Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 74
Offentligt
Klar og tydelig havnelov, tak
19 november 2018
Hos Blue Water Shipping følger vi med stor interesse arbejdet med en ny Havnelov – for det er virkelig
tiltrængt med en opdateret og veldefineret lov på området. Gennem de seneste år har der været en række
sager, der klart og tydeligt viser, at den nuværende Havnelov ikke formår at regulere området på fair og
anstændig vis.
Blue Water har selv været involveret i en langvarig sag, som på trist vis udstiller en meget mangelfuld
retsikkerhed, når det gælder Havneloven. Her en kort gennemgang:
På baggrund af en klage fra Blue Water Shipping udsendte Trafikstyrelsen i marts 2017 en klar kendelse
mod Odense Havn. Kort fortalt har den kommunalt ejede Odense Havn på ulovligt vis udført en række
havnerelaterede opgaver i konkurrence mod private aktører.
Havneloven inkluderer dog hverken sanktioner mod de, der bryder loven eller erstatninger for dem, der
lider tab pga lovbrud. Derfor har Blue Water Shipping været nødsaget til selv at køre en sag mod Odense
Havn ved Sø- og Handelsretten for at få erstatning for det fastlagte lovbrud. Det er en lang og meget
omkostningstung proces. Odense Havn har efterfølgende skiftet status til A/S og kan derfor nu lovligt
konkurrere mod private aktører.
Samtidigt indførte Odense Havn nye bestemmelser som vi i Blue Water Shipping fandt
konkurrenceforvridende og indklagede derfor Odense Havn til konkurrencestyrelsen for misbrug af
dominerende stilling. Efter mere end 2 år, i september 2018, blev vi kortfattet informeret om, at Styrelsen
ikke fandt sagen stor nok til at bruge ressourcer på.
Med andre ord kan havnene i dag vælge at se stort på konkurrenceloven, da de åbenbart ikke behøver være
nervøse for at Konkurrencestyrelsen tager sager op!
De store udfordringer med den nuværende Havnelov er opstået, fordi de offentlig-ejede havne gennem de
senere år er blevet stærkt kommercialiseret i både den daglige ledelse og bestyrelser og ved at mange af
dem nu udfører en række af de havnerelaterede opgaver, der i årevis har været kerneforretning for de
private aktører.
www.bws.dk
|
Blue Water Shipping A/S
|
Page 1 of 2