Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 59
Offentligt
Kenneth Jensen
byrådsmedlem (A) i Frederikssund Kommune
webmaster og fotograf
Jægerspris, den:
11. november 2018
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Att.: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Kopi sendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Vedr. køretøjsbegrænsninger på Kronprins Frederiks Bro.
Kære Ole Birk Olesen,
Under henvisning til dit svar til Transport-, bygnings- og boligudvalget vedr. TRU
2018-2019 alm. del, spm. 3 (j.nr. 2018-5203), omhandlende reglerne for køretøjs-
begrænsninger på Kronprins Frederiks Bro, efter åbningen af den nye Kronprinsesse
Marys Bro, svarer du:
”Af bemærkningerne til § 2 i Forslag til Lov om en ny fjordforbindelse ved Frederiks-
sund fremgår det, at lovforslaget udelukkende er rettet mod lastbiler og lastvogns-
tog. Det vil således efter åbningen af Kronprinsesse Marys Bro fortsat være muligt
for fx en bil med trailer eller campingvogn at benytte Kronprins Frederiks Bro."
Dette giver mig anledning til bede om en præcisering, og svar på hvordan de fast-
satte og offentliggjorte priser på Fjordforbindelsen Frederikssunds hjemmeside skal
forstås.
I lyset af dit udvalgssvar er det interessant at det i bemærkningerne til anlægslo-
vens § 17, stk. 2 fremgår, at:
"betalingens størrelse fastsættes af Fjordforbindelsen
Frederikssunds bestyrelse. Bestyrelsen fastsætter betalingen ud fra en forudsætning
om, at tilbagebetalingen af de lån, som er nævnt i stk. 1, sker inden for 40 år.” Det
hedder videre i lovens § 17, stk. 3: "De i stk. 2 nævnte takster og administrative
gebyrer offentliggøres på Fjordforbindelsen Frederikssunds hjemmeside.”
Af fjordforbindelsens hjemmeside fremgår følgende:
"En bil med påhængskøretøj fx en trailer vil koste 14 kr., så længe totalvægten
højst er 3500 kg. Overstiger totalvægten 3500 kg er prisen 41. kr.
Et køretøj op til 3500 kg svarer til de køretøjer, man må køre, hvis man har et køre-
kort til en almindelig person-og varebil (angivet som kategori B på kørekortet).”
Fra denne side henvises netop også til anlægsloven:
https://fjordforbindelsen.dk/trafikant/priser
Fjordforbindelsen Frederikssund tolker altså tilsyneladende alle vogntog over 3.500
kg som omfattet af bestemmelserne i lovens § 2. Jeg læser dig udvalgssvar som, at
du har en anden opfattelse.
Derfor vil jeg gerne bede om svar på, om det er korrekt, som det fremgår af Fjord-
forbindelsen Frederikssunds hjemmeside, at biler med campingvogn eller trailer, der
samlet set vejer over 3.500 kg., fremover skal betale høj takst på Kronprinsesse
Marys Bro, og ikke må anvende Kronprins Frederiks Bro – eller om også disse må
passere Kronprins Frederiks Bro, og altså ikke behøver at betale for at krydse Ros-
kilde Fjord?
Adresse:
Fyrrehaven 18
3630 Jægerspris
Telefon:
47 38 89 99
E-mail:
Web:
www.xkenneth.dk
www.facebook.com/xkennethdk