Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 327
Offentligt
2045074_0001.png
MS-X-CR-0017/AMK
Til Metroselskabets ejere:
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen
Overborgmester Frank Jensen
Borgmester Simon Aggesen
Metroselskabet I/S
Metrovej 5
DK-2300 København S
m.dk
Fremsendelsesbrev til Ejerorientering – Cityringen nr. 7
./. Bestyrelsen har godkendt vedlagte ’Ejerorientering – Cityring nr. 7 for marts 2019,
der hermed fremsendes til selskabets ejere.
I ejerorienteringen har Metroselskabet peget på fire kritiske milepæle i forløbet
frem mod åbningen af Cityringen. Opnåelsen af disse milepæle vil løbende reducere
risikoen for forsinkelse, men ikke fjerne den, før assessorens og myndighedernes
sikkerhedsgodkendelse foreligger, og det endelige tidspunkt for åbningen af
Cityringen kan fastlægges. Den første af disse kritiske milepæle, den såkaldte
Substantial Completion milepæl, blev opnået i slutningen af oktober. Den næste,
Ready for Hand Over (RHO-milepælen), er forudsat opfyldt i slutningen af marts.
Da der er knyttet betydelige sanktioner til RHO-milepælen, såfremt den ikke opnås,
har Metroselskabet nøje gennemgået fremdriften både på de fysiske arbejder og på
gennemførelsen af tests. På dette grundlag har Metroselskabet meddelt CMT, at
kravene til RHO-milepælen endnu ikke er opfyldt.
Denne vurdering er baseret på, at CMT ikke har færdiggjort de forudsatte tests af
M&E-systemer, og at dette kan forsinke gennemførelsen af testene på det samlede
system. Vurderingen er desuden baseret på, at CMT´ udestående fysiske arbejder
vil kunne forsinke testkørslen, fordi tunnelerne skal anvendes til transport af
materialer i længere tid end forudsat. Den manglende opfyldelse af RHO-milepælen
vil således kunne medføre en forsinkelse af Trial Run og dermed også af
færdiggørelsen af Cityringen.
Metroselskabet vil i de kommende uger, i samarbejde med de to entreprenører
(CMT og ASTS (som netop har skiftet navn til HRSTS)), analysere mulighederne for
en optimering af de resterende arbejder. Vurderingen af en eventuel forsinkelse
kan således først foretages, når tilrettelæggelsen af de resterende arbejder er aftalt
med CMT og HRSTS.
T
E
+45 3311 1700
[email protected]
2019-04-10
1/2
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 327: Metroselskabet I/S' seneste månedlige ejerorientering for Cityringens fremdrift, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2045074_0002.png
MS-X-CR-0017/AMK
Imidlertid bliver det, ifølge sagens natur, stadig vanskeligere at indhente
forsinkelser på grund af den begrænsede tid, der er tilbage til færdiggørelse af
Cityringen.
Overordnet er det Metroselskabets opfattelse, at den manglende opnåelse af RHO-
milepælen vil forsinke åbningen af Cityringen med mindre, det viser sig muligt
gennem forhandlinger med de to entreprenører at opnå yderligere optimering og
koordinering af de resterende arbejder, og at en sådan løsning kan accepteres af
den uafhængige assessor. Disse drøftelser/forhandlinger er ikke tilendebragt ved
fremsendelsen af ejerorienteringen.
Metroselskabet har hidtil forventet at kunne udmelde et åbningstidspunkt i
slutningen af april 2019. Der foreligger dog endnu ikke en færdig analyse af
mulighederne for at indhente de resterende arbejder, og herunder en konstatering
af, at de resterende arbejder rent faktisk indhentes. Metroselskabet forventer
derfor på nuværende tidspunkt at kunne udmelde åbningstidspunktet i juni måned.
Bestyrelsen vil nøje følge fremdriften, ligesom bestyrelsen vil lægge vægt på fortsat
at holde ejerne løbende orienteret herom.
Med venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Bestyrelsesformand
2/2