TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Orientering om afrapportering af evalueringen af forløbet med sikkerhedsgodkendelse af den indre strækning af Aarhus Letbane, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Evaluering af forløbet med

sikkerhedsgodkendelse af

Aarhus Letbane

Kortlægningsnotat samt analyse af

læringspunkter og forbedringspotentialer

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

10. oktober 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Orientering om afrapportering af evalueringen af forløbet med sikkerhedsgodkendelse af den indre strækning af Aarhus Letbane, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Dokumenthistorik

Revision

Rev. 0.1

Rev. 0.2

Rev. 0.3

Rev. 0.4

Rev. 1.0

Rev. 1.1

Rev 1.2

1. udkast

Oprettet efter TRM kommentarer

2018.06.20

Oprettet efter kommentering

Læringspunkter, og

forbedringsforslag tilføjet.

Oprettet efter kommentering

Oprettet på baggrund af fire

yderligere spm. fra TRM

Oprettet på baggrund af et

spørgsmål fra TRM

Formål

Forfatter

PST

Kontrol

DWA

Reviewer

TRM

Date

14.06.2018

20.06.2018

28.06.2018

24.09.2018

01.10.2018

08.10.2018

10.10.2018

10. oktober 2018

Side 2 af 68

Indholdsfortegnelse

Kapitel

Executive Summary

Indledning

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

3.8.

3.9.

4.1.

4.2.

4.3.

Evalueringen

Opdrag

Formål

Afgrænsning

Fremgangsmåde

Opbygningen af evalueringen

Rammeprocessen

–

Nyudstedelse af sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter

–

Ibrugtagningstilladelse til nyt køretøj uden forudgående typegodkendelse

–

Ibrugtagningstilladelse til infrastruktur

–

Nyudstedelse af sikkerhedscertifikat (A og B) til operatør

–

Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

–

Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler

–

Godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger

–

Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

–

Godkendelse af uddannelser

Kortlægning

Det tidlige forløb

Forløbet op til den 23. september 2017

Forløbet op til den 21. december 2017

Læringspunkter

6.1.

6.2.

6.3.

Forbedringsforslag

Forslag til tids- og procesoptimeringer

Kommunikative potentialer

Muligheder i forhold til gældende regulering og praksis

Referencer

Side

10. oktober 2018

Side 3 af 68

Executive Summary

Aarhus Letbane er den første letbane i Danmark. På mange måder har Aarhus Letbane I/S (AAL)

derfor været en pioner i forhold til at skulle etablere og siden drifte en infrastrukturforvalter og

jernbanevirksomhed. Da projektet i sin tid gik i gang, fandtes der ganske vist regler, men ingen

erfaring med anvendelse af reglerne, ingen erfaring med at opbygge organisation og generelt ingen

erfaring med at etablere en letbane-infrastrukturforvalter og en letbanevirksomhed fra grunden i

Danmark. Det har naturligt medført, at der har været en del usikkerheder undervejs i forløbet;

herunder også hos de kompetencer, der har skullet varetage opgaven.

Med udgangspunkt i, at Aarhus Letbanes indre strækning ikke blev sat i drift som planlagt den 23.

september 2017, er evalueringen i nærværende notat sat i gang til brug for fremtidige

infrastrukturprojekter

–

særligt nyanlæg

–

der skal gennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb.

Opdraget for evalueringen er givet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (TRM) og lyder:

”…

en evaluering af forløbet, så vi får belyst, hvad årsagerne har været til, at Aarhus Letbane ikke

har kunnet levere et materiale, der har kunnet godkendes, og hvordan vi kan undgå at opleve noget

lignende en anden gang.”

Evalueringens første delopgave har været en kortlægning præsenteret i Kapitel 3 og 4.

Kortlægningens første trin var at beskrive de overordnede rammevilkår og at opliste den lovgivning

(og de tilhørende vejledninger), som er relevante for godkendelse af nyanlæg. Det har været

tydeligt i det forløb, at der foreligger en betragtelig mængde lovgivning og vejledning på området,

men også at det for nye aktører kan være en udfordring.

Kortlægningens andet trin har omfattet det faktiske forløb af godkendelsesprocessen, herunder

hvordan dette har været organiseret, hvordan roller og ansvar har været fordelt, og hvordan det

løbende samspil har fungeret og holde dette op imod de overordnede rammevilkår, som kan

udledes af lovgivningen og vejledningerne. Dette er udført med udgangspunkt i det forløb, der kan

genfindes i de dokumenter, der har været stillet til rådighed.

Evalueringens anden delopgave har været en analyse præsenteret i Kapitel 5 og 6.

Analysens første trin var at uddrage læringspunkterne, som er præsenteret i Kapitel 5.

Den direkte årsag til, at den planlagte åbning af Aarhus Letbane den 23. september måtte aflyses

dagen før, var, at infrastrukturforvalterens tekniske sikkerhedsregler og operatørens sikkerheds-

ledelsessystem ikke kunne godkendes. Forløbet var:

•

Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

Aarhus Letbane fremsendte ansøgning om godkendelse af de tekniske sikkerhedsregler

2017.08.31. Fem måneder tidligere havde Trafik, Bygge og Boligstyrelsen (TBST) over for

Aarhus Letbane tilkendegivet, at de 4 uger, som AAL havde afsat til sagsbehandlingen og

godkendelse af de tekniske sikkerhedsregler ville være for kort tid.

2017.09.20 konstaterer TBST, at de tekniske sikkerhedsregler ikke kan godkendes. Da

CSM-assessor har sat godkendelsen af de tekniske sikkerhedsregler som forudsætning for

godkendelsen af infrastrukturen, er aflysningen af den planlagte åbning 2019.09.23 dermed

en realitet.

2017.09.29 har TBST gennemført første gennemgang af de ca. 1100 sider tekniske

sikkerhedsregler og gjort 157 observationer. Antallet af observationer er højt, men ikke

uventet for første gennemgang af så omfattende materiale. På den anden side er

mængden af materiale og antallet af observationer meget bemærkelsesværdigt i forhold til,

at første fremsendelse er påbegyndt mindre end 4 uger før planlagt åbning af letbanen.

Efter aflysningen fortsætter AAL udarbejdelse af materiale og 2017.12.20 godkender TBST

de tekniske sikkerhedsregler med 58 vilkår.

10. oktober 2018

Side 4 af 68

•

Sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomhed

Efter flere tilløb i det tidlige forløb ansøger Keolis Aarhus Letbane (KAL) 2017.06.09 om

sikkerhedscertifikat (A og B). Ved dokumentgennemgang 2017.09.19 konstaterer TBST

otte mangler i sikkerhedsledelsessystemet.

Ved aflysningen er status 2017.09.22 er, at TBST har sendt et afslag til høring i KAL.

Herefter vælger KAL at trække ansøgningen tilbage, genstarter forhåndsdialogen,

udarbejder i samarbejde med TBST en myndighedsgodkendelsesplan og fremsender

2017.10.02 en ny ansøgning om sikkerhedscertifikat (A og B). I løbet af de næste måneder

udbygger og reviderer KAL sikkerhedsledelsessystemet, og TBST gennemfører tilsyn, så

KAL 2017.12.04 får sikkerhedscertifikat (A+B) for 1 år.

Samlet set har kortlægningen vist en godkendelsesproces, der har været mærket af en presset

tidsplan i en kompleks opgave. Godkendelsesprocessen synes at savne en bred

introduktion/overordnet tjekliste og en vejledende tidsplan, der kan hjælpe aktørerne på vej, idet

meget af det, der lå til grund for den manglende idriftsættelse i september 2017 var, at materialet

ikke var tilstrækkeligt modent, og aktørerne ikke har haft den fornødne erfaring til at forudse dette.

I analysens andet trin er læringspunkterne omsat til en række forbedringsforslag, der har til formål

at sikre, at fremtidige godkendelsesforløb for nyanlæg af letbane og jernbane får et bedre forløb. De

ni forbedringsforslag præsenteres i Kapitel 6.

Forbedringsforslag 1: Myndighedsgodkendelsesplan

•

Ved nybygning formaliseres myndighedsgodkendelsesplanen således, at ansøger og

dennes rådgiver(e) i forbindelse med forhåndsdialogen med TBST udarbejder en

myndighedsgodkendelsesplan,

•

Udarbejdelsen af myndighedsgodkendelsesplanen anvendes som milepæl, der formelt

markerer overgang fra forhåndskonsultation til ansøgning og sagsbehandling.

•

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens sagsbehandling gøres betinget af, at

projektbeskrivelsen er faktuelt korrekt, og at gældende regler og retningslinjer er

indarbejdet i myndighedsgodkendelsesplanen. Sagsbehandlingen kan ikke starte før

der foreligger en gennemarbejdet myndighedsgodkendelsesplan. Sagsbehandlingen

suspenderes, hvis projektet afviger fra den angivne projektbeskrivelse eller tidsplan.

Forslaget har til formål at sikre et klart og robust forløb i godkendelsesprocessen.

Forbedringsforslag 2: Formidling

•

Udarbejdelse af en brochure eller en hjemmeside, som helt grundlæggende forklarer

sikkerhedsledelsessystemets formål, lovgivningen og dens krav, fremgangsmåden ved

sikkerhedsgodkendelse og -certificering og en overordnet tidsplan for processen.

Begrundelsen for forslaget er, at nye aktører i sagens natur ikke har den nødvendige erfaring til

at overskue kravene, til at forudse tidsforbruget og til at gennemskue mulighederne for at

tilpasse sikkerhedsledelsessystemet til den konkrete virksomhed.

Uafhængigt af denne evaluering har TBST i sommeren 2018 oprettet websitet

letbanekrav.dk,

som implementerer forbedringsforslag 2.

Forbedringsforslag 3: Formidling

•

Udarbejdelse af et hæfte med en model-implementering af et lille

sikkerhedsledelsessystem.

Begrundelsen for forslaget er, at et hæfte, der viser de enkelte dokumenter i en god

implementering af et sikkerhedsledelsessystem for en (meget lille) infrastrukturforvalter, vil

10. oktober 2018

Side 5 af 68

konkretisere opgaven og dermed hjælpe nye virksomheder til fra start at se omfang, formål,

funktion og tilpasningsmuligheder i sikkerhedsledelsessystemet.

Forbedringsforslag 4: Kontant sagsbehandling

•

TBST udvikler en skala, f.eks. fra A (ubetydelig fejl) til F (showstopper), som sammenfatter

Styrelsens vurdering af alvoren af hver enkelte af Styrelsens kommentarer til

ansøgningsmaterialet.

Ansøger og TBST anvender ét dialogskema for hver godkendelse.

Ansøger og TBST anvender én samlet liste over udeståender i forhold til godkendelsen.

Forslaget har til formål at sikre, at alle aktører - uanset erfaring - har samme klare billede af

status og dermed kan forholde sig proaktivt til begyndende problemer.

Forbedringsforslag 5: Forhold til interessenter og medier

•

Åbningsdagen besluttes først, når alle tilladelser er givet og jernbanen er helt klar til at køre.

At datoen for nybygningens fejring først besluttes, når jernbanen har kørt stabilt i et

passende tidsrum

Uafhængigt af denne evaluering har AAL med succes brugt denne fremgangsmåde ved starten

af kørslen på Odderbanen.

Forbedringsforslag 6: Tekniske sikkerhedsregler

•

Formulering af anvisninger og mindstekrav til metode, risikoanalyse, struktur og

kvalitetssikring og godkendelsesproces for tekniske regler

Formulering af konkrete krav til regelassessors metode og kompetence.

Det vil være ønskeligt med en vejledning i udviklingen af tekniske sikkerhedsregler, der ud

over at beskrive og uddybe kravene i de to ovenstående punkter præsenterer:

•

En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem risikobaseret

eller erfaringsbaseret opbygning af tekniske sikkerhedsregler

En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem at basere

systemet på udvikling af sikkerhedsregler fra grunden, ved at basere systemet på

tilpasning af andre virksomheders sikkerhedsregler, ved at basere systemet på

harmoniserede normer og ved at basere systemet på nationale regler som f.eks.,

BOStrab.

Vejledning omkring indarbejdelse af tekniske sikkerhedskrav i sikkerhedsledelses-

systemet

Vejledning omkring opdatering og evaluering af tekniske sikkerhedsregler.

•

Baggrunden for forslaget er, at tekniske sikkerhedsregler bruges til risikostyring ved drift og

vedligehold. De tekniske sikkerhedsregler understøtter dermed sikkerhedsledelses-

systemet. Der findes en etableret praksis for udvikling, assessering og godkendelse af

tekniske sikkerhedsregler, som kun er meget sparsomt behandlet i lovgivningen. Denne

praksis er dermed unødigt kompleks for nye aktører,

Forbedringsforslag 7: Risikoprofil

•

Udarbejdelse af konkrete mindstekrav til risikoprofilens struktur, indhold og

detaljeringsniveau.

Meget gerne suppleret med en vejledning, et eksempel og en skabelon.

Udarbejdelse af en vejledning til beskrivelse af virksomheden og dens aktiviteter, herunder

et forslag til en egnet struktur for beskrivelsen og en vejledning til et fornuftigt valg af

detaljeringsniveau.

10. oktober 2018

Side 6 af 68

Baggrunden for forslaget er, at lovgivningen angiver, at virksomhedens sikkerhedsledelses-

system skal være sporbar til virksomhedens risikoprofil, og at virksomhedens risikoprofil skal

være sporbar til virksomhedens aktiviteter. Begrebet risikoprofil er ikke nærmere defineret, og

dermed er det vanskeligt for nye virksomheder at få startet processen rigtigt.

Forbedringsforslag 8: Afgrænsning af arbejdsplads

•

Formulering af et kriterium, der afgør om aktiviteter i forbindelse med nybygning,

ombygning eller test skal risikostyres som byggeplads eller jernbane.

Kriteriet bør tage udgangspunkt både i sikkerheden på arbejdspladsen og i sikkerheden for

omgivelserne.

Ved nybygning af letbane udvikler området sig gradvist fra en byggeplads og/eller arbejde på

vejen til en letbane. Der synes ikke at være en regel i lovgivningen, som entydigt fastlægger,

hvornår arbejdspladsen skifter kategori fra byggeplads til jernbane.

Forbedringsforslag 9: Webside om roller og beføjelser

•

Oprettelse af en webside, der konkret og forståeligt for lægfolk afklarer typiske problemer

og misforståelser omkring CSM-assessors, regelassessors, sagkyndig og NoBo, deres

ansvar, opgaver, kompetencekrav, beføjelser og godkendelse. Meget gerne med præcise

henvisninger til lovgivningen

Baggrunden for forslaget er, at der ikke findes en samlet oversigt over assessorers,

sagkyndiges og NoBos opgaver og beføjelser. Manglen på en oversigt, der kan læses og

forstås uden særlige forudsætninger, synes at være årsag til en hel del forvirring.

Blandt de ni forslag er forbedringsforslag 1:

Myndighedsgodkendelsesplan

og forbedringsforslag 6:

Tekniske sikkerhedsregler

de væsentligste. Kortlægningen viser, at disse to forbedringsforslag vil

kunne sikre et væsentligt bedre forløb ved myndighedsgodkendelse af nyanlæg, men også at de to

forbedringsforslag med fordel kan understøttes af de syv øvrige forslag.

10. oktober 2018

Side 7 af 68

Indledning

Den 21. december 2017 var en historisk dag for Aarhusianerne og Aarhus Letbane I/S. Danmarks

første letbanetog kørte fra perronen ved Dokk1 med specielt inviterede gæster. Fra kl. 11.00 kunne

resten af Aahus gratis køre med letbanen. Det tilbud tog op imod 20.000 gæster imod, og da dagen

var omme kunne operatøren Keolis fortælle, at 99,04% af alle afgange var afgået rettidigt. Dagen

var en succes, og den første del af Aarhus Letbane var taget i brug.

Ibrugtagningen af letbanen var kulminationen på en 25 år lang proces, som startede i 1992 med en

studietur til Grenoble i Frankrig. Her blev to byrådsmedlemmer så begejstrede for byens

sporvognssystem, at de tog ideen med hjem og foreslog, at Aarhus skulle have sit eget

sporvognssystem. I 1998 blev der nedsat et infrastrukturudvalg, som skulle kigge på muligheden for

lette sporvogne i Aarhus. Da udvalgets rapport udkom i 2000, begyndte Aarhus at tænke sporvogne

ind i de langsigtede transportmål, ikke blot i Aarhus men for Østjylland som en helhed.

Blandt andet blev muligheden for et kommende sporvognsprojekt i december 2000 inkorporeret af

byrådet i Aarhus i den langsigtede planlægning for trafikafviklingen og kendt under sloganet:

”Tænk

sporvogn, kør bus.”

Busserne skulle på udvalgte hovedstrækninger køre i egne baner, som senere

kunne anvendes til sporvogne i eget tracé. Grundstenen var lagt for den senere etablering af

Danmarks første letbane.

En vigtig milepæl var den 16. maj 2012, hvor anlægsloven for Aarhus Letbane blev vedtaget og

senere på året, den 31. august 2012, blev selskabet Aarhus Letbane I/S dannet. I dag ejes Aarhus

Letbane I/S af Aarhus Kommune og Region Midt, som begge råder over 50%. Tidligere var

Transportministeriet også en del af ejerkredsen, men staten trak sig ud af selskabet den 1. april

2015.

Figur 1: Den indre strækning, som blev taget i brug den 21. december 2017

I det følgende vil der blive fokuseret på myndighedsbehandlingen i tiden op til den. 23. september

2017, hvor den indre strækning skulle have være taget i brug, og op til den 21. december 2017,

hvor den blev sat i drift. Strækningen går fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby via

Nørrebrogade og Randersvej og omfatter 10 stationer, som det fremgår af figur 1. Senere vil

letbanen blive udvidet til også at omfatte ruterne Aarhus

–

Odder og Aarhus

–

Grenaa.

Igennem hele planlægningsfasen af Aarhus Letbane er der blevet lagt vægt på, at letbanen skal

være hurtig, regelmæssig og driftssikker. Da Aarhus Letbane I/S satte letbanesystemet i udbud,

kom konsortiet Stadler/Ansaldo STS med det bedste tilbud på et helt letbanesystem og de bedste

referencer på et komplet letbanesystem.

Stadler er en schweizisk-tyske togproducent, som har stor erfaring med letbanetog i andre byer i

Europa. Fra Stadler har Aarhus Letbane I/S indkøbt 26 letbanetog fordelt på to typer: 12 Tango og

14 Variobahn.

10. oktober 2018

Side 8 af 68

Det er primært Tango, der med en topfart på 100

��/��

skal køre på strækningen Aarhus

–

Grenaa.

Variobahn med en topfart på 80

��/��

skal især køre på den indre strækning og på Aarhus

–

Odder.

Begge togtyper kan dog køre på alle strækninger, hvis det bliver nødvendigt.

Figur 2: Letbanetog af typen Variobahn. Variobahn skal primært køre på den indre strækning i

Aarhus, da Variobahn er særligt velegnet til de kortere ture. Toget har flere ståpladser end

siddepladser og har i alt plads til 224 passagerer.

Aarhus Letbane I/S har indkøbt infrastrukturen fra italienske Ansaldo STS. Ansaldo STS har

tidligere leveret infrastrukturen til den københavnske

metro kåret som ”verdens bedste metro”. Med

infrastruktur menes der kørestrøm og køreledningsanlæg, signalanlæg og trafik- og servicecenter.

Den 14. november 2016 flyttede Aarhus Letbane I/S ud i det nybyggede Trafik- og Servicecenter i

Banegraven.

Trafik- og Servicecentret er centralnerven i Aarhus Letbane. I centret finder man det administrative

personale og basen for de ca. 80 letbaneførere og de teknikere, der skal vedligeholde og

kontrollere letbanetogene. Kontrolcentret, hvorfra Keolis fjernstyrer letbanen og værkstedet, der

vedligeholder letbanekøretøjerne, er også at finde på området.

Figur 3: Det nye værksted i Trafik- og Servicecentret, hvor letbanetogene serviceres.

Aarhus Letbane I/S er infrastrukturforvalter og ejer bygninger, infrastruktur og køretøjer.

Vedligehold af infrastrukturen er udbudt til Aarsleff Rail.

10. oktober 2018

Side 9 af 68

Kørsel og trafikstyring af letbanetogene er udbudt til Keolis Aarhus Letbane A/S. Keolis står for

ansættelse og uddannelse af letbaneførere, kørelærere, letbaneførerinstruktører,

styringsmedarbejdere og styringsmedarbejderinstruktører. Trafikstyring af sporskifter og signaler på

letbanens infrastruktur foregår via OCC/kontrolcenteret, hvor Keolis´ styringsmedarbejdere styrer og

overvåger driften.

Når et letbanetog skal serviceres, er det Stadler, som står for vedligeholdelsen. I forbindelse med

indkøbet af letbanetogene blev der indgået en aftale om vedligehold på letbanetogene de første

seks år.

Åbningen af strækningen Aarhus Hovedbanegård til Aarhus Universitetshospital var oprindeligt

planlagt til 3. juni 2017, men forsinkelser på bl.a. køreledningsanlægget medførte i marts 2017, at

den planlagte åbning blev skubbet til 23. september 2017. Dagen før den planlagte åbning 23.

september 2017 måtte åbningen og åbningsfesten aflyses, da ikke alle de nødvendige

godkendelser og certifikater kunne opnås. Efter en forlænget godkendelsesperiode blev Aarhus

Letbane sat i drift den 21. december 2017.

Som konsekvens af ovennævnte forsinkelse har Transport- Bygnings- og Boligministeriet rekvireret

denne opgave.

10. oktober 2018

Side 10 af 68

Evalueringen

2.1.

Opdrag

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (TRM) har defineret opgavens overordnede mål som:

”…

en evaluering af forløbet, så vi får belyst, hvad årsagerne har været til, at Aarhus Letbane ikke

har kunnet levere et materiale, der har kunnet godkendes, og hvordan vi kan undgå at opleve noget

lignende en anden gang.”

2.2.

Formål

Evalueringens hovedformål er at identificere og formulere læringspunkter og forbedringspotentiale

til fremtidige projekter.

Evalueringen er af TRM delt op i to hovedopgaver:

•

Delopgave 1: kortlægning af forløb og rammevilkår

Delopgave 1 har følgende underpunkter

•

Selskabets tilrettelæggelse af forløbet med sikkerhedsgodkendelsen af Aarhus Letbane

belyses, herunder i forhold til tidsfrister, organisatoriske prioriteringer og faglige

kompetencer knyttet til processen.

•

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens overordnede rammevilkår og redskaber i forhold til

myndighedsvurderinger belyses. Hvor i forløbet har styrelsen været udfordret?

–

hvorledes?

Ligeledes foretages en belysning af samspillet mellem assessor, selskab og styrelse,

herunder rolle- og ansvarsdelingen parterne imellem.

•

Delopgave 2: analyse af læringspunkter og forbedringspotentialer

Delopgave 2 har følgende underpunkter:

•

Tids- og procesoptimeringer

•

Kommunikative potentialer

•

Muligheder ift. gældende regulering og praksis.

2.3.

Afgrænsning

Fokus for evalueringen er afgrænset til Aarhus Letbane etape 1, Aarhus H

–

Aarhus

Universitetshospital, frem til ibrugtagningen. De kommende etaper, Odderbanen og Grenåbanen, er

uden for scope af denne evaluering.

Evalueringen ser alene på det dokumenterede forløb i relation til godkendelsesprocessen. Dvs.

Evalueringen undersøger alene den dokumenterede kommunikation og de fremsendte dokumenter,

som har fundet sted mellem Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) og de tre øvrige aktører:

Aarhus Letbane I/S (AAL), Keolis Aarhus Letbane A/S (KAL) og Ricardo Certification ApS.

Projektet har derudover gennemført fokusgruppeinterviews med ovennævnte fire aktører. Mundtlige

udsagn fra disse interviews er kun medtaget i evalueringen, såfremt disse understøttes af

eksisterende skriftlige kilder.

I overensstemmelse med evalueringens opdrag og formål er følgende emner uden for scope af

evalueringen

•

Forhold efter åbningen af letbanen 21. december 2017, herunder opfølgning på de vilkår i

ibrugtagningstilladelsen, som først skal opfyldes efter ibrugtagningen af letbanen.

Godkendelsen af letbanen i forhold til færdselsloven.

10. oktober 2018

Side 11 af 68

•

Stillingtagen til juridiske forhold, herunder spørgsmål rejst af Aarhus Letbane I/S til

myndighedsbehandling og til forhold omkring test af letbane.

Stillingtagen til hensigtsmæssighed af den gældende lovgivning for letbane i Danmark.

2.4.

Fremgangsmåde

Rammerne for godkendelsesforløbet er, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) er

sikkerhedsmyndighed i Danmark for bl.a. letbane og jernbane. Aarhus Letbane I/S (AAL) er

infrastrukturforvalter og Keolis Aarhus Letbane A/S (KAL) er jernbanevirksomhed. Samtidig er

godkendelsesprocessen opbygget således, at der er krav om, at infrastrukturforvalteren skal have

en uafhængig tredjepart (assessor) til at granske en stor del af ansøgningsmaterialet, før det

(sammen med en rapport, der dokumenterer granskningen) fremsendes til TBST. Ricardo

Certification ApS har i forbindelse med Aarhus Letbane haft rollen som CSM-assessor,

regelassessor og sagkyndig.

Evalueringens første delopgave har været at beskrive de overordnede rammevilkår og opliste den

lovgivning (og de tilhørende vejledninger), som er relevante for godkendelse af nyanlæg.

Lovgivning og vejledninger blev brugt til at opstille lovgivningens rammeproces. Lovgivning og

vejledning har ændret sig under forløbet. Derfor blev både gammel og ny lovgivning samt gamle og

nye vejledninger inddraget under hensyntagen til deres gyldighed i relation til processen.

I evalueringens anden delopgave blev TBST, AAL, KAL og Ricardo inviteret til

fokusgruppeinterview. Atkins stillede med to personer. Styrelsen og aktørerne stillede med så

mange eller få personer, som de fandt relevant. Atkins stillede åbne spørgsmål. Formålet var at få

kendskab til de forhold og sammenhænge, som de enkelte aktører anså for vigtigst. I evalueringen

anvendes ingen citater og ingen personnavne.

TBST, AAL, KAL og Ricardo blev inviteret til at fremsende dokumenter, som de anså som relevante

for evalueringen. Styrelsen og de tre aktører valgte alle at fremsende omfattende dokumentpakker.

Disse omfatter e-mails, mødereferater, telefonnotater samt ansøgningsmateriale og godkendelser

mv. Samlet er der modtaget i nærheden af 3000 dokumenter.

I kortlægningen er der fokuseret

på dokumenter fra myndighedsbehandlingen op til aflysningen i

september og åbningen i december. Af tidsmæssige årsager er ikke alle dokumenter gennemset

fuldstændigt. Kortlægningen går mest i detaljer med de processer, hvor der ses de største

afvigelser fra rammeprocessen. Ældre dokumenter er kun medtaget i det omfang, de fik afgørende

betydning for forløbet.

Kortlægningen blev udført ved studie af den dokumenterede dialog, der har været imellem TBST og

de tre andre aktører og en udførlig gennemgang af det ansøgningsmateriale mv., der løbende er

blevet fremsendt til TBST. Det faktiske forløb blev kortlagt og holdt op imod de overordnede

rammevilkår, som kan udledes af lovgivningen og vejledningerne. De fundne afvigelser mellem

rammeprocessen og det faktiske forløb er derefter blevet anvendt som basis for iterativ udvikling af

et antal forbedringsforslag til at sikre et bedre forløb i fremtidige godkendelser af nyanlæg.

2.5.

Opbygningen af evalueringen

Kapitel 2 (dette kapitel) beskriver evalueringens formål og omfang:

De relevante dokumenter blev udvalgt ved at starte med de dokumenter, som aktører og Styrelsen

udvekslede i forbindelse med aflysningen hhv. åbningen og derefter iterativt at spore forløbet baglæns i tid i

den samlede mængde af dokumenter, som aktørerne og Styrelsen havde fremsendt. Kortlægningen i Kapitel 4

er baseret på dokumenter udvekslet med Styrelsen som afsender eller modtager, men alle typer af

dokumenter er blevet anvendt til at spore og forstå forløbene. Som det fremgår af de angivne datoer i Kapitel

4, er der meget få dokumenter dateret før 2017, der synes at have haft betydning for forløbet.

10. oktober 2018

Side 12 af 68

•

Afsnit 2.1 beskriver evalueringens opdrag

Afsnit 2.2 beskriver evalueringens formål

Afsnit 2.3 beskriver evalueringens afgrænsning.

Kapitel 3 beskriver lovgivningens rammeproces baseret på lovgivning og vejledninger for de

godkendelsesprocesser, som var relevante for Aarhus Letbane.

Der er 9 processer:

•

G1: Nyudstedelse af sikkerhedsgodkendelse til infrastrukturforvalter

•

G2: Ibrugtagningstilladelse til nyt køretøj

•

G3: Ibrugtagningstilladelse til infrastruktur

•

G4: Nyudstedelse af sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomhed

•

G5: Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

•

G6: Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler

•

G7: Godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger

•

G8: Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

•

G9: Godkendelse af uddannelser.

Detaljer/optioner i processerne er valgt, så de passer til situationen for Aarhus letbane (Eksempel: I

G1 har vi valgt processen for ny-udstedelse, som er relevant for AAL, mens lovgivningen for

processen for

fornyelse

af en eksisterende sikkerhedsgodkendelse selvsagt ikke var relevant).

For hvert af forløbene er den grafiske fremstilling suppleret med noter og referencer til lovgivning og

vejledning. I de tilfælde hvor lovgivning eller vejledninger er blevet ændrede eller opdaterede i det

relevante tidsrum, er der tilføjet referencer til gammel og ny lovgivning.

Kapitel 4 indeholder en kortlægning af det faktiske forløb. De to fokuspunkter i forløbet var den

aflyste åbning af letbanen i september 2017 og åbningen af letbanen i december 2017.

•

Afsnit 4.1 beskriver de forløb fra starten af projektet frem til sommeren 2017, som senere fik

betydning.

Afsnit 4.2 beskriver forløbet, der førte frem til aflysningen af åbningen i september 2017.

Beskrivelsen er struktureret, så forløbet for hver af de 9 godkendelsesforløb umiddelbart kan

sammenholdes med rammeprocesserne i kapitel 3.

Afsnit 4.3 beskriver forløbet, der førte frem til letbanens åbning i december 2017. Beskrivelsen

er struktureret, så forløbet for hver af de 9 godkendelsesforløb umiddelbart kan sammenholdes

med rammeprocesserne i kapitel 3 og med forløbet op til aflysningen i september 2017 i afsnit

4.2.

•

Kapitel 5 opsummerer kortlægningen og uddrager de væsentligste læringspunkter.

Kapitel 6 præsenterer forbedringsforslag udviklet på grundlag af læringspunkterne i kapitel 5.

•

Afsnit 6.1 præsenterer forbedringsforslag for tids- og procesoptimering, herunder forslaget

om formalisering af myndighedsgodkendelsesplanen, der er det ene af denne evaluerings

to vigtigste forbedringsforslag.

•

Afsnit 6.2 præsenterer forslag til forbedring af kommunikative potentialer.

Afsnit 6.3 præsenterer forbedringsforslag i forhold til gældende regulering heriblandt

forslaget om konkretisering af lovgivningens krav til indhold, vurdering og godkendelse af

tekniske sikkerhedsregler, der er det andet af denne evalueringens to vigtigste

forbedringsforslag.

10. oktober 2018

Side 13 af 68

Rammeprocessen

Nedenfor beskrives de 9 godkendelsesprocesser, som var relevante for Aarhus Letbane

Myndighedsgodkendelsesplanen (Authorities Approval Process Plan, AAPP) er ikke et lovkrav, men

er et muligt værktøj i planlægning og koordinering af den samlede godkendelsesproces i større

projekter.

3.1.

–

Nyudstedelse af sikkerhedsgodkendelse som

infrastrukturforvalter

Infrastrukturforvalteren ejer infrastrukturen (spor, signaler, kørestrømanlæg osv.) eller forvalter

infrastrukturen på ejerens vegne.

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen udsteder sikkerhedsgodkendelse til virksomheder, hvis virksom-

heden har implementeret et sikkerhedsledelsessystem, som opfylder kravene i lovgivningen.

Sikkerhedsledelsessystemet skal være risikobaseret. Virksomheden starter med at identificere sine

kerneaktiviteter og de farer, som kerneaktiviteterne medfører. Derefter udvikler virksomheden

systematisk et ledelsessystem, der holder disse farer under kontrol.

Sikkerhedsgodkendelsen er grundlag for ibrugtagningstilladelse for infrastruktur (G3), godkendelsen

af tekniske sikkerhedsregler (G5), godkendelse af trafikale sikkerhedsregler (G6) og vejvendte

sikkerhedsforanstaltninger (G7).

3.1.1.

[1]

[2]

Lovgivning

Lov nr. 686 af 27. maj 2015 Jernbanelov

Bekendtgørelse nr. 13 af 4/1/2007 om sikkerhedsgodkendelse af

jernbaneinfrastrukturforvaltere (Historisk)

Bekendtgørelse nr. 147 af 30/01/2017 om sikkerhedsgodkendelse og

sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet med senere ændringer

[3]

3.1.2.

[4]

Vejledninger

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen:

Vejledning i Sikkerhedsledelse

–

Efter Bekendtgørelse 13 og 14 af 4. januar 2007 og

Kommissionens Forordning (EU) Nr. 1078/2012

[5]

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen: Sagshåndtering ved udstedelse af

sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat efter bekendtgørelse nr. 147. af

30.01.2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet 5

maj 2017.

10. oktober 2018

Side 14 af 68

[6]

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen: Vejledning i Sikkerhedsledelse efter bekendtgørelse

nr. 147 af 30.01.2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på

jernbaneområdet.

Version 1 Dateret 17 marts 2017. Version 2 Dateret 10 januar 2018

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Vejledning om godkendelse af letbaner efter jernbaneloven

24. maj 2017

www.trafikstyrelsen.dk

Ansøg om nyudstedelse eller fornyelse

[7]

[8]

3.1.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

10. oktober 2018

Side 15 af 68

G1 - Nyudstedelse af sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Modtag ansøgning

Deltag i forhåndsdialog

Deltag i dialog

103

Sagsbehandling

105

Dokumentgennemgang

I virksomheden

106

Funktionsstilsyn

I virksomheden

108

Sagsbehandling

109

Afgørelse

(evt. med vilkår)

Modtag dokumentation for

opfyldelse af vilkår

slut

110

113

G5, G6 og G9

(Kommende) infrastrukturforvalter

start

Opstart forhåndsdialog

Fremsend ansøgning

Opdatér AAPP

101

102

Udarbejd

•

Systemdefinition

•

Risikoprofil

•

Sikkerhedsledelssystem

•

Krydsreferencer

104

Udbedring af evt fejl og

mangler

107

Modtag afgørelse

(evt. med vilkår)

Følg op på eventuelle vilkår

112

111

Udarbejdelse og anvendelse af AAPP

best practice,

men ikke et lovkrav.

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

3.2.

–

Ibrugtagningstilladelse til nyt køretøj uden

forudgående typegodkendelse

Før ibrugtagning og start på kommerciel drift skal køretøjerne have typegodkendelse og

ibrugtagningstilladelse. Ibrugtagningstilladelse udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Typegodkendelsen udstedes samtidigt med ibrugtagningstilladelsen.

Godkendelsesprocessen følger samme metode og principper som CSM-RA processen (Common

Safety Methods

–

Risk Assessment), der anvendes ved tekniske, driftsmæssige og organisatoriske

ændringer for jernbane i EU.

I godkendelsesprocessen medvirker en CSM-assessor, der udarbejder en uafhængig vurdering af

den anvendte risikostyringsproces, og en sagkyndig, der attesterer, at køretøjet overholder lovkrav

og sikkerhedskrav til rullende materiel og togkontrolsystemer samt at køretøjet er kompatibelt med

infrastrukturen.

3.2.1.

[9]

[10]

Lovgivning

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 402/2013 af 30. april 2013

(CSM-forordningen)

Kommissionsafgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til

procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for

EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet,

som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF.

Bekendtgørelse 359 af 8 april 2014 om akkreditering af assessorer på

jernbaneområdet med senere ændringer (Historisk)

Bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på

jernbaneområdet med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 543 af 24/05/2017om godkendelse af assessorer og

sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer

Bekendtgørelse nr. 542 af 24/05/2017 om krav til akkreditering af assessorer på

jernbaneområdet

Bekendtgørelse nr. 443 af 20/05/2016 om krav til lyd- og lyssignaler for

letbanekøretøjer ved kørsel på færdselslovens område

Bekendtgørelse nr. 1354 af 26/11/2015 om registreringsenheder i køretøjer, som

anvendes på bybaner (letbaner, metro og S-banen).

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

3.2.2.

[7]

Vejledninger

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Vejledning om godkendelse af letbaner efter jernbaneloven

24. maj 2017

Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen: Vejledning om godkendelse af køretøjer på

jernbaneområdet. Jf. bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af

køretøjer på jernbaneområdet med senere ændringer. 29 november 2017

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen; Vejledning om godkendelse af assessorer.

Bekendtgørelse nr. 543 af 24 maj 2017. 15 december 2017.

www.trafikstyrelsen.dk

Godkendelse af rullende materiel

[17]

[18]

[19]

10. oktober 2018

Side 17 af 68

3.2.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

10. oktober 2018

Side 18 af 68

–

Ibrugtagningstilladelse til nyt køretøj uden forudgående typegodkendelse

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Deltag i forhåndsdialog

Sagsbehandling /

afgørelse

Deltag i dialog

203

Sagsbehandling

Afgørelse

Slut

209

210

Ansøger

start

Opstart forhåndsdialog

Tilknyt CSM-assessor og

sagkyndig

Opdatér AAPP

Samarbejde med fabrikanten omkring design og produktion af køretøjer

201

Fremsend

•

Systemdefinition

•

Farelog

•

Sikkerhedsdokumentation

204

202

Fremsend

•

Ansøgning

•

Systemdefinition

•

Sikkerhedsvurderingsrapport

•

Verifikationsattester

•

Kompatibilitets attest

•

Forslagsstillers skriftlige erklæring

208

CSM assessor

Deltag i dialog

Udarbejd

sikkerhedsvurderings-

rapport

205

Udarbejdelse og anvendelse af AAPP

best practice,

men ikke et lovkrav.

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

Sagkyndig

Deltag i dialog

Udarbejd

verifikationsattest

206

Udarbejd

kompabilitetsattest

207

3.3.

–

Ibrugtagningstilladelse til infrastruktur

Før ibrugtagning og start på kommerciel drift skal infrastruktur have ibrugtagningstilladelse.

Ibrugtagningstilladelsen udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Godkendelsesprocessen følger samme metode og principper, som CSM-RA processen, der

anvendes ved tekniske og organisatoriske ændringer for jernbane i EU.

I godkendelsesprocessen medvirker en CSM-assessor, der udarbejder en uafhængig vurdering af

den anvendte risikostyringsproces.

Risikostyringen i forbindelse med konstruktion, test, vedligehold og ændring af infrastrukturen bliver

væsentligt lettere, når de tekniske sikkerhedsregler er på plads.

Hvis ansøger har baseret sit sikkerhedsledelsessystem på, at ændringer af infrastrukturen kan

gennemføres med

anerkendt praksis

som risikoacceptkriterie, er det vigtigt, at ansøgningen om

ibrugtagningstilladelse til infrastruktur koordineres med godkendelse af tekniske sikkerhedsregler.

3.3.1.

[11]

Lovgivning

Bekendtgørelse 359 af 8 april 2014 om akkreditering af assessorer på

jernbaneområdet. Med senere ændringer (Historisk)

Bekendtgørelse nr. 542 af 24/05/2017 om krav til akkreditering af assessorer på

jernbaneområdet

Bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer

i jernbaneinfrastrukturen med senere ændringer.

[14]

[20]

3.3.2.

[21]

Vejledninger

Trafik Bygge og Boligstyrelsen: Vejledning om ibrugtagningstilladelse for

delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. Infrastrukturbekendtgørelsen.

(Bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015). 5 oktober 2016.

www.trafikstyrelsen.dk

Ibrugtagningstilladelse og tilladelse til test til infrastruktur

[22]

3.3.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

Hvis tekniske sikkerhedsregler skal anvendes som

Anerkendt Praksis (Jvf

CSM Forordningens

Artikel 3 Punkt 19 og Bilag 1 Afsnit 2.3.2), skal godkendelse af de tekniske sikkerhedsregler være

afsluttet inden ansøgningen om ibrugtagningstilladelse for infrastrukturen indsendes.

10. oktober 2018

Side 20 af 68

–

Ibrugtagningstilladelse til ny infrastruktur

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Deltag i forhåndsdialog

Sagsbehandling /

afgørelse

303

Deltag i dialog

Sagsbehandling

Afgørelse

(evt. med vilkår)

Modtag dokumentation for

opfyldelse af evt vilkår

308

311

Slut

307

start

Opstart forhåndsdialog

301

Tilknyt CSM assessor

Opdatér AAPP

302

Udarbejd

•

Sikkerhedsplan

•

Systemdefinition,

•

Farelog,

•

Sikkerhedsdokumentation

Ansøger

Fremsend

•

Ansøgning

•

Systemdefinition

•

Sikkerhedsvurderingsrapport

•

Foreslagsstillers skriftlige erklæring

Modtag afgørelse

(evt. med vilkår)

Følg op på evt. vilkår

306

304

309

310

CSM assessor

Deltag i dialog

Udarbejd

sikkerhedsvurderings-

rapport

305

Udarbejdelse og anvendelse af AAPP

best practice,

men ikke et lovkrav.

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

3.4.

–

Nyudstedelse af sikkerhedscertifikat (A og B) til

operatør

En letbanevirksomhed varetager kørslen med letbanekøretøjer og ejer eller lejer de

letbanekøretøjer, som anvendes ved kørslen.

En letbanevirksomhed skal have et sikkerhedscertifikat A og B, der udstedes af Trafik-, Bygge og

Boligstyrelsen.

Sikkerhedscertifikat del A udstedes til letbanevirksomheder, der har implementeret et sikkerheds-

ledelsessystem, som opfylder kravene i lovgivningen. Sikkerhedsledelsessystemet skal være

risikobaseret. Virksomheden starter med at identificere sine kerneaktiviteter og de farer, som

kerneaktiviteterne medfører. Derefter udvikler virksomheden systematisk et ledelsessystem, der

holder disse farer under kontrol

Sikkerhedscertifikat del B udstedes til virksomheder, der har et sikkerhedscertifikat del A og som

opfylder de specifikke sikkerhedskrav fastsat i Jernbaneloven.

Sikkerhedscertificeringen er grundlag for tilladelse til at drive jernbanevirksomhed (G8) og

uddannelser (G9) af bl.a. førere, kørelærere og trafikledere.

3.4.1.

[3]

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 147 af 30/01/2017 om sikkerhedsgodkendelse og

sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet med senere ændringer

Bekendtgørelse 14 af 4/1/2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder

(Historisk)

[23]

3.4.2.

[4]

Vejledninger

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen:

Vejledning i Sikkerhedsledelse

–

Efter Bekendtgørelse 13 og 14 af 4. januar 2007

og Kommissionens Forordning (EU) Nr. 1078/2012

[5]

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen: Sagshåndtering ved udstedelse af

sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat efter bekendtgørelse nr. 147. af

30.01.2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på

jernbaneområdet 5 maj 2017.

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen: Vejledning i Sikkerhedsledelse efter

bekendtgørelse nr. 147 af 30.01.2017 om sikkerhedsgodkendelse og

sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.

Version 1 Dateret 17 marts 2017. Version 2 Dateret 10 januar 2018

[6]

3.4.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

10. oktober 2018

Side 22 af 68

–

Nyudstedelse af sikkerhedscertifikat A og B til operatør

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Deltag i forhåndsdialog

Deltag i dialog

Modtag ansøgning

Sagsbehandling

Dokumentgennemgang

I virksomheden

405

406

Funktionstilsyn

I virksomheden

408

Sagsbehandling

Afgørelse

(evt med vilkår)

409

410

Modtag dokumentation for

opfyldelse af evt vilkår

413

slut

403

G8 og G9

(Kommende) jernbanevirksomhed

start

Opstart forhåndsdialog

401

Opdatér AAPP

Fremsend ansøgning

402

Udarbejd

•

Systemdefinition

•

Risikoprofil

•

Sikkerhedsledelsessystm

•

Krydsreferencer

404

Udbedring af evt fejl og

mangler

407

Modtag afgørelse

(evt. med vilkår)

411

Følg op på eventuelle vilkår

412

Udarbejdelse og anvendelse af AAPP

best practice,

men ikke et lovkrav.

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

3.5.

–

Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

De tekniske sikkerhedsregler er den del af virksomhedens egne regler, som er sikkerhedsbærende

for infrastrukturen. De tekniske sikkerhedsregler anvendes som sikkerhedskrav ved projektering,

konstruktion, ændring, og vedligehold af infrastrukturen.

Virksomheden kan vælge at udvikle egne tekniske sikkerhedsregler ud fra virksomhedens risiko-

profil eller at kopiere et sæt sikkerhedsregler (f.eks. BOStrab

), som erfaringsmæssigt har vist sig

egnet i en anden virksomhed med lignende risikoprofil.

De tekniske sikkerhedsregler skal godkendes af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen efter regler i

Jernbaneloven.

Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder skal anvende en uafhængig regelassessor i forbindelse

med godkendelsen. Anvendelse af en regelassessor er som udgangspunkt et forvaltningskrav ved

udvikling af nye sikkerhedsregler. De første trin i processen er derfor tilknytning og godkendelse af

regelassessor. Derefter følger formulering og godkendelse af kommissoriet for udvikling og assess-

ment af de tekniske sikkerhedsregler.

3.5.1.

[1]

Lovgivning

Lov nr. 686 af 27/05/2015. Jernbanelov.

3.5.2.

Vejledninger

Der er ingen specifikke vejledninger relateret til godkendelse af tekniske sikkerhedsregler. Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside angiver dog retningslinjer:

[24]

www.trafikstyrelsen.dk

Tekniske sikkerhedsregler.

www.trafikstyrelsen.dk

Godkendelsesprocedurer for tekniske sikkerhedsregler

[25]

3.5.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

Verordnung über den Bau und Betrieb der Straßenbahnen. BOStrab beskriver de grundlæggende krav til

planlægning og regulering af alt vedrørende letbaners driftsledelse, driftspersonale, operativsystemer og

driften heraf.

Side 24 af 68

10. oktober 2018

–

Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Deltag i forhåndsdialog

Sagsbehandling /

afgørelse

Deltag i dialog

Sagsbehandling /

afgørelse

505

Sagsbehandling

510

Afgørelse

(evt med vilkår)

511

slut

503

Infrastrukturforvalter

start

Opstart forhåndsdialog

Tilknyt regel-assessor

Opdatér AAPP

Udarbejd kommissorium

Udarbejd tekniske

sikkerhedsregler

506

Udarbejd

argumentationsnotater

507

Fremsend

•

Tekniske sikkerhedsregler

•

Argumentationsnotater

•

Regelassessorrapport

509

501

502

504

Regelassessor

Deltag i dialog

Input til kommissorium

Deltag i dialog

Udarbejd regelassessorrapport

508

Udarbejdelse og anvendelse af AAPP

best practice,

men ikke et lovkrav.

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

3.6.

–

Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler

De trafikale sikkerhedsregler fastlægger reglerne for kørsel på infrastrukturen, herunder reglerne for

føreres og trafiklederes interaktion med de tekniske og trafikale systemer.

De trafikale sikkerhedsregler skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter regler i

Jernbaneloven.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan kræve, at virksomheder skal anvende en uafhængig regel-

assessor i forbindelse med godkendelsen. Anvendelse af en regelassessor er som udgangspunkt et

forvaltningskrav ved udvikling af nye sikkerhedsregler. De første trin i processen er derfor tilknytning

og godkendelse af regelassessor. Derefter følger formulering og godkendelse af kommissoriet for

udvikling og assessment af de trafikale sikkerhedsregler.

3.6.1.

[1]

Lovgivning

Lov nr. 686 af 27/05/2015 Jernbanelov.

3.6.2.

[26]

Vejledninger

www.trafikstyrelsen.dk

Trafikale regler.

www.trafikstyrelsen.dk

Godkendelsesprocedurer for trafikale sikkerhedsregler

[27]

3.6.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

10. oktober 2018

Side 26 af 68

–

Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Deltag i forhåndsdialog

Sagsbehandling /

afgørelse

603

Deltag i dialog

Sagsbehandling /

afgørelse

605

Sagsbehandling

610

Afgørelse

(evt. med vilkår)

611

slut

Infrastrukturforvalter

start

Opstart forhåndsdialog

Tilknyt regelassessor

Opdatér AAPP

Udarbejd kommissorium

Udarbejd

trafikale sikkerhedsregler

606

Udarbejd

argumentationsnotat

607

Fremsend

•

Trafikale sikkerhedsregler

•

Argumentationsnotat

•

Regelassessorrapport

609

601

602

604

Regelassessor

Deltag i dialog

Input til kommissorium

Deltag i dialog

Udarbejd regelassessorrapport

608

Udarbejdelse og anvendelse af AAPP

best practice,

men ikke et lovkrav.

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

3.7.

•

–

Godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger

Ved kørsel i fælles tracé udføres risikostyringen som udgangspunkt efter Færdselsloven.

Kun hvis der findes forhold, som kræver risikostyring, men hvor forholdet er så specielt, at

Færdselsloven ikke kan anvendes, anvender man CSM-RA til risikostyring.

I overkørsler skal risikostyres efter CSM-RA, og risikostyringen skal godkendes af Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, Politiet og Kommunens vejmyndighed.

En letbane har grænseflader til vejtrafikken ved kørsel i fælles tracé og ved passage af overkørsler.

•

3.7.1.

[28]

[29]

[30]

Lovgivning

BEK nr. 115 af 31/01/2014 Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger i

jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel

LBK nr. 38 af 05/01/2017 Færdselsloven

Lov nr. 1520 af 27/12/2014 Lov om offentlige veje m.v. (Vejloven).

3.7.2.

[7]

Vejledninger

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Vejledning om godkendelse af letbaner efter jernbaneloven

24. maj 2017

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Vejledning om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for

almindelig færdsel Overkørselsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 115 af 31. januar

2014)

7. marts 2014, 1. udgave.

[31]

3.7.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

10. oktober 2018

Side 28 af 68

–

Godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Sagsbehandling

Afgørelse

slut

705

704

Infrastrukturforvalter

start

Udarbejd

tegningsmateriale

701

Indhent:

•

Udtalelse fra Politi

•

Udtalelse fra færdselskontor

•

Udtalelse fra Kommune

•

Udtalelse fra VD

702

Fremsend

•

Tegningsmaterialer

•

Udtalelser

703

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

3.8.

–

Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

En letbanevirksomhed skal have tilladelse til at drive jernbanevirksomhed. Tilladelsen gives af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og er betinget af forhold som for eksempel, at virksomheden er

solvent og har tilstrækkelig ansvarsforsikring. Processen er den enkleste og mindste af de ni

myndighedsbehandlingsprocesser, men processen har en vigtig kobling til letbanevirksomhedens

sikkerhedscertificering.

3.8.1.

[1]

[32]

Lovgivning

Lov nr. 686 af 27/05/2015 Jernbanelov

Bekendtgørelse nr. 854 af 7. juli 2015 om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

3.8.2.

[33]

Vejledninger

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Vejledning til ansøgning om tilladelse (licens) til at drive jernbanevirksomhed

Maj 2017

www.trafikstyrelsen.dk

Tilladelse mv.

[34]

3.8.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

10. oktober 2018

Side 30 af 68

–

Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Modtag ansøgning

Rekvirer oplysninger fra

•

Politi

•

Kommune

•

Skat

Sagsbehandling

Afgørelse

slut

802

803

804

806

Jernbanevirksomhed

start

Fremsend ansøgning

Fremsend evt. supplerende

oplysninger

805

801

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

3.9.

–

Godkendelse af uddannelser

Virksomhedens uddannelser skal sikre, at de medarbejdere, som varetager sikkerheds-

klassificerede funktioner fra start har den fornødne kompetence og vedligeholder denne

kompetence gennem løbende efteruddannelse.

De sikkerhedsklassificerede uddannelser omfatter blandt andet førere af letbanekøretøjer,

kørelærere, personale i kontrolrum og instruktører for personale i kontrolrum.

3.9.1.

[35]

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 483 af 18/05/2017 om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på

metro- og letbaneområdet (Historisk)

Bekendtgørelse nr. 576 af 30/05/2017 om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på

metro- og letbaneområdet.

[36]

3.9.2.

[37]

Vejledninger

www.trafikstyrelsen,dk

Uddannelse og helbred.

3.9.3.

Proces

Nedenstående figur illustrerer processen, som ovenfor beskrevet, og kæder lovgivning og proces

sammen:

10. oktober 2018

Side 32 af 68

G9 - Godkendelse af uddannelser

Før ibrugtagning

Under drift

Trafikstyrelsen

Sagsbehandling

Afgørelse

slut

905

904

Infrastrukturforvalter /

jernbanevirksomhed

start

Udarbejd

undervisningsplan

901

Udarbejd

undervisningsmateriale

902

Fremsend

•

Ansøgning

•

Undervisningsplan

•

Undervisningsmateriale

903

Processen er vist som illustration. Kun de væsentligste trin er vist

Andre tolkninger af lovgivningen kan være mulige.

De nævnte dokumenter er ikke fuldstændige lister

Krav til format og brug af skemaer er ikke vist

Kortlægning

Som beskrevet i afsnit 2.4 er der i kortlægningen fokuseret på

dokumenter

fra

myndighedsbehandlingen op til aflysningen i september og åbningen i december. Kortlægningen

går mest i detaljer med de processer, hvor der ses de største afvigelser fra rammeprocessen.

Ældre dokumenter er kun medtaget i det omfang de fik afgørende betydning for forløbet.

I kortlægningen refererer tal i overskrifter, f.eks.

Ansøgning (102-103),

til aktiviteter i ramme-

processerne i kapitel 3.

4.1.

Det tidlige forløb

Trafikministeren fremsætter Forslag til Lov om Aarhus Letbane [38].

Forslaget anbefaler, at sikkerhedsregler baseres på BOStrab [39].

Lov nr. 432 af 16/05/2012 Lov om Aarhus Letbane med senere ændringer [40]

Lloyd’s Register godkendes

af TBST som CSM-assessor. I løbet af

godkendelsesforløbet overtages Lloyds Registers certificeringsvirksomhed af

Ricardo Certification ApS.

2012.01.25

2012.05.16

2015.04.13

TBST godkender sagkyndig.

4.2.

Forløbet op til den 23. september 2017

Kortlægningen herunder oplister de dokumenter, som er udvekslet mellem en aktør og myndig-

heden op til 2017.09.23, og som har betydning for forståelsen af evt. afvigelser i forhold til ramme-

processen.

4.2.1.

Myndighedsgodkendelsesplan (AAPP)

AAL fremsender myndighedsgodkendelsesplan (AAPP) til kommentering i

Trafikstyrelsen [41]. Planen er baseret på forventet start af prøvedrift maj 2017

og forventet kommerciel drift juli 2017. Tekniske og trafikale sikkerhedsregler

forventes fremsend til myndighedsbehandling i april 2017.

TBST kommenterer på den fremsendte AAPP og nævner bl.a., at fire uger til

godkendelse af de tekniske sikkerhedsregler er meget lidt for så omfattende et

materiale.

2017.03.03

2017.04.04

4.2.2.

G1 Sikkerhedsgodkendelse af infrastrukturforvalter

AAL søgte om sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter. TBST var sikkerhedsmyndighed.

10. oktober 2018

Side 34 af 68

4.2.2.1.

Ansøgning (102-103)

I perioden fra april 2016 opdaterer AAL flere gange ansøgningen om sikkerhedsgodkendelse. Den

relevante ansøgning for forløbet op mod 2017.09.23 er følgende:

2016.10.03

AAL søger om sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter [40].

Planlagt prøvedrift fra 1. marts 2017 og planlagt kommerciel drift fra 1. maj 2017.

AAL opdaterer ansøgning med ændrede datoer [42]

Planlagt prøvedrift fra 2017.05.19 og planlagt kommerciel drift fra 2017.06.15

2017.02.20

4.2.2.2.

2017.01.10

Dokumentgennemgang (106)

TBST laver dokumentgennemgang og finder otte mangler og et antal

udeståender [43].

4.2.2.3.

2017.02.22 -

2017.02.23

2017.08.02

–

2017.08.03

Funktionstilsyn (108)

TBST laver funktionstilsyn [44] og finder fortsat udeståender i sikkerheds-

ledelsessystemet (SLS).

TBST laver ekstra funktionstilsyn [45]. TBST finder mangler i SLS, men indstiller

AAL til sikkerhedsgodkendelse med det vilkår, at driften kan påbegyndes, når

grundlag for drift er på plads.

•

Ibrugtagningstilladelse til infrastruktur (Proces G3).

Godkendelse af operationelle regler (Proces G4).

Tekniske sikkerhedsregler (Proces G5).

Vedligeholdelsesgrundlag.

Håndtering af letbanesikkerhedsplaner.

4.2.2.4.

2017.06.12

Sagsbehandling (109)

TBST oplyser, at når AAL skal have en sikkerhedsgodkendelse, er det en

underliggende forudsætning, at AAL har fået godkendt de sikkerhedsregler, som

er knyttet til sikkerhedsgodkendelsen. De tekniske sikkerhedsregler skal være

godkendt i det omfang, som svarer til sikkerhedsgodkendelsens omfang.

AAL får sikkerhedsgodkendelse for strækningen Aarhus H til Aarhus

Universitetshospital: Gyldighedsperiode 3 år [46]

Vilkår:

•

Trafikale sikkerhedsregler skal være godkendt til drift.

Tekniske sikkerhedsregler skal være godkendt til drift for de baner og

anlæg som sikkerhedsgodkendelse omfatter.

Infrastruktur som sikkerhedsgodkendelsen omfatter skal have

ibrugtagningstilladelse.

2017.09.01

Status 2017.09.22 er, at AAL har fået sikkerhedsgodkendelse med tre vilkår.

10. oktober 2018

Side 35 af 68

4.2.3.

G2 Ibrugtagningstilladelse til køretøjer

AAL søgte om ibrugtagningstilladelse for køretøjerne. Ricardo Certification var CSM-assessor og

sagkyndig. TBST var sikkerhedsmyndighed.

4.2.3.1.

Tilknyt CSM-assessor og sagkyndig (201-203)

Ricardo Certification er akkrediteret CSM-assessor og godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

som sagkyndig på Aarhus Letbane.

4.2.3.2.

2017.08.14

Fremsendt dokumentation (204)

Dokumentationen omfatter bl.a. den overliggende systemdefinition for

transportsystemet [47] og specifikke systemdefinitioner for køretøjerne og deres

systemer.

4.2.3.3.

2017.08.25

Sikkerhedsvurderingsrapport (205)

Sikkerhedsvurderingsrapporten [48] for køretøjerne er udarbejdet af Ricardo

Certification.

4.2.3.4.

Verifikationsattest (206)

2017.09.04

Typeafprøvningsattesterne for køretøjerne omfatter verifikation af kravene til

rullende materiel [49] og togkontrol [50]

Verifikationsattesterne for køretøjerne omfatter verifikation af sikkerhedskrav [51]

og af fabrikantens kvalitetsstyringssystem [52]

Technical file [53] understøtter sikkerhedsvurderingsrapport

typeafprøvningsattester og verifikationsattester.

4.2.3.5.

2017.09.12

Udarbejd kompatibilitetsattest (207)

Kompatibilitetsattesterne [54] og [55] omfatter verifikation af grænsefladerne

mellem køretøjerne og infrastrukturen.

4.2.3.6.

2017.08.27

2017.09.04

2017.09.12

Ansøgning (208)

AAL søger om ibrugtagningstilladelse og typegodkendelse [56]

AAL fremsender seks bilag, bl.a. typeafprøvningsattester

AAL fremsender fire bilag, bl.a. kompatibilitetsattester

Status 2017.09.22 er, at der bl.a. udestår en koblingstest og dispensation for kendingssignalets

lysstyrke.

10. oktober 2018

Side 36 af 68

4.2.4.

G3 Ibrugtagningstilladelse til infrastruktur

AAL søgte om ibrugtagningstilladelse for infrastrukturen. Ricardo Certification var CSM-assessor.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen var sikkerhedsmyndighed.

4.2.4.1.

Tilknyt assessor (302-303)

Ricardo Certification er akkrediteret CSM-assessor.

4.2.4.2.

2017.08.14

Dokumentation (304)

AAL Transport system Overall system definition [47] med underliggende

systemdefinitioner.

Hasardlog [57].

AAL Safety demonstration report [58].

2017.08.24

2017.08.22

4.2.4.3.

2017.09.01

Sikkerhedsvurderingsrapport (305)

CSM-RA Safety Assessment Report. Transportation System. Infrastructure

–

Phase 1. v1 [59].

CSM-RA Safety Assessment Report. Transportation System. Infrastructure

–

Phase 1. v2 [60].

CSM-assessor har i sikkerhedsvurderingsrapportens afsnit 2.3 bl.a. forudsat

TBST’s godkendelse af de tekniske sikkerhedsregler:

Further assumptions apply

to AAL project phase 1 and hence this safety assessment report:

…

it is assumed

that Light Rail Banenorms (LBNs) are approved prior to approval for operation.

Forudsætningen uddybes i afsnit 6.1, men er ikke overført til konklusionen i afsnit

2017.09.14

4.2.4.4.

2017.09.01

Ansøgning (306)

AAL søger om ibrugtagningstilladelse til fase 1 [61]

Bilag til ansøgninger er bl.a.:

•

AAL Transport system Overall system definition 2017.08.14 [47].

AAL Safety demonstration report v5.2 [58].

Hasardlog 2017.08.24 [57].

Underliggende systemdefinitioner.

2017.09.06

AAL fremsender

•

2017.09.11

AAL fremsender

•

Underliggende systemdefinitioner.

Status 2017.09.22 er, at ibrugtagningstilladelse til infrastrukturen afventer godkendelse af de

tekniske sikkerhedsregler.

10. oktober 2018

Side 37 af 68

4.2.5.

G4 Sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomhed

KAL ansøgte om sikkerhedscertifikat (A og B) som jernbanevirksomhed. TBST var

sikkerhedsmyndighed.

4.2.5.1.

Ansøgning (402-403)

I perioden fra april 2016 opdaterer KAL flere gange ansøgningen om sikkerhedscertifikat (A og B).

Den relevante ansøgning for forløbet op mod 2017.09.23 er følgende:

2017.06.09

KAL fremsender ansøgning om sikkerhedscertifikat (A og B) [62]

4.2.5.2.

Dokumentation (404)

Den dokumentation som understøtter selve sikkerhedsledelsessystemet omfatter bl.a.:

2017.10.06

Keolis’ risikoprofil [63]

4.2.5.3.

2017.09.19

Dokumentgennemgang (406)

Ved dokumentgennemgang [64] konstaterer TBST otte mangler i

sikkerhedsledelsessystemet.

Sagsbehandling og afgørelse (409-410)

Efter høring giver TBST afslag på ansøgningen om sikkerhedscertifikat. Afslaget

begrundes med de otte mangler konstateret ved dokumentgennemgangen 13.-

14. september.

KAL fremsender en indsigelse [65].

4.2.5.4.

2017.09.22

Status 2017.09.22 er, at TBST har sendt et afslag til høring i KAL.

4.2.6.

G5 Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

AAL søgte om godkendelse af tekniske sikkerhedsregler, herunder godkendelse af regelassessor

og kommissorium. Ricardo Certification var regelassessor. TBST var sikkerhedsmyndighed.

2016.12.02

Telefonmøde

–

forhåndsdialog om tekniske sikkerhedsregler [66]

4.2.6.1.

2016.12.02

Tilknyt regelassessor (502)

TBST nævnte på telefonmøde, at en regel-assessor skal gennemgå de tekniske

sikkerhedsregler og dokumentationen bag.

Aarhus Letbane foreslår, at der ikke er anvendes uafhængig regelassessor i

arbejdet.

2017.01.17

10. oktober 2018

Side 38 af 68

2017.02.10

TBST anmoder Aarhus Letbane om at bruge en uafhængig regelassessor ved

myndighedsbehandlingen af de tekniske sikkerhedsregler. Regelassessor skal

godkendes af TBST.

AAL meddeler til TBST, at de agter at anvende Ricardo Certification som

regelassessor på de tekniske sikkerhedsregler.

2017.04.11:

4.2.6.2.

2017.04.19

2017.06.20

Sagsbehandling af forslag til assessor (503)

TBST beskriver kravene til regelassessor for AAL.

TBST godkender seneste tilføjelse til regelassessorteam [67].

4.2.6.3.

2017.01.18 -

2017.03.27

Udarbejd kommissorium (504)

AAL udarbejder kommissoriet [68] for udvikling og godkendelse af tekniske

sikkerhedsregler.

4.2.6.4.

2017.03.28

2017.05.21

Afgørelse (505)

TBST godkender kommissoriet [69].

TBST fremsender uddybende forklaringer [70].

4.2.6.5.

2017.06.12

2017.08.31

–

2017.09.14

Tekniske sikkerhedsregler og argumentationsnotater (506-507)

TBST informerer AAL og Ricardo om, at de tekniske sikkerhedsregler skal være

godkendt i det omfang, som svarer til sikkerhedsgodkendelsens omfang.

Der er i perioden løbende fremsendt udkast til tekniske sikkerhedsregler og

argumentationsnotater.

4.2.6.6.

2017.08.30

Regelassessorrapport (508)

Sikkerhedsvurderingsrapport for tekniske sikkerhedsregler [71]

Med underliggende assessment records

•

Assessment record AR094 Aarhus Letbane Kørestrømsinstruks

•

Assessment record AR095 Letbanenormer

–

Spor

•

Assessment record AR104 Argumentationsnotat

I afsnit 8 i sikkerhedsvurderingsrapporten konkluderer regelassessor

sikkerhedsledelsessystemet vil skulle have procedurer, som sikrer korrekt

anvendelse af tekniske regler (og brug af andre risikoacceptprincipper).

Sikkerhedsledelsessystemet ligger udenfor kommissoriet for vurdering af de

tekniske sikkerhedsregler.

Regelassessors vurdering af de tekniske sikkerheds-

regler hviler dermed på vurderingen af sikkerhedsledelsessystemets styrke og

modenhed.

10. oktober 2018

Side 39 af 68

4.2.6.7.

2017.08.31

Fremsend dokumenter (509)

AAL fremsender ansøgning om godkendelse af tekniske sikkerhedsregler.

4.2.6.8.

2017.07.10

2017.09.01

2017.09.14

2017.09.19

2017.09.20

Sagsbehandling (510)

Møde om tekniske sikkerhedsregler på baggrund af at AAL er i tidsnød med

godkendelsesprocessen og derfor skal lave nogle prioriteringer [72]

TBST anmoder AAL om at fremsende de tekniske sikkerhedsregler, der ønskes

godkendt.

TBST efterspørger yderligere materiale og meddeler AAL, at de er i gang med at

udarbejde kommentarer.

AAL rykker TBST for kommentarer til fremsendt ansøgning

TBST informerer AAL om, at det i forbindelse med myndighedsbehandlingen er

blevet klart for TBST, at CSM-assessor i sikkerhedsvurderingsrapporten for

infrastrukturen har lavet en antagelse, så gyldigheden af

sikkerhedsvurderingsrapporten er betinget af godkendelsen af de tekniske

sikkerhedsregler.

På møde mellem TBST, AAL og KAL konstaterer TBST [73], at udfordringerne

med de tekniske sikkerhedsregler er den ene af to grunde letbanen ikke kan

tages i brug 2017.09.23.

TBST fremsender foreløbige kommentarer til de tekniske sikkerhedsregler.

På møde mellem TBST, AAL og Ricardo Certification fastholder TBST, at

ansøgningsmaterialet ikke er godt nok til godkendelse.

Ansøgningsmaterialet udgør ca. 1100 sider, og TBST forventer at der stadig

udestår 2-5 dages sagsbehandling.

Efter mødet fremsender Ricardo Certification et brev [74], hvor Ricardo bl.a.

argumenterer for, at det skulle være TBST, der har stillet godkendelse af de

tekniske sikkerhedsregler som forudsætning for sikkerhedsvurderingsrapporten

for infrastruktur, jvf. afsnit 4.2.4.3 ovenfor.

2017.09.20

2017.09.21

2017.09.22

Status 2017.09.22 er, at TBST ikke kan godkende de tekniske sikkerhedsregler (afsnit 4.2.6.6 og

4.2.6.8 ovenfor) og da CSM-assessors sikkerhedsvurderingsrapport for infrastruktur (afsnit 4.2.4.3

ovenfor) forudsætter, at TBST godkender de tekniske sikkerhedsregler, er en positiv afgørelse ikke

mulig.

4.2.7.

G6 Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler

AAL søgte om godkendelse af trafikale sikkerhedsregler og uddannelse, herunder godkendelse af

regelassessor og kommissorium. Ricardo var regelassessor. TBST var sikkerhedsmyndighed.

10. oktober 2018

Side 40 af 68

4.2.7.1.

2017.04.09

Kommissorium (604)

Kommissorium for vurdering af operationelle regler [75]. De trafikale regler

omfatter regler for drift og midlertidige regler til brug for faseskift.

4.2.7.2.

Fremsend ansøgning (605)

2017.08.27

AAL ansøger om:

•

Trafikale sikkerhedsregler Bind 1 Grundbog [76]

Trafikale sikkerhedsregler Bind 2 Signaler og mærker [77]

Supplerende instrukser til Trafikale Sikkerheds Forskrifter [78].

Særlig sikkerhedsbestemmelse SSB-001

Særlig sikkerhedsbestemmelse SSB-002

2017.09.19

AAL ansøger om godkendelse af:

•

4.2.7.3.

2017.08.25

Regelassessorrapport (608)

Sikkerhedsvurderingsrapport. Trafikale regler for Aarhus Letbane. [79]

I afsnit 6.1

Proces- og kvalitetsstyring

står der

•

Der har generelt manglet styring i forhold til en samlet plan for aktiviteter.

Mange aktiviteter er blevet gennemfør uformelt og uden samlet overblik

over hvordan den endelige argumentation for at de trafikale regler er

komplette og dækkende skulle sammensættes.

Denne observation føres ikke videre til konklusionen i afsnit 8, så regelassessor i

afsnit 8 konkluderer at:

•

Udviklingen af de trafikale regler er sket i en proces, som er i fuld

overensstemmelse med principperne i CSM-RA.

4.2.7.4.

2017.09.20

Afgørelse (611)

TSF

og SIT

godkendes i v 7.1 til brug på strækningen Aarhus H til Aarhus

Universitetshospital. [80]

TBST godkender Særlig sikkerhedsbestemmelse SSB 002.

2017.08.22

2017.09.23 er Særlig Sikkerhedsbestemmelse SSB 001 ikke godkendt.

Trafikale Sikkerheds Forskrifter

Supplerende instrukser til Trafikale Sikkerheds Forskrifter

10. oktober 2018

Side 41 af 68

4.2.8.

G7 Godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger

AAL søgte om godkendelse af godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger herunder

overkørsler. TBST var sikkerhedsmyndighed.

Der er ingen overkørsler på strækningen Aarhus H

–

Aahus Universitetshospital. Ansøgningen har

derfor ingen relevans for forløbet op til 23 september 2017.

4.2.9.

G8 Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

KAL søgte om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed. TBST var myndighed.

4.2.9.1.

2016.08.22

Ansøgning (801)

TBST minder KAL om, at tilladelse til at drive jernbanevirksomhed endnu ikke er

ansøgt

KAL ansøger om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed.

KAL fornyer ansøgning om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed.

2016.11.01

2017.06.16

4.2.9.2.

2017.09.21

Sagsbehandling og afgørelse (803, 804, 806)

KAL får tilladelse til at drive jernbanevirksomhed [81] med følgende vilkår:

•

KAL skal have sikkerhedscertifikat inden driftsstart.

KAL skal råde over rullende materiel.

Status 2017.09.22 er, at KAL har fået tilladelse til at drive jernbanevirksomhed med to vilkår.

4.2.10. G9 Godkendelse af uddannelser

AAL og KAL ansøgte om godkendelse af uddannelsesplaner. TBST var myndighed.

4.2.10.1.

AAL udarbejder:

•

Uddannelsesplan for OCC instruktør

Uddannelsesplan for letbanefører instruktør

Udarbejd undervisningsplan (901-902)

KAL udarbejder:

•

Uddannelsesplan til letbanefører

Uddannelsesplan til letbanefører kørelærer

Uddannelsesplan til letbanefører instruktør

Uddannelsesplansplan trafikoperatør

Uddannelsesplansplan trafikoperatør instruktør.

10. oktober 2018

Side 42 af 68

4.2.10.2.

2017.08.27

Ansøgning (903)

AAL ansøger om godkendelse af uddannelsesplan for

•

OCC instruktør

letbanefører instruktør.

letbanefører

letbanefører kørelærer

letbanefører instruktør

trafikoperatør

trafikoperatør instruktør.

2017.08.27

KAL ansøger om godkendelse af uddannelsesplan for:

•

4.2.10.3.

2017.09.08

Sagsbehandling og afgørelse (904-905)

AAL får godkendelse af uddannelsesplan for:

•

OCC instruktør

Letbanefører instruktør

letbanefører

letbanefører kørelærer

letbanefører instruktør

trafikoperatør

trafikoperatør instruktør.

2017.09.25

KAL får godkendelse af uddannelsesplan for:

•

Status 2017.09.22 er, at AAL og KAL har fået godkendt deres respektive uddannelsesplaner.

4.3.

Forløbet op til den 21. december 2017

Kortlægningen herunder oplister de dokumenter, som er udvekslet mellem en aktør og myndig-

heden op til 2017.12.21, og som har betydning for forståelsen af evt. afvigelser i forhold til ramme-

processen.

4.3.1.

G1 Sikkerhedsgodkendelse af infrastrukturforvalter

Ved aflysningen af letbanens åbning 23, september 2017 er status, at processen er i gang.

4.3.1.1.

Dokumentation (104)

Den dokumentation, som understøtter selve sikkerhedsledelsessystemet, omfatter bl.a.

2017.12.13

AAL justerer risikoprofilen [82] for at imødegå, at det tekniske sikkerhedsregel-

grundlag ikke er komplet.

10. oktober 2018

Side 43 af 68

AAL tilføjer rammeaftale om indkøb af TSA-funktioner som barriere.

2017.12.13

AAL risikoprofil [83]

AAL sporing af farer [84] Det er en krydsreference fra farer til sikkerhedskrav og

barrierer.

4.3.2.

G2 Ibrugtagningstilladelse til køretøjer

Ved aflysningen af letbanens åbning 23, september 2017 er status, at processen er i gang.

4.3.2.1.

2017.09.22

Verifikationsattester (206)

Udtalelse fra sagkyndig om, at koblingstest Variobahn-Variobahn er udført [85].

4.3.2.2.

2017.10.08

2017.11.03

Sagsbehandling (209)

AAL ansøger om dispensation for kendingssignallygternes lysstyrke.

AAL fremsender grundlag for sikring af fritrum

4.3.2.3.

2017.12.08

Afgørelse (210)

AAL får ibrugtagningstilladelse for letbanetogsæt Variobahn [86]:

•

Køretøjerne må køre på strækningen Aarhus H til Universitetshospitalet.

De må kun køre med udkoblet ATP. Vilkår fra ISV

De må kun køre med tre specifikke typer af akseltæller. Vilkår fra ISV

De må kun koble med køretøjer af samme type. Vilkår fra ISV lempet efter

koblingstest og assessors vurdering.

De må koble i redningssituationer. De må kun køre i drift som single unit

togsæt. Fremgår af systemdefinition for togsæt.

2017.12.08

AAL får typegodkendelse til letbanetogsæt Variobahn [87]

Typegodkendelsen omfatter dispensation for kendingssignallygternes lysstyrke.

4.3.3.

G3 Ibrugtagningstilladelse til infrastruktur

Ved aflysningen af letbanens åbning den 23. september er status, at AAL har

ibrugtagningstilladelse med vilkår.

10. oktober 2018

Side 44 af 68

4.3.3.1.

2017.12.13

Udarbejd og fremsend dokumenter (304)

AAL justerer risikoprofilen [82] for at imødegå, at det tekniske sikkerhedsregel-

grundlag ikke er komplet.

AAL tilføjer rammeaftale om indkøb af TSA-funktioner som barriere.

AAL fremsender opdateret risikoprofil [83].

2017.12.13

4.3.3.2.

2017.12.20

Afgørelse (308)

AAL får ibrugtagningstilladelse til infrastruktur [88].

4.3.4.

G4 Sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomhed

Ved aflysningen af letbanens åbning den 23. september er status, at KAL har modtaget en høring.

KAL vælger at trække ansøgningen og genstarter processen med et dialogmøde.

4.3.4.1.

2017.09.29

Forhåndsdialog (401)

Dialogmøde mellem KAL og TBST [89]. De aftaler, at KAL skal fremsende ny

ansøgning og en plan.

Plan for ny-udstedelse af sikkerhedscertifikat hos KAL [90].

Tilsynsbesøg for dokumentgennemgang er planlagt til 2017.10.30, men der er

ingen dato for sikkerhedscertifikat.

2017.10.02

4.3.4.2.

2017.10.02

Ansøgning (402)

Ansøgning om sikkerhedscertifikat.

Påtænkt dato for driftsstart er 2017.10.30

Ansøgning om sikkerhedscertifikat [91]

Strækningen er præciseret til:

•

CMC til Aarhus H

Aarhus H til Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital via junktion 2 til Lisbjerg skole

Aarhus H til Odder station.

2017.10.04

10. oktober 2018

Side 45 af 68

4.3.4.3.

Udarbejd dokumentation (404)

Den dokumentation, som understøtter selve sikkerhedsledelsessystemet, omfatter bl.a.

2017.12.04

Systembeskrivelse Keolis Aarhus Letbane [92]

4.3.4.4.

2017.10.16

–

2017.10.29

2017.10.30 -

2017.11.01

2017.11.03

–

2017.11.09

Dokumentgennemgang (405)

Skrivebordstilsyn [93]

Dokumentgennemgang hos KAL. [93].

Skrivebordstilsyn

Dokumentgennemgang på videomøde

4.3.4.5.

2017.11.20

–

2017.11.21

Funktionstilsyn i virksomheden (408)

Funktionstilsyn hos KAL [92].

4.3.4.6.

2017.12.04

Sagsbehandling og afgørelse (409,410)

KAL får sikkerhedscertifikat (A+B) for 1 år [93].

4.3.5.

G5 Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

Ved aflysningen af letbanens åbning den 23. september er status, at TBST ikke gav godkendelse,

men processen er i gang.

4.3.5.1.

2017.09.28

–

2017.11.24

2017.11.10

2017.11.13

Tilknytning af regelassessor (502-503)

Dialog og godkendelser af tilføjelser til regelassessorteamet.

TBST oplyser på mail AAL om, at det efter Styrelsens opfattelse er uklart om

teamet har tilstrækkelig kompetence.

TBST oplyser på mail AAL om at det efter Styrelsens opfattelse er uklart om

teamet har tilstrækkelig kompetence [94].

4.3.5.2.

Kommissorium (504-505)

10. oktober 2018

Side 46 af 68

2017.10.10

Mail fra regelassessor til TBST vedr. forståelsen af scope for de tekniske

sikkerhedsregler vs. sikkerhedsledelsessystem.

Henvendelsen følges op med telefonsamtaler og et møde.

4.3.5.3.

Regelassessorrapport (508)

2017.10.10

2017.11.28

Assessment record AR094 Aarhus Letbane Kørestrømsinstruks [95]

Sikkerhedsvurderingsrapport. Tekniske sikkerhedsregler [96]

I afsnit 7.1 oplister regel-assessor afvigelser for fase 1 og nævner i afsnit 7.1.8

afhængigheden mellem tekniske sikkerhedsregler og

sikkerhedsvurderingsrapporten for infrastruktur, jvf. afsnit 4.2.4.3 ovenfor.

2017.11.28

2017.12.12

Assessment record AR095 Letbanenormer - Spor [97]

Assessment record AR104 Argumentationsnotat [98]

Assessment record AR143 Samspil Trafik-Teknik [99]

Assessment record AR144 Yderligere regelgrundlag [100]

Tilkendegivelse for håndtering af afvigelser [101].

Regel-assessor angiver, at assessment ikke var afsluttet ved udgivelsen af

sikkerhedsvurderingsrapporten for de tekniske sikkerhedsregler [96], Regel-

assessor lukker fire af afvigelserne og støtter projektets forslag om 2 henholdsvis

8 måneders frist til at lukke de resterende afvigelser.

2017.12.12

Assessment record AR159 Tekniske Regler

–

LBN1-166 [102]

Tilkendegivelse fra regel-assessor [103], der støtter at seneste version af

tekniske sikkerhedsregler er egnet til risikostyring for infrastrukturen i fase 1.

4.3.5.4.

Fremsendelse (509)

Efter fremsendelse af ansøgning 2017.08.31 fremsender AAL supplerende og

revideret ansøgningsmateriale følgende datoer:

•

2017.09.01

2017.09.04

2017.09.14

2017.10.09

2017.10.19

2017.10.24

2017.10.30

2017.11.08

2017.11.28

2017.11.29

2017.12.04

2017.12.05

2017.12.07

2017.12.12

2017.12.13

2017.12.14

10. oktober 2018

Side 47 af 68

Supplerende oplysninger blev meddelt telefonisk:

•

2017.10.11.

4.3.5.5.

2017.09.23

–

2017.09.29

Sagsbehandling og afgørelse (510-511)

Dialog vedr. første sæt af kommentarer.

Kommentarer til LKI med tilhørende dokumentation [104]:

•

Der er 29 observationer.

TBST nævner, at obs. 15, 16 17 20 22 23 24 25 Ikke findes i

argumentationsnotatet eller i assessment record 094.

Kommentarer til ansøgning af 31.08.2017 om godkendelse af tekniske

sikkerhedsregler [105]

TBST har 128 observationer.

Dialog vedr. endeligt sæt af kommentarer, grundlag for letbaneregler og

rollefordeling i processen

TBST giver tidsbegrænset godkendelse af de tekniske sikkerhedsregler [106].

•

TBST godkender 23 tekniske sikkerhedsregler. Godkendelsen er

tidsbegrænset og gælder til og med 2018.12.20.

Der er 58 vilkår:

Vilkår 1 skal være opfyldt inden driftsstart

Vilkår 2-51 skal være opfyldt senest 2 måneder efter driftsstart

Vilkår 52-54 skal være opfyldt senest 8 måneder efter driftsstart.

Vilkår 55-58 skal være opfyldt øjeblikkeligt

2017.09.29

2017.09.30

–

2017.10.09

2017.12.20

Oprindelsen af de 58 vilkår fordeler sig således:

•

16 vilkår (nr. 2, 4, 15, 17, 18, 23, 24, 28, 29, 32, 33, 38, 41, 52, 53 og 54)

er sporbare til TBST tidligere kommentarer eller godkendelser.

8 vilkår (nr. 5, 6, 10, 25, 30, 34, 39 og 40) er sporbare til regelassessors

assessment records eller argumentationsnotater for letbanenormer

3 vilkår (56, 57 og 58) er i begrundet med forudsætninger oplyst af

regelassessor under sagsbehandlingen.

5 vilkår (nr. 3, 8, 12, 43 og 44) er præciseringer af at letbanenormer og

tekniske meddelelser skal betegne overgangsbetingelser som krav

26 vilkår (nr. 1, 7, 9, 11, 13, 14, 16, 19- 22, 26, 27, 31, 35-37, 42, 45-51 og

55) adresserer logik, mangler eller meningsforstyrrende fejl.

4.3.6.

G6 Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler

Ved aflysningen af letbanens åbning den 23. september er status, at SSB 001 ikke er godkendt.

KAL trafikale regler er godkendt.

10. oktober 2018

Side 48 af 68

4.3.6.1.

2017.10.02

2017.12.03

2017.12.13

Fremsendelse (609)

AAL fremsender SSB 001 v4.6

AAL fremsender SSB 001 v4.9

AAL fremsender SSB 005. v3.0

4.3.6.2.

2017.10.03

2017.12.07

2017.12.15

Sagsbehandling og godkendelse (610.611)

TBST godkender SSB 001 v4.6

TBST godkender SSB 001 v4.9

TBST godkender SSB 005 v3.0

4.3.7.

G7 Godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger

Der er ingen overkørsler på strækningen Aarhus H

–

Aahus Universitetshospital. Godkendelse af

vejvendte sikkerhedsforanstaltninger har derfor ingen relevans for forløbet op til 21 september

2017.

4.3.8.

G8 Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

Ved aflysningen af letbanens åbning den 23. september er status, at KAL har fået tilladelsen med to

vilkår.

4.3.8.1.

2017.12.12

Sagsbehandling og afgørelse (804, 805)

TBST meddeler, at vilkår nu er opfyldt.

4.3.9.

G9: Godkendelse af uddannelser

Ved aflysningen af letbanens åbning den 23. september er status, at alle uddannelsesplaner for

AAL, og alle uddannelsesplaner for KAL er godkendt.

10. oktober 2018

Side 49 af 68

Læringspunkter

Lovgivningens rammeproces er beskrevet i kapitel 3 og er baseret på lovgivning og vejledninger for

de godkendelsesprocesser, som var relevante for Aarhus Letbane. Letbaner kører på et

letbanespor, som helt eller delvist kan være placeret på offentlig vej. Letbaner kan hverken

defineres som en bus eller et tog og får dermed en hybridkarakter, der giver lovgivningsmæssige

grænseflader mellem vej- og jernbaneområdet. I Danmark har man valgt, at letbane er en jernbane.

Det valg giver store muligheder, fordi lovgivningen så gør det muligt at integrere letbane med

bybane og jernbane, og fordi lovgivningen så understøtter, at kompetencer og viden direkte kan

udveksles mellem letbane- og jernbanesektoren.

Mens jernbanelovgivningen anvender risikostyringsprincipper, som grundlæggende er gode og

hensigtsmæssige i forhold til jernbanesektorens risikoprofil, så er der ingen tvivl om, at de samme

principper virker abstrakte og udfordrende for nye aktører inden for både letbane- og

jernbaneområdet. Lovgivningen for bl.a. luftfart, kemisk industri og offshore olie og gas følger

samme principper og stiller nye aktører over for tilsvarende udfordringer.

Den direkte årsag til, at den planlagte åbning af Aarhus Letbane den 23. september måtte aflyses

dagen før, var, at infrastrukturforvalterens tekniske sikkerhedsregler og operatørens

sikkerhedsledelsessystem ikke kunne godkendes.

Både godkendelsesprocessen for de tekniske sikkerhedsregler og godkendelsesprocessen for

operatørens sikkerhedsledelsessystem strakte sig over en længere periode før og efter aflysningen.

Hovedpunkterne i de to forløb skal kort opsummeres her:

•

Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

For infrastrukturforvalterens tekniske sikkerhedsregler startede processen med

godkendelsen af kommissorium 2017.03.28 (afsnit 4.2.6.4) og godkendelse af

regelassessorteam 2017.06.20 (afsnit 4.2.6.2). Inden sagsbehandlingen startede, havde

TBST tilkendegivet, at de 4 uger, som AAL har afsat til sagsbehandlingen og godkendelse

af de tekniske sikkerhedsregler ville være for kort tid (afsnit 4.2.1 og 4.2.6.8).

AAL fremsender ansøgning om godkendelse 2017.08.31 (afsnit 4.3.5.4 og 4.3.3.1) og

fremsender derefter ansøgningsmateriale og revideret materiale ad flere omgange.

Godkendelsesprocessen kompliceres væsentligt af, at CSM-assessor i sikkerheds-

vurderingsrapporten for infrastruktur har forudsat

TBST’s godkendelse af de tekniske

sikkerhedsregler, så godkendelsen af infrastrukturen hviler på at de tekniske

sikkerhedsregler skal være godkendte. CSM-assessor har ikke understreget eller gengivet

denne forudsætning i sikkerhedsvurderingsrapportens samlede konklusion (afsnit 4.2.4.3

og 4.2.6.8). Assessor laver en tilsvarende inkonsistens i en anden

sikkerhedsvurderingsrapport (afsnit 4.2.7.3), overser otte relevante forhold i et dokument

(afsnit 4.3.5.5) og udgiver en sikkerhedsvurderingsrapport før afslutning af assessering

(afsnit 4.3.5.3). CSM-assessor og i særdeleshed regelassessor virker usikre på den

opgave, de skal løse (afsnit 4.2.6.2, 4.3.5.1, 4.3.5.3 og 4.2.6.8).

2017.09.29 har TBST gennemført første gennemgang af de ca. 1100 sider fremsendt efter

1. september og gjort 29 observationer i Letbanens Kørestrøminstruks og 128

observationer i de tekniske sikkerhedsregler (afsnit 4.3.5.5). Antallet af observationer er

højt, men ikke uventet for første gennemgang af så omfattende materiale. Kombinationen

af mængden af materiale og antallet af observationer er meget bemærkelsesværdigt i

forhold til, at første fremsendelse er påbegyndt mindre end 4 uger før planlagt åbning af

letbanen.

Efter aflysningen i september justerer AAL sikkerhedsprofilen (afsnit 4.3.3.1) og er dermed

bedre i stand til at håndtere grænsefladen mellem infrastruktur og tekniske

sikkerhedsregler. AAL fortsætter fremsendelsen af revideret materialet, så materialet ved

sidste fremsendelse 2017.12.14 er fremsendt ad 17 omgange. (afsnit 4.3.5.4). 2017.12.20

godkender TBST de tekniske sikkerhedsregler med 58 vilkår (afsnit 4.2.5.5).

10. oktober 2018

Side 50 af 68

•

Sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomhed:

Efter flere tilløb i det tidlige forløb ansøger KAL 2017.06.09 om sikkerhedscertifikat (A og B)

(afsnit 4.2.5.1). Ved dokumentgennemgang 2017.09.19 konstaterer TBST otte mangler i

sikkerhedsledelsessystemet (afsnit 4.2.5.4).

Status 2017.09.22 er, at TBST har sendt et afslag til høring i KAL. Herefter vælger KAL at

trække ansøgningen tilbage.

Efter at KAL og TBST i fællesskab har udarbejdet en myndighedsgodkendelsesplan (afsnit

4.3.4.1). fremsender KAL 2017.10.02 en ny ansøgning om sikkerhedscertifikat (A og B)

(afsnit 4.3.4.2) og fremsender 2 dage senere en præcisering af afgrænsningen af

ansøgningen. I løbet af de næste måneder udbygger og reviderer KAL

sikkerhedsledelsessystemet, og TBST gennemfører tilsyn, så KAL 2017.12.04 får

sikkerhedscertifikat (A+B) for 1 år (afsnit 4.3.4.6)

De væsentligste forskelle mellem de to forløb beskrevet ovenfor er mængden af materiale og

antallet af aktører. De to forløb såvel som kortlægningen i kapitel 4 viser, at der blandt aktørerne

har været usikkerhed omkring krav og proces. Ansøgningsmaterialet er blevet fremstillet og

fremsendt på en måde, der til tider virker rådvild men kortlægningen viser også, at der hele vejen

igennem forløbet har været meget dialog, mange spørgsmål og afklaringer samt udredninger af

misforståelser imellem TBST og de tre aktører.

Ud af de ni parallelle godkendelsesforløb endte de to ovennævnte forløb som showstoppere i

forhold til den planlagte åbning den 23. september, men de nævnte forhold kan i varierende grad

genfindes i de øvrige godkendelsesprocesser.

TBST har haft nogle meget erfarne kompetencer på opgaven og udviste stor samarbejdsvilje ved at

sagsbehandle meget store mængder materiale på meget kort tid, men forventningsafstemningen i

projektet og kommunikationen om ansøgningsmaterialets tilstand synes ikke at have fungeret

hensigtsmæssigt.

Det læringspunkt, som kan uddrages af opsummeringen ovenfor, er, at den væsentligste grund til,

at ansøgningsmaterialet ikke kunne godkendes, var, at AAL og KAL i begyndelsen skulle opbygge

kompetencen (som de første letbaneinfrastrukturforvaltere og -operatører) og samtidig stod overfor

en meget kompleks lovgivning. Dette misforhold var gennem et forløb, der startede længe før

aflysningen, og var hæmmende for AALs, KALs og Ricardos evne til at strukturere og fokusere

arbejdet i godkendelsesprocesserne.

Forbedringsforslagene skal derfor rettes mod at facilitere, sikre og fastholde struktur og fokus i

godkendelsesprocesserne.

10. oktober 2018

Side 51 af 68

Forbedringsforslag

Da projektet med at etablere Aarhus Letbane gik i gang, fandtes der ganske vist regler for letbaner i

Danmark, men ingen erfaring med anvendelse af reglerne, ingen erfaring med at opbygge en

organisation og generelt ingen erfaring med at etablere en infrastrukturforvalter og en

jernbanevirksomhed fra grunden i Danmark. Det har naturligt medført, at der har været en del

usikkerheder undervejs i forløbet; herunder også hos de kompetencer, der har skullet varetage

opgaven, da der ikke har været forudgående erfaring og læring at læne sig op ad.

Kapitel 3 har klarlagt lovgivningens rammeproces og kapitel 4 har kortlagt det faktiske forløb for

Aarhus Letbane frem til åbningen baseret på de vigtigste dokumenter i de ni parallelle

godkendelsesforløb.

Dette kapitel vil udlede forslag til forbedringspunkter baseret på observationer i kortlægningen og

læringen beskrevet i kapitel 5 med det overordnede formål at forenkle og forbedre godkendelses-

processerne for nyanlæg i letbane- og jernbanesektoren i Danmark.

6.1.

6.1.1.

Forslag til tids- og procesoptimeringer

Myndighedsgodkendelsesplan

Lovgivningen opstiller rammer og krav til metode ved godkendelsen af jernbaner men opstiller f.eks.

ingen tekniske krav, opstiller ingen krav til dokumentstruktur og giver ingen konkret anvisning på

hvordan opfyldelse af krav kan dokumenteres. Det giver den erfarne jernbanevirksomhed store

muligheder for at tilpasse udformningen sikkerhedsledelsessystem og dokumentstruktur til

virksomhedens aktiviteter og til løbende at udvikle virksomhedens systemer, indarbejde

organisatoriske udviklinger og introducere innovative tekniske. For nystartede virksomheder kan

fraværet af konkrete løsninger og anvisninger i lovgivningen være en stor udfordring. Som et

konkret eksempel kan virksomheden vælge at bruge meget rådgivning og kvalitetssikring, så alle

ansøgninger fås igennem i første forsøg eller virksomheden kan vælge at anvende lidt mindre

rådgivning og kvalitetssikring og derefter indarbejde i tidsplanen at ikke alle ansøgninger går

igennem i første forsøg. Hvis den nystartede virksomhed ikke tidligt når frem til at se og evaluere

muligheder og indarbejde konsekvenser af de trufne valg, så ender lovgivningen rammer og

muligheder nærmest med at blive en labyrint for virksomheden.

Forbedringsforslag 1 har til formål at sikre et klart og robust forløb i godkendelsesprocessen.

Forbedringsforslag 1:

•

Ved nybygning formaliseres myndighedsgodkendelsesplanen således, at ansøger og

dennes rådgiver(e) i forbindelse med forhåndsdialogen med TBST udarbejder en

myndighedsgodkendelsesplan, der omfatter:

•

En projektbeskrivelse

•

En liste over relevante love og regler. Listen skal være sporbar fra

projektbeskrivelsen.

•

En liste over nødvendige tilladelser og godkendelser, deres grundlag,

rækkefølge og afhængigheder. Listen skal være sporbar fra projektbeskrivelsen

og listen over love og regler.

•

En organisationsplan.

•

En dokumentplan. Planen skal være sporbar fra listen over nødvendige

tilladelser og godkendelser.

•

En tidsplan for fremsendelser, møder, assessment og sagsbehandling.

10. oktober 2018

Side 52 af 68

•

Udarbejdelsen af myndighedsgodkendelsesplanen anvendes som milepæl, der formelt

markerer overgang fra forhåndskonsultation til ansøgning og sagsbehandling.

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens sagsbehandling gøres betinget af, at

projektbeskrivelsen er faktuelt korrekt, og at gældende regler og retningslinjer er

indarbejdet i myndighedsgodkendelsesplanen. Sagsbehandlingen kan ikke starte før

der foreligger en gennemarbejdet myndighedsgodkendelsesplan. Sagsbehandlingen

suspenderes, hvis projektet afviger fra den angivne projektbeskrivelse eller tidsplan.

Formaliseringen af myndighedsgodkendelsesplanen behøver ikke at medføre nye dokumentations-

krav for projekterne.

•

Projektbeskrivelsen svarer til den foreløbige systemdefinition i CSM-forordningen og til

beskrivelsen af virksomhedens aktiviteter i Bek 147.

Bek 147 om sikkerhedscertifikat og sikkerhedsgodkendelse kræver, at virksomheden

identificerer lovkrav [Bek 147, Bilag 1, afsnit 1.2 og 5.1 og 5.9]

CSM-forordningen kræver en organisationsplan [CSM-forordning, Bilag 1, afsnit 1.1.6].

Projektets formål (opnåelse af godkendelser og tilladelser) samt dokumentplan og

tidsplanen er en naturlig del af godt projekthåndværk.

Myndighedsgodkendelsesplanen findes allerede i mange projekter, men anvendelsen er ikke

formaliseret og varierer derfor med hensyn til indhold, detaljeringsgrad og anvendelse.

Ved at formalisere anvendelsen opnår man:

•

At ansøger fortsat har frihed til at udfylde rammerne og tilpasse dokumentationen for

opfyldelse af krav til det konkrete projekt og virksomhedens aktiviteter.

At ansøger fra start af projektet får etableret et overblik over projektets indhold, de

nødvendige godkendelser og deres afhængigheder og får gennemarbejdet en konkret plan

for, hvordan kravene opfyldes og opfyldelsen planlægges dokumenteret.

At alle krav, afhængigheder og sagsbehandlingstider bliver gennemtænkt og indarbejdet.

At ansøger præsenterer planen i en form som øvrige aktører herunder CSM-assessor,

regelassessor, sagkyndige og NoBo samt myndighederne kan forholde sig til, og at

forskelle i forventninger dermed bliver klarlagt og udjævnet, før sagsbehandlingen starter.

At udarbejdelsen af myndighedsgodkendelsesplanen bliver en milepæl, der markerer

overgangen fra planlægning og forhåndskonsultation til projektgennemførelse og

sagsbehandling.

•

6.2.

6.2.1.

Kommunikative potentialer

Formidling

Det Europæiske Jernbaneagentur, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Vejdirektoratet har

udarbejdet vejledninger til sikkerhedsledelsessystemer, sikkerhed, godkendelser og tilladelser, som

er relevante og brugbare for personer, der allerede har erfaring og et godt overblik samt for

etablerede infrastrukturforvaltere og etablerede jernbanevirksomheder.

Nye aktører har i sagens natur ikke den nødvendige erfaring til at overskue kravene, til at forudse

tidsforbruget og til at gennemskue mulighederne for at tilpasse sikkerhedsledelsessystemet til den

konkrete virksomhed.

Forbedringsforslag 2:

•

Udarbejdelse af en brochure eller en hjemmeside, som helt grundlæggende forklarer

sikkerhedsledelsessystemets formål, lovgivningen og dens krav, fremgangsmåden ved

sikkerhedsgodkendelse og -certificering og en overordnet tidsplan for processen.

Ideelt er forklaringen skrevet, så den er anvendelig for lægfolk og dermed ikke kun sikrer, at

10. oktober 2018

Side 53 af 68

nye virksomheder kommer rigtigt fra start, men også er brugbar for journalister, naboer og

andre interesserede.

Uafhængigt af denne evaluering har TBST i sommeren 2018 oprettet websitet

letbanekrav.dk,

som

har til formål at give et overblik over godkendelsesprocessen for letbaner. Websitet er udformet, så

teksten er alment forståelig, og de enkelte emner kan læses i vilkårlig rækkefølge. Det er et godt

initiativ, som implementerer forbedringsforslag 2.

Forbedringsforslag 3:

•

Udarbejdelse af et hæfte med en model-implementering af et lille

sikkerhedsledelsessystem.

Som nævnt findes der vejledninger til metode og udvikling af sikkerhedsledelsessystemer, men de

mangler generelt eksempler på løsninger og virker derfor ved de første gennemlæsninger abstrakte

og uoverskuelige. Et hæfte, der viser de enkelte dokumenter i en god implementering af et

sikkerhedsledelsessystem for en (meget lille) infrastrukturforvalter ville konkretisere opgaven og

dermed hjælpe nye virksomheder til fra start at se omfang, formål, funktion og

tilpasningsmuligheder i sikkerhedsledelsessystemet.

Model-implementeringen ville også kunne bruges til selvstudium og til undervisning af personale,

som skal deltage i udvikling eller vedligehold af et sikkerhedsledelsessystem.

6.2.2.

Kontant sagsbehandling

Ved enhver sagsbehandling er der en risiko for, at parterne ikke forstår hinandens meddelelser og

at den manglende forståelse først bliver erkendt efter, at den har udviklet sig til alvorlige problemer.

Risikoen for misforståelser er særligt stor, når virksomheden er ny, og godkendelsesprocessen

omfatter flere indbyrdes afhængige forløb.

Myndighedsgodkendelsesplanen i forbedringsforslag 1 vil sikre, at ansøger, øvrige aktører og

myndigheder før start af sagsbehandling har afstemt forventning til dokumentliste og tidsplan.

Forbedringsforslag 4 har til formål at sikre, at alle aktører - uanset erfaring - har samme klare billede

af status og dermed kan forholde sig proaktivt til begyndende problemer.

Forbedringsforslag 4:

•

TBST udvikler en skala, f.eks. fra A (ubetydelig fejl) til F (showstopper), som sammenfatter

Styrelsens vurdering af alvoren af hver enkelte af Styrelsens kommentarer til

ansøgningsmaterialet.

Ansøger og TBST anvender ét dialogskema for hver godkendelse.

Ansøger og TBST anvender én samlet liste over udeståender i forhold til godkendelsen.

Markering af Styrelsens vurdering af den enkelte kommentar ville sikre at der

–

uanset ansøgers

erfaring, projektets størrelse og projektets kompleksitet

–

ikke kan opstå uklarhed mht. antal

kommentarer, den enkelte kommentars alvor eller Styrelsens forventning til ansøgers respons.

Skalaen kunne med fordel baseres på en af de skalaer, som akkrediterede verifikationsbureauer

anvender.

Et dialogskema angiver i tabelform TBST’s kommentar, projektets besvarelse og status for arbejdet

med kommentaren. Der er ét dialogskema, som opdateres af TBST under sagsbehandling og af

ansøger ved fremsendelse af opdaterede dokumenter.

Dialogskemaet vil give både projekt og myndighed et overblik over antal og kategori af åbne

kommentarer og sikre, at alle aktører har fokus på at få åbne kommentarer lukket.

Anvendelse af et dialogskema er almindelig fremgangsmåde for CSM-assessorer og NoBo, og

princippet kan med fordel kopieres herfra. Den præcise fremgangsmåde ved opdateringen af

dialogskemaet bør være aftalt og beskrevet i myndighedsgodkendelsesplanen.

10. oktober 2018

Side 54 af 68

Den samlede liste over udeståender i forhold til godkendelser og tilladelser skal vise samtlige

godkendelsesprocesser, deres status, forudsætninger og indbyrdes afhængigheder.

Ud over at sikre at ansøger og myndigheden er enige om den komplette liste over nødvendige

godkendelser og tilladelser samt deres status, så har listen to vigtige funktioner:

•

Samtlige godkendelser og tilladelser skal være opnået, før projektet som helhed er

godkendt. Listen sikrer, at alle aktører til stadighed har fokus på de udestående

godkendelser og tilladelser.

Afhængigheder og forudsætninger kan udvikle sig under myndighedsgodkendelses. Listen

sikrer, at afhængigheder og forudsætninger bliver opdaterede, og at samtlige aktører

holder fokus på disse ændringer.

•

Et eksempel på et problem, som denne liste ville forhindre, er f.eks. det tilfælde, hvor tekniske

sikkerhedsregler udvikles med en forudsætning om, at sikkerhedsledelsessystemet er stærkt, mens

kompetencekravene i sikkerhedsledelsessystemet forudsætter, at de tekniske sikkerhedsregler er

stærke. Modstriden mellem de to forudsætninger vil på et tidligt tidspunkt blive eksplicit i listen og

kan derfor håndteres proaktivt.

Den foreslåede liste over udeståender er ikke almindeligt anvendt ved godkendelser af jernbane,

men princippet kan med fordel kopieres fra de mangellister, som helt generelt anvendes i

forbindelse med overdragelse af et projekt fra entreprenør til bygherre.

6.2.3.

Forhold til interessenter og medier

Jernbane og letbane er tekniske og organisatorisk komplicerede systemer, og forsinkelser af

ibrugtagninger er derfor ikke helt sjældne.

Ved ibrugtagning af en nybygning og især ved starten af drift for et nyt selskab er synlighed og

indsats særligt høj, fordi det nye system ved ibrugtagningen skal vise og bevise sin værdi over for

borgere og ejere.

I samtlige af de afholdte interviews gav en eller flere personer udtryk for, at forløbet i ugerne

omkring den aflyste åbning den 23. september 2017 havde været meget belastende på det

personlige plan.

Forbedringsforslag 5 er primært rettet mod at sikre ro

–

både arbejdsmæssigt og mentalt - i den

sidste hektiske tid før en idriftsættelse.

Forbedringsforslag 5:

•

Åbningsdagen besluttes først, når alle tilladelser er givet og jernbanen er helt klar til at køre.

•

At datoen for nybygningens fejring først besluttes, når jernbanen har kørt stabilt i et

passende tidsrum

Udsættelsen af beslutningen om åbningsdag, til alle tilladelser er i hus og teknikken er klar, sikrer

mod, at projektet og medarbejdere bliver presset af en annonceret åbningsdag, hvis en mindre

forsinkelse af godkendelse eller tekniske problemer betyder, at man ikke når det annoncerede

tidspunkt.

Arbejdet med at få teknikken klar og med at opnå alle nødvendige godkendelser og tilladelser skal

selvfølgelig være fokuseret og følge en tidsplan. Når beslutningen om åbningsdag skal vente,

skyldes det, at man så kan absorbere mindre uventede forsinkelser, at man når alle godkendelser

og tilladelser er i hus og teknikken er klar, kan vælge det præcise tidspunkt for start af kørsel ud fra

ugedag, personalets arbejdstid, vejrudsigten og øvrige arrangementer i området.

Aarhus Letbane brugte denne fremgangsmåde med succes ved starten af kørslen på Odderbanen.

Køreplanen, antallet af passagerer og vejtrafikken omkring letbanen varierer hen over ugen.

Problemer, der kan medføre afbrydelse i driften eller ændringer i køreplanen viser sig muligvis ikke i

de første timer eller dage efter start, For at reducere sandsynligheden for et uventet driftsstop lige

10. oktober 2018

Side 55 af 68

før eller under åbningsfesten bør datoen for åbningsfesten først fastsættes, når letbanen har kørt

stabilt i et passende tidsrum.

Perioden fra åbningen til åbningsfesten kan ud over normal kørsel med betalende passagerer

anvendes til reklame og til at opbygge stemningen forud for festen, f.eks. musik og flagning, ved

uddeling af fribilletter og ved happenings på enkelte afgange.

6.3.

Muligheder i forhold til gældende regulering og praksis

Jernbane er en forholdsvis sikker transport, men kørsel med mange passagerer og høje

hastigheder medfører et potentiale for store ulykker. Risikostyringen for jernbane fokuserer derfor

på - gennem en systembaseret fremgangsmåde - at eliminere de store ulykker og at minimere

antallet af mindre ulykker.

Ulykker i vejtrafikken skyldes helt overvejende bilisternes adfærd og menneskelige fejl.

Risikostyringen for vejtrafik fokuserer derfor på at minimere antal og konsekvens af ulykker ved at

bygge vejene tilgivende, ved re-design af sorte pletter osv.

For både jernbane og vejtrafik er lovgivningen selvfølgeligt tilpasset risikoprofilen og er derfor ret

forskelligt indrettet, men fornuftig og hensigtsmæssig for det respektive område.

Letbaner kører på et letbanespor, som helt eller delvist kan være placeret på offentlig vej. Letbaner

kan hverken defineres som en bus eller et tog og får dermed en hybridkarakter, der giver lovgiv-

ningsmæssige grænseflader mellem vej- og jernbaneområdet.

Lovgivningen for letbaner kunne i princippet lægges tæt op ad lovgivningen for busser eller tæt op

ad lovgivningen for jernbane.

I Danmark har man valgt, at lægge lovgivningen for letbane tæt op ad lovgivningen for jernbane.

Det valg giver en ny letbane en række muligheder:

•

Stor valgfrihed i teknologi (kørestrømanlæg, sikringssystem, tracé, køretøjer).

Letbanen kan integreres med andre baner, så en strækning f.eks. består af en del-

strækning, der typisk er jernbane med relativt langt mellem trinbrædder, og en delstrækning

i byområde med kort afstand mellem stoppesteder.

Letbane kan integreres med andre baner, så én virksomhed med ét sikkerhedsledelses-

system kører på både jernbanestrækninger og på letbanestrækninger.

Samtidig er Danmark et lille land, så det er vigtigt for etableringen af nye letbaner, at

kompetencer og viden i størst muligt omfang kan udveksles mellem letbane- og

jernbanesektoren.

•

men lovgivningen er også en stor udfordring ved etablering af en ny letbane:

•

Jernbanelovgivningens krav til udarbejdelse og implementering af sikkerhedsledelses-

system er en stor og abstrakt opgave for enhver ny infrastrukturforvalter eller

letbaneselskab.

Letbanens store grænseflade til vejtrafik, der risikostyres efter andre principper, gør kun

opgaven større.

•

6.3.1.

Tekniske sikkerhedsregler

Tekniske sikkerhedsregler er de virksomhedsregler, som har et jernbanesikkerhedsmæssigt

indhold. De tekniske sikkerhedsregler bruges til risikostyring ved drift og vedligehold og understøtter

dermed sikkerhedsledelsessystemet.

Udviklingen af tekniske sikkerhedsregler er en krævende øvelse. For at de fungerer, skal de give

konkrete, entydige og relevante anvisninger og være almindeligt forståelige.

10. oktober 2018

Side 56 af 68

Der er en etableret praksis for udvikling, assessering og godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

som kun er meget sparsomt behandlet i lovgivningen (Jernbanelov §61 og 64, Bekendtgørelse 147

Bilag 1, afsnit 5.2.1, 5.2.2 og 5.2.3).

Eksisterende aktører har samlinger af tekniske sikkerhedsregler, der er udviklet over lang tid og

som vedligeholdes ved forholdsvist sjældne ændringer og endnu sjældnere tilføjelse af nye tekniske

sikkerhedsregler. Og når de laver en ny norm, så sker det organisk på grundlag af ældre normer,

som omarbejdes, omstruktureres og opdateres.

Det er voldsomt komplekst for nye aktører, som ikke bare skal lave hele normer. De skal lave et

sammenhængende sæt af nye normer.

Forbedringsforslag 6:

•

Formulering af anvisninger og mindstekrav til metode, risikoanalyse, struktur og

kvalitetssikring og godkendelsesproces for tekniske regler

Formulering af konkrete krav til regelassessors metode og kompetence.

Det vil være ønskeligt med en vejledning i udviklingen af tekniske sikkerhedsregler, der ud

over at beskrive og uddybe kravene i de to ovenstående punkter, præsenterer:

•

En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem risikobaseret

eller erfaringsbaseret opbygning af tekniske sikkerhedsregler

En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem at basere

systemet på udvikling af sikkerhedsregler fra grunden, ved at basere systemet på

tilpasning af andre virksomheders sikkerhedsregler, ved at basere systemet på

harmoniserede normer og ved at basere systemet på nationale regler som f.eks.,

BOStrab.

Vejledning omkring indarbejdelse af tekniske sikkerhedskrav i sikkerhedsledelses-

systemet

Vejledning omkring opdatering og evaluering af tekniske sikkerhedsregler.

•

Forslaget vil sikre, at nye aktører og assessorer ville kende de præcise krav og dermed bedre være

i stand til at estimere, strukturere og planlægge arbejdet med udvikling og assessering af nye

sikkerhedsregler og såvel som hele samlinger af nye sikkerhedsregler.

6.3.2.

Risikoprofil

Sikkerhedsledelsessystemet for jernbanen skal være risikobaseret (Bekendtgørelse 147 §2, §3 og

§6 samt Bilag 1 afsnit 1.1, 1.3 og 3.1). Lovgivningen angiver, at virksomhedens

sikkerhedsledelsessystem skal være sporbar til virksomhedens risikoprofil, og at virksomhedens

risikoprofil skal være sporbar til virksomhedens aktiviteter.

Begrebet risikoprofil er ikke nærmere defineret. For nye virksomheder er det vanskeligt at få startet

og at få afgjort, hvornår det er godt nok.

Der synes at mangle en definition for krav til profilens indhold, struktur og det nødvendige

detaljeringsniveau.

Forbedringsforslag 7:

•

Udarbejdelse af konkrete mindstekrav til risikoprofilens struktur, indhold og

detaljeringsniveau.

Meget gerne suppleret med en vejledning, et eksempel og en skabelon.

Udarbejdelse af en vejledning til beskrivelse af virksomheden og dens aktiviteter, herunder

et forslag til en egnet struktur for beskrivelsen og en vejledning til et fornuftigt valg af

detaljeringsniveau.

6.3.3.

Afgrænsning af arbejdsplads

Byggepladser, arbejde på vej og kørsel med letbane udsætter omgivelserne for forskellige farer og

risikostyres på måder, der er tilpasset den enkelte aktivitets risikoprofil.

10. oktober 2018

Side 57 af 68

Ved nybygning af letbane udvikler området sig gradvist fra en byggeplads og/eller arbejde på vejen

til en letbane. Hen imod slutningen af byggeriet er det nødvendigt at foretage prøvekørsler med

stadigt større hastigheder, så letbanen på åbningsdagen er klar til at køre sikkert med passagerer

og fuld hastighed. Der synes ikke at være en regel i lovgivningen, som entydigt fastlægger, hvornår

arbejdspladsen skifter kategori fra byggeplads til jernbane.

Forbedringsforslag 8

•

Formulering af et kriterium, der afgør om aktiviteter i forbindelse med nybygning,

ombygning eller test skal risikostyres som byggeplads eller jernbane.

Kriteriet bør tage udgangspunkt både i sikkerheden på arbejdspladsen og i sikkerheden for

omgivelserne.

Kriteriet bør være formuleret, så det kan forstås og anvendes korrekt af lægfolk.

Formuleringen af et konkret kriterium vil sikre, at niveauet af risikostyringen er hensigtsmæssig hen

i gennem projektets livscyklus fra bar mark til jernbane i drift. Kriteriet vil sikre, at fokus i

risikostyringen er hensynet til såvel sikkerheden på arbejdspladsen som sikkerheden for

omgivelserne.

Forslaget vil forenkle reglerne for projektet ved at sikre, at der anvendes en risikostyring, der ikke er

baseret på et skøn i det enkelte projekt.

Såvel personer på arbejdspladsen som tilfældige forbipasserende kan blive udsat for stor fare, hvis

aktiviteter på arbejdspladsen, sikkerhedsforanstaltningerne og den enkelte persons ageren ikke er

afstemt. Det er derfor vigtigt, at kriteriet er formuleret så det kan forstås og anvendes af

virksomhederne, myndighederne, den enkelte medarbejder og tilfældige forbipasserende.

6.3.4.

Webside om roller og beføjelser

Godkendelsesprocessen bestod af 9 forløb. Ud over ansøger og myndighed medvirker en CSM-

assessor, en regelassessor eller en sagkyndig i flere af processerne. I forløbet har der været

forvirring omkring opgaver, kompetencer, beføjelser og godkendelse af assessorer og sagkyndige.

Kravene er angivet i de respektive bekendtgørelser og forordninger, og der findes vejledninger

omkring godkendelse og anvendelse af CSM-assessorer, men der findes ingen samlet oversigt

egnet for lægfolk.

Forbedringsforslag 9 omhandler oprettelse af en webside, hvor typiske spørgsmål og problemer

løbende bliver behandlet.

Forbedringsforslag 9:

•

Oprettelse af en webside, der konkret og forståeligt for lægfolk afklarer typiske problemer

og misforståelser omkring CSM-assessors, regelassessors, sagkyndig og NoBo, deres

ansvar, opgaver, kompetencekrav, beføjelser og godkendelse. Meget gerne med præcise

henvisninger til lovgivningen

Kendskab til CSM-assessors, regelassessors og sagkyndiges opgaver og beføjelser er vigtig for

alle medarbejdere som kommer i berøring med myndighedsgodkendelsesprocessen, men

bekendtgørelser, forordninger og de eksisterende vejledninger er tung læsning, som man ikke kan

forvente eller forlange, at alle medarbejdere har tid og kompetence til at sætte sig ind.

Da opgaver og beføjelser allerede er defineret i lovgivningen, så er websidens væsentligste formål

at formidle denne information i en umiddelbart brugbar form. Det ville derfor være oplagt at udforme

websiden som en FAQ (Frequently Asked Questions), der præsenterer gode svar på konkrete

spørgsmål. Spørgsmål kunne opsamles blandt fremsendte spørgsmål, blandt spørgsmål ved møder

og fra diskussioner i forbindelse med sagsbehandling, som så kunne aggregeres til et mindre antal

typiske spørgsmål.

Forhåbentlig vil afklaringen af typiske problemer og misforståelser medføre en udvikling, så det der

tidligere var typisk bliver afklaret, mens nye og forhåbentligt mere usædvanlige problemstillinger

bliver de typiske problemer. Udformningen af websiden som en FAQ sikrer, at indholdet bliver

drevet af de til enhver tid typiske problemer.

10. oktober 2018

Side 58 af 68

Formen af websiden kan med fordel kopieres fra TBST’s websider med afklaring af typiske fejl i

systemdefinitioner og signifikansvurderinger.

10. oktober 2018

Side 59 af 68

Referencer

Lov nr. 686 af 27. maj 2015 Jernbanelov

Bekendtgørelse nr. 13 af 4/1/2007 om sikkerhedsgodkendelse af

jernbaneinfrastrukturforvaltere (Historisk)

Bekendtgørelse nr. 147 af 30/01/2017 om sikkerhedsgodkendelse og

sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet med senere ændringer

Trafikstyrelsen:

Vejledning i Sikkerhedsledelse

–

Efter Bekendtgørelse 13 og 14 af 4. januar 2007 og

Kommissionens Forordning (EU) Nr. 1078/2012

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen: Sagshåndtering ved udstedelse af

sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat efter bekendtgørelse nr. 147. af

30.01.2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet 5

maj 2017.

Trafik Bygge og Boligstyrelsen: Vejledning i Sikkerhedsledelse efter bekendtgørelse

nr. 147 af 30.01.2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på

jernbaneområdet.

Version 1 Dateret 17 marts 2017

Version 2 Dateret 10 januar 2018

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Vejledning om godkendelse af letbaner efter jernbaneloven

Dateret 24. maj 2017

www.trafikstyrelsen.dk

Ansøg om nyudstedelse eller fornyelse

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 402/2013 af 30. april 2013 om

den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af

forordning (EF) nr. 352/2009.

Ændret ved:

•

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1136 af 13. juli 2015

Berigtiget ved:

•

Berigtigelse, EUT L 224 af 22.8.2013, s. 19

Kommissionsafgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til

procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-

verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er

vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF.

Bekendtgørelse 359 af 8 april 2014 om akkreditering af assessorer på

jernbaneområdet med senere ændringer (Historisk)

Bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på

jernbaneområdet, med senere ændringer.

10. oktober 2018

Side 60 af 68

Bekendtgørelse nr. 543 af 24/05/2017om godkendelse af assessorer og sagkyndige i

forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer

Bekendtgørelse nr. 542 af 24/05/2017 om krav til akkreditering af assessorer på

jernbaneområdet

Bekendtgørelse nr. 443 af 20/05/2016 om krav til lyd- og lyssignaler for

letbanekøretøjer ved kørsel på færdselslovens område

Bekendtgørelse nr. 1354 af 26/11/2015 om registreringsenheder i køretøjer som

anvendes på bybaner (letbaner, metro og S-banen)

Trafik- og Byggestyrelsen: Vejledning om godkendelse af køretøjer på

jernbaneområdet. Jf. bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af

køretøjer på jernbaneområdet med senere ændringer. Dateret 29 november 2017

Trafik Bygge og Boligstyrelsen; Vejledning om godkendelse af assessorer.

Bekendtgørelse nr. 543 af 24 maj 2017. Dateret 15 december 2017.

www.trafikstyrelsen.dk

Godkendelse af rullende materiel

Bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i

jernbaneinfrastrukturen med senere ændringer.

Trafik Bygge og Boligstyrelsen: Vejledning om ibrugtagningstilladelse for delsystemer

i jernbaneinfrastrukturen. Infrastrukturbekendtgørelsen. (Bekendtgørelse nr. 661 af 8.

maj 2015). Dateret 5 oktober 2016.

www.trafikstyrelsen.dk

Ibrugtagningstilladelse og tilladelse til test til infrastruktur

Bekendtgørelse 14 af 4/1/2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder

(Historisk)

www.trafikstyrelsen.dk

Tekniske sikkerhedsregler

www.trafikstyrelsen.dk

”Godkendelsesprocedurer

for tekniske sikkerhedsregler”

www.trafikstyrelsen.dk

Trafikale regler

www.trafikstyrelsen.dk

Godkendelsesprocedurer for trafikale sikkerhedsregler

Bekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014 om sikkerhedsforanstaltninger i

jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.

LBK nr. 38 af 05/01/2017 Færdselsloven

Lov nr. 1520 af 27/12/2014 Lov om offentlige veje m.v. (Vejloven)

Trafikstyrelsen

Vejledning om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for

almindelig færdsel Overkørselsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 115 af 31.

januar 2014) 1. udgave Dateret 7. marts 2014,

10. oktober 2018

Side 61 af 68

Bekendtgørelse nr. 854 af 7. juli 2015 om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Vejledning til ansøgning om tilladelse (licens) til at drive jernbanevirksomhed

Maj 2017

www.trafikstyrelsen.dk

Tilladelse m.v.

Bekendtgørelse nr. 483 af 18/05/2017 om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner

på metro- og letbaneområdet (Historisk)

Bekendtgørelse nr. 576 af 30/05/2017 om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner

på metro- og letbaneområdet

www.trafikstyrelsen,dk

Uddannelse og helbred.

Forslag til Lov om Aarhus Letbane Dateret 2012.01.25

BOStrab ”Forordning über den Bau und Betrieb der Straßenbahnen”

Lov nr. 432 af 16/05/2012 Lov om Aarhus Letbane med senere ændringer

Authority Approval Process Plan AAL_AAPP_IBT100 Version 10.0

Dateret 2017.03.03

Ansøgning om sikkerhedsgodkendelse

2017.02.20

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Tilsynsrapport.

Aarhus Letbane I/S

Nyudstedelse, Sikkerhedsgodkendelse.

Gennemført d 10. og 11. januar 2017.

Sagsnr. TS1080301-00007 Dateret 2. februar 2017.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen

Tilsynsrapport.

Aarhus Letbane I/S

Nyudstedelse, Sikkerhedsgodkendelse.

Gennemført d 22. og 23. februar 2017.

Sagsnr. TS1080301-00007 Dateret 22. marts 2017.

Trafik- Bygge og Boligstyrelsen

Tilsynsrapport

Aarhus Letbane I/S

Nyudstedelse, Sikkerhedsgodkendelse

Gennemført d 2. og 3. august 2017

Sagsnr. TS1080301-00007 Dateret 16. august 2017

Udstedelse af sikkerhedsgodkendelse gyldig fra 1 september 2017 med

begrænsninger og vilkår

Sagsnr. TS1080301-00007 Dateret 2017.09.01

10. oktober 2018

Side 62 af 68

AAL Letbanen

AAL Transport system

Overall system definition

–

OSD

Dokumentnr. AAA_SD_IBT100 Version 9.0 Dateret 2017.08.14

Ricardo Certification

CSM-RA Safety Assessment Report Stadler Variobahn Tram and Tango Tram-train

Phase 1.

Reference 169381-DK-ASBO-017 Issue 01. Dateret 2017.08.25

Ricardo Certification

Intermediate statement of verification (Technical Expert)

Certificate number 169381tel170829-1/SB/2017/CSM-RA

–

Issue 01

Dateret 2017.09.04

Ricardo Certification

Intermediate statement of verification (Technical Expert)

Certificate number 169381tel170829-2/SB/2017/CSM-RA

–

Issue 01

Dateret 2017.09.04

Intermediate statement of verification. Technical expert. 169381mcd170829-

2/SD/2017/CSM-RA Issue 01 Dateret 2017.09.04

Quality management system approval. 169381mcd170829-1/SD/2017/CSM-RA Issue

01. Dateret 2017.09.04

Ricardo Certification

Aarhus Light Rail

Variobahn Technical File

For Aarhus letbane i/S

Reference 169381rmcd170829 Issue 01 Dateret 2017.09.04

Intermediate statement of verification. Network compatibility certification. Technical

expert. Rolling stock and control & command subsystems.

Reference 169381tel170911-1/SB/2017/CSM-RA issue 01 Dateret 2017.09.12

Intermediate statement of verification. Network compatibility certificate. Technical

Expert.

Reference 169381mcd170911-1/SD/2017/CSM-RA issue 01 Dateret 2017.09.12

Email fra AAL til TBST 2017.08.27 19:51

AAL Hasardlog IBT100-ver3.1

Dateret 2017.08.24

SDR Safety demonstration report AAL-SDR-IBT100_ver_5.0_2017_08_22

version 5.2 Dateret 2017.08.22

Ricardo Certification

CSM-RA Safety Assessment Report.

Transportation System. Infrastructure

–

Phase 1

–

Final

For Aarhus Letbane I/S

Reference 169381-DK-ASBO-021 Issue 1 Dateret 2017.09.01

Ricardo Certification

CSM-RA Safety Assessment Report.

Transportation System. Infrastructure

–

Phase 1

–

Final

For Aarhus Letbane I/S

Reference 169381-DK-ASBO-021 Issue 2 Dateret 2017.09.14

10. oktober 2018

Side 63 af 68

Ansøgning om ibrugtagningstilladelse til infrastruktur (IBT)

IBT100_Aarhus Letbane Transportsystem, Fase 1.

Dateret 2017.09.01

KAL

Ansøgning om sikkerhedscertifikat

Dateret 2017.06.09

Keolis risikoprofil

Version 1.0

Dateret 2017.10.06

Tilsynsrapport

Keolis Aarhus Letbane

Nyudstedelse, Sikkerhedscertifikat, Dokumentgennemgang

Gennemført d 13. og 14. september 2017

Sagsnr. TS1080201-00013 Dateret 19. september 2017

KAL

Indsigelse

Dateret 2017.09.22

Referat af telefonmøde den 2. december 2016 med Aarhus Letbane om Aarhus

Letbanes tekniske sikkerhedsregler

Dateret 2016.12.16

Meddelelse om fornyet godkendelse af

regelassessorteam til assessering af tekniske

sikkerhedsregler for Aarhus Letbane

Sagsnr. TS10305-00078 Dateret 2017.06.20

Kommissorium for udarbejdelse af tekniske sikkerhedsregler for Aarhus Letbane

Dateret 2017.03.27

Godkendelse af kommissorium vedrørende assessering af tekniske sikkerhedsregler

for Aarhus Letbane

Sagsnr. TS10305-00076 Dateret 2017.03.28

Kommissorium for assessering af tekniske sikkerhedsregler mm.

Sagsnr. TS10305-00076 Dateret 2017.05.21

Ricardo Certification: Sikkerhedsvurderingsrapport Tekniske sikkerhedsregler for

Aarhus Letbane I/S.

Reference 169381-DK-ASBO-022. Issue 01. Dateret 2017.08.30

Møde med Aarhus Letbane: Tekniske sikkerhedsregler

Dateret 2017.07.10

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen

Aarhus Letbane

Konklusionsreferat fra mødet den 20. september 2017 mellem Aarhus Letbane I/S,

Keolis Aarhus Letbane A/S og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Sagsnr. TS111-00023 Dateret 2017.09.28

Ricardo Certification: Brev til AAL dateret. Dateret 2017.09.22

10. oktober 2018

Side 64 af 68

AAL

Kommissorium for vurdering af operationelle regler for Aarhus Letbane

Dateret 2017.04.09

Trafikale sikkerhedsregler Bind 1 Grundbog. Version 7.1. Dateret 2017.09.14

Trafikale sikkerhedsregler Bind 2 Signaler og mærker. Version 7.1 Dateret

2017.09.14

Supplerende instrukser til Trafikale Sikkerheds Forskrifter. Version 7.1 Dateret

2017.09.14

Ricardo Certification

Aarhus Letbane. Sikkerhedsvurderingsrapport. Trafikale regler for Aarhus Letbane I/S

Reference 169381-DK-ASBO-020 Draft 01. Dateret 2017.08.25

Godkendelse af Trafikale sikkerhedsregler (TSF bind 1 og 2, samt SIT) ved Aarhus

Letbane

Sagsnr. TS10202-00326 Dateret 2017.09.20

Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed

Dateret 2017.09.21

Notat: Justering af risikoprofil

Dateret 2017.12.13

AAL risikoprofil

Dateret 2017.12.13

AAL sporing af farer

Dateret 2017.12.13

E-mail fra Ricardo Certification

Dateret 2017.09.22 08:54

Ibrugtagningsgodkendelse for letbanetogsæt Variobahn

Sagsnr. TS10503-00455 Dateret 2017.12.08

Typegodkendelse for letbanetogsæt Variobahn. Dateret 2017.12.08.

Meddelelse om ibrugtagningstilladelse til projektet ”IBT100_Aarhus Letbane

Transportsystem, Fase 1”.

Sagsnr. TS10303-01706. Dateret 2017.12.20

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen

Mødenotat

–

Dialogmøde mellem Keolis Aarhus Letbane A/S og Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

Sagsnr. TS1080201-00015 Dateret 2017.09.29

Plan for nyudstedelse af sikkerhedscertifikat hos Keolis Aarhus Letbane S/S

Sagsnr. TS1080201-00015 Dateret 2017.10.02

Ansøgning om sikkerhedscertifikat

Dateret 2017.10.04

10. oktober 2018

Side 65 af 68

Tilsynsrapport

Keolis Aarhus Letbane A/S

Nyudstedelse, Sikkerhedscertifikat

Gennemført den 20 og 21 november 2017

Sagsnr. TS1080201-00015 Dateret 2017.11.30

E-mail

Niels Ringlebjerg Jensen til Helle Koch Di Diego

Afgørelse på ansøgning om sikkerhedscertifikat fra Keolis Aarhus Letbane A/S

Dateret 2017.12.04

Notat - Dokumentgennemgang af sikkerhedsledelsessystem hos Keolis Aarhus

Letbane A/S

Sagsnr. TS1080201-00015 Dateret 2017.10.01

Referat. Møde den 13. november 2017 mellem Aarhus Letbane og

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Sagsnr. TS10305-00086 Dateret 2017.11.14

Assessment Record AR094 Issue 05

169381-TR-AR094 V 5 Dateret 2017.10.10

Ricardo Certification

Aarhus Letbane

Sikkerhedsvurderingsrapport. Tekniske sikkerhedsregler for Aarhus Letbane I/S

Reference 169381-DK-ASBO-022 Issue 02 Dateret 2017.11.28

Ricardo Certification

Assessment Record AR095 Issue 07

Reference 169381-TR-AR095 Dateret 2017.11.28

Ricardo Certification

Assessment Record AR104 Issue 06

Reference 169381-TR-AR-104 Dateret 2017.11.28

Ricardo Certification

Assessment Record AR143 Issue 02

Reference 169381-TR-AR143 Dateret 2017.11.28

Ricardo Certification

Assessment Record AR144 Issue 02

Reference 169381-TR-AR144 Dateret 2017.11.28

Tekniske sikkerhedsregler. Tilkendegivelse for håndtering af afvigelser

Reference 169381-20171212-bma-trsvrsup Issue: 01 Dateret 2017.12.12

Assessment record AR 105 Tekniske regler

–

LBN1-166

Issue 1 Dateret 2017.12.12

Anvendelse af Banenormer / Letbanenormer som Anerkendt Praksis ved Aarhus

Letbane

Dokumentnummer 169381-20171212-bma-aalinfsvrsup Dateret 2017.12.12

Kommentarer til LKI med tilhørende dokumentation

Sagsnr. TS10305-00086 Dateret 2017.09.29

Kommentarer til ansøgning af 31.08.2017 om godkendelse af tekniske

sikkerhedsregler for fase 1 til Aarhus Letbane

Sagsnr. TS10305-00086 Dateret 2017.09.29

100

101

102

103

104

105

10. oktober 2018

Side 66 af 68

106

Tidsbegrænset godkendelse af tekniske sikkerhedsregler til fase 1 af Aarhus

Letbane.

Sagsnr. TS10305-00086. Dateret 2017.12.20

10. oktober 2018

Side 67 af 68

Atkins Danmark A/S

Arne Jacobsens Alle 17

DK-2300 Copenhagen S

Tel: +45 5251 9000

Fax: +45 5251 9001

10. oktober 2018

Side 68 af 68