Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 61
Offentligt
Opråb til Transportministeren (TM)
–
Trafikkontaktrådet (TKR) og Molslinjen (ML)
Lad mig starte mit indlæg med, at jeg bakker Bornholms Tidende 100 % op, når vores avis skriver
”Bornholmslinjen? Det er et navn de skal gøre sig fortjent til”…
Jeg bliver
vred når man fra ML´s side udtaler:” Bornholmerne må fremover lære at planlægge deres
rejser”.
Dette
kan
vi af naturlige årsager ikke, da vi ofte akut har brug for at rejse over
(hospitalsbesøg, passe syge børnebørn, besøge familie, venner, møder, arbejde, kulturbegivenhed
etc). Jeg er stærkt forarget over, at vi skal betale 100 kr pr rejse i gebyr for at kunne ændre en billet.
Nu har jeg i skrivende stund smidt 4 billetter ud, som jeg ikke ønsker at betale 100 kr for at ændre.
Billetterne kostede 99 kr, så ved simpel hovedregning, kan det jo bedst betale sig at smide dem ud.
Disse billetter kunne (på en ellers udsolgt afgang) være brugt af en anden rejsende. Op til flere
gange har jeg oplevet at mit ærinde i København, er overstået længe før forventet eller er trukket
ud. Hvorfor skal jeg betale gebyr, for at ændre min billet? Dette nægter jeg af princip at gøre, og
derfor mener jeg, at vi er taget som gidsler af ML. Jeg har også smidt betalte billetter ud, simpelthen
fordi vejret har været for hårdt at rejse i. Det er ikke muligt at flytte sin rejse til en roligere overfart
–
uden gebyr. Jeg henter/bringer ofte mit 4-årige barnebarn i KBH, og han skal ikke udsættes for at
være skrækslagen for at sejle. Forestil jer et ramaskrig der ville lyde, hvis resten af Danmark skulle
betale 100 kr
–
når man har brug for at ændre rejseplaner, eksempelvis når man skal krydse en bro,
køre på motorvejen eller landevejen. Vi på Bornholm er totalt afhængige af færgedriften, som er
VORES motorvej/bro ud til resten af verden. Dette er vores livline. ML har fået et trecifret
millionbeløb
–
mere en million dagligt
–
til at give trafikal ligestilling til vores
samfundsbegrundede sejlads. Det mener vi ikke vi har fået, med uigennemskuelige billetpriser samt
gebyrer for ændring af rejsemønster. Og da slet ikke, hvis vi ikke kan flytte vores rejser til roligere
afgange, når stormene raser. Mange har foreslået mig en pendlerordning, men hvorfor skal vi stilles
ringere, end de
som var ”heldige” at få en billet til 99 kr.
Det virker som alles kamp mod alle. Jeg
foreslår, at vi fastboende får et Ø-kort, så vi
altid
er sikret billet til en billig pris. Ellers må ML lave
mere ensartet lave priser for os alle. Det er ikke rimeligt, at vores billetter bliver dyrere, jo tættere
på afrejsedato vi kommer.
Desuden er der problemet med ML´s utallige aflysninger. For nylig blev passagererne, som var
strandet i Ystad, omdirigeret som en flok kreaturer til Køge - hvor ML ekstra ordinært havde sat
vores konventionelle færge ind. Hvorfor gav ML ikke informationer om passagerernes rettigheder,
ifbm kompensation, med hensyn til ekstra udgifter for rejsen fra Ystad til Køge?
Hvorfor tilbød man ikke de gående passagerer transport fra Ystad til Køge i ML`s Kombardo-
busser? Jeg læser historier om, at man end ikke blev budt på et måltid mad mv. En ung familie med
et 10 dage gammelt spædbarn, kunne ikke få en gratis kahyt stillet til rådighed, på trods af, at de
havde rejst hele dagen fra Hjørring, og nu var strandet i Ystad. De måtte så hele den lange vej,
gennem Skåne og Storkøbenhavn for at komme til Køge.
Jeg frygter, at vi bornholmere går en MEGET LANG VINTER i møde, hvis ikke der snart bliver
rettet op på dette kaos, vi indtil videre er blevet budt fra ML´s side. Det er et makværk, som vi
fastboende nu betaler en dyr pris for, og som vi forhåbentlig ikke skal leve med, før der bliver rettet
op - og rettet til! Det går jo ikke det her - Bornholm bliver sejlet agter ud
–
fordi vi har fået et rederi,
der ikke forstår vores infrastruktur.