TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 352: Samlenotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk godstransportinformation (eFTI), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 352
Offentligt

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato

J. nr.

3. maj 2019

2018-3098

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om elektronisk godstransportinformation

KOM(2018) 279

Revideret notat

Nye afsnit er markeret med en streg i marginen. Hvis alene få ord eller sætnin-

ger er ændret, er disse markeret med fed skrift.

Resumé

Europa-Kommissionen fremlagde den 17. maj 2018 forslag om regulering af

elektronisk godstransportinformation. Forslaget er fremsat som led i 3. del af

vejpakken.

Forslaget bestemmer, at offentlige myndigheder skal acceptere godstrans-

portinformation i elektronisk form, når oplysninger om transport er krævet

af gældende lovgivning. Med henblik på sikker informationsudveksling inde-

holder forslaget krav til de systemer, som skal anvendes til den elektroniske

informationsudveksling.

Forslaget stiller ikke yderligere krav til dokumenternes indhold end de, der

gælder i dag, og det er valgfrit for godstransportoperatørerne, om de ønsker

at anvende elektronisk kommunikation.

Umiddelbart vurderes forslaget at have mindre lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes for Danmark at være positive

i betydelig grad. De statsfinansielle konsekvenser for Trafik-, Bygge og Bolig-

styrelsen forventes ikke at overstige 1 mio. kr. årligt.

Regeringen er positiv over for kommissionens forslag, som forventes at smi-

diggøre de administrative procedurer i forbindelse med grænseoverskridende

godstransport til gavn for det danske godstransporterhverv.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 352: Samlenotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk godstransportinformation (eFTI), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Baggrund

Side 2/21

Kommissionen har ved KOM nr. 279 af 17. maj 2018 fremsendt forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk godstransportinforma-

tion. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den 19. juni 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91 og artikel 100, og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen angiver som baggrund for forslaget, at det er en betydelig hin-

dring for det indre markeds funktion, at godstransportdokumenter ikke er digi-

taliseret. Kommissionen oplyser, at godt 99 pct. af grænseoverskridende trans-

portoperationer i EU stadig involverer papirbaserede dokumenter.

Kommissionen har i arbejdet med nærværende forslag identificeret to primære

udfordringer for anvendelsen af elektronisk godstransportinformation. Udfor-

dringerne består i, at der eksisterer en

fragmenteret lovramme

og et

fragmen-

teret IT-miljø

på tværs af medlemsstaterne.

Det rumænske formandskab har fremlagt kompromisforslag til forordningen

den 13. marts 2019 og senest den 17. april 2019.

Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er ifølge Kommissionen at udvide mu-

ligheden for at anvende digital teknologi til at fjerne eksisterende barrierer for

et velfungerende indre marked, fremme økonomisk modernisering og opnå

større produktivitet i transportsektoren.

Forslagets væsentligste elementer består i:

at forpligte offentlige myndigheder til at acceptere elektronisk gods-

transportinformation;

2. at sikre en ensartet gennemførelse af ordningen i unionen, og

3. at gøre IT-systemer og -løsninger anvendelige på tværs af unionen.

Ad 1)

Forslaget forpligter myndigheder til at modtage godstransportdokumen-

ter mv. i elektronisk form i de tilfælde, hvor eksisterende lovgivning kræver, at

godstransportinformationen skal gøres tilgængelig. Det er forventningen, at

anvendelsen af elektronisk godstransportinformation vil stige, når medlemssta-

ternes myndigheder forpligtes til at acceptere den.

Forslaget stiller desuden krav om, at myndigheder, erhvervsdrivende og eFTI-

udbydere (Electronic

Freight Transport Information),

der kommer i besiddelse

af elektronisk godstransportinformation, skal sikre fortrolighed om de oplys-

ninger, der behandles og udveksles.

Dokumenter og oplysninger skal behandles via en elektronisk løsning, som

kaldes eFTI-platforme, som udbydes af private eFTI-udbydere.

En eFTI-platform er en IT-løsning, der er beregnet til at behandle og formidle

elektroniske transportdokumenter. En eFTI-udbyder er en fysisk eller juridisk

person, der giver erhvervsdrivende adgang til eFTI-platformen. Forslaget fast-

sætter en række standarder, som platforme og udbydere skal leve op til, herun-

der at disse skal være certificerede.

Forslaget forpligter

ikke

erhvervsdrivende til at anvende elektroniske informa-

tionsudveksling, men ved anvendelse af elektronisk informationsudveksling,

skal certificerede eFTI-platforme og -udbydere benyttes.

Ad 2)

Med henblik på at sikre ensartet gennemførelse, forpligtes medlemssta-

terne til at akkreditere et eller flere certificeringsorganer. Organets opgave er at

certificere eFTI-platforme og -udbydere, hvis disse opfylder forordningens

krav. Organet nedsættes i privat regi, f.eks. af brancheorganisationerne. Om-

kostningerne afholdes af organisationerne selv, og vil i praksis kunne overføres

til de eFTI-udbydere og eFTI-platforme, der ønsker at blive certificeret. Certifi-

ceringsorganet skal akkrediteres i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008,

som for Danmarks vedkommende betyder, at det skal akkrediteres af Den Dan-

ske Akkrediteringsfond (Danak).

Ad 3)

Forslaget indeholder rammebetingelserne for de tekniske specifikationer,

som skal sikre interoperabilitet mellem IT-systemer på tværs af EU. De tekni-

ske specifikationer udarbejdes af Kommissionen, som tildeles kompetence til at

udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Kommissionen bemyndiges til at udstede gennemførelsesretsakter om de eFTI-

datasæt og undersæt, som eFTI- platformene skal indeholde, herunder fælles

tekniske specifikationer for myndigheders adgang til eFTI-platforme, procedu-

rer for behandling af oplysninger, funktionelle krav til eFTI-platforme og eFTI-

udbydere, sikring af data, registrering af databehandlingsprocesser, beskyttelse

af data mod korruption, tyveri, utilsigtet tab, ødelæggelse og skade, og om be-

handling af data på EU’s officielle sprog.

Det foreslås desuden, at Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede

retsakter efter undersøgelsesproceduren for at supplere forordningen med reg-

ler om certificering, brug af kvalitetsmærker, fornyelse af certificering af eFTI-

platforme og regler om certificering af eFTI-udbydere. Undersøgelsesprocedu-

Side 3/21

ren tillægger medlemsstaterne kompetence til at forhindre en delegeret rets-

akts vedtagelse.

Det rumænske formandskab har fremlagt et kompromisforslag til forordningen

den 13. marts 2019 og senest den 17. april 2019.

De væsentligste ændringsforslag i forslaget af 17. april 2019 i forhold til Kom-

missionens oprindelige forslag omhandler bl.a.:

En forlængelse af implementeringsperioden fra 4 til 6 år, idet forord-

ningen først skal anvendes seks år efter ikrafttrædelse.

En præcisering af forordningens anvendelsesområde således, at der i

forordningsteksten indsættes mere præcise referencer til de EU-

retsakter, der falder under forordningens anvendelsesområde.

Kommissionens beføjelser til i øvrigt at vedtage delegerede retsakter i

medfør af forordningen indskrænkes tidsmæssigt til fem år ad gangen.

En forlængelse af perioden (fra to til fem år) for hvor ofte medlemssta-

terne, som led i en monitoreringsordning, skal indrapportere til Kom-

missionen om dels antallet af relevante myndigheder i medlemsstater-

ne, der har gennemført tiltag til at få adgang til og behandling af infor-

mation stillet til rådighed af erhvervsdrivende, dels antallet af berørte

erhvervsdrivende, der har benyttet eFTI. Ordningen foreslås desuden

anvendt for første gang tre år efter, at reguleringen er trådt i kraft, i

stedet for som oprindeligt foreslået to år.

En præcisering af, at eFTI-datasæt skal tage højde for internationale

standarder og datamodeller, som f.eks. EU’s toldkodeks og det kom-

mende Maritime ”Single Window”.

Side 4/21

Det vurderes, at ændringsforslagene således ikke afgørende ændrer ved Kom-

missionens forslag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Det er Europa-Parlamentets Udvalg for Transport og Turisme (TRAN), som

behandler forslaget. Claudia Schmidt (Kristelige Demokrater, EPP) er udpeget

som rapporteur på forslaget.

Europa-Parlamentet har den 25. oktober 2018 afgivet udkast til betænkning.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vedtog en udtalelse på

plenarmødet den 17. oktober 2018. Det Europæiske Regionsudvalg besluttede

ikke at afgive en udtalelse om forslaget.

Europa-Parlamentet vedtog den 12. marts 2019 sin betænkning til Kommissio-

nens forslag. Parlamentet foreslår blandt andet, at erhvervsdrivende forpligtes

til at levere lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk til medlemsstaternes

kompetente myndigheder, og at medlemsstaternes kompetente myndigheder

bør kommunikere elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende

leveringen af lovgivningsmæssige oplysninger. Forslaget er begrundet i hensy-

net til at reducere den administrative byrde og frigøre den begrænsede hånd-

hævelseskapacitet.

Kommissionen bør ifølge Parlamentet fastsætte betingelser for, hvornår er-

hvervsdrivende skal gøre lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk tilgænge-

lige for medlemsstaternes kompetente myndigheder og fastsætte betingelserne,

hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder skal kommunikere

elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende leveringen af lovgiv-

ningsmæssige oplysninger.

De kompetente nationale myndigheder gives øjeblikkelig adgang til alle rele-

vante oplysninger i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med

henblik på at sikre den offentlige orden og overholdelsen af EU-retsakter, der

regulerer godstransport.

Desuden bør Kommissionen ifølge Parlamentet undersøge, om - henset til den

relativt lange gennemførelsesperiode - teknologier som blockchainteknologi

kan sikre samme resultat som certificeringssystemet samtidig med, at omkost-

ningerne for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne nedbringes betydeligt.

Forordningen bør ifølge Parlamentet også finde anvendelse på lovgivnings-

mæssige oplysningskrav for godstransport fastsat i internationale konventio-

ner, som finder anvendelse i Unionen.

De af Kommissionen foreslåede beføjelser til at vedtage regler for eFTI datasæt

og procedurer samt regler for adgang ved brug af gennemførelsesretsakter fore-

slås ændret til, at Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter.

Kommissionen skal senest 3 år - i stedet for 5 år - fra indførelsen af forordnin-

gen foretage en evaluering af forordningen og fremlægge en rapport om de vig-

tigste resultater for Europa—Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomi-

ske og Sociale Udvalg.

Side 5/21

Nærhedsprincippet

Side 6/21

Kommissionen anfører, at medlemsstaternes unilaterale initiativer til at facili-

tere brugen af elektroniske informationsudveksling vil have begrænset effekt,

hvis en tilsvarende handling ikke finder sted i andre medlemsstater, hvis områ-

de også berøres af de relevante transportoperationer.

Selv hvis de fleste EU-medlemsstater vedtog lovgivning, der gjorde det lettere

at bruge elektroniske transportdokumenter, er der en stor risiko, for at hver

enkelt medlemsstat ved ensidig lovgivning vedtager forskellige krav for accept

af elektroniske dokumenter.

Det mest hensigtsmæssige niveau til at løse problemet på, er ifølge Kommissio-

nen på EU-niveau, da denne tilgang giver mulighed for at fastsætte fælles til-

gang og standarder for accepten af elektroniske transportdokumenter. I den

henseende viderefører og supplerer dette initiativ tiltag, der allerede er truffet

på EU-niveau for at sikre ensartede forhold for accept af elektroniske gods-

transportoplysninger og dokumenter, herunder ved at sikre tillid til de syste-

mer, der benyttes.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Udveksling af godstransportinformation er omfattet af følgende regulering:

National lovgivning

•

Bekendtgørelse nr. 531 af 24. maj 2018 om visse former for kombine-

ret godstransport

Lov nr. 1122 af 18. september 2015 om fragtaftaler ved international

vejtransport (CMR-loven)

Bekendtgørelse nr. 1222 af 23. oktober 2018 om godskørsel

Bekendtgørelse nr. 541 af 12. juni 2012 om anvendelse af RID i natio-

nal transport og transport af farligt gods i håndbagage m.v.

Bekendtgørelse nr. 601 af 23. juni 2009 om jernbanetransport af far-

ligt gods

Bekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017 om vejtransport af farligt

gods

•

EU-lovgivning

•

Forordning (EU) No 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identi-

fikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på

det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF

Forordning (EU) No 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-

toldkodeksen

Forordning 11/1960 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling

med hensyn til transportpriser og transportvilkår

Forordning (EF) Nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler

for adgang til markedet for international godskørsel (Der foreligger

forslag om revision af forordningen

–

forslag nr. 2017/0123 (COD))

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 af 5. no-

vember 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de

fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed

Forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald

Forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen og dens gen-

nemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Forordning nr. 164/2010 om tekniske specifikationer for elektronisk

skibsmelding for sejlads på indre vandveje

Forordning (EU) Nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekni-

ske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet tra-

fiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske

Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006

Side 7/21

•

Anden international regulering

•

Konvention om internationale jernbaneforbedringer (COTIF)

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

National lovgivning

Bekendtgørelse nr. 531 af 24. maj 2018 om visse former for kombineret gods-

transport

Bekendtgørelsens § 7 beskriver, at der ved kombineret transport for fremmed

regning skal udfærdiges et transportdokument, som skal forelægge i to num-

mererede eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar skal følge varerne, og det an-

det skal opbevares i transportvirksomheden i to år regnet fra befordringsdagen.

Transportdokumentets indhold skal bekræftes ved stempling.

Vedtagelse af forordningen kan medføre behov for en ændring af bekendtgørel-

se om visse former for kombineret godstransport.

Lov nr. 1122 af 18. september 2015 om fragtaftaler ved international vej-

transport (CMR-loven)

CMR-loven gennemfører FN-konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved

international godsbefordring ad landevej (CMR) i dansk ret. CMR-loven er

senest ændret ved lov nr. 1246 af 18. december 2012, hvorved en tillægsproto-

kol til den nævnte FN-konvention, der muliggør anvendelsen af elektroniske

fragtbreve i forbindelse med international vejtransport, blev gennemført i

dansk ret.

Det fremgår af CMR-lovens § 6, stk. 4, at oprettes et fragtbrev elektronisk, skal

fragtbrevet signeres elektronisk af fragtaftalens parter, og oplysningerne i det

elektroniske fragtbrev skal være tilgængelig for fragtaftalens parter. Fragtføre-

ren skal på afsenders anmodning udlevere en kvittering for godset samt alle

oplysninger, der gør det muligt at identificere forsendelsen og tilgå det elektro-

niske fragtbrev.

Om autentifikation af det elektroniske fragtbrev fremgår det af CMR-lovens §

6, stk. 5, at den digitale signatur, som skal anvendes, jf. § 6, stk. 4, skal være

baseret på den gældende ECES-standard eller opfylde kravene i forordning

(EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjene-

ster til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævel-

se af direktiv 1999/93/EF.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede forordning komplementerer

forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og

tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og

om ophævelse af direktiv nr. 1999/93/EF.

Det bemærkes, at CMR-lovens § 6 indhold og formkrav til fragtbreve skal ses i

sammenhæng med, at det fremgår af CMR-lovens § 5, stk. 1, at en fragtaftale

bekræftes ved fragtbrev. Efter § 5, stk. 2, er aftalen dog gyldig og underkastet

CMR-loven, selv om fragtbrev ikke er oprettet eller det ikke har det foreskrevne

indhold eller er bortkommet.

Det kan forventes, at en eventuel vedtagelse af forordningen vil medføre, at der

vil skulle foretages lovændringer af teknisk karakter i CMR-loven, herunder i

forhold til formkrav mv. for elektroniske fragtbreve.

Side 8/21

Bekendtgørelse nr. 541 af 12. juni 2012 om anvendelse af RID i national

transport og transport af farligt gods i håndbagage m.v.

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om anvendelse af reglementet for

international transport af farligt gods med jernbane i national transport og

passagerers transport af farligt gods i håndbagage. Dokumenterne skal med-

bringes under transporten og på forlangende forevises Trafik- Bygge- og Bolig-

styrelsen.

Vedtagelse af forordningen kan medføre behov for en ændring af bekendtgørel-

se.

EU-lovgivning

Forslaget komplimenterer ifølge Kommissionen den eksisterende EU-

lovgivning og supplerer visse transportsektorspecifikke EU-retsakter gennem

mere detaljerede funktionelle krav og tekniske specifikationer.

Forslaget ændrer ikke på eksisterende bestemmelser i relevante EU-retsakter,

men søger at sikre 1) at der fastsættes en ensartet lovramme for anvendelsen af

elektronisk godstransportinformation, for så vidt angår retsakter, som ikke

giver mulighed for at præsentere elektronisk information, eller retsakter, der

omfatter en sådan mulighed, men som ikke angiver eller i begrænset omfang

angiver, hvordan denne information skal præsenteres elektronisk; b) Interope-

rabilitet mellem forskellige IT-systemer; og c) Sammenhæng med Unionens

politik på andre områder.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets statsfinansielle konsekvenser forventes at være negative. De statsfi-

nansielle konsekvenser vil blive analyseret nærmere.

Forslagets statsfinansielle konsekvenser vil hidrøre fra udgifter til:



En akkrediterings- og certificeringsordning i regi af Danak.

Indretning af IT-systemer til modtagelse af elektronisk information.

Udgifterne afhænger af hver enkelt myndigheds eksisterende IT-

løsninger, hvor ofte de skal modtage elektronisk godstransportinforma-

tioner, og hvor avanceret en løsning myndigheden ønsker.

Indsamling og formidling af oplysninger om eFTI-udbydere og eFTI-

platforme samt indberetning herom til Kommissionen.

Side 9/21



Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen estimerer på baggrund af de forventede tekno-

logiske krav, at de økonomiske konsekvenser på styrelsens område, vil udgøre i

størrelsesordenen 0,2-1 mio. kr. årligt.

De statsfinansielle konsekvenser for øvrige myndigheder kendes endnu ikke.

De statsfinansielle konsekvenser ved forslaget afholdes, jf. budgetvejledningens

retningslinjer, inden for ressortministeriets egne rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fra 2018-2040 forventer Kommissionen på europæisk plan en miljøgevinst på

ca. 74 mio. euro. Det svarer forholdsmæssigt for Danmark til en miljøgevinst på

ca. 10 mio. kroner, men da Danmark i høj grad er digitaliseret i forvejen forven-

tes beløbet at være lavere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget samlet set vil have betydelige positive

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af administrative lettelser.

Regeringen vil analysere de erhvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Side 10/21

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for transport. Der er indkom-

met høringssvar fra følgende interessenter:

•

Danske Rederier

DTL-Danske Vognmænd

ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Dansk Erhverv

SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution

Dansk Industri

Danske Speditører

Danske Rederier har følgende bemærkninger til forslaget:

Danske Rederier er positive over for forslagets overordnede mål, som sigter

mod at simplificere udvekslingen af information mellem myndigheder og virk-

somheder og mindske de administrative procedurer. Formålet med forordnin-

gen støtter op om målet med revisionen af meldepligtsdirektivet, som er af stor

vigtighed og central for rederierhvervet.

Forslagene vil på sigt støtte op om realiseringen af EU's overordnede ambition

om at forbedre den multimodale logistikkæde og facilitere modalskiftet fra vej

til sø.

Det er positivt, at oplysninger relateret til transport af gods inden for EU, her-

under ved transit, kan rapporteres elektronisk. Det bør også være en prioritet

for EU, at der opnås enighed om et format og indhold på tværs af medlemslan-

dene. Ellers kan det ende med en løsning, hvor der opstår flere forskellige elek-

troniske systemer / formater, hvilket kan resultere i en uacceptabel situation.

Det er ligeledes vores holdning, at dette forslag skal ses som led i forsynings-

kæder som helhed og således ligne systemer, som anvendes i andre dele af en

multimodal kæde for at sikre, at de enkelte dele af kæden er indbyrdes kompa-

tible.

Certificeringen af EFTI-platforme for at øge tilliden synes at være en fornuftig

udvikling. Vi anbefaler, at identitets- og adgangsstyringssystemet enten er det

samme eller i det mindste kompatibelt med andre systemer for at undgå dob-

belte administrative byrder for rederierne.

Forordningen fastslår, at medlemsstaternes kompetente myndigheder er for-

pligtet til at acceptere oplysninger vedrørende transport af gods, når de stilles

til rådighed elektronisk af de berørte erhvervsdrivende. Danske Rederier er

positive over for dette. Endeligt ønsker Danske Rederier at påpege, at løsningen

skal være teknologineutral og forenelig med morgendagens teknologi.

DTL-Danske Vognmænd har følgende bemærkninger til forslaget:

DTL forstår forslaget sådan, at det retter sig mod medlemsstaternes myndighe-

der og deres godkendelse/accept af elektroniske transportdokumenter.

Generelt er DTL positive overfor, at EU tager initiativ til en harmonisering for

elektroniske transportdokumenter, særligt i forhold til internationale transpor-

ter. Herved kan der spares administrative omkostninger, og kontrollen kan

blive styrket.

I dansk ret er der som udgangspunkt ingen kontrakt- eller formkrav. Fra dansk

side bør det sikres, at dette ikke påvirkes af nærværende forslag.

Side 11/21

Forslaget rejser en række spørgsmål:

•

Finansieringen og udgifterne til forslaget? For erhvervslivet skulle

disse være en investering på EUR 4.4 milliarder til efterlevelse af for-

ordningen. Besparelsen for virksomhederne skulle være på EUR 20-

27 milliarder kroner i perioden 2018-2040. Er det samme tidshori-

sont for investeringen på EUR 4.4 milliarder for erhvervslivet, og er

der kun udgifter for de virksomheder, som ønsker at indrette sig på

at anvende elektroniske transportdokument?

Hvordan forholder forslaget sig i forhold til det elektroniske trans-

portdokument eCMR?

Forslaget vil tage lang tid at implementere

–

ifølge Kommissionen 4

år. Er det muligt med et mindre ambitiøst set-up og kompliceret løs-

ning, som kunne implementeres på mindre end 4 år?

Hvornår vil forslaget have effekt? Som nævnt overfor så vurderes be-

sparelsen for virksomhederne til at være på EUR 20-27 milliarder

kroner i perioden 2018-2040.

I forslaget foreslås en række delegerede retsakter til Kommissionen.

Man skal sikre sig, at disse delegerede retsakter kun vedrører

spørgsmål af teknisk karakter og indhold.

Side 12/21

•

ITD har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelle bemærkninger: Initiativet vedrørende elektronisk godstransportin-

formation sigter mod forenklet udveksling af lovbestemt information om gods

mellem myndigheder og virksomheder. Formålet er at forbedre effektiviteten af

de administrative procedurer og sikre valide data ved for eksempel vejsidekon-

troller.

Transport- og logistikvirksomhederne vil desuden kunne drage fordel af min-

dre administrative byrder og udnytte digitale informationsflows til at effektivi-

sere forretningsgange. Kommissionen skønner, at Den digitale udveksling af

godstransportinformation kan spare mellem 75 og 102 millioner timer om året

i den europæiske transportsektor. Den foreslåede forordning skal fastlægge en

retlig ramme for elektronisk kommunikation og udveksling af lovgivningsrele-

vante oplysninger i forbindelse med godstransport på Unionens område ved at:

a) forpligte medlemsstaternes kompetente myndigheder til at acceptere lovgiv-

ningsmæssigt relevante oplysninger (for eksempel CMR-oplysninger), når de

stilles til rådighed elektronisk af de berørte virksomheder, b) fastlægge regler

for systemer, hvormed de berørte virksomheder kan sikre elektronisk adgang

til oplysninger og dokumentation om aktuelle transporter.

ITD kvitterer for, at Kommissionen lægger op til, at virksomhederne kan vælge,

hvorvidt de vil anvende elektronisk dokumentation og alene stiller krav om, at

når virksomhederne gør krævet (lovbestemt) information/dokumentation til-

gængelig elektronisk, så skal de gøre det på grundlag af data behandlet på en

certificeret eFTI-platform. Kommissionen foreslår et regelsæt, der baserer sig

på et certificerings-/akkrediterings- setup, hvor både eFTI-platforme og udby-

dere af systemer skal godkendes og registreres. Samtidig foreslås harmonisere-

de regler/systemer, som medlemsstaterne pålægges at anerkende (også i inter-

national transport). Selve forordningen indeholder ikke de specifikke regel-

sæt/rammer, men der lægges op til en række delegerede retsakter. Det vil i

praksis sige, at Kommissionen ved hjælp af ekspertgrupper (som for eksempel

DTLF) udarbejder de nødvendige retningslinjer og bestemmelser, som løbende

evalueres af parlamentet, rådet og medlemsstaterne. Det er derfor alene prin-

cipperne, der fastlægges i forordningen

–

de detaljerede regler udarbejdes på

grundlag af forordningen og ekspertgruppernes arbejde. ITD støtter formålet

med forordningen særligt med henblik på effektiv og ensartet kontrol. Endvide-

re er det afgørende, at implementeringen af fremtidige eFTI-regimer fører til

lettelser af administrative byrder gennem digitalisering og udfasning af papir-

dokumentation omkring gods-, køretøjs- og førerdata. Det er vigtigt, at det sik-

res, at data alene kan tilgås og behandles af autoriserede brugere og i henhold

til klart definerede brugerroller og behandlingsrettigheder inden for eFTI-

platformen i overensstemmelse med de relevante lovkrav til dokumentation.

Efter ITD’s opfattelse bør

myndighederne alene have adgang til lovgivnings-

mæssige oplysninger om en godstransportoperation, når denne adgang gives til

myndighederne af en virksomhed, der aktuelt er underkastet en kontrol. Med

andre ord at data og oplysninger anses som virksomhedernes

”ejendom” og

ikke skal gøres frit tilgængelige for myndighederne, med mindre det kræves i

forbindelse med en aktuel kontrol.

Da oplysninger om godstransportdata ofte er virksomheds- og konkurrenceføl-

somme data, skal det sikres, at systemerne indrettes, så data er sikret på pas-

sende vis, herunder mod uautoriseret eller ulovlig behandling og imod utilsig-

tet tab, ødelæggelse eller skade. ITD mener desuden, at Kommissionen bør

inddrage øvrig dokumentation og data i arbejdet. For eksempel myndigheds-

dokumenter som køretøjsregistreringsattester, køretøjscertifikater og godken-

delser, førerkvalifikationer og så videre. Det synes urimeligt og uhensigtsmæs-

sigt alene at stille krav til digitalisering af dokumentation fra virksomhederne,

der skal gøres tilgængelig for myndighederne

–

uden også at omfatte myndig-

hedsdokumenter, der skal anvendes af myndighederne indbyrdes, som det i

dag er pålagt føreren af et køretøj at medføre i papirform eller som smartcards.

Seneste eksempel er kravet om at medbringe periodesyns- og vejsidesynsrap-

porter, hvor medlemsstaterne fortsat kan vælge at kræve dokumentationen

fremlagt i papirform i henhold til 2014/47/EU.

Side 13/21

Bemærkninger til de enkelte paragrafforslag:

Artikel 1: ITD kvitterer for, at forslaget fastsætter betingelser for, at medlems-

staternes kompetente myndigheder skal acceptere lovbestemte oplysninger,

når de stilles til rådighed elektronisk af de berørte virksomheder

–

også på

tværs af grænser.

Artikel 2: Ingen kommentarer. Da indholdet af kommende delegerede retsakter

er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere kommentarer.

Artikel 3: Ingen kommentarer.

Artikel 4: ITD støtter kravet om certificerede systemer og udbydere af digitale

platforme.

Artikel 5: ITD kvitterer for kravet om, at medlemsstaternes kompetente myn-

digheder skal acceptere oplysninger, der stilles til rådighed elektronisk af de

pågældende erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 4.

Artikel 6: ITD støtter kravet om, at kompetente myndigheder, eFTI-udbydere

og berørte erhvervsdrivende skal træffe foranstaltninger for at sikre fortrolig-

heden af kommercielle oplysninger, der behandles og udveksles i overens-

stemmelse med forordningen.

Artikel 7: ITD støtter intentionen om harmoniserede/standardiserede eFTI-

datasæt, procedurer og regler for adgang til data. Da indholdet af kommende

delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere kommen-

tarer.

Artikel 8: ITD er positiv over de skitserede funktionskrav til eFTI-platforme. Da

indholdet af kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold

for yderligere kommentarer.

Artikel 9: ITD er positiv over de skitserede krav til eFTI-platformsudbydere. Da

indholdet af kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold

for yderligere kommentarer.

Artikel 10-12: ITD støtter den foreslåede certificeringsmodel. Da indholdet af

kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderlige-

re kommentarer.

Artikel 13-17: Ingen kommentarer. Da indholdet af kommende delegerede rets-

akter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere kommentarer.

ITD står gerne til rådighed for uddybende eller eventuel yderligere dialog, hvis

ønsket.

Side 14/21

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til forslaget:

Dansk Erhverv har modtaget ministeriets høring af 18. maj 2018 vedrørende

ovennævnte og har følgende bemærkninger hertil.

Dansk Erhverv støtter bestræbelserne på at etablere et paneuropæiske system

for elektroniske transportdokumenter. På længere sigt vil dette lette de admini-

strative byrder for både det offentlige og de private virksomheder.

Belært at tidligere erfaringer, fx udfordringer med implementeringen af de

elektroniske fragtdokumenter, anbefaler Dansk Erhverv, at man tager ud-

gangspunkt i en trinopdelt løsningsmodel, så man løbende har fremgang i pro-

jektet frem mod den totale implementering af alle dokumenter i alle lande i EU.

Dansk Erhverv mener ikke, at det er realistisk, at forslaget kan gennemføres på

4 år.

Dansk Erhverv hæfter sig ved, at det direkte pligtsubjekt er de nationale myn-

digheder, der skal stille de nødvendige faciliteter og ressourcer til rådighed for

det private erhverv. I den sammenhæng er det vigtigt at have in mente, at sy-

stemerne skal være valgfri for erhvervet, der derfor stadig skal have lov til at

anvende papirdokumentation eller, ift. den danske aftalelov, mundtlige aftaler.

Det gør sig særligt gældende for rent nationale transportopgaver, hvor der ikke

er behov for en stor mængde dokumenter og transporterne fx foretages af

vognmandsvirksomheder. I disse tilfælde vil et fuldintegreret system være en

stor administrativ og økonomisk byrde for vognmanden.

Det er nødvendigt at den elektroniske opbevaring og overføring af dokumen-

terne sættes op på en teknologineutral måde, der billigt og nemt kan integreres

i køretøjerne. En mulighed er at gøre det til en del af de kommende smart ta-

chografer. Da der stadig ikke er enighed om, hvornår disse skal være imple-

menterede, eller hvilke funktionaliteter disse skal have, skal der arbejdes på en

løsning, fx en hardware enhed i bilen

–

fastmonteret eller håndholdt (mobiler)

–

der kan læse af kontrolmyndighederne via tablets eller lignende.

Dansk Erhverv bemærker, at der ikke er klarhed over, hvor finansiering til dis-

se systemer skal komme fra. Såfremt de enkelte lande alene skal stå for disse,

så må det frygtes, at tidsplanerne bliver usikre og meget lange. Skal systemet

være effektivt skal der en anden form for økonomisk planlægning til.

Desuden vil både udgifter og besparelser være behæftet med stor usikkerhed,

da disse afhænger af erhvervets tilslutning til ordningen og nationalstaternes

egne gennemførelsesprocedurer.

Med hensyn til delegeringsbemyndigelsen til Kommissionen skal Dansk Er-

hverv bemærke, at denne kun bør omfatte rent tekniske og administrative æn-

dringer, der ellers ville forsinkes af lange hørings-processer.

Side 15/21

SLD har følgende bemærkninger til forslaget:

På vegne af SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution, der tæller 15

af de største danske transport-, logistik- og distributionsvirksomheder inden

for vejgodstransportområdet, og som sekretariatsbetjenes i Dansk Erhverv, skal

jeg hermed gøre opmærksom på, at SLD støtter de af Dansk Erhverv fremsatte

bemærkninger i forbindelse med høringen vedr. EU-Kommissionens forslag til

forordning om gensidig anerkendelse af elektroniske transportdokumenter.

Dansk Industri har følgende bemærkninger til forslaget:

DI Transport har modtaget ovennævnte forslag i høring og har på den bag-

grund følgende bemærkninger:

DI Transport kan støtte forslaget, der skal forbedre mulighederne for at bruge

digitale transportdokumenter i den internationale transport.

Adgangen til at benytte digitale transportdokumenter kan være med til at lette

de administrative byrder inden for især vejgodstransporten.

Det er endvidere DI Transports vurdering, at danske transport- og logistikvirk-

somheder vil stå stærkere i den internationale konkurrence ved bedre mulighe-

der for at anvende digitale transportdokumenter.

DI Transport skal opfordre til at fleste mulige dokumenter bliver om-fattet af

muligheden for digitale dokumenter. I den forbindelse er der især vigtigt at få

fremmet udbredelsen og anvendelse af digitale CMR-fragtbreve i EU.

Danske Speditører har følgende bemærkninger til forslaget:

Danske Speditører takker for modtagelse af høringsmateriale og skal nedenfor

afgive vores umiddelbare bemærkninger.

Danske Speditører er først og fremmest positive over for forslagets overordne-

de formål, der har til hensigt at fremme anvendelsen af et digitalt alternativ til

transportbranchens papirbaserede transportdokumenter. Kommissionen har

lokaliseret to drivende faktorer, der hindrer udviklingen af digitale transport-

dokumenter:

myndighedernes manglende godkendelse af digitale transport-

dokumenter

manglende samklang mellem forskellige IT-løsninger, der skal bæ-

re de digitale transportdokumenter.

Side 16/21

Danske Speditører er enig i, at de to nævnte faktorer er væsentlige hindringer

for digitale transportdokumenter, men ikke i, at de er de eneste. Følgende kan

f.eks. nævnes:

manglende anerkendelse af digitale transportdokumenter i internatio-

nale konventioner på transportområdet

Papirdokumenter udgør grundlaget for dokumentation af andre forhold

tilknyttet transporten. F.eks. Køre/hviletid, cabotage-kørsel, kvittering

for godsets udlevering til modtageren

Et papirbaseret transportdokument anvendes som betingelse for, at en

køber vil betale sælgeren for varen, eller som betingelse for, at trans-

portøren kan modtage betaling for transportens udførelse

Behov for originale stempler og underskrifter mellem erhvervsdrivende

Behov for originale stempler og underskrifter fra toldadministration,

f.eks. ved afslutning af T-1-forsendelser

Side 17/21

Samlet set er det vores opfattelse, at det papirbaserede transportdokument i

dag udgør et så integreret instrument i samhandlen mellem aktørerne i EU, at

det udarbejdede forslag alene vil få symbolsk betydning for den del af gods-

transporten, der reguleres af internationale konventioner. Da lovforslaget lige-

ledes alene fokuserer på udviklingen af digitale transportdokumenter, der hen-

holder sig til de af EU udarbejdede regelsæt, begrænses gennemslagskraften

yderligere (lovforslagets art. 1, stk. 2).

Ud fra dette perspektiv er det vores umiddelbare vurdering, at en digital omstil-

ling på transportområdet fortsat vil være i hænderne på branchens aktører, der

som korrekt anført i høringsmaterialet, møder udfordringer i form af manglen-

de anerkendelse fra myndighederne og manglende harmonisering af digitale

platforme.

Et forslag kunne derfor være, at EU-kommissionen inddrager de organisatio-

ner, der i dag koordinerer, vedligeholder og udvikler konventioner bag CMR-

loven, Luftfartslovens kap. 9 og Bilag 1, Sølovens kap. 13 og Cotif-CIM-reglerne

på jernbanetransport. Alternativt, at EU-komissionen udvælger en af de fore

transportformer, f.eks. vejtrans-porten, der rent geografisk er tilknyttet unio-

nens jurisdiktion.

Det skal bemærkes, at det siden ikrafttrædelsen af EU-forordning om digitali-

sering 1. juli 2016 har været muligt, formelt set, at samtlige EU-lande kunne

digitalisere transportdokumenter fuldt ud. Danske Speditører har efterfølgende

været i kontakt med sine europæiske søsterorganisationer med henblik på at få

afklaret, om der i deres lande er juridiske hindringer for, at digitale transport-

dokumenter ved landevejstransport kan anvendes som i Danmark til også at

omfatte f.eks. farligt gods (ADR) og cabotage. De indkomne svar viste, at prak-

sis i mange europæiske lande, herunder Sverige og Norge, lader meget tilbage

at ønske ud fra et dansk synspunkt. Den uensartede praksis i Europa med hen-

syn til gyldigheden af digitale transportdokumenter er en reel væksthæmmer,

der forsinker og besværliggør grænseoverskridende vejgodstransport.

Målet skal være, at alle lande som Danmark fuldt ud anerkender og muliggør at

fremlæggelse af alle former for transportdokumentation i en ren digital form i

praksis gøres lige så gyldig som papirbaserede dokumenter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 18/21

Kommissionens forslag har været drøftet på en række arbejdsgruppemøder i

Rådet. På arbejdsgruppemøderne har der været en præsentation og gennem-

gang af henholdsvis Kommissionens oprindelige forslag og det rumænske for-

mandskabs kompromisforslag.

Generelt har der været opbakning blandt medlemsstaterne til formålet med

forslaget.

Det er vurderingen, at de fleste medlemsstater generelt er positive over for for-

slaget. Det er endvidere forventningen, at digitalisering af de europæiske trans-

portdokumenter vil kunne bidrage til at reducere transportbranchens samlede

administrative omkostninger.

Der er imidlertid forskel på graden af digitalisering i de enkelte medlemsstater.

Flere medlemsstater udtrykte tidligt skepsis overfor, om forordningen kan

gennemføres på 4 år, og Kommissionen har selv bemærket, at selve udviklingen

af eFTI kan vise sig at tage længere tid end implementeringen. I det seneste

kompromisforslag af 17. april 2019 er implementeringsperioden følgelig blevet

udvidet til 6 år.

Der har også været rejst øvrige bekymringer hos en række lande. Bekymringer-

ne har bl.a. omhandlet brugen af gennemførelsesretsakter og delegerede rets-

akter, hvor en række medlemsstater har fundet, at tilgangen med alene at fast-

lægge de overordnede principper i forordningen, mens konkrete regler henvises

til sekundær lovgivning, var for vidtgående.

Med det foreliggende kompromisforslag vurderes dette problem at være løst,

idet det i selve forordningstekstens artikel 1, stk. 2 er fastlagt, hvilke EU-love,

som falder under forordningens anvendelsesområde. Inden for disse rammer

vil Kommissionen med delegerede retsakter kunne tilføje referencer til delege-

rede retsakter og gennemførselsretsakter, som er udstedt i medfør af de EU-

love, der fremgår af artikel 1, stk. 2, og som man dermed vil kunne anvende

eFTI til.

Desuden er Kommissionens udøvelse af de delegerede retsakter blevet ind-

skrænket. I Kommissions oprindelige forslag fik Kommissionen beføjelse til at

vedtage delegerede retsakter for en ubegrænset periode fra forordningens

ikrafttræden. I det seneste kompromisforslag er Kommissionens beføjelse

imidlertid blevet indskrænket

tidsmæssigt til fem år ad gangen. Kommissionen

skal i den forbindelse udarbejde en rapport herom senest 9 måneder inden, at

den 5-årige periode udløber. Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter skal forlænges med tilsvarende periode (5 år), med mindre Europa-

Parlamentet og Rådet gør indsigelse mod dette senest 3 måneder inden, perio-

den udløber.

Enkelte medlemsstater har ydermere tilkendegivet skepsis til kravet om, at

eFTI-platforme skal certificeres, før operatørerne har vished for, at myndighe-

derne anerkender dem. Dette er fastholdt i det seneste kompromisforslag.

En række medlemsstater har tilkendegivet på arbejdsgruppemøderne, at de er

usikre på forslagets økonomiske beregninger.

Flere medlemsstater har desuden lagt vægt på, på, at der ved implementerin-

gen af forslaget benyttes eksisterende dataplatforme, så omkostningerne i for-

hold til evt. nyinvesteringer reduceres mest mulig.

Med kompromisforslaget præciseres

det, at eFTI-datasæt skal tage højde for

internationale standarder og datamodeller og giver Kommissionen en deadline

til at vedtage fælles eFTI datasæt.

For så vidt angår monitoreringsordningen har en række medlemsstater tilken-

degivet, at de finder den for bureaukratisk og tidskrævende (art. 16, stk. 2). I

det seneste kompromisforslag er perioden for indrapportering forlænget fra to

til fem år og foreslås desuden anvendt for første gang tre år efter, at forordnin-

gen træder i kraft, i stedet for som oprindeligt foreslået to år.

Endelig bør det nævnes, at enkelte medlemsstater har fremhævet ønske om, at

eFTI skal foregå på engelsk og ikke skal kunne fungere på alle EU’s officielle

sprog. Andre medlemsstater har udtrykt modstand mod dette og støtte til

Kommissionens oprindelige forslag. Ifølge Kommissionen vil det ikke være

vanskeligt at etablere datamodellen på alle sprog, og det er ifølge Kommissio-

nen nødvendigt, at godstransportoperatørerne kan benytte alle sprog til data-

indsamlinger. Der er ikke foretaget ændringer i det seneste kompromisforslag.

10 Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om at udvide brugen af digital teknologi med

henblik på at fjerne eksisterende barrierer for et velfungerende indre marked,

fremme økonomisk modernisering og for at opnå større produktivitet i trans-

portsektoren.

Side 19/21

Regeringen er derfor positiv over for forslaget, som ses at harmonere med rege-

ringens ambitioner på området for digital omstilling.

Danske virksomheder er langt fremme, når det kommer til digital omstilling, og

en vedtagelse af forordningen vil efter regeringens vurdering, føre til, at danske

transport- og logistikvirksomheder vil stå stærkere i den internationale konkur-

rence.

Muligheden for danske virksomheder for at anvende digitale transport-

dokumenter på tværs af EU vil lette administrative byrder for erhvervet og vil

kunne effektivisere forretningsgangene.

Det er vigtigt for regeringen, at forordningen munder ud i effektiv regulering og

ikke pålægger erhvervslivet eller staten unødige udgifter.

Regeringen mener endvidere, at det er relevant at monitorere, hvor hurtigt

forordningen bliver implementeret af de relevante myndigheder i medlemssta-

terne gennem indrapporteringsordningen, men arbejder for en mindre bureau-

kratisk ordning i art. 16, stk. 2.

Regeringen vil arbejde for, at forordningen så vidt muligt bliver teknologineu-

tral og implementeres på en måde, der gør det omkostningseffektivt og nemt at

udveksle elektronisk godstransportinformation. I den forbindelse er det vigtigt

for regeringen, at det ikke bliver obligatorisk for godstransportoperatørerne at

benytte eFTI, men at den frivillige mulighed består.

Regeringen ser gerne en hurtigere og mere ambitiøs implementeringstid og

anvendelsesdato end den af formandskabet senest foreslåede på seks år fra

forordningens ikrafttrædelse. Regeringen har derfor foreslået en hurtig imple-

mentering, eventuelt ved en trinvis implementering af forslaget, hvor man ind-

leder med vejgodstransportområdet, da gevinsterne forventes at blive størst for

denne transportform. Dette forslag om trinvis implementering har imidlertid

ikke opnået støtte blandt medlemsstaterne eller hos Kommissionen.

Regeringen vil arbejde for, at der kan sikres ægthed af et elektronisk dokument,

idet et elektronisk dokument f.eks. principielt kan kopieres et vilkårligt antal

gange, uden at det er tydeligt for den person, der forestår kontrollen, at der er

tale om en kopi.

Det skal i denne sammenhæng endvidere sikres, at det er muligt at identificere,

hvem der har udformet dokumentet, samt at dokumentet omhandler den per-

son, der præsenterer dokumentet, det køretøj som vedkommende befinder sig

i, samt de varer, der bliver transporteret.

Regeringen vil arbejde for, at det afklares, hvordan politiet skal modtage og

kontrollere dokumenter, der indeholder sikkerhedselementer.

Side 20/21

Regeringen vil desuden arbejde for, at de nugældende regler vedr. kontrol af

cabotagekørsel i forordning 1072/2009 kan

overholdes.

11 Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30.

november 2018.

Grund- og nærhedsnotatet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 21.

juni 2018.

Side 21/21