Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 339
Offentligt
2049437_0001.png
Aalborg, den 21.4.2019
Kære Transportordfører,
I forbindelse med Påske 2019 ville min datter og jeg rejse på en klimavenlig tur til Berlin. Rejsen
skulle foregå med DSB og DB.
Punkt 1. det er meget lettere at bestille flybilletter til Berlin ( og andre destinationer i Europa) ja
endda jorden rundt end at bestille togbilletter. Et tættere samarbejde over landegrænser er
nødvendigt hvis "klimavenlige rejser" skal tage rigtig fart. Det er efter flere samtaler i togene, mit
indtryk, at der i befolkningen er en stor interesse for at rejse mere klimavenligt.
Punkt 2. Beskrivelse af sidste del af rejsen.
Ved afrejse fra Berlin den 20.4. afgik DB tog til tiden og ankom til Hamborg til tiden. Men så
sluttede det positive eventyr.
Vi skulle afrejse fra Hamborg til Århus kl. 14.52 , heldigvis var vi i god tid for det viste sig at DSB
valgte at køre 14.35 ( nogle passagerer havde fået en afgangstid kl 14.22 med samme tognummer
som vores 14.52. )
DSB havde valgt ( i påsken! ) kun at køre med et �½ tog vogn 81 og 82, vognene 71 og 72 afgik ikke
! Vi rejste i et overfyldt tog med passagerer og bagage på gangene og foran dørene, børn,
klapvogne, kufferter, bæreposer, legetøj og rejsetasker i en stor forvirring.
I Neumünster fik besked, at der var problemer på den næste strækning og at toget ikke kørte videre ,
i hvert fald viste de ikke hvornår det kørte igen. De passagerer som kun skulle til Flensborg kunne
komme med en bus. Efter en anselig ventetid blev det meddelt at der var fundet en "omvej".
Vi ankom nu til Flensborg senere end det var planlagt at toget skulle være i Århus , hvor vi skulle
skifte til et tog til Aalborg. Vi havde nu kørt i Nordtyskland i mere end 4 timer en tur der
almindeligvis tager ca 2 timer.
Efter at være blevet "kriminaliseret" ved Padborg hvor et massivt opbud af politi og hjemmeværn
ventede på at kontrollere passagerer og et par med 2 spædbørn og danske pas blev afvist, kørte vi
mod Fredericia.
På vej til Fredericia blev det annonceret at toget ikke kørte længere end til Fredericia! Passagerer til
Århus og Struer skulle skifte der, til et tog som ikke kørte længere end Århus.
Vi valgte, for ikke at skifte flere gange at vente til et tog, der afgik fra Fredericia kl. 21.14 ( samme
tog vi skulle skifte til i Århus hvis vi valgte at skifte med de andre passagerer)
Vi ankom til Aalborg 23.57 hvor sidste bus var kørt og derfor måtte tage en taxa resten af vejen
hjem. Vores oprindelige rejseplan havde ankomst 21.13 Aalborg.
Punkt 3. Information. DSB har en app til smartphone. Der er også en sms service man kan skrive til.
Ingen af stederne kunne der hentes information. Ved at forsøge at bruge sms tjenesten, hvor man
skriver DSB + afgangsstationen og sender til 1919 skulle der blive sendt en info om situationen.
Men da jeg sendte en sms med Hamborg fik jeg status for Hammerum, ved forsøg med Neumünster
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 339: Henvendelse af 21/4-19 vedrørende bestilling af togrejser m.v., fra Mogens Jensen, Aalborg
Aalborg, den 21.4.2019
(hvor problemerne blev alvorlige) fik jeg status for Svendborg banen! På app er der slet ingen
mulighed for status på drift. Vi skriver 2019 og verden af fuld af app til alt muligt...
Punkt 4. Rejsetidsgaranti.
Ved at se lidt rundt på DSB hjemmeside ville jeg sende en klage og gerne benytte mig af
Rejsetidsgarantien , men meget komfortabelt for DSB gælder den åbenbart ikke for DSBs drift i
Tyskland!
Vi skal gøre noget ved alle vores rejser, men DSB er for nuværende ikke løsningen. Deres tog er
forældede og slidt op og ukomfortable i forhold til andre landes materiale, selv tjekkiske tog er
mere støjsvage og behageligere end de danske. Vi kørte i et tjekkisk tog fra Hamborg til Berlin.
Vi var i hele det forløb af forsinkelser og overfyldte tog blevet tilbudt en kop kaffe som
kompensation! Derudover er det mig uforståeligt, at man kører med overfyldt tog når der i
infohæfter fremgår at bagage ikke må stå i gangene og det bliver samtidig fortalt over
højtaleranlægget at det ikke er tilladt. Trygt er det ikke.
Få nu et ordentligt samarbejde i gang omkring bestilling af billetter og opgrader togene til en
ordentlig standard. Forbedr service og information.
Drop motorveje og sæt pengene i den offentlige transport så vi kommer ud af flyene og ud af
bilerne. De sidste 50-60 år har man forsøgt at løse trængselsproblemer med med flere og større veje,
men det eneste man har skabt er mere trængsel.
Med venlig hilsen
Mogens Jensen
Egholm Færgevej 15.7.
9000 Aalborg