Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 330
Offentligt
Hej Henning
Jeg skriver da jeg er tiltagende fortvivlet over problemer med den offentlige trafik.
Jeg arbejder som sygeplejerske vikar på alle sygehuse og i psykiatrien i Region Sjælland. Men kan
simpelthen ikke passe mit arbejde mere.
Eksempelvis i går aftes fik jeg fri kl. 23. Jeg måtte tage en taxi til 100 kr. for at nå til Slagelse Station, for at
nå togbussen kl. 23.19. Vi stod 10 mand og ventede, men ingen kom. Heriblandt en DSB-ansat som også
skulle hjem. Hun forsøgte at få svar på udeblivelsen, men det lykkedes ikke. Jeg måtte derfor tage et
kommende tog kl. 00.13 mod København og stå af i Roskilde, da det IKKE stopper ved Borup station(denne
station bliver meget ofte syltet). I Roskilde er jeg kl. 01.00. Her måtte jeg sidde ude på stationen og vente til
kl. 2.47 før næste tog kørte til Borup. Kl. 03.01 var jeg i Borup og måtte gå de to km hjem, da der ikke kører
bus ved den tid.
Hvis alt var gået som DSB havde planlagt starter disse ture fra Slagelse station kl. 23.19 hvor der køres
togbus til Ringsted. Her er vi kl. 23.56. Herefter skal jeg så vente til 00.35 før en togbus kører videre til
Borup og er derefter i Borup kl. 00.56. Og det selvom der kører en Togbus forbi Borup by til Roskilde fra
Ringsted kl. 23.56 stopper de ikke i
Borup …. osv. Osv… Det bræ der ig si pelthe ud.
Jeg har aldrig haft kørekort eller bil, men ved snart ikke hvordan jeg skal klare det mere.
Jeg har et stort stort ønske om at I tilgodeser alle stationer når der er ekstraordinære situationer og få mere
end en afgang i weekender og aftner på alle stationer. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor vi ikke skal have
samme muligheder som eks. Ringsted og Roskilde osv.
Venlige Hilsner fra Ulla Lykke Jensen, 4140 Borup