, er det Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets opfattelse, at begrebet straks skal forstås som så hurtigt som muligt.
Det bemærkes for god ordens skyld, at det efter gældende praksis altid har været forudsat, at
Havarikommissionen i forbindelse med en undersøgelse straks skulle have ret til at registrere
bevismateriale og foretage kontrolleret fjernelse af vragdele, infrastrukturanlæg eller komponenter.
Kravet indføres således alene i nærværende bestemmelse af hensyn til at sikre så korrekt
implementering af EU-retten som muligt.
Til nr. 26
Den gældende bestemmelse i § 86, stk. 1, i lov om jernbane foreskriver, at Havarikommissionen fra
alle relevante virksomheder og myndigheder kan forlange al dokumentation, der er nødvendig for
undersøgelsen, fremlagt, herunder oplysninger i dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og
oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer.
Den foreslåede ændring af § 86, stk. 1, foreskriver, at ordene »og bevismateriale« indsættes i § 86,
stk. 1, efter ordet »dokumentation«.
Den foreslåede ændring af § 86, stk. 1, vil medføre, at Havarikommissionen fra alle relevante
virksomheder og myndigheder vil kunne forlange al dokumentation og bevismateriale, der er
nødvendig for undersøgelsen, fremlagt, herunder oplysninger i dødsattester udstedt efter
retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer.
Der sondres i den gældende § 86, stk. 1 ikke mellem dokumentation og bevismateriale.
Virksomheder og myndigheder er forpligtet til at udlevere al dokumentation af betydning for
undersøgelsen. Udleveringspligten gælder således uanset, om dokumentationen kan kategoriseres
som bevismateriale. Formålet med at indsætte ordet bevismateriale i § 86, stk. 1, er ikke at ændre
retstilstanden, men at præcisere bestemmelsens ordlyden i overensstemmelse med ordlyden af
artikel 21, stk. 2, 1. pkt. i jernbanesikkerhedsdirektivet.
Artikel 21, stk. 2, 1. pkt., foreskriver, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale
lovgivning sørger for, at de myndigheder, der er ansvarlige for en eventuel retslig efterforskning,
samarbejder fuldt ud, og sikrer, at undersøgelsespersonalet hurtigst muligt har adgang til
oplysninger og bevismateriale, der er relevant for undersøgelsen.
Til nr. 27
Den gældende bestemmelse i § 88 i lov om jernbane foreskriver, at Havarikommissionen uden
retskendelse har adgang til at foretage undersøgelse af køretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om
disse befinder sig på privat område.
65
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bestemmelsen giver Havarikommissionen mulighed for at undersøge jernbanekøretøjer og
jernbaneinfrastruktur på privat ejendom uden retskendelse. Det har været hensigten med den
gældende § 88 at fortsætte gældende parksis, hvor Havarikommissionen både kan undersøge den
jernbaneinfrastruktur samt de anlæg, som er i interaktion med jernbanen, f.eks. vejvendte signaler i
en niveauoverkørsel.
Den foreslåede ændring af § 88 i lov om jernbane foreskriver, at ordet »omgående« indsættes efter
ordet »retskendelse«. Herudover indsættes efter »jernbaneinfrastruktur«: »samt trafikstyrings- og
signalanlæg«.
Trafikstyrings- og signalanlæg vil f.eks. kunne være fjernstyringscentraler, anlæg ved overkørsler,
sporskifter og signalhytter.
Havarikommissionen har i dag adgang til at undersøge trafikstyrings- og signalanlæg, da
Havarikommissionen har adgang til at undersøge den infrastruktur samt de anlæg, som er i
interaktion med jernbanen. Ændringen af § 88 vil derfor ikke ændre Havarikommissionens
beføjelser, men alene at præcisere bestemmelsens ordlyd, således at bestemmelsens ordlyd i højere
grad vil svare til ordlyden af artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra a.
I den engelske sprogversion af jernbanesikkerhedsdirektivet anvendes i stedet for ordet omgående
ordet immediate. I den tyske sprogversion anvendes ordet unverzüglicher. I den svenske
sprogversion anvendes ordet omedelbart. I den franske sprogversion anvendes ordet
immédiatement. På baggrund af de forskellige sprogversioner, er det Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets opfattelse, at begrebet straks skal forstås som øjeblikkeligt eller med det samme.
Den foreslåede ændring af § 88 i lov om jernbane har sin baggrund i artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra
a), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed,
der foreskriver, at undersøgelsesorganerne navnlig skal have omgående adgang til ulykkes- eller
hændelsesstedet samt til det involverede rullende materiel, den relevante infrastruktur og
trafikstyrings- og signalanlæg.
Til nr. 28
Den gældende bestemmelse i § 93 i lov om jernbane foreskriver, at når undersøgelsen er afsluttet,
udarbejder Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v. Rapporten sendes til transportministeren og
Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres. Når den
foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen i stedet for en rapport
udarbejde en kortfattet redegørelse. I tilfælde af yderligere undersøgelser efter § 83, stk. 2, eller
genoptagelse af en undersøgelse efter § 83, stk. 3, udarbejder Havarikommissionen ligeledes en
rapport eller redegørelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 29, at der i § 93, stk. 1, i
jernbaneloven indsættes et nyt punkt 2, som foreskriver, at anbefalinger stiles til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, og, hvis det er nødvendigt på grund af anbefalingens karakter, til agenturet, til andre
organer eller myndigheder i den berørte medlemsstat eller til andre medlemsstater. Det nuværende
punkt 2 og 3 i § 93, stk. 1, i lov om jernbane, bliver herefter til punkt 3 og 4.
66
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det fremgår af direktivets præambel nummer 41, at hvis den direkte årsag til en ulykke eller
hændelse lader til at være forbundet med menneskelige aktiviteter, bør der lægges vægt på de
særlige omstændigheder og den måde, hvorpå rutinemæssige aktiviteter udføres af personalet under
normal drift, herunder udformningen af grænsefladen menneske-maskine, egnetheden af
procedurer, modsatrettede mål, arbejdsbyrde samt alle andre omstændigheder, der kan have
betydning for tildragelsen, herunder fysisk og arbejdsrelateret stress, træthed eller psykisk egnethed.
Det foreslåede § 93, stk. 1, 2. pkt., har sin baggrund i artikel 26, stk. 2, 1. pkt., i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, der
foreskriver, at anbefalinger stiles til den nationale sikkerhedsmyndighed, og, hvis det er nødvendigt
på grund af anbefalingens karakter, til agenturet, til andre organer eller myndigheder i den berørte
medlemsstat eller til andre medlemsstater. Det er denne pligt, som det foreslåede § 93, stk. 1, 2.
pkt., vil implementere i dansk ret.
Til nr. 29
Den gældende bestemmelse i § 93 i jernbaneloven foreskriver, at når undersøgelsen er afsluttet,
udarbejder Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v. Rapporten sendes til transportministeren og
Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres. Når den
foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen i stedet for en rapport
udarbejde en kortfattet redegørelse. I tilfælde af yderligere undersøgelser efter § 83, stk. 2, eller
genoptagelse af en undersøgelse efter § 83, stk. 3, udarbejder Havarikommissionen ligeledes en
rapport eller redegørelse.
Den foreslåede ændring af § 93, stk. 1, 2. pkt., foreskriver, at der efter »transportministeren«
indsættes: », agenturet, relevante parter, til de berørte organer og parter i andre medlemsstater« i
jernbanelovens § 93, stk. 1, 2. pkt.
Ændring af jernbanelovens § 93, stk. 1, 2. pkt. vil udvide kredsen, som vil skulle sende rapporten
til.
Ændring af jernbanelovens § 93, stk. 1, 2. pkt. vil medføre, at rapporten foruden transport-,
bygnings- og boligministeren og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil skulle sendes til, agenturet
og hvor relevant til ofrene og deres familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, de
involverede beredskabstjenester og repræsentanter for personale og brugere. Havarikommissionen
vil, foruden Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, også skulle sende en rapport om undersøgelsens resultater til de i
§ 83, stk. 3, nævnte relevante parter og til de berørte organer og parter i andre medlemsstater, når
Havarikommissionens undersøgelse er afsluttet.
Bestemmelsen vil være med til at sikre, at undersøgelserne foretages under størst mulig åbenhed.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at de parter, til hvem Havarikommissionen stiler sine
anbefalinger, vil blive gjort bekendt med anbefalingerne og dermed få mulighed for følge op på
anbefalingerne til gavn for jernbanesikkerheden. Undersøgelsesrapporterne og alle resultater og
anbefalinger i forbindelse hermed indeholder afgørende information til brug for en yderligere
forbedring af jernbanesikkerheden. Sikkerhedsmæssige anbefalinger bør følges op af de parter, som
67
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
de er rettet til, og undersøgelsesorganet bør have tilbagemeldinger om foranstaltninger i forbindelse
hermed.
Det foreslåede § 93, stk. 1, 2. pkt., har sin baggrund i artikel 24, stk. 2, 4. pkt., i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, der
foreskriver, at rapporten,
herunder anbefalinger på sikkerhedsområdet, fremsendes til de i artikel 23,
stk. 3, nævnte relevante parter og til berørte organer og parter i andre medlemsstater.
Herudover har
det foreslåede § 93, stk. 2, 2. pkt. sin baggrund i artikel 25, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, der bl.a. foreskriver, at
undersøgelsesorganet fremsender en kopi til agenturet af de endelige rapporter. Det er disse pligter,
som det foreslåede § 93, stk. 1, 2. pkt., vil implementere i dansk ret.
Til nr. 30
Den gældende bestemmelse i § 93 i jernbaneloven foreskriver, at når undersøgelsen er afsluttet,
udarbejder Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v. Rapporten sendes til transportministeren og
Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres. Når den
foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen i stedet for en rapport
udarbejde en kortfattet redegørelse. I tilfælde af yderligere undersøgelser efter § 83, stk. 2, eller
genoptagelse af en undersøgelse efter § 83, stk. 3, udarbejder Havarikommissionen ligeledes en
rapport eller redegørelse.
Det foreslåede § 93, stk. 1, 5. pkt., foreskriver, at såfremt Havarikommissionen ikke kan
offentliggøre den endelige rapport inden for 12 måneder, udsender Havarikommissionen en
foreløbig erklæring som minimum på hver årsdag for ulykken med nærmere oplysninger om
fremskridt i relation til undersøgelsen og eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.
Det foreslåede § 93, stk. 1, 5. pkt. har sin baggrund i artikel 24, stk. 2, 2. pkt., som foreskriver, at
hvis den endelige rapport ikke kan offentliggøres inden for 12 måneder, udsender
undersøgelsesorganet en foreløbig erklæring som minimum på hver årsdag for ulykken med
nærmere oplysninger om fremskridt i relation til undersøgelsen og eventuelle sikkerhedsspørgsmål,
der er blevet rejst. Det er denne pligt, som det foreslåede § 93, stk. 1, 5. pkt., vil implementere i
dansk ret.
Til nr. 31
Den gældende bestemmelse i § 93 i jernbaneloven foreskriver, at når undersøgelsen er afsluttet,
udarbejder Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v. Rapporten sendes til transportministeren og
Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres. Når den
foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen i stedet for en rapport
udarbejde en kortfattet redegørelse. I tilfælde af yderligere undersøgelser efter § 83, stk. 2, eller
genoptagelse af en undersøgelse efter § 83, stk. 3, udarbejder Havarikommissionen ligeledes en
rapport eller redegørelse.
68
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslåede § 93, stk. 4, foreskriver, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de organer og
myndigheder, som anbefalinger efter § 93, stk. 1, måtte være stilet til, træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn til Havarikommissionens eller andre
undersøgelsesorganers anbefalinger på sikkerhedsområdet, og at de i givet fald følges op af
korrigerende foranstaltninger.
Bestemmelsen skal sikre, at undersøgelsesorganernes, herunder Havarikommissionens, anbefalinger
vil blive fulgt op af de parter, som de er rettet til. Hvilke foranstaltninger, der vil være nødvendige,
for behørigt at tage hensyn til Havarikommissionens eller andre undersøgelsesorganers anbefaling
vil bero på en konkret vurdering og indholdet af den enkelte anbefaling.
I det foreslåede stk. 4 vil begrebet: ”undersøgelsesorgan” omfatte de permanente organer, som er
udpeget til at varetage funktionen som undersøgelsesleder i medfør af artikel 22 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil ikke være underlagt Transport-, Bygnings- og
Boligministerens instruktionsbeføjelse, når styrelsen træffer træffe de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at der tages behørigt hensyn til anbefalinger, som vedrører jernbanesikkerhed. I forhold
til anbefalinger, som vedrører jernbanesikkerhed, bør den foreslåede § 93, stk. 4 ses i sammenhæng
med § 55 i jernbaneloven. § 55 i jernbaneloven medfører, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er
sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet, og at styrelsen i forhold vedrørende jernbanesikkerhed
er uafhængig og dermed ikke undergivet transport-, bygnings- og boligministerens
instruktionsbeføjelse.
Den foreslåede § 93, stk. 4 har sin baggrund i artikel 26, stk. 2, 2. pkt., i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed. Det er dette punkt, som § 93,
stk. 4 implementerer i dansk ret.
Til nr. 32
Den gældende bestemmelse i § 95, stk. 1, i jernbaneloven foreskriver, at Havarikommissionen skal
beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det
omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil.
Det foreslåede § 95, stk. 1, i jernbaneloven foreskriver, at Havarikommissionen skal beslutte, at
repræsentanter for fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang
Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil, medmindre deltagelsen undergraver
Havarikommissionens uafhængighed.
Lovforslagets § 1, nummer 32, foreskriver, at jernbanelovens § 95, stk. 1 affattes på ny.
Bestemmelsen foreskriver, at Havarikommissionen vil skulle beslutte, at repræsentanter for
fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har
forpligtet sig hertil, og under forudsætning af at deltagelsen ikke undergraver Havarikommissionens
uafhængighed. Havarikommissionen er derved pligtig at supplere sig med internationale sagkyndige
i forbindelse med undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet, medmindre
deltagelsen undergraver Havarikommissionens uafhængighed.
69
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bestemmelsen viderefører den gældende § 95, stk. 1 med tilføjelse af de præciseringer, som følger
af artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om
jernbanesikkerhed.
Formålet med reglen er at sikre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser om, at
repræsentanter fra fremmede stater skal deltage i undersøgelser. Bestemmelsen medfører, at hvis
eksempelvis udenlandsk materiel er involveret i en ulykke i Danmark, inviteres de relevante
undersøgelsesmyndigheder til at deltage i undersøgelsen, hvis de ønsker det. Dette er fast praksis
inden for luftfart, og forventes at blive tilsvarende praksis inden for jernbane.
Bestemmelsen medfører desuden, at Havarikommissionen vil være forpligtet til at indbyde
undersøgelsesorganer fra andre medlemsstater til at deltage i en undersøges såfremt: a) en
jernbanevirksomhed, som er etableret og godkendt i disse medlemsstater, er impliceret i ulykken
eller hændelsen, eller b) et køretøj, der er registreret eller vedligeholdes i disse medlemsstater er
impliceret i ulykken eller hændelsen.
Undersøgelsesorganer fra indbudte medlemsstater vil efter anmodning fra Havarikommissionen
kunne være med til at indsamle oplysninger og dokumentation også til en anden medlemsstats
undersøgelsesorgan. Undersøgelsesorganerne fra indbudte medlemsstater skal desuden have adgang
til de fornødne oplysninger og det fornødne bevismateriale, således at indbudte
undersøgelsesorganer reelt kan deltage i undersøgelsen.
Med den foreslåede § 95, stk. 1, præciseres desuden, at Havarikommissionen kun er forpligtet til at
indbyde undersøgelsesorganer fra andre stater forudsat at deltagelsen ikke undergraver
Havarikommissionens uafhængighed. Bestemmelsen indebærer, at Havarikommissionen også
fremadrettet vil skulle beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan deltage i
Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil, men kun
såfremt at deltagelsen ikke undergraver Havarikommissionens uafhængighed. Kravet om
uafhængighed fremgår af artikel 22, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798
af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, der foreskriver at undersøgelsesorganerne om nødvendigt,
og forudsat at det ikke undergraver undersøgelsesorganets uafhængighed, kan anmode
undersøgelsesorganer fra andre medlemsstater eller agenturet om at bistå med ekspertise eller
foretage tekniske inspektioner, analyser eller evalueringer. Kravene til uafhængighed er uddybet i
præambel nummer 38. Det fremgår af præambelbestemmelsen, at undersøgelsesorganerne bør
fungere på en sådan måde, at man undgår enhver interessekonflikt og enhver mulig forbindelse til
årsagerne til de tildragelser, der undersøges. Undersøgelsesorganernes funktionelle uafhængighed
bør navnlig ikke blive berørt, hvis undersøgelsesorganerne for så vidt angår de organisatoriske og
retlige strukturer er nært knyttet til den nationale sikkerhedsmyndighed, agenturet eller det organ,
der har ansvaret for regulering af jernbanesektoren. Lovforslagets § 1, nr. 32 skal forstås i
overensstemmelse her med.
Til nr. 33
Med lovforslagets § 1, nr. 33 foreslås, at § 95 a indføres i jernbaneloven. Den forslåede § 95 a er ny.
Den foreslåede § 95 a foreskriver, at Havarikommissionen udveksler synspunkter og erfaringer med
de andre undersøgelsesorganer og kan deltage i det fælles europæiske peerevalueringsprogram.
70
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Udvekslingen af synspunkter og erfaringer vil skulle ske med henblik på, at
undersøgelsesorganerne, heriblandt Havarikommissionen vil kunne udvikle fælles
undersøgelsesmetoder, udarbejde fælles principper for opfølgningen af anbefalinger på
sikkerhedsområdet og tilpasse sig den tekniske og videnskabelige udvikling.
Bestemmelsen vil desuden indebære, at Havarikommissionen vil deltage i arbejdet med at
udarbejde det fælles europæiske peerevalueringsprogram, som Havarikommissionen vil skulle
udarbejde i samarbejde med de andre undersøgelsesorganer og med støtte fra agenturet.
Havarikommissionen vil desuden kunne deltage i peerevalueringsprogrammet, når programmet er
udarbejdet, med henblik på at overvåge undersøgelsesorganernes effektivitet og uafhængighed. Det
fremgår præambel nummer 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj
2016 om jernbanesikkerhed, at undersøgelsesorganerne, heriblandt Havarikommissionen,
udarbejder et peerevalueringsprogram for at overvåge effektiviteten af deres undersøgelser.
Den foreslåede § 95 a har sin baggrund i artikel 22, stk. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, som bestemmelsen implementerer i dansk
ret. Bestemmelsen foreskriver, at undersøgelsesorganerne udveksler synspunkter og erfaringer med
henblik på at udvikle fælles undersøgelsesmetoder, udarbejde fælles principper for opfølgningen af
anbefalinger på sikkerhedsområdet og tilpasse sig den tekniske og videnskabelige udvikling.
Herudover foreskriver bestemmelsen, at undersøgelsesorganerne med støtte fra agenturet udarbejder
et peerevalueringsprogram, hvor alle undersøgelsesorganer opfordres til at deltage med henblik på
at overvåge deres effektivitet og uafhængighed. Undersøgelsesorganerne offentliggør a) det fælles
peerevalueringsprogram og evalueringskriterierne, og b) en årlig rapport om programmet, der
fremhæver de identificerede stærke sider og forslag til forbedringer. Peerevalueringsrapporterne
fremsendes til alle undersøgelsesorganer og til agenturet.
Til nr. 34
Den gældende bestemmelse i § 97 i jernbaneloven foreskriver, at Trafikstyrelsen mindst en gang
årligt giver tilbagemelding til Havarikommissionen om, hvilke foranstaltninger der er gennemført
eller planlagt som resultat af anbefalingerne i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
Den foreslåede ændring af § 97 i jernbaneloven forskriver, at der i § 97 efter »Trafikstyrelsen«
indsættes: »agenturet og andre myndigheder og organer, til hvem der er stilet anbefalinger, «
Ændringen indebærer, at agenturet, og andre myndigheder og organer, til hvem der er stilet
anbefalinger, også vil blive forpligtet til mindst en gang årligt at give en tilbagemelding til
Havarikommissionen om hvilke foranstaltninger, der er gennemført eller planlagt som resultat af
anbefalingerne i Havarikommissionens rapporter og redegørelser. Bestemmelsen vil sikre, at også
agenturet og andre myndigheder og organer, til hvem der måtte være stilet anbefalinger, vil skulle
følge op på henstillinger rettet til dem og informerer Havarikommissionen om, hvilke
foranstaltninger de har iværksat for at følge op på henstillingerne.
Undersøgelsesrapporterne og alle resultater og henstillinger i forbindelse hermed indeholder
afgørende information til brug for en yderligere forbedring af jernbanesikkerheden.
Sikkerhedsmæssige henstillinger bør følges op af de parter, som de er rettet til, og
undersøgelsesorganet bør have tilbagemeldinger om foranstaltninger i forbindelse hermed.
71
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bestemmelsen har sin baggrund i artikel 26, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, som den foreslåede ændring af § 97 i lov om
jernbane vil implementere i dansk ret.
Til nr. 35
Det foreslås som noget nyt i § 101 a, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indgå
samarbejdsaftale med Agenturet om forhold, der er nødvendige for at leve op til forpligtelser, som
fremgår af EU-regler på jernbaneområdet, herunder om samarbejde vedrørende udstedelse af EU-
sikkerhedscertifikater, køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser, fordeling af gebyrer,
anvendelsen af One Stop Shop m.v.
Det følger af Agenturforordningens artikel 76, at Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder
indgår samarbejdsaftaler i forbindelse med anvendelsen af artikel 14 (EU-sikkerhedsgodkendelse),
artikel 20 (køretøjsomsætningstilladelser) og artikel 21 (typegodkendelser).
Bestemmelsen skal sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indgå aftaler med Agenturet om
eksempelvis de forhold, der fremgår af jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 11 (bl.a. udstedelse af
EU-sikkerhedscertifikater, hvor driftsområdet skal dække mere end én medlemsstat).
Samarbejdsaftalerne kan både være specifikke aftaler eller rammeaftaler og kan omfatte en eller
flere nationale sikkerhedsmyndigheder. De skal indeholde en detaljeret beskrivelse af opgaverne og
vilkårene for de varer og tjenester, der skal leveres, fastsætte fristerne for leveringen og bestemme,
hvorledes de gebyrer, som ansøgerne skal betale, skal fordeles mellem agenturet og de nationale
sikkerhedsmyndigheder.
Til nr. 36
Den gældende jernbanelovs § 109 indeholder regler om betaling af afgift for Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens tilsyn. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn, herunder tilsyn med
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, finansieres gennem en afgift, som betales af
jernbanevirksomheder, virksomheder, der er certificerede efter § 11, og infrastrukturforvaltere.
Afgiften består af et årligt grundbeløb pr. sikkerhedscertifikat henholdsvis sikkerhedsgodkendelse
og en årlig aktivitetsafgift.
I dag finansierer afgiften Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn samt fornyelse af
sikkerhedscertifikater. Førstegangsudstedelse af sikkerhedscertifikatet er gebyrfinansieret.
I henhold til de nye regler i omarbejdningen af jernbanesikkerhedsdirektivet vil
jernbanevirksomheder kunne vælge, at Agenturet skal udstede EU-sikkerhedscertifikatet, herunder
fornyelser af deres EU-sikkerhedscertifikat. Hvis der er et grænseoverskridende element skal
Agenturet udstede EU-sikkerhedscertifikatet. Se nærmere under den foreslåede § 58. Det vil dog
fortsat være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal føre tilsyn med de virksomheder, der har et
EU-certifikat udstedt af Agenturet, når disse virksomheder kører i Danmark. Agenturet opkræver
gebyrer for udstedelse og fornyelse af EU-sikkerhedscertificering. I dag er Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens fornyelse af sikkerhedscertifikater finansieret af afgiften i § 109. Hvis man
bibeholder denne ordning vil det betyde, at virksomheder med et EU-sikkerhedscertifikat, der er
udstedt af Agenturet, kommer til at betale to gange for fornyelse af certifikatet, idet de både skal
72
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
betale Agenturet for fornyelse og stadig betaler en afgift til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der i
dag dækker fornyelsen. Det er derfor hensigten, at fornyelse af EU-sikkerhedscertifikater og
sikkerhedscertifikater ikke skal finansieres af afgiften. Det er i stedet hensigten, at fornyelse af EU-
sikkerhedscertifikater betales til Agenturet og sikkerhedscertifikater udstedt i Danmark fremover
dækkes af gebyrer, jf. jernbanelovens § 110.
Det er derfor hensigten at videreføre gældende ret med den ændring, at afgiften også fremover
dækker tilsyn med EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt af Agenturet, og at fornyelse af
certifikater ikke længere dækkes af afgiften.
Det foreslås derfor at tilføje ”EU-sikkerhedscertifikater” i § 109,
stk. 1,
således at det fremgår, at
afgiften også dækker tilsyn med EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt af Agenturet.
Til nr. 37-38
Den gældende jernbanelovs § 109 indeholder regler om betaling af afgift for Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens tilsyn. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn, herunder tilsyn med
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, finansieres gennem en afgift, som betales af
jernbanevirksomheder, virksomheder, der er certificerede efter § 11, og infrastrukturforvaltere.
Afgiften består af et årligt grundbeløb pr. sikkerhedscertifikat henholdsvis sikkerhedsgodkendelse
og en årlig aktivitetsafgift.
I 2015 udgjorde grundbeløbet 50.900 kr. og aktivitetsafgiften udgjorde 0,0445 kr. pr. kørt
togkilometer. Disse beløb opreguleres én gang årlig pr. 1. januar, første gang pr. 1. januar 2016, jf.
den gældende § 109, stk. 5. I 2019 vil grundbeløbet udgøre 53.378 kr. og aktivitetsafgiften vil
udgøre 0,0467 kr. pr. kørt togkilometer.
Det foreslås at ændre de gældende beløb i § 109, stk. 2-4, så grundbeløbet udgør
65.000 kr. og
aktivitetsafgiften udgør 0,0500 kr. pr. kørt togkilometer. Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.17.2.
Det foreslås samtidig, at den fremtidige årlige opregulering af de ændrede beløb sker første gang pr.
1. januar 2020.
Til nr. 39
Den gældende jernbanelovs § 109 indeholder regler om betaling af afgift for Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens tilsyn. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn, herunder tilsyn med
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, finansieres gennem en afgift, som betales af
jernbanevirksomheder, virksomheder, der er certificerede efter § 11, og infrastrukturforvaltere.
Afgiften består af et årligt grundbeløb pr. sikkerhedscertifikat henholdsvis sikkerhedsgodkendelse
og en årlig aktivitetsafgift.
Størrelsen af afgiften pr. EU-sikkerhedscertifikat, sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse
er beregnet på grundlag af en række antagelser om antallet af forventede indehavere af EU-
sikkerhedscertifikater, sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, kørte togkilometer osv.
Der kan således være en vis risiko for, at afgiften er fastsat på et niveau, der genererer et overskud
over længere tid. Der gives derfor mulighed for, at de virksomheder, der har betalt afgift, kan få
73
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
tilbagebetalt overskuddet. Det beror på en konkret vurdering, der foretages af transport-, bygnings-
og boligministeren, hvornår der er oparbejdet sådanne store overskud.
Det foreslås derfor som noget nyt fastsat i
stk. 8,
at overskuddet kan tilbagebetales til de
virksomheder, som har betalt afgift, hvis der er oparbejdet store overskud i ordningen.
Til nr. 40-41
Jernbanelovens § 111 indeholder regler om en afgiftsordning for finansiering af Jernbanenævnets
tilsyn. Afgiften betales af jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbanenævnets tilsyn.
Bybaner samt privatbaner, der ikke kører på jernbaneinfrastruktur på det transeuropæiske
transportnet (TEN-T-nettet), er ikke omfattet af afgiftspligten, jf. bestemmelsens stk. 3.
I 2015 udgjorde afgiften 0,0886 kr. pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur,
jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund samt anden jernbaneinfrastruktur
beliggende på den danske del af det transeuropæiske transportnet (TEN-T-nettet). Dette beløb
opreguleres én gang årlig pr. 1. januar, første gang pr. 1. januar 2016, jf. lovens § 111, stk. 4. I 2019
vil afgiften udgøre 0,0929 kr. pr. kørt togkilometer.
Det foreslås at ændre det gældende beløb i § 111, stk. 2, så beløbet udgør
0,0630 kr. pr. kørt
togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Storebælt eller A/S
Øresund samt anden jernbaneinfrastruktur beliggende på den danske del af det transeuropæiske
transportnet (TEN-T-nettet). Se nærmere herom under
de almindelige bemærkninger pkt. 2.17.2.
Det foreslås samtidig, at den fremtidige årlige opregulering af de ændrede beløb sker første gang pr.
1. januar 2020.
Til nr. 42
Jernbanelovens § 111 indeholder regler om en afgiftsordning for finansiering af Jernbanenævnets
tilsyn. Afgiften betales af jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbanenævnets tilsyn.
Bybaner samt privatbaner, der ikke kører på jernbaneinfrastruktur på det transeuropæiske
transportnet (TEN-T-nettet), er ikke omfattet af afgiftspligten, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det foreslås som noget nyt, at overskuddet kan tilbagebetales til de virksomheder, som har betalt
afgift, hvis der er oparbejdet store overskud i ordningen. Afgiften er fastsat på baggrund af en række
forventede parametre, og der kan derfor være en vis risiko for, at afgiften er fastsat på et niveau, der
genererer et overskud på længere sigt. Der gives derfor mulighed for, at de virksomheder, der har
betalt afgift, kan få tilbagebetalt overskuddet. Det beror på en konkret vurdering, der foretages af
transport-, bygnings- og boligministeren, hvornår der er oparbejdet sådanne store overskud.
Til nr. 43
Jernbanelovens § 116 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af forskellige dele af
loven. Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at den, der påbegynder eller driver virksomhed
uden fornødne certifikater, jf. § 58, godkendelser, jf. §§ 59, 60 og 68, eller tilladelser, jf. § 9,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
74
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Som følge af at reglerne om sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelse og godkendelse af
køretøjer og infrastruktur for bybaner flyttes over i særskilte bestemmelser i lovens bybanekapitel,
foreslås det at konsekvensrette strafbestemmelsen, så drift af jernbanevirksomhed uden fornødne
certifikater, godkendelser eller tilladelser også fremover er strafbelagt. Det foreslås ikke at
videreføre henvisningen til § 68, idet dette er en bemyndigelsesbestemmelse. Der kan fastsættes
straf for overtrædelse af regler, udstedt i medfør af denne bestemmelse, i henhold til § 117.
Det foreslås derfor at konsekvensændre § 116, stk. 1,
nr. 1,
så det fremgår, at den, der påbegynder
eller driver virksomhed uden fornødne certifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendelser, jf. §§ 39 a, 39 b,
59, 60, 60 a og 60 b eller tilladelser, jf. § 9.
Til nr. 44-45
Jernbanelovens § 116 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af forskellige dele af
loven.
Som konsekvens af, at der foreslås en ny § 57, stk. 2, der indeholder forpligtelser for andre aktører
end infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, der har potentiel indflydelse på sikker drift af
jernbanesystemet, herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere m.v., til at
efterleve de krav, der er angivet i jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 4, stk. 4 og 5, herunder om
risikostyringsforanstaltninger m.v., foreslås det at ændre § 116, så overtrædelse af denne
bestemmelse strafbelægges. Det vurderes nødvendigt at strafbelægge bestemmelsen, da det er
nødvendigt at kunne håndhæve bestemmelsen og overholdelsen vanskeligt vil kunne sikres på andre
måder.
Det foreslås derfor, i § 116, stk. 2,
nr. 5,
at den, der i strid med § 57, stk. 2, undlader at efterleve de
krav, der er angivet i jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 4, stk. 4 og 5, kan straffes med bøde.
Til nr. 46
Med lovforslagets § 1, nr. 49 foreslås, at § 120 a indføres i jernbaneloven. Den forslåede § 120 a er
ny. Den foreslåede § 120 a, stk. 1, foreskriver, at den, som overtræder § 47 a, straffes med bøde.
Bestemmelsen vil medføre, at den, som overtræder § 47 a, vil blive straffet med bøde. En person vil
således blive straffet med bøde, hvis personen undlader at udvise særlig opmærksomhed, når
personen skal krydse en perronovergang. Herudover vil en person blive straffet med bøde, hvis
personen ikke krydser en perronovergang uden unødig ophold. Endvidere medfører bestemmelsen,
at en person vil blive straffet med bøde, hvis personen passerer en perronovergang, når: 1) det kan
ses eller høres, at et tog nærmer sig. 2) advarsel om at tog nærmer sig er tilkendegivet ved
signalanlæg, 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Strafansvaret for overtrædelse af bestemmelsen forældes i henhold til straffelovens almindelige
regler. Det følger således af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år, da den
foreslåede § 120 a ikke hjemler højere straf end bøde.
Den foreslåede § 120 a, stk. 2, foreskriver, at bøder
for overtrædelse af stk. 1 udmåles til 700 kr. og
for personer med særlig lav indtægt til 500 kr. Bestemmelsen vil medføre, at personer, som
overtræder § 47 a, vil blive straffet med en bøde, som vil blive udmålt til 700 kr. og for personer
med særlig lav indtægt til 500 kr. Bødens størrelse vil svare til den bøde, som udmåles i medfør af
75
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
færdselslovens § 118 a, stk. 1, hvis en gående krydser en jernbaneoverkørsel og i den forbindelse
overtræder færdselslovens § 5.
Til § 2
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 7, 21-33 og 46 træder i kraft den 16. juni 2019.
Det foreslås i § 2, at Transport-, Bygnings- og Boligministeren fastsætter tidspunktet for de øvrige
bestemmelsers ikrafttræden. Det foreslås, at endvidere, at ministeren herunder kan fastsætte, at dele
af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Bestemmelsen bemyndiger Transport-, Bygnings- og Boligministeren til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Der gælder to fælles implementeringsdatoer for jernbanesikkerhedsdirektivet og
interoperabiltetsdirektivet. Den første dato er den 16. juni 2019, men denne dato kan forlænges med
et år til den 16. juni 2020, hvis medlemsstaterne sender en underretning til EU-Kommissionen og
Agenturet ledsaget af en begrundelse for forlængelsen. EU-Kommissionen har i 2018 givet udtryk
for, at de forventer, at medlemsstaterne implementerer den 16. juni 2019 og at en forlængelse af
fristen kun skal anvendes i undtagelsestilfælde. Udover de to direktiver og forordningen består den
tekniske del af 4. jernbanepakke af en række gennemførelses- og delegerede retsakter fra
Kommissionen og beslutninger fra Agenturet. Herudover skal der indgås en samarbejdsaftale
mellem Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Agenturet ligesom den elektroniske ansøgningsportal
(One Stop Shop) skal være fuldt funktionsdygtig.
Det foreslås derfor, at Transport-, Bygnings- og Boligministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af loven. Dette sikrer, at loven først træder i kraft på et tidspunkt, hvor alle regler og
procedurer for Agenturets certificerings- og godkendelsesregime, herunder en velafprøvet og
funktionsdygtig elektronisk ansøgningsportal, er på plads. På den måde tages mest muligt hensyn til
danske infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, der skal indrette sig efter og anvende det
nye system.
Det foreslås også, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan anvende den mulighed, hvis det vurderes, at dele af
loven bør træde i kraft tidligere af hensyn til visse virksomheder.
76
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0077.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015,
som ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016,
§ 21 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 1 i lov nr.
1558 af 19. december 2017 og [lov nr. XX om
mobilmaster], foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel affattes således:
”1) Loven indeholder bestemmelser,
der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november
2012 om oprettelse af et fælles europæisk
jernbaneområde, EU-Tidende 2012, nr. L 343,
side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/797/EU af 11. maj 2016 om
interoperabilitet i jernbanesystemet i Den
Europæiske Union (omarbejdning), EU-Tidende
2016, nr. L 138, side 44, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af
11. maj 2016 om jernbanesikkerhed
(omarbejdning), EU-Tidende 2016, nr. L 138,
side 102 og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende
2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering
af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L
124, side 1.”
Stk. 3. Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3,
§§ 10, 17 og 18 og § 53, stk. 3.
2.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
”Bybaner er ikke
omfattet af kapitel 3, § 9, stk.
2, § 10, § 17, § 18, § 53, stk. 3, § 58, § 59 og §§
60-60
d.”
77
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0078.png
Stk. 6. Loven gælder ikke for privatejet
jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der
udelukkende bruges på denne infrastruktur til
ejerens egen godstransport.
3.
§ 2, stk. 6,
affattes således:
”Loven gælder ikke for privatejet
jernbaneinfrastruktur, herunder sidespor, der
anvendes af ejeren eller af en operatør i
forbindelse med deres respektive
godstransportaktiviteter eller personbefordring i
ikke kommercielt øjemed, og køretøjer, der
udelukkende bruges på sådan infrastruktur.”
4.
I
§ 3,
indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
”1) Agenturet: Den Europæiske Unions
Jernbaneagentur som oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske
Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 881/2004.”
Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.
5.
I
§ 3,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
”4) Bringe i omsætning: Første
tilgængeliggørelse på Unionens marked af en
interoperabilitetskomponent, et delsystem eller
et køretøj, der er klar til ibrugtagning i den
specificerede driftstilstand.”
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
6.
Efter § 38 q indsættes i kapitel 7:
Ӥ 38 r.
Jernbanevirksomheder, som driver
virksomhed på en bybane, skal have et
sikkerhedscertifikat af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater efter stk. 1, herunder
regler om sikkerhedsledelsessystemer,
oplysningspligt, gyldighedsperiode,
dispensation og ændringer af godkendelser og
certifikater samt suspension og tilbagekaldelse.”
7.
Efter § 38 r indsættes:
Ӥ
38 s.
Infrastrukturforvaltere, som forvalter
infrastruktur på en bybane skal have en
sikkerhedsgodkendelse, der udstedes af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om kravene for at opnå
sikkerhedsgodkendelser efter stk. 1, herunder
78
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0079.png
regler om sikkerhedsledelsessystemer,
oplysningspligt, gyldighedsperiode,
dispensation og ændringer af godkendelser og
certifikater samt suspension og tilbagekaldelse.”
8.
Efter § 38 s indsættes:
Ӥ 38 t.
Det kræver godkendelse fra Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen at tage
jernbaneinfrastruktur eller køretøjer i brug på en
bybane.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
udstede typegodkendelse til køretøjer efter stk.
1.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
fastsætte regler om godkendelse af køretøjer og
jernbaneinfrastruktur, herunder om, at visse
forhold kan undtages fra godkendelse.”
9.
Efter § 47 indsættes før overskriften før § 48:
Ȥ
47 a.
Personer, der skal passere
perronovergang, skal udvise særlig forsigtighed.
Passage af perronovergang må ikke finde sted,
når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig.
Når sporene passeres, skal dette ske uden
unødigt ophold.
Stk. 2. Personer må ikke passere
perronovergang, når:
1) advarsel om at tog nærmer sig er
tilkendegivet ved signalanlæg,
2) jernbanens personale tilkendegiver, at tog
nærmer sig. «
10.
I
§ 57
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Andre aktører end de i stk. 1 nævnte,
der har potentiel indflydelse på sikker drift af
jernbanesystemet, herunder fabrikanter,
vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere
m.v., skal efterleve de krav, der er angivet i
jernbanesikkerhedsdirektivets art. 4, stk. 4 og 5,
herunder om risikostyringsforanstaltninger
m.v.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 58. Jernbanevirksomheder skal have et
sikkerhedscertifikat, der udstedes af
Trafikstyrelsen.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte
11.
§ 58
affattes således:
Ӥ 58.
Jernbanevirksomheder skal have et EU-
sikkerhedscertifikat.
Stk. 2.
EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af
79
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0080.png
regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater, herunder regler om
sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation og ændringer af godkendelser og
certifikater samt tilbagekaldelse.
Agenturet i de tilfælde, hvor EU-
sikkerhedscertifikatet skal dække et
driftsområde i mere end én medlemsstat i EU.
Stk. 3.
EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af
Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor EU-
sikkerhedscertifikatet alene skal dække et
driftsområde i Danmark.
Stk. 4.
Den, der ansøger om et EU-
sikkerhedscertifikat i henhold til stk. 3, vælger
selv, om Agenturet eller Trafik- Bygge- og
Boligstyrelsen skal udstede EU-
sikkerhedscertifikatet.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler
om kravene for at opnå EU-
sikkerhedscertifikater, herunder regler om
sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation og ændringer af godkendelser og
certifikater samt tilbagekaldelse.”
12.
§ 60
affattes således:
Ӥ 60.
Det kræver køretøjsomsætningstilladelse
at bringe et køretøj i omsætning i Danmark.
Stk. 2.
Køretøjsomsætningstilladelsen udstedes
af Agenturet i de tilfælde, hvor køretøjet skal
have anvendelsesområde i mere end en
medlemsstat i EU.
Stk. 3.
Køretøjsomsætningstilladelsen udstedes
af Agenturet eller Trafik-, Bygge og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene
har anvendelsesområde i Danmark.
Stk. 4.
Den, der ansøger om en
køretøjsomsætningstilladelse i henhold til stk. 3,
vælger selv om Agenturet eller Trafik- Bygge-
og Boligstyrelsen skal udstede
køretøjsomsætningstilladelsen.
Stk. 5.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kan
fastsætte regler om
køretøjsomsætningstilladelser herunder om at
visse forhold kan undtages fra godkendelse.”
13.
Efter § 60 indsættes:
Ӥ 60 a.
Det kræver typegodkendelse af et
køretøj at få en køretøjsomsætningstilladelse jf.
§ 60.
Stk. 2.
Typegodkendelsen udstedes af Agenturet
i de tilfælde, hvor køretøjet skal have
§ 60. Det kræver godkendelse fra
Trafikstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur,
læsseenheder eller køretøjer på det danske
jernbanenet i brug.
Stk. 2. Trafikstyrelsen godkender
jernbaneinfrastruktur, læsseenheder og
køretøjer, jf. stk. 1. Trafikstyrelsen kan
herudover udstede typegodkendelse til
køretøjer.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om
godkendelse af køretøjer, jernbaneinfrastruktur
og læsseenheder, herunder om, at visse forhold
kan undtages fra godkendelse.
80
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0081.png
anvendelsesområde i mere end en medlemsstat i
EU.
Stk. 3.
Typegodkendelsen udstedes af Agenturet
eller Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen i de
tilfælde, hvor køretøjet alene har
anvendelsesområde i Danmark.
Stk. 4.
Den, der ansøger om en typegodkendelse
i henhold til stk. 3, vælger selv om Agenturet
eller Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen skal
udstede typegodkendelsen.
Stk. 5.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kan
fastsætte regler om typegodkendelser herunder
om at visse forhold kan undtages fra
godkendelse.”
14.
Efter § 60 a indsættes:
Ӥ 60 b.
Det kræver godkendelse fra Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen at tage
jernbaneinfrastruktur i brug på det danske
jernbanenet.
Stk. 2.
Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen kan
fastsætte regler om godkendelse af
jernbaneinfrastrukturforhold, herunder om, at
visse forhold kan undtages fra godkendelse.”
15.
Efter § 60 b indsættes:
Ӥ 60 c.
Den, der udsender et udbud vedrørende
fast ERTMS-udstyr, skal før udbuddet anmode
om Agenturets godkendelse af, at de tekniske
løsninger, der påtænkes, er i fuld
overensstemmelse med de relevante tekniske
specifikationer for interoperabilitet.
Stk. 2.
Følgende projekter vedrørende fast
ERTMS-udstyr er undtaget fra Agenturets
godkendelse, jf. stk. 1:
1) Projekter, hvor udbuds- eller
kontraktindgåelsesfasen er afsluttet
forud for den 16. juni 2019.
2) Optioner i kontrakter, der er undertegnet
før den 15. juni 2016, er undtaget indtil
den 16. juni 2031, selv hvis de indfries
efter den 15. juni 2016.”
16.
Efter § 60 c indsættes:
Ӥ 60 d.
Ansøgning i henhold til § 58, § 60, §
60 a og § 60 c skal indgives til Agenturet
henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
ved anvendelse af den digitale løsning, som
81
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0082.png
Agenturet stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Stk. 2.
Transport,- Bygnings- og
Boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af den digitale løsning.”
Stk. 3. Trafikstyrelsen fastsætter, hvilke krav
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde, for at
infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre
sikkerhedsregler i henhold til deres
sikkerhedsledelsessystem.
Stk. 4. Trafikstyrelsen godkender
jernbanevirksomhedens og
infrastrukturforvalterens trafikale
sikkerhedsregler.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter
nærmere regler om jernbanevirksomhedens og
infrastrukturforvalterens trafikale
sikkerhedsregler, jf. stk. 4.
17.
§ 61, stk. 3-5
affattes således:
”Stk.
3.
Trafikstyrelsen fastsætter regler om,
hvilke krav sikkerhedsledelsessystemet skal
opfylde, for at infrastrukturforvaltere kan
udarbejde og ændre sikkerhedsregler i henhold
til deres sikkerhedsledelsessystem, herunder
regler om krav om brug af uafhængig tredjeparts
vurdering i forbindelse med udarbejdelse og
ændringer af sikkerhedsregler.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen godkender
jernbanevirksomhedens og
infrastrukturforvalterens trafikale
sikkerhedsregler, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder kan udarbejde og ændre
egne trafikale sikkerhedsregler i henhold til
virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens godkendelse,
hvis de krav, der er fastsat i medfør af stk. 6, er
opfyldt.”
18.
I § 61 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
”Stk.
6.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen
fastsætter regler om, hvilke krav
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde, for at
infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
kan udarbejde og ændre trafikale
sikkerhedsregler i henhold til deres
sikkerhedsledelsessystem, herunder regler om
krav om brug af uafhængig tredjeparts
vurdering i forbindelse med udarbejdelse og
ændringer af sikkerhedsregler.”
§ 64. Trafikstyrelsen kan kræve, at
jernbanevirksomheder eller
infrastrukturforvaltere, der ansøger om
godkendelse af køretøjer, jernbaneinfrastruktur
eller sikkerhedsregler, jf. §§ 60 og 61, skal
bruge en uafhængig tredjeparts vurdering i
forbindelse med ansøgning om godkendelsen.
19.
I
§ 64, stk. 1,
ændres ”jf. §§ 60 og 61,” til:
”jf. § 38 t, § 60, § 60 a, § 60 b og § 61,”.
82
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0083.png
§ 70. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at
indehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58,
eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. §
59, overholder betingelserne herfor.
Stk. 2. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at
indehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse overholder gældende
lovgivning på jernbaneområdet vedrørende
interoperabilitet, beredskab, jernbanesikring og
jernbanesikkerhed, herunder farligt gods,
helbredskrav, uddannelseskrav, anlæg til sikring
af vejtrafikken i niveauoverkørsler, godkendelse
af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur
m.v. Trafikstyrelsen kan ligeledes føre tilsyn
med sikkerhedsmæssige ydelser, som udføres af
andre virksomheder for indehaveren af et
sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse.
§ 72. Opfylder indehaveren af et
sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en
sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, ikke vilkår og
betingelser fastsat i sikkerhedscertifikatet eller
sikkerhedsgodkendelsen eller i en godkendelse,
jf. § 60, stk. 2, kan Trafikstyrelsen udstede
påbud om, at denne straks eller inden for en
nærmere angivet tidsfrist skal foretage de
nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse
vilkår og betingelser.
20.
I
§ 70, stk. 1,
ændres ”sikkerhedscertifikat,
jf. § 58,” til: ”sikkerhedscertifikat, jf. § 38 r,
EU-sikkerhedscertifikat,
jf. § 58,”
21.
I
§ 70, stk. 2,
indsættes to steder efter
”sikkerhedscertifikat”: ”, EU-
sikkerhedscertifikat”.
22.
§ 72
affattes således:
Ӥ
72.
Opfylder indehaveren af et
sikkerhedscertifikat, jf. § 38 r, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en
sikkerhedsgodkendelse, jf. § 38 s og § 59, ikke
vilkår og betingelser fastsat i
sikkerhedscertifikatet, EU-
sikkerhedscertifikatet, sikkerhedsgodkendelsen
eller i en godkendelse, omsætningstilladelse mv.
jf. § 60, § 60 a og § 60 b, kan Trafik,- Bygge og
Boligstyrelsen udstede påbud om, at denne
straks eller inden for en nærmere angivet
tidsfrist skal foretage de nødvendige
foranstaltninger for at opfylde disse vilkår og
betingelser.”
23.
I
§ 73
ændres ”sikkerhedscertifikat, jf. §
58,” til: ”sikkerhedscertifikat, jf. § 38 r, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 58,”.
§ 73. Trafikstyrelsen kan udstede påbud til
indehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58,
eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. §
59, om, at denne straks eller inden for en
nærmere angivet tidsfrist skal foretage de
foranstaltninger, der er nødvendige for at
udbedre de forhold, der er konstateret ved et
tilsyn efter § 70, stk. 2.
83
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0084.png
§ 74. Ved konstatering af forhold, der udgør
en risiko for jernbanesikkerheden, kan
Trafikstyrelsen udstede påbud til indehaveren af
et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en
sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, om, at denne
straks eller inden for en nærmere angivet
tidsfrist skal foretage de foranstaltninger, der
efter Trafikstyrelsens vurdering er nødvendige
for at udbedre disse forhold. I påbuddet kan det
fastsættes, at driften skal indstilles eller
begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
24.
I
§ 74
ændres ”sikkerhedscertifikat, jf. §
58,” til: ”sikkerhedscertifikat, jf. § 38 r, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 58,”.
25.
Efter § 76 indsættes:
Ӥ 76 a.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
udveksle oplysninger med Agenturet i
forbindelse med varetagelse af opgaver, der
følger af EU-reglerne på jernbaneområdet,
herunder oplysninger om EU-
sikkerhedscertifikater og tilsyn hermed samt
oplysninger i forbindelse med udstedelse af
køretøjsomsætningstilladelser og
typegodkendelser.
Stk. 2.
Dokumenter, som er interne efter lov om
offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven, mister ikke deres interne
karakter som
følge af videregivelse efter stk. 1.”
26.
I
§ 81
indsættes som stykke:
»Stk.
4.
Indleder Havarikommissionen en
undersøgelse, underretter Havarikommissionen
inden syv dage agenturet herom.
Havarikommissionen oplyser agenturet om dato
og tidspunkt for tildragelsen samt stedet og
tildragelsens karakter og konsekvenser med
hensyn til dræbte, tilskadekomne og materielle
skader.«
27.
I § 82 indsættes efter stk. 3 som stykke:
»Stk. 4. De pågældende jernbanevirksomheder,
infrastrukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen videregiver omgående alle
tilgængelige oplysninger om ulykken eller
hændelsen til Havarikommissionen.
Stk. 5. Havarikommissionen træffer hurtigst
muligt og under alle omstændigheder senest to
måneder efter modtagelse af meddelelsen om
ulykken eller hændelsen afgørelse om at indlede
84
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0085.png
undersøgelsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 83, stk. 1,
Havarikommissionen bestemmer
28.
I
§ 83
indsættes efter stk. 1 som stykke:
omfanget af og formen for de undersøgelser, der
»Stk.
2.
Havarikommissionens undersøgelser
foretages i anledning af en ulykke eller
vedrører under ingen omstændigheder
hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2.
spørgsmålet om placering af skyld eller
erstatningsansvar.
Stk. 3.
Havarikommissionen skal give den
relevante infrastrukturforvalter, de involverede
jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, agenturet, ofrene og deres
familie, ejere af beskadigede genstande,
fabrikanter, involverede beredskabstjenester og
repræsentanter for personale og brugere
mulighed for at fremlægge relevante tekniske
oplysninger med henblik på at forbedre
undersøgelsesrapportens kvalitet.
Stk. 4.
Havarikommissionen tager hensyn til
ofrenes og deres families rimelige behov og
holder dem underrettet om de fremskridt, der er
gjort i undersøgelsen.
Stk. 5.
Havarikommissionen underretter og
hører alle parter om undersøgelsens resultater.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
29.
I
§ 83, stk. 1
indsættes efter »jf. dog stk. 2«:
»stk. 3, stk. 4, stk. 5 og stk. 6«.
§ 85, stk. 2,
Havarikommissionen har ret til at
registrere bevismateriale og i forståelse med
politiet at foretage fjernelse af vragdele,
jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf
eller spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og
kontrol.
§ 86, stk. 1,
Havarikommissionen kan fra alle
relevante virksomheder og myndigheder
forlange al dokumentation, der er nødvendig for
undersøgelsen, fremlagt, herunder oplysninger i
dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og
oplysninger i retslægelige
obduktionserklæringer.
§ 88. Havarikommissionen har uden
retskendelse adgang til at foretage undersøgelse
af køretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om
30.
I § 85, stk. 2, indsættes efter »ret til«:
»straks«.
31.
I § 86, stk. 1,indsættes efter
»dokumentation«: »og bevismateriale«.
32.
I § 88 indsættes efter »retskendelse«:
»omgående«. Herudover indsættes efter
»jernbaneinfrastruktur«: »samt trafikstyrings-
85
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0086.png
disse befinder sig på privat område.
§ 93, stk. 1,
Når undersøgelsen er afsluttet,
udarbejder Havarikommissionen en rapport om
undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold
m.v. Rapporten sendes til transportministeren og
Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres,
medmindre afgørende hensyn taler herimod.
Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør
en rapport, skal denne beslutning offentliggøres.
og signalanlæg«.
33.
I § 93, stk. 1, 2.
pkt.,
indsættes efter
»transportministern«: », agenturet, relevante
parter, til de berørte organer og parter i andre
medlemsstater«
34.
I
§ 93, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Anbefalinger stiles til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, og, hvis det er nødvendigt på
grund af anbefalingens karakter, til agenturet, til
andre organer eller myndigheder i den berørte
medlemsstat eller til andre medlemsstater.«
Punkt 2 og 3 bliver herefter punkt 3 og 4.
35.
I
§ 93, stk. 1,
indsættes som 5. pkt.:
»Såfremt Havarikommissionen ikke kan
offentliggøre den endelige rapport inden for 12
måneder, udsender Havarikommissionen en
foreløbig erklæring som minimum på hver
årsdag for ulykken med nærmere oplysninger
om fremskridt i relation til undersøgelsen og
eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet
rejst.«
36.
I
§ 93
indsættes som stk. 4:
»Transport-, Bygnings- og Boligministeren og
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der
tages behørigt hensyn til Havarikommissionens
eller andre undersøgelsesorganers anbefalinger
på sikkerhedsområdet, og at de i givet fald
følges op af korrigerende foranstaltninger.«
§ 95, stk. 1, Havarikommissionen skal beslutte,
at repræsentanter for fremmede stater kan
deltage i Havarikommissionens arbejde, i det
omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig
hertil.
37.
I
§ 95, stk. 1,
affattes således:
»Stk.
1.
Havarikommissionen skal beslutte, at
repræsentanter for fremmede stater kan deltage i
Havarikommissionens arbejde, i det omfang
Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil, og
forudsat at deltagelsen ikke undergraver
Havarikommissionens uafhængighed«
38.
Efter
§ 95
indsættes:
»
§ 95 a.
Havarikommissionen udveksler
synspunkter og erfaringer med de andre
undersøgelsesorganer og kan deltage i det fælles
europæiske peerevalueringsprogram.
§ 97. Trafikstyrelsen giver mindst én gang om
86
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0087.png
året tilbagemelding til Havarikommissionen om,
hvilke foranstaltninger der er gennemført eller
planlagt som resultat af anbefalinger i
Havarikommissionens rapporter og
redegørelser.
39.
I § 97 indsættes efter »Trafikstyrelsen«:
»agenturet og andre myndigheder og organer, til
hvem der er stilet anbefalinger, «.
40.
Efter § 101 indsættes:
Ӥ 101 a.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
indgå samarbejdsaftale med Agenturet om
forhold, der er nødvendige for at leve op til
forpligtelser som fremgår af EU-regler på
jernbaneområdet, herunder om samarbejde
vedrørende udstedelse af EU-
sikkerhedscertifikater,
køretøjsomsætningstilladelser og
typegodkendelser, fordeling af gebyrer,
anvendelsen af One Stop Shop m.v.”
§ 109. For udførelse af tilsyn, herunder med
sikkerhedscertifikater og
sikkerhedsgodkendelser m.v., jf. § 70, betaler
jernbanevirksomheder, virksomheder, der er
certificerede efter § 11, og
infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, en
afgift som fastsat i stk. 2-7.
Stk. 2. Jernbanevirksomheder og virksomheder,
der er certificerede efter § 11, betaler et årligt
grundbeløb på 50.900 kr. pr.
sikkerhedscertifikat og en årlig aktivitetsafgift
på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer.
Stk. 3. Infrastrukturforvaltere betaler et årligt
grundbeløb på 50.900 kr. pr.
sikkerhedsgodkendelse og en årlig
aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt
togkilometer på den pågældendes
jernbaneinfrastruktur.
Stk. 4. Virksomheder, som udfører transport på
bybaner, betaler et årligt grundbeløb på 50.900
kr. pr. sikkerhedscertifikat og en årlig
aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt
togkilometer. Forvaltere af bybaner betaler et
årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr.
sikkerhedsgodkendelse og en årlig
aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt
togkilometer på den pågældende infrastruktur.
41.
I
§ 109, stk. 1,
indsættes efter ”herunder
med”: ”EU-sikkerhedscertifikater,”.
42.
I
§ 109, stk. 2, 3 og 4,
ændres ”50.900 kr.”
til: ”65.000 kr.”, og ”0,0445 kr.” ændres til:
”0,0500 kr.”
87
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0088.png
Stk. 5. De beløb, der er anført i stk. 2-4,
reguleres en gang årligt pr. 1. januar med den
sats for det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Transportministeren
offentliggør reguleringer hvert år, første gang
pr. 1. januar 2016.
43.
I
§ 109, stk. 5,
ændres ”1. januar 2016”: til
”1. januar 2020”
44.
I
§ 109,
indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke:
»Stk.
8.
Ved oparbejdelse af store overskud i
ordningen kan overskuddet tilbagebetales til de
virksomheder, som har betalt afgift.
«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
§ 111 Stk. 2. Jernbanevirksomheder, der er
omfattet af Jernbanenævnets tilsyn, skal årligt
betale 0,0886 kr. pr. kørt togkilometer på statens
jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur ejet
af A/S Storebælt eller A/S Øresund og anden
jernbaneinfrastruktur beliggende på den danske
del af det transeuropæiske transportnet (TEN-T-
nettet).
45.
I
§ 111, stk. 2,
ændres ”0,0886 kr.” til:
”0,0630 kr.”
Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres
en gang årligt pr. 1. januar med den sats for det
generelle løn- og prisindeks, der er fastsat af
Finansministeriet. Transportministeren
offentliggør reguleringer hvert år, første gang
pr. 1. januar 2016.
46.
I
§ 111, stk. 4,
ændres
»1.
januar 2016« til:
»1.
januar 2020«
47.
I
§ 111
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Ved oparbejdelse af store overskud i
ordningen kan overskuddet tilbagebetales til de
virksomheder, som har betalt afgift.«
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
1) påbegynder eller driver virksomhed uden
fornødne certifikater, jf. § 58, godkendelser, jf.
§§ 59, 60 og 68, eller tilladelser, jf. § 9,
48.
I
§ 116, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1)
påbegynder eller driver virksomhed uden
fornødne certifikater, jf. §§ 38 r og 58,
godkendelser, jf. §§ 38 s, 38 t, 59, 60, 60 a og
60 b, eller tilladelser, jf. § 9,
«.
49.
I §
116, stk. 2, nr. 3,
udgår
»,
eller« og i
§
3) tilsidesætter vilkår for en administrativ
tilladelse efter kapitel
88
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1972258_0089.png
6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6 a
eller
4) undlader at efterkomme et påbud eller
forbud, der er udstedt i henhold til kapitel 6 a
eller regler fastsat i medfør af kapitel 6 a,
herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold.
116, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter
»forhold«: »,
eller« og
».«
udgår.
50.
I
§ 116, stk. 2,
indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5)
i strid med § 57, stk. 2, undlader at efterleve
de krav, der er angivet i
jernbanesikkerhedsdirektivets art. 4, stk. 4 og 5.
«
51.
Efter § 120 indsættes:
»§ 120 a. Med bøde straffes den, som
overtræder § 47 a.
Stk. 2. Bøder for overtrædelse af stk. 1 udmåles
til 700 kr. og for personer med særlig lav
indtægt til 500 kr.«
§2
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 9, 26-37 og 51
træder i kraft den 16. juni 2019.
Stk. 2. Transport-, bygnings og boligministeren
fastsætter tidspunktet for de øvrige
bestemmelsers ikrafttræden. Ministeren kan
herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft
på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 82, stk. 4, i
jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 21
i lov nr. 285 af 29. marts 2017, og § 11 ved lov
nummer 1558 af 19. december 2017 forbliver i
kraft, indtil de ændres, ophæves eller afløses.
89