Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 327
Offentligt
2045073_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. april 2019
2018-5166
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
På kvartalsmødet i juni 2018 aftaltes det med ejerne, at Metroselskabet I/S fra
september 2018 skal fremsende en månedlig status på Cityringens fremdrift.
Denne status skal give ejerne mulighed for at følge fremdriften på de mest tids-
kritiske områder i byggeriets sidste periode frem til åbningen.
Vedlagt er til Udvalgets orientering således den seneste månedlige ejeroriente-
ring om Cityringens fremdrift.
Metroselskabet oplyser i den seneste ejerorientering, at entreprenøren CMT
ikke har levet op til en række krav, som er forudsat ved den centrale milepæl
’Ready for Hand Over’, som
udløb ved udgangen af marts.
Metroselskabet vurderer, at dette potentielt vil forsinke de forestående test-
kørsler, hvilket i så fald vil medføre, at færdiggørelsen og den endelige godken-
delse af Cityringen også vil blive forsinket.
I ejerorienteringen oplyser Metroselskabet, at mulighederne for en optimering
af den resterende tidsplan herunder mulighederne for indhentning af de reste-
rende arbejder skal analyseres i de kommende uger i samarbejde med entre-
prenørerne.
Metroselskabet har hidtil forventet at kunne udmelde et åbningstidspunkt for
Cityringen i slutningen af april 2019. På grund af ovennævnte forventer selska-
bet på nuværende tidspunkt dog først at kunne udmelde et åbningstidspunkt i
juni måned.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen