TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Ny vejforbindelse

til Stevns

Forundersøgelse

Rapport nr 591 - 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Ny vejforbindelse til Stevns

Forundersøgelse

Rapport 591 - 2018

Dato:

August 2018

Oplag:

200

Tryk:

Vejdirektoratet

ISBN (NET):

978-87-93674-10-3

ISBN:

978-87-93674-09-7

Vejdirektoratet, 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Indhold

Indledning

Sammenfatning

Eksisterende trafikforhold

Forslagene

Natur og miljø

Erhvervsforhold

Anlægsoverslag og samfundsøkonomi

2. Erhvervsanalyse

Erhvervslivet

Pendlerne

Turisme og oplevelsesøkonomi

3. Beskrivelse af forslag

Vejtekniske forudsætninger

Nordlig forbindelse nord om Herfølge og syd om Egøje

Sydlig forbindelse til Hårlev og Klippinge

Omfartsvej ved Strøby Egede

4. Undersøgte alternativer

Tidligere undersøgte forslag til en ny vejforbindelse

Tilpasning af den nordlige forbindelse

Tilpasning af den sydlige forbindelse

Tilpasning af Strøby Egede omfartsvej

5. Miljøforhold

Planforhold

Naturmæssige planforhold

Landskabelige og kulturmæssige forhold

Naturbeskyttelsesforhold

Grundvand og jord

6. Trafikale forhold

Basissituation i 2020

Trafikmængder for forslag

Fordeling af trafikken (ruteneg)

Supplerende beregninger med trafikmodellen

Trafikarbejde og tidsforbrug

Samlet vurdering af trafikal og sikkerhedsmæssig effekt

Areal- og ejendomsforhold

Nuværende arealanvendelse

Arealerhvervelse til vejanlæg

8. Anlægsoverslag og samfundsøkonomi

Anlægsoverslag

Samfundsøkonomiske effekter

Vurdering af resultaterne

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Indledning

På baggrund af den politiske aftale Udmøntning af midler til vejprojekter

ved Haderup og Ribe mv. af 26. august 2016 indgået af Venstre, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, har Vejdirektoratet gennemført

nærværende forundersøgelse af en ny vejforbindelse til Stevns.

I forundersøgelsen er de trafikale, miljømæssige, by- og

erhvervsmæssige og økonomiske vurderinger samt be-

skrivelser af en ny vejforbindelse til Stevns foretaget på

overordnet niveau.

Det er først, hvis der træffes politisk beslutning om at

igangsætte en VVM-undersøgelse, at vejanlæggene de-

taljeres i en sådan grad, at de enkelte forslag og kon-

sekvenserne heraf kan vurderes nærmere. Udformning

og placering af bl.a. kryds vil således først blive ende-

ligt fastlagt i forbindelse med en eventuel VVM-under-

søgelse.

Denne rapport sammenfatter resultaterne af forunder-

søgelsen, herunder en analyse af en ny vejforbindelses

betydning for erhvervslivet, pendlerne samt turisme og

oplevelsesøkonomi på Stevns.

Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirektoratet bi-

stået af et teknikerudvalg med repræsentanter fra Stevns

og Køge kommuner.

Der er gennemført en ekstern kvalitetssikring af forunder-

søgelsen. Her er det blandt andet vurderet om trafik-

beregningerne, det økonomiske overslag, de tekniske

forudsætninger samt analysen af den samfundsøkono-

miske rentabilitet har en tilfredsstillende kvalitet. Ved den

eksterne kvalitetssikring er der ikke fundet væsentlige

fejl og mangler i det fremlagte vejprojekt, samt tilhørende

anlægsbudget og samfundsøkonomiske analyse.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Indledning

Lille

Skensved

E20

E47

151

Ejby

E20

150

KØGE BUGT

Lellinge

KØGE

Vemmedrup

verskov

Hastrup

Egøje

Strøby Egede

E47

E55

Herfølge

Vedskølle

Valløby

261

Strøby

209

Algestrup

Magleby

Klippinge

Hårlev

151

Hellested

Store

Heddinge

Dalby

Karise

261

154

209

Store

Spjellerup

Lyderslev

Rønnede

154

Rødvig

Faxe

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Sammenfatning

1. Sammenfatning

En ny vejforbindelse til Stevns kan bidrage til at aflaste Strand-

vejen og Vordingborgvej mod Køge, skabe bedre fremkomme-

lighed samt sikre forbedret trafikal betjening af Stevnsområdet.

Forundersøgelsens hovedkonklusioner kan sammenfat-

tes som følgende:

•

Både den nordlige og den sydlige forbindelse vil give

en markant forbedring i adgangen til Sydmotorvejen.

Den nordlige forbindelse inklusiv det nye tilslutnings-

anlæg vil især gavne områderne omkring Herfølge og

Strøby Egede, mens den sydlige forbindelse i højere

grad vil forbedre vejbetjeningen af Hårlev og den

centrale del af Stevns.

Den nordlige forbindelse aflaster både Strandve-

jen og Vordingborgvej mod Køge, hvor den sydlige

forbindelse primært aflaster Strandvejen. Derudover

vil både den nordlige og sydlige forbindelse aflaste en

række mindre veje, som i dag er belastet af sivetrafik i

myldretidsperioderne.

Den sydlige forbindelse giver de største samlede

rejsetidsgevinster, da vejen både giver forbedret ad-

gang til Sydmotorvejen og aflaster Strøby Egede for

gennemkørende trafik.

Omfartsvejen ved Strøby Egede aflaster byen for en

stor del af den gennemkørende trafik, hvilket reduce-

rer trafikanternes rejsetid og forbedrer forholdene for

byens indbyggere.

Den nordlige forbindelse giver ingen aflastning af

Strøby Egede, hvilket begrænser tidsgevinsterne,

som har stor betydning i de samfundsøkonomiske

beregninger. Hvis omfartsvejen ved Strøby Egede

havde været en del af den nordlige forbindelse, ville

de samlede tidsgevinster have opvejet omkostnin-

gerne, og gjort kombinationen samfundsøkonomisk

rentabel.

I forhold til virksomheder og pendlere, så vil den nord-

lige forbindelse primært gavne Strøby Egede-området

og Herfølge-området, mens den sydlige forbindelse

i højere grad vil gavne pendlere, virksomheder og at-

traktioner på den centrale og østlige del af Stevns.

Anlæg af den sydlige forbindelse kræver at freds-

skovspligten i Vallø Storskov ophæves, hvortil det

påvirkede skovareal skal erstattes med ny fredskov

på 2 gange det inddragede areal. Det store sammen-

hængende skovområde deles i to, med store konse-

kvenser for skovens økologi og skovens rekreative

og kulturhistoriske værdier. Desuden vil det særegne

herregårdslandskab mellem Hårlev og motorvejen

blive påvirket betydeligt.

•

Anlæg af omfartsvej ved Strøby Egede og den syd-

lige forbindelse indebærer en krydsning af Natura

2000-området Tryggevælde Å, og vejprojekterne skal

udformes så der sikres en gunstig bevaringsstatus af

naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

•

Eksisterende trafikforhold

Strandvejen syd for Køge, samt Ringvejen og Værftsvej

gennem Køge, benyttes i høj grad af trafikanter fra

Stevns, som pendler til/fra hovedstadsområdet. Såvel

denne trafik som anlægsaktiviteter, bosætning og er-

hvervsudvikling i Køge-området er i vækst, hvilket under-

bygger behovet for bedre vejforbindelser i området.

I dag er der allerede store trafikale udfordringer i

myldretiden i korridoren mellem Køge og Stevns. Dette

resulterer i daglige forsinkelser på Strandvejen og gi-

ver pres på vejnettet gennem Køge. Også Vordingborg-

vej mellem Herfølge og Køge er stærkt belastet. Med en

forventet stigning i befolkningstallet i Stevns kommune,

og den høje udpendling fra kommunen, forventes en sti-

gende trafik i korridoren mellem Stevns og Køge.

•

Forslagene

I perioden 2008 - 2013 har Køge og Stevns Kommuner

undersøgt mulighederne for at mindske trafikken gennem

Køge og samtidig forbedre vejforbindelsen fra Stevns,

Herfølge og den sydlige del af Køge til motorvejsnettet. I

kapitel 4 findes kortfattet beskrivelse og vurdering af de

alternativer, som tidligere har været skitseret af de to kom-

muner og som har dannet grundlag for forundersøgelsens

forslag.

Som det fremgår af figur 1.1, indeholder rapporten to

forslag til en ny vejforbindelse til Stevns. En nordlig for-

bindelse mellem et nyt tilslutningsanlæg på E47/E55

Sydmotorvejen og rute 209 Strandvejen, som føres nord

om Herfølge og syd om Egøje. Tilsvarende er der en

mere sydlig forbindelse mellem Sydmotorvejens eksi-

•

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Sammenfatning

151

svej

E20

150

Ringv

ejen

Værft

Nordlig forbindelse

Lellinge

Sydmotorv

ejen

Ring

sted

vej

KØGE

r n

ran

Sydlig forbindelse

Omfartsvej ved Strøby Egede

Hastrup

eje

org

vej

Stev

arks

idem

esb

Bill

Egøje

rgv

nsve

Strøby Egede

E47

E55

ing

Herfølge

lle

151

Vedskølle

Valløby

Kø

261

Try

Slim

ming

evej

Strøby

æl

Vallø Storskov

209

Algestrup

lke

Magleby

Hovedg

aden

Tingvej

Klippinge

Hårlev

Figur 1.1

Forslag til nye vejforbindelser til Stevns og omfartsvej ved Strøby Egede

sterende tilslutningsanlæg 34 Herfølge og byerne Hår-

lev og Klippinge. Derudover omfatter forundersøgelsen

også et forslag til omfartsvej ved Strøby Egede. Om-

fartsvejen skal ses som et selvstændigt vejanlæg, der

kan reducere Stevnstrafikken gennem Strøby Egede.

I henhold til de tidligere undersøgte forslag af de to

kommuner, er forskellige udformninger af vejanlægget

samt tilslutninger til det eksisterende vejnet blevet vur-

deret. Ved den nordlige forbindelse føres vejen over

Sydmotorvejen på en ny bro, hvor der etableres et fuldt

tilslutningsanlæg med både nord- og sydvendte ramper.

Denne løsning vurderes at have en række trafikale og

vejtekniske fordele i modsætning til en tilslutning af ve-

jen til eksempelvis Lidemarksvej. Her vil broen over mo-

torvejen kunne dimensioneres til den forventede trafik,

og det tilstødende vejnet skal ikke vejbetjene cykeltrafik,

landbrugskøretøjer m.v.

Endvidere er den nordlige forbindelse udformet som et

dynamisk vejanlæg, hvortil der er arbejdet med to varian-

ter, henholdsvis 2+1 sporet motortrafikvej (variant A) og

2-sporet vej (variant B). I korte træk betyder dette, at alle

skærende veje og jernbaner vil blive ført over eller under

vejen og at tilslutningen til Vordingborgvej udformes som

et hankeanlæg med niveaufri skæring. Den dynamiske

udformning er valgt af hensyn til trafikafviklingen på den

nye vej samt trafiksikkerheden på det omkringliggende

vejnet, herunder Billesborgvej, hvor der netop er anlagt

en cykelsti.

Tilsvarende er det på den sydlige forbindelse vurderet

mest hensigtsmæssigt med en udformning af et vejanlæg

med 2 spor og kryds i niveau, da et mere dynamisk vejan-

læg med over- og underføring af skærende veje vil blive

meget dyrt og meget dominerende i landskabet.

I en eventuel VVM-undersøgelse vil den endelige ud-

formning af stiforløb, krydsning af skærende veje, even-

tuelle vejlukninger med mere blive fastlagt.

Forslagene er nærmere beskrevet i kapitel 3.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Sammenfatning

Natur og miljø

I kommuneplanerne for Stevns og Køge kommuner er der

udpeget beskyttelsesområder, der indeholder de vigtig-

ste naturmæssige, geologiske, landskabelige og kultur-

historiske interesser i kommunerne. Formålet er at sikre

beskyttelse af de udpegede områder, herunder at sikre

at der bliver taget hensyn til værdierne ved nye anlægsar-

bejder og ændret anvendelse.

Forslagene til de nordlige og sydlige forbindelser er i høj

grad valgt ud fra placeringen af Vallø-fredningen. For-

lagene påvirker således ikke de betydelige rekreative,

landskabelige og kulturhistoriske værdier, som frednin-

gen beskytter. Det særlige kulturlandskab som Vallø-

fredningen beskytter spreder sig dog også ud over

selve fredningen, og særligt vil den sydlige forbindelses

gennemskæring af Vallø Storskov medføre en fragmen-

tering af det store sammenhængende skovområde med

store konsekvenser for skovens økologiske, rekreative

og kulturhistoriske funktionalitet.

De miljømæssige påvirkninger er vurderet på et overord-

net niveau, ligesom der er foretaget landskabsmæssige

vurderinger af forslagene. Det fremgår heraf, at både den

nordlige og sydlige forbindelse forløber i områder med

store natur-, landskabelige- og kulturhistoriske interes-

ser. Særligt vil den nordlige forbindelse fremstå som et

markant anlæg i herregårdslandskabet, mens den syd-

lige forbindelse vil forårsage en betydelig barriere i Vallø

Storskov, som vil blive fragmenteret.

For at modvirke forslagenes påvirkning af faunaens

spredningsvilkår og den direkte påvirkning af leveste-

der, vil der blive etableret afværgeforanstaltninger. Af-

værgeforanstaltningerne, herunder nye biotoper, fauna-

passager, hegn og lignende vil blive nærmere belyst i

en eventuel VVM-undersøgelse. Afværgeforanstaltnin-

gerne kan dog ikke opveje påvirkningerne, men kan i

flere tilfælde mindske den endelige påvirkning.

Den nordlige forbindelse undgår at berøre Natura 2000-

området omkring Tryggevælde Å, mens den sydlige for-

bindelse vil blive ført gennem området i nogenlunde

samme tracé som Tingvej. Broen over åen vil dog blive

udbygget med mulighed for faunaens passage og med

andre afværgeforanstaltninger, således at påvirkningen af

øget trafik vil blive afbødet i forhold til den eksisterende

løsning. Det skal dog sikres at vejprojektet ikke hindrer

en gunstig bevaringsstatus af naturtyper og arter på ud-

pegningsgrundlaget.

Omfartsvejen ved Strøby Egede krydser Natura 2000-

området omkring Tryggevælde Å. I en eventuel VVM-

undersøgelse skal der foretages en nærmere analyse af

vejanlæggets påvirkning af Natura 2000-området, som

skal projekteres så naturtyper og arter på udpegnings-

grundlaget sikres en gunstig bevaringsstatus. Hvis det

ikke kan afvises, at der kan forekomme en påvirkning, skal

der laves en egentlig konsekvensvurdering af vejanlæg-

gets påvirkning på Natura 2000-området.

En nærmere gennemgang af miljøforholdene kan findes i

kapitel 5.

Erhvervsforhold

Virksomhedsstrukturen på Stevns er præget af mindre

virksomheder, herunder en stor andel inden for hånd-

værks- og servicebranchen, som bl.a. nyder godt af

de lavere etableringsomkostninger i området. Virksom-

hederne ligger relativt spredt i geografien, men med

en koncentration omkring Hårlev, Store Heddinge og

Karise.

En indikator for et godt erhvervsrettet trafiksystem er en

hurtig og direkte adgang til motorvejsnettet. Den nordlige

forbindelse med nyt tilslutningsanlæg ved Sydmotorve-

jen vil give virksomhederne i Herfølge-området og på den

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Sammenfatning

nordlige del af Stevns en rejsetidsbesparelse på op mod

6 minutter. Tilsvarende vil den sydlige forbindelse give en

forbedret adgang til motorvejsnettet på store dele af det

østlige Stevns. I området mellem Hårlev, Strøby Egede

og Store Heddinge er der rejsetidsgevinster for virksom-

hederne på 4 - 6 minutter.

En ny vejforbindelse til Stevns vil også forbedre tilgæn-

geligheden til både arbejdskraft og kunder, hvilket vil

være til gavn for de mange håndværksvirksomheder på

Stevns. Eksempelvis vil etablering af den sydlige forbin-

delse give enkelte områder en stigning på 30 % i oplan-

dets størrelse.

For pendlere gælder det, at de med en ny vejforbindelse

får bedre adgang til det eksisterende arbejdsmarked. Det

kan være til arbejdspladser i Køge Kommune, men også

længere væk langs motorvejsnettet i f.eks. Københavns-

området. Ved etablering af den nordlige forbindelse vil en

pendler fra Herfølge eksempelvis kunne nå 10 % flere ar-

bejdspladser inden for 30 minutter.

For attraktionerne inden for turisme og oplevelsesøkonomi

på Stevns, herunder de kystnære naturattraktioner om-

kring klinten og Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, vil etable-

ring af en ny vejforbindelse give en markant ændring i det

kundeopland, som kan nå den givne attraktion på 1 times

rejsetid. Det gælder særligt ved etablering af en sydlig for-

bindelse, hvor kundeoplandet stiger med 20 - 30 %.

Erhvervsanalysen er nærmere beskrevet i kapitel 2.

for økonomistyring af anlægsprojekter. I tabel 1.1 ses

basisoverslaget + 50 % for de enkelte forslag.

De samfundsøkonomiske effekter er beregnet for den

nordlige forbindelse, variant A og B, den sydlige forbin-

delse og for omfartsvejen ved Strøby Egede. Se tabel 1.2.

Som det fremgår, har begge varianterne af den nord-

lige forbindelse en negativ nettonutidsværdi og en in-

tern rente, der er lavere end diskonteringsrenten, hvilket

betyder at de samfundsmæssigt ikke er rentable. Den

lave samfundsøkonomiske effekt skyldes, at bruger-

gevinsterne i form af rejsetidsgevinster ikke opvejer

de negative omkostninger, der kommer af de øgede

kørselsomkostninger (fordi der køres længere) og

anlægsomkostningerne.

Den sydlige forbindelse og omfartsvejen ved Strøby

Egede er begge, ud fra en samfundsøkonomisk betragt-

ning, rentable. Den sydlige forbindelse har den højeste

nettonutidsværdi, mens omfartsvejen ved Strøby Egede

har den højeste interne rente.

Den sydlige forbindelse vil give de største samlede rejse-

tidsgevinster, da vejen både giver forbedret adgang til

Sydmotorvejen og aflaster Strøby Egede for gennem-

kørende trafik.

Omfartsvejen ved Strøby Egede aflaster byen for en stor

del af den gennemkørende trafik, hvilket reducerer trafi-

kanternes rejsetid og forbedrer forholdene for byens ind-

byggere.

Den nordlige forbindelse giver ingen aflastning af Strøby

Egede, hvilket begrænser tidsgevinsterne, som har stor

betydning i de samfundsøkonomiske beregninger. Hvis

omfartsvejen ved Strøby Egede havde været en del af

den nordlige forbindelse, ville de samlede tidsgevinster

have opvejet omkostningerne, og gjort kombinationen

samfundsøkonomisk rentabel.

Sydlig forbindelse

Omfartsvej ved Strøby

Egede

101,6

Anlægsoverslag og samfundsøkonomi

På baggrund af analyserne er der beregnet et basis-

overslag, som omfatter udgifter til etablering af anlæg-

get, arealanvendelse, projektering, tilsyn og administra-

tion, eksklusive moms. Basisoverslaget tillægges 50

% til dækning af fremtidige ændringer og usikkerheder

mm. jf. Transportministeriets budgetteringsprincipper

Nordlig forbindelse,

variant A

Samlet anlægsbudget

(Basisoverslag + 50 %)

565,0

Nordlig forbindelse,

variant B

486,4

600,0

Tabel 1.1

Samlet anlægsbudget for forslagene, millioner kr. (prisniveau FL-18, indeks 106,56).

Variant A er en 2+1 sporet motortrafikvej med en planlagt hastighedsbegrænsning på 100 km/t,

mens variant B er en 2-sporet vej med en planlagt hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

Nordlig forbindelse,

variant A

I alt nettonutidsværdi (NNV)

Intern rente

Nettorgevinst pr. offentlig

omkostningskrone

-119

3,0 %

Ikke relevant

Nordlig forbindelse,

variant B

-204

2,3 %

Ikke relevant

Sydlig forbindelse

317

5,6 %

0,65

Omfartsvej ved Strøby

Egede

315

13,6 %

3,19

Tabel 1.2

Nettonutidsgevinst, intern rente og nettogevinsten pr. offentlig omkostningskrone, opgjort

for samlet anlægsbudget for forslagene. (prisniveau FL-18, indeks 106,56)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Erhver vsanalyse

2. Erhvervsanalyse

Som en del af forundersøgelsen er der gennemført en analyse af en

kommende vejforbindelses betydning for erhvervslivet, pendlerne

samt turisme og oplevelsesøkonomi på Stevns. Effekterne er alene

undersøgt for den nordlige og sydlige forbindelse.

Erhvervslivet

Virksomhedsstrukturen på Stevns er præget af mindre

virksomheder, herunder en stor andel af mindre virksom-

heder inden for håndværks- og servicebranchen, som

bl.a. nyder godt af de lavere etableringsomkostninger i

området.

Virksomhederne på Stevns ligger relativt spredt i geo-

grafien, men med en koncentration omkring Hårlev, Store

Heddinge og Karise. Der er kun ganske få større virk-

somheder i Stevns Kommune med mere end 50 ansatte

og kun én virksomhed med over 100 ansatte.

Der er registreret 125 virksomheder inden for håndværks-

erhvervene, som f.eks. tømrer, murer og elektrikere. Langt

størstedelen af disse virksomheder har under 20 ansatte.

Antal ansatte

2-4

5-9

10 - 19

20 - 49

50 - 99

100 - 199

I alt

Virksomheder

226

222

111

702

125

Håndværksvirk-

somheder

Tabel 2.1

Antal virksomheder i Stevns Kommune totalt set og for

virksomheder med branchekode indenfor håndværk.

Figur 2.1

Virksomheder på

Stevns fordelt på størrelse

efter antal ansatte.

Den røde streg er den

nordlige forbindelse, mens

den blå streg er den sydlige

forbindelse.

Kilde: CVR-registret

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Erhver vsanalyse

Figur 2.2

Ændring i rejsetid til

nærmeste tilslutningsanlæg –

Nordlig forbindelse

Figur 2.3

Ændring i rejsetid til

nærmeste tilslutningsanlæg –

Sydlig forbindelse

De fleste af de små håndværks-, bygge-anlæg- og ser-

vicevirksomheder har deres kunder uden for Stevns, og

kunderne er lokaliseret med en klar overvægt i nord-

lig retning mod Køge, København og det nordlige Sjæl-

land. Disse virksomheder udfordres af trafikforholdene på

Stevns og videre gennem Køge, da kørsel til og fra kun-

der spiller en relativ stor rolle. Dette gælder også for om-

rådets transportvirksomheder.

En indikator for et godt erhvervsrettet trafiksystem er en

hurtig og direkte adgang til motorvejsnettet. En nordlig

forbindelse vil give virksomhederne en rejsetidsbespa-

relse på op mod 6 minutter i Herfølge-området, da der

etableres et nyt tilslutningsanlæg på Sydmotorvejen vest

for Herfølge. Men den nordlige forbindelse vil også give

mindre rejsetidsgevinster for virksomheder på den nord-

lige del af Stevns.

For den sydlige forbindelse er effekten af den forbedrede

adgang til motorvejsnettet udbredt til store dele af det

østlige Stevns. I området mellem Hårlev, Strøby Egede

og Store Heddinge er der rejsetidsgevinster for virksom-

hederne på 4-6 minutter. Generelt følger rejsetidsfor-

bedringen korridoren for den sydlige vejforbindelse med

et influensområde, som er væsentligt større end ved den

nordlige vejforbindelse.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Erhver vsanalyse

For virksomhederne betyder det, at ca. 80 virksomheder

med +10 ansatte ved den nordlige forbindelse får en rej-

setidsgevinst til nærmeste motorvejstilslutning på mindst

2 minutter, mens det tilsvarende tal er ca. 100 virksom-

heder ved den sydlige forbindelse.

En ny vejforbindelse til Stevns vil også forbedre tilgæn-

geligheden til både arbejdskraft og kunder, hvilket vil

være til gavn for de mange håndværksvirksomheder på

Stevns. Eksempelvis vil den sydlige forbindelse give en-

kelte områder en stigning på 30 % i oplandets størrelse.

Samlet set er gevinsterne størst for den sydlige vejforbin-

delse og gevinsterne er koncentreret i Stevns Kommune.

Kun for den nordlige vejforbindelse er der gevinster for

virksomheder i Køge Kommune.

Den nordlige vejforbindelse giver ved rejser på op til 30

minutter et øget arbejdskraftsopland for virksomheder be-

liggende omkring Herfølge og Hårlev. Her er det adgan-

gen til motorvejsnettet gennem det nye tilslutningsanlæg

ved Herfølge, som har afgørende betydning. For de læn-

gere rejser på op til én time er effekten på arbejdskraft-

oplandet beskeden og begrænset til det østlige Stevns.

Den sydlige vejforbindelse giver mere markante ændrin-

ger i størrelsen af arbejdskraftsoplandet. For de kortere

rejser ses de største relative effekter omkring selve vej-

forbindelsen mellem Vordingborgvej og Hårlev, da der

tidligere var en stor omvejskørsel for at få adgang til mo-

torvejsnettet. Men også virksomheder på hele den østlige

del af Stevns vil opnå en forbedring. For de længere rej-

ser op til én time er billedet i store træk det samme. Der

beregnes relative ændringer i arbejdskraftoplandet på op

til 25 % på store dele af Stevns.

længere væk langs motorvejsnettet i f.eks. Københavns-

området, Vestegnen og industriområderne i Køge Bugt

fingeren.

Ved den nordlige vejforbindelse er der for kortere rejser

særligt gevinster i Herfølge-området, hvor antallet af ar-

bejdspladser, som kan nås inden for 30 minutter øges

med ca. 10 % som følge af den nye vejforbindelse og

motorvejstilslutning. For rejser op til én time forventes en

tilsvarende stigning i antallet af tilgængelige arbejdsplad-

ser, primært i Storkøbenhavn.

For den sydlige vejforbindelse sker der mere markante

ændringer i pendlernes tilgængelighed til arbejdspladser.

Ved rejsetider på op til 30 minutter er der store effekter i

områderne langs den nye vej og øst for denne. Øges rej-

setiden til én time ændres billedet, og de største relative

ændringer er nu i områderne omkring Store Heddinge,

særligt de østlige. Her beregnes relative ændringer i pend-

lernes tilgængelighed til arbejdspladser på op i mod 25 %.

Turisme og oplevelsesøkonomi

De udvalgte attraktioner inden for turisme og oplevelse-

søkonomi på Stevns, herunder de kystnære naturattrak-

tioner omkring klinten og Koldkrigsmuseet Stevnsfortet,

vil som følge af den forbedrede tilgængelighed til Stevns,

også få et større kundeopland, som kan nå den givne at-

traktion på 1 times rejsetid.

Kundeoplandet for turistattraktioner placeret på den syd-

lige del af Stevns øges typisk med 1 - 4 % ved en nordlig

vejforbindelse og op til 30 % ved den sydlige vejforbin-

delse.

For de mere nordlige attraktioner, eksempelvis omkring

Herfølge, Vallø og Strøby, er der ved en nordlig vejforbin-

delse et øget kundeopland på 1 - 2 %, mens der ved en

sydlig vejforbindelse stort set ikke kan registreres nogen

ændring i oplandets størrelse.

Pendlerne

For pendlere gælder det, at de med en ny vejforbindelse

får bedre adgang til det eksisterende arbejdsmarked. Det

kan være til arbejdspladser i Køge Kommune, men også

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Kapitel overskrif t her

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

3. Beskrivelse af forslag

I nærværende forundersøgelse er vurderingerne og beskrivelsen af forslag

foretaget på overordnet niveau. Det er først, hvis der senere træffes politisk

beslutning om at igangsætte en VVM-undersøgelse, at vejanlæggene

detaljeres i en sådan grad, at de enkelte forslag og konsekvenserne heraf kan

vurderes nærmere. Udformning og placering af bl.a. kryds vil således først

blive endeligt fastlagt i forbindelse med en eventuel VVM-undersøgelse.

For hvert forslag beskrives en række fokusområder, hvor

vejanlægget vil medføre særlige landskabelige og visuelle

konsekvenser. Ved de aktuelle forslag drejer det sig ho-

vedsageligt om vej- og baneoverskæringer og passager

af ådale, samt forslagenes påvirkning af områdets byer.

Der henvises derudover til kapitel 5. Miljøvurdering, hvor

de landskabelige forhold er beskrevet mere detaljeret.

I løbet af forundersøgelsen er gennemført en række æn-

dringer i udformningen af forslagene ligesom det er ble-

vet fravalgt at arbejde videre med flere af de tidligere

undersøgte forslag. I kapitel 4. Undersøgte alternativer

beskrives ændringer og fravalgte forslag mere detaljeret.

Som det fremgår af figur 3.1, er der to overordnede for-

slag til en ny vejforbindelse til Stevns. En nordlig forbin-

delse mellem et nyt tilslutningsanlæg på E47/E55 Syd-

motorvejen og rute 209 Strandvejen, som føres nord om

Herfølge og syd om Egøje. Tilsvarende er der en mere

sydlig forbindelse mellem Sydmotorvejens eksisterende

tilslutningsanlæg 34 Herfølge og byerne Hårlev og Klip-

pinge. Som det fremgår af nedenstående beskrivelse,

så findes den nordlige forbindelse i to varianter (variant

A/variant B). Varianterne vil kun blive beskrevet hver for

sig, når deres udformning, effekter eller konsekvenser

er forskellige.

Derudover omfatter forundersøgelsen også et forslag til

omfartsvej ved Strøby Egede. Omfartsvejen skal ses som

et selvstændigt vejanlæg, der kan reducere Stevnstrafik-

ken gennem Strøby Egede.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

151

svej

E20

Nordlig forbindelse

Sydlig forbindelse

150

Ringv

ejen

Værft

Lellinge

Sydmotorv

ejen

Ring

sted

vej

KØGE

r n

ran

Omfartsvej ved Strøby Egede

Hastrup

rgv

jen

Lid

rksv

ema

esb

Bill

Egøje

rgv

Stev

nsve

Strøby Egede

E47

E55

ing

Herfølge

lle

151

Vedskølle

Valløby

Kø

261

Try

Slim

ming

evej

Strøby

væ

lde

Vallø Storskov

209

Algestrup

lke

Magleby

Hovedg

aden

Tingvej

Klippinge

Hårlev

Figur 3.1

Forslag til nye vejforbindelser til Stevns og omfartsvej ved

Strøby Egede

Nordlig forbindelse:

Vejforbindelse mellem E47/E55

Sydmotorvejen og rute 209 Strandvejen, som føres

nord om Herfølge og syd om Egøje. I variant A udfor-

mes de 6,6 km mellem Sydmotorvejen og Egøje som

2+1 sporet motortrafikvej med en planlagt hastigheds-

begrænsning på 100 km/t og i variant B, som 2-spo-

ret vej med en planlagt hastighedsbegrænsning på

80 km/t. Fra Egøje til Strandvejen bevares Billesborgvej

uændret. Strandvejen udbygges på strækningen mellem

Billesborgvej og Stevnsvej med henblik på at forbedre

trafikafviklingen.

Sydlig forbindelse:

Vejforbindelse mellem E47/E55

Sydmotorvejens tilslutningsanlæg 34 Herfølge og rute

261 Bjælkerupvej, som føres gennem Vallø Storskov og

nord om Hårlev by. På strækningen omkring krydsningen

af Tryggevælde Å føres vejen i samme tracé, som den ek-

sisterende Tingvej. Hele det 14,4 km lange vejanlæg ud-

formes som en 2-sporet vej med en planlagt hastigheds-

begrænsning på 80 km/t.

Omfartsvej ved Strøby Egede:

En ca. 1,5 km lang om-

fartsvej syd om Strøby Egede, udformet som 2-sporet

landevej med en bro over Tryggevælde Å.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

Vejtekniske forudsætninger

I det følgende beskrives en række af de vejtekniske for-

udsætninger, der sammen med trafikale, miljømæssige

og ejendomsmæssige forhold har dannet grundlag for

udformningen af forslagene.

For at sikre, at forslagene lever op til gældende krav og

regler, er der gennemført en trafiksikkerhedsrevision af

forslagene med henblik på at vurdere og optimere vejan-

læggenes trafiksikkerhedsmæssige kvalitet. I forbindelse

med en eventuel VVM-undersøgelse vil forholdene for de

bløde trafikanter blive drøftet med kommunerne ligesom

der vil blive foretaget justeringer af krydsudformning, kur-

ver, længdeprofil m.v. i henhold til en mere detaljeret tra-

fiksikkerhedsmæssig vurdering.

For alle forslag gælder det, at der udelukkende etableres

belysning i rundkørsler og signalregulerede kryds, og at

der ikke etableres sideanlæg.

Tværprofil

Ved den nordlige forbindelse (variant A) udformes en del

af vejanlægget som 2+1 sporet motortrafikvej med en

planlagt hastighedsbegrænsning på 100 km/t, som vist

på figur 3.2. En 2+1 sporet motortrafikvej giver mulighed

for sikker overhaling på de delstrækninger, hvor der er 2

spor i kørselsretningen.

Ved såvel den nordlige forbindelse (variant B) som den

sydlige forbindelse udformes vejanlægget som 2-sporet

vej med en planlagt hastighedsbegrænsning på 80 km/t,

som vist på figur 3.3.

I forbindelse med en eventuel senere VVM-undersøgelse

vil spørgsmålet om vejstandard indgå i de mere detalje-

rede analyser.

Figur 3.2

Basistværprofil for

2+1 sporet motortrafikvej

med hastighedsbegræns-

ning på 100 km/t

Figur 3.3

Basistværprofil for

2-sporet vej med hastigheds-

begrænsning på 80 km/t

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

Tilslutningsanlæg samt skærende veje og stier

Ved den nordlige forbindelse føres vejen over Sydmotor-

vejen på en ny bro. I forbindelse med krydsningen af Syd-

motorvejen anlægges et fuldt tilslutningsanlæg med både

nord- og sydvendte ramper. I forhold til tidligere over-

vejelser om at tilslutte vejen til eksempelvis Lidemarks-

vej, så vurderes denne løsning at have en række fordele,

herunder at den nordlige forbindelse ikke skal vejbetjene

ejendomme og at broen over Sydmotorvejen kan udfor-

mes, så der er plads til svingbaner.

Ved den nordlige forbindelse benyttes samme udform-

ning af vejanlæggene ved de to varianter, henholds-

vis 2+1 sporet motortrafikvej og 2-sporet vej. Det bety-

der i korte træk, at alle skærende veje og jernbaner vil

blive ført over eller under vejen og at tilslutningen til Vor-

dingborgvej udformes som et hankeanlæg med niveaufri

skæring. Ved variant B med en 2-sporet vej har det væ-

ret overvejet at etablere en rundkørsel eller lignende ved

krydsningen af Billesborgvej øst for Herfølge. Dette er

dog fravalgt af hensyn til trafiksikkerheden og beboerne

langs Billesborgvej, hvor der netop er anlagt en cykelsti.

Den sydlige forbindelse er noget længere end den nord-

lige og krydses af en række veje, som giver adgang til

mindre bysamfund og en række landbrugsbedrifter. Hvis

vejanlægget skulle være udformet mere dynamisk med

niveaufri skæringer ved alle skærende jernbaner og veje

og med 2-3 hankeanlæg, så ville vejen blive meget domi-

nerende i landskabet, og kræve omfattende arealerhver-

velse, samt betydelige omlægninger af det omkringlig-

gende vejnet. Anlægsomkostningerne ville ligeledes blive

markant højere. I stedet er det valgt at arbejde med en

løsning med tilslutning af en række skærende veje, hvor-

ved det sikres at lokaltrafikken fungerer samt får gavn af

den nye vej. Da mange af vejene har en begrænset trafik,

er det vurderet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at til-

slutte disse lokale veje i niveau.

I en eventuel VVM-undersøgelse vil den endelige ud-

formning af stiforløb, krydsning af skærende veje, eventu-

elle vejlukninger med mere blive fastlagt.

Dimensionsgivende køretøjer

Sættevognstog er det dimensionsgivende køretøj for den

geometriske udformning af kryds. Sydmotorvejen indgår i

vejnettet for modulvogntog, hvorfor modulvogntog er det

dimensionsgivende køretøj ved udformningen af tilslut-

ningsanlægget ved Sydmotorvejen.

Geologi og geoteknik

Der er gennemført geologisk og geoteknisk screening

af områderne omkring de aktuelle forslag. Screeningen

vurderer afgravningsmaterialer, jordstabilisering, muld-

og blødbundsmængder, grundvand o.a. for at belyse de

geotekniske udfordringer, der påvirker vejanlægget og

skal indregnes i anlægsoverslaget samt belyses yderli-

gere i en eventuel efterfølgende VVM-undersøgelse.

Området er generelt et småbakket morænelandskab, der

primært består af moræneler. Især mod nord træffes lom-

mer og lidt større områder, der består af blødbundsaflej-

ringer. Ved dybdepunktet under skærende veje, har op-

mærksomheden været koncentreret om beliggenheden

af grundvandsspejlet samt afgravningsmaterialernes be-

skaffenhed.

Afvanding

Der etableres som udgangspunkt grøfter på påfyldnings-

strækninger og trug på afgravningsstrækninger. Eksiste-

rende afvandingssystemer søges genanvendt hvor muligt.

På strækninger, hvor specielle forhold, som f.eks. særlige

drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene

vandforsyningsanlæg, gør det uhensigtsmæssigt at etab-

lere grøfter eller trug, kan der eventuelt etableres et af-

vandingssystem med opsamling af vejvand, hvor vejvan-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

det ledes til regnvandsbassiner i et ledningssystem inden

udledning til vandløb.

Placering og størrelse af regnvandsbassinerne og ud-

formningen af afvandingssystemet vil blive undersøgt

nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse.

Autoværn og skråninger

Hvor vejanlægget ligger i afgravning anvendes som ho-

vedregel stejle skråninger. Hvor vejanlægget ligger i på-

fyldning, og der ikke findes påkørselsfarlige genstande

inden for sikkerhedszonen, anvendes som hovedregel

flade skråninger, uden at der opsættes autoværn langs

skråningerne.

Hvor påfyldningsskråningen bliver højere end 6 m eller

hvor der ikke er plads til flade skråninger anvendes stejle

skråninger, samt autoværn. Ved udbygning af eksiste-

rende vej anvendes eksisterende skråningsanlæg.

Sikkerhedszonen er den nødvendige afstand mellem kø-

rebanekant og faste genstande. Hvis afstanden til faste

genstande er mindre end sikkerhedszonen, skal der af-

skærmes med autoværn. Eksempler på dette kan være

ikke-eftergiveligt vejudstyr, brosøjler mm.

Nordlig forbindelse nord om Herfølge og

syd om Egøje

Den nordlige forbindelse er en ny vej nord om Herfølge

og syd om Egøje. I variant A udformes de 6,6 km mellem

E47/E55 Sydmotorvejen og Egøje som motortrafikvej med

2+1 spor og med en forventet hastighedsbegrænsning

på 100 km/t. I variant B udformes denne strækning som

2-sporet vej med en forventet hastighedsbegrænsning på

80 km/t.

Fra Egøje til Strandvejen bevares Billesborgvej uændret.

På Strandvejen mellem Stevnsvej og Billesborgvej udvides

vejarealet på det meste af den ca. 1 km lange strækning.

Her er det tanken, at der skal etableres en shunt for tra-

fik fra Stevnsvej mod nord ad Strandvejen, og at forlænge

den nordgående venstresvingsbane på Strandvejen. Lige-

ledes påtænkes det, at etablere en shunt for sydgående

trafik fra Billesborgvej ind på Strandvejen. Vejudvidelsen

forventes at kunne udføres indenfor eksisterende vejma-

trikel ved at udvide ud i rabatten mellem eksisterende vej

og cykelsti. Udvidelsen forventes derfor ikke at være imod

Vallø-fredningens formål, men det skal fredningsnævnet

tage stilling til ved en eventuel dispensationsansøgning.

På figur 3.4 vises de veje, jernbaner og vandløb, der fø-

res over eller under den nordlige forbindelse. Tilsvarende

vises tilslutninger til det eksisterende vejnet. Forlægnin-

ger af veje og stier og adgangsforhold til de enkelte ejen-

domme er ikke vist.

Figur 3.4

Oversigtskort over den nordlige forbindelse

E47

E55

Hastrup

ran

eje

Syd

Ny rundkørsel

ved Lidemarksvej

ksv

mar

Lide

Overføring af

Vordingborgvej

og Lille Syd

Egøjevej

151

Køge Golf Klub

oto

Billesborgvej

bevares uændret

Strandvejen udbygges

med ekstra spor

209

Ny rundkørsel

rgve

Østbanen

Lil

Svans

bjergv

Nyt tilslutningsanlæg

Hankeanlæg ved

Vordingborgvej

Bille

sbo

lløv

Egøje

Bje

rgv

vej

rdin

ille

vej

org

Overføring af

Billeborgsvej

Overføring af

Egøjevej

Underføring af

Vedskølle Å og Østbanen

Herfølge

Vedskølle

Vallø Slot

Valløby

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

Som det fremgår af figur 3.4, vil den nordlige forbindelse

påvirke en række ejendomme. Blandt disse skønnes det,

at 6 - 8 ejendomme skal totaleksproprieres ved både vari-

ant A og B. Der vil dog kunne ske ændringer i forbindelse

med en eventuel VVM-undersøgelse.

Visuelle forhold

Den nordlige forbindelse vil udgøre et markant anlæg i

landskabet omkring Sydmotorvejen, da vejen føres over

motorvejen. Landskabet her er dog i forvejen stærkt

præget af motorvejen.

På den midterste delstrækning nord om Herfølge ligger

den nordlige forbindelse nede i afgravning og er der-

for ikke så synlig i landskabet ved blandt andet Herfølge

Kirkegård. Ved krydsningen af jernbanen Lille Syd og

Vordingborgvej etableres bygværker, så vejen kan føres

under jernbanen og Vordingborgvej.

Den nordlige forbindelse vil udgøre et markant anlæg i

landskabet syd for Egøje, da vejen anlægges på dæm-

ning, hvor Østbanen og Vedskølle Å føres under vejen.

Bløde trafikanter

Det er ikke tanken, at cykel- og knallerttrafik samt land-

brugskøretøjer skal benytte den nordlige forbindelse, idet

Lidemarksvej, Billesborgvej m.fl. opretholdes uændret.

Hvad angår Billesborgvej, så har Køge Kommune etab-

leret cykelstier på hele strækningen mellem Herfølge,

Egøje og Strandvejen.

Ved ombygningen af Strandvejen mellem Billesborgvej

og Stevnsvej vil det grønne areal mellem vejen og cy-

kelstien visse steder blive reduceret og overgangen kan

blive afgrænset af kantsten.

Kollektiv trafik

Med opretholdelse af Billesborgvej vil bustrafikken i om-

rådet kunne opretholdes uændret. Tilsvarende vil togdrif-

ten på Lille Syd (Køge - Haslev - Næstved) og Østbanen

(Køge - St. Heddinge / Faxe) kunne opretholdes uændret,

da vejen føres henholdsvis over og under jernbanerne.

Ved en eventuel VVM-undersøgelse vil anlægstekniske

forhold m.v. blive drøftet nærmere med Banedanmark og

Østbanen.

Faunapassager

Ved krydsningen af Vedskølle Å etableres en mindre un-

derføring med banketter langs begge sider af vandløbet,

så mellemstore pattedyr kan komme under vejen.

Støjdæmpende foranstaltninger

Det vil eventuelt være relevant med støjdæmpende foran-

staltninger, hvor den nordlige forbindelse passerer Egøje.

Trafikken, og dermed støjkilden, vil dog blive formindsket

igennem selve Egøje i forhold til den nuværende situa-

tion. Eventuelle støjmæssige tiltag fastlægges først i for-

bindelse med en eventuel VVM-undersøgelse.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

Sydlig forbindelse til Hårlev og Klippinge

Den sydlige forbindelse er en ny vej mellem Sydmotor-

vejen og rute 261 ved Klippinge, som forløber gennem

Vallø Storskov og nord om Hårlev. I forslaget udformes

de ca. 14,4 km som 2-sporet vej med kryds i niveau og

en forventet hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

På størstedelen af strækningen placeres den sydlige

forbindelse i nyt tracé, da det vurderes uhensigtsmæs-

sigt at ombygge eksisterende veje, da disse i dag vej-

betjener et stort antal ejendomme. Eneste undtagelse

af Tingvej omkring krydsningen af Tryggevælde Å, som

ligger i et Natura 2000-område med deraf følgende be-

grænsninger.

På figur 3.5 vises de veje, jernbaner og vandløb, der fø-

res på tværs af den sydlige forbindelse. Tilsvarende viser

figuren, hvor der tænkes etableret kryds på vejen. For-

lægninger af veje og stier og adgangsforhold til de en-

kelte ejendomme er ikke vist.

Som det fremgår af figur 3.5, vil den sydlige forbindelse

påvirke en række ejendomme. Blandt disse skønnes det,

at 2 - 4 ejendomme skal totaleksproprieres og at det er

nødvendigt at ekspropriere en del af Vallø Storskov. Der

vil dog kunne ske ændringer i forbindelse med en efter-

følgende VVM-undersøgelse.

Visuelle forhold

Den sydlige forbindelse vil udgøre et markant anlæg i

landskabet nord for Hårlev, hvor vejen føres over Østba-

nen og Himlingøjevej. Ligeledes vil den sydlige forbindelse

udgøre et markant anlæg øst for Varpelev, hvor vejen føres

over Østbanen.

Ved passagen af Tryggevælde Å hæves vejen 3 m for at

få plads til en højere underføring af Tryggevælde Å. Dette

gøres for at undgå oversvømmelse af vejen og for at for-

bedre passagemulighederne for faunaen.

På strækningen gennem Vallø Storskov ligger vejen pri-

mært i afgravning, hvilket vil begrænse den visuelle på-

virkning af skovområdet, men vejen vil dog udgøre en

barriere gennem skoven.

Bløde trafikanter

Der indrettes ikke cykelstier langs den sydlige forbindelse.

I stedet etableres en dobbeltrettet cykelsti syd for vejen fra

Varpelev til eksisterende rundkørsel øst for Hårlev, hvorfra

der i dag er cykelstier.

Figur 3.5

Oversigtskort over den sydlige forbindelse

arksve

Lidem

Egøje

Tågerødvej

Strøby Egede

Herfølge

Vedskølle

rgv

Vallø Slot

Søllerup

E47

E55

Valløby

rdin

Sædder

Slim

ming

209

evej

Strøby

Try

lde

væ

Vallø Storskov

Køgevej

leh

Herfølge

Himlingøje

Dam

vej

Algestrup

Magleby

Underføring af

jernbane

151

Endeslev

Dyndledsvej

Underføring af

jernbane

og Himlingøjevej

vej

Ny bro over

Tyggevælde Å

Hå

rsk

rlev

Ammerup

Hovedgade

Varpelev

261

Tingvej

Hårlev

Køgevej

Bje

rgv

Klippinge

lke

Kryds i niveau

Forbedring af

eksisterende vej

209

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

Kollektiv trafik

Bustrafikken vil kunne opretholdes uændret. Det gæl-

der også togdriften på Østbanen (Køge - St. Heddinge /

Faxe), da vejen føres over jernbanen. Ved en eventuel

VVM-undersøgelse vil anlægstekniske forhold m.v. blive

drøftet nærmere med Østbanen.

Faunapassager

Den eksisterende underføring af Tryggevælde Å på Ting-

vej erstattes af en ny landskabsbro med banketter langs

vandløbet, så mellemstore dyr kan komme under vejen.

På strækningen gennem Vallø Storskov etableres en

større faunapassage, for at modvirke barrierevirkningen

af vejen og fragmentering af faunaens levesteder.

Støjdæmpende foranstaltninger

Det vil eventuelt være relevant med støjdæmpende foran-

staltninger, hvor den sydlige forbindelse passerer Hårlev.

Eventuelle støjmæssige tiltag fastlægges først i forbin-

delse med en eventuel VVM-undersøgelse.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

Ste

vns

vej

261

Ny rundkørsel

Figur 3.6

Omfartsvej ved Strøby Egede

Omfartsvejen ved Strøby Egede er en ca. 1,5 km lang

omfartsvej syd om Strøby Egede, udformet som en

2-sporet landevej.

Omfartsvejen tilsluttes Køgevej i en rundkørsel umiddel-

bart vest for Tryggevælde Å. I rundkørslen etableres en

shunt for trafikanter, der skal mod nord fra omfartsvejen.

Den eksisterende Stevnsvej forlægges og tilsluttes om-

fartsvejen i et T-kryds med helleanlæg og svingbaner.

Som det fremgår af figur 3.6, vil omfartsvejen påvirke få

ejendomme i området langs linjeføringen. Blandt disse

skønnes det, at 2-4 ejendomme skal totaleksproprieres.

Der vil dog kunne ske ændringer i forbindelse med en ef-

terfølgende VVM-undersøgelse.

Visuelle forhold

Landskabsbroen forventes at blive af samme type som

landskabsbroen over Alling Å på E45 syd for Randers,

som vist på billedet. Der vil være frie, uforstyrrede passa-

geforhold for faunaen på begge sider af Tryggevælde Å.

Rampen op til broen fra vest vil være den største visuelle

barriere, da det er muligt at se under selve broen. På vest-

siden afsluttes broen af tilslutningen til Køgevej.

gev

Kø

Strøby Egede

Bro over

Tryggevælde Å

stv

eje

Forlægning af

Stevnsvej

lde

209

Eksempel på landskabsbro - Alling Å ved E45 syd for Randers

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Beskrivelse af forslag

Bløde trafikanter

Cykeltrafikken mellem Køgevej og Strøby Egede skal fort-

sat benytte den eksisterende stibro over Tryggevælde Å.

Kollektiv trafik

Den kollektive trafik vil kunne opretholdes uændret.

Faunapassager

Ved Tryggevælde Å anlægges en åben landskabsbro for

at mindske påvirkningen af de beskyttede naturtyper og

for at sikre passagemulighed for rådyr, dådyr m.v.

Støjdæmpende foranstaltninger

Med en omfartsvej vil trafikken gennem Strøby Egede

blive reduceret markant, og der vil ske en tilsvarende re-

duktion i trafikstøjen langs den eksisterende vej. Eventu-

elle støjmæssige tiltag fastlægges først i forbindelse med

en eventuel VVM-undersøgelse.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

4. Undersøgte alternativer

I dette kapitel gennemgås overordnet 6 alternative forslag til en ny

vejforbindelse mellem motorvejsnettet og Stevns, som tidligere har

været undersøgt af Køge og Stevns kommuner. Sidst i kapitlet beskrives

baggrunden for ændringer og de fravalg af løsninger, som forundersøgelsen

og dialogen med Køge og Stevns kommuner har resulteret i.

Tidligere undersøgte forslag til en ny

vejforbindelse

Køge og Stevns kommuner har gennem flere år under-

søgt mulighederne for at mindske trafikken gennem Køge

og samtidig forbedre vejforbindelsen fra Sydmotorvejen

til Stevns. Siden 2008 er der blevet undersøgt 6 alterna-

tive forslag, som er vist på figur 4.1.

Som det fremgår af det følgende, så har Vejdirektoratet

gennemført en overordnet vurdering af trafikale, miljø-

mæssige og vejtekniske forhold ved de 6 alternative for-

slag. Her har de centrale emner været påvirkningen af

Vallø-fredningen og Natura 2000-området Tryggevælde

Ådal, samt forbedring af vejforbindelserne mellem Syd-

motorvejen og Stevns og aflastning af vejnettet i den syd-

lige del af Køge.

På baggrund af denne vurdering er 4 af de alternative

forslag er fravalgt, mens 2 har dannet grundlag for forsla-

gene i kapitel 3.

Figur 4.1

Oversigtskort med tidligere undersøgte alternativer

31a

Lille

Skensved

31b

Borup

Ejby

nhavn

Ring

sted

nen

KØGE

BUGT

Køb

Lellinge

KØGE

Vemmedrup

Bjæverskov

Hastrup

Evt. nyt TSA

Egøje

Evt. nyt TSA

Strøby Egede

Herfølge

Vedskølle

Valløby

Strøby

Algestrup

Magleby

Hårlev

Klippinge

Hellested

Haslev

Karise

Dalby

Store

Heddinge

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

Alternativ 1

Forslaget omfatter en ny vejforbindelse syd om Køge

mellem Ringstedvej og Strandvejen jf. figur 4.2. Vejfor-

bindelsen omfatter en forlængelse af Marksvinget kombi-

neret med en opgradering af Søndre Viaduktvej.

For Stevnstrafikanterne medfører alternativ 1 kun et æn-

dret rutevalg for de trafikanter, der skal ad Ringstedvej.

Tilsvarende vil den ekstra trafik medføre en række gener

for beboerne langs den eksisterende del af Marksvinget.

Figur 4.2

Oversigtskort med alternativ 1

Kø

Idet alternativ 1 i store træk kun løser et lokalt problem i

Køge og kun giver en marginal forbedring af vejforbindel-

sen mellem Sydmotorvejen og Stevns og ikke afhjælper

de trafikale problemer i den sydlige del af Køge, er der

ikke arbejdet videre med dette forslag i forundersøgelsen.

Rings

tedve

150

Ringve

jen

bæ

Køge

Sø

Alle

Marksvinget

Søndre V

iaduktve

209

Egøjevej

Marksvinget

rve

ing

Forbedring af

eksisterende vej

ran

Kø

151

eÅ

eje

Alternativ 2

Forslaget omfatter en ny vejforbindelse mellem Sydmo-

torvejen og Strandvejen ved Strøby Egede, jf. figur 4.3.

Ved Sydmotorvejen etableres et nyt nordvendt tilslut-

ningsanlæg, hvorfra vejforbindelsen føres videre nord om

Herfølge, eventuelt via jernbanebroen på Svansbjergvej.

Som det fremgår af figur 4.3, så har der både været ar-

bejdet med opgradering af Billesborgvej gennem Egøje

E47

E55

Figur 4.3

Oversigtskort med alternativ 2

og med nybygningsløsninger syd om Egøje.

Alternativ 2 har dannet grundlag for forslaget til den

nordlige forbindelse. Her er der imidlertid valgt en linjefø-

ring, som går uden om Egøje og som ikke berører Vallø-

fredningen. Tilsvarende er valgt en mere sydlig placering

af tilslutningsanlægget på Sydmotorvejen.

ran

rve

mar

Lide

ksve

151

Forbedring af

eksisterende vej

eje

Egøjevej

209

oto

Bill

esb

org

vej

lløv

jer

Egøje

rgv

Omfartsvej nord

om Herfølge

Herfølge

Bil

ing

sbo

rgv

Forlægning af

Billesborgvej

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

Alternativ 3

Forslaget omfatter en ny vejforbindelse mellem Syd-

motorvejens tilslutningsanlæg 34 og byerne Hårlev og

Klippinge, jf. figur 4.4. Fra krydset Slimmingevej / Vor-

dingborgvej føres den nye vejforbindelse gennem Vallø

Storskov frem til Hårlev, eventuelt ved opgradering af ek-

sisterende veje i stedet for nyanlæg. Omkring Hårlev kan

forbindelsen enten anlægges gennem Hårlev eller som

en forlægning nord om byen. Fra Hårlev til Klippinge op-

graderes det eksisterende vejnet.

Alternativ 3 har dannet grundlag for forslaget til den syd-

lige forbindelse. Her er det imidlertid valgt at arbejde

med en større grad af nyanlæg. Dette muliggør at vejan-

lægget kan udformes mere trafiksikkert og at den nye vej-

forbindelse kun skal vejbetjene få ejendomme.

Figur 4.4

Oversigtskort med alternativ 3

E47

E55

Herfølge

Vedskølle

org

rdin

Vallø Slot

Valløby

Sædder

Slim

209

ming

evej

Strøby

Vallø Storskov

Herfølge

Forbedring af

eksisterende vej

Dam

vej

Himlingøje

261

vej

Magleby

Algestrup

151

Dyndledsvej

Endeslev

Kø

lke

Hå

rlev

vej

rsk

Ammerup

Hovedgade

Varpelev

Tingvej

Hårlev

Forbedring af

eksisterende vej

Bje

rgv

Klippinge

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

Alternativ 4

Forslaget omfatter en vejforbindelse mellem Sydmotor-

vejen og Strandvejen ved Strøby Egede, jf. figur 4.5. I

modsætning til alternativ 2, så anlægges vejforbindel-

sen syd om Herfølge ad den eksisterende Holmebækvej.

Herfra fortsætter vejforbindelsen nord om Vedskølle og

videre mod øst til Strandvejen gennem Pramskov nord

for Vallø Slot.

For alternativ 4 vurderes det ikke hensigtsmæssigt at be-

nytte Tågerødvej og Søllerupvej som vejforbindelse til et

nyt tilslutningsanlæg på Sydmotorvejen, da disse veje

fungerer som vejadgang til en række ejendomme og lige-

Figur 4.5

Oversigtskort med alternativ 4

ledes benyttes af bløde trafikanter og landbrugskøretøjer.

Tilsvarende vurderes det ikke hensigtsmæssigt at benytte

Holmebækvej, som en del af vejforbindelsen, da denne

i dag fungerer som fordelingsvej til et større parcelhus-

kvarter. Her kunne det eventuelt have været relevant med

en nordligere placering af tilslutningsanlægget kombine-

ret med en ny vejforbindelse nordøst om Herfølge.

Det er dog primært den store påvirkning af Vallø-frednin-

gen, og de betydelige rekreative, landskabelige og kultur-

historiske værdier, som fredningen beskytter, som gør at

alternativ 4 fravælges.

oto

rve

ksv

mar

Lide

209

Bill

151

esb

org

vej

ran

lløv

eje

E47

E55

Egøje

Søllerupvej

Bil

Tessebøllevej

Søllerup

Herfølge

ing

org

kø

lle

Forbedring af

eksisterende vej

lme

Vedskølle

Egøjevej

Tågerødvej

sbo

rgv

Vallø Slot

bæ

kve

Valløby

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

Alternativ 5

Forslaget er identisk med alternativ 4 på strækningen fra

Sydmotorvejen til og med den eksisterende Holmbækvej

syd for Herfølge, herfra anlægges nyanlæg af vej syd om

Vedskølle, Vallø Station og videre mod Vallø by. Fra Vallø

by anlægges vejforbindelsen over Tryggevælde Å fra Kø-

gevej til Stevnsvej, jf. figur 4.6.

For alternativ 5 vurderes det ikke hensigtsmæssigt at be-

nytte Tågerødvej og Søllerupvej som vejforbindelse til et

nyt tilslutningsanlæg på Sydmotorvejen, da disse veje

fungerer som vejadgang til en række ejendomme og li-

geledes benyttes af bløde trafikanter og landbrugskø-

retøjer. Tilsvarende vurderes det ikke hensigtsmæssigt

at benytte Holmebækvej som en del af vejforbindelsen,

da denne fungerer i dag fungerer som fordelingsvej til et

større parcelhuskvarter. Her kunne det have været rele-

vant med en nordligere placering af tilslutningsanlægget

kombineret med en ny vejforbindelse nordøst om Her-

følge.

I forhold til alternativ 4, så vurderes alternativ 5 ikke at

gavne trafikanterne i Strøby Egede.

Det er dog primært påvirkningen af Vallø-fredningen, og

de betydelige rekreative, landskabelige og kulturhistori-

ske værdier, som fredningen beskytter, samt krydsningen

af Natura 2000-området omkring Tryggevælde Å, som

gør at alternativ 5 fravælges.

Figur 4.6

Oversigtskort med alternativ 5

Egøje

Tågerødvej

209

Strøby Egede

Søllerup

E47

E55

Herfølge

lme

Vallø Slot

org

vej

bæ

kve

Vedskølle

Vallørækken

Valløby

Gårdrækken

Kø

Sædder

rdin

Forbedring af

eksisterende vej

261

Strøby

Himlingøje

Herfølge

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

Egøje

Tågerødvej

Strøby Egede

Herfølge

Vedskølle

org

vej

lms

rho

bbe

Gru

Vallø Slot

Søllerup

E47

E55

Valløby

Forbedring af

eksisterende vej

209

Sædder

151

rdin

vej

Strøby

Vallø Storskov

Herfølge

Himlingøje

261

Kø

vej

Magleby

Algestrup

Endeslev

lke

Ammerup

Hovedgaden

Forbedring af

eksisterende vej

Tingvej

Hårlev

209

Bje

rgv

Klippinge

Hellested

Figur 4.7

Oversigtskort med alternativ 6

Alternativ 6

Forslaget er en mellemting mellem alternativ 3 og 5, jf. fi-

gur 4.7. Fra Sydmotorvejen til syd for Vedskølle har for-

slaget samme linjeføring som alternativ 3 og 5, herfra

følger vejforbindelsen de eksisterende veje Grubber-

holmsvej og Skovbrovej til Himlingøje. Mellem Himlingøje

og Ammerup etableres en ny vejstrækning, hvorfra vejfor-

bindelsen følger det eksisterende vejnet mod Klippinge,

tilsvarende alternativ 3.

For alternativ 6 vurderes det ikke hensigtsmæssigt at be-

nytte Tågerødvej og Søllerupvej som vejforbindelse til et

nyt tilslutningsanlæg på Sydmotorvejen, da disse veje

fungerer som vejadgang til en række ejendomme og lige-

ledes benyttes af bløde trafikanter og landbrugskøretøjer.

Tilsvarende vurderes det ikke hensigtsmæssigt at benytte

Holmebækvej som en del af vejforbindelsen, da denne

fungerer i dag fungerer som fordelingsvej til et større par-

celhuskvarter. Her kunne det have været relevant med en

nordligere placering af tilslutningsanlægget kombineret

med en ny vejforbindelse nordøst om Herfølge.

Det er dog primært den påtænkte opgradering af vejnet-

tet (Grubberholmsvej og Skovbovej) inden for Vallø-fred-

ningen, som gør at alternativ 6 fravælges.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

Tilpasning af den nordlige forbindelse

Forslaget til en nordlig forbindelse, som præsenteres

i kapitel 3, er en bearbejdet udgave af alternativ 2 fra

Stevns og Køge kommuners tidligere undersøgelser.

I forundersøgelsen har der været arbejdet med vejforbin-

delsens tilslutning til Sydmotorvejen. Hertil har det væ-

ret overvejet at etablere tilslutningsanlægget i tilknytning

til de eksisterende overføringer af Lidemarksvej og Tå-

gerupvej. Vejdirektoratet vurderer, at sådan en løsning

vil være uhensigtsmæssig, da disse veje giver adgang til

ejendomme og samtidig benyttes af bløde trafikanter.

Det har været overvejet alene at etablere nordvendte

ramper ved tilslutningsanlægget, men det vurderes dog

relevant med sydvendte ramper af hensyn til vejbetjenin-

gen af Herfølge og den sydlige del af Køge. Tilsvarende

vil etableringen af et fuldt tilslutningsanlæg også harmo-

nere godt med Køge og Stevns kommuners ønsker om

en ny vejforbindelse mellem Sydmotorvejen og Vestmo-

torvejens tilslutningsanlæg 34 Borup. I en eventuel VVM-

undersøgelse vil spørgsmålet om sydvendte ramper

kunne tages op, hvis der er ønske om at billiggøre pro-

jektet.

Det har været overvejet at føre vejforbindelsen over Lille

Syd og Vordingborgvej. Den løsning er ligeledes fravalgt,

da vejforbindelsen i givet fald skulle anlægges på en me-

get høj dæmning, hvilket vil medføre betydelig trafikstøj i

Herfølgeområdet og virke som en visuel barriere i land-

skabet. Særligt på strækningen nord for Herfølge by og

Herfølge Kirkegård.

Ved Egøje har det været overvejet at føre den nye vejfor-

bindelse nord om byen og ind over Køge Golfklubs ba-

ner, da dette vil give et kortere vejanlæg og friholde area-

lerne syd for byen for vejanlæg. Løsningen er fravalgt, da

vejforbindelse i givet fald vil skulle anlægges på en høj

dæmning for at komme over Østbanen, Vedskølle Å og

Egøjevej, hvilket vil medføre gener for indbyggerne og er-

hvervsdrivende i Egøje og ekspropriation af blandt andet

banearealer fra Køge Golfklub.

En opgradering af Billesborgvej gennem Egøje har ligele-

des været overvejet, med henblik på at reducere omkost-

ningerne til vejanlægget. Det vurderes dog, at den øgede

trafik gennem landsbyen vil medføre betydelige støjge-

ner, barrierevirkning og utryghed, og at en sådan løsning

vil være i direkte modstrid med intentionerne i den netop

anlagte cykelsti.

På baggrund af miljøkortlægningen, er det valgt at pla-

cere vejforbindelsens tilslutning til Billesborgvej tæt på

Egøje, så vejanlægget er placeret uden for Vallø-frednin-

gen. Den eksisterende delstrækning af Billesborg, som

er omfattet af fredningen, forbliver herved uændret.

Figur 4.8

Fravalgte løsninger (orange linjer) ved fastlæggelsen af den nordlige forbindelse (røde linjer)

E47

E55

Hastrup

jen

ksv

mar

Lide

151

Køge Golf Klub

Egøjevej

209

Svans

bjergv

Bille

sbo

rgve

lløv

Egøje

jen

orve

Bje

rgv

vej

mot

Syd

Tågerupvej

Herfølge

rdin

les

Bil

rgv

org

Vedskølle

Vallø Slot

Valløby

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Undersøgte alternativer

Tilpasning af den sydlige forbindelse

Forslaget til en sydlig forbindelse, som præsenteres i ka-

pitel 3, er en bearbejdet udgave af alternativ 3 fra Stevns

og Køge kommuners tidligere undersøgelser.

ning af Hårlev, påvirke flere ejendomme, og påvirke en

større del af Vallø Storskov og tilhørende skovbryn.

Tilsvarende har det været overvejet at placere vejforbin-

delsen parallelt med Østbanen mellem Klippinge og Hår-

lev med henblik på at begrænse antallet af skæringer

Det har været overvejet om den sydlige forbindelse

kunne udformes som motortrafikvej med en hastigheds- med jernbanen. Dette er ligeledes fravalgt, da en sådan

begrænsning på100 km/t, tilsvarende den nordlige for- løsning vil komme meget tæt på byen Varpelev, og med-

føre behov for en ekstra krydsning af Tryggevælde Å.

bindelse, variant A. Dette ville i givet fald kræve, at alle

skærende veje og jernbaner blev ført over eller under

vejforbindelsen og at tilslutningen til denne skulle ske

i 2-3 hankeanlæg. Et sådan vejanlæg ville blive meget

Tilpasning af Strøby Egede omfartsvej

dominerende i landskabet, og kræve omfattende area-

Forslaget til en omfartsvej ved Strøby Egede, som præ-

lerhvervelse, samt betydelige omlægninger af det om-

senteres i kapitel 3, er en lettere bearbejdet udgave af

kringliggende vejnet. I stedet er det valgt at arbejde

det forslag, som indgik i Stevns Kommunes VVM-under-

med en løsning, ’hvor det alene er jernbanerne, Himlin- søgelse fra marts 2005. Både det nye og gamle forslag

gøjevej og Tryggevælde Å, der føres under vejforbindel- er udformet som 2-sporet landevej med rundkørsel ved

sen og hvor en række skærende veje tilsluttes vejfor-

tilslutningen til Køgevej. I forundersøgelsens forslag til-

bindelsen i niveau, hvorved det sikres at lokaltrafikken

føjes dog en shunt for trafikanter, der skal mod nord. I

fungerer samt får gavn af den nye vejforbindelse.

begge forslag forlægges Stevnsvej og tilsluttes omfarts-

vejen i et T-kryds med helleanlæg og svingbaner.

I forundersøgelsen er der arbejdet med en linjeføring for

den sydlige forbindelse, som kun i meget begrænset om- Modsat forslaget fra 2005 udføres omfartsvejen uden

fang genbruger eksisterende veje. Herved er det muligt

retningsændringer på kurveforløbet, og selve dalbroen

at give vejen en linjeføring, som lever op til trafiksikker-

får et længere spænd på minimum 100 m for at give

hedskravene for en 80 km/t-vej og som kun i begrænset bedre muligheder for faunaens og floraens spredning og

omfang skal vejbetjene ejendomme.

for at reducere den visuelle påvirkning af ådalen. Des-

uden etableres omfartsvejen med kantopsamling og luk-

Ved landsbyen Endeslev har det været overvejet at føre

ket afvandingssystem for at undgå direkte udledning af

vejforbindelsen nord om byen. Dette er dog fravalgt, da

vejvand til Tryggevælde Ådal.

vejforbindelsen i så fald ville give en dårligere vejbetje-

Figur 4.9

Fravalgte løsninger (orange linjer) ved fastlæggelsen af den sydlige forbindelse (blå linjer)

Egøje

Tågerødvej

Strøby Egede

Herfølge

Vedskølle

org

vej

Vallø Slot

Søllerup

E47

E55

Valløby

rdin

Sædder

151

ming

evej

Slim

209

Strøby

Vallø Storskov

leh

Herfølge

Himlingøje

Dam

vej

Magleby

261

eve

Algestrup

Endeslev

Dyndledsvej

Kø

lke

rsk

Hå

Ammerup

rlev

vej

Varpelev

Tingvej

Hovedgaden

Hårlev

209

Bje

rgv

Klippinge

Hellested

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

5. Miljøforhold

Der er foretaget en vurdering af de planmæssige bindinger, international og

national lovgivning og bestemmelser, som har en betydning for den nordlige og

sydlige forbindelse og for omfartsvejen ved Strøby Egede.

Vurderingen er foretaget på baggrund af eksisterende viden, såsom planer,

kortlægninger, rapporter og eksisterende feltundersøgelser. Der er således ikke

foretaget nye feltundersøgelser i forbindelse med denne forundersøgelse.

Planforhold

Trafik

Stevns kommune har foretaget en arealreservation af

arealer til en ny omfartsvej sydvest om Strøby Egede, på

tværs af Tryggevælde Å, fra Stevnsvej (rute 261) til Køge-

vej (rute 209). Der er i lokalplan 13 for Stevns Kommune

ikke planlagt veje, men omfartsvejen og en ny vejforbin-

delse til Stevns er et ønske i Stevns Kommune, ligesom

kommunen ønsker at nedbringe den gennemkørende tra-

fik i Strøby Egede. Der er i 2016 anlagt en stiforbindelse

mellem Gjorslev Bøgeskov og Grubberholm Station med

krydsning af Tryggevælde Å.

Køge Kommune har i kommuneplan 13 et planmål for, at

der sammen med Stevns Kommune findes et tracé for

en ny vejforbindelse mellem Stevns og Sydmotorvejen.

I denne sammenhæng arbejder Køge Kommune også

på at få ledt pendlertrafikken fra Stevns uden om Køge.

Køge Kommune har en arealreservation langs med Syd-

motorvejen, som vil være i tråd med et eventuelt tilslut-

ningsanlæg.

Begge kommuner arbejder på at styrke den offentlige

trafik og cykeltrafikken. Køge Kommune har i 2017 anlagt

Figur 5.1

Kommuneplanrammer for Stevns og Køge kommuner

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

en cykelsti langs Billesborgvej, og har endvidere planlagt

en rekreativ sti langs Vedskølle Å.

Anlæg af en ny vejforbindelse til Stevns vurderes over-

ordnet set ikke at være i uoverensstemmelse med intenti-

onerne i kommuneplanerne for begge kommuner.

Vindmøller og ledninger

Der er i undersøgelsesområdet for en ny vejforbindelse

til Stevns ikke udlagt arealer til nye vindmøller i hverken

Køge Kommune eller Stevns Kommune. Ingen af forsla-

gene påvirker eksisterende vindmøller, men inden for un-

dersøgelsesområdet er der placeret to vindmøller langs

Køgevej ved Ammerup.

Der er flere højspændingsledninger i området, som det

fremgår af figur 5.1. Den sydlige forbindelse krydser en

højspændingsledning vest for Hårlev, men friholder Stevns

Kommunes arealreservation til landanlæg i forbindelse

med Krigers Flak Havmøllepark (Kommuneplantillæg nr. 6).

Desuden findes der lokale gasnet i Strøby Egede,

Valløby, Hårlev, Vedskølle, Herfølge og Svansbjerg, samt

en Kontek-forbindelse fra Stevns Klint. Ingen af disse

ledninger forventes at blive berørt af en ny vejforbindelse

til Stevns eller en omfartsvej ved Strøby Egede.

Kommuneplanrammer og lokalplaner

I kommuneplanerne for Stevns og Køge kommuner er

der fastlagt rammer for arealanvendelsen inden for de re-

spektive geografiske områder, som udgør bestemmel-

serne for indholdet af lokalplanlægningen. Den sydlige og

nordlige forbindelse samt omfartsvejen ved Strøby Egede

forløber altovervejende i det åbne land, og berører derfor

kun få lokalplaner og kommuneplanrammeområder.

I de følgende afsnit er beskrevet, hvilke kommuneplan-

rammer og lokalplaner, der kan blive berørt af forslagene

til en nordlig og sydlig forbindelse og omfartsvejen ved

Strøby Egede. Påvirkningerne af rammeområdets anven-

delse som konsekvens af vejprojektet vil blive nærmere

belyst i en eventuel VVM-undersøgelse.

Rekreative områder i de to kommuner omfatter fritids- og

turistanlæg samt parker og andre offentlige, grønne om-

råder. I grønne områder må der ikke opføres bebyggelse

bortset fra enkelte, mindre bygninger i tilknytning til om-

rådets funktion, og der er grænser for støjpåvirkningen.

I Køge Kommune er der udpeget rekreative områder ved

Køge Golf Klub, og trekanten mellem Vedskøllevej og Bil-

lesborgvej (inklusiv skydebanen). I Stevns Kommune er

der udpeget rekreative områder ved Vallø Golfcenter. Se

figur 5.1.

Forslagene til en nordlig og sydlig forbindelse vil på hele

strækningen i Køge Kommune forløber i udlagt landom-

råde (rammenummer 13L01).

I Stevns kommune påvirker hverken forslagene til en

nordlig og sydlig forbindelse eller omfartsvejen ved

Strøby Egede, planrammer eller lokalplaner i kommunen.

Den sydlige forbindelse forløber i åbent land betegnet

”andet” på det meste af strækningen i Stevns Kommune,

men medfører dog en påvirkning af to planlagte boligom-

råder i den nordlige del af Hårlev, samt en minimal påvirk-

ning af et mindre erhvervsområde mellem Hårlev og Klip-

pinge, hvor Stevns Bryghus er placeret.

Naturmæssige planforhold

Kommuneplanretningslinjer

I kommuneplanerne er der udpeget områder med vær-

difuld natur, kultur, landskab m.m., og for at sikre be-

skyttelsesinteresserne for udpegningerne, er der fast-

sat retningslinjer for arealanvendelsen i disse områder.

Udpegningerne skal f.eks. sikre gode passagemulighe-

der for dyr og planter i de økologiske forbindelser, samt

sikre de landskabelig-, kulturhistoriske- og geologiske

værdier.

Områderne omkring forslagene til en nordlig og sydlig

forbindelse og omfartsvejen ved Strøby Egede er i de føl-

gende afsnit gennemgået for de forskellige udpegninger

i det åbne land.

Økologiske forbindelser og områder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser

For at sikre naturværdierne for fremtiden er der udpeget

områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og øko-

logiske forbindelser i et sammenhængende naturnetværk.

Formålet er at sikre levesteder og spredningsmuligheder

for dyr og planter. Naturområderne er typisk udpeget om-

kring større skov- og vådområder, mens de økologiske

forbindelser ofte er udpeget langs vandløb eller ensar-

tede natur- og landskabstyper. I netværket indgår alle Na-

tura 2000-områder, de vigtigste § 3 beskyttede naturom-

råder, større skove, vådområder, større fredede arealer og

mulige nye naturområder, herunder lavbundsarealer.

Ved etableringen af et nyt vejanlæg skal det sikres, at

eksisterende levesteder og passagemuligheder for dyr

og planter ikke forringes. Eventuelt ved etablering af nye

biotoper (erstatningsnatur), faunapassager, hegn eller

lignende.

Køge og Stevns kommuner har i deres planer udpeget

en økologisk forbindelse startende i nord omkring Bil-

lesborg Indelukke og Pramskov. Forbindelsen fortsæt-

ter langs med Vedskølle Å mod sydøst, syd om Herfølge

og over i det store skovområde i Vallø Storskov og Gun-

derup Kohave. Både den nordlige og sydlige forbindelse

gennemskærer denne økologiske forbindelse forskellige

steder i landskabet og Vejens påvirkninger vil være bety-

delig. Fra Gunderup Kohave er der vedtaget en potentiel

økologisk forbindelse mod syd mod Bæk i Hårlev. Den

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

sydlige forbindelse gennemskærer også denne forbin-

delse. De økologiske forbindelser og potentielle økologi-

ske forbindelser i området fremgår af figur 5.2.

Ved begge forslags krydsning af Vedskølle Å skal den

økologiske forbindelse søges bevaret ved at etablere

tørre passager langs vandløbet under bygværket. Ved

den sydlige forbindelse skal der endvidere etableres mu-

lighed for at faunaen kan passere vejanlægget på stræk-

ningen gennem Vallø Storskov.

Områder med naturbeskyttelsesinteresser dækker et

større område omkring Billesborg Indelukke og Pram-

skov, og inddrager også Purlund og resten af Pramskov

omkring Vallø Slot, hvor også slotsparken er inddraget

som et område med potentielle naturbeskyttelsesinteres-

ser. Et stort område omkring Gunderupvej ned til Gun-

derup Kohave og videre til Nyhave og Almindevænge er

også udpegede områder med naturbeskyttelsesområder.

Den Natura 2000 beskyttede Tryggevælde Ådal er lige-

ledes udpeget som et område med naturbeskyttelsesin-

teresser, som det fremgår af figur 5.2.

Hvor omfartsvejen ved Strøby Egede krydser Trygge-

vælde Å, foreslås det at etablere en landskabsbro over

ådalen. Hvor den sydlig forbindelse krydser Tryggevælde

Å foreslås det, at vejen føres over åen på en ny bro med

plads til tørre passager langs vandløbet.

Hvor vejanlægget krydser økologiske forbindelser eller

områder med naturbeskyttelsesinteresser, vil der være

behov for flere passager for små dyr for at sikre deres

spredningsmuligheder i landskabet. I en eventuel VVM-

undersøgelse vil det blive undersøgt, hvor der er behov

for mindre faunapassager, som f.eks. paddeunderførin-

ger. Som udgangspunkt skal det dog påregner at der

skal etableres en del paddepassager ved alle forslag til

vejforbindelser. Desuden vil det blive kortlagt om der er

behov for passagemuligheder for større dyr og afværge-

foranstaltninger, som kan reducere påvirkningen af ek-

sempelvis flagermus.

Lavbundsarealer og potentielle vådområder

Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede

arealer, som tidligere var enge, moser og lavvandede

søer. Disse lavtliggende arealer rummer muligheder for

at udvikle sig til områder, der er af stor værdi for naturen.

Områderne kan endvidere omsætte eller tilbageholde

næringsstoffer fra drænvand/vandløbsvand, og kan deri-

gennem medvirke til at forbedre vandmiljøet og grund-

vandet. Dette gælder særligt for potentielle vådområder.

Figur 5.2

Økologiske forbindelser og områder med naturbeskyttelsesinteresser

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

I begge kommuner er der udpeget lavbundsarealer,

hvoraf en del af områderne også er udpeget som poten-

tielt egnede som vådområder. Inden for lavbundsarea-

lerne bør der ikke opføres tekniske anlæg, der kan for-

hindre lavbundsområdets potentiale i forhold til mulig

fremtidig genopretning som vådområde eller eng.

De udpegede områder i Stevns Kommune udgøres i al

væsentlighed af Tryggevælde Ådal, et kystnært område

ved Strøby Ladeplads samt mindre sø- og moseområ-

der, hvoraf størstedelen findes i området syd for Valløby.

I Køge kommune findes de primære lavbundsarealer ud

mod Køge Bugt og et enkelt sted langs Vedskølle Å. Ud-

bygningen af Strandvejen og den sydlige forbindelses

krydsning af Tryggevælde Å vil foregå indenfor et lav-

bundsareal, men derudover findes der ingen potentielle

vådområder indenfor undersøgelsesområdet. Lavbunds-

arealerne er angivet på figur 5.3.

Skovrejsning

Skovrejsningsområder er især udpeget med henblik på

at fremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse

og biodiversiteten. Den sydlige forbindelse påvirker en

lille del af et skovrejsningsområde nordøst for Hårlev, og

kan derfor potentielt fragmentere et større skovareal, end

hvad den fragmenterer i Vallø Storskov.

Figur 5.3

Lavbundsarealer og skovrejsningsområder

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

Landskabelige og kulturmæssige forhold

Geologiske værdier og råstofinteresseområder

Områder med geologiske værdier udgøres af nationale

geologiske interesseområder udpeget af Naturstyrel-

sen og GEUS og regionale geologiske interesseområ-

der udpeget i kommuneplanerne. Disse områder omfatter

landskaber og geologiske formationer, som tydeligt viser

hvorledes landskabet er dannet og omfatter typisk land-

skaber med stor landskabelig værdi.

Kun Tryggevælde Ådal er udpeget som et område med

geologiske værdier. Krydsningen af Tryggevælde Ådal

ved den sydlige forbindelse og omfartsvejen ved Strøby

Egede påvirker denne udpegning.

Indenfor undersøgelsesområdet for en ny vejforbindelse

til Stevns er der ikke udpeget råstofgraveområder eller

råstofinteresseområder.

Områder med værdifuldt kulturmiljø, bevaringsvær-

digt landskab og kultuhistorisk bevaringsværdi

I Køge og Stevns Kommuneplaner er der udpeget vær-

difulde kulturmiljøer, der hver for sig og sammen med

vigtige elementer i landskaber, bidrager til fortællingen

om det lokale kulturlandskab og bebyggelser. Beva-

ringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal vurderes

sammen med de natur-, landskabsforhold som sammen

danner en hel fortælling om landskabets og kulturens

udvikling.

I kommunerne er der desuden udpeget bevaringsvær-

dige landskaber og landskaber med kulturhistorisk be-

varingsværdi. Sammenlagt dækker disse områder stort

set hele den sydlige forbindelse, en lille del af den nord-

lige forbindelse, samt hele omfartsvejen ved Strøby

Egede, som det fremgår af figur 5.4. Særligt den syd-

lige forbindelse gennemskærer mange værdifulde områ-

der. Vallø Storskov er udpeget som kulturhistorisk beva-

ringsværdig og som værdifuldt kulturmiljø, og er et stort

indelukke omgivet af skovgærde, tilknyttet Vallø Slot.

Vejen vil medføre en stor påvirkning på skovens kultur-

historiske og kulturlandskabelige egenskaber og vil re-

elt opdele skoven i to dele. Dette vil også have en stor

betydning for skovens store rekreative værdi, særligt i

forhold til sin nærhed til Herfølge og Hårlev. Også her-

regårdslandskabet og kulturmiljøet mellem skoven og

Hårlev, og omkring Tryggevælde Å vil blive påvirket be-

tydeligt af en sydlig vejforbindelse.

Omfartsvejen ved Strøby Egede vil være et markant ele-

ment i det særlige herregårdslandskab, domineret af

Tryggevælde Ådal.

Kirkebyggelinjer og beskyttede fortidsminder

I kommuneplanerne for Køge og Stevns kommuner er der

udpeget kirkeomgivelser omkring alle kirker med det for-

mål at bevare deres samspil med landskabet og deres

nære omgivelser. Der må derfor ikke placeres tekniske

Figur 5.4

Værdifuldt kulturmiljø

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

anlæg eller lignende indenfor de udpegede områder, der

kan sløre eller forringe kirkernes samspil med landskabet

eller landsbymiljøet.

Omkring næsten alle kirker er der fastlagt en kirkebyg-

gelinje på 300 m. Inden for denne må der for kirker i

åbent land ikke opføres bebyggelser eller andre tekni-

ske anlæg med en højde på mere end 8,5 m. Kirkebyg-

gelinjerne er vist på figur 5.5.

Beskyttede fortidsminder er oftest gravhøje, men kan

også udgøres af 24 andre typer af fortidsminder. Der

må ikke ændres på fortidsminderne og de er endvidere

beskyttet af en 100 m beskyttelseslinje, hvor der ikke

må ske ændringer i anvendelsen.

Den nordlige forbindelse forløber i udkanten af beskyt-

telseslinjen for en gravhøj syd for Egøje. Placeringerne

fremgår af figur 5.5.

Kulturarvsarealer og beskyttede sten- og jorddiger

Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde

med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af

national og regional betydning, og er en indikator for, at

der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kul-

turarvsarealer er ikke i sig selv beskyttede, men kan in-

deholde beskyttede fortidsminder.

Der er indenfor undersøgelsesområdet udlagt kultur-

arvsarealer ved Elverhøj, Billesborg Indelukke, Egøje,

omkring Vallø Slot, nord for Vallø By, omkring Himlin-

gøje, Magnoliegården, Varpelev og vest for Klippinge.

Placeringerne fremgår af figur 5.5. Den nordlige forbin-

delse påvirker et kulturarvsareal syd for Egøje, mens ud-

bygningen af Strandvejen også vil foregå inden for et

kulturarvsareal.

Sten- og jorddiger fortæller om historien i landskabet. De

kan fortælle om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og

herregårdsejerlav, om driften i marken, om beskatnings-

og ejerforhold. Derudover er de vigtige levesteder og

spredningsveje for planter og dyr, og de har en visuel be-

tydning for oplevelsen af landskabet. Digerne er beskyt-

tede, og må ikke ændres.

Som det fremgår af figur 5.5, er der beskyttede diger flere

steder i landskabet. Både forslaget om en nordlig og syd-

lig forbindelse og omfartsvejen ved Strøby Egede påvirker

beskyttede jord- og stendiger. De respektive kommuner

skal søges om tilladelse til at påvirke de beskyttede di-

ger, såfremt der arbejdes videre med en ny vejforbindelse.

Særligt den sydlige forbindelse gennembryder det karak-

teristiske og kulturhistorisk vigtige skovdige rundt om Vallø

Storskov, mens den nordlige forbindelse bygges i et kul-

turarvsareal omkring gravhøjen ved Egøje.

Figur 5.5

Kirkebyggelinjer, beskyttede sten- og jorddiger, kulturarvsarealer og beskyttede fortidsminder

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

Naturbeskyttelsesforhold

Natura 2000-områder

Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyt-

telsesområder, der samlet består af habitatområder og

fuglebeskyttelsesområder. Områderne er udpeget for at

beskytte levesteder og rasteområder for fugle, bestemte

naturtyper og truede, sårbare eller sjældne arter af dyr

og planter.

Det skal sikres, at der ikke sker direkte eller indirekte på-

virkning af Natura 2000-områderne. Centralt for Natura

2000 beskyttelsen er, at myndighederne ikke gennem-

fører planer, projekter eller andet, der kan skade de arter

og naturtyper, som områderne er udpeget til at beskytte.

En plan eller et projekt kan dog gennemføres, uanset at

planen eller projektets virkning på det internationale be-

skyttelsesområde vurderes at være negativ, såfremt der

foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk

art, og at der ikke findes nogen alternativ løsning (jf. ha-

bitatbekendtgørelsens § 9). Indeholder området priorite-

rede naturtyper og/eller dyrearter kan fravigelse kun ske,

når der foreligger bydende nødvendige hensyn til men-

neskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige

gavnlige virkninger på miljøet, eller andre bydende nød-

vendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Naturtyper:

Strandvold med enårige planter (1210)

Strandvold med flerårige planter (1220)

Strandeng (1330)

Grå/grøn klit (2130)

Næringsrig sø (3150)

Vandløb (3260)

Å-mudderbanke (3270)

Tidvis våd eng (6410)

Urtebræmme (6430)

Rigkær (7230)

Elle- og askeskov* (91E0)

Arter:

Kildevældsvindelsnegl (1013)

Skæv vindelsnegl (1014)

Mygblomst (1903)

Tabel 5.1

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N149

med Habitatområde nr. 132 Tryggevælde Ådal, hvor tal i parentes

henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra

habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver, at der er tale om en priori-

teret naturtype.

Figur 5.6

Natura 2000-områder

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

Natura 2000-området Tryggevælde Ådal (nr. 149) vil

blive direkte berørt af den sydlige forbindelse og omfarts-

vejen ved Strøby Egede, der begge krydser Tryggevælde

Ådal. Natura 2000-områderne fremgår af figur 5.6.

Natura 2000-området Tryggevælde Ådal er udpeget

for at beskytte bl.a. naturtyperne strandeng, tidsvis våd

eng, rigkær og elle- og askeskov. Alle naturtyper og arter

fremgår af tabel 5.1.

En krydsning af Tryggevælde Ådal skal placeres og ud-

formes således at naturtyper og arter fortsat kan opnå en

gunstig bevaringsstatus jævnfør den overordnede mål i

Natura 2000-planen. I praksis skal den udformes og pla-

ceres så den ikke direkte berører naturtyperne og arter

på udpegningsgrundlaget. Samtidig skal vejen anlæg-

ges og placeres, så der ikke kan ske indirekte påvirkning

af naturtyperne og arterne. Endelig skal det sikres, at der

ikke sker en forringelse af naturtyperne ved at påvirke

sammenhængen mellem de forskellige lokaliteter inden-

for Natura 2000-området. Midlertidige påvirkninger, som

f.eks. grundvandssænkninger i anlægsfasen, kan have

en permanent påvirkning af de udpegede naturtyper, da

de er let påvirkelige af grundvandsstanden i området.

Dyre- og plantearterne på udpegningsgrundlaget (kilde-

vældsvindelsnegl, skævvindesnegl og mygblomst) er alle

stærkt bundet til naturtyperne på udpegningsgrundlaget,

og kan derfor også let påvirkes indirekte. Det forventes

dog ikke, at disse arter påvirkes direkte ved anlæg af en

vej udenfor Natura 2000-området, som det eksempel-

vis er tilfældet for flagermus, der bevæger sig over større

arealer i landskabet.

På udpegningsgrundlaget for Vallø Dyrehave optræder

bredøret flagermus, som kan have udbredelse udenfor

Natura 2000-området, og som derfor potentielt kan blive

direkte påvirket af et vejanlæg, selv om dette ikke føres

gennem Natura 2000-området.

I en eventuel VVM-undersøgelse skal der foretages en

nærmere analyse af vejanlæggets påvirkning af natur-

typer på kortlægningsgrundlaget, en såkaldt væsent-

lighedsvurdering. Det vil næppe kunne afvises, at der

kan forekomme en påvirkning, og der skal derfor la-

ves en konsekvensvurdering af vejprojektets påvirkning

på Natura 2000-området. I samme VVM-undersøgelse

vil der også blive foretaget feltundersøgelser i Natura

2000-området m.v., hvor naturtyper og dyre- og plante-

arter vil blive registreret over hele vækstsæsonen. Disse

undersøgelser vil danne grundlag for en egentlig place-

ring og udformning af broen, og vil også blive brugt i væ-

sentlighedsvurderingen og konsekvensvurderingen.

Det skal bemærkes, at man ikke kan anvende afværge-

foranstaltninger i forhold til Natura 2000-området. Enten

skal der være et alternativ, som ikke medfører påvirkning

af Natura 2000-området, eller også skal projektet tilpas-

ses, så påvirkningen undgås.

Der har tidligere været foretaget VVM-undersøgelser af

en omfartsvej ved Strøby Egede gennem Tryggevælde

Ådal. I 1998/99 vedtog det daværende Roskilde Amt for-

slag til regionplantillæg til en omfartsvej gennem Tryg-

gevælde Ådal. I 2002 vedtog Hovedstadens Udviklings-

råd et regionsplantillæg, som i 2004 blev ophævet af

Naturklagenævnet, fordi der i VVM-undersøgelsen ikke

var taget højde for udpegningsgrundlaget for Natura

2000-området. Der blev herefter udarbejdet en ny VVM-

undersøgelse og vedtaget et nyt regionsplanstillæg for

omfartsvejen. Dette blev påklaget til Naturklagenævnet,

som i en afgørelse fra 2006 afviste at VVM-undersøgel-

sen var mangelfuld.

Som følge af kommunalreformen overgik kompetencen til

Stevns Kommune, som efter at der var udført en opda-

tering af Natura 2000-kortlægningen i september 2011

meddelte VVM-tilladelse til omfartsvejen på grundlag af

den tidligere VVM-procedure og den opdaterede Natura

2000-kortlægning, hvor udpegningerne af rigkær var

gået tilbage i forhold til den forrige kortlægning.

Afgørelsen blev herefter påklaget til Natur- og Miljøklage-

nævnet, hvor det blev gjort gældende at VVM-undersø-

gelsen fra 2005 var forældet, og at tilladelsen var i mod-

strid med habitatbekendtgørelsens § 7, da omfartsvejen

ville ødelægge to vigtige områder med rigkær, som er en

del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Stevns Kommune bemærkede hertil, at der ved den nye

udpegning ikke var konstateret rigkærsarter, hvor om-

fartsvejen skulle placeres, og at de to aktuelle lokaliteter

ville blive afregistreret som rigkærsområder af Natursty-

relsen i den kommende Natura 2000-udpegning.

Natur- og Miljøklagenævnet indhentede udtalelser fra Na-

turstyrelsen, der bl.a. oplyste, at de kommende registre-

ringer først ville blive oplyst i efteråret 2012. Natur- og

Miljøklagenævnet afgjorde på det grundlag, at de med-

delte dispensationer fra naturbeskyttelsesloven og mu-

seumsloven, skulle ophæves. Grundlaget var, at selv om

kommunen havde lagt til grund, at der ikke var forekomst

af rigkærsarter, var arterne fortsat anført på de to lokalite-

ter på Miljøministeriets Natura 2000 MiljøGIS, hvorfor kla-

genævnet ikke kunne udelukke, at de to lokaliteter aktuelt

har karakter af rigkær. Klagenævnet fandt derfor ikke, at

det kunne lægges til grund, at den faktiske naturtilstand

var den samme som ved Naturklagenævnets afgørelse i

maj 2006, hvor VVM-undersøgelsen blev fundet utilstræk-

kelig. Uanset at der i lovgivningen ikke er en gyldigheds-

periode for en VVM-undersøgelse, fandt klagenævnet, at

dens gyldighed måtte forudsætte, at undersøgelsen fort-

sat var dækkende – hvilket ændringerne i udpegningerne

af Rigkær ikke kunne godtgøre.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

Både den sydlige vejforbindelse og omfartsvejen ved

Strøby Egede krydser Natura 2000-området, men på

baggrund af de nuværende udpegninger, påvirkes natur-

typerne på udpegningsgrundlaget ikke direkte. I dag er

der allerede etableret en vej igennem Natura 2000-om-

rådet ved den sydlige vejforbindelse. Ved at etablere den

nye vejforbindelse på en bro med passagemuligheder for

flora og fauna på samme lokalitet, er der mulighed for at

vejprojektet kan være medvirkende til at forbedre forhol-

dene, og dermed retfærdiggøre vejen igennem Natura

2000-området. Dette skal også belyses ved en eventuel

VVM-undersøgelse.

Naturbeskyttelsesloven – beskyttede dyr og planter

Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste over dyrear-

ter, som alle EU-lande er forpligtet til at beskytte. Denne

beskyttelse betyder et generelt forbud mod forsætligt at

forstyrre bilag IV-arterne med skadelig virkning for arten

eller bestanden, samt at arternes yngle- eller rasteområ-

der ikke må beskadiges eller ødelægges, jf. habitatdirek-

tivets artikel 12.

I forbindelse med VVM-undersøgelsen af en omfarts-

vej ved Strøby Egede fra 2005, blev der i foråret 2004

og august 2004 foretaget botaniske undersøgelser af

Natura 2000-området vest for Strøby Egede. Ved disse

undersøgelser blev der ikke fundet bilag IV-arter el-

ler arter på habitatdirektivets bilag II. Der er ved Natura

2000-overvågningen i 2009 fundet skæv vindelsnegl, og

kildevældsvindelsnegl er tidligere registreret. Begge arter

er på habitatdirektivets bilag II.

I Natura 2000-området ved Vallø Dyrehave er der fun-

det bilag IV-arterne eremit og stor vandsalamander, mens

stellas mosskorpion også er fundet. Stellas mosskorpion

er på habitatdirektivets bilag II, som betyder at der skal

udpeges habitatområder, hvor arten kan opnå særlig be-

skyttelse.

I en eventuel VVM-undersøgelse vil der blive foretaget en

nærmere kortlægning af plante- og dyrelivet, herunder bi-

lag IV-arter, der kan blive påvirket af et nyt vejanlæg, og

det vil blive vurderet hvilke afværgeforanstaltninger, der

skal gennemføres for at opretholde den økologiske funk-

tionalitet for eventuelt berørte arter.

Udover bilag IV-arter vil der muligvis også kunne være

forekomst af andre beskyttede, truede eller sjældne arter,

som f.eks. arterne på den danske rødliste, fuglebeskyttel-

sesdirektivet m.fl. På figur 5.7 fremgår den samlede væg-

tede score for rødlistede arter i undersøgelsesområdet.

Den sydlige forbindelse påvirker Vallø Storskov, som har

en relativ høj artsscore (orange farve), dvs., mange rødli-

stede arter, mens omfartsvejen ved Strøby Egede påvir-

Figur 5.7

Artsscore for rødlistede arter i undersøgelsesområdet

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

ker Tryggevælde Ådal, der har en relativ middel artsscore

(gulgrøn farve), dvs. en del rødlistede arter. Den sydlige

forbindelses gennemskæring af Vallø Storskov vil betyde

at skoven fragmenteres i to dele, og de fordele for en høj

biodiversitet som et stort sammenhængende skovområde

giver, vil blive formindsket ved anlæg af en vej i det gamle

indelukke.

Naturbeskyttelsesloven – beskyttede naturtyper

Naturområder som søer, vandhuller, moser, enge, stran-

denge, strandsumpe, heder og overdrev og udpegede

vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

mod tilstandsændringer som f.eks. byggeri, gravning, ter-

rænændringer, tilplantninger, dræning og lignende. De §

3 beskyttede områder og vandløb fremgår af figur 5.8.

De beskyttede naturtyper koncentrerer sig primært i

Tryggevælde Ådal og omkring Vallø Slot og skovene i til-

knytning hertil. Derudover kendetegnes området ved

mange små søer og vandhuller spredt rundt i landskabet.

I en eventuel VVM-undersøgelse vil der blive foretaget en

nærmere kortlægning af beskyttede naturområder, herun-

der områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

og skovlovens § 28, og det vil blive vurderet hvilke afvær-

geforanstaltninger, der skal gennemføres for at opretholde

den økologiske funktionalitet for eventuelt berørte arealer.

Afværgeforanstaltninger for beskyttet natur og dyr

og planter

Ved etablering af et nyt vejanlæg skal det sikres, at eksi-

sterende passagemuligheder for dyr og planter ikke for-

ringes. Dette kan ske ved etablering af faunapassager

med tilhørende ledebeplantning og hegn.

De store skovområder i Vallø Storskov, Pramskov og Vallø

Dyrehave og Billesborg Indelukke rummer bestande af rå-

dyr og dådyr, og dyrene bevæger sig imellem de tre skov-

områder.

Hvor omfartsvejen ved Strøby Egede krydser Trygge-

vælde Ådal, skal vejen anlægges på en åben landskabs-

bro for at mindske påvirkningen de beskyttede naturtyper

og sikre passagemulighed for forskellige dyr som bruger

ådalen som spredningskorridor, herunder rådyr og dådyr.

Ved den nordlige forbindelses krydsning af Vedskølle Å

og den sydlige forbindelses krydsning af Tryggevælde

Å, skal bygværkerne udformes således, at mellemstore

og små pattedyr kan komme under vejen på brinkerne af

åen. Ved den sydlige forbindelses gennemskæring og

opdeling af Vallø Storskov skal der ligeledes etableres en

form for større faunapassage, som kan sikre passagen

for dådyr og andre større dyr. Passagerne skal suppleres

med ledelinjer og vildthegn.

Figur 5.8

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet natur

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

Den nærmere dimensionering og placering af fauna-

passager udføres i en eventuel VVM-undersøgelse i en

senere fase. I forbindelse med VVM-undersøgelsen vil

der blive indsamlet naturdata, som kan bruges til at fast-

slå det konkrete behov af de foreslåede passager, samt

afdække behovet for yderligere afværgeforanstaltninger,

f.eks. passager for padder og andre mindre dyr.

Ved den sydlige forbindelse og omfartsvejen ved Strøby

Egede vil det være nødvendigt at nedlægge eller på-

virke § 3 beskyttede søer og særligt engarealer i Tryg-

gevælde Ådal. Der vil derfor blive udlagt arealer til

erstatningsnatur, typisk i forholdet 1:2, således at på-

virkningen søges opvejet. For Natura 2000-området vil

forholdet nærmere være 1:4.

Det nærmere behov for erstatningsnatur fastlægges

ligeledes i en eventuel VVM-undersøgelse. Desuden

skal det undersøges hvorledes påvirkningen af områdets

flagermus begrænses mest muligt.

Sø-, å-, og strandbeskyttelseslinjer

For at sikre søer og åer som landskabselementer og

som levesteder for dyr og planter, er der udlagt en

sø- eller åbeskyttelseslinje på 150 m fra visse søer og

vandløb. Inden for beskyttelseslinjerne må der ikke fore-

tages ændringer i terrænet eller etableres tekniske an-

læg, herunder vejbelysning eller signalregulering.

Den nordlige og sydlige forbindelse påvirker åbeskyt-

telseslinjen omkring Vedskølle Å, og den sydlige forbin-

delse og omfartsvejen ved Strøby Egede påvirker åbe-

skyttelseslinjen ved Tryggevælde Å.

Der er desuden udlagt en strandbeskyttelseslinje 300

m fra kysten til Køge Bugt. Strandbeskyttelseslinjen be-

skytter arealerne nær kysterne mod indgreb, der vil æn-

dre deres nuværende tilstand og anvendelse, så de

bevares så uberørt som muligt. Sø-, å- og strandbeskyt-

telseslinjerne fremgår af figur 5.9. Udvidelsen af Strand-

vejen, kan eventuelt komme i konflikt med strandbeskyt-

telseslinjen.

Skovbyggelinjer

For at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for

at bevare skovbrynene, som værdifulde levesteder for

planter og dyr, er der udlagt en skovbyggelinje 300 m fra

alle offentlige skove og private skovområder med et areal

på mindst 20 ha. Mellem skoven og skovbyggelinjen må

der ikke placeres bebyggelse eller tekniske installationer.

Både den nordlige og sydlige forbindelse påvirker skov-

byggelinjerne omkring Billesborg Indelukke/Strandskov.

Figur 5.9

Sø-, å- og strandbeskyttelseslinjer samt skovbyggelinjer

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

Den sydlige forbindelse påvirker endvidere det sammen-

hængende skovområde Vallø Storskov bestående af Ny-

have, Grubbeholm Skov, Gunderup Kohave, Vallø Stor-

skov og Almindevænge. Skovbyggelinjerne fremgår af

figur 5.9.

Fredede områder

Fredninger reguleres efter naturbeskyttelseslovens be-

stemmelser. Gennemførelse af fredninger bringes i an-

vendelse, når en varig sikring af naturværdier ønskes,

og hvis samme resultat ikke kan nås ad anden vej, f.eks.

gennem planlægningen. Af samme årsag stilles der me-

get store krav, før fredninger kan ophæves, jf. naturbe-

skyttelsesloven § 50. En fredning har retsvirkning, hvil-

ket vil sige at der ikke uden fredningsnævnets tilladelse

må foretages noget, som reguleres af bestemmelserne

i fredningen. Fredningsnævnet kan dog ikke dispensere

til ændringer, der er i strid med fredningens formål. Fred-

ningsnævnet består af en formand, som er dommer, en

repræsentant udpeget af miljø- og fødevareministeren og

en repræsentant fra den relevante kommune.

Mellem Herfølge og Strøby Egede/Valløby er der ud-

lagt en stor arealfredning på en del af Vallø Gods area-

ler. Fredningen omfatter arealerne helt fra Sønder Køge,

over Billesborg Indelukke/Strandskov, Purlund/Pramskov,

Vallø Dyrehave, Nyhave og syd for Vedskølle, samt alle

åbne arealer imellem de nævnte skove.

Vallø-fredningen blev vedtaget i 1937 af overfrednings-

nævnet, med ændringer i 1978 og stadfæstet i overfred-

ningsnævnet i 1981. Fredningen har til hovedformål at

sikre, at de landskabelige værdier som følge af områ-

dets karakter af et harmonisk og sammenhængende her-

regårdslandskab bevares med en rig afveksling mellem

marker, enge, skove og udyrkede arealer, at de kulturhi-

storiske minder, der er knyttet til Vallø Stift bevares, og at

offentlighedens adgang til navnlig skovene, slotsparken

og dyrehaven opretholdes. Det arealmæssige omfang af

fredningen udgør ca. 1.380 ha, og fremgår af figur 5.10.

Det fremgår af fredningsbestemmelserne, at der ikke må

foretages terrænændringer, og at der ikke må anlægges

nye veje, anlæg eller konstruktioner i området. Desuden

skal der opretholdes allé-beplantning på bl.a. Billesborg-

vej. Fredningen er ikke til hinder for, at der foretages min-

dre vejudvidelser eller vejreguleringer, ligesom den heller

ikke er til hinder for anlæg af stier som er led i et regio-

nalt stisystem. Hvilke vejprojekter der lever op til begre-

bet ”mindre vejudvidelser eller vejreguleringer”, skal fred-

ningsnævnet tage stilling til ved en konkret ansøgning.

Figur 5.10

Fredede arealer

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

Af konkrete ansøgninger som fredningsnævnet har taget

stilling til, er en ombygning af Knapmagervej over Veds-

kølle Å, samt to dobbeltrettede cykelstier. Disse ombyg-

ninger blev der dispenseret til, men broombygningens

ændring af området er minimal og de to cykelstier ind-

går i et regionalt stisystem. Der er således ikke tidligere

afgørelser, som kan give en indikation af hvad der hø-

rer under ”mindre vejudvidelser eller vejreguleringer”.

En vejudvidelse eller vejregulering må under alle om-

stændigheder ikke medføre terrænændringer, da dette

vil stride imod fredningens formål. Ved behandlingen af

fredningssagen i 1981 fremførte Roskilde Amt et ønske

om en omlægning af Billesborgvej. I afgørelsen er det

imidlertid anført at dette ønske måtte vige for frednings-

værdierne.

Vurderer fredningsnævnet, at en given plan ikke strider

mod formålet, kan nævnet dispensere til udførelse af pla-

nen. En sådan dispensation kan påklages til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet af adressaten, ejeren, myndigheder,

samt foreninger og organisationer med interesser i afgø-

relsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan enten stad-

fæste eller omgøre fredningsnævnets afgørelse. Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse kan påklages ved an-

læggelse af civilt søgsmål.

Hvis der skal gennemføres planer, som strider mod fred-

ningens formål, skal der rejses en ny fredningssag. Fred-

ningsnævnet kan dog kun gennemføre en ny fredning,

såfremt den er lige så restriktiv eller mere restriktiv end

den eksisterende fredning.

En eventuel anlægslov kan i princippet fortrænge en

fredning. En fortrængning af en fredning stiller en række

krav til indholdet af en anlægslov. Det er således nød-

vendigt at belyse sagen i en detaljeringsgrad der klart og

grundigt beskriver konsekvenserne for det fredede om-

råde. Det skal beskrives hvilken fredning, der berøres,

hvordan og i hvilket omfang, det skal foregå. Anlægslove,

som omfatter større tilsidesættelser af fredninger ses kun

ganske sjældent og kun ved anlægsprojekter med stor

samfundsmæssig interesse.

Vejdirektoratet benytter almindeligvis ikke en anlægslov

til at tilsidesætte en fredning.

Det er praksis, at fredningsmyndighederne tager stilling

til i hvilket omfang en fredning – undtagelsesvis – skal

vige for andre samfundsinteresser. Her må man antage,

at en anlægslov har en så tungtvejende samfundsmæssig

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Miljøforhold

interesse, at fredningsnævnet vil behandle det som en

vidtgående afvigelse fra fredningen og derfor gennemfø-

rer en ny sag, som reelt er en ændringsfredning.

Hvad angår placeringen af en ny vejforbindelse til Stevns,

så udgør fredningen af det 1.380 ha store herregårds-

landskab omkring Vallø Slot en stor begrænsning i for-

hold til valg af linjeføring. Selv mindre anlæg i fredningen

vurderes at være i strid med fredningens formål, og det

vurderes urealistisk at få en dispensation til krænkelse

af fredningen hos fredningsnævnet. Vejdirektoratets ak-

tuelle forslag omfatter derfor ikke anlæg af nye veje i det

fredede område.

Hvis kommunerne og/eller staten senere beslutter at

gennemføre en VVM-undersøgelse, og det i den forbin-

delse vurderes, at vejanlægget kan forbedres markant

ved en mindre krænkelse af det fredede område, så kan

dette i teorien ske ved gennemførelse af en anlægslov i

Folketinget.

For eventuelle forslag, der krænker fredningen, vil det

være planlægningsmyndighedens faglige ansvar at sam-

menholde de vejtekniske og trafikale effekter med øvrige

offentlige interesser, herunder områdets rekreative og

kulturhistorisk betydning.

Ud over Vallø-fredningen er der udlagt kirkefredninger

omkring Himlingøje Kirke, Varpelev Kirke, Endeslev Kirke,

Store Tårnby Kirke, Herfølge Kirke og Valløby Kirke som

forhindrer ændringer i de nærtliggende områder.

Desuden er der udlagt arealfredning af Møllemarken mel-

lem Valløby og Tryggevælde Å. Fredningen bestemmer,

at der ikke må ske ændringer af arealet på nogen måde.

Alle fredede arealer i undersøgelsesområdet fremgår af

figur 5.10.

Fredskov

Fredskovspligtige skove omfatter alle offentlige skove

og langt de fleste private skove. En fredskov skal bestå

af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til

skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede

arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der natur-

ligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset

størrelsen. For at kunne anlægge en vej gennem et om-

råde med fredskov, skal fredsskovspligten ophæves af

Miljøstyrelsen. Dette betyder normalt at det påvirkede

skovareal skal erstattes med ny fredskov på 2 gange det

inddragede areal. Kun den sydlige forbindelse påvirker

fredskov i Vallø Storskov, og forbindelsen vil reelt betyde

en opdeling af skoven i to.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Kapitel overskrif t her

Grundvand og jord

Drikkevandsinteresser

De statslige vandplaner indeholder udpegning af drikke-

vandsinteresser. I områder med særlige drikkevandsin-

teresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vand-

forsyningsanlæg uden for OSD skal grundvandet i særlig

grad beskyttes mod forurening, og grundvandstruende

aktiviteter skal undgås.

Størsteparten af omfartsvejen ved Strøby Egede ligger

uden for OSD, mens dele af den nordlige og sydlige for-

bindelse ligger i OSD. Ingen forslag påvirker indvindings-

oplande uden for OSD, indsatsområder eller følsomme

indvindingsområder.

Ved anlæg af en ny vejforbindelse til Stevns skal det sik-

res, at der ikke fremkommer risiko for grundvandsres-

sourcen. Afvandingssystemet skal derfor udformes, så

grundvandsressourcen ikke påvirkes med forurenende

stoffer. I forbindelse med en eventuel VVM-undersøgelse

skal det afklares, om der er behov afværgeforanstaltnin-

ger for at nedbringe risikoen for grundvandet. Beskyttel-

sesinteresserne er angivet på figur 5.11.

Jordforurening

Regionerne kortlægger jordforureninger i Danmark på vi-

densniveau 1 og 2 (V1 og V2), hvor V1 kortlagte arealer

er kortlagt på baggrund af historisk materiale eller oplys-

ninger om bestemte forurenende aktiviteter på grundene,

såsom opfyldninger eller forurenende industri. V2 area-

ler kortlægges på baggrund af konstaterede forureninger.

Forureninger kortlægges for at forhindre at forurenet jord

spredes, skader menneskers sundhed og grundvandet.

Inden der foretages ændringer i anvendelsen af de kort-

lagte arealer eller foretages anlægsarbejder eller jordflyt-

ninger, skal der foretages forureningsundersøgelser og

indhentes en række myndighedsgodkendelser. Det kan

blive nødvendigt at iværksætte oprensninger eller andre

afværgeforanstaltninger for at beskytte grundvand eller

miljøet generelt.

Den nordlige forbindelse påvirker den V1 kortlagte tank-

station ved Vordingborgvej. Alle kortlagte arealer omkring

den nordlige forbindelse fremgår af figur 5.12.

Omkring byområder er der udlagt områdeklassificering,

som i praksis betyder, at jorden indenfor disse områder

Figur 5.11

Drikkevandsinteresser

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Kapitel overskrif t her

administrativt er lettere forurenet jord, hvilket lægger be-

grænsninger på behandlingen og genanvendelsen af jor-

den. Hverken den nordlige eller den sydlige forbindelse

eller omfartsvejen ved Strøby Egede berører områdeklas-

sificerede arealer.

Støj

Miljøstyrelsen har i vejledning om støj fra veje (nr.

4/2007) fastsat vejledende grænseværdier for støjføl-

somme områder. Den vejledende grænseværdi for bo-

liger er 58 dB. Grænseværdien gælder når der plan-

lægges nye boliger i nærheden af eksisterende veje.

Miljøstyrelsen finder, at der bør tages de samme hen-

syn når der planlægges nye veje og vejudbygninger, som

placeres nær eksisterende boliger. Grænseværdien er

grundlag for en vurdering af hvornår en bolig betragtes

som støjbelastet.

Der er ikke gennemført støjberegninger i forundersøgel-

sen, men det vurderes, at der kan være behov for støj-

afskærmning ved Egøje ved den nordlige forbindelse og

ved Hårlev ved den sydlige forbindelse.

Boligejere, der belastes med støj over 63 dB fra vejen, vil

normalt blive tilbudt tilskud til støjisolering i de tilfælde,

hvor det ikke vurderes muligt eller hensigtsmæssigt at

begrænse støjen ved hjælp af støjafskærmning. Umiddel-

bart vurderes det, at under 10 boliger vil blive udsat for

mere end 63 dB på boligfacaden.

Støjforholdene vil blive nærmere vurderet i forbindelse

med en eventuel VVM-undersøgelse, herunder omfang

og udformning af støjreducerende tiltag.

Figur 5.12

V1 (blå), V2 (rød) og områdeklassificerede (lyserød)

arealer

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

6. Trafikale forhold

De trafikale konsekvenser af en ny vejforbindelse til Stevns er belyst

ved beregninger med Ørestadstrafikmodellen (OTM). Modellen dækker

hovedstadsområdet (plus det tidligere Roskilde Amt) og har gennem en

længere årrække været anvendt til trafikberegninger og vurderinger af en

lang række infrastrukturprojekter – både for vejtrafik og kollektiv trafik.

Der vil altid være en vis usikkerhed på resultaterne af tra-

fikmodelberegninger, bl.a. fordi der er usikkerhed på de

data og forudsætninger, som beregningerne baseres på.

I beregningerne er det tilstræbt, at de modelberegnede

hastigheder skal svare til forholdene på det eksisterende

vejnet.

OTM indeholder oplysninger om vejnettet og de kollek-

tive transportsystemer i hovedstadsområdet. Derudover

indeholder modellen data om befolkning, arbejdspladser,

bilejerskab mv. opdelt på ca. 950 zoner. På baggrund

af disse data beregner modellen trafikken i hovedstads-

området for en gennemsnitlig hverdag opdelt på trans-

portmidler. Ved beregning af trafik på vejnettet tages der

bl.a. højde for kapacitetsbegrænsninger, hastigheder og

krydsforsinkelser.

Til beregninger af de trafikale konsekvenser af nye vejfor-

bindelser til Stevns er anvendt en tilpasset version af OTM

6.1. Stevns ligger i udkanten af OTM’s geografiske dæk-

ningsområde, og der er derfor foretaget en opsplitning af

zonerne i Stevns Kommune for at give en bedre beskri-

velse af trafikken til og fra Stevns. Modellen beskriver de

trafikale strømme på et overordnet regionalt niveau, så de-

taljeret rutevalg gennem byer kan modellen ikke beskrive.

Trafikmodellen er opstillet med data for 2015 og kalibre-

ret i forhold til hverdagsdøgnstrafikken (HDT) i 2015 på

udvalgte strækninger. Trafikken er derefter fremskrevet til

2020 baseret på forudsat udvikling i befolkning, arbejds-

pladser, bilejerskab, kørselsomkostninger med bil og tak-

ster i den kollektive trafik samt besluttet udbygning af in-

frastruktur og kollektiv betjening.

Befolkningstallet er fremskrevet med udgangspunkt i

Danmarks Statistiks kommune- og aldersopdelte befolk-

ningsfremskrivning for 2016. Antal af arbejdspladser er

fremskrevet med udgangspunkt i den kommuneopdelte

fremskrivning foretaget af Transport DTU. Det er forud-

sat, at Sjællands Universitetshospital, Køge er fuldt ud-

bygget i fremtidsscenariet.

Fremskrivningen af bilejerskabet og befolkningens for-

deling på indkomstgrupper er foretaget på basis af den

forventede udvikling i bruttonationalproduktet (BNP), jf.

Finansministeriets konvergensprogram for 2016. Kør-

selsomkostningerne er forudsat at stige med 0,6 pct.

frem til 2020.

I forhold til 2015 er følgende relevant infrastruktur indar-

bejdet i trafikmodellen:

•

Udbygning af Køge Bugt Motorvejen syd for Greve

S til 4 spor pr. retning samt nyt tilslutningsanlæg ved

Egedesvej (tilslutningsanlæg 31b Køge N).

Vestvendte ramper på Vestmotorvejen ved tilslut-

ningsanlæg 33 Vemmedrup

Vejnetsudbygninger ved Sjællands Universitetshospi-

tal i Køge

Ny vejtunnel og lukning af Bag Haverne ved Køge

Station

Reduktion af skiltet hastighed til 60 km/t på Vording-

borgvej/Ringvejen

Ny bane mellem København og Ringsted inklusiv

stationen Køge Nord

S-togsbetjening ved stationen Køge Nord

•

Basissituation i 2020

De trafikale konsekvenser af hvert forslag er sammen-

lignet med en basissituation (Basis 2020), der beskriver

den forventede trafikale situation i 2020, såfremt der ikke

etableres en ny vejforbindelse. For en mere detaljeret be-

skrivelse af trafikberegningerne henvises til COWI notat

Ny vejforbindelse til Stevns - Traﬁkberegninger.

I dag er der allerede store trafikale udfordringer i myld-

retiden i korridoren mellem Køge og Stevns, idet vejnet-

tet gennem Strøby Egede og den sydlige del af Køge

ikke er indrettet til den omfattende trafik. Dette resulte-

rer i daglige forsinkelser på Strandvejen og giver pres

på vejnettet gennem Køge. Også Vordingborgvej mel-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

Ejby

151

E20

49.300

150

44.600

Ring

vejen

KØGE

BUGT

KØGE

Lellinge

Vemmedrup

jæverskov

Ring

sted

vej

11.400

49.500

Hastrup

Værftsvej

20.100

ran

eje

gve

Lidemark

svej

9.300

Bill

bor

Stev

nsve

2.300

E47

E55

Egøje

Strøby Egede

rgv

ing

12.800

kø

lle

jen

Sydmoto

rve

Herfølge

9.000

Vedskølle

Valløby

Kø

151

261

Try

Slim

ming

evej

Strøby

væ

Vallø Storskov

Algestrup

7.200

209

Magleby

lke

48.800

Hovedg

aden

6.800

Tingvej

5.700

Klippinge

Hårlev

Figur 6.1

Forventet hverdagsdøgnstrafik i 2020 uden anlæg af

ny vejforbindelse til Stevns (Basis 2020)

KØG

10.800

lem Herfølge og Køge er stærkt belastet. Med

en forventet stigning i befolkningstallet i korri-

doren, og tilsvarende for pendlingen mod Kø-

benhavnsområdet, vil de trafikale problemer

forstærkes over de kommende år. På figur 6.1

vises den forventede trafik i 2020.

På figur 6.2 vises hvordan hverdagsdøgntrafik-

ken, der passerer Strandvejen, fordeler sig ud på

vejene i Basis 2020. Omkring ca. 19.400 (94 %)

af køretøjerne på strækningen mellem Stevnsvej

og Billesborgvej fortsætter ad Strandvejen mod

Køge, mens ca. 1.200 (6 %) tager Billesborg-

vej. Cirka halvdelen af køretøjerne (ca. 10.800)

på Strandvejen har mål nord for Køge, mens ca.

6.200 har mål i Køge.

1.000

1.400

12.700

KØGE

Hastrup

19.400

1.200

20.600

Strøby Egede

Herfølge

Figur 6.2

Fordeling af trafikken til/fra Strandvejen nord for Strøby Egede

i Basis 2020

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

Trafikmængder for forslag

Der er gennemført følgende trafikberegninger for de for-

slag, der er beskrevet i kapitel 3.

•

Nordlig forbindelse, variant A:

2+1-sporet motor-

trafikvej (med 100 km/t) mellem E47/E55 Sydmotor-

vejen og Egøje, etablering af fuldt tilslutningsanlæg til

Sydmotorvejen og udbygning af Strandvejen til 3 spor

mellem Billesborgvej og Stevnsvej.

Nordlig forbindelse, variant B:

2-sporet landevej

(med 80 km/t) mellem E47/E55 Sydmotorvejen og

Egøje, etablering af fuldt tilslutningsanlæg til Syd-

motorvejen og udbygning af Strandvejen til 3 spor

mellem Billesborgvej og Stevnsvej.

Sydlig forbindelse:

2-sporet landevej (med 80 km/t)

mellem E47/E55 Sydmotorvejen 34 Herfølge og rute

261 Bjælkerupvej.

Omfartsvej ved Strøby Egede:

2-sporet omfartsvej

(med 80 km/t) syd om Strøby Egede mellem Køgevej

og Stevnsvej.

trafikken blive reduceret med ca. 3.100 køretøjer som

følge af den nye forbindelse, da trafikanterne nu væl-

ger at køre ad denne og motorvejen i stedet for gennem

Køge. Den nye forbindelse syd om Egøje vil blive brugt

af ca. 4.500 køretøjer, og frem mod tilslutningen til Syd-

motorvejen (vest for Vordingborgvej) vil der være ca.

9.900 køretøjer. Den forbedrede tilgængelighed til mo-

torvejen vil også resultere i, at trafikken på Vordingborg-

vej mellem Herfølge og Køge (rute 151) reduceres med

1.400-3.200 køretøjer. Variant A vil i alt reducere trafik-

ken til/fra Køge via Strandvejen og Vordingborgvej med

ca. 4.500 køretøjer.

De sydvendte ramper ved det nye tilslutningsanlæg vil

medføre en stigning i trafikken på Sydmotorvejen syd for

det nye tilslutningsanlæg på ca. 1.300 køretøjer. Sam-

tidig aflastes Vordingborgvej syd for Herfølge med ca.

1.800 køretøjer, da trafikanter sydfra med ærinde i Her-

følge eller den sydlige del af Køge nu kan benytte de

sydvendte ramper ved det nye tilslutningsanlæg i stedet

for ramperne ved tilslutningsanlæg 34 Herfølge.

En ny nordlig vejforbindelse vil reducere den gennemkø-

rende trafik i Køge med 12% i morgenmyldretiden, mens

der samlet i hele døgnet kun sker en aflastning på 7 %.

På Sydmotorvejen øges trafikken i nordgående retning

med ca. 40% i morgenmyldretiden (kl. 7 - 9), mens den

samlet over hele døgnet kun øges med ca. 7 % i nordlig

retning.

•

Nordlig forbindelse, variant A i 2020

Med variant A vil hverdagsdøgntrafikken (HDT) på

Strandvejen mellem Billesborgvej og Stevnsvej stige

med omkring ca. 400 køretøjer. Denne stigning skyl-

des primært ændret rutevalg pga. den forbedrede frem-

kommelighed. På Strandvejen nord for Billesborgvej vil

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

Ejby

151

E20

Værftsvej

-100

6.800

Lellinge

Ringv

jen

+3.500

52.800

Ring

-2.300

edve

-3.100

41.500

KØGE

+3.200

5.000

+400

21.000

tevn

svej

Vemmedrup

Sydmotorve

9.100

jæverskov

+4.200

53.700

Hastrup

-1.400

7.900

-3.100

17.100

ran

eje

vej

+700

2.200

Lide

ksve

mar

-1.300

300

9.900

rgv

-3.200

7.600

Egøje

esb

Bill

org

Strøby Egede

6.800

Kø

4.500

-1.000

1.900

edskø

lle

E47

E55

+1.300

50.800

Herfølge

+300

8.800

-1.800

4.500

ing

Vedskølle

Valløby

Figur 6.3

Nordlig forbindelse, variant A - Ændringer i trafikken sammenholdt med Basis 2020

Ejby

151

E20

Værftsvej

-100

6.800

Lellinge

Ringv

ejen

+2.900

52.200

Ring

-2.100

edve

-2.600

42.000

KØGE

+2.500

4.400

+300

20.900

tevn

svej

Vemmedrup

Sydmotorve

9.300

jæverskov

+3.700

53.200

Hastrup

-1.600

7.700

-2.500

17.700

ran

eje

+700

2.200

Lide

mar

ksve

-1.200

400

8.700

rgv

-3.400

7.400

Egøje

org

esb

Bill

Strøby Egede

+110

6.900

Kø

3.900

-1.000

1.900

edskø

lle

rdi

E47

E55

+1.000

50.500

Herfølge

+300

9.300

-1.600

4.700

Vedskølle

Valløby

Figur 6.4

Nordlig forbindelse, variant B - Ændringer i trafikken sammenholdt med Basis 2020

Nordlig forbindelse, variant B i 2020

Variant B har de samme trafikale effekter som variant A,

bare i en mindre skala grundet den lavere hastigheds-

grænse. På Strandvejens nordligste del reduceres antal-

let af køretøjer med ca. 2.500. På vejen syd om Egøje vil

der køre ca. 3.900 køretøjer på et hverdagsdøgn.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

Ejby

151

E20

Værftsvej

-200

150

6.700

Lellinge

Ringv

jen

+3.100

52.400

Ring

-1.000

edve

-2.800

41.800

KØGE

-3.800

16.400

r n

ran

bor

Vemmedrup

Sydmotorve

jen

10.400

jæverskov

Hastrup

ksve

-200

9.100

mar

Lide

-600

Egøje

1.600

rgv

Bill

-4.400

16.200

Stev

svej

Strøby Egede

E47

E55

ing

+3.600

53.100

151

Herfølge

lle

-2.300

6.300

Vedskølle

Valløby

Kø

+300

6.700

-2.100

4.700

261

Try

+400

2.200

Slim

Strøby

væ

inge

vej

Vallø Storskov

209

Algestrup

+4.700

7.900

Magleby

5.800

5.500

Hovedg

ade

+2.100

3.400

2.500

Tingvej

lke

Klippinge

Hårlev

Figur 6.5

Sydlig forbindelse – Ændringer i trafikken sammenholdt med Basis 2020

Sydlig forbindelse i 2020

Den sydlige forbindelse vil både aflaste Stevnsvej/Bjæl-

kerupvej (rute 261) og Køgevej (rute 209). Begge med

godt 2.000 køretøjer. Som følge deraf falder trafikken

også på Strandvejen med ca. 4.400 køretøjer. En syd-

lig forbindelse vil ikke have nogen effekt på trafikken på

Vordingborgvej ved Herfølge. Mellem Klippinge og Hår-

lev vil den nye vej få ca. 2.500 køretøjer. Mellem Hårlev

og Sydmotorvejen vil der være ca. 5.800 køretøjer. Som

følge af den nye vejforbindelse vil trafikken på Sydmotor-

vejen nord for TSA 34 stige med ca. 3.600 køretøjer. På

Slimmingevej, der forbinder Sydmotorvejen med Vestmo-

torvejen, vil trafikken stige med ca. 400 køretøjer.

I modsætning til en nordlig forbindelse er der kun meget

begrænset forskel på den procentvise aflastning af Køge

i myldretiden (kl. 7 - 9) og uden for myldretiden ved etab-

lering af en sydlig vejforbindelse. Generelt kan det siges,

at en nordlig forbindelse har den største effekt i myldre-

tiden, mens en sydlige forbindelse har en mere ensartet

effekt over hele døgnet.

Omfartsvej ved Strøby Egede i 2020

Med forslaget om at etablere en omfartsvej syd om

Strøby Egede vil ca. 5.900 gennemkørende køretøjer

blive ledt uden om Strøby Egede og ud på Køgevej (rute

209). Omfartsvejen vil resultere i en lille stigning i trafik-

ken på Strandvejen som følge af en reduceret rejsetid

mellem Stevns og Køge. Endvidere vil der ske en over-

flytning af ca. 400 køretøjer fra rute 209 til rute 261 syd

for Strøby Egede.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

E20

Ringv

Værftsvej

150

jen

Lellinge

Ring

sted

vej

KØGE

Sydmotorv

ejen

ran

Hastrup

arks

vej

+100

20.700

Lide

Bil

org

esb

-6.400

6.400

Stev

nsve

Egøje

Strøby Egede

-5.900

900

+5.900

14.500

øll

E47

E55

ing

Herfølge

vej

6.900

151

Vedskølle

Valløby

-400

6.500

Kø

+400

7.200

Try

261

Slim

ming

Strøby

væ

evej

lde

Vallø Storskov

209

Magleby

Figur 6.6

Omfartsvej ved Strøby Egede – Ændringer i trafikken sammenholdt med Basis 2020

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

800

Lellinge

8.700

Vemmedrup

500

10.600

KØGE

Hastrup

16.500

2.700

3.700

21.000

Egøje

Strøby Egede

4.200

Herfølge

Vedskølle

Valløby

Figur 6.7

Fordeling af trafikken til/fra Strandvejen nord for Strøby Egede, Nordlig forbindelse, variant A

800

Lellinge

7.500

Vemmedrup

700

9.500

KØGE

Hastrup

15.500

800

Egøje

16.200

Strøby Egede

Herfølge

Vedskølle

Valløby

Figur 6.8

Fordeling af trafikken til/fra Strandvejen nord for Strøby Egede, Sydlig forbindelse

Fordeling af trafikken (ruteneg)

Figur 6.7 og figur 6.8 viser hvordan trafikken fordeler sig

for køretøjer, der passerer Strandvejen nord for Strøby

Egede. Ved anlæg af en nordlig forbindelse, vil ca. 4.200

(21 %) af køretøjerne på Strandvejen syd for Billesborg-

vej benytte den nye vejforbindelse, og trafikken gennem

Køge vil som følge deraf blive reduceret tilsvarende. Ved

anlæg af en sydlig forbindelse vil trafikken på Strandvejen

og videre gennem Køge ligeledes blive reduceret.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

Supplerende beregninger med

trafikmodellen

Der er foretaget supplerende trafikberegninger af føl-

gende scenarier:

•

Forlængelse af den nordlige forbindelse, variant A,

med en 2+1 sporet motortrafikvej (med 100 km/t)

frem til rute 150 syd for Vestmotorvejen

Kombination af den nordlige forbindelse, variant A,

og en lukning af Toldbodvej/Østre Banevej i Køge for

gennemkørende trafik

Kombination af den sydlige forbindelse og en lukning

af Toldbodvej/Østre Banevej i Køge for gennemkø-

rende trafik

lem Herfølge og Sydmotorvejen vil en ny forbindelsesvej

medføre, at den nordlige forbindelse, variant A, vil blive

benyttet af 11.500 køretøjer mellem Herfølge og Sydmo-

torvejen. Selve den nye forbindelse mellem Syd- og Vest-

motorvejen vil blive benyttet af ca. 5.400 køretøjer.

Hvis der i kombination med den nordlige forbindelse, va-

riant A lukkes for gennemkørsel via Toldbodvej, Østre

Banevej og Værftsvej, vil trafikken stige på Ringvejen

(rute 151) og øvrige veje, men samlet set vil lukning af

’havneforbindelsen’ medføre en ekstra aflastning af vej-

nettet gennem Køge. For den nordlige forbindelse (va-

riant A) og Sydmotorvejen vil lukning af ’havneforbin-

delsen’ da også medføre en mertratrafik på ca. 1.700

køretøjer.

Hvis der i kombination med den sydlige forbindelse luk-

kes for gennemkørsel via Toldbodvej, Østre Banevej og

Værftsvej, vil trafikken stige på Ringvejen (rute 151) og

øvrige veje, men samlet set vil lukning af ’havneforbin-

delsen’ medføre en ekstra aflastning af vejnettet gennem

Køge. For den sydlige forbindelse vil lukningen af ’havne-

forbindelsen’ medføre en mertrafik på ca. 1.400 køretøjer

på strækningen Hårlev-Sydmotorvejen.

•

Ved at lave en forbindelsesvej mellem Syd- og Vestmo-

torvejen vil trafikken på den nordlige del af Strandvejen

blive reduceret med ca. 3.700 køretøjer i forhold til ba-

sissituationen, hvilket er ca. 600 køretøjer mere i forhold

til effekten af den nordlige forbindelse, variant A. Rute

150 (Ringstedvej) og øvrige forbindelsesveje mellem

Syd- og Vestmotorvejen vil samtidigt blive aflastet. Mel-

Borup

Ejby

151

E20

-1.200

53.300

Værftsvej

-1.200

5.800

Lellinge

Ringv

ejen

+3.700

53.000

Ring

-2.900

edve

-3.400

41.200

KØGE

Vemmedrup

jen

8.500

Bjæverskov

150

Sydmotorve

+4.000

53.500

Hastrup

-900

8.400

-3.700

16.500

gve

+4.000

5.800

jen

5.400

Forlængelse som motortraﬁkvej

vej

arks

idem

11.500

vej

-3.800

7.800

Egøje

Bill

bor

+500

21.300

tevn

svej

Strøby Egede

5.300

lle

E47

E55

+2.300

51.800

-1.500

300

Slim

ming

Herfølge

+500

9.000

ing

Vedskølle

Valløby

Kø

+200

800

Try

væ

Strøby

Figur 6.9

Nordlig forbindelse, variant A kombineret med en motortrafikvej mellem

Sydmotorvejen og Vestmotorvejen - Ændringer i trafikken sammenholdt med Basis 2020

evej

209

lde

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

Ejby

151

E20

Værftsvej

-100

6.800

Lellinge

Ringv

jen

+5.200

54.500

Ring

-2.200

edve

-5.500

39.900

KØGE

Havneforbindelse

lukkes

+4.800

6.600

20.800

tevn

svej

Vemmedrup

Sydmotorve

9.100

jæverskov

+5.800

55.200

-1.100

8.300

Hastrup

-5.100

15.000

ran

eje

+800

2.300

Lide

ksve

mar

-1.200

300

11.600

-2.900

7.900

Egøje

Bill

bor

gve

Strøby Egede

6.800

Kø

E47

E55

ing

-800

2.100

rgv

6.300

lle

+1.300

50.700

Herfølge

+200

8.700

-1.800

4.500

Vedskølle

Valløby

Figur 6.10

Nordlig forbindelse, variant A kombineret med en lukning af ’havneforbindelsen’ via Toldbodvej,

Østre Banevej og Værftsvej i Køge - Ændringer i trafikken sammenholdt med Basis 2020

Ejby

151

E20

Værftsvej

-200

150

6.700

Lellinge

Ringv

ejen

+4.800

54.100

Ring

ste

-600

dvej

-5.400

39.200

Vemmedrup

jen

10.700

KØGE

Havneforbindelse

lukkes

-5.600

14.600

org

esb

Bill

jæverskov

Sydmotorve

Hastrup

+300

9.600

r n

ran

arks

idem

-5.800

14.800

Stev

svej

-200

Egøje

1.600

rgv

Strøby Egede

E47

E55

ing

kø

+4.900

54.400

151

+500

6.900

Herfølge

lle

-3.100

5.400

Vedskølle

Valløby

Kø

-2.700

4.100

Try

261

+500

2.300

Slim

ming

Strøby

lde

væ

evej

Vallø Storskov

Algestrup

+6.000

9.200

7.200

6.900

Hovedg

ade

209

Magleby

+2.700

4.000

3.100

Tingvej

lke

Klippinge

Hårlev

Figur 6.11

Sydlig forbindelse kombineret med en lukning af ’havneforbindelsen’ via Toldbod-

vej, Østre Banevej og Værftsvej i Køge - Ændringer i trafikken sammenholdt med Basis 2020

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Tr a f i k a l e f o r h o l d

Nordlig forbindelse,

variant A

Tidsbesparelser i timer

Forskel i trafikarbejde

(kørte km)

465

25.365

Nordlig forbindelse,

variant B

364

19.803

Sydlig forbindelse

707

22.733

Omfartsvej ved

Strøby Egede

201

5.161

Tabel 6.1

Tidsbesparelser og forskel i trafikarbejdet pr. hverdagsdøgn i 2020 ved forslagene

i forhold til Basis 2020.

Trafikarbejde og tidsforbrug

De beregnede trafikantbesparelser i timer og samlede

ændringer i trafikarbejde (køretøjskilometer) på et hver-

dagsdøgn i forhold til basissituationen i 2020 fremgår af

tabel 6.1. Resultaterne er et centralt element i de sam-

fundsøkonomiske beregninger for forslagene, se kapitel

8. Tabellen viser, at alle forslag vil give trafikanterne en

samlet rejsetidsbesparelse, men at der samlet set også

vil blive kørt flere kilometer. Den sydlige forbindelse gi-

ver de største tidsbesparelser, mens den nordlige forbin-

delse, variant A, giver størst stigning i trafikarbejdet. At

den sydlige forbindelse giver de største tidsbesparelser

skyldes, at trafikanterne får en væsentligt hurtigere vej

udenom Køge, da dels den nye vej og dels motorvejen til-

lader højere hastigheder end på det eksisterende vejnet

og derfor en forkortet rejsetid.

tallet af køretøjer på Vordingborgvej (rute 151) og

samtidig fjerne sivetrafik fra de mindre veje gennem

Svansbjerg og Åshøje, der i dag benyttes som ad-

gangsveje til Sydmotorvejen. En sydlig forbindelse vil

ikke aflaste Vordingborgvej.

En kombination af en nordlig forbindelse og omfartsvejen

giver samlet en god effekt, da den reducerer forsinkel-

sen ved Strøby Egede, samtidig med at man aflaster tra-

fikken på Strandvejen, Vordingborgvej og gennem Køge.

Afhængigt at hvilke trafikale tiltag, der gennemføres i

Køge, vil rutevalget gennem Køge, og dermed også bru-

gen af en vejforbindelse mellem Stevns og Sydmotorve-

jen, kunne påvirkes. Eksempelvis vil lukning af Værftsvej

for gennemkørsel medføre en ca. 40 % stigning i trafik-

ken på den nordlige forbindelse ved Egøje.

Der er ikke regnet på uheldsgevinster i denne forunder-

søgelse. Selv om der sker en stigning i antallet af kørte

kilometer, vil uheldstallet sandsynligvis falde, da det

øgede trafikarbejde vil foregå på motorveje og de nye

vejanlæg, hvor sandsynligheden for uheld er lavere end

på landeveje eller byveje med dårlige oversigtsforhold

og farlige genstande langs vejene. For den nordlige for-

bindelse vil krydsninger af veje foregå ude af niveau,

og derfor vil der også kunne forventes en trafiksikker-

hedsmæssig gevinst her. Variant A vurderes at have en

lavere uheldsfrekvens end variant B, da den etableres

som en motortrafikvej med midteradskillelse. Samlet set

vurderes den nordlige forbindelse, variant A at give de

største uheldsgevinster, mens en omfartsvej ved Strøby

Egede kun vurderes at give en marginal reduktion i an-

tal uheld. Den sydlige forbindelse har kryds i niveau, og

en mindre del af strækningen ligger på allerede eksi-

sterende veje. Ved en eventuel VVM-undersøgelse vil

krydsudformninger og hensynet til bløde trafikanter blive

behandlet mere detaljeret.

Samlet vurdering af trafikal og sikkerheds-

mæssig effekt

Alle forslagene vil resultere i, at trafikanterne samlet

set opnår tidsbesparelser. Størst ved den sydlige for-

bindelse, da trafikanterne vil slippe for turen gennem

Strøby Egede og Køge og i stedet komme hurtigt ud på

motorvejen.

For den nordlige og sydlige forbindelse vil et nyt vejan-

læg også medføre en aflastning af vejene i Køge og på

Strandvejen. Tilsvarende vil en omfartsvej ved Strøby

Egede reducere den gennemkørende trafik gennem

Strøby Egede betragteligt. For den sydlige forbindelse

reduceres trafikken også gennem Strøby Egede, dog

ikke i lige så høj grad. Ved den sydlige forbindelse vil

trafikken på Køgevej (rute 209) også blive reduceret.

Ved den nordlige forbindelse anlægges et nyt tilslut-

ningsanlæg på Sydmotorvejen, hvilket vil reducere an-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Areal- og ejendomsforhold

7. Areal- og ejendomsforhold

I det følgende beskrives overordnede forhold for arealanvendelsen i forbindelse

med forslagene om en nordlig og sydlig forbindelse og en omfartsvej ved Strøby

Egede. De enkelte forslag er beskrevet nærmere i kapitel 3.

Nuværende arealanvendelse

Den nordlige forbindelse (variant A og B) forløber hoved-

sageligt gennem landbrugsområder. I den vestlige ende

forløber forslaget tæt på Herfølge, ca. 80 m fra nærme-

ste beboelse. Et fredskovsareal gennemskæres på en

strækning af ca. 500 m. Den fredede bygning ”Hegnets-

lund” på Vordingborgvej 82 rammes. En tankstation, der

er registreret som forurenet på vidensniveau 1, rammes

af hankeanlægget ved Vordingborgvej. Den østlige del af

vejanlægget forløber forholdsvis tæt på landsbyen Egøje,

ca. 200 m fra nærmeste beboelse.

Den sydlige forbindelse forløber stort set gennem rene

landbrugsområder, men passerer dog ret tæt nord om

landsbyen Hårlev, ca. 80 m fra nærmeste beboelse mod

syd og ca. 50 m fra den nærmeste beboelse mod nord.

Den vestlige del af vejanlægget gennemskærer freds-

skoven Vallø Storskov på en ca. 1,5 km lang strækning.

Omfartsvejen ved Strøby Egede forløber gennem et

blandet by- og landbrugsområde. Ved krydsningen af

Tryggevælde Å gennemskæres et engareal.

Arealerhvervelse til vejanlæg

Erhvervelse af arealer og bygningsanlæg, der er nød-

vendige for at kunne gennemføre et eventuelt fremtidigt

vejanlæg, vil ske ved ekspropriation. Udover de arealer,

der skal afstås varigt til vejanlægget, vil der også blive

eksproprieret arealer til midlertidig brug som arbejds-

arealer til entreprenøren. Disse arbejdsarealer vil blive

retableret og givet tilbage til ejerne efter anlægsarbej-

dets afslutning. Udover areal til selve vejanlægget, skal

der også erhverves areal til regnvandsbassiner, omlæg-

ning af skærende veje og eventuelle nye adgangsveje til

berørte ejendomme. Endvidere skal der erhverves areal

til etablering af erstatningsnatur i de tilfælde, hvor be-

skyttede naturområder berøres af vejanlægget, og som

derfor skal erstattes, oftest med det dobbelte areal.

Jordfordeling

Da mange landbrugsejendomme vil blive gennemskåret

af vejanlæggene, med deraf følgende manglende veja-

dgange, uheldige markformer og omvejskørsler, vil der

blive udarbejdet et jordfordelingsforslag, der kan for-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Areal- og ejendomsforhold

Forslag

Nordlig forbindelse, variant A

Nordlig forbindelse, variant B

Sydlig forbindelse

Omfartsvej ved Strøby Egede

Varig

arealafståelse

ca. 42

ca. 37

ca. 78

ca. 7

Midlertidig

arealafståelse

ca. 25

ca. 53

ca. 4

Antal ejendomme

der berøres varigt eller

midlertidigt

ca. 30

ca. 70

ca. 10

Antal ejendomme

der forventes

totaleksproprieret

6-8

2-4

Tabel 7.1

Det omtrentlige areal, der forventes at skulle erhverves for hvert af de konkrete forslag

mindske generne af gennemskæringerne. Jordfordelin-

gen indgår som et led i ekspropriationen.

Ledningsomlægninger

Forslagenes påvirkning af større overordnede lednings-

anlæg er blevet vurderet. I forbindelse med en eventuel

VVM-undersøgelse, vil øvrige ledningsforhold blive nær-

mere undersøgt.

Arealbehov og berørte ejendomme

Tabel 7.1 viser det omtrentlige areal, der forventes at

skulle erhverves for hvert af de konkrete forslag. Tabel-

len viser både de varige og de midlertidige arealerhver-

velser. Derudover er der vist, hvor mange ejendomme der

forventes at skulle afgive jord til vejanlægget eller til ar-

bejdsarealer. Endelig er det vist, hvor mange ejendomme

der forventes totaleksproprieret.

Da der er tale om et overordnet skitseprojekt til en for-

undersøgelse, vil der være usikkerhed forbundet med de

anførte angivelser. I forbindelse med en eventuel VVM-

undersøgelse, vil der ske en mere præcis beregning af

arealkonsekvenserne.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Anlægsoverslag og samfundsøkonomi

8. Anlægsoverslag og

samfundsøkonomi

Der er beregnet anlægsoverslag for den nordlige forbindelse, variant A og B,

den sydlige forbindelse og for omfartsvejen ved Strøby Egede. Overslagene

er udarbejdet i henhold til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets budget-

teringsprincipper for anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Vejdirektora-

tets erfaringer med gennemførte entrepriser og enhedspriser, er beskrevet i

et samlet overslagssystem, som er benyttet til overslagene.

Detaljeringsniveauet for forslagene i en forundersøgelse

er ikke præcise nok til, at kunne angive de præcise mæng-

der af f.eks. jord eller længde af nye lokale veje. Oversla-

gene er derfor baseret på følgende forudsætninger:

•

Der er anvendt enhedspriser ud fra erfaringer fra de

seneste anlægsarbejder. Mængder i m

og m

, er

baseret på tværsnit i henhold til forslagene.

For jordarbejde er der gjort en række forsimplede

antagelser om terrænforhold, idet det aktuelle terræn

ikke er opmålt. Sikkerhedsskråninger er medtaget i de

skønnede jordmængder og vejafvanding er fastsat ud

fra gennemsnitlige kilometerpriser.

Der er foretaget en geologisk screening som input til

de skønnede mængder for blødbund m.v.

Der er afsat skønnede beløb pr. km til nye adgangs-

veje m.v. og midlertidige foranstaltninger i anlægspe-

rioden som ikke indgår særskilt i mængdeopgørelsen.

Nye faunaunderføringer (rør), paddehegn, afværgefor-

anstaltninger ved vandløb, erstatningsbiotoper samt

støjafskærmning er indeholdt i anlægsoverslaget

baseret på et skøn, da der ikke er foretaget egentlige

feltundersøgelser. De vil blive gennemført i forbin-

delse med en eventuel VVM-undersøgelse.

budgettet er opstillet ud fra ejendomspriserne i området

og på baggrund af ekspropriations- og taksationskom-

missionens erstatningsfastsættelse på sammenlignelige

strækninger.

Der er afsat beløb til arkæologiske forundersøgelser og

markundersøgelser baseret på gennemsnitlige kilometer-

priser.

•

Anlægsoverslag

På baggrund heraf er der beregnet et basisoverslag, som

omfatter udgifter til etablering af anlægget, arealanven-

delse, projektering, tilsyn og administration, eksklusive

moms. Basisoverslaget tillægges 50 % til dækning af

fremtidige ændringer og usikkerheder jf. Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets budgetteringsprincipper for

økonomistyring af anlægsprojekter. I tabel 8.1 ses basis-

overslaget + 50 % for de enkelte forslag.

•

Samfundsøkonomiske effekter

•

Formålet med den samfundsøkonomiske analyse er at

give en systematisk vurdering af samfundets fordele og

ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Den sam-

fundsøkonomiske rentabilitet er vurderet for forslagene

efter den metode, som er beskrevet i Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets manual for samfundsøko-

nomisk analyse og ministeriets samfundsøkonomiske

beregningsmodel ”TERESA” version 4.06. Et projekt vur-

deres som rentabelt, hvis det har en positiv nettonutids-

værdi og en intern rente over diskonteringsrenten (4 %).

Arealbehovet er opgjort ud fra det skønnede arealbehov

til permanente ekspropriationer. Heri indgår en vurdering

af omfanget af de forventede totalekspropriationer. Areal-

Nordlig forbindelse,

variant A

Samlet anlægsbudget

(Basisoverslag + 50 %)

565,0

Nordlig forbindelse,

variant B

486,4

Sydlig forbindelse

Omfartsvej ved

Strøby Egede

101,6

600,0

Tabel 8.1

Samlet anlægsbudget for forslagene, millioner kr. (prisniveau FL-18, indeks 106,56).

Variant A er en 2+1 sporet motortrafikvej med en planlagt hastighedsbegrænsning på 100 km/t,

mens variant B er en 2-sporet vej med en planlagt hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Anlægsoverslag og samfundsøkonomi

Beregningshorisonten er 50 år efter forudsat åbning i

2025, og med forudsat trafikvækst frem til 2035.

De trafikale gevinster fra trafikmodelberegningerne er

fremskrevet med 1 % pr år frem til åbningsår i 2025, på

baggrund af tal fra Landstrafikmodellen. Frem til 2035 er

der ligeledes forudsat en trafikvækst på 1 % per år, som

også bruges til at fremskrive gevinsterne. Der er dog for-

udsat en højere vækst på trængselseffekten på 2 %.

I forbindelse med den samfundsøkonomiske beregning

er der lavet en række simple antagelser omkring trafik-

vækst og emissioner, idet der i forundersøgelsen ikke er

foretaget detaljerede undersøgelser af disse. Der er ikke

beregnet effekter for uheld, støj, luftforurening og gener

under anlæg.

I den samfundsøkonomiske beregning indgår også et

overordnet bud på drifts- og vedligeholdelsesudgifter til

vejanlægget i den 50-årige beregningshorisont. Det gæl-

der eksempelvis faste udgifter til græsslåning, saltning

og snerydning og periodiske udgifter til udskiftning af as-

faltbelægning og renovering af bygværker.

Begge varianter af den nordlige forbindelse har en ne-

gativ nettonutidsværdi og en intern rente, der er lavere

end diskonteringsrenten. Hvilket betyder, at de sam-

fundsmæssigt ikke er rentable. Den lave samfundsøko-

nomiske effekt skyldes, at brugergevinsterne i form at

rejsetidsgevinster ikke opvejer de øgede kørselsom-

kostninger (fordi der køres længere) og anlægsomkost-

ningerne.

Som det fremgår af kapitel 6. Trafikale forhold, så vil

den sydlige forbindelse give de største samlede rejse-

tidsgevinster, da vejen både giver forbedret adgang til

Sydmotorvejen og aflaster Strøby Egede for gennemkø-

rende trafik. Tilsvarende giver omfartsvejen ved Strøby

Egede en stor rejsetidsbesparelse for den gennemkø-

rende trafik. Disse forhold medfører, at både den syd-

lige forbindelse og omfartsvejen ved Strøby Egede er

samfundsøkonomisk rentable. Den sydlige forbindelse

har den højeste nettonutidsværdi, mens omfartsvejen

ved Strøby Egede har den højeste interne rente.

Den nordlige forbindelse giver ingen aflastning af

Strøby Egede, hvilket begrænser tidsgevinsterne, som

har stor betydning i de samfundsøkonomiske beregnin-

ger. Hvis omfartsvejen ved Strøby Egede havde været

en del af den nordlige forbindelse, ville de samlede tids-

gevinster have opvejet omkostningerne, og gjort kombi-

nationen samfundsøkonomisk rentabel.

Vurdering af resultaterne

De samfundsøkonomiske effekter er beregnet for den

nordlige forbindelse, variant A og B, den sydlige forbin-

delse og for omfartsvejen ved Strøby Egede. Se tabel 8.2.

Nordlig forbindelse,

variant A

I alt nettonutidsværdi (NNV)

Intern rente

Nettorgevinst pr. offentlig

omkostningskrone

-119

3,0 %

Ikke relevant

Nordlig forbindelse,

variant B

-204

2,3 %

Ikke relevant

Sydlig forbindelse

317

5,6 %

0,65

Omfartsvej ved Strøby

Egede

315

13,6 %

3,19

Tabel 8.2

Nettonutidsgevinst, intern rente og nettogevinsten pr. offentlig omkostningskrone,

opgjort for samlet anlægsbudget for forslagene. (prisniveau FL-18, indeks 106,56)

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Rapport nr. 591 - 2018: Ny vejforbindelse til Stevns, forundersøgelse", fra Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Havnegade 27

1058 København K

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk