TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 331
Offentligt

Forslag

til

Lov om anlæg af Nordhavnstunnel

Kapitel 1

Anlæg af Nordhavnstunnel

§ 1.

Transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at anlægge en tunnel

(”Nordhavns-

tunnel”)

fra Nordhavnsvej/Strandvænget til øst for Færgehavnsvej i Nordhavn i København med

tilslutning til vejnettet i Nordhavn og forberedt til videreførelse til

en ny ringvej (”Østlig

Ringvej”).

Nordhavnstunnel vil bestå af en ca. 1 km lang vejtunnel med 2 kørespor i hver retning.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, som

er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet, jf. stk. 1, herunder etablere en

midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord i anlægsperioden.

Stk. 3.

Kort over linjeføringen af Nordhavnstunnel med forberedelse af videreførelse af Østlig

Ringvej, jf. stk. 1, fremgår af lovens bilag 1.

§ 2.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i lov om of-

fentlige veje.

Stk. 2.

Efter færdiggørelse af anlægsprojektet overdrager transport-, bygnings- og boligministeren

Nordhavnstunnel til Københavns Kommune som kommunevej.

Kapitel 2

Miljømæssige vurderinger

§ 3.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger

af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 4.

§ 4.

Ved ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1 anvendes reglerne om ændrin-

ger eller udvidelser af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter i kapitel 2 a i lov om offentlige

veje.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapitel 3

Fravigelse af anden lovgivning

§ 5.

Gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke dispensation eller tilladelse til

klapning, opgravning og genplacering af havbundsmaterialer i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderi-

løbet efter §§ 25-28 i lov om beskyttelse af havmiljøet, §§ 20-21 i lov om råstoffer, § 27 i lov om

miljøbeskyttelse eller § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &

Havn I/S samt regler udstedt i medfør af disse love.

Stk. 2.

Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og kapitel 8 og 8 a i muse-

umsloven finder ikke anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1.

§ 6.

Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse om udførelse af anlægsprojek-

tet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v.,

lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om bygningsfred-

ning samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndig-

hed.

Stk. 2.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-

ser omfattet af stk. 1.

§ 7.

Bestemmelserne i §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af an-

lægsprojektet nævnt i § 1, der er tilladt efter kapitel 2 a i lov om offentlige veje, jf. denne lovs § 4.

Kapitel 4

Ledningsarbejder

§ 8.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, skal

gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværk-

sættes af transport-, bygnings- og boligministeren under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales

af ledningsejeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt

af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsynings-

lovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

§ 9.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal transport-, bygnings-

og boligministeren tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og så tidligt som muligt drøfte et plan-

lagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrette-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

lægges på den mest hensigtsmæssige måde for transport-, bygnings- og boligministeren og led-

ningsejeren.

Stk. 2.

Kan der ikke opnås enighed mellem transport-, bygnings- og boligministeren og ejere af

ledninger omfattet af § 8, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover

ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transport-, bygnings- og boligministeren efter at

have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbej-

det og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder,

der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

§ 10.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister om erstatning som føl-

ge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i

henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 5

Nye arealer

§ 11.

Nye byzonearealer, som opstår i tilknytning til Udviklingsselskabet By &

Havn I/S’ eksiste-

rende arealer i forbindelse med anlægsprojektet nævnt i § 1, tilfalder Udviklingsselskabet By &

Havn I/S.

Kapitel 6

Kompetencer og finansiering

§ 12.

Transport-, bygnings- og boligministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af an-

lægsprojektet nævnt i § 1.

Stk. 2.

Efter overdragelsen af Nordhavnstunnel til Københavns Kommune, jf. § 2, er kommunal-

bestyrelsen vejmyndighed.

§ 13.

Københavns Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægsprojektet nævnt i

§ 1, dog afholder Københavns Kommune ikke udgifterne til forberedelsen af videreførelsen til Øst-

lig Ringvej.

Stk. 2.

Betingelserne for afholdelse af udgifter under anlægsarbejdet, overdragelse af Nordhavns-

tunnel og øvrige økonomiske forhold mellem transport-, bygnings- og boligministeren, Udviklings-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

selskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune i forbindelse med anlægsprojektet reguleres

nærmere i en samarbejdsaftale, som skal indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.

Kapitel 7

Domstolsprøvelse

§ 14.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter

at afgørelsen eller beslutningen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkost-

ningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 15.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Anlægsprojektet

3.1.1 Indledning

3.1.2 Beskrivelse af anlægsprojektet

3.1.2.1 Linjeføring, tværprofil, tilslutning, installationer og udstyr m.v. samt lokale veje

3.1.2.2 Anlægsmetode med åben indsejling

3.1.2.3 Erstatningshavn

3.2 Ekspropriation m.v.

3.3 Miljømæssige vurderinger

3.3.1 Gældende ret

3.3.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og lovforslaget

3.4 Forholdet til anden lovgivning

3.4.1 Gældende ret

3.4.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og lovforslaget

3.5 Ledninger

3.6 Nye arealer

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1 Anlægsøkonomi

4.2 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.3 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

7.1 Trafikale forhold

7.2 Arealindgreb

7.2.1.Påvirkning fra vejtunnel

7.2.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.3 Landskab, byrum og kulturhistorie

7.3.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.3.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.4 Arkæologi

7.5 Rekreative interesser for brugere af Nordhavnen

7.5.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.5.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.6 Havbund og hydrografi

7.6.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.6.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.7 Plante- og dyreliv i havet

7.7.1. Påvirkning fra vejtunnel

Side 6 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7.7.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.8 Plante- og dyreliv på land

7.8.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.8.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.9 Grundvand og grundvandssænkning

7.9.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.9.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.10 Badning

7.10.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.10.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.11 Støj og støv

7.11.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.11.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.12 Vibrationer

7.12.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.12.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.13 Luft og klima

7.13.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.13.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.14 Forurenet jord

7.14.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.14.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.15 Affald og ressourcer

7.15.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.15.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.16 Mennesker, sundhed og samfund

7.16.1. Påvirkning fra vejtunnel

7.16.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

7.17 Omlægning af spildevandsledning

7. 18 Lynetteholmen

8. Forholdet til EU-retten

8.1 VVM-direktivet

8.2 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

8.3 Aarhuskonventionen

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget bemyndiger transport-, bygnings- og boligministeren

til at anlægge en tunnel (”Nord-

havnstunnel”) fra Nordhavnsvej/Strandvænget til øst for Færgehavnsvej i Nordhavn i København

med tilslutning til vejnettet i Nordhavn og forberedt til videreførelse af en ny ringvej (”Østlig Ring-

vej”) samt til at foretage

de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af

dette anlægsprojekt, herunder etablere en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord i anlægspe-

rioden. Nordhavnstunnel anlægges som en ca. 1 km lang vejtunnel med 2 kørespor i hver retning.

Den midlertidige erstatningshavn i Færgehavn Nord skal anlægges, fordi en del af Svanemøllehav-

nen ikke vil kunne benyttes, mens anlægsarbejdet står på. Anlægsarbejdet vil blive planlagt således,

at havneindsejlingen

–

af hensyn til havnens brugere og efter ønske fra Københavns Kommune

–

Side 7 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

åbent mest muligt i anlægsperioden. Der vil af hensyn til såvel anlægsarbejdet som sikkerheden for

havnens brugere blive behov for en længerevarende lukning samt kortere periodevise lukninger af

havneindsejlingen.

Lovforslaget indebærer, at transport-, bygnings- og boligministeren

–

og i praksis Vejdirektoratet

–

kan anlægge Nordhavnstunnel og, når anlægget er færdigt, overdrage dette til Københavns Kom-

mune som kommunevej. Anlægsprojektet gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i vejlo-

ven, uanset at Nordhavnstunnel skal være en kommunevej. Transport-, bygnings- og boligministe-

ren vil dermed være vejmyndighed i anlægsfasen, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, og Nordhavns-

tunnel overdrages til Københavns Kommune som kommunevej.

Til brug for anlæggelsen af Nordhavnstunnel indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som

regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og planlægning, ledningsarbejder m.v. Lovforslaget

udgør på nogle punkter en fravigelse af regler i plan-, natur- og miljølovgivningen, herunder afskæ-

ring af klageadgange, hvilket hænger sammen med, at anlægsprojektet med dette lovforslag vedta-

ges i enkeltheder af Folketinget. Anlægsloven skal således udgøre det fornødne retsgrundlag for, at

anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gen-

nemføre projektet. Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de planlægnings-

mæssige, kulturhistoriske og miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i

den almindelige lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet

af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget.

2. Lovforslagets baggrund

Nordhavn gennemgår til stadighed en stor udvikling. Det forventes, at der i fremtiden vil komme op

mod 40.000 nye beboere og ligeså mange arbejdspladser i Nordhavn. Det medfører et stigende be-

hov for veje og anden infrastruktur til de op mod 65.000 bilister, som dagligt vil skulle til og fra

Nordhavn, når området er fuldt udbygget. På nuværende tidspunkt er Sundkrogsgade den eneste

adgangsvej til Ydre Nordhavn. En Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten vil forbedre tilgænge-

ligheden for den tunge trafik til containerhavnen og krydstogtsterminalen til det overordnede stats-

lige vejnet via Nordhavnstunnel og Nordhavnsvej. Regeringen og Københavns Kommune har i

principaftale af 27. juni 2014 bl.a. besluttet at anlægge en Nordhavnstunnel under Svanemøllebug-

ten. Københavns Kommune har som en del af principaftalen anlagt et tilkoblingsanlæg til Nord-

havnsvejprojektet. Derved er Nordhavnsvejprojektet forberedt til videreførelse under Svanemølle-

havnen til Nordhavn.

Det følger desuden af principaftalen, at Vejdirektoratet skal varetage rollen som bygherre (anlægs-

myndighed) for Nordhavnstunnel på grundlag af en anlægslov, og at Nordhavnstunnel, som en fort-

sættelse af Nordhavnsvejen, bliver en kommunevej.

Folketinget vedtog den 5. februar 2015 lov nr. 156 om ændring af lov om en Cityring og lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (”projekteringsloven” for Nordhavns-

tunnel). Projekteringsloven gav bl.a. transport-, bygnings- og boligministeren (dengang transport-

ministeren) hjemmel til at udarbejde en VVM-undersøgelse for Nordhavnstunnel.

VVM-undersøgelsen er udført af Vejdirektoratet (efter bemyndigelse fra ministeren) i samarbejde

med Københavns Kommune og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. VVM-undersøgelsen udgøres

af dokumentet ”Nordhavnstunnel, Sammenfattende rapport, VVM-redegørelse,

Rapport 557-2016”,

som er et ikke-teknisk resumé af undersøgelsen og dens konklusioner samt 17 baggrundsrapporter,

Side 8 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

der beskriver og dokumenterer undersøgelsen. Efterfølgende, i forbindelse med ikrafttrædelsen af

den nye miljøvurderingslov i 2017, blev betegnelsen ”VVM-redegørelse” i lovgivningen ændret til

”miljøkonsekvensrapport”. I dette lovforslag anvendes den i nævnte materiale benyttede betegnelse

(VVM-redegørelse), og dette som en samlet betegnelse for Rapport 557-2016 med tilhørende bag-

grundsrapporter.

VVM-redegørelsen med tilhørende miljøvurdering har været i offentlig høring i perioden fra 7. juni

2016 til 29. august 2016. I perioden fra 19. juli-29. august 2016 var rapporterne tilgængelige fysisk

såvel som elektronisk. Der er også afholdt et borgermøde med ca. 200 deltagere. Vejdirektoratet

modtog 145 høringssvar, som er refereret i dokumentet ”Hvidbog –

Bemærkninger og indsigelser til

VVM-redegørelsen for Nordhavnstunnel, Rapport 574-2016”.

VVM-undersøgelsen belyste forskellige placeringer og udformninger af en vejtunnel fra Strand-

vænget til Nordhavn. Mulighederne for fremtidssikring af projektet for en fortsættelse til Refshale-

øen som del af en Østlig Ringvej er også undersøgt. Der er undersøgt fire forskellige udformninger

af Nordhavnstunnel. Forslagene er i VVM-redegørelsen benævnt vejtunnelforslag A, B, C og D.

Vejtunnelforslag A og B er en ca. 1,4 km lang vejtunnel, der anlægges som fortsættelse af Nord-

havnsvej til Kattegatvej. Forslag C og D er en ca. 1 km lang vejtunnel i forlængelse af Nordhavns-

vej til øst for Færgehavnsvej. Forslag A og C er forberedt til en Østlig Ringvej. Som en konsekvens

af, at en kommende Nordhavnstunnel kommer til at forløbe på tværs af Svanemøllehavnen og af

Kalkbrænderiløbet, er der desuden belyst alternative placeringer af en midlertidig erstatningshavn

til lystbådene m.m. Undersøgelsen har tillige omfattet belysning af forskellige muligheder for at

etablere en direkte cykelstiforbindelse på tværs af Kalkbrænderiløbet fra Svaneknoppen og til

Nordhavn i forbindelse med etablering af en Nordhavnstunnel. Cykelstiforbindelsen er ikke omfat-

tet af lovforslaget.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har den 23. august 2018 besluttet, at Nordhavnstun-

nel skal etableres som en kort tunnelløsning til øst for Færgehavnsvej. Det er videre besluttet, at

anlægsfasen for Nordhavnstunnel skal opdeles i etaper, så adgangen til Svanemøllehavnen og Kalk-

brænderihavnen bliver opretholdt i anlægsperioden og det kun er nødvendigt at flytte ca. 600 sejl-

både. Til de ca. 600 sejlbåde er det blevet besluttet at der skal etableres en midlertidig erstatnings-

havn i Færgehavn Nord. Derved kan nuværende forhold for Svanemøllestranden og vinterbadere på

Svaneknoppen opretholdes i anlægsperioden. Borgerrepræsentationen besluttede også, at en cykel-

stiforbindelse på tværs af Kalkbrænderiløbet ikke skal etableres.

Transport-, bygnings- og boligministeren har på den baggrund udarbejdet nærværende lovforslag og

heri desuden foreslået, at Nordhavnstunnel forberedes til videreførelse af en ny Østlig Ringvej,

hvorved anlægsprojektet omfattet af lovforslaget svarer til løsning C i VVM-redegørelsen.

Det er med lovforslaget forudsat, at Københavns Kommune i forhold til staten afholder alle udgif-

terne forbundet med anlægsprojektets gennemførelse, hvorefter projektet endeligt finansieres af

Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Det gælder dog ikke udgifterne til forberedelsen af viderefø-

relsen til Østlig Ringvej,

som forudsættes finansieret af Lynetteholmen I/S, jf. ”Principaftale om

anlæg af Lynetteholmen” af 5. oktober 2018.

Det forudsættes, at transport-, bygnings- og boligministeren (Vejdirektoratet efter bemyndigelse),

Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune indgår en aftale, som bl.a. skal om-

Side 9 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

fatte, at selskabet og kommunen vederlagsfrit stiller nødvendige arealer midlertidigt eller permanent

til rådighed for anlægsprojektets gennemførelse. Der henvises til afsnit 3.2, 4 og 5.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Anlægsprojektet

3.1.1 Indledning

Lovforslaget omfatter en vejtunnel

–

Nordhavnstunnel - på ca. 1 km fra Nordhavnsvej ved Strand-

vænget til Nordhavn med tilslutning til øst for Færgehavnsvej. Anlægget forberedes til at kunne

videreføres til en ny Østlig Ringvej.

For at sikre, at indsejlingen til Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen holdes åbent i størstede-

len af anlægsperioden, anlægges Nordhavnstunnel i etaper. Der skal, uanset den etapeopdelte an-

lægsmetode, findes midlertidige erstatningspladser for flere hundrede sejlbåde, og lovforslaget giver

derfor mulighed for, at der kan etableres og indrettes en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn

Nord.

Nordhavnstunnel får status af kommunevej, og lovforslaget indebærer således, at transport-, byg-

nings- og boligministeren kan anlægge Nordhavnstunnel for Københavns Kommune og, når anlæg-

get er færdigt, overdrage dette til Københavns Kommune som kommunevej. Det er hensigten, at

transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiger Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet

som anlægsmyndighed.

Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt, at anlægsprojektet gennemføres efter reglerne om

statslige vejanlæg i lov om offentlige veje (”vejloven”), uanset at Nordhavnstunnel

bliver en kom-

munevej, og lovforslaget er forberedt i overensstemmelse hermed. Transport-, bygnings- og bolig-

ministeren vil være vejmyndighed efter vejloven i anlægsfasen og således i forbindelse med forbe-

redelsen og udførelsen af projektet have de beføjelser og forpligtelser, som den statslige vejmyn-

dighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning, medmindre andet følger af lovforslaget.

Transport-, bygnings- og boligministeren har alene denne kompetence, indtil anlægsarbejdet er af-

sluttet og anlægget overdrages til Københavns Kommune.

Efter færdiggørelse af anlægsprojektet overdrager transport-, bygnings- og boligministeren Nord-

havnstunnel til Københavns Kommune som en kommunevej, hvorefter kommunen er vejmyndig-

hed. Overdragelsen af Nordhavnstunnel som kommunevej forudsætter ikke anvendelse af vejlovens

regler om nedklassificering, jf. vejlovens § 12, idet Nordhavnstunnels status som kommunevej er

bestemt i dette lovforslag.

3.1.2 Beskrivelse af anlægsprojektet

3.1.2.1 Linjeføring, tværprofil, tilslutning, installationer og udstyr m.v. samt lokale veje

Lovforslaget omfatter den tunnelløsning, som i VVM-redegørelsen kaldes løsning C. Det er en

vejtunnel, som er en forlængelse af Nordhavnsvej ved Strandvænget og til øst for Færgehavnsvej

med forbindelse til Baltikavej. Vejtunnelen skal forløbe umiddelbart syd for Svaneknoppen og dre-

jer ind på Nordhavnen mellem Baltikavej og Skudehavnsvej. Tunnellen forberedes samtidig til vi-

dereførelse til Østlig Ringvej. Forslaget til linjeføring for Nordhavnstunnel fremgår af lovforslagets

bilag 1. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at der i beregningsåret 2025 forventes at være ca. 9.000

biler, der vil benytte tunnelen.

Side 10 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Nordhavnstunnel har samme overordnede udformning som tunnelen på Nordhavnsvej. Nordhavns-

tunnel vil bestå af to enkeltrettede tunnelrør med hver 2 kørespor og kantbane med en samlet bredde

på 9 meter. Der etableres ikke nødspor. Frihøjden sættes til minimum 4,63 meter. Hertil forventes et

ca. 1 meter tillæg til installationer og skiltning under loftet.

Tunnelen anlægges med en dimensioneringshastighed på 80 km/t. Da tunnelen ikke ønskes udført i

en større dybde end nødvendigt, er det besluttet at koten for længdeprofilets krydsning af Kalk-

brænderiløbet fastsættes ud fra en kommende vanddybde på minimum 3,5 meter. Tunnelen anlæg-

ges i henhold til EU´s tunneldirektiv (2004/57/EF) for tunnellængder på 1000-3000 meter, suppleret

med tiltag, der først gælder for tunnellængder >3000 meter. Ved valg af dimensionsgivende vand-

stand skal der tages hensyn til fremtidige klimaeffekter i form af stigning i middelvandstanden og

forøgelsen af højvandstanden. Nordhavnstunnel er sikret op til en vandstand i kote minimum 3,05

meter svarende til den sikringskote for oversvømmelse som er anvendt for Nordhavnsvejen. Nord-

havnsvej og Nordhavnstunnel bygges sammen ved Strandvænget og vil efterfølgende fremstå som

en samlet tunnel.

For at sikre at de tekniske anlæg i vejtunnelen kan styres og overvåges i sammenhæng, skal anlæg-

gene i Nordhavnstunnel integreres med anlæggene i Nordhavnsvej. Installation og udstyr er baseret

på principperne for Nordhavnsvej således, at der opstår en synergi i udformningen af vejtunnelens

installationer samt den tilhørende drift og vedligehold. I særlige tilfælde kan det blive aktuelt, at

Nordhavnstunnel lukkes i det ene eller begge tunnelrør i kortere tid f.eks. i forbindelse med ulykker,

drift og vedligehold m.v. Der etableres derfor automatiske bomsystem som lukker tilkørselsramper-

ne i ulykkestilfælde.

Det vil være nødvendigt at omlægge Færgehavnsvej, så den får et mere vestligt forløb. Det skyldes,

at den nye tunnelportal kommer til at ligge der, hvor Færgehavnsvej forløber i dag.

Der etableres et smalt tilslutningsanlæg øst for Færgehavnsvej udformet som et halvt ruderanlæg

med selvstændige vestvendte ramper, der føres op til overfladen på hver sin side af vejtunnelen.

Herfra føres ramperne til tilslutning til Baltikavej. Når tunnelen forlænges i Østlig Ringvej vil der

kunne etableres østvendte ramper her, eller det østvendte tilslutningsanlæg vil kunne etableres ved

Kattegatvej. Før tilslutningsanlægget øst for Færgehavnsvej bygges en tunnelportal med en dagslys-

skærm. Det er kun tunnelramperne, der kommer op til overfladen, mens selve tunnelen fortsætter

under jorden til lige efter tilslutningsanlægget, hvor den ender blindt (forberedelse til Østlig Ring-

vej).

Under anlægsarbejderne vil samtlige vej- og stiforbindelser på tværs af linjeføringen for den kom-

mende vejtunnel blive midlertidigt afbrudt. For at sikre afvikling af trafikken vil der i anlægsfasen

blive etableret en forbindelse på tværs af byggepladsarealerne således, at der er adgang til Ydre

Nordhavn også i anlægsperioden. Det vil desuden være nødvendigt med en permanent vejomlæg-

ning på Nordhavn på tværs af den nye vejtunnel. Det skyldes, at Færgehavnsvej mellem Skude-

havnsgade og Baltikavej vil blive afbrudt af tunnelbyggeriet. Når tunnelen er færdig, vil der blive

etableret en omlagt forbindelse mellem Baltikavej og Sundkrogsgade.

Den del af den omlagte Baltikavej, som fungerer som tilslutningsanlæg, vil efterfølgende være en

kommunevej. Øvrige omlagte veje ændrer ikke status. Nordhavnstunnel bliver kommunevej.

3.1.2.2 Anlægsmetode med åben indsejling

Side 11 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Nordhavnstunnel anlægges i etaper som en ”in situ-støbt” tunnel i en midlertidig byggegrube. Me-

toden forudsætter, at der i anlægsfasen etableres midlertidige lukninger af søområdet inden for an-

lægsområdet (indsejlingen til Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen).

I VVM-redegørelsen er det beskrevet, at i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet kan byggegru-

ben til in situ-støbning etableres med to forskellige metoder. Med den ene metode sker der en mid-

lertidig opfyldning i havnen, så der opstår en dæmning i det område, hvor tunnelen skal bygges.

Med den anden metode etableres en byggegrube bestående af en spunsvæg rammet fra flåde. Når

den in situ-støbte tunnel etableres i havnen, kan det lade sig gøre at holde havneindsejlingen åben

det meste af anlægsperioden, så lystsejlere og roere kan passere gennem Kalkbrænderiløbet for at

komme til og fra Kalkbrænderihavnen og den del af Svanemøllehavnen, der opretholdes.

Om de midlertidige lukninger af søområdet inden for anlægsområdet fremgår bl.a. af de forudgåen-

de undersøgelser: Sejlere og roere kan blive påvirket af anlægsarbejdet i forbindelse med flytning af

sejlrenden og klapning i Kalkbrænderiløbet. Havneindsejlingen lukkes i op til 5 måneder, når sejl-

renden flyttes. Dette arbejde vil blive udført i vinterperioden uden for den primære sejlsæson.

Som en del af anlægsarbejdet forventes der at blive udført klapning af havbundssediment i Kalk-

brænderiløbet. Herudover vil overskydende og klapningsegnet sediment blive sejlet til godkendte

klappladser. Når der skal klappes i Kalkbrænderiløbet, gøres der foranstaltninger, så sejlere og roere

kan komme ind og ud af havnen, mens der arbejdes. Arbejdet vil fortrinsvis foregå i vinterperioden

eller sommerperioden på hverdage inden kl. 15, hvor sejlaktiviteterne er begrænset.

Af hensyn til sikkerheden vil indsejlingen hen over året i øvrigt også kunne blive lukket i korte pe-

rioder af få dages eller ugers varighed.

Åben havneindsejling vil også indebære, at en stor del af jordarbejdet forventes at skulle ske med

adgang fra Strandvænget, og at der skal etableres en stor byggeplads i den vestlige del af havnen.

Hvis det i forbindelse med detailprojekteringen vurderes, at der skal anvendes f.eks. anden anlægs-

metode end den, som er beskrevet i loven, er lovforslaget ikke til hinder for, at en anden anlægsme-

tode med afledte miljømæssige konsekvenser anvendes, men de påtænkte ændringer skal i så fald

vurderes i overensstemmelse med lovforslagets § 4.

3.1.2.3 Erstatningshavn

Som et led i VVM-undersøgelsen har fire forskellige placeringer af en kommende erstatningshavn

været undersøgt. Uanset valg af anlægsmetode vil havnebassinet umiddelbart syd for Svaneknoppen

blive inddraget i hele anlægsperioden. Selvom der er valgt en etapeopdelt anlægsmetode, skal der

stadig findes midlertidige erstatningspladser til ca. 600 sejlbåde svarende til det antal, som p.t. lig-

ger i havnebassinet nærmest Svaneknoppen.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation besluttede den 23. august 2018, at erstatningshavnen

skal etableres i Færgehavn Nord (se lovens bilag 1), og at adgangen til Svanemøllehavnen og Kalk-

brænderihavnen bliver opretholdt i anlægsperioden. Derfor bliver det kun nødvendigt at flytte ca.

600 sejlbåde. Lovforslaget giver derfor mulighed for, at der kan etableres og indrettes en midlertidig

erstatningshavn i Færgehavn Nord, der kan rumme ca. 600 bådpladser.

Side 12 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erstatningshavnen skal fungere, mens anlægsarbejdet gennemføres. De beskyttende værker kan

udføres som en cofferdam-mole bestående af to indbyrdes afstivede spunsvægge med sandfyld i

mellem. Bådebroerne forventes for de flestes vedkommende at være flydebroer, som flyttes fra den

eksisterende havn. Der forventes etableret enkelte faste træbroer for at sikre nem adgang til flyde-

broerne. Der etableres kajudstyr, kraner m.m. ved den eksisterende kajkant. Den eksisterende kaj

gennembrydes for etablering af et slæbested med broer. Sejlklubbernes faciliteter vil blive liggende

ved Svanemøllehavnen. Derudover vil der blive opført nye klubhuse ved Færgehavn Nord. For ka-

jakroerne vil etapeopdelingen betyde, at områderne med kajakaktiviteter kan fortsætte, hvor de er.

Roklubberne Skjold, Gefion, Danske Studenters Roklub (DSR) og KVIK kan bevare deres facilite-

ter på den nuværende lokalitet. Når erstatningshavnen Færgehavn Nord etableres, kan de nuværende

p-pladser bibeholdes. Der etableres også p-pladser ved erstatningshavnen. For så vidt angår vinter-

opbevaring af både på land kan de nuværende pladser bibeholdes, fordi indsejlingen til den eksiste-

rende havn holdes åben. Sejlerne har dermed mulighed for at sejle ind til beddingen i bunden af

havnen og tage båden op der. Havnekontoret bibeholdes ligeledes. Derimod skal der etableres mid-

lertidige pavilloner og containere som supplement til de bygninger, hvor søspejderne og sejlklub-

berne p.t. har omklædning, tekøkken, master og andet grej.

Anlægsloven er ikke til hinder for, at den midlertidige havn gøres permanent, hvis Københavns

Kommune senere træffer beslutning herom efter gældende regler om etablering af permanente hav-

ne.

3.2 Ekspropriation m.v.

Med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet skal der midlertidigt og permanent erhverves

arealer og rettigheder inden for anlægsområdet.

På Nordhavn vil Nordhavnstunnels linjeføring ligge i området mellem Baltikavej og Skudehavns-

vej, og størstedelen af området mellem de to veje bliver berørt af tunnelanlægget og skal afgive

arealer enten midlertidigt eller permanent. Der er behov for et midlertidigt arbejdsareal, som er mi-

nimum 20 meter bredt på hver side af byggegruben, og der skal også inddrages midlertidige ar-

bejdsarealer til anlægsmaskiner, mandskabsfaciliteter samt til oplagring af materialer og jord. Bl.a.

er der en større arbejdsplads ved Strandvænget og på Nordhavn ved Skagerraksvej/Oceanvej. Her-

udover skal der opretholdes vejadgang til området nord for Nordhavnstunnel i anlægsperioden, og

dette medfører også et arealbehov til midlertidige omlægninger af vejnettet. I forbindelse med an-

læg af den midlertidige erstatningshavn i ”Færgehavn Nord”, så skal der også bruges midlertidige

arealer. Endelig skal der også inddrages areal i havnen til anlægsarbejdet herunder et areal omkring

den fremtidige tunnel og et areal i Kalkbrænderiløbet ud for Sundkrogsgade til klapning af over-

skudsjord, samt reserveres areal til en fremtidig Østlig Ringvej på Nordhavn.

Det forventede midlertidige og permanente arealbehov i forhold til løsning C fremgår af VVM-

redegørelsen (Nordhavnstunnel, Sammenfattende rapport, VVM-redegørelse, Rapport 557-2016,

side 70 og 94).

I forbindelse med anlæg af vejtunnelen gennem Nordhavn vil det være nødvendigt at nedrive et

antal bygninger og bryde kajkanter og befæstede arealer op. Det forventes, at op til ca. 7.000 eta-

gemeter bygninger skal nedrives. Der henvises også til afsnit 7.2.

Det forudsættes, at transport-, bygnings- og boligministeren (Vejdirektoratet efter bemyndigelse),

Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune indgår en aftale om, at selskabet og

Side 13 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

kommunen vederlagsfrit stiller nødvendige arealer midlertidigt eller permanent til rådighed for an-

lægsprojektets gennemførelse. Der skal i aftalen tages stilling til ejerskabet af de arealer, der stilles

til rådighed for anlægsprojektet permanent, idet det dog forudsættes at arealer der permanent skal

anvendes til vej/tunnel matrikuleres som offentlig vej og overdraget vederlagsfrit til Københavns

Kommune som vejmyndighed. I forhold til de arealer, som stilles midlertidigt til rådighed for an-

lægsprojektets gennemførelse, udøver transport-, bygnings- og boligministeren en ejers råden over

arealerne, indtil disse tilbageleveres til selskabet eller kommunen.

I aftalen mellem transport-, bygnings- og boligministeren, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og

Københavns Kommune forudsættes det endvidere at indgå, at der er reserveret et areal til det for-

ventede tracé for den kommende Østlig Ringvej, og at der ikke må bebygges yderligere på Nord-

havn i dette tracé, i princippet svarende til retsstillingen ved pålæg af byggelinjer efter vejloven.

De midlertidige og permanente arealerhvervelser, som herudover er nødvendige for anlægsprojek-

tet, kan foretages i henhold til vejlovens regler om ekspropriation til statslige vejanlæg. Ekspropria-

tion kan således ske i medfør af vejlovens § 96 og til de formål, som er nævnt i vejlovens § 97.

Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom, jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsættelsen finder vejlovens § 103 anvendelse.

Der kan i øvrigt pålægges byggelinjer, udføres forundersøgelser, ske fremrykket ekspropriation

m.v. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45.

3.3 Miljømæssige vurderinger

3.3.1 Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, er implementeret i bl.a. vejlovens

kapitel 2 a for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.

Vejlovens kapitel 2 a blev indført ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige

veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige

vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter), som i § 7, stk. 2, bl.a. fastsætter, at reglerne i vejlo-

vens kapitel 2 a trådte i kraft den 16. maj 2017. I henhold til ændringslovens § 7, stk. 3, nr. 2, finder

de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse for projekter, som er omfattet af loven, og hvor

bygherren har anmodet den kompetente VVM-myndighed om en udtalelse om afgrænsning af mil-

jøkonsekvensrapportens indhold før den 16. maj 2017. Bestemmelserne i § 7, stk. 3, gennemfører

for så vidt angår statslige vejprojekter overgangsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-direktivet).

Det betyder for statslige vejanlæg, som skal vedtages ved anlægslov, at de hidtil gældende regler

finder anvendelse, hvis bygherren (anlægsmyndigheden) har igangsat en scoping proces (idéfasehø-

ring) inden 16. maj 2017. For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, blev idéfasehø-

ringen indledt den 15. april 2015, hvorfor projektet i udgangspunktet er omfattet af de hidtil gæl-

dende regler.

Efter disse regler er statslige vejprojekter som udgangspunkt omfattet af de almindelige VVM-

regler i dansk lovgivning, som indtil den 16. maj 2017 især var VVM-reglerne i planloven og den i

Side 14 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

medfør af planloven udstedte VVM-bekendtgørelse. Ifølge den nu ophævede bestemmelse i planlo-

vens § 11 h, stk. 1, er anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov (anlægslov), imidlertid altid

undtaget fra lovens regler om VVM-procedure for visse offentlige og private projekter. En tilsva-

rende undtagelse findes i den nu ophævede VVM-bekendtgørelse, § 1, stk. 7.

Ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og for-

skellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt

havneprojekter) blev desuden § 1 a i lov om havne (havneloven) ændret. I medfør af havnelovens §

1 a er der på baggrund af lovændringen udstedt bekendtgørelse nr. 450 af 8. maj 2017 om vurdering

af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt

om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt

angår anlæg og udvidelse af havne. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om vurdering af virk-

ninger på miljøet i forbindelse med tilladelse til uddybning og opfyldning samt etablering af faste

anlæg m.v. indenfor København Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og

Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Af bekendtgørelsens § 35, stk. 3, nr. 2, følger, at de hidtil gæl-

dende regler finder anvendelse for projekter, som er omfattet af bekendtgørelsen, og hvor bygherren

har anmodet den kompetente VVM-myndighed om en udtalelse om afgrænsning af miljøkonse-

kvensrapportens indhold før den 16. maj 2017. For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lov-

forslag, blev idéfasehøringen indledt den 15. april 2015, jf. ovenfor, hvorfor projektet i udgangs-

punktet er omfattet af de hidtil gældende regler.

De hidtil gældende regler er, for så vidt angår vurdering af virkning på miljøet (VVM), bekendtgø-

relse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søter-

ritoriet. Denne bekendtgørelse finder således i disse tilfælde fortsat anvendelse bl.a., når der i med-

før af § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S gives tilladel-

se til uddybning og opfyldning samt etablering af faste anlæg m.v. indenfor København Havns sø-

område, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 9. Det følger imidlertid af undtagelsen i bekendtgørel-

sens § 1, stk. 2, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på anlæg og foranstaltninger, der vedta-

ges i enkeltheder ved særlig lov (anlægslov).

Undtagelsen i de hidtil gældende regler for projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov, er i over-

ensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Der

henvises til afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

Undtagelsen for projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov, finder kun anvendelse i det omfang,

at målene med VVM-direktivet nås gennem lovgivningsprocessen. I praksis har direktivets undta-

gelse for projekter, der vedtages ved anlægslov, i dansk ret betydet, at projekterne har været undta-

get fra den danske implementering af VVM-direktivet, men projekterne har i praksis været under-

lagt de samme materielle krav, som følger af VVM-direktivet.

For anlægsprojekter vedrørende statslige vejanlæg, som er tilladt ved anlægslov, er eventuelle æn-

dringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen, omfattet af den administrative procedure i

vejlovens kapitel 2 a, jf. lovens bilag 2, punkt 13 a), medmindre der er truffet screeningsafgørelse

om ændringen eller udvidelsen før den 16. maj 2017, hvor reglerne i kapitel 2 a trådte i kraft, jf.

ovenfor, eller ændringen eller udvidelsen i sig selv er tilladt ved anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk.

3. I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2, er udgangspunktet således, at bl.a. udvidelse eller æn-

dring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, som kan have væsentlige skadelige indvirk-

Side 15 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ninger på miljøet, kræver administrativ tilladelse efter gennemførelse af de fornødne miljømæssige

vurderinger af projektet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er VVM-myndighed i forhold til vurde-

ring og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, og styrelsen

skal således efter anmeldelse af en ændring eller udvidelse af anlægsprojektet vurdere, om der skal

gennemføres supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen

eller udvidelsen kan tillades.

For så vidt angår uddybning og opfyldning samt etablering af faste anlæg m.v. indenfor København

Havns søområde, som kræver tilladelse efter § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udvik-

lingsselskabet By & Havn I/S, indeholder ovennævnte bekendtgørelse nr. 450 af 8. maj 2017 i prin-

cippet tilsvarende regler om ændringer eller udvidelser af projekter, som allerede er godkendt, er

udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Også efter disse regler er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen VVM-myndighed i forhold til vurdering

og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser.

3.3.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og lovforslaget

Med Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet i enkeltheder bemyndiges transport-, bygnings- og

boligministeren samtidigt til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslagets §

1, jf. lovens bilag 1, projektbeskrivelsen i dette lovforslag og i VVM-redegørelsen. Anlægsprojektet

er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse

med artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, jf. afsnit 3.3.1, samt

EU-Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af artikel 1, stk. 4. Der henvises til afsnit 8 om

forholdet til EU-retten.

Anlægsprojektet vil herefter kunne gennemføres på grundlag af anlægsloven, idet loven fraviger en

række af de bestemmelser i den almindelige plan- og miljølovgivning m.v., som indeholder umid-

delbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller etablering af varige fysiske anlæg, eller

stiller krav om forudgående tilladelse eller godkendelse m.v., før sådanne anlæg kan etableres, jf.

lovforslagets § 5.

Anlægsprojektets virkninger på miljøet er som anført beskrevet og vurderet i de miljømæssige un-

dersøgelser af projektet, dvs. VVM-redegørelsen. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for

rammerne af disse vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 3. Det på-

hviler således Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sikre, at anlægsprojektets indvirkninger på

miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger i de nævnte miljømæssige undersøgel-

ser af projektet.

Anlæggelse af Nordhavnstunnel er et anlægsprojekt af betydelig størrelse og kompleksitet. Uanset

den omfattende og grundige projektering af anlægget, som er udført forud for Folketingets behand-

ling af lovforslaget, kan det formentlig ikke undgås, at der efter anlægslovens ikrafttræden kan op-

stå behov for at foretage visse justeringer eller tilpasninger m.v. af det vedtagne projekt. Det kan i

anlægsfasen blive nødvendigt at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet som

følge af f.eks. tilstødte tekniske komplikationer, ny viden eller andre forhold, som ikke er forudset

ved projekteringen af anlægget, og som i forhold til de miljømæssige påvirkninger eventuelt ligger

uden for rammerne af de miljømæssige vurderinger i VVM-redegørelsen, der ligger til grund for

vedtagelsen af anlægsloven.

Side 16 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I udgangspunktet vil et anlægsprojekt, der både dækker havnens søområde og landområder i samme

havn, skulle vurderes efter de forskellige love, der implementerer VVM-direktivet. Det betyder

bl.a., at ændringer eller udvidelser af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter vil skulle vurde-

res i henhold til VVM-reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Ændringer eller udvidelser af havneprojekter

inden for København Havns søområde vil skulle vurderes i henhold til VVM-reglerne i bekendtgø-

relse nr. 450 af 8. maj 2017 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende

erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesom-

råder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne. Der henvises til

afsnit 3.3.1.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at ændringer m.v. af et samlet anlægsprojekt omfattes af to forskellige

regelsæt, uanset at reglerne i det væsentlige har samme indhold. Den foreslåede bestemmelse i § 4

skal sikre, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen alene skal vurderes i hen-

hold til ét regelsæt om VVM.

Lovforslagets § 4 fastsætter de overordnede rammer for den miljømæssige behandling af eventuelle

projektændringer m.v. Det følger af bestemmelsen, at ændringer eller udvidelser skal behandles

efter reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter i vej-

lovens kapitel 2 a. Baggrunden for, at ændringer eller udvidelser af skal behandles efter reglerne i

vejlovens kapitel 2 a er, at anlægsprojektet gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i vej-

loven, jf. forslaget til § 2, stk. 1. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget til § 5,

hvorefter anlægsprojektet er undtaget fra tilladelseskrav i bl.a. § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metrosel-

skabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen vil være VVM-myndighed for eventuelle ændringer og udvidelser

af anlægsprojektet i anlægsfasen. Bestemmelsen i § 4 betyder således, at ændringer eller udvidelser,

der kan være til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen, som skal vurdere, om den anmeldte ændring eller udvidelse skal undergives supplerende

miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan til-

lades, eventuelt på vilkår.

Der henvises i øvrigt til forslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

3.4 Forholdet til anden lovgivning

3.4.1 Gældende ret

Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte godkendelser,

tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen m.v.

Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret foreskriver krav om

tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning m.v., hvis der skal gennemføres fysiske

indgreb på land eller i havet, som er nødvendige for at realisere et anlægsprojekt som det omhand-

lede.

Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder anvendelse på

anlægsprojektet, eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for anlægsprojektets

gennemførelse.

Side 17 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lov om beskyttelse af havmiljøet indeholder i §§ 25-28 bl.a. regler om forbud mod dumping af

stoffer og materialer, bortset fra dumping af optaget havbundsmateriale. Miljø- og fødevareministe-

ren kan efter reglerne i loven meddele tilladelse til dumping af havbundsmateriale.

Råstofloven indeholder i §§ 20-21 regler om forudgående tilladelse fra miljø- og fødevareministe-

ren til bl.a. nyttiggørelse af råstoffer. Kravet om tilladelse gælder bl.a. ved udgravning i forbindelse

med Nordhavnstunnel.

Miljøbeskyttelseslovens § 27 indebærer, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke uden tilladelse må

tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare

for, at vandet forurenes. Kommunalbestyrelsen og miljø- og fødevareministeren kan efter reglerne i

loven meddele tilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2 og 3.

Det fremgår af § 24, stk. 3 og stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &

Havn I/S, at udvidelse af Københavns Havn samt uddybning samt etablering af faste anlæg m.v.

indenfor havnens område kræver tilladelse fra transport-, bygnings- og boligministeren.

Som følge af planlovgivningen vil der for visse projekters vedkommende skulle ske ændringer i

kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplaner indeholder bl.a.

regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende planlægning og dispensation fra eksi-

sterende planlægning. Det følger bl.a. af disse bestemmelser, at væsentlige ændringer i det beståen-

de miljø forudsætter lokalplanlægning, jf. planlovens § 13.

Med museumsloven sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til havs. Loven foreskriver i

kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger og

fortidsminder. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i

forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om bevaring af

fortidsminder og sten- og jorddiger. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden, hvis der

under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det berø-

rer fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og Kultursty-

relsen). Kompetencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museumsloven af kul-

turministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).

Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørelser, der træf-

fes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgivning er afskåret. Der

vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende virk-

ning af klage.

3.4.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at an-

lægsloven skal udgøre det fornødne retsgrundlag for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske

arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre anlægsprojektet. Bemyndigelsen i

lovforslagets § 1 indebærer således, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed kan gennemføre de

fysiske indgreb, som er nødvendige for at realisere anlægsprojektet. Disse indgreb gennemføres i

overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de udførte miljømæs-

sige vurderinger.

Side 18 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

De indgreb, som transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at foretage med hjemmel i

anlægsloven, kan normalt efter de almindelige regler i plan- og miljølovgivningen m.v. kræve en

forudgående tilladelse eller dispensation eller indeholde bestemmelser, som ville hindre gennemfø-

relsen af anlægsprojektet. Der henvises herom til afsnit 3.4.1. Hensigten er imidlertid

–

i overens-

stemmelse med, hvad der normalt er praksis ved anlægslove

–

at indgrebene skal kunne foretages

uden forudgående tilladelse eller dispensation, og uden hensyn til forbud og begrænsninger.

For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige grundlag for de fysiske

arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 5, at en række konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i

lov om beskyttelse af havmiljøet, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, lov om Metroselskabet I/S og

Udviklingsselskabet By & Havn og regler udstedt i medfør af disse love, samt regler i planloven og

museumsloven, fraviges med anlægsloven.

Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de planlægningsmæssige, kulturhistori-

ske og miljømæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestemmelser, ikke varetages i

anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af transport-, bygnings- og boligministeren

–

og i praksis af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed

–

efter reglerne i anlægsloven. Anlægsprojek-

tet skal gennemføres efter anlægslovens bestemmelser og i overensstemmelse med bemærkningerne

i dette lovforslag samt inden for rammerne af vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet.

Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder og indgreb, som anlægsloven indebærer, er

beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af anlægsprojektet, som er samlet i VVM-

redegørelsen. Der henvises også til afsnit 7.

Anlægsprojektet berører ikke udpegede Natura 2000-områder, og der er ikke i VVM-undersøgelsen

konstateret påvirkning af Natura 2000-områder. Der er heller ikke i forbindelse med VVM-

undersøgelsen konstateret nogen påvirkning af bilag IV-arter.

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det derfor vurderingen, at gennemførs-

len af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF

af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), naturbeskyt-

telseslovens § 29 a, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, samt § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om

jagt og vildtforvaltning, der gennemfører artsbeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12 og artikel 5 i

Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirekti-

vet).

Vejdirektoratet har som anlægsmyndighed ved udførelsen af anlægsprojektet ansvaret for at sikre,

at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og de rammer for anlægsprojektet, der

fremgår af vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Transport-, bygnings- og boligministeren

fører tilsyn hermed.

Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. gælder fortsat for anlægsprojektet i det omfang,

disse regler ikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov. Det forhold,

at den almindelige lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet, betyder, at

der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for Vejdirek-

toratet samt dennes entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for

så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i forslaget til § 5, og det kan ikke

udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser

Side 19 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse af-

gørelser kan have betydning for anlægsprojektets fremdrift.

Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser desuden kunne påklages til bl.a. Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, og en sådan klage vil i nogle tilfælde have eller kunne tillægges opsættende virk-

ning for anlægsprojektet. Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for an-

lægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.

Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsen eller en statslig myndigheds afgørelse ved-

rørende anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsy-

ning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om byg-

ningsfredning samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ

myndighed.

I de tilfælde hvor klageadgangen er afskåret, vil enhver med retlig interesse have mulighed for at

rejse en sag ved domstolene.

Bestemmelserne i § 6, stk. 1, vedrører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder m.v.

til brug for selve anlægsprojektet. Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder bestemmel-

serne ikke anvendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgørelser efter

de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af anlægget.

Forslaget ændrer desuden ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de nævnte

love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøgning skal indeholde, og de krav, der skal

opfyldes, førend de pågældende arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelserne.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse

kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den

generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5 og 6 og bemærkningerne hertil.

3.5 Ledninger

I tracéet for Nordhavnstunnel ligger forskellige typer forsyningsledninger såsom trykledninger,

spildevandsledninger, regnvandsledninger, forskellige typer elkabler, telekabler, fjernvarmelednin-

ger m.v. Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder i

forhold til disse ledninger, og der skal således bl.a. flyttes eller omlægges ledninger.

Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende tred-

jemand i udgangspunktet sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med hjemmel i

lovgivningen for vedkommende forsyningsselskab.

Lovforslaget indeholder i §§ 8-10 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder nødven-

diggjort af anlægsprojekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af ledninger

og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.

Der henvises til lovforslagets §§ 8-10 og bemærkningerne hertil.

Side 20 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3.6 Nye arealer

Det forventes, at der i begrænset omfang vil kunne opstå tilvækstarealer i forbindelse med anlæg af

Nordhavnstunnel.

Lovforslaget omfatter i § 11 en bestemmelse om, at nye byzonearealer, som opstår i tilknytning til

Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ eksisterende arealer i forbindelse med anlægsprojektet,

tilfal-

der Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1 Anlægsøkonomi

Nordhavnstunnel anlægges af transport-, bygnings- og boligministeren for Københavns Kommune,

der i forhold til staten afholder samtlige udgifter til gennemførelse af anlægsprojektet. Projektet

finansieres endeligt af Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Dog forudsættes udgifterne til forbere-

delsen af videreførelsen til Østlig Ringvej finansieret af Lynetteholmen I/S, idet forberedelsen netop

vedrører ringvejen,

jf. ”Principaftale om anlæg af Lynetteholmen” af 5. oktober 2018. Hvis Ly-

netteholmen I/S som selskab nedlægges må projektet tilpasses og alternativ finansiering anvises. I

den forbindelse bemærkes det, udgifter for Nordhavnstunnelens forberedelse til Østlig Ringvej

–

herunder projekteringen

–

først sker fra 2021. Københavns Kommune indhenter finansieringen hos

de forskellige bidragsydere således at den samlede afregning sker mellem transport-, bygnings- og

boligministeren (Vejdirektoratet) og Københavns Kommune.

Det forudsættes, at transport-, bygnings- og boligministeren (Vejdirektoratet efter bemyndigelse),

Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune indgår en aftale om, at selskabet og

kommunen vederlagsfrit stiller nødvendige arealer midlertidigt eller permanent til rådighed for an-

lægsprojektets gennemførelse. Der skal i aftalen tages stilling til ejerskabet af de arealer, der per-

manent stilles til rådighed for anlægsprojektet. Betingelserne for bl.a. at afholde udgifter under an-

lægsarbejdet, overdragelse af Nordhavnstunnel og øvrige økonomiske forhold i forbindelse med

anlægsprojektet forudsættes også reguleret i aftalen.

Anlægsoverslaget for anlæg af Nordhavnstunnel og etablering af midlertidig erstatningshavn er

udarbejdet efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets retningslinjer for ny budgettering af

anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Anlægsoverslaget er opgjort på 4 niveauer: Fysikoverslag,

basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet anlægsbudget (totaludgift). Fysikoverslaget

er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teore-

tiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra de seneste sam-

menlignelige anlægsarbejder. Der er for landanlæggene benyttet enhedspriser fra lignende gennem-

førte anlægsarbejder i området, mens der for tunnelarbejdet er benyttet Nordhavnsvej som primær

reference.

Anlæg af Nordhavnstunnel og etablering af erstatningshavn er et stort og kompliceret projekt, hvor-

til der knytter sig en række usikkerheder i det foreliggende anlægsoverslag. Overslaget er behæftet

med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder, ledningsarbejder, arkæologi m.v.

ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning, mængder m.v. kendes

først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituationen på licita-

tionstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan

de arkæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige udgravninger

af fund (skibsvrag, bopladser m.m.).

Side 21 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt 16 af 24. oktober 2006 og Hovednotat for

Ny Anlægsbudgettering december 2017) har et eksternt rådgivningsteam for Københavns Kommu-

ne gennemført en ekstern kvalitetssikring af Vejdirektoratets fase 2 undersøgelse (VVM-

redegørelse m.v.) for anlægsprojektet for så vidt angår tunnelløsning C med Færgehavn Nord som

erstatningshavn. Vurderingen har omfattet trafikale beregninger, tekniske løsninger, økonomiske

overslag, risikostyring og projektorganisation.

Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen er, at der ingen vægtige grunde er til, at der ikke

kan træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlag-

te beslutningsgrundlag.

Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og ad-

ministration, men ikke moms. I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt

10 pct. til gennemførelse af projektet (ankerbudgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderli-

gere en central reserve på 20 pct. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil således udgøre basis-

overslaget + 30 pct. dvs. 2.871 mio. kr. (2019-prisniveau, vejindeks 109,97).

Vejdirektoratet disponerer over ankerbudgettet, mens den centrale reserve disponeres af Køben-

havns Kommune. Finansieringen af den centrale reserve skal først stilles til rådighed for Køben-

havns Kommune af finansieringsparterne når frigivelse af den centrale reserve er godkendt. Proces

for frigivelse af central reserve aftales nærmere mellem parterne.

I Vejdirektoratet optræder udgifter og indtægter på finanslovens § 28.21.20.12. Anlæg af hovedvej

m.v. ejet af tredjepart, hvor Vejdirektoratet forestår anlægsprojektet som bygherre (anlægsmyndig-

hed) på vegne af Københavns Kommune.

Tabel 1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for samlet anlæg af Nordhavnstunnel

(etapeopdelt anlægsmetode) og midlertidig erstatningshavn i mio. kr. (2019-prisniveau, vejindeks

109,97).

Basisoverslag

Ankerbudget

(basisoverslag + 10 %)

Samlet

Anlægsbudget

(basisoverslag + 30 %)

Nordhavnstunnel inkl. etapeopdelt anlægsløsning og midlertidig erstatningshavn (samlet)

2.208

2.429

2.871

Nordhavnstunnel inkl. etapeopdelt anlægsløsning (alene)

2.094

2.303

2.722

Midlertidig erstatningshavn (alene)

Side 22 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

114

126

149

Anlæg af Nordhavnstunnel inkl. relaterede aktiviteter forventes at kunne gennemføres efter følgen-

de relative tidsplan i forhold til projektets igangsætning:

År 1-3 efter igangsætning: Forventet detailprojektering og udbud

År 2-3 efter igangsætning: Forventet besigtigelse og ekspropriation

År 3 efter igangsætning: Forventet igangsætning af anlægsarbejder

År 7-8 efter igangsætning: Forventet åbningstidspunkt for tunnelforbindelse

År 9 efter igangsætning: Forventet reetablering og forventet fjernelse af erstatningshavnen

I tidsplanen forudsættes etablering af erstatningshavn gennemført inden igangsætning af tunnelar-

bejder, ligesom der for tunnelarbejder forudsættes etapeopdeling med henblik på opretholdelse af

indsejling til Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen.

Nordhavnstunnel forventes at åbne for trafik senest ved udgangen af 2027, dog er anlægget af-

hængigt af politisk igangsætning.

Tabel 2: Forventet årsfordelt samlet anlægsbudget i alt (2019-prisniveau,

vejindeks 109,97).

Basisoverslag mio.

kr.

Ankerbudget (basis- Samlet anlægsbud-

overslag +10 pct.)

get (basisoverslag

mio. kr.

+30 pct.) mio. kr.

2020# 75,1

82,9

97,5

2021 151

167

196,9

2022 151

167

196,9

2023 301

331

391,9

2024 452

497

587,8

2025 477

524

620,0

2026 452

497

587,8

2027 125

137

161,8

2028 23,4

25,3

30,2

I alt

2.208

2.429

2.871

# Der bruges ikke udgifter vedr. forberedelsen af Nordhavnstunnelen til Østlig Ringvej før 2021.

4.2 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Arbejdet forestås af transport-, bygnings- og boligministeren, i praksis af Vejdirektoratet, og har

således økonomiske og administrative konsekvenser for staten i forbindelse med anlægsfasen. Kø-

benhavns Kommune skal betale alle statens udgifter forbundet med anlægsprojektet. Udviklingssel-

skabet By & Havn I/S skal i forhold til Københavns Kommune finansiere projektet endeligt, dog

Side 23 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

har Københavns Kommune afsat midler for ca. 750 mio. kr. til projektet. Selskabet Lynetteholmen

I/S skal stå for finansieringen af forberedelsen til Østlig Ringvej.

Københavns Kommune har det endelige ansvar for finansieringen af projektets (ekskl. forberedel-

sen af tilslutning til Østlig Ringvej) totaludgift uagtet mindre- eller merforbrug. Det forudsættes, at

Københavns Kommune i samarbejdsaftalen med transport-, bygnings- og boligministeren (Vejdi-

rektoratet efter bemyndigelse), jf. lovforslagets § 13, forpligter sig til at betale løbende i takt med

afholdelse af projektudgifterne (ekskl. forberedelsen af Østlig Ringvej), som projektet er beskrevet i

anlægsloven. Forberedelsen af videreførelsen til Østlig Ringvej finansieres ikke af Københavns

Kommune eller Udviklingsselskabet By & Havn, men af Lynetteholmen I/S.

Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for ekspropriation og udbud,

udføres af transport-, bygnings- og boligministeren, i praksis af Vejdirektoratet, i samarbejde med

eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter gældende regler

herfor.

Da anlægget af Nordhavnstunnel er af kompleks karakter påtænkes det at udbyde projektet med

fleksible udbudsformer med henblik på få skabt klarhed over, i hvilken udstrækning markedet

–

udførende entreprenører

–

kan tilbyde tekniske, juridiske og finansielle løsninger, der kan føre til

besparelser eller forbedringer i forhold til miljøet, omgivelserne, byggeprocessen eller til det færdi-

ge projekt, så projektet kan blive realiseret inden for den økonomiske ramme. Hvis der i forhandlin-

gerne med entreprenørerne fremkommer forslag til ændringer, som ligger uden for det i VVM-

redegørelsen beskrevne projekt, vil disse ændringer skulle behandles efter forslagets § 4.

Vejdirektoratet fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde leveres i

den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres.

Trafikafviklingen skal overvåges, og den nødvendige information formidles til trafikanter og nabo-

er. Endelig skal trafiksikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige indsatser gennemføres. Transport-,

bygnings- og boligministeren vil løbende undersøge og afprøve mulighederne for anvendelse af nye

metoder og ny teknologi med henblik på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-

sigt, økonomisk og tidsmæssigt.

Københavns Kommune, Region Hovedstaden og statslige styrelser vil i relation til anlægsprojektet

skulle behandle ansøgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere, om der

kan gives tilladelser, godkendelser og dispensationer til projektet efter regler, som ikke er fraveget

med anlægsloven.

Anlægsprojektets gennemførelse berører en række forsyningsledninger og nødvendiggør, at der skal

foretages en række ledningsarbejder i forhold til disse, herunder flytninger og omlægninger. Forde-

lingen af udgifter til ledningsarbejder afhænger af den enkelte lednings retsstilling. Der henvises til

lovforslagets §§ 8-10 og bemærkningerne hertil vedrørende udførelse af og betaling for ledningsar-

bejder nødvendiggjort af anlægsprojekts gennemførelse.

Drift og vedligehold af Nordhavnstunnel overgår til Københavns Kommune ved transport-, byg-

nings- og boligministerens overdragelse af anlægget til kommunen på baggrund af entreprenørens

aflevering.

4.3 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Side 24 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Nordhavnstunnel finansieres af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, der samtidig får mulighed for

at videreudvikle og sælge byggegrunde på Nordhavnen. Københavns Kommune har afsat midler på

ca. 750 mio. kr. til projektet.

Lynetteholmen I/S afsætter midler til projektet, således at tunnelen kan forberedes for en viderefø-

relse til Østlig Ringvej ud til den fremtidige Lynetteholm.

For så vidt angår de strukturelle virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at en forbedret fremkom-

melighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet. Nordhavnstunnel vil give en

meget lettere adgang til motorvejsnettet for bl.a. containertrafik fra den nye containerterminal i den

nordlige del af Nordhavnen.

Da vanddybden i Kalkbrænderiløbet reduceres til 3,5 meter, vil besejling til Svanemølleværket

fremadrettet skulle ske med mindre skibe end det er muligt i dag.

Hele anlægsområdet, hvori Nordhavnstunnelen skal etableres inkl. arbejdsarealer, ejes af Udvik-

lingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune. Det forudsættes, at transport-, bygnings-

og boligministeren (Vejdirektoratet efter bemyndigelse), Udviklingsselskabet By & Havn I/S og

Københavns Kommune indgår en aftale om, at selskabet og kommunen vederlagsfrit stiller nødven-

dige arealer midlertidigt eller permanent til rådighed for anlægsprojektets gennemførelse. Der skal i

aftalen tages stilling til ejerskabet af de arealer, der stilles til rådighed for anlægsprojektet perma-

nent.

I korridoren for Nordhavnstunnel på Nordhavnen er der en række erhvervslejemål, der skal bringes

til ophør som følge af anlægsprojektets gennemførelse, og det vil om nødvendigt ske ved ekspropri-

ation. Der henvises til afsnit 3.2.

Erhvervshavnen Færgehavn Nord nedlægges for at skabe plads til den midlertidige erstatningshavn

for lystbåde.

Der skal i anlægsperioden gennemføres en række ledningsarbejder nødvendiggjort af anlægsprojek-

tets gennemførelse, som kan have økonomiske konsekvenser for ledningsejerne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Anlæg af Nordhavnstunnel vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne. I det videre

forløb vil borgere i området, bl.a. via en projekthjemmeside, løbende kunne holde sig informeret om

arbejdets karakter og tidsplan ligesom der løbende vil blive orienteret via møder, medier m.v.

Der afskæres med lovforslagets § 6 klageadgange for borgerne i forhold til myndighedernes afgø-

relser om anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandfor-

syning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om

bygningsfredning samt regler udstedt i medfør af disse love.

7. Miljømæssige konsekvenser

Side 25 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I VVM-redegørelsen er der redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af anlægspro-

jektet. Konsekvenserne af den valgte løsning C for Nordhavnstunnel er sammenfattet i dette afsnit.

7.1 Trafikale forhold

Anlægsarbejderne vil medføre en betydelig lastbiltrafik til og fra området, fordi byggematerialer

skal fragtes dertil, mens overskudsjord og affald skal køres væk. Det fremgår af VVM-materialet, at

der i anlægsperioden gennemsnitligt forventes at køre ca. 60 lastbiler til og fra området hver dag. På

de travleste dage kan der være op til 250 lastbiler i hver retning. Trafikken forventes overvejende at

køre ad Motorring 3, Helsingørmotorvejen og Nordhavnsvej. Da de to førstnævnte i forvejen er

stærkt trafikerede og præget af kødannelse i myldretiderne, er der tale om en middel påvirkning. På

Helsingørmotorvejen (Lyngbyvej) forventes andelen af tung trafik øget med 10-15 procent på gen-

nemsnitsdage og med op til 50 procent på de travleste dage. Det vil blive prioriteret, at transport af

materialer og affald sker uden for myldretiderne, og at havbundsmaterialer til og fra byggegruben i

havnen foregår via søvej på pram.

I VVM-redegørelsen er det beregnet, at trafikken i hovedstadsområdet vil stige med ca. 12 procent

fra 2014 til 2025. Omkring 9.000 køretøjer pr. hverdagsdøgn vil benytte Nordhavnstunnelen til

Færgehavnsvej i beregningsåret 2025. Det vil medføre en aflastning af Sundkrogsgade. Modsat vil

trafikken på Nordhavnsvej og Helsingørmotorvejen forøges som et resultat af Nordhavnstunnel. I

den situation, hvor Nordhavn er fuldt udbygget (kaldet 2025+ alternativet), og hvor alt andet svarer

til 2025, vil trafikken til og fra Nordhavn stige betragteligt til ca. 36.400 køretøjer pr. hverdagsdøgn.

Den trafikale påvirkning vurderes at være positiv. Det skyldes, at etablering af Nordhavnstunnel vil

mindske den trafikale påvirkning, som udbygningen af Nordhavn vil skabe. Samtidig vil vejkryds,

som i dag er tæt på at nå deres maksimale kapacitet, fremover kunne afvikle trafikken. Trafikken på

store dele af Østerbro vil være uændret eller falde som følge af Nordhavnstunnel.

Brugere af den midlertidige erstatningshavn forventes at transportere sig i bil, på cykel, til fods og

via offentlige transportmidler. Det betyder en midlertidig øgning af trafikken til og fra erstatnings-

havnen og en tilsvarende aflastning af trafikken til og fra Svanemøllehavnen. Trafikken forventes

primært at være uden for myldretiderne og i sommermånederne og vil derfor næppe give trafikale

gener.

7.2 Arealindgreb

7.2.1.Påvirkning fra vejtunnel

Den permanente arealinddragelse til tunnelramper og nye veje vurderes at være lille i forhold til

Nordhavns samlede areal. Det skyldes, at den største del af den færdige vejtunnel vil være over-

dækket. Oven på vejtunnelen vil der kunne foregå andre aktiviteter og f.eks. etableres grønne area-

ler og bebygges i et vist omfang.

Der vil være behov for at nedrive et antal bygninger. Påvirkningen fra arealinddragelsen i anlægsfa-

sen vurderes at være lille set i forhold til Nordhavns samlede areal. Det skyldes, at arealinddragel-

sen er midlertidig og omfatter midlertidige lejemål i et område, hvor der endnu ikke er store areal-

mæssige interesser. Nogle af lejemålene er dog indrettet med forskelligt udstyr, som det kan være

omkostningstungt at flytte eller retablere et nyt sted.

7.2.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Mens Nordhavnstunnel anlægges, er der behov for et midlertidigt arbejdsareal, som forventes at

være minimum 20 meter bredt på hver side af byggegruben. Derudover vil der være behov for area-

ler til anlægsmaskiner, mandskabsfaciliteter, midlertidige vejomlægninger og til oplagring af mate-

Side 26 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

rialer og jord. Da tunnelen etableres etapevis skal der etableres en arbejdsplads ved Strandvænget

med adgang fra krydset ved roklubberne og en arbejdsplads nord for Baltikavej og vest for Sund-

krogsgade. Det største areal til anlægsarbejdet er i havnen.

Den midlertidige arealinddragelse til erstatningshavne på land vil primært ske i områder, hvor der i

forvejen er havneaktiviteter, eller hvor der ikke er de store arealinteresser.

7.3 Landskab, byrum og kulturhistorie

7.3.1. Påvirkning fra vejtunnel

Byrum og omgivelser på Nordhavn, hvor vejtunnelen slutter, vil være ændret. Tunnelens linjeføring

vil opleves som et element i et nyt bylandskab. Påvirkningen vurderes overordnet som lille, da der

ikke er væsentlige interesser eller bevaringsværdier knyttet til byrummet.

Når Nordhavnstunnel er etableret vil Svanemøllehavn være retableret med tilsvarende bådpladser

og faciliteter som før anlægsarbejdet. Kalkbrænderiløbet kan anvendes som ind- og udsejling på

samme måde som i dag, omend vanddybden vil være reduceret til 3,5 meter.

7.3.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Udpegningen af Nordhavn som kulturmiljø vurderes ikke at blive påvirket af anlægsarbejdet. Det

skyldes, at der er tale om et område i stor udvikling, og at de bevaringsværdige elementer særligt

findes i Århusgadekvarteret. Heller ikke Svanemølleværket som element vurderes at blive påvirket

af anlægsarbejdet for Nordhavnstunnel.

Anlægsarbejdet med indhegninger, støj m.v. vil medføre en ændring i havnemiljøet, og der må for-

ventes øget trafik omkring havnene.

I Svanemøllehavnen, hvor anlægsarbejdet foregår, vurderes den visuelle påvirkning at være væsent-

lig. I Kalkbrænderihavnen er den visuelle påvirkning lille, da der ikke er direkte visuel forbindelse

mellem havnene. Anlægsarbejdet vil også kunne ses fra kysten langs Svanemøllebugten. Det vurde-

res ikke at være markant fra denne afstand. Heller ikke på Nordhavn vurderes den visuelle påvirk-

ning ved at anlægge tunnellen at være væsentlig. Her vil der være behov for et nedrive et antal byg-

ninger.

En erstatningshavn ved Færgehavn Nord vil udfylde et havnebassin på Nordhavns vestside. Langs

havnebassinet forløber Færgehavns Brygge, og i nærområdet findes der blandt andet erhvervsejen-

domme og store arealer med opbevaring af containere. Her ligger også det tidligere saltlager Kul-

turkajen Docken, som anvendes til forskellige arrangementer og events. Der er ikke væsentlige inte-

resser i forhold til byrum og landskab tilknyttet Nordhavn, som generelt er under stor udvikling. Det

åbne vand i havnebassinet ved indhakket vil blive erstattet af erstatningshavnens elementer og akti-

viteter, men det vil hverken være synligt eller blive oplevet som en væsentlig ændring i det aktive

og diverse område. Påvirkningen vurderes derfor at være lille.

7.4 Arkæologi

Påvirkning fra anlægsarbejdet

Vikingeskibsmuseet og Københavns Museum har vurderet, at der er sandsynlighed for at finde for-

tidsminder i området, hvor en vejtunnel og midlertidige erstatningshavne planlægges. Der er kend-

skab til enkelte konkrete fund i området. Når det endelige vejtunnelprojekt og anlægsmetoden ken-

des, vil museerne blive kontaktet med henblik på at vurdere, om der skal gennemføres arkæologiske

Side 27 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

forundersøgelser. Vikingeskibsmuseet har oplyst, at der er mulighed for

–

i stedet for arkæologiske

forundersøgelser

–

at afsøge området for mulige fortidsfund i forbindelse med bl.a. geotekniske

undersøgelser samt ved yderligere arkivstudier hos Københavns Havn. Københavns Museum har

anbefalet, at der i projektområdet udføres en række boringer for at afklare placering, dybde, karak-

ter og bevaringsgrad af organiske aflejringer over den tidligere havbund.

7.5 Rekreative interesser for brugere af Nordhavnen

7.5.1. Påvirkning fra vejtunnel

Efter Nordhavnstunnel er anlagt, vil der kun være få påvirkninger af de rekreative interesser, såsom

f.eks. sejlads, kajak, roning og badning samt den offentlige adgang og øvrige brug af kystlandskabet

som følge af projektet i driftsfasen. Projektet vil ikke ændre adgangsforhold, og det er således ude-

lukkende på land ved tunnelmundingerne på Nordhavn, at der vil være ændringer. Efter etablerin-

gen vil vejtunnelen ikke påvirke de rekreative interesser i form af sejlads, kajak og roning, badning,

offentlig adgang og øvrig brug af kystlandskabet.

7.5.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Da anlægsarbejdet udføres i etaper, kan Kalkbrænderiløbet holdes åbent i det meste af anlægsfasen.

Ved en åben havneindsejling vil der være behov for at flytte omtrent halvdelen af bådpladserne fra

Svanemøllehavnen i hele anlægsperioden, mens de øvrige kan blive i henholdsvis Svanemøllehav-

nen og Kalkbrænderihavnen. I vinterperioden vil der være lukninger af flere måneders varighed, og

der kan også i sommerperioden forekomme lukning på flere dage eller uger. Sejlerne vil blive in-

formeret om de tidspunkter, hvor ind- og udsejlingen lukkes. Sejlere, der opholder sig på bådene,

mens de ligger i havnen, kan opleve støv- og støjgener fra anlægsarbejdet. Det kan gøre det mindre

attraktivt for gæstesejlere at lægge til i Svanemøllehavnen. Generne vil naturligt aftage med afstan-

den fra arbejdsområdet. I forhold til klubliv m.v. vil det være af stor betydning, at forbindelsen mel-

lem bådpladser og klubhuse opretholdes. Påvirkningen på de sejlere, som bliver i Svanemøllehav-

nen, vurderes generelt at være middel, mens den vurderes at være lille i Kalkbrænderihavnen. Det er

dog en ulempe for sejlerne, at der er usikkerhed om behovet for og varigheden af midlertidige luk-

ninger. Det kan blive en væsentlig påvirkning, hvis der er mange eller langvarige lukninger i højsæ-

sonen. Omtrent halvdelen af bådene i Svanemøllehavnen kan imidlertid ikke blive i havnen og skal

derfor flyttes.

For roklubberne i Svanemøllehavnen vil der kun være få konsekvenser som følge af projektet, da

anlægsarbejdet udføres med åben havneindsejling. Der vil gennem det meste af anlægsperioden

være adgang til farvandet uden for Svanemøllehavnen. I vinterperioden vil der dog være lukninger

af flere måneders varighed, og der kan også i sommerperioden forekomme lukning på flere dage

eller uger. Roerne vil blive informeret om de tidspunkter, hvor ind- og udsejlingen lukkes. For de

mange aktive roere i kajakker og både i Svanemøllehavnen vil det fortsat være muligt at gennemfø-

re træning, ture og andre aktiviteter med udgangspunkt i klubhusene og de tilknyttede faciliteter.

Ikke desto mindre vil anlægsarbejdet ændre på oplevelsen i området og ved klubhusene, hvor der vil

være synlige aktiviteter med entreprenørmateriel og mulige gener fra støv og støj. Samlet vurderes

påvirkningen for kajak og roning at være lille. Som for sejlerne er det dog en ulempe, at der er usik-

kerhed om behovet for og varigheden af midlertidige lukninger. Det kan blive en væsentlig påvirk-

ning, hvis der er mange eller langvarige lukninger, og roerne ofte må indstille ture, træning m.v.

Erstatningshavnen ved Færgehavn Nord vil betyde, at afstanden fra den nuværende havn vil være

ca. 3 eller 4 km. Brugerne får derfor længere til havnen. Der etableres midlertidige bygninger og

faciliteter til sejlerne i erstatningshavnene. Påvirkningen for sejlerne vurderes at være middel.

Side 28 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7.6 Havbund og hydrografi

7.6.1. Påvirkning fra vejtunnel

Når Nordhavnstunnel er etableret, vil havbunden og hydrografien (det vil sige vandets temperatur,

saltindhold og strømning) retablere sig selv, og derfor vil der ingen påvirkninger være.

7.6.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Der er i forbindelse med VVM-undersøgelsen udført en sedimentundersøgelse i Svanemøllehavnen,

sejlrenden og Kalkbrænderiløbet, idet sediment og upåvirket havbund kan indeholde miljøfarlige

stoffer. Sedimentundersøgelser og foreløbige resultater har bl.a. vist, at Kalkbrænderiløbet fore-

kommer som et oplagt sted, hvor der også vil være lempede vilkår, fordi det er en havn og ikke i

nærheden af Natura 2000-område. Det vil ikke være nødvendigt at rense op i Kalkbrænderiløbet,

inden det opgravede sediment placeres her. Af VVM-redegørelsen med tilhørende miljøvurdering

fremgår bl.a. også, at sedimentet i Svanemøllehavnen er forurenet i en sådan grad, at det som ud-

gangspunkt ikke kan klappes. Det fremgår også af undersøgelserne, at den underliggende intakte

havbund er at betragte som uforurenet og klapningsegnet. Mængderne af klapningsegnet sediment

undersøges yderligere i forbindelse med detailprojekteringen.

Ved undersøgelsen er sediment og upåvirket havbund ved analyser inddelt i tre forureningsklasser.

Klasse A rent sediment der kan klappes, klasse B sediment der som udgangspunkt kan klappes, men

kræver en vurdering og klasse C sediment der som udgangspunkt skal deponeres på land. Miljøprø-

verne vil blive udtaget på ny, hvis forældelsesfristen på 5 år overskrides.

Lovforslaget tillader klapning, da det er en forudsætning for anlægsprojektet. Opgravningen af se-

diment og upåvirket havbund i klasse A og B kan klappes i Kalkbrænderiløbet. Det kan klappes i

området ved Kalkbrænderiløbet, der har en nuværende vanddybde på ca. 6,5 meter. I forbindelse

med klapning hæves havbundskoten med klapningsegnede materialer op til en vanddybde på 3,5

meter, hvorefter vanddybden i klapområdet er den samme som tunnelen inkl. beskyttelseslag. Op-

gravning af sediment i klasse C skal deponeres på land efter Københavns Kommunes anvisning.

Der vil endvidere være mulighed for at placere en mindre mængde opgravet jord umiddelbart nord

for tunnelen for at beskytte tunnelen mod skibsstød.

De analyserede prøver af sedimentet på den udpegede klapplads i Kalkbrænderiløbet er klasse B.

Dermed vil klapning efterlade en renere havbund. Klapningen af sediment kan foregå således, at

først klappes sediment af klasse B, så dette ligger oven på det eksisterende sediment (også klasse B)

i Kalkbrænderiløbet. Herefter klappes sediment af klasse A materialer.

Ved opgravning af sediment, uanset valg af anlægsmetode, vil der være krav om spildprocent og

anvendelse af en lukket grab (miljøgrab) for at minimere en eventuel sedimentspredning. Desuden

bør gravearbejdet gennemføres på årstider, hvor sårbarheden for suspenderet stof er lav. Endvidere

vil skibsstødsikring nord for tunnelen fungere som tærskel i havneindsejlingen, der forhindrer større

skibe i at komme ind og resuspendere det klappede materiale. Størstedelen af anlægsmetoderne be-

nytter sig af tør udgravning og undgår derved et sedimentspild og tilhørende effekter på vandmiljø-

et. Ved en cut-and-cover løsning fjernes det øverst sedimentlag ved hjælp af våd udgravning, mens

underliggende lag udgraves tørt.

Der anvendes siltgardiner, hvor det er muligt og der er risiko for sedimentspredning.

Side 29 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Uanset hvilken anlægsmetode der benyttes for en ”in situ-støbt” tunnel, vil etablering af en dæm-

ning og klapning af havbund påvirke dyr og planter, som lever på havbunden, hvor materialet bliver

lagt. Også dyr og planter i området tæt ved klapningen kan blive delvist dækket af materiale. Den

øverste havbund kan have et indhold af miljøfarlige stoffer med en effekt på dyr og planter. Påvirk-

ningen vurderes at være lille, fordi havbunden, hvor materialet lægges, ikke er et væsentligt leve-

sted for dyr og planter.

Efter anlæg af tunnelen skal eventuelt opfyldte sand- og grusdæmninger fjernes igen. Dette materia-

le vil blive genanvendt i andre projekter, hvor det er muligt, eller klappet på en klapplads i Øresund

eller i Køge Bugt.

Placeringen af erstatningshavnen i Færgehavn Nord vil betyde, at havbunden vil blive ændret, hvor

havnen placeres. Dette skyldes ændrede vandstrømme og tilstedeværelsen af ankre og fortøjnings-

bøjer på havbunden, samt at dyre- og plantesamfund ændres på grund af skygge fra både og havne-

anlæg.

7.7 Plante- og dyreliv i havet

7.7.1. Påvirkning fra vejtunnel

Når Nordhavnstunnel er etableret, vil der ikke være nogen påvirkning af de nærmeste marine Natu-

ra 2000-områder ved Saltholm og Vestamager.

Den færdige Nordhavnstunnel er også vurderet i forhold til plante- og dyreliv, der ikke er Natura

2000-områder. Efter at tunnelen er anlagt, vil dyr og planter vende tilbage i større eller mindre om-

fang. Miljøpåvirkningen fra inddragelse af havbunden vurderes at være lille. Når Nordhavnstunnel

er etableret, vil der ikke være nogen påvirkning af plante- og dyreliv i havet fra erstatningshavnen i

Færgehavn Nord. Den havbund, som tunnelen er placeret under, eller som har været inddraget til

erstatningshavn, vil retablere sig selv efter en årrække.

7.7.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Natura 2000-områder er beskyttede naturområder, som er udpeget på baggrund af en række dyrear-

ter, plantearter og naturtyper. De nærmeste marine Natura 2000-områder ligger ved Saltholm og

Vestamager, og miljøpåvirkninger i form af sedimentspredning og undervandsstøj fra anlægsarbej-

det vurderes ikke at kunne skade disse områder. Det skyldes, at de ligger så langt fra projektområ-

det, og at det vurderes som usandsynligt, at påvirkningerne vil kunne nå dem.

Anlægsprojektet er også vurderet i forhold til plante- og dyreliv, der ikke er Natura 2000-områder.

Når tunnelen anlægges, bliver noget af havbunden inddraget, og de få bunddyr og ålegræs, der er i

området, vil forsvinde. Under anlægsarbejdet kan havbundsmateriale, sand og grus spildes og spre-

des med havstrømme. Det kan gøre vandet uklart og skygge for planter i vandet og helt eller delvist

dække havbunden til gene for bunddyr og fisk. Påvirkningen af plante- og dyrelivet vurderes at væ-

re lille. I forbindelse med anlæg af tunnelen kan der udsendes støj under vandoverfladen, hvilket

kan påvirke fisk, sæler og marsvin. Støjniveauerne under vand vurderes at være lave, og det fåtal af

sæler og marsvin, der måtte være i området, vil ikke blive påvirket. Udledning af oppumpet grund-

vand og kortvarig udledning af urenset spildevand i forbindelse med omlægningen af Gentofte

Spildevand A/S’ spildevandsledning, jf. afsnit 7.17, kan lokalt forringe vandkvaliteten, idet vandet

kan indeholde ophvirvlet havbundsmateriale, miljøfarlige stoffer og næringsstoffer. Denne udled-

ning vil finde sted længere ude i Øresund, hvor opblandingen er så stor, at påvirkningen på havmil-

jøet vil være lille.

Side 30 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I Færgehavn Nord er der intet ålegræs og kun få fisk og bunddyr. Placering af erstatningshavnen i

Færgehavn Nord forventes ikke at have nogen påvirkning for havets dyr og planter.

7.8 Plante- og dyreliv på land

7.8.1. Påvirkning fra vejtunnel

Den permanente inddragelse af grønne områder som følge af vejtunnelen og Færgehavnsvej vurde-

res at være lille grundet det begrænsede omfang af permanent inddragede arealer.

Trafikken i driftsfasen vurderes heller ikke at udgøre en større barriere end den allerede eksisteren-

de, da der allerede forekommer tung trafik på området. Der vurderes ikke at være stor spredning af

dyr mellem de enkelte grønne områder. Forekomsten af grønbroget tudse virker til at være koncen-

treret ved Nordhavnstippen. Selvom arten potentielt kan spredes over længere afstande, vurderes

trafikken i driftsfasen ikke at påvirke bestanden mere end den nuværende situation før byudviklin-

gen i Nordhavn. I denne del af Nordhavn er der nemlig i forvejen ingen egnede levesteder for grøn-

broget tudse, og der forekommer tung trafik på de store veje.

7.8.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Anlægsaktiviteterne vurderes ikke at påvirke truede plante- og dyrearter på Nordhavn. Der vurderes

at være en lille påvirkning på grund af de inddragede naturarealers samlede størrelse. Naturen på de

åbne arealer vil relativt hurtigt kunne indgå i den forestående byudvikling, når anlægsarbejdet er

gennemført. Inddragelse af naturområdet ud mod den gamle Skudehavn vil medføre et midlertidigt

tab af levesteder for dyr og planter, som forventes at ville kunne retableres efter anlæg. Arealet ud

mod Skudehavn friholdes dog delvist for anlægsaktiviteter. Naturen på de åbne arealer vil indgå i

den forestående byudvikling, når anlægsarbejdet er gennemført. Størstedelen af de arealer, som vil

blive inddraget permanent, har en lav naturværdi. Miljøpåvirkningen på naturen vurderes derfor at

være lille.

Mens Nordhavnstunnel anlægges, bliver det nødvendigt midlertidigt at inddrage arbejdsarealer på

land. Konkret drejer det sig om områder langs vejtunnelen, øst for Skagerrakvej og områder ved

Docken, hvor et areal ud mod vandet mellem Skudehavnsvej og Færgehavnsvej vil blive inddraget.

Arealerne øst for Skagerrakvej er åbne, grønne områder med lav naturværdi og uden beskyttet na-

tur. Der er dog registreret et forholdsvist højt antal plantearter på arealerne. Vest for Skagerrakvej

findes flere grønne områder. Et af dem ligger ud mod den gamle Skudehavn, og her er der forholds-

vist uforstyrret natur med buske og træer. Dette naturområde udgør en mindre del af det samlede

område, som inddrages. Der er ikke fundet sjældne eller truede arter på nogle af de påvirkede area-

ler. Heller ikke bilag IV-arter er fundet.

7.9 Grundvand og grundvandssænkning

7.9.1. Påvirkning fra vejtunnel

Når Nordhavnstunnel er taget i brug, forventes der ingen grundvandspåvirkning, da tunnelen etable-

res, så den er vandtæt og sikret mod at blive påvirket af grundvandets opdrift.

7.9.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Under anlægsarbejdet skal byggegruben holdes tør for vand med en sænkning af grundvandet. Inde

fra byggegruben pumpes vand op, og det pumpes derefter til et grundvandsmagasin uden for byg-

gegruben eller ledes ud i åbent hav. Grundvandssænkninger kan have negative virkninger på miljø-

et, fordi det oppumpede grundvand kan indeholde næringssalte og miljøfarlige stoffer. Desuden kan

Side 31 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

forureninger i jorden flytte sig og naturområder blive tørlagte. Ved at lede en del af det grundvand,

der pumpes op, tilbage til grundvandet uden for den etablerede spunsvæg eller sekantpælevæg kan

omfanget af grundvandssænkningen begrænses. Dette kaldes at arbejde med afskærende foranstalt-

ninger og reinfiltration. Foreløbige undersøgelser indikerer, at der skal oppumpes store vandmæng-

der i forbindelse med grundvandssænkningen. Grundvandet ledes enten til havet eller pumpes tilba-

ge i grundvandet. Der forventes en løsning med en middel reinfiltration både vest for og syd for

vejtunnelen for at begrænse sænkningen af grundvandsstanden i omgivelserne. Herved sikres det

blandt andet, at en forurening ved indre Nordhavn ikke trækkes nordpå til anlægsområdet. Med

vejtunnel til Færgehavnsvej vil påvirkningen være lille. På grund af det høje kvælstofindhold og et

vist indhold af miljøfremmede stoffer i grundvandet skal det oppumpede grundvand, som ledes ud i

havet, ledes ud et sted, hvor opblandingen er stor.

Mens der reinfiltreres, vil der på gadeniveau kunne ses en rørføring lignende de rør som var i områ-

det i forbindelse med etableringen af Nordhavnsvej.

7.10 Badning

7.10.1. Påvirkning fra vejtunnel

Der bades dels fra Svanemøllestranden og dels fra Svaneknoppen, hvor vinterbadelauget har facili-

teter. I driftsfasen vil vejtunnelen ikke påvirke badevandskvaliteten, da Nordhavnstunnel er nedgra-

vet på tværs af Svanemøllehavn.

7.10.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Badevandskvaliteten i Svanemøllebugten vil i sommermånederne være stort set uændret under an-

lægsarbejdet, da den naturlige vandudskiftning bevares. Badevandskvaliteten bliver normalt over-

skredet ca. to uger hver sommer, og anlægsarbejdets gennemførelse forventes ikke at ændre dette.

Der vurderes dermed ikke at ske påvirkning af bademulighederne ved Svanemøllestranden og fra

Svaneknoppen.

Sedimentspredning fra anlægsarbejdet forventes ikke at få væsentlig betydning for badevandskvali-

teten. Der kan dog forekomme perioder, hvor sedimentet forringer vandets sigtbarhed, og den æste-

tiske oplevelse påvirkes. Dette gælder ved Svanemøllestranden, men i særlig grad for badning nær

Svaneknoppen, der ligger umiddelbart nord for projektområdet. Risikoen forventes at være størst i

starten af anlægsfasen, hvor sediment til opfyldningen udlægges, og der vil ske spredning af sedi-

menter. Samlet set vurderes der at være lille påvirkning på badning.

Erstatningshavnen ved Færgehavn Nord forventes at medføre, at badevandskriterierne overskrides

ca. en dag mere end den beregnede normal ved Svanemøllestranden. Påvirkningerne af badning

vurderes at være lille.

7.11 Støj og støv

7.11.1. Påvirkning fra vejtunnel

Efter Nordhavnstunnel er anlagt, vil trafikstøj påvirke omgivelserne langs influensvejnettet. Af

VVM-redegørelsen fremgår, at det forventede antal støjbelastede boliger langs influensvejene med

vejtunnelen vil være i alt 4.984. Til sammenligning forventes der i 0-alternativet, det vil sige uden

etablering af Nordhavnstunnel, at være 4.954 støjbelastede boliger, mens der i 2025+ alternativet

forventes et samlet antal støjbelastede boliger på 5.342. Tunnellens påvirkning af trafikstøjen vurde-

res derfor at være lille.

Side 32 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7.11.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Mens der bygges, vil anlægsarbejdet påvirke omgivelserne med støj og støv. Generne fra støv og

støj under anlæg vil blive søgt reduceret for såvel ejendomme tættest på arbejdspladsen som bådene

i Svanemøllehavnen. Der er fastsat vejledende grænseværdier og kommunale forskrifter for forskel-

lige støjkilder.

Den konkrete støj og støvudbredelse afhænger meget af den konkrete anlægsmetode. Uanset hvil-

ken anlægsmetode der vælges, vil der forekomme almindelig byggepladsstøj, såsom støj fra genera-

torer, lyd fra lastbilers motorer og bakalarmer osv.

Ved etablering af den midlertidige dæmning på tværs af havnen forventes de nærmeste naboer på

Strandpromenaden at opleve et støjniveau på op til 60-65 dB i ca. to måneder. Såfremt der etableres

sekantpæle, forventes det at tage knapt et år, og der kan forventes støjniveauer op til 71 dB ved

Strandpromenaden i kortere perioder. Det forventes ligeledes, at der vil forekomme kortere perioder

med lignende niveauer over forskriften på 70 dB ved de virksomheder, som ligger tæt på bygge-

pladsen på Nordhavn. Såfremt der etableres jordankre, vil det forventeligt ske samtidig med etable-

ring af sekantpæle, og støjbidraget ved de nærmeste naboer forventes at være omkring 55 dB.

Støbning af selve tunnelen forventes at ske over en periode på halvandet år, og arbejdet forventes

dels at foregå på udrustningspladsen, som ligger på Nordhavn og ved Strandvænget, og dels nede i

den udgravede dæmning. Om dagen forventes der at være en forholdsvis konstant støjpåvirkning

ved boligerne på Strandpromenaden på ca. 40-50 dB. Når tunnelen er støbt, vil hullet over tunnelen

blive fyldt op. Dette arbejde forventes at tage ca. 9 måneder, og naboerne ved Strandpromenaden

kan forvente et støjbidrag på op til 55 dB.

Hvis byggegruben i stedet etableres med spunsvæg, kan der opleves nogle andre støjniveauer. En

spunsvæg kan vibreres ned i havbunden (spunsning), hvilket forventeligt giver anledning til kortere

perioder med op mod 67 dB ved Strandpromenaden. Spunsningen forventes sammenlagt at vare ca.

et år. Såfremt der etableres jordankre, kan det forventeligt belaste boligerne på Strandpromenaden

med støjniveauer på op til 60 dB. Ved nedvibrering af spuns kan der forekomme impulser i støjen,

hvilket kan afstedkomme et impulstillæg på 5 dB. På Nordhavn vil virksomhederne tæt på bygge-

pladsen forventeligt kunne opleve et støjniveau på op til 70 dB i de perioder, hvor der etableres

jordankre umiddelbart ud for den respektive virksomhed. Støjpåvirkningen af omgivelserne fra an-

lægsaktiviteter for in situ-støbt tunnel vurderes som middel set over hele anlægsperioden.

Der indarbejdes i projektet støjreducerende tiltag, som i anlægsperioden kan dæmpe støjen, hvor der

ellers ville være en overskridelse af grænseværdierne eller de kommunale forskrifter i længevarende

perioder.

Støj fra etableringen af erstatningshavnen i Færgehavn Nord vurderes at være mindre end for etab-

lering af vejtunnelen og vil forventeligt vare maksimalt et år. Der forventes ikke at være overskri-

delser i forhold til forskriften. Mens erstatningshavnen er i brug, vil der kunne opleves en svag stig-

ning i støjniveauet i blæsevejr som følge af bevægelser i master, liner og andet udstyr.

Selvom et stort antal bådpladser opretholdes ved etapeopdelt anlægsarbejde, vil ophold på bådene,

mens de ligger i havnen, være præget af anlægsarbejde, da der kan forekomme støv- og støjgener.

F.eks. kan det blive mindre attraktivt for gæstesejlere at lægge til i Svanemøllehavnen, ligesom det

for bådejere kan blive mindre attraktivt at opholde sig ombord i bådene i dagtimerne. Generne vil

Side 33 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

naturligt aftage med afstanden fra arbejdsområdet. Ophold på Svaneknoppen vil være muligt gen-

nem hele anlægsfasen, men oplevelsen vil være påvirket af støv, støj og kørsel med maskiner. Pro-

jektet medfører ikke direkte konsekvenser i forhold til muligheden for at besøge og anvende de ek-

sisterende caféer og restauranter, men det ændrede liv i og omkring havnen kan medføre, at der vil

komme færre besøgende. For at reducere støvgenerne vil entreprenørerne bl.a. blive pålagt at vande

årsagen til støvproblemerne og at feje jævnligt på de omkringliggende transportveje.

7.12 Vibrationer

7.12.1. Påvirkning fra vejtunnel

Når Nordhavnstunnel er taget i brug, forventes vibrationspåvirkninger ikke at belaste de omkring-

liggende boliger.

7.12.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

De anlægsarbejder, der skal finde sted i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet, udføres så langt

fra nærmeste bebyggelse, at de ikke vil forårsage vibrationer, som kan påvirke disse bebyggelser.

For anlægsarbejderne på land er der foretaget en beregning af vibrationerne for de mest belastende

anlægsprocesser. Det drejer sig forventeligt om boring af sekantpæle langs vejtunnelens linjeføring

og ramning af spunsvægge ved ramperne på Nordhavn. Beregninger viser, at de undersøgte anlægs-

processer forventeligt vil medføre, at grænseværdien for vibrationskomfort overskrides. Imidlertid

forventes ingen bygninger at blive påvirket over grænseværdien, da de bygninger, der ligger tættest

på, fjernes i forbindelse med anlægsarbejdet.

7.13 Luft og klima

7.13.1. Påvirkning fra vejtunnel

Når Nordhavnstunnel tages i brug, vil luftkvaliteten lokalt omkring tunnelportalerne blive påvirket

som følge af emissioner fra bilerne, der kører ud af tunnelen. Fordi trafikken også flytter sig fra

andre veje til tunnelen, vil der ske en lille aflastning af emissionen fra vejtrafikken i andre områder.

Der forventes ingen overskridelser i åbningsåret, men først når Nordhavn er fuldt udbygget i 2025+

alternativet. Lokalt omkring tunnelportalen på Nordhavn vil omfanget af emissioner i 2025+ alter-

nativet føre til overskridelse af grænseværdier for luftkvalitet (NO2) i en afstand af op til 50 meter

på hver side af frakørselsrampen. Denne virkning vurderes at være væsentlig, men den kan afvær-

ges ved, at der her ikke opføres boliger i en afstand af 50 meter fra tunnelportalen. 2025+ alternati-

vet vil ligeledes medføre overskridelse af grænseværdien for NO2 i den vestlige del af tunnelen på

Nordhavnsvej. Dog i mindre grad hvorfor bufferzonen her kun er 30 meter.

7.13.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Anlægsarbejdet vil i en periode medføre et øget energiforbrug samt emissioner af luftforurenende

stoffer og klimagasser. Emissionerne vil komme fra de lastbiler og pramme, som benyttes til trans-

port af materialer, affald og jord og fra brug af entreprenørmaskiner på land og på havet. Transpor-

ten forventes overvejende at ske ad Motorring 3, Helsingørmotorvejen og Nordhavnsvej, og virk-

ningen på lokal luftkvalitet langs vejene vurderes at være lille. Det vurderes, at det samlede omfang

af henholdsvis emissioner og energiforbrug vil være lille set i forhold til Danmarks nationale emis-

sioner og energiforbrug.

7.14 Jord

7.14.1. Påvirkning fra vejtunnel

Når Nordhavnstunnel er taget i brug, vil jordforholdene være forbedret på grund af, at forurenet jord

i tunneltracéet er fjernet som en del af anlægsarbejdet.

Side 34 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7.14.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

I det område på land, hvor Nordhavnstunnel etableres, skal der håndteres forurenet jord i anlægsfa-

sen. Det skyldes, at der bygges dels på et områdeklassificeret areal og dels på et gammelt opfyldt

område, hvor der tidligere har været havneaktiviteter. Der er i visse områder konstateret forurening

med olie- og benzinstoffer, fenoler samt tungmetaller i både jord og grundvand. På baggrund af

erfaringer fra bl.a. anlæg af Nordhavnsmetroen og viden om opfyldningen skønnes det, at ca. 40

procent af fyldjorden er ren, at ca. 40 procent er lettere forurenet, mens de resterende ca. 20 procent

er forurenet. Der vil skulle søges om tilladelse hos myndighederne til bl.a. at foretage anlægsarbej-

der på forurenede arealer og til at mellemdeponere og genanvende lettere forurenet eller forurenet

jord i projektet. Da der er tale om relativt store potentielt forurenede jordmængder, der skal håndte-

res og eventuelt bortskaffes, vurderes påvirkningen af være middel.

På trods af målsætningen om genbrug forventes et overskud af jord på ca. 114.000 m³. Omfanget vil

afhænge af valg af løsning. Denne jord skal bortskaffes til jorddepot uden for Nordhavn eller benyt-

tes i et andet anlægsprojekt, hvor der mangler jord.

Mens tunnelen bygges, er det nødvendigt at etablere et mellemdepot, hvor jorden opbevares, indtil

den senere indbygges.

7.15 Affald og ressourcer

7.15.1. Påvirkning fra vejtunnel

Der skal anvendes råstoffer og materialer til almindelig vedligeholdelse, når vejtunnelen er taget i

brug. Det vurderes, at forbruget af råstoffer og materialer kun vil have en lille påvirkning af miljøet.

Samtidig forventes det affald, der genereres, kun at have en lille påvirkning af miljøet.

7.15.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

Til etablering af Nordhavnstunnel benyttes ressourcer og råstoffer i form af bundsikringsgrus, be-

ton, stabilgrus og asfalt. Det samlede forventede ressourceforbrug er henholdsvis ca. 200.000 m³

bundsikringsgrus, ca. 16.000 tons asfalt, ca. 25.000 m³ ballastbeton, ca. 130.000 m³ beton og ca.

16.000 tons armering. En ”in situ-støbt” tunnel udføres med vægge af sekantpæle

fra et midlertidigt

opfyldt område i havnen. Materiale til opfyldningen (primært sand) kan sejles ind fra Kriegers Flak

eller tilkøres fra grusgrav. Samlet vurderes det, at de miljømæssige konsekvenser af det forventede

ressourceforbrug er lille. Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes at være af en sådan størrel-

sesorden, at det ikke vil medføre væsentlige forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbej-

derne.

I anlægsfasen vil projektet frembringe forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald.

Dette inkluderer træ, stål, grus og sten fra bolværker og beton, glas, metal og mursten fra bygninger.

Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og håndteret efter myndighedernes anvisninger. Den

samlede mængde affald fra etablering af Nordhavnstunnelen vil være ca. 21.000 tons, hvor nedriv-

ningsaffaldet vil udgøre den største affaldsmængde.

7.16 Mennesker, sundhed og samfund

7.16.1. Påvirkning fra vejtunnel

Efter Nordhavnstunnel er anlagt vil påvirkningerne på befolkningen og sundheden primært være

knyttet til den forbedrede adgang til Nordhavn og til de ændringer i områdets udseende og indret-

ning, som vejtunnelen giver anledning til.

Side 35 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den primære virkning på luftkvalitet i driftsfasen er fra trafikkens emission. Projektet vil ændre

trafikarbejde i influensområdet med virkning på lokal luftkvalitet. Emissioner i tunnelen vil slippe

ud fra udmundingerne i luftstrømmen genereret af køretøjerne, og påvirke lokal luftkvalitet omkring

især tunnelenderne. Af hensyn til sundheden bør der derfor ikke (når Nordhavn er fuldt udbygget

og Østlig Ringvej anlagt) opføres boliger eller legepladser i en afstand af ca. 50 meter fra tunnelpor-

talerne på Nordhavn og ca. 30 meter fra den vestlige ende af tunnelen på Nordhavnsvej.

7.16.2. Påvirkning fra anlægsarbejdet

I anlægsperioden vil der være en lille påvirkning af livskvaliteten, fordi oplevelsen ved at færdes i

området ændrer sig for de nærmeste naboer og for brugerne af området. Hvad angår befolkningens

sundhed, er det vurderingen, at der ingen påvirkning vil være heraf i anlægsperioden. Det er kun de

små erhverv på Nordhavn, der vil opleve støj over forskriften i korte perioder. Anlægsarbejdet kan

potentielt også have afledte konsekvenser for de erhvervsdrivende i området. De erhvervsdrivende,

der især vil blive påvirket, er dem, hvis ejendomme vil blive revet ned i forbindelse med projektet

samt restauranter i området, der vil få et ændret kundegrundlag. Den afledte konsekvens vurderes

samlet at være lille, da der er tale om enkelte erhvervsdrivende og ikke en større gruppe.

7.17 Omlægning af spildevandsledning

Det fremgår af VVM-redegørelsen, at etablering af Nordhavnstunnel forudsætter omlægning af en

spildevandsledning, der forløber i Svanemøllehavnen parallelt med Strandvænget i ca. 30 meters

afstand. Gentofte Spildevand A/S ejer den del af spildevandsledningen, som løber fra Gentofte til

Strandvænget. De miljømæssige konsekvenser af denne ledningsomlægning har derfor også været

undersøgt som en del af arbejdet med VVM-redegørelsen for Nordhavnstunnel. Det forudsættes, at

spildevandsledningen er omlagt før anlægsarbejdet iværksættes

For spildevandsledningen samt alle andre ledninger, der er berørt af anlægsprojektets gennemførel-

se, gælder reglerne i lovforslagets §§ 8-10 om udførelse af og betaling for ledningsarbejder nødven-

diggjort af anlægsprojekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af ledninger

og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.

7.18 Lynetteholmen

Regeringen og Københavns Kommune har indgået en principaftale om en omfattende og langsigtet

udvikling af nye bydele i Københavns havn. Aftalen omfatter bl.a. anlæggelse af en ny ø

–

kaldet

Lynetteholmen

–

mellem Nordhavn og Refshaleøen. Ifølge dette lovforslag forberedes Nordhavns-

tunnel til, at en eventuel vej kan fortsættes fra Nordhavntunnel ud til Lynetteholmen og Refshaleø-

en, som en ny Østlig Ringvej.

8. Forholdet til EU-retten

8.1 VVM-direktivet

Anlægsprojektet er som udgangspunkt omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på mil-

jøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-

ning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Direktiv 2014/52/EU skulle im-

plementeres af medlemsstaterne senest den 16. maj 2017. Overgangsreglerne er omtalt senere i det-

te afsnit.

Side 36 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

For så vidt angår det af lovforslaget omfattede anlægsprojekt er der gennemført en miljøkonse-

kvensvurdering (VVM). For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, blev idéfasehørin-

gen (scoping processen) med henblik på udarbejdelsen af VVM-redegørelsen indledt den 15. april

2015, det vil sige før implementeringsfristen for direktiv 2014/52/EU.

I henhold til artikel 1, stk. 4, i VVM-direktivet (2011/92/EU, før ændringerne ved direktiv

2014/52/EU) finder direktivet ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en sær-

lig lov, idet målene med direktivet, herunder om at give oplysninger, nås gennem lovgivningspro-

cessen. Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag er miljøvurderet og forberedt til at kunne ved-

tages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørende

anvendelsen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 4.

Anlægsprojektet, som således er forberedt til Folketingets vedtagelse i enkeltheder ved lov, fremgår

af lovforslagets § 1, jf. bilag 1, og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgel-

ser af projektet i VVM-redegørelsen, herunder vurderingen af projektets indvirkning på Natura

2000-områder. VVM-redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, som VVM-

direktivet stiller til en almindelig miljøkonsekvensvurdering efter direktivet. Lovforslagets afsnit 7

indeholder en sammenfatning af de i VVM-redegørelsen vurderede påvirkninger af miljøet. Der er

desuden gennemført høringer af myndigheder og offentligheden over VVM-redegørelsen for an-

lægsprojektet, som opfylder direktivets almindelige krav til sådanne høringer, herunder om inddra-

gelse af offentligheden og myndigheder.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren

til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med denne beskrivelse af projektet. Anlægs-

loven udgør den planlægningsmæssige ramme for anlægsprojektet og træder i stedet for den VVM-

tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler. Anlægs-

projektet vil herefter kunne gennemføres uden tilladelser eller dispensationer og uden hensyn til

umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller etableringen af fysiske anlæg i den af

lovforslagets § 5 omfattede plan- og miljølovgivning m.v.

VVM-direktivet er som anført ændret ved direktiv 2014/52/EU, og herved er artikel 1, stk. 4, ophæ-

vet. I stedet er der indsat en ny bestemmelse i VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, hvoraf fremgår, at

medlemsstaterne, med forbehold af artikel 7, i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig nati-

onal lov, kan fritage dette projekt fra direktivets bestemmelser om offentlig høring, forudsat at må-

lene med direktivet opfyldes. Den nye bestemmelse indebærer således, at VVM-direktivets almin-

delige regler også gælder for projekter, der vedtages ved en særlig national anlægslov, men at der i

disse tilfælde er hjemmel til at fravige bestemmelserne om offentlig høring, bortset fra reglerne om

inddragelse af offentligheden og myndigheder i andre medlemsstater i projekter med grænseover-

skridende miljøeffekter (artikel 7).

Direktiv 2014/52/EU trådte i kraft den 15. maj 2014 og skulle implementeres af medlemsstaterne

senest den 16. maj 2017. Direktivet indeholder i artikel 3 overgangsregler, som navnlig har til for-

mål at sikre, at de ændrede krav til VVM-redegørelsen m.v. ikke anvendes på projekter, for hvilke

VVM-proceduren er indledt før fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret. Det fremgår

således bl.a. af artikel 3, stk. 2, at de hidtil gældende regler i direktiv 2011/92/EU vedrørende ind-

holdet af VVM-redegørelsen og proceduren for vedtagelse af VVM-pligtige anlæg fortsat finder

anvendelse på projekter, hvor a) proceduren vedrørende den i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2011/92/EU

Side 37 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

omhandlede udtalelse blev påbegyndt, eller b) de i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU omhand-

lede oplysninger blev givet, før den 16. maj 2017. Som anført ovenfor blev den i artikel 3, stk. 2 a),

nævnte procedure (scoping processen) indledt den 15. april 2015 for anlægsprojektet, som er omfat-

tet af dette lovforslag.

Det følger således af overgangsreglerne i direktiv 2014/52/EU, at anlægsprojektet kan vedtages af

Folketinget under anvendelse af de hidtil gældende regler i direktiv 2011/92/EU, herunder artikel 1,

stk. 4, om projekter vedtaget i enkeltheder ved særlov.

Ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og for-

skellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt

havneprojekter) blev VVM-direktivet implementeret i vejlovens kapitel 2 a for så vidt angår statsli-

ge vejanlæg og dertil knyttede projekter. Ændringsloven trådte i kraft den 16. maj 2017. Der henvi-

ses til afsnit 3.3.1, hvor overgangsreglerne i lov nr. 658, som svarer til overgangsreglerne i direktiv

2014/52/EU, jf. ovenfor, er omtalt.

I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2, er udgangspunktet, at bl.a. udvidelse eller ændring af

statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter kræver administrativ tilladelse efter gennemførelse af

de nødvendige miljømæssige vurderinger af projektet. Kravet om administrativ tilladelse efter reg-

lerne i vejlovens kapitel 2 a gælder dog ikke, hvis ændringen eller udvidelsen er tilladt ved anlægs-

lov, jf. lovens § 17 a, stk. 3.

For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, vil eventuelle ændringer eller udvidelser af

anlægsprojektet i anlægsfasen være omfattet af den administrative procedure i vejlovens kapitel 2 a,

herunder om administrativ tilladelse efter gennemførelse af miljømæssige vurderinger, medmindre

ændringen eller udvidelsen i sig selv tillades ved anlægslov, jf. lovforslagets § 4. Dette er i overens-

stemmelse med kravene i VVM-direktivets artikel 4, jf. bilag I, punkt 24, og bilag II punkt 13 a.

Det følger af reglerne i vejlovens kapitel 2 a bl.a., at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter anmel-

delse af en ændring eller udvidelse af anlægsprojektet, i overensstemmelse med VVM-direktivets

krav, vil skulle vurdere, om den anmeldte ændring eller udvidelse skal undergives supplerende mil-

jømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades.

8.2 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)

I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planer (habitatdirektivet) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde

fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområder

(Natura 2000- områder).

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal

gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området ("konsekvensvurde-

ring"), hvis projektet efter en foreløbig vurdering (”screening”) rummer en sandsynlighed for at

kunne påvirke området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura

2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i

direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

Vedtagelsen af anlægsloven udgør godkendelsen af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel

6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området skal der-

Side 38 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

for være gennemført inden anlægslovens vedtagelse, evt. i tilknytning til VVM-proceduren. Der er

derfor i forbindelse med VVM-undersøgelserne af anlægsprojektet udført de nødvendige vurderin-

ger af projektets påvirkninger af Natura 2000-områder.

Som anført i afsnit 3.4.2 og 7 er det i forbindelse med VVM-undersøgelsen konstateret, at ingen

Natura 2000-områder vil blive negativt påvirket af anlægsprojektet.

Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og plantear-

ter, som er optaget på direktivets bilag IV (»bilag IV-arter«).

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at

indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er om-

fattet af bilag IV, litra a) med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse

eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse gælder efter artikel 13 for

så vidt angår de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en tilsvarende beskyttelsesord-

ning gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9 for så vidt angår fugle, som i vild til-

stand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EU-traktaten finder

anvendelse.

Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk ret ved

en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og

vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som ikke fraviges ved dette lovforslag.

Der er ikke i forbindelse med VVM-undersøgelsen konstateret påvirkning af bilag IV-arter, hvorfor

der i forbindelse med anlægsprojektet ikke udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til bilag IV-

arter.

8.3 Aarhus-konventionen

Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til op-

lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet (Aarhus-konventionen). EU er kontraherende part under Aarhus-konventionen, og

konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbej-

delse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv

85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om

integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt angår

offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Efter Aarhus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for ram-

merne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som har til-

strækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og

upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling

eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad der udgør til-

strækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overens-

stemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for

rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttel-

se, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interes-

se, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Side 39 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er

gennemført i EU-retten i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014.

Det følger af Aarhus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder

eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at

anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid

med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i

særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk

rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.

Efter Aarhus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3

stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette

findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Aarhus-konventionen og VVM-

direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige

regler, herunder også organisationer omfattet af Aarhus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a.

indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole. I lyset af

EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien, vil

retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at

omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler

samtlige retsinstanser.

Udbudsregler

Anlægsprojektet er underlagt reglerne i udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015 og direktiv

2014/25/EU (forsyningsvirksomhedsdirektivet), implementeret ved bekendtgørelse nr. 1624 af 15.

december 2015, der finder anvendelse for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Ud-

budsregler i udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet gælder statslige og lokale myndighe-

der samt offentlige virksomheder. Endvidere gælder reglerne for organer, der er kontrolleret af det

offentlige - de såkaldte offentligretlige organer - der er oprettet specielt med henblik på at imøde-

komme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter.

Udbudsregler indebærer en pligt for ordregivere til at følge bestemte procedurer ved indgåelse af

visse offentlige kontrakter. Det er kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor en ordregiver over for en

økonomisk aktør indvilliger i at betale en aftalt sum penge eller en anden form for økonomisk mod-

ydelse for en ydelse, der er omfattet af udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det følger

af gensidighedsbegrebet, at relationerne mellem parterne typisk vil hvile på et privatretligt grundlag.

Udbudsreglerne finder således kun anvendelse på ydelser, der udføres på grundlag af tildeling af

ordrer. Ydelser, der udføres på et andet grundlag, eksempelvis love eller administrative bestemmel-

ser, er som udgangspunkt ikke omfattet, forudsat det ikke er nødvendigt at udfylde lovgrundlaget

med en kontrakt, der beskriver aktørens præcise pligter.

De kontrakter, som vil kunne indgås som følge af denne lov med eksempelvis rådgivende ingeniø-

rer, entreprenører og eksterne konsulenter, vil derimod skulle udbydes efter de gældende nationale

regler, der implementerer EU-reglerne herom.

Side 40 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er i høring fra den [dd-mm-åå] til den [dd-mm-åå].

København Kommune, Gentofte Kommune, Region Hovedstaden, Kommunernes Landsforening,

Søfartsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Miljøstyrelsen, KL, Kultur- og Slotsstyrel-

sen, Erhvervsstyrelsen, Politiet, Beredskabet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports-

fiskerforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Transport, Dansk Transport og Logistik (DTL),

ITD, Dansk Metal, Movia, Forenede Danske Motorejere (FDM), Rådet for Sikker Trafik, Dansk

Cyklistforbund, Dansk Byggeri, Dansk Ledningsejerforum, Novafos Holding A/S, Hofor, Dansk

Vejforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, Det Økologiske Råd, Friluftsrådet, Dansk Vandrelaug,

Dansk Forening for Rosport, Dansk Sejlunion, Strandpromenadekvarterets Grundejerlaug og Ejer-

lauget vedr. rækkehusene ved Solvænget m.v.

10. Sammenfattende skema

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Udgifter for København Kommu-

ne til etablering af tunnelen samt

drift og vedligehold af vej og tun-

nel.

Implementeringskonsekvenser Ingen

Begrænset meradministration for

for stat, kommuner og regio-

transport-, bygnings- og boligmi-

ner

nisteren i anlægsfasen. Admini-

strative konsekvenser ved håndte-

ring af natur- og miljølovgivnin-

gen for kommune og statslige

myndigheder.

Administration for Trafik-, Byg-

nings- og Boligstyrelsen ved be-

handling af evt- ændringer eller

udvidelser af anlægsprojektet i

anlægsfasen.

Økonomiske konsekvenser for Anlæg af tunnelen giver mu- Udgift for Udviklingsselskabet By

erhvervslivet

lighed for at Udviklingssel-

& Havn I/S og Lynetteholmen I/S

skabet By & Havn I/S kan

til anlæg af tunnelen inkl. etable-

videreudvikle Nordhavnen og ring af midlertidig erstatningshavn

sælge byggegrunde

til lystbåde.

Forberedelse af tunnelen til

videreførelse af Østlig Ring-

vej giver mulighed for en

højklasse vej til den nye ø

Lynetteholmen med de deraf

følgende udviklingsmulighe-

der.

Positive konsekven-

ser/mindre udgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Side 41 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af

erhvervsrettet EU-

lovgivning/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Mindre konsekvenser i forbindel-

se med ekspropriationer.

Ingen

Lovforslagets § 5 fraviger krav i

den almindelige plan- og miljø-

lovgivning om tilladelser, god-

kendelser m.v. til samt planlæg-

ning for anlægsprojektet. Der af-

skæres endvidere med lovforsla-

gets § 6 klageadgange for borgere

i forhold til myndighedernes afgø-

relser om anlægsprojektet efter en

række regler i natur- og miljølov-

givningen m.v.

Den samlede støjbelastning i Arealindgreb og forstyrrelser af

området falder i forhold til 0- befolkning, natur, landskab og

alternativet, der er den frem- kulturmiljø. Forstyrrelser af be-

skrevne situation, hvis tunne- folkning og natur vil især være

len ikke bliver anlagt

knyttet til anlægsfasen.

Den VVM-undersøgelse, der er gennemført, opfylder kravene i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. de-

cember 2011 om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april

2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU med overgangsregler.

Anlægsprojektet overholder desuden kravene i habitatdirektivet og

fuglebeskyttelsesdirektivet. Anlægsprojektet berører ikke udpege-

de Natura 2000-områder, og der er ikke i VVM-redegørelsen kon-

stateret påvirkning af Natura 2000-områder eller af de arter, der er

omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

NEJ

Ingen

Side 42 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

stk. 1

at bemyndige transport-, bygnings- og boligministeren til at anlægge en tunnel

(”Nordhavnstunnel”) fra Nordhavnsvej/Strandvænget til øst for Færgehavnsvej i Nordhavn i Kø-

benhavn med tilslutning til vejnettet i Nordhavn og forberedt til videreførelse til en ny ringvej

(”Østlig Ringvej”). Nordhavnstunnel vil bestå af en ca. 1 km lang vejtunnel med 2 kørespor i hver

retning.

Af bestemmelsens

stk. 2,

fremgår, at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at

foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet, jf.

stk. 1, herunder etablere en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord i anlægsperioden. Den

midlertidige erstatningshavn i Færgehavn Nord skal anlægges, fordi Svanemøllehavnen ikke vil

kunne benyttes i fuldt omfang, mens anlægsarbejdet står på.

Bemyndigelsen skal sikre, at transport-, bygnings- og boligministeren kan gennemføre eller få gen-

nemført de relaterede projekter til Nordhavnstunnel. Bestemmelsen udgør hjemlen til at foretage de

dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt,

herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og nødvendige ledningsarbejder m.m.

Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og dispositioner kan udføres uden nød-

vendige godkendelser, tilladelser eller dispensationer som følge af anden lovgivning, medmindre

anden lovgivning er fraveget med nærværende lovforslag.

Det er hensigten, at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiger Vejdirektoratet til at fore-

stå anlægsprojektet som anlægsmyndighed.

stk. 3,

er der henvist til bilag 1, der er et kort over linjeføringen af Nordhavnstunnel med forbere-

delse af videreførelse til Østlig Ringvej, jf. forslagets § 1, stk. 1.

Der henvises til afsnit 3 og 7 i de almindelige bemærkninger, som indeholder en beskrivelse af an-

lægsprojektet og dettes indvirkninger på miljøet.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at anlægsprojektet nævnt i § 1 gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg

i lov om offentlige veje (vejloven).

Bestemmelsen skal sikre, at transport-, bygnings- og boligministeren, i praksis Vejdirektoratet, kan

gennemføre anlægsprojektet efter reglerne om etablering af statslige vejanlæg i vejloven, uanset at

Nordhavnstunnel skal have status af kommunevej efter overdragelsen af anlægget til Københavns

Kommune. Vejdirektoratet kan således forberede og udføre anlægget efter vejlovens regler om

statslige vejanlæg, som er vedtaget af Folketinget ved anlægslov, hvor disse regler i vejloven ikke

er fraveget i dette forslag til anlægslov.

Side 43 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kompetencereglen i lovforslagets § 12, stk.1, som fast-

sætter, at transport-, bygnings- og boligministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af an-

lægsprojektet nævnt i § 1.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 2,

at transport-, bygnings- og boligministeren, efter færdiggø-

relsen af anlægsprojektet, overdrager Nordhavnstunnel til Københavns Kommune som kommune-

vej.

Overdragelsen af Nordhavnstunnel som kommunevej følger af dette lovforslag og forudsætter ikke

anvendelse af vejlovens regler om nedklassificering, jf. vejlovens § 12.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kompetencereglen i lovforslagets § 12, stk. 2, som præ-

ciserer, at kommunalbestyrelsen (Borgerrepræsentationen) i Københavns Kommune efter overdra-

gelsen er vejmyndighed for Nordhavnstunnel.

Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 12 med tilhørende

bemærkninger.

Til § 3

Med bestemmelsen i

§ 3,

foreslås det, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af

de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 4.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren

til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1, jf.

lovens bilag 1, og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets

indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, det

vil sige VVM-redegørelsen, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.

Anlægsprojektet, der vedtages i enkeltheder ved lov, er undtaget fra de almindelige regler om

VVM, herunder reglerne i vejlovens kapitel 2 a om administrativ VVM-tilladelse til statslige vejan-

læg. Der henvises til afsnit 3.3 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Vedtagelsen af anlægsloven vil være den samlede bemyndigelse for transport-, bygnings- og bolig-

ministeren til at igangsætte anlægsprojektet. Anlægsloven træder således i stedet for den VVM-

tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler. Ved med-

delelse af en VVM-tilladelse efter de almindelige regler ville det være en forudsætning, eventuelt

formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er

lagt til grund i den tilvejebragte VVM-redegørelse, og således holder sig inden for de miljømæssige

vurderinger, der fremgår af redegørelsen.

Bestemmelsen i § 3 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet. I hen-

hold til denne bestemmelse påhviler det således Vejdirektoratet som anlægsmyndighed

–

og i prak-

sis dennes entreprenører

–

at udføre de pågældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at

indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets ind-

virkninger på miljøet. Transport-, bygnings- og boligministeren fører tilsyn hermed.

Side 44 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Som det fremgår af henvisningen til lovforslagets § 4, indebærer bestemmelsen i § 3 ikke en be-

grænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1,

når dette i anlægsfasen sker i overensstemmelse med den foreslåede § 4.

Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4,

at reglerne om ændring eller udvidelse af statslige vejanlæg og dertil knyttede

projekter i vejlovens kapitel 2 a anvendes ved ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i

§ 1.

Det er Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven meddeler VVM-tilladelse til anlægsprojek-

tet nævnt i § 1. Det betyder, at anlægsprojektet herefter som udgangspunkt skal gennemføres inden

for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 3.

Lovforslagets § 4 fastlægger fremgangsmåden og VVM-kompetencen i tilfælde af, at det bliver

nødvendigt at gennemføre ændringer i eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen. Lovforsla-

get er ikke til hinder for at andre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige konsekvenser end

dem som er beskrevet i loven anvendes. Nye anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser

end dem der allerede er belyst i loven, skal vurderes i overensstemmelse med § 4.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ændringer i eller udvidelse af anlægsprojektet nævnt i § 1

i anlægsfasen alene skal vurderes i henhold til ét regelsæt om VVM. Det følger i forvejen af regler-

ne i kapitel 2 a i lov om offentlige veje, at disse finder anvendelse ved ændringer eller udvidelser af

statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, også når anlægsprojektet er vedtaget ved anlægslov.

Af lovforslagets § 4 følger, at reglerne om ændringer eller udvidelser af anlægsprojekter i kapitel 2

a også finder anvendelse, såfremt ændringen eller udvidelsen sker i København Havns søområde og

dermed i udgangspunktet var omfattet af VVM-reglerne i bekendtgørelse nr. 450 af 8. maj 2017 om

vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns

Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne.

Det følger af reglerne i vejlovens kapitel 2 a, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er VVM-

myndighed for eventuelle ændringer og udvidelser af anlægsprojektet. Vejdirektoratet skal anmelde

ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet, til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

som i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 a vil skulle vurdere, om den anmeldte ændring

eller udvidelse skal undergives supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling

til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.

Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

De arealer, hvor anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den al-

mindelige plan- og miljølovgivning m.v., herunder havmiljøloven, råstofloven, miljøbeskyttelseslo-

Side 45 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ven, museumsloven og planloven. Visse arealer er desuden omfattet af lov om Metroselskabet I/S

og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Bestemmelsen i § 5 har til formål at skabe klarhed om for-

holdet mellem anlægsloven og de regler i plan- og miljølovgivningen m.v., der stiller krav om tilla-

delse, godkendelse eller dispensation inden foretagelse af fysiske dispositioner i forbindelse med

anlægsprojektet. Anlægsloven vil udgøre det retlige grundlag for de fysiske arealindgreb m.v., hvor-

for anlægsprojektet kan gennemføres uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og

uden tilladelse, godkendelse eller dispensation efter de regler i plan- og miljølovgivningen m.v.,

som fraviges i § 5.

Selv om bestemmelsen indebærer, at dele af den almindelige plan- og miljølovgivning m.v. fravi-

ges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at transport-, bygnings-

og boligministeren, i praksis Vejdirektoratet, ved udførelsen af projektet skal overholde anlægslo-

ven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæs-

sige undersøgelser af projektet, som fremgår af VVM-redegørelsen. Disse rammer sikrer samlet en

varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Der

henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som

normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, til afsnit 3 og 7 i de almindelige

bemærkninger samt VVM-redegørelsen.

De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning, som

ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne om

tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for

andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de respektive love. Forslaget til § 6 om kla-

geadgange finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørelser vedrørende anlægsprojek-

tet, truffet efter disse regler.

Bestemmelsen i § 5 gælder ikke kun i forhold til de permanente anlæg (Nordhavnstunnel med til-

knyttede anlæg, jf. § 1), men også i forhold til arbejder i midlertidige projektområder. Bestemmel-

sen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets § 1. Udførelse af arbejder, der ikke

er omfattet af § 1, forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter de nødvendige tilladelser

og dispensationer m.v. efter den i § 5 nævnte lovgivning.

Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægsfasen af anlægsprojektet. Ved den efter-

følgende administration efter de nævnte love, skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og

vedligeholdes på normal vis, når anlægsprojektet er gennemført. Hvis der som led i driftsfasen skal

foretages nye ændringer eller udvidelser, finder de normale regler anvendelse.

Med bestemmelsen i

stk. 1,

foreslås det således, at gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1

ikke kræver dispensation eller tilladelse til klapning, opgravning og genplacering af havbundsmate-

rialer i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet efter §§ 25-28 i lov om beskyttelse af havmiljøet,

§§ 20-21 i lov om råstoffer, § 27 i lov om miljøbeskyttelse og § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metrosel-

skabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S samt regler udstedt i medfør af disse love.

Af §§ 25-28 i lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven) følger bl.a., at der er forbud mod

dumpning af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale. Miljø- og

fødevareministeren (ved Miljøstyrelsen) meddeler tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af

optaget havbundsmateriale, jf. lovens § 26, stk. 1. En tilladelse skal vurderes i henhold til kriterierne

i § 26, stk. 2-5, samt §§ 27-28.

Side 46 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den med anlægsprojektet forbundne klapning er detaljeret behandlet og beskrevet i VVM-

undersøgelsen.

Lovforslaget indebærer, at anlægsprojektet kan gennemføres uden tilladelse efter § 26 i havmiljølo-

ven til klapning af havbundssediment i Kalkbrænderiløbet.

Hovedparten af det klapningsegnede havbundssediment vil blive flyttet til Kalkbrænderiløbet syd

for tunnelen. Herudover vil overskydende og klapningsegnet sediment blive sejlet til godkendte

klappladser. Placering af overskydende og klapningsegnet sediment på godkendte klappladser uden

for Kalkbrænderiløbet er ikke fraveget med loven og følger dermed de almindelige regler i havmil-

jøloven.

De dele af sedimentet, som ikke er klapningsegnet, vil der skulle søges om tilladelse til opgravning

og deponering af på en egnet lokalitet. Københavns Kommune er miljømyndighed for denne op-

gravning og deponering skal ske i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Kommunens afgørelse herom

er omfattet af lovforslagets § 6.

Af §§ 20-21 i lov om råstoffer (råstofloven) følger bl.a., at ansøgning om tilladelse til dumpning i

henhold til havmiljølovens § 26, hvis materialet er egnet til nyttiggørelse, kan anses som en ansøg-

ning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til råstoflovens § 20 b, stk. 1, jf. § 20 b, stk. 5. Råstof-

lovens § 20 b og havmiljølovens § 26 skal derfor ses i sammenhæng.

Lovforslaget indebærer således, at anlægsprojektet kan gennemføres uden tilladelse efter bl.a. rå-

stoflovens § 20 b. Der henvises til undersøgelserne om klapning af havbundsmaterialer i Kalkbræn-

deriløbet, som er beskrevet i afsnit 7 i [de almindelige bemærkninger].

Af § 27 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) følger bl.a., at stoffer, der kan forurene

vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges såle-

des, at der er fare for, at vandet forurenes. Stoffer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, der er

aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de

kan forurene vandet, jf. § 27, stk. 2.

Lovforslaget betyder, at kommunalbestyrelsens ikke skal meddele tilladelse i medfør af miljøbe-

skyttelseslovens § 27, stk. 2, i forbindelse med klapning, opgravning og genplacering af havbunds-

materialer i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet.

Af § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S følger bl.a.,

at udvidelse af havnen, jf. stk. 3, samt uddybning og opfyldning samt etablering af faste anlæg m.v.

inden for havnens søområde, jf. stk. 4, kræver tilladelse fra transport-, bygnings- og boligministe-

ren.

Lovforslaget indebærer, at vedtagelsen af anlægsloven træder i stedet for en tilladelse efter lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S til etableringen af Nordhavnstunnel in-

den for Københavns Havn i det på bilag 1 til anlægslovens viste søområde, jf. bekendtgørelse nr.

1666 af 9. december 2016 om fastsættelse af København Havns søområde. Lovforslagets § 5, stk. 1,

præciserer herved, at § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &

Havn I/S er fraveget for så vidt angår anlægsprojektet.

Side 47 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, betyder også, at der ikke skal meddeles tilladelse efter de i bestemmel-

sen nævnte love til bl.a. at ændre den nuværende maksimale havnedybde i Svanemøllehavnen (og

Kalkbrænderihavnen) på 3,5 meter og 6 meter i Kalkbrænderiløbet til den fremtidige vanddybde på

3,5 meter i Kalkbrænderiløbet.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlæg-

ning (planloven) samt kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af

anlægsprojektet nævnt i § 1.

Forslaget betyder, at planlovens regler om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner eller regler

om dispensation fra eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter m.v. ikke finder anvendelse ved

gennemførelsen af anlægsprojektet.

Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at anlægsloven udgør den ret-

lige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk

planlægning efter planloven. Det er således ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksi-

sterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Arbejderne som følge af anlægspro-

jektet nævnt i § 1 i både det permanente og det midlertidige projektområde kræver heller ikke di-

spensation eller lignende fra eksisterende planlægning.

Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer, som anlægsloven omhandler, ophæves ikke

med anlægsloven. Planerne finder imidlertid ikke anvendelse i forbindelse med anlægsprojektets

udførelse. Eventuelle ændringer af anlægsprojektet, før Nordhavnstunnel overdrages til Køben-

havns Kommune, udløser ikke krav om nye planvedtagelser.

Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8a fraviges. Det betyder, at gennemførelsen

af anlægsprojektet nævnt i § 1 kan ske, uden at der forinden skal indhentes tilladelser eller søges om

dispensation efter museumsloven. De bevaringshensyn, som skal sikres med museumsloven, vare-

tages under anlægsarbejdets udførelse af transport-, bygnings- og boligministeren (Vejdirektoratet

efter bemyndigelse) i medfør af anlægsloven.

Vejdirektoratet skal i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af anlægsarbejdet samarbejde

med relevante myndigheder til belysning af eventuelle bevaringsværdier i projektområdet, herunder

anmelde eventuelle fund og inddrage relevante instanser til belysning heraf samt koordinere og til-

rettelægge eventuelle yderligere undersøgelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 og 7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse om anlægspro-

jektet, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om

miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om bygningsfredning samt

regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog

stk. 2.

Side 48 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at reglerne i bygge-, natur- og miljølovgivning gælder

for anlægsprojektet i det omfang, denne lovgivning ikke er fraveget ved reglerne i dette lovforslag,

herunder § 5. Det betyder, at der vil blive truffet afgørelser om anlægsprojektet over for Vejdirekto-

ratet som anlægsmyndighed samt dettes entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat til-

synskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i forslaget til

§ 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdel-

sen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på an-

lægsprojektet.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-

ning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter disse love i forbindelse

med arbejder til brug for anlægsprojektet nævnt i § 1 ikke følger de normale regler i de respektive

love, men afskæres. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da

klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojektet i form af forsinkelse

og fordyrelse. Afgørelserne kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige

regler herom.

Bestemmelsen er ikke begrænset til arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter

andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre

projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.

Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, hvor disse ikke er fraveget

efter lovforslagets § 5. Forslaget ændrer således ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes

efter reglerne i de i § 6, stk. 1, nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om

tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder

de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.

Det betyder også, at Københavns Kommune vil føre vanligt tilsyn med kommunens afgørelser om

anlægsprojektet på bl.a. miljøområdet og har mulighed for at meddele påbud m.v., hvis bygherre

eller dennes entreprenør ikke efterkommer vilkår i kommunens afgørelser.

Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter de nævnte love vedrørende anlægsprojek-

tet i anlægsfasen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der f.eks. måtte være behov for afgø-

relser efter de nævnte love vedrørende driften m.v. af den færdige Nordhavnstunnel.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse

kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den ge-

nerelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.

Afgørelser efter de i stk. 1 nævnte love vedrørende anlægsprojektet forudsætter i nogle tilfælde des-

uden forudgående VVM-vurdering og -tilladelse. De miljømæssige konsekvenser af anlægsprojek-

tet er beskrevet og vurderet i VVM-redegørelsen, og der skal ikke foretages en ny VVM-procedure.

Kommunalbestyrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt i den gennemførte VVM,

når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive love. Hvis der er tale om æn-

dringer eller udvidelser af anlægsprojektet finder den foreslåede bestemmelse i § 4 anvendelse ved

ændringer m.v. i anlægsfasen. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.3 i de almindelige bemærk-

ninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Side 49 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

fremgår, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører

ikke med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der ikke er

særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs

kapitel VII følger det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er rekursinstans i forhold til en række

nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Ankestyrel-

sen, samt at Økonomi- og Indenrigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrel-

sens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse, at reglerne her viger for anden lovgivning.

Lovforslagets § 6, stk. 1, fraviger særregler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-

ning inden for en række love for bygge- og anlægsprojekter. Når disse særregler fraviges, kan de

kommunale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning i

forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk.

2, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser

omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstående be-

grundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de nævnte love.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Ankestyrelsen eller Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser om anlægsprojektet

efter forslagets § 6, stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst

kan foretages sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovli-

ge/saglige kriterier, officialmaksimen.

Det er alene afgørelser efter forslagets § 6, stk. 1, de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at

føre tilsyn med i anlægsfasen. Således vil de kommunale tilsynsmyndigheder kunne påse kommu-

nernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring

m.v. samt aktindsigt efter offentlighedsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås i

§ 7,

at lovforslagets §§ 5 og 6 tilsvarende finder anvendelse på eventuelle ændringer

og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, der er tilladt efter kapitel 2 a i lov om offentlige veje,

jf. forslagets § 4.

Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringer og -udvidelser også kan gennemføres

uden anvendelse af den i § 5 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i § 6 nævnte love er

afskåret også for afgørelser, som vedrører ændringen eller udvidelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 4-6 med tilhørende bemærkninger og

til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Side 50 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til § 8

Med

stk. 1

foreslås det, at, arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet

nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med ar-

bejder, der iværksættes under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.

Med bestemmelsen i

stk. 2,

foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt be-

stemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kom-

munalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Efter gældende ret følger det af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om det såkaldte ”gæsteprincip”, at ar-

bejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i for-

bindelse med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan

varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt

af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af

fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og

38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår

ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også for ledninger i eller over andre arealer end

vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H - dommen om Motorring

3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde,

hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebæ-

rer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealeje-

rens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom ind-

træder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen.

Ledninger, der oprindeligt var anbragt som ”gæster” på private arealer, var således også efter ek-

spropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i

vejlovens § 106 (den nugældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er

iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H

–

dommen om Vintapperrampen) udtalte Højesterets fler-

tal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer tilladelse til

at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten til at

ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af

samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også at betale for andre tekniske

løsninger end en fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en

flytning eller omlægning.

I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H

–

dommen om prøvegravninger i Frederikssundsvej)

fastslog Højesteret, at der ikke med ledningsejerregisterloven er gjort udtømmende op med en led-

ningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers placering, og at gæsteprincippet

indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin ledning end

den, der følger af ledningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis

disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse

af arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.

Side 51 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H

–

dommen om Flintholm

Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den nugældende vejlovs § 77) også finder an-

vendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et ”sammensat anlægsprojekt”,

uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.

Med de foreslåede bestemmelser i § 8 skabes der i loven klarhed over, at gæsteprincippet finder

anvendelse i forbindelse med ledningsarbejder, som er nødvendiggjort af anlægsprojektet nævnt i §

1, uanset om, de ledningsanlæg, der er berørt af anlægsprojektets gennemførelse, ligger i eller over

vejarealer, andre offentlige eller private ejendomme eller inden for Københavns Havns søområde.

Med bestemmelserne imødegås endvidere en eventuel tvivl med hensyn til, om et anlægsarbejde i

forbindelse med udviklingen af området skal betragtes som et ”sammensat anlægsprojekt” i den

betydning, som Højesteret har tillagt dette i dommen om Flintholm Station, jf. ovenfor.

Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H

–

dommen om Cityringen) fastslået, at

cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og

den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbe-

stemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprincip som gæsteprin-

cippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til

enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel

senere lovgivning. Det samme vil gøre sig gældende ved fortolkningen og anvendelsen af de fore-

slåede bestemmelser i lovforslagets § 8.

Til § 9

Med

stk. 1

foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren - i praksis Vejdirektoratet - i

forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal tage hensyn til ledninger om-

fattet af § 8 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at

undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge

parter.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at anlægs-

myndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt

som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges

på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. Formålet er at sikre,

at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte an-

lægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning

af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et an-

lægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Bestemmelsen indebærer også, at transport-, bygnings- og boligministeren skal koordinere anlægs-

arbejdet med ledningsomlægningerne bl.a. ved at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at

udarbejde ledningsprotokoller m.v.

Den foreslåede bestemmelse svarer, for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til

bestemmelserne i vejlovens § 79, stk. 1 og 2.

Side 52 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Med

stk. 2

foreslås det, at hvis ikke der kan opnås enighed mellem transport-, bygnings- og bolig-

ministeren og ejere af ledningsanlæg omfattet af den foreslåede § 8 om, hvordan planlagte anlægs-

arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan trans-

port-, bygnings- og boligministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsar-

bejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af led-

ningsejeren.

Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med

ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover ledninger er

anbragt, skal tilrettelægges. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i så fald påbyde lednings-

ejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Be-

stemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.

Vejdirektoratet skal som anlægsmyndighed, hvis forholdene gør det nødvendigt, rette henvendelse

om udstedelse af et påbud til transport-, bygnings- og boligministeren, som afgør, om der er grund-

lag for at meddele påbud til ledningsejeren. Transport-, bygnings- og boligministeren har tilsvaren-

de kompetence i andre anlægslove, herunder Cityringloven og anlægsloven for den faste forbindelse

over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Det forudsættes, at Vejdirektoratet forinden har søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med led-

ningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både

anlægsprojektet og ledningsejeren.

Med

stk. 3

foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde kan udføre de

påbudte ledningsarbejder, jf. stk. 2, for ledningsejerens regning. Bestemmelsen vil kunne finde an-

vendelse, hvor ledningsejeren ikke indenfor en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de

påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks.

kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordy-

relser f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i

udførelsen af deres arbejdsopgave. Transport-, bygnings- og boligministeren vil i givet fald være

forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågæl-

dende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, hvis

ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum

ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).

Transport-, bygnings- og boligministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove, som er nævnt

ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller over

offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.

Til § 10

stk. 1

foreslås det, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 8, og

tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 9, afgøres af ek-

spropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriati-

on vedrørende fast ejendom.

Side 53 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt efter ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, kan

ekspropriationskommissionen tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning

om konkrete tekniske løsninger, medmindre transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt

påbud til ledningsejeren om udførelsen af ledningsarbejdet, jf. lovforslagets § 9, stk. 2.

Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med led-

ningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropri-

ationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister

om betaling for ledningsomlægninger, som har været behandlet af ekspropriationskommissionen.

Med § 10 foreslås det i overensstemmelse med administrativ praksis på området præciseret, at ek-

spropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har kompeten-

cen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 8, og tvister

om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 9, uanset om det kon-

krete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriati-

onskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægsprojektet.

Med

stk. 2

foreslås det, at reglerne i vejlovens § 103 finder tilsvarende anvendelse ved erstatnings-

fastsættelsen. Bestemmelsen medfører, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved er-

statningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets § 10, stk. 2, herunder at der i en eventuel

erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde,

hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved for-

anstaltningen.

Til § 11

Den foreslåede

§ 11

fastslår, at nye byzonearealer, som eventuelt opstår i tilknytning til Udviklings-

selskabet By & Havn I/S’ eksisterende arealer i forbindelse med anlægsprojektet nævnt i § 1, tilfal-

der Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Der vil forventeligt være tale om meget begrænsede tilvækstarealer.

Den foreslåede bestemmelse tager kun sigte på de tilvækstarealer, der kan opstå i forbindelse med

anlæggelse af Nordhavnstunnel, og hjemler i øvrigt ikke etablering af nye landområder i Nordhav-

nen.

Der henvises til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til § 12

Af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fremgår, at transport-, bygnings- og boligministeren er

vejmyndighed under gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.

Det betyder, at transport-, bygnings- og boligministeren som vejmyndighed i anlægsfasen, dvs. i

forbindelse med forberedelsen og udførelsen af anlægsprojektet, vil have de beføjelser og forplig-

Side 54 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

telser, som den statslige vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning, medmindre

andet følger af lovforslaget. Transport-, bygnings- og boligministeren har alene denne kompetence,

indtil anlægsarbejdet er afsluttet og anlægget overdrages til Københavns Kommune.

Af forslagets

stk. 2,

fremgår, at efter overdragelsen af Nordhavnstunnel til Københavns Kommune,

jf. § 2, er kommunalbestyrelsen vejmyndighed. Nordhavnstunnel får status af kommunevej efter lov

om offentlige veje, og i overensstemmelse med den almindelige ordning i vejloven har kommunal-

bestyrelsen således efter overdragelsen af anlægget de beføjelser og forpligtelser, som den kommu-

nale vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning.

Overdragelsen af Nordhavnstunnel som kommunevej forudsætter ikke anvendelse af vejlovens reg-

ler om nedklassificering, jf. vejlovens § 12.

Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 2 med tilhørende

bemærkninger.

Til § 13

stk. 1

fremgår, at Københavns Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægspro-

jektet nævnt i § 1, dog ikke udgifterne til forberedelsen af anlægget til videreførelsen til Østlig

Ringvej.

Det følger af det foreslåede

stk. 2

at betingelserne for afholdelse af udgifter under anlægsarbejdet,

overdragelse af Nordhavnstunnelen og øvrige økonomiske forhold mellem transport-, bygnings- og

boligministeren, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune reguleres nærmere

i en samarbejdsaftale, som skal indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes. Når transport-, byg-

nings- og boligministeren bemyndiger Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægs-

myndighed, bemyndiges Vejdirektoratet samtidig til at indgå samarbejdsaftalen på ministerens veg-

ne.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 1og 2, hvorefter anlægsprojektet ud-

føres af transport-, bygnings- og boligministeren, i praksis af Vejdirektoratet, som efter færdiggø-

relse af anlægsprojektet overdrager Nordhavnstunnel til Københavns Kommune som kommunevej,

og i sammenhæng med § 12, stk. 1, hvorefter transport-, bygnings- og boligministeren er vejmyn-

dighed under gennemførelsen af anlægsprojektet.

Som det fremgår af stk. 2, er det en betingelse for igangsættelse af anlægsprojektet, og konkret for

at Vejdirektoratet udbyder anlægsarbejder forbundet med projektet, at der forinden er indgået bin-

dende aftale om de økonomiske forhold som beskrevet i bestemmelsen.

Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger og til lovforslagets §§ 1-2 og 12 med

tilhørende bemærkninger.

Til § 14

Side 55 af 56

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 331: Udkast til lovforslag om anlæg af Nordhavnstunnel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Med bestemmelsen i

stk. 1

foreslås det, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal være

anlagt seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl om rig-

tigheden af en afgørelse efter loven ved domstolene. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndig-

hederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fravi-

ges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Alle afgørelser i medfør af loven vil

–

i anonymiseret form i det omfang det vurderes hensigtsmæs-

sigt

–

blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende anlægs-

projektet vil blive offentliggjort på Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens hjemmeside.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende

afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

indebærer, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljø-

et, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for

de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i

loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse

har været nødvendige til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes

med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312,

stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte

modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne forelig-

ge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågæl-

dende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de

tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammen-

hæng til reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Aarhus-konventionen om, at de til-

gængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i over-

ensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig

hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Ed-

wards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Det henvises herudover til afsnit 8.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 15

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det ønskes, at loven

træder i kraft hurtigst muligt af hensyn til projektets fremdrift.

Side 56 af 56