TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 324
Offentligt

Forslag

til

Lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn

Lovtekst

Kapitel 1

Anlægsprojektet

§ 1.

Transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at anlægge en ny dobbeltsporet og

elektrificeret jernbane med dertilhørende anlæg over Vestfyn fra Odense Vest til Kauslunde, øst for

Middelfart, og til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen

heraf.

Stk. 2.

Kort over linjeføringen af den nye jernbane, jf. stk. 1, fremgår af lovens bilag 1.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at omlægge naturgastransmissi-

onsledningen Lillebælt-Storebælt på strækningen mellem Spedsbjerg og Nr. Åby og til at foretage

de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen heraf.

Stk. 4.

Kort over beliggenheden af den eksisterende og linjeføringen af den omlagte naturgas-

transmissionsledning, jf. stk. 3, fremgår af lovens bilag 2.

Kapitel 2

Miljømæssige vurderinger

§ 2.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger

af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 3.

§ 3.

Ved ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1 finder reglerne om ændringer

eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter i jernbanelovens kapitel 6 a

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Varetagelse af naturhensyn

§ 4.

Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører Vejdirektoratet og Energinet af-

værgeforanstaltninger

1) af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse,

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

2) for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres

med skadelig virkning for arten eller bestanden,

3) af hensyn til fugles æg og reder og

4) af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Kapitel 4

Fravigelse af anden lovgivning

§ 5.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke dispensation efter § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b,

stk. 1, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse eller tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning.

Stk. 2.

Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 20, 23, 24 og 26 a i lov

om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af

tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om

landbrugsejendomme finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne lov.

Stk. 3.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse efter § 4 i lov om kolonihaver.

Stk. 4.

§ 4 i lov om Energinet finder ikke anvendelse på den del af anlægsprojektet, som er nævnt

i § 1, stk. 3.

§ 6.

Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet

nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse,

lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning m.v., lov om

miljøbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i medfør af disse love samt bekendtgørelse

om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende den del af anlægsprojektet, som er nævnt i §

1, stk. 1, i henhold til de i stk. 1 nævnte love kan påklages af Vejdirektoratet til transport-, byg-

nings- og boligministeren.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens

beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører den del af anlægspro-

jektet, som er nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager,

hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2

og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om,

at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres

efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende den del af anlægsprojektet, som er nævnt i §

1, stk. 3, i henhold til de i stk. 1 nævnte love kan påklages af Energinet til energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Side 2 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Stk. 7.

Stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse på energi-, forsynings- og klimaministerens behand-

ling af sager vedrørende den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3.

Stk. 8.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-

ser omfattet af stk. 1.

§ 7.

Bestemmelserne i §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af an-

lægsprojektet nævnt i § 1, der er tilladt efter jernbanelovens kapitel 6 a, jf. denne lovs § 3.

Kapitel 5

Ledningsarbejder m.v.

§ 8.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal

gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværk-

sættes af Vejdirektoratet og Energinet under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af led-

ningsejeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt

af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsynings-

lovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

§ 9.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal Vejdirektoratet og

Energinet tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde

med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den

mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Stk. 2.

Kan der ikke opnås enighed med ejere af ledninger omfattet af § 8, om hvordan planlagte

anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan

transport-, bygnings- og boligministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte an-

lægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet eller lade anlægsarbejdet gennemføre og kræ-

ve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder,

der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

§ 10.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister om erstatning som følge

af en afgørelse truffet i medfør af § 9 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i

henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 11.

§§ 9 og 10 finder ikke anvendelse på arbejder på naturgastransmissionsledningen i forbin-

delse med omlægningen nævnt i § 1, stk. 3.

Side 3 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapitel 6

Kompetence

§ 12.

Den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3, udføres af Energinet efter lov om

Energinet, jf. dog § 5, stk. 4.

Kapitel 7

Domstolsprøvelse

§ 13.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter,

at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostnin-

gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 14.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Side 4 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 5 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 6 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Anlægsprojektet

3.1.1 Hovedelementer i projektet og forholdet til andre anlægsprojekter

3.2 Jernbanens linjeføring og udformning

3.3 Trafikale forbedringer og muligheder

3.4 Naturgastransmissionsledning

3.5 Ekspropriation m.v.

3.5.1 Ekspropriation

3.5.2 Eldriftsservitut

3.6 Miljømæssige vurderinger og supplerende miljømæssige vurderinger

3.6.1 Gældende ret

3.6.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og lovforslaget

3.7 Forholdet til anden lovgivning

3.7.1 Gældende ret

3.7.1.1 Plan-, natur- og miljølovgivning

3.7.1.2 Kolonihaveområder

3.7.1.3 Udbygning af transmissionsnet

3.7.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og lovforslaget

3.8 Ledninger

4. Økonomiske og implementerings konsekvenser for det offentlige

4.1 Anlægsøkonomi og tidsplan

4.2 Økonomiske og implementerings konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og implementerings konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

7.1 Planforhold

7.2 Landskab og visuelle forhold

7.2.1 Påvirkning fra anlægsprojektet

7.2.2 Afværgeforanstaltninger

7.3 Arkæologi og kulturarv

7.3.1 Eksisterende forhold

7.3.2 Påvirkninger fra anlægsprojektet

7.4 Friluftsliv og rekreative interesser

7.4.1 Eksisterende forhold

7.4.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.4.3 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.4.4 Afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen

7.5 Støj og vibrationer

7.5.1 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.5.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

Side 7 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7.5.3 Afledte anlægsarbejder

7.5.4 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

7.5.5 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

7.6 Elektromagnetisme

7.6.1 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.7 Luft og klima

7.7.1 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.7.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.7.3 Afværgeforanstaltninger

7.8 Lys

7.8.1 Eksisterende forhold

7.8.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.8.3 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.8.4 Afværgeforanstaltninger

7.9 Plante- og dyreliv

7.9.1 Eksisterende forhold

7.9.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.9.3 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.9.4 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

7.9.5 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

7.10 Overfladevand

7.10.1 Eksisterende forhold

7.10.2 Påvirkning fra anlægsprojektet

7.10.3 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

7.10.4 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

7.11 Grundvand

7.11.1 Eksisterende forhold

7.11.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.11.3 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.11.4 Afværgeforanstaltninger

7.12 Råstoffer, sidetag og affald

7.12.1 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.12.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.13 Forurenede grunde

7.13.1 Påvirkning fra anlægsprojektet

7.13.2 Afværgeforanstaltninger

7.14 Befolkning og sundhed

7.14.1 Støj

7.14.2 Elektromagnetisme

7.14.3 Luftforurening

7.14.4 Lys

7.14.5 Friluftsliv

7.15 Erhverv og risiko

7.15.1 Eksisterende forhold

7.15.2 Påvirkning fra anlægsprojektet i anlægsfasen

7.15.3 Påvirkning fra anlægsprojektet i driftsfasen

7.16 Regionale forhold

8. Forholdet til EU-retten

Side 8 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

8.1 VVM-direktivet

8.2 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)

8.3 Forholdet til Aarhus-konventionen

8.4 Udbudsregler

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget bemyndiger transport-, bygnings- og boligministeren til at anlægge en ny elektrificeret

dobbeltsporet jernbane med dertil hørende anlæg over Vestfyn fra Odense Vest til Kauslunde, øst

for Middelfart. Den nye jernbane bliver ca. 35 km lang og vil have ét jernbanespor i hver retning.

Den nye jernbaneforbindelse vil reducere rejsetiden for persontog i kraft af 4 km forkortelse af

jernbanestrækningen samt i kraft af muligheden for at køre med op til 250 km/t. Samtidig vil den

nye jernbane frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn, og dermed giver den bedre

mulighed for afvikling af især regional persontogstrafik på strækningen og den giver mere ro-

busthed i togsystemet ved sporarbejde m.v.

Anlæggelsen af den nye jernbane forudsætter en meget omfattende omlægning af den eksisterende

naturgastransmissionsledning Lillebælt-Storebælt på strækningen mellem Spedsbjerg og Nørre

Aaby. Som følge af omlægningens tætte sammenhæng med, og dermed tidskritiske betydning for,

jernbaneprojektet, omfatter anlægsloven både jernbaneprojektet og projektet for omlægningen af

naturgastransmissionsledningen. Lovforslaget bemyndiger således energi-, forsynings- og klimami-

nisteren til at omlægge naturgastransmissionsledningen.

Vejdirektoratet vil være anlægsmyndighed i forhold til jernbaneprojektet, og Energinet vil være

anlægsmyndighed i forhold til omlægningen af naturgastransmissionsledningen.

Til brug for anlæggelsen af den nye jernbane og omlægningen af naturgastransmissionsledningen

indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og

planlægning, varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder m.v. Lovforslaget udgør på nogle punk-

ter en fravigelse af regler i plan-, natur- og miljølovgivningen m.v., herunder afskæring af klagead-

gange. Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at bl.a. de planlægningsmæssige,

kulturhistoriske, rekreative og natur- og miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende be-

stemmelser i den almindelige lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn vare-

tages i stedet af anlægsmyndighederne i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget.

Vejdirektoratet er banemyndighed for den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 1, og

har således i forbindelse med forberedelsen og udførelsen af jernbaneprojektet de beføjelser og

forpligtelser, som banemyndigheden (normalt Banedanmark) har i medfør af jernbaneloven og

anden lovgivning. Vejdirektoratet har alene denne kompetence, indtil anlægsarbejdet er afslu t-

tet, og den nye jernbane kan tages i drift.

2. Lovforslagets baggrund

Etablering af en ny jernbane over Vestfyn vil reducere rejsetiden for persontog i kraft af en forkor-

telse af jernbanestrækningen mellem Odense og Middelfart med ca. fire km og muliggøre kørsel

Side 9 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

med op til 250 km/t. Samtidig vil etablering af en ny jernbane forøge banekapaciteten over Vestfyn

til gavn for afvikling af især regional persontransport. Projektet vil således bidrage til at effektivise-

re og modernisere banenettet samt medføre mere robusthed i togsystemet ved sporarbejde og ned-

brud.

Jernbanen placeres i en korridor tæt på den eksisterende motorvej, da en fælles transportkorridor vil

betyde, at de samlede gener for omgivelserne af de to transportinfrastruktur- anlæg reduceres i for-

hold til en situation, hvor motorvej og jernbane ligger adskilt.

VVM-undersøgelsen er udført af Vejdirektoratet med bidrag fra Banedanmark. VVM-

undersøgelsen er afrapporteret i ”Ny jernbane over Vestfyn, VVM-redegørelse,

Sammenfattende

rapport, Rapport 559-2016”,

samt en række tekniske baggrundsrapporter og notater, der beskriver

og dokumenterer undersøgelsen. I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye miljøvurderingslov i

2017 blev betegnelsen ”VVM-redegørelse”

i lovgivningen

ændret til ”miljøkonsekvensrapport”. I

dette lovforslag anvendes den i nævnte materiale benyttede betegnelse (VVM-redegørelse), og dette

som en samlet betegnelse for Rapport 559-2016 med tilhørende baggrundsrapporter og notater.

VVM-redegørelsen har været i offentlig høring i perioden fra 4. juni 2016 til 7. september 2016. I

høringsperioden var rapporterne tilgængelige fysisk såvel som elektronisk. Der er som en del af den

offentlige høring afholdt tre borgermøder med i alt ca. 500-600 deltagere. Vejdirektoratet modtog

45 høringssvar, som er refereret i dokumentet ”VVM-undersøgelse

af ny jernbane over Vestfyn -

Høringsnotat vedrørende den afsluttende offentlige høring med frist d. 7. september 2016”.

Forligskredsen bag Togfonden offentliggjorde 7. september 2017 en aftale, der bl.a. omfatter en

beslutning om, at den ny jernbane skal anlægges i den nordlige linjeføring. Med vedtagelsen af in-

vesteringsplanen

2030 ”Aftale om et sammenhængende Danmark” mellem Regeringen (Venstre,

Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev det besluttet, at jernba-

neprojektet skal igangsættes i 2024 og der er enighed om finansieringen. Aftaleparterne noterer sig,

at Vejdirektoratet i forlængelse af udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for projektet vil være an-

svarlig for anlæg af projektet med Banedanmark som leverandør af de banetekniske elementer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Anlægsprojektet

3.1.1 Hovedelementer i projektet og forholdet til andre anlægsprojekter

Lovforslaget omfatter anlæg af en ny dobbeltrettet jernbane over Vestfyn fra Odense Vest til Kaus-

lunde, øst for Middelfart. Den undersøgte jernbanestrækning er ca. 35 km lang og grener sig ud fra

den nuværende jernbane umiddelbart sydvest for Odense, hvorfra den forløber nord for Fynske

Motorvej i en korridor tæt på motorvejen frem til Nørre Aaby, hvorefter den føres under motorve-

jen og mod syd, så den møder den nuværende jernbane igen ved Kauslunde, ca. tre km øst for

Middelfart.

Da den nye jernbane på hovedparten af strækningen forudsætter en omlægning af den eksisterende

naturgastransmissionsledning Lillebælt-Storebælt, omfatter anlægsprojektet tillige en omlægning af

denne ledning.

I lovforslaget er jernbaneprojektet og projektet for omlægning af naturgastransmissionsledningen

samlet benævnt ”anlægsprojektet

nævnt i § 1”

eller blot ”anlægsprojektet”.

Side 10 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Folketinget vedtog i maj 2010 en anlægslov for udbygning af Fynske Motorvej, og 21. september

2017 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om afsættelse af midler til hurtigst muligt at

udbygge motorvejen fra fire til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense V. Det kan ikke udelukkes, at

der i forbindelse med detailprojektering og udførelse må ske visse tilretninger af det i lovforslaget

omhandlede anlægsprojekt. Dette vil i givet skulle ske i overensstemmelse med lovforslagets § 3

om ændringer og udvidelser af anlægsprojektet.

3.2 Jernbanens linjeføring og udformning

Lovforslaget omfatter den nordlige jernbaneføring, som i VVM-undersøgelsen

benævnes ”Forslag

Nord”. Det er en ny jernbane, som i væsentlighed er beliggende nord for motorvejen. Jernbanen

forgrener sig ud fra den nuværende jernbane umiddelbart sydvest for Odense, hvorfra den forlø-

ber i en korridor tæt på motorvejen frem til Nørre Aaby, hvorefter den føres mod syd, så den mø-

der den nuværende jernbane igen ved Kauslunde, ca. tre km øst for Middelfart.

Det forudsættes, at jernbanen projekteres til 250 km/t og en aksellast op til 22,5 tons. Mindste hori-

sontalradius på jernbanen er 3.500 m. Vertikalradier skal ligge mellem radius 31.500 m og 40.000

m. Maksimal stigning (gradient) på jernbanen er 15,6 promille, svarende til gradienten i Storebæltstun-

nellen. Der anvendes kun rette sporskifter. Jernbanen elektrificeres og udstyres med det nye signal-

system som indføres i Danmark. Elforsyning sker via jordlagte kabler fra en transformatorstation

ved Gelsted.

Mellem Kauslunde og Indslev føres jernbanen fra Kauslunde nord om transformerstationen ved

Margaardvej for at krydse under motorvejen i en ikke alt for spids vinkel og med afstand til de huse,

der ligger på nordsiden af motorvejen. Jernbanen føres under motorvejen, da motorvejen ligger højt

i terrænet på dæmning, og på en bro over Hovedvejen (den gamle hovedvej mellem Lillebæltsbroen

og Odense).

Mellem Indslev og Fjeldsted er banens linjeføring presset tæt mod motorvejen for at mindske barri-

eren, men også for at være så langt væk fra Indslev Kirke som muligt.

Øst for Indslev forløber jernbanen langs motorvejen til tilslutningsanlæg nr. 55, Ejby. Mellem Inds-

lev og Ejby vil det være muligt at indlægge en eventuel fremtidig afgrening mod en ny jernbanebro

over Lillebælt.

Efter industriområdet ved Ejby justeres tracéet ind til at løbe langs motorvejen med omtrent samme

kurveradius som motorvejen. Videre mod øst fortsætter banen langs motorvejen, og på en ret linje

kan der placeres en såkaldt transversalstation, hvor togtrafikken kan skifte fra det ene spor til det

andet i situationer, hvor kun det ene spor kan benyttes.

Mellem Fjeldsted og Grønnemose (Middelfartsvej) traceres jernbanen fra Hønnerupvej, og mod øst

parallelt med motorvejen frem til Gelstedvej, hvorefter banen trækkes væk fra motorvejen, da banen

skal have en større kurveradius end motorvejen og derved samtidig trækkes uden om tilslutningsan-

lægget ved Bogensevej. På strækningen placeres en elektrisk neutralsektion, som skal placeres på

ret spor og mindst 400 m fra sporskifter. På grund af den korte afstand mellem Bogensevej og Mid-

delfartvej, er det nødvendig at hæve broen der fører Bogensevej over motorvejen. I praksis vil der

sandsynligvis være behov for helt at udskifte broen og tilpasse ramperne til motorvejen.

Side 11 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Mellem Grønnemose og Kildebjerg rasteanlæg traceres jernbanen fra Middelfartvej og mod øst pa-

rallelt med motorvejen. Fra Søndersøvej er jernbanen trukket væk fra motorvejen for at skabe plads

til tilslutningsanlægget ved motorvejen. Som for resten af denne strækning er terrænet forholdsvis

kuperet. Umiddelbart efter Middelfartvej er indlagt plads til en transversalstation, som skal ligge på

ret spor både horisontalt og vertikalt.

Mellem Kildebjerg rasteanlæg og Elmelund traceres jernbanen som en ret linje gennem picnic-

området ved Kildebjerg rasteanlæg og tilslutningsanlægget Blommenslyst til linjen igen rammer

parallelt med motorvejen nordvest for Ravnebjerg. Herfra ligger banen og motorvejen parallelt, dog

har banen større kurveradier end motorvejen

Mellem Elmelund og Odense Vest føres banen igennem den kommende Elmelundsskov, hvor det

projekterede længdeprofil er valgt ud fra en afvejning af eksisterende terræn, jordforhold, skærende

veje og stier og planer for en kommende vestlig ringvej i Odense.

Ved den nordlige linjeføring af jernbanen vil det være nødvendigt at flytte den nuværende naturgas-

transmissionsledning på en ca. 26 km lang strækning, jf. afsnit 3.4.

I forbindelse med anlæg af den nye jernbane skal der ske en række ændringer, som dels vedrører

motorvejen, dels andre veje og stier på strækningen.

For så vidt angår den fynske motorvej, så er den i de seneste år blevet udbygget fra 4 til 6 spor mel-

lem Middelfart og Nørre Aaby og motorvejen vil de kommende år blive udbygget mellem Odense

Vest og Nørre Aaby. I den forbindelse skal der i detailprojekteringsfasen ske en nærmere koordine-

ring mellem anlægsprojekter, så der i videst muligt omfang kan opnås en synergi, og for at generne

i forbindelse med anlægsprojekterne kan søges minimeret.

Jernbaneprojektet vil medføre, at de sydlige ramper i tilslutningsanlægget ved Nørre Aaby skal ju-

steres lidt, samt at de nordlige ramper i tilslutningsanlæggene ved Ejby, Aarup og Vissenbjerg skal

ændres for at give plads til jernbanen.

Tilslutningsanlægget ved Odense V (TSA 53) ombygges som en del af udbygningsprojektet for

E20, for at skabe bedre trafikafvikling for trafikken mod Odense via Middelfartvej. Udformningen

af tilslutningsanlægget er forberedt for gennemførelse af jernbaneprojektet.

Jernbanen skal krydse motorvejen én gang, og etableringen af tunnel til jernbanen vil have væsentlig

indflydelse på trafikafviklingen på motorvejen i byggeperioden. Med henblik på at begrænse gener-

ne for biltrafikken i anlægsfasen er det planlagt, at der etableres en midlertidig vej rundt om tunnel-

arbejdspladsen, sådan at der i byggeperioden opretholdes to spor i hver retning på motorvejen.

Langt de fleste krydsende veje og stier opretholdes, også efter jernbanen er bygget. Enkelte veje må

dog lukkes eller ændres fra vej til sti.

Det er nødvendigt at lukke Tørvegyden i Middelfart Kommune. Desuden vil Gremmeløkkevej i Mid-

delfart Kommune kun blive bevaret som en sti til fodgængere og cyklister.

Side 12 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I jernbaneprojektet afbrydes Korsebjergvej i Odense Kommune ved vejens skæring med jernbanen,

og Kelstrupskovvej i Assens Kommune bliver lukket for biltrafik men opretholdes som sti. Kel-

strupskovvej lukkes for biltrafik.

Det forudsættes generelt, at alle nye broer på strækningen udformes på baggrund af de eksisterende

motorvejsbroer, og udformes så de både kan etableres som in situ-støbte eller som præfabrikerede

broer.

Jernbanen afvandes primært ved grøfter langs begge sider af jernbanen. Grøfterne leder vand til

regnvandsbassiner, hvor vandet forsinkes, inden det ledes videre til vandløb. Regnvandsbassinerne

placeres ikke mellem motorvejen og jernbanen, da pladsen her er begrænset og er reserveret til

adgangsveje til drift og vedligehold af jernbanen og dens tekniske udstyr. I stedet placeres regn-

vandsbassinerne nord eller syd for jernbanen afhængigt af plads og terrænforhold.

Hvor det er muligt, etableres regnvandsbassiner alene for jernbanen for at holde vejvand og jernba-

nevand adskilt. Disse regnvandsbassiner etableres som tørre bassiner uden permanent vandspejl.

Hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til terræn og recipienter, laves der fælles regnvandsbas-

siner for motorvej og jernbanen. Fælles regnvandsbassinerne tætnes, således der er permanent vand-

spejl.

Hvor jernbanen er placeret oven i eksisterende regnvandsbassin eller planlagte regnvandsbassiner

for motorvejen, laves der tætte erstatningsbassiner med permanent vandspejl.

Jernbanens længdeprofil har dybdepunkter samtidig med, at jernbanen ligger i afgravning. Fra disse

dybdepunkter etableres en pumpestation til at løfte vandet op. Det er nødvendigt at etablere ca. seks

pumpestationer.

Da den nye jernbane er elektrificeret, skal der udlægges nye ledninger fra en transformerstation ved

Gelsted, og disse ledninger skal beskyttes med servitut.

3.3 Trafikale forbedringer og muligheder

Jernbanestrækningen mellem Middelfart og Odense hører til blandt de mest trafikerede strækninger

på jernbanenettet. Ud over trafik med lyn- og intercitytog benyttes strækningen også til lokaltog

samt en betydelig godstogstrafik.

En ny jernbane over Vestfyn forventes primært benyttet til gennemkørende persontog, mens den

eksisterende jernbane efter åbningen af en ny jernbane forventes fortrinsvej at blive benyttet af re-

gionaltog og enkelte godstog.

Den nye jernbane er designet, så den også kan anvendes til godstrafik, men det er ikke sikkert, at

denne mulighed vil blive benyttet i normal trafik.

Det forudsættes, at der på den nye bane skal køre fem landsdelstog i hver retning hver time.

Hvis den nye jernbane også benyttes til godstrafik, vil dette formentlig kun være muligt i trafik-

svage perioder, da blandingen af langsomt kørende godstog og hurtige persontog medfører en

væsentlig reduktion i kapaciteten på strækningen.

Side 13 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ved at flytte de gennemgående persontog til den nye jernbane vil der blive frigjort kapacitet på

den nuværende bane og således blive mulighed for afvikling af mere lokaltrafik. Den nye jernba-

ne og den nuværende jernbane mødes lige øst for Kauslunde, og derfor vil der være køreplansmæs-

sige bindinger på mulighederne for stop med lokaltog på Kauslunde station.

Den nye jernbane er projekteret til en hastighed på 250 km/t. I praksis vil man inden for de såkaldte

”normalbestemmelser for jernbaner” kunne afvikle togtrafikken med en lidt højere hastighed på

strækningen.

Hvis der på et senere tidspunkt ønskes at køre med endnu højere hastighed på det danske jernba-

nenet, vil strækningen over Vestfyn med relativt små ændringer (primært i form af forøget over-

højde i kurver, sådan at yderste skinne ligger meget højere end den inderste skinne) kunne opgra-

deres til en højere hastighed. Ændringerne vil dog betyde, at strækningen ikke længere vil være

egnet til kørsel med godstog, da godstog på grund af lavere hastighed har vanskeligt ved at køre i

kurver med stor overhøjde.

Hvis jernbanen fra Odense til Kauslunde på et tidspunkt skal kobles på en ny bro over Lillebælt

nord for den nuværende motorvejsbro, vil det betyde, at der på den lige banestrækning mellem Ejby

og Fjeldsted kan etableres en afgrening til en ny banestrækning videre mod Lillebælt på nordsiden

af motorvejen

3.4 Naturgastransmissionsledning

I transportkorridoren langs motorvejen findes nord for vejen en transmissionsledning for naturgas

(”Lillebælt-Storebælt”), som er ejet af Energinet. Omkring gastransmissionsledningen er der en

planlægningszone, fastlagt ved et landsplandirektiv, der tilsigter en vis afstand mellem naturgasled-

ningen og funktioner, der indbefatter mange menneskers tilstedeværelse.

Det skal sikres, at anlæg og drift af jernbanen ikke kan beskadige ledningen. I forbindelse med plan-

lægningen af jernbanen er der foretaget en vurdering af sikkerhedsbilledet for at vurdere den nød-

vendige afstand mellem gasledningen og jernbanen. Energinet har vurderet, at afstanden mellem

jernbanen og naturgasledningen som minimum bør være i størrelsesorden 100 m, medmindre der i

gasledningen anvendes særligt kraftige rør med større godstykkelse.

Jernbaneprojektet vurderes på baggrund af dette at medføre behov for at flytte naturgastransmissi-

onsledningen på en ca. 26 km lang strækning fra Spedsbjerg til Nørre Aaby, ligesom det også vil

være nødvendigt at flytte tekniske installationer knyttet til driften af naturgastransmissionslednin-

gen.

Naturgastransmissionsledningen flyttes mod nord for at opnå tilstrækkelig afstand til motorvejen og

jernbanen.

Omlægningen af naturgastransmissionsledningen er i sig selv et omfattende anlægsarbejde. Som

følge af omlægningens tætte sammenhæng med, og dermed tidskritiske betydning for, jernbanepro-

jektet omfatter VVM-undersøgelsen og anlægsloven både jernbaneprojektet og projektet for om-

lægningen af naturgastransmissionsledningen.

Side 14 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det forudsættes, at de to anlægsmyndigheder, Vejdirektoratet og Energinet, foretager fornøden ko-

ordinering af de to anlægsprojekter, herunder ved indgåelse af en samarbejdsaftale. Der henvises

herom til afsnit 4.

3.5 Ekspropriation m.v.

3.5.1 Ekspropriationer

Til brug for anlæg af den nye jernbane over Vestfyn har anlægsprojektet brug for permanente area-

ler til både selve jernbanen, men også til regnvandsbassiner, ændrede kommuneveje, tilpasning af

motorvejen samt afskårne arealer mellem jernbane og motorvej. Til omlægningen af naturtransmis-

sionsnaturgasledningen er der brug for permanente arealer til tekniske installationer m.v.

Foruden de permanente arealafståelser vil der også være tale om, at der midlertidigt skal afstås area-

ler fra ejendomme, der grænser op til den nye jernbane og til naturgastransmissionsledningen. Det

forventes, at der eksproprieres et arbejdsareal midlertidigt fra ejendomme på hver side af jernbanen

i en bredde af op til ca.10 m på strækninger i åbent land og i mindre varierende bredder på bynære

strækninger. Arealerne skal typisk afstås i to eller tre år, mens jernbanen bliver bygget. Herefter går

arealerne tilbage til ejeren til almindelig anvendelse. Til omlægningen af naturtransmissionslednin-

gen er der ligeledes brug for et midlertidigt arbejdsareal omkring ledningen.

Ud over det generelle arbejdsareal er der behov for supplerende arbejdsarealer til broarbejdspladser,

oplagspladser, interimsveje m.m.

I forbindelse med anlæg af den nye jernbane vil det være nødvendigt at totalekspropriere ca. 50-55

ejendomme, og det forventes, at det vil blive nødvendigt at erhverve areal fra ca. 215-235 ejen-

domme. I alt forventes projektet at medføre, at der skal erhverves ca. 230-235 ha permanent og ca.

80-85 ha midlertidigt. Det endelige antal ha og antal ejendomme, som berøres, fastlægges først i

forbindelse med den endelige detailprojektering af projektet.

Anlæg af den nye jernbane medfører et overskud af jord, da jernbanen generelt ligger lavt i land-

skabet. Denne jord forventes dels placeret i arealet mellem motorvejen og jernbanen, dels udsat på

udvalgte marker, som grænser op til den nye jernbane. VVM-undersøgelsen har udpeget de marker,

som ligger hensigtsmæssigt i forhold til udsætningen. Fastlæggelse af udsætningsområder og fast-

sættelse af erstatningen for udsætning og jordleje sker som en del af ekspropriationsforløbet.

Det forventes, at ca. 3,1 mio. m³ overskudsjord skal udsættes på naboarealer.

Anlæg af den nye jernbane og omlægning af naturgastransmissionsledningen gør det nødvendigt at

gennemføre ledningsarbejder, og der skal således flyttes eller omlægges ledninger. Der henvises

herom til afsnit 3.8.

Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende tred-

jemand i udgangspunktet sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med hjemmel i

lovgivningen for vedkommende forsyningsselskab.

Langs med den nye jernbane vil alle jernbanens nabogrunde blive pålagt en eldriftsservitut, jf. afsnit

3.5.2. Ligeledes vil der blive pålagt beskyttelsesservitutter for naturgastransmissionsledningen og

for elforsyningsledninger til jernbanen samt diverse andre fornødne servitutter med henblik på sik-

ring af jernbanen og naturgastransmissionsledningen samt følger af disse anlæg.

Side 15 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

De midlertidige og permanente ekspropriationer, som er nødvendige for jernbaneprojektet, foreta-

ges i henhold til jernbanelovens § 30, stk. 1. Ekspropriation kan således ske til de formål, som er

nævnt i jernbanelovens § 30, stk. 2, og som omfatter de permanente og midlertidige behov for ejen-

domserhvervelser til jernbaneprojektet, der er gennemgået ovenfor. Der kan i henhold til § 30, stk.

3, endvidere pålægges ejendomme servitutter, herunder om eldrift, med heraf følgende rådigheds-

indskrænkninger.

Der kan endvidere ske fremrykket ekspropriation, pålægges byggelinjer, udføres forundersøgelser

m.v. i overensstemmelse med de øvrige regler i jernbanelovens kapitel 6.

Ekspropriation efter jernbanelovens § 30, stk. 1-3, sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovens § 30, stk. 4. Ved erstatningsfastsættelsen finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse, jf. jernbanelovens § 30, stk. 5.

De midlertidige og permanente ekspropriationer, som er nødvendige for omlægningen af naturgas-

transmissionsledningen, foretages i henhold til naturgasforsyningslovens § 55, stk. 1. Der kan end-

videre pålægges ejendomme servitutter, som af hensyn til person- og forsyningssikkerhed indebærer

restriktioner for udnyttelse af ejendommen. Ekspropriation efter naturgasforsyningslovens § 55, stk.

1, sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf.

naturgasforsyningslovens § 55, stk. 2. I overensstemmelse med reglerne i ekspropriationsproceslo-

ven kan der således også foretages forberedende undersøgelser m.v.

Ekspropriationsprocesser som foretages i medfør af henholdsvis jernbanelovens § 30, stk. 1, og na-

turgasforsyningslovens § 55, stk. 1, kan søges koordineret, idet begge former for ekspropriation

sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Det for-

udsættes, at ekspropriationsprocesserne i udgangspunktet forsøges koordineret, hvor der er tids-

mæssig sammenhæng.

Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige eller permanente anlæg og for pålæg af

servitutter m.v. udmåles efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og taksationsmyndig-

hederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

3.5.2 Eldriftsservitut

Som en del af anlægsprojektet pålægges jernbanens naboejendomme servitut om eldrift i lighed

med den eldriftsservitut, der pålægges langs øvrige elektrificerede jernbanestrækninger. Eldriftsser-

vitutten pålægges ved ekspropriation i medfør af jernbanelovens § 30, stk. 3, jf. stk. 1.

Servitutten indebærer af sikkerhedsmæssige grunde begrænsninger på de ejendomme, der støder op

til jernbanen, med hensyn til beplantning og bebyggelse m.v., herunder bygninger, flagstænger og

hegn. Det kan blive pålagt ejeren at bringe en servitutstridig tilstand til ophør og at fælde træer, som

vurderes at kunne vælte ind på jernbanearealet.

3.6 Miljømæssige vurderinger og supplerende miljømæssige vurderinger

3.6.1 Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, er for så vidt angår landbaserede

Side 16 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

projekter, herunder visse industrianlæg til transport af gas, i første række implementeret i lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven)

samt den i medfør af miljøvurderingsloven udstedte bekendtgørelse nr. 121 af 4. februar 2019 om

samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete

projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM) (miljøvurderingsbekendtgørelsen). For så vidt angår etablering, udvidelse eller ændring af

statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter er VVM-direktivet implementeret i jernbanelo-

vens kapitel 6 a.

Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 16. maj 2017, jf. lovens § 57, stk. 1. I henhold til lovens §

57, stk. 8, nr. 2, finder de hidtil gældende regler i planlovens §§ 11 g

–

11 i og i VVM-

bekendtgørelsen dog fortsat anvendelse bl.a. for projekter, som er omfattet af loven, og hvor den

kompetente VVM-myndighed har offentliggjort en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det på-

tænkte anlæg med henblik på at indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndighe-

der til brug for afgrænsning af VVM-redegørelsens

indhold (”scoping proces”) før den 16. maj

2017, som var lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Bestemmelserne i § 57, stk. 8, gennemfører over-

gangsregler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af

VVM-direktivet).

Det betyder for VVM-pligtige industrianlæg til transport af gas, som skal vedtages ved anlægslov,

at de hidtil gældende regler finder anvendelse, hvis bygherren (anlægsmyndigheden) har igangsat

en scoping proces inden 16. maj 2017. For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, blev

scoping processen (kaldet ”idéfasehøringen”) indledt den 25. november 2014,

hvorfor projektet er

omfattet af de hidtil gældende regler.

Efter disse regler er industrianlæg til transport af gas som udgangspunkt omfattet af de almindelige

VVM-regler i dansk lovgivning, som indtil den 16. maj 2017 især var planlovens §§ 11 g

–

11 i og

den i medfør af planloven udstedte VVM-bekendtgørelse. Ifølge den nu ophævede bestemmelse i

planlovens § 11 h, stk. 1, er anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov (anlægslov), imidlertid

altid undtaget fra lovens regler om VVM-procedure for visse offentlige og private projekter. En

tilsvarende undtagelse findes i den nu ophævede VVM-bekendtgørelse, § 1, stk. 7.

Jernbanelovens kapitel 6 a blev indført ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offent-

lige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for

statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter). Reglerne i vejlovens kapitel 2 a trådte i

kraft den 16. maj 2017, jf. § 7. stk. 2, i lov nr. 658 af 8. juni 2016 (ændringsloven). I henhold til

ændringslovens § 7, stk. 3, nr. 2, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse for projek-

ter, som er omfattet af loven, og hvor bygherren har anmodet den kompetente VVM-myndighed om

en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold før den 16. maj 2017 (scoping

proces). Bestemmelserne i § 7, stk. 3, gennemfører for så vidt angår statslige jernbaneprojekter

overgangsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring

af VVM-direktivet).

Det betyder for statslige jernbaneanlæg, som skal vedtages ved anlægslov, at de hidtil gældende

regler finder anvendelse, hvis bygherren (anlægsmyndigheden) har igangsat en scoping proces in-

den 16. maj 2017. For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, blev scoping processen

(idéfasehøringen) indledt den 25. november 2014, hvorfor projektet er omfattet af de hidtil gælden-

de regler.

Side 17 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Efter disse regler er statslige jernbaneanlæg som udgangspunkt omfattet af de almindelige VVM-

regler i dansk lovgivning, som indtil den 16. maj 2017 især var VVM-reglerne i planloven og

VVM-bekendtgørelsen, jf. ovenfor. Som ligeledes anført ovenfor følger det imidlertid af de nu op-

hævede regler i planlovens § 11 h, stk. 1, og VVM-bekendtgørelsens § 1, stk. 7, at anlæg, der ved-

tages i enkeltheder ved særlig lov (anlægslov), altid er undtaget fra lovens regler om VVM-

procedure for visse offentlige og private projekter.

Undtagelsen i de hidtil gældende regler for projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov, er i over-

ensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Undtagelsen for projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov, finder kun anvendelse i det omfang,

at målene med VVM-direktivet nås gennem lovgivningsprocessen. I praksis har direktivets undta-

gelse for projekter, der vedtages ved anlægslov, i dansk ret betydet, at projekterne har været undta-

get fra den danske implementering af VVM-direktivet, men projekterne har i praksis været under-

lagt de samme materielle krav, som følger af VVM-direktivet.

For anlægsprojekter vedrørende statslige jernbaneanlæg, som er tilladt ved anlægslov, er eventuelle

ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen, omfattet af den administrative procedu-

re i jernbanelovens kapitel 6 a, jf. lovens bilag 2, punkt 13 a), medmindre der er truffet screenings-

afgørelse om ændringen eller udvidelsen før den 16. maj 2017, hvor reglerne i kapitel 6 a trådte i

kraft, jf. ovenfor, eller ændringen eller udvidelsen i sig selv er tilladt ved anlægslov, jf. jernbanelo-

vens § 38 a, stk. 3. I henhold til jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2, er udgangspunktet således, at

bl.a. udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, som kan have

væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, kræver administrativ tilladelse efter gennemførelse

af de fornødne miljømæssige vurderinger af projektet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er VVM-

myndighed i forhold til vurdering og eventuel administrativ godkendelse af ændringer eller udvidel-

ser af anlægsprojektet, og styrelsen skal således efter anmeldelse af en ændring eller udvidelse af

anlægsprojektet vurdere, om der skal gennemføres supplerende miljømæssige vurderinger, inden

styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades.

For anlægsprojekter vedrørende omlægning af industrianlæg til transport af gas, som er tilladt ved

anlægslov, er eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen, som udgangs-

punkt omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 2, jf. bilag 2, punkt

13 a, jf. punkt 3 b. Efter reglerne i miljøvurderingsloven vil udvidelse eller ændring af projektet i

anlægsfasen, som kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, kræve tilladelse efter

gennemførelse af de fornødne miljømæssige vurderinger af projektet. Miljøstyrelsen er VVM-

myndighed i forhold til vurdering og eventuel administrativ godkendelse af ændringer eller udvidel-

ser af projektet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i miljøvurderingsbekendtgørelsen, og Miljøstyrelsen skal såle-

des efter anmeldelse af en ændring eller udvidelse af projektet vurdere, om der skal gennemføres

supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvi-

delsen kan tillades.

Der henvises desuden til afsnit 8.1 om forholdet til VVM-direktivet.

3.6.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og lovforslaget

Side 18 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

VVM-redegørelsen for anlægsprojektet med baggrundsrapporter omfatter en beskrivelse og miljø-

mæssige vurderinger af både jernbaneprojektet (herunder den nordlige linjeføring) og projektet for

omlægningen af naturgastransmissionsledningen.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet i enkeltheder bemyndiges transport-, bygnings- og

boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren samtidigt til at gennemføre anlægspro-

jektet i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1 og 2, projektbeskrivelsen i dette

lovforslag og i VVM-redegørelsen. Anlægsprojektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne ved-

tages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, jf. afsnit 3.6.1, samt EU-Domstolens praksis vedrørende anven-

delsen af artikel 1, stk. 4. Der henvises til afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

Anlægsprojektet vil herefter kunne gennemføres på grundlag af anlægsloven, idet loven fraviger en

række af de bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v., som indeholder

umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller etableringen af varige fysiske anlæg,

eller stiller krav om forudgående planlægning, tilladelse eller godkendelse mv., før sådanne anlæg

kan etableres, jf. lovforslagets § 5.

Anlægsprojektets virkninger på miljøet er som anført beskrevet og vurderet i de miljømæssige un-

dersøgelser af projektet, dvs. VVM-redegørelsen. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for

rammerne af disse vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 2. Det på-

hviler således Vejdirektoratet og Energinet som anlægsmyndigheder (bygherre) at sikre, at anlægs-

projektets indvirkninger på miljøet, herunder påvirkninger af bilag IV-arter, holdes inden for ram-

merne af de udførte vurderinger i de nævnte miljømæssige undersøgelser af projektet.

Den ny jernbane over Vestfyn og omlægningen af den eksisterende naturgastransmissionsledning er

et anlægsprojekt af betydelig størrelse og kompleksitet. Uanset den omfattende og grundige projek-

tering af anlægget, som er udført forud for Folketingets behandling af lovforslaget, kan det forment-

lig ikke undgås, at der efter anlægslovens ikrafttræden kan opstå behov for at foretage visse juste-

ringer eller tilpasninger mv. af det vedtagne projekt. Det kan i anlægsfasen blive nødvendigt at gen-

nemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet som følge af f.eks. tilstødte tekniske kompli-

kationer, ny viden eller andre forhold, som ikke er forudset ved projekteringen af anlægget, og som

i forhold til de miljømæssige påvirkninger eventuelt ligger uden for rammerne af de miljømæssige

vurderinger i VVM-redegørelsen, der ligger til grund for vedtagelsen af anlægsloven. Der henvises

endvidere til bemærkningerne i afsnit 3.1.1 om forholdet til andre anlægsprojekter.

I udgangspunktet vil et anlægsprojekt, der både omfatter et nyt jernbaneanlæg om omlægning af en

naturgastransmissionsledning, skulle vurderes efter de forskellige love, som implementerer VVM-

direktivet. Det betyder bl.a., at ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil knyt-

tede projekter vil skulle vurderes i henhold til VVM-reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a. VVM-

myndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ændringer eller udvidelser af et projekt for om-

lægning af en naturgastransmissionsledning vil skulle vurderes efter VVM-reglerne i miljøvurde-

ringsloven og miljøvurderingsbekendtgørelsen, og VVM-myndigheden er i disse tilfælde Miljøsty-

relsen. Der henvises til afsnit 3.6.2.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at ændringer eller udvidelser af et sammenhængende anlægsprojekt

omfattes af to forskellige regelsæt og myndigheder, uanset at reglerne i det væsentlige har samme

Side 19 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

indhold. Den foreslåede bestemmelse i § 3 skal sikre, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojek-

tet i anlægsfasen alene skal vurderes i henhold til ét regelsæt om VVM.

Lovforslagets § 3 fastsætter de overordnede rammer for den miljømæssige behandling af eventuelle

projektændringer m.v. Det følger af bestemmelsen, at ændringer eller udvidelser skal behandles

efter reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter i

jernbanelovens kapitel 6 a. Reglerne i kapitel 6 a skal anvendes, uanset om ændringen eller udvidel-

sen alene vedrører projektet for omlægningen af naturgastransmissionsledningen.

Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen vil være VVM-myndighed for eventuelle ændringer og udvidelser.

Bestemmelsen i § 3 betyder således, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljø-

et, skal anmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som skal vurdere, om den anmeldte ændring

eller udvidelse skal undergives supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling

til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.

Lovforslagets § 3 betyder desuden, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed for jernbaneprojektet,

jf. lovforslagets § 1, stk. 1, og Energinet som anlægsmyndighed for omlægningen af naturgastrans-

missionsledningen, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, har de beføjelser og forpligtelser, som efter reglerne

i jernbanelovens kapitel 6 a normalt tilkommer eller påhviler Banedanmark.

Ændringer og udvidelser, som vedrører jernbaneprojektet, jf. forslagets § 1, stk. 1, anmeldes til Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsen af Vejdirektoratet. Ændringer og udvidelser, som vedrører omlæg-

ningen af naturgastransmissionsledningen, jf. forslagets § 1, stk. 3, anmeldes til Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen af Energinet.

3.7 Fravigelse af anden lovgivning

3.7.1 Gældende ret

3.7.1.1 Plan-, natur- og miljølovgivning

Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte godkendelser,

tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen m.v.

Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret foreskriver krav om

godkendelse, tilladelse eller dispensation, hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i naturen og i

landskabet, som er nødvendige for at realisere et anlægsprojekt, herunder foretages ændringer af

tilstanden på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og gennemføres afværgeforanstalt-

ninger af hensyn til natur- og dyreliv.

Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder anvendelse på

projektet eller hvilke godkendelser, tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for projektets

gennemførelse.

Som følge af planlovlovgivningen, vil etableringen af et anlægsprojekt beliggende i landzone kræve

en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Herudover vil der for visse projekters vedkom-

mende skulle ske ændringer i kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune-

og lokalplaner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende plan-

lægning og dispensation fra eksisterende planlægning. Endvidere har erhvervsministeren i medfør

Side 20 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

af planlovens § 3 beføjelse til at fastsætte bindende krav til for lovens administration og planlæg-

ningens indhold.

Etableringen af et anlægsprojekt, der berører en fredning, kan alene ske, hvis Fredningsnævnet

meddeler dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 50.

Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række forbud mod tilstandsændringer

eller bebyggelse inden for bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelseslinjen

(naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17), fortidsmindebygge-

linjen (naturbeskyttelseslovens § 18), kirkebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 19). Herudover

foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper: større naturlige

søer, beskyttede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslo-

vens § 3). Gennemførelsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer

eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk. 1, forudsæt-

te dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbi-

otoper, fra den relevante myndighed, der enten udgøres af miljø- og fødevareministeren eller kom-

munalbestyrelsen.

Endvidere foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om

godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne land (vej- og elbekendtgø-

relsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et anlægsprojekt, der an-

lægges i det åbne land, skal have en principgodkendelse. En sådan godkendelse vil oftest betinges

af, at der kan dispenseres fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 2.

Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om offentlighedens adgang til

naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholdsvis adgang til og op-

hold i skove og på udyrkede arealer.

Naturbeskyttelseslovens § 26 a indeholder regler om nedlæggelse af veje og stier, herunder regler

om, at der forud for nedlæggelse skal ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen, der kan nedlægge

forbud mod nedlæggelse af veje og stier.

Kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1466 af 6. december 2018 om fredning af visse dyre- og plantearter

og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om fredning af

nærmere bestemte dyr og planter, herunder om forbud mod drab, indsamling, handel m.v. Der kan

for så vidt angår enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 4 søges om dispensation fra

den relevante myndighed, som for nærværende er Miljøstyrelsen.

Skovlovens §§ 8-13 fastsætter regler om anvendelsen af fredskovspligtige arealer, herunder om

pligt til at holde arealet bevokset med træer og begrænsninger i adgangen til at foretage hugst.

Skovlovens §§ 26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af skovnaturtyper og levesteder for

arter i internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af andre former for naturmæssigt sær-

lig værdifuld skov. Miljø- og Fødevareministeren har kompetence til at dispensere fra nærmere be-

stemte bestemmelser i skovloven.

Med museumsloven sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til havs. Loven foreskriver i

kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger og

Side 21 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

fortidsminder. Kompetencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museumsloven

af kulturministeren.

Lov om landbrugsejendomme indeholder bl.a. regler om jordfordeling og landbrugspligt. Ved an-

læg på arealer, der er pålagt landbrugspligt, ville landbrugspligten skulle søges ophævet efter reg-

lerne i landbrugslovens kapitel 5.

Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørelser, der træf-

fes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgivning er afskåret. Der

vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende virk-

ning af klage.

3.7.1.2 Kolonihaveområder

I medfør af § 4 i kolonihaveloven er varige kolonihaver beskyttet mod nedlæggelse. Nedlæggelse

kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen og forudsætter, at væsentlige samfundsmæssige hensyn

gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i

kommunen, og at der tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område, der ned-

lægges.

3.7.1.3 Udbygning af transmissionsnet

I medfør af § 4 i lov om Energinet er der fastsat betingelser for etablering af nye transmissionsnet

og væsentlige ændringer i bestående net. Efter de gældende regler i lov om Energinet kan etablering

og væsentlige ændringer ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at ud-

bygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af

velfungerende konkurrencemarkeder m.v. Dette skal forinden udbygningen være belyst i en plan,

som skal indsendes til energi-, forsynings- og klimaministeren, som kan bestemme, at udbygningen

kræver godkendelse af energi-, forsynings- og klimaministeren.

3.7.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og lovforslaget

Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at an-

lægsloven skal udgøre det fornødne retsgrundlag for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske

arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Bemyndigelserne i lov-

forslagets § 1 indebærer således, at Vejdirektoratet og Energinet som anlægsmyndigheder kan gen-

nemføre de fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige for at realisere anlægspro-

jektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden

for rammerne af de udførte miljømæssige vurderinger.

De indgreb, som transport-, bygnings- og boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministe-

ren bemyndiges til at foretage med hjemmel i anlægsloven, kan normalt efter de almindelige regler i

plan-, natur- og miljølovgivningen m.v. kræve en forudgående tilladelse, godkendelse eller dispen-

sation eller indeholde bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af anlægsprojektet. Der hen-

vises herom til afsnit 3.7.1 i de almindelige bemærkninger. Hensigten er imidlertid

–

i overens-

stemmelse med, hvad der normalt er praksis ved anlægslove

–

at indgrebene skal kunne foretages

uden forudgående tilladelse, godkendelse eller dispensation, og uden hensyn til forbud og begræns-

ninger.

For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige grundlag for de fysiske

arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 5, at en række konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i

Side 22 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

planloven, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, skovloven, museumslo-

ven, landbrugsloven, kolonihaveloven og lov om Energinet fraviges med anlægsloven.

Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de planlægningsmæssige, kulturhistori-

ske, natur- og miljømæssige og rekreative hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestemmelser,

ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af transport-, bygnings- og

boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren

–

og i praksis af Vejdirektoratet og

Energinet som anlægsmyndigheder

–

efter reglerne i anlægsloven. Anlægsprojektet skal gennemfø-

res efter anlægslovens bestemmelser og i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget

samt inden for rammerne af vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet. Påvirkningen som

følge af de natur- og miljømæssige samt landskabsmæssige virkninger af de fysiske arbejder og

indgreb, som anlægsloven indebærer, er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af

projektet, herunder i den udarbejdede VVM-redegørelse.

Særligt i forhold til naturhensyn bemærkes, at der i VVM-redegørelsen er beskrevet de konkrete

afværgeforanstaltninger, som iværksættes i nødvendigt omfang for at sikre hensynet til naturområ-

der og fugle og andre dyrearter. Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 4, at Vejdirektoratet

og Energinet som anlægsmyndigheder ved gennemførelsen af anlægsprojektet som nævnt i § 1 ud-

fører afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til

lov om naturbeskyttelse (liste over arter på habitatdirektivets bilag IV), for at modvirke, at fugle

eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten

eller bestanden, af hensyn til fugles æg og reder, og af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Anlægsprojektet berører ikke udpegede Natura 2000-områder, og der er ikke i VVM-redegørelsen

konstateret påvirkning af Natura 2000-områder. Der er kortlagt bilag IV-arter, jf. Miljøkortlæg-

ningsrapport til Ny bane over Vestfyn (baggrundsrapport til VVM-redegørelse, Miljøvurdering,

Rapport 561).

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger og de forudsatte afværgeforanstaltninger

er det vurderingen, at gennemførslen af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planer (habitatdirektivet), naturbeskyttelseslovens § 29 a, herunder artsfredningsbekendtgørelsen,

samt § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører artsbeskyttelsen i

habitatdirektivets artikel 12 og artikel 5 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttel-

se af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

Vejdirektoratet og Energinet har som nævnt ved udførelsen af anlægsprojektet ansvaret for at sikre,

at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og de rammer for projektet, der fremgår af

vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Transport-, bygnings- og boligministeren fører til-

syn hermed for så vidt angår jernbaneprojektet, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, som udføres af Vejdirek-

toratet. Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn hermed for så vidt angår ledningsom-

lægningen, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, som udføres af Energinet.

Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. gælder fortsat for anlægsprojektet i det omfang,

disse love og bestemmelser ikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden

lov. Det forhold, at den almindelige lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægspro-

jektet, betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser

over for Vejdirektoratet og Energinet samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder har

Side 23 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

fortsat tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i

forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende

overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse

på anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og frem-

drift.

Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser endvidere kunne påklages til bl.a. Miljø- og Føde-

vareklagenævnet, og en sådan klage vil i nogle tilfælde have eller kunne tillægges opsættende virk-

ning for anlægsprojektet. Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for an-

lægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.

Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsen eller en statslig myndigheds afgørelse ved-

rørende anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om na-

turbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning

m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i medfør af disse love samt be-

kendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om ar-

bejdsmiljø, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Samtidig gives der mulighed for, at Vejdirektoratet kan indbringe kommunalbestyrelsernes afgørel-

ser vedrørende den del af anlægsprojektet, som er nævnt i forslagets § 1, stk. 1, for transport-, byg-

nings- og boligministeren, hvis Vejdirektoratet er uenig i den trufne afgørelse, jf. forslaget til § 6,

stk. 2. Der gives tilsvarende mulighed for, at Energinet kan indbringe kommunalbestyrelsens afgø-

relser vedrørende den del af anlægsprojektet, som er nævnt i forslagets § 1, stk. 3, for energi-, for-

synings- og klimaministeren, hvis Energinet er uenig i den trufne afgørelse, jf. forslaget til § 6, stk.

6. Transport-, bygnings- og boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren vil

–

som

øverste ansvarlig for anlægsprojektet

–

have en konkret viden om rammerne for projektet, som,

hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås

det af samme grund, at transport-, bygnings- og boligministeren og energi-, forsynings- og klima-

ministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte

love i sager, der vedrører anlægsprojektet, jf. forslaget til § 6, stk. 3 og stk. 7.

Der foreslås i § 6, stk. 4, tillige en bestemmelse om, at transport-, bygnings- og boligministerens

afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder efter § 6, stk. 7,

jf. stk. 4, for energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelser. Enhver med retlig interesse har

mulighed for at rejse en sag ved domstolene.

Bestemmelserne i § 6 vedrører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder m.v. til brug

for selve anlægsprojektet. Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder bestemmelserne

ikke anvendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgørelser efter de i

stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af anlæggene.

Forslaget ændrer endvidere ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de

nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøgning skal indeholde, og de krav, der

skal opfyldes, førend de pågældende arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelser-

ne.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse

kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den

Side 24 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium

vil transport-, bygnings- og boligministeren eller energi-, forsynings- og klimaministeren i givet

fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor ministeren

har overtaget kompetencen.

Der henvises i øvrigt til forslagets §§ 5 og 6 og bemærkningerne hertil.

3.8 Ledninger

I tracéet for jernbanen ligger, foruden naturgastransmissionsledningen, andre forskellige typer led-

ninger, der vil blive berørt af jernbaneprojektets gennemførelse, og som skal håndteres i forbindelse

med anlægsarbejderne. Tilsvarende vil der også være ledninger, der bliver berørt af omlægningen af

naturgastransmissionsledningen, og disse ledninger skal også håndteres i forbindelse med anlægs-

projektet.

Lovforslaget indeholder i §§ 8-10 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder nødven-

diggjort af det samlede anlægsprojekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning

af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.

Der henvises i øvrigt til forslagets §§ 8-10 og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og implementerings konsekvenser for det offentlige

4.1 Anlægsøkonomi og tidsplan

Anlægsoverslaget for anlæg af ny jernbane over Vestfyn og omlægning af eksisterende naturgas-

transmissionsledning er udarbejdet efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets retningslinjer

for ny budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Anlægsoverslaget er opgjort på 4

niveauer: Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet anlægsbudget (to-

taludgift).

Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det er

baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra

de seneste sammenlignelige anlægsarbejder. Banedanmark har bidraget med enhedspriser og an-

lægsoverslag på en række jernbanespecifikke områder, og Energinet har leveret anlægsoverslag for

omlægning af naturgastransmissionsledningen.

Anlæg af ny jernbane over Vestfyn og omlægning af naturgastransmissionsledningen er et stort og

kompliceret projekt, hvortil der knytter sig en række usikkerheder i det foreliggende anlægsoverslag

og tidsplan. Overslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbej-

der og arkæologi ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning, mæng-

der m.v. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesitu-

ationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.

Yderligere kan de arkæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige

udgravninger af fund.

I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt 16 af 24. oktober 2006 og Hovednotat for

Ny Anlægsbudgettering december 2017) har et eksternt rådgivningsteam gennemført en ekstern

kvalitetssikring af Vejdirektoratets VVM-undersøgelse. Den overordnede konklusion af kvalitets-

sikringen er, at der ikke er fundet vægtige forhold som forhindrer, at projektet kan sendes til god-

Side 25 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

kendelse i det politiske system. Som følge af den eksterne kvalitetssikring er anlægsoverslaget øget

med 0,02 mia. kr. til dækning af øgede omkostninger i forbindelse med arbejder tæt på den eksiste-

rende jernbane, således at det samlede anlægsbudget inkl. korrektionstillæg er 4,85 mia. kr. (2019-

prisniveau, byggeomkostningsindekset 106,28)

Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og ad-

ministration, men ikke moms.

I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt 10 pct. til gennemførelse af pro-

jektet (ankerbudgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en central reserve på 20 pct.

Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget + 30 pct. dvs. 4,85 mia.

kr. (2019-prisniveau, byggeomkostningsindeks 106,28).

Den centrale reserve placeres hos transport-, bygnings- og boligministeren, mens Vejdirektoratet

råder over ankerbudgettet.

Ankerbudget

(basisoverslag + 10 %)

4,10

Samlet

Anlægsbudget

(basisoverslag + 30 %)

4,85

Basisoverslag

3,73

Tabel 1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for anlægsprojektet i mia. kr. 2019-prisniveau (byggeom-

kostningsindeks 106,28). Budgetter er eksklusive Energinets og andre ledningsejeres egne omkostninger.

Det samlede anlægsoverslag for flytning af naturgastransmissionsledningen er i VVM-

undersøgelsen estimeret til 552,8 mio. kr. (prisniveau 2019, indeks 106,28). Det er i forbindelse

med VVM-undersøgelsen beregningsmæssigt antaget, at ca. 75 % af omkostningen skal afholdes af

Vejdirektoratet som anlægsmyndighed for den nye jernbane, og dermed er det denne andel af udgif-

ten til omlægningen af naturgastransmissionsledningen, der er medtaget i det samlede anlægsbud-

get. Den endelige fordeling af udgifterne forbundet med ledningsomlægningen mellem Vejdirekto-

ratet som anlægsmyndighed for den nye jernbane og Energinet som ledningsejer er ikke afklaret.

Det forudsættes, at Vejdirektoratet og Energinet i udgangspunktet indgår en samarbejdsaftale vedrø-

rende den praktiske gennemførelse af anlægsprojektet m.v. og i den forbindelse også indgår aftale

om håndteringen af spørgsmålet om fordeling af udgifterne forbundet med omlægningen af natur-

gastransmissionsledningen. Fordelingen af udgifterne skal derfor som udgangspunkt ikke afgøres af

ekspropriations- og taksationsmyndighederne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11.

Anlægsperioden for en ny jernbane over Vestfyn vurderes til at være 4-5 år. Dertil skal lægges tid

til projektforberedelse i form af bl.a. projektering, arkæologiske undersøgelser, udbud af entrepre-

nøropgaver og ekspropriation af arealer, samt alle arbejder i relation til flytning af naturgastrans-

missionsledningen. Efter anlægsperioden kan der forventes forskellige mindre færdiggørelsesarbej-

der, samt testkørsel og ibrugtagning af jernbanen.

Anlæg af ny jernbane over Vestfyn inkl. omlægning af eksisterende naturgastransmissionsledning

forventes at kunne gennemføres efter følgende relative tidsplan i forhold til projektets igangsætning:

Side 26 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

År 1 efter igangsætning: Forventet detailprojektering, udbud og opstart af ledningsflytning

År 2 efter igangsætning: Forventet besigtigelse, ekspropriation og omlægning af naturgastransmis-

sionsledning

År 3 efter igangsætning: Forventet igangsætning af anlægsarbejder

År 6 efter igangsætning: Forventet afslutning af anlægsarbejdet og testkørsler

År 7 efter igangsætning: Forventet idriftsættelse og efterarbejder

I tidsplanen forudsættes det, at den eksisterende naturgastransmissionsledning omlægges inden an-

lægsarbejdet for jernbanen påbegyndes, eller som minimum, at arbejderne med naturgasledningen

tilrettelægges sådan, at omlægningen ikke forsinker anlægsarbejdet for jernbaneprojektet.

Såfremt projektet igangsættes i 2024 forventes jernbanen at kunne åbne for trafik ved udgangen af

2030.

År efter igang-

sætning

Sum

mia. kr.

145

485

970

1.070

1.020

970

191

4.851

Projektforberedelse

Anlæg

Anlæg og åbning

Efterarbejder

Tabel 2: Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for anlægsprojektet i mia. kr. 2019-prisniveau (byggeomkostningsin-

deks 106,28). Budgetter er eksklusive Energinets og andre ledningsejeres egne omkostninger.

Som en del af VVM-undersøgelsen er der gennemført en samfundsøkonomisk analyse, som er en

systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet, hvor en række udvalgte effek-

ter omregnes til kroner og øre. Foruden anlægsomkostninger og driftsøkonomi indgår også passage-

rernes tidsgevinster og miljøeffekter m.m. i den samfundsøkonomiske analyse. Den samfundsmæs-

sige forrentning for anlæggelse af en ny jernbane over Vestfyn er vurderet til at være 5,5 %.

4.2 Økonomiske og implementerings konsekvenser for det offentlige

Arbejdet vedrørende anlæg af en ny jernbane over Vestfyn forestås af Vejdirektoratet og har således

økonomiske og administrative konsekvenser for transport-, bygnings- og boligministeriet i forbin-

delse med anlægsfasen.

Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for ekspropriation og udbud,

udføres af hhv. transport-, bygnings- og boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren

i samarbejde med respektive styrelser og eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægs-

arbejder udbydes efter gældende regler herfor.

Da anlægget af en ny jernbane og omlægning af naturgastransmissionsledningen er et projekt af

kompleks karakter, påtænkes det at udbyde projektet med fleksible udbudsformer med henblik på at

få skabt klarhed over, i hvilken udstrækning markedet

–

de udførende entreprenører

–

kan tilbyde

tekniske, juridiske og finansielle løsninger, der kan føre til besparelser og/eller forbedringer i for-

Side 27 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

hold til miljøet, omgivelserne, byggeprocessen og/eller til det færdige projekt, således at projektet

kan blive realiseret inden for den økonomiske ramme. Hvis der i forhandlingerne med entreprenø-

rerne fremkommer forslag til ændringer, som ligger uden for det i VVM-redegørelsen beskrevne

projekt, vil disse ændringer skulle behandles efter forslagets § 3.

Vejdirektoratet og Energinet fører som anlægsmyndigheder tilsyn med entreprenørernes arbejde for

at sikre, at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforlø-

bet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulig-

hederne for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere projektet trafik-

sikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.

De berørte kommuner (Middelfart, Assens og Odense), Region Syddanmark og statslige styrelser

vil i relation til anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og anmeldelser fra hhv. transport-,

bygnings- og boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren med henblik på at vurdere,

om der kan gives tilladelser, godkendelser og dispensationer til projektet som følge af krav hertil i

bl.a. natur- og miljølovgivningen i de tilfælde, hvor myndighedskompetencen ikke er fraveget i det-

te lovforslag.

Omlægningen af naturgastransmissionsledningen er forbundet med væsentlige udgifter, der skal

fordeles mellem Vejdirektoratet og Energinet. Der henvises herom til afsnit 4.1. Endvidere skal der

foretages en række andre ledningsarbejder, som nødvendiggøres af anlægget af jernbanen og om-

lægningen af naturgastransmissionsledningen. Fordelingen af udgifter hertil afhænger af den enkel-

te lednings retsstilling, og udgifter forbundet med gennemførelsen af ledningsarbejder nødvendig-

gjort af det samlede anlægsprojekt kan således forventes at skulle afholdes både af anlægsprojektet

og af den enkelte ledningsejer.

Drift og vedligehold af jernbanen overgår til Banedanmark ved entreprenørens aflevering. Drift og

vedligehold af den omlagte naturgastransmissionsledning forestås af Energinet.

Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den nye jernbane over Vestfyn vil frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn og

dermed give bedre mulighed for afvikling af især regional persontogstrafik på strækningen.

Jernbanen over Vestfyn finansieres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Omlægningen

naturgastransmissionsledning vil

–

afhængig af udgiftsfordelingen

–

potentielt medføre en væsent-

lig udgift for Energinet. Da Energinets virksomhed er underlagt hvile-i-sig-selv regulering, betydet

det, at udgifter forbundet medomlægningen af naturgastransmissionsledningen som udgangspunkt

skal finansieres over tarifferne.

Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægsperioden kan medføre gener for erhvervsli-

vet.

Der skal i anlægsperioden gennemføres en række ledningsarbejder nødvendiggjort af anlægsprojek-

tets gennemførelse.

Side 28 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget giver mulighed for arealerhvervelser, eventuelt ved ekspropriation, både i form af mid-

lertidige arbejdsarealer m.v. i anlægsfasen og permanente arealerhvervelser til brug for anlægspro-

jektet. Der vil for de borgere, der berøres af arealerhvervelse og ekspropriation, være midlertidige

administrative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretningerne mv. foregår. Ejerne af de be-

rørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved korrespondance fra Vejdirektoratet og ekspropriati-

onsmyndighederne.

Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borgerne i forhold til myndighedernes afgørelser

om anlægsprojektet, som træffes efter lovforslagets § 6, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og

naturlovgivningen.

Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

VVM-redegørelsen omhandler de forventede miljømæssige konsekvenser for anlæg af ny jernbane.

Anlæggelsen af den nye jernbane forudsætter en meget omfattende omlægning af den eksisterende

naturgastransmissionsledning, hvorfor denne ledningsomlægning også er behandlet i VVM-

redegørelsen. Endvidere er afledte arbejder af disse projekter beskrevet.

Konsekvenserne af den valgte løsning (”Forslag Nord”) for anlæg af en ny jernbane og omlægnin-

gen af Energinets naturgastransmissionsledning er beskrevet i resume nedenfor.

7.1 Planforhold

Ny jernbane over Vestfyn forløber gennem tre kommuner på Fyn, henholdsvis Middelfart, Assens

og Odense Kommune. Kommune- og lokalplaner for de tre kommuner omfatter en række bestem-

melser og retningslinjer for kommunernes areal, dvs. både for byerne og for det åbne land.

Fra syd for Elmelund ved Odense til vest for Andebølle tæt på Grønnemose ligger en arealreserva-

tion til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark. Den eksisterende naturgastransmissionsled-

ning ligger tæt på/er sammenfaldende med den nye jernbane, og det er derfor nødvendigt at flytte

ledningen.

Øst for Ejby krydser et 150 kV jordkabel projektområdet. I planlægningen af den nye jernbane skal

der tages højde for både eksisterende og planlagte transmissionsledninger. For jernbaneprojektet vil

der skulle etableres krydsninger mellem højspændingsledninger og den nye jernbane over Vestfyn.

Odense Kommune har i kommuneplanen udlagt en interessezone for en ny ringvej ved Blommens-

lyst (Ring 3 Vest). Den nye jernbane krydser den planlagte Ring 3 Vest nord for motorvejen E20.

Der er i planlægningen af jernbanen taget højde for, at Ring 3 kan realiseres på et senere tidspunkt,

hvis Odense Kommune ønsker dette.

Den nye jernbane går nord om Strandmøllen inden for virksomhedens planlægningszone, og berø-

rer perifert sikkerhedszonen omkring virksomheden.

Side 29 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den nye jernbane medfører størst omfang af flytning og/eller sikring af naturgastransmissionsled-

ningen. I forbindelse med

omlægningen af naturgastransmissionsledningen vil en M/R station (”må-

le-

/regulator station”) og 1-2

L/V stationer skulle flyttes. Der henvises til afsnit 3.8 ovenfor om

ledninger samt til lovforslagets §§ 8-10 om udførelse af og betaling for ledningsarbejder.

Forslaget berører også kommuneplanrammen for Spedsbjerg Skole, hvor området påvirkes væsent-

ligt, idet størstedelen af området inddrages. Områderne er udlagt til ”andet formål” og ønskes fri-

holdt for bebyggelse. Området benyttes i dag bl.a. til udflytterbørne- have.

7.2 Landskab og visuelle forhold

7.2.1 Påvirkning fra anlægsprojekt

Den nye jernbane er på hovedparten af strækningen placeret parallelt med den eksisterende motorvej,

og der er derfor begrænsede arealer mellem motorvejen og jernbanen (mellemlandsarealer). Hvor

jernbanen føres under motorvejen, ved tilslutningsanlæg 57, fjerner den sig en smule fra motorvejen

og skaber derved et mellemland på strækningen frem mod tilslutningsanlægget. Jernbanen krydser

kun højspændingsledninger enkelte steder.

De væsentligste påvirkninger ved jernbanen knytter sig til landskaberne omkring tilslutningsanlæg

57, ved Gremmeløkke Å, Store Korsebjerg og Kildebjerg Rasteplads. Hvor jernbanen føres under

motorvejen ved tilslutningsanlæg 57 påvirkes et større landskab af tekniske elementer end i dag.

Dog er dette et landskab, der allerede i dag er påvirket af tekniske elementer knyttet til den eksiste-

rende motorvej. Ved Gremmeløkke Å vil jernbanen forstyrre den visuelle kontakt til dallandskabet

mod nord, idet jernbanen føres på dæmning henover åen og dermed påvirker kigget fra motorvejen.

Jernbanen gennemskærer et værdifuldt landskabsrum ved Store Korsebjerg og et kuperet bakke-

landskab ved Kildebjerg Rasteplads. Her vil landskaberne blive visuelt forstyrret af jernbanen, dens

udstyr og de nødvendige påfyldninger og afgravninger. Der vil dog med udgangspunkt i den eksi-

sterende landskabskarakter være gode muligheder for at afskærme for dette med skovplantninger.

Ved skovrejsningen vest for Odense og landsbyen Elmelund får den nye jernbane landskabelige og

visuelle konsekvenser for landsbyen og de landskabelige og rekreative omgivelser.

Omlægningen af naturgastransmissionsledningen vil have meget begrænset indflydelse på landskab

og visuelle forhold. I det omfang ledningen passerer levende hegn, vil man opleve traceet i form af

4 m beplantningsfri zoner omkring traceet. Ledningstraceet vil blive markeret med mærkepæle, der

så vidt muligt placeres i skel og hegn.

7.2.2 Afværgeforanstaltninger

Jernbanen kan afskærmes med karaktergivende beplantninger, der tilpasses det eksisterende land-

skab, og udformes under hensyn til særlige kig på tværs af baneanlæg. Sådanne plantninger gælder

også ved Kildebjerg Rasteanlæg, hvor påvirkninger fra jernbanen afværges med skovplantninger

langs jernbanen i tilknytning til eksisterende skov og etablering af stibroer på tværs af baneanlæg til

de rekreative landskaber omkring rasteanlægget. Ved Koelbjerg anvendes ligeledes skovplantninger

til at afværge for banens visuelle påvirkning, således at det skovprægede land- skab styrkes på tværs

af baneanlæg.

Side 30 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ved Gremmeløkke Å kan anvendes sporadiske plantninger, der forankrer baneanlægget i landskabet

og skærmer for markante dæmningsanlæg. Ved Indslev Kirke etableres der ikke beplantninger, da

det prioriteres at bevare indkik til kirken på trods af banens visuelle påvirkning.

Hvor banen ligger på dæmning og er synlig og markant, typisk i flade og åbne landskaber, kan dæm-

ninger anlægges med en fladere hældning, således at dæmninger visuelt synes af mindre, og så

dyrkning kan ske så tæt på banen som muligt. Hvor banen ligger i afgravning, kan der udvalgte ste-

der anvendes lave buske på skråningsanlæg i det omfang, de ikke markerer sig visuelt i det omgi-

vende landskab over skråningstoppene.

Ved Store Korsebjerg kan der afskærmes for jernbanens visuelle påvirkning med skovplantninger i

tilknytning til eksisterende skov, og der skabes en tunnelforbindelse under banen, således at area-

lerne nord og syd for jernbanen kan opretholdes til dyrkning.

7.3 Arkæologi og kulturarv

7.3.1 Eksisterende forhold

Odense Bys Museer har foretaget en indledende vurdering af undersøgelsesområdet og udpeget ca.

2/3 af strækningen som ”hot spot” med stor sandsynlighed for arkæologiske fund. Undersøgelses-

området dækker ikke hele området, hvor naturgastransmissionsledningen skal omlægges. Der er

således væsentlige arkæologiske interesser, og gennemførelse af anlægsprojektet vil kræve grundige

forundersøgelser og sandsynligvis arkæologiske udgravninger. Særligt det smalle bælte af Troels-

gård kulturarvsareal ved Odense vil sandsynligvis kræve egentlige udgravninger.

Der er et stort antal beskyttede sten- og jorddiger inden for området med særlig koncentration i om-

råderne omkring Indslev, Gadsbølle, Andebølle, Koelbjerg og Elmelund.

De bevaringsværdige bygninger i undersøgelsesområdet er placeret omkring Spedsbjerg og Ravne-

bjerg, samt i Elmelund. Elmelund landsby er også udpeget i Odense Kommuneplan som et værdi-

fuldt kulturmiljø og udgør en bevaringsværdig sammenhæng.

Det eneste fredede område i nærheden af jernbanen er omgivelsesfredningen omkring Indslev Kir-

ke. Jernbanen og naturgastransmissionsledningen ligger uden for denne fredning. Inden for kirke-

omgivelserne må der kun planlægges og udføres aktiviteter inden for byggeri og anlæg, hvis der

tages hensyn til kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære bebyggelsesmiljø eller

udsigten til og fra kirken, og hvis det kan godtgøres, at de beskyttelsesmæssige og bevaringsmæssi-

ge interesser ikke tilsidesættes. Ved Indslev Kirke er der også udlagt værdifuldt kulturmiljø og kir-

keomgivelser samt kirkebyggelinje.

Omkring Rørup Kirke er der i Assens Kommunes kommuneplan udlagt en kirkeomgivelseszone,

der også er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdig. Selve kirken med omgivelsesfredning

ligger uden for undersøgelsesområdet omkring jernbanen, men kirkeomgivelseszonen og kirke-

byggelinjen strækker sig mod nord op til motorvejen. Rørup Kirke er synlig i stor afstand.

Omkring Ravnebjerg Kirke er der også udlagt kirkeomgivelseszone, der også er udpeget som kul-

turhistorisk bevaringsværdig. Selve kirken har også omgivelsesfredning, som dog ligger uden for

undersøgelsesområdet, men kirkebyggelinjen strækker sig mod nord til motorvejen.

7.3.2 Påvirkning fra anlægsprojekt

Side 31 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I anlægsfasen vil anlægsarbejder, særligt oplag af jord og muld kunne forstyrre de udlagte kirkeom-

givelser.

Ved omlægning af naturgastransmissionsledningen samt højspændingsledning bliver 25 diger mid-

lertidig gennembrudt. Desuden vil et forholdsvist stort antal diger, i alt 20, berøres ved gennembrud

af jernbanen.

Der skal nedrives en bevaringsværdig bygning med bevaringsværdi 4 for at gøre plads til den nye

jernbane.

Ved Indslev Kirke berøres kirkebeskyttelseslinje og kirke-omgivelser. Jernbanen er flyttet så langt

væk fra kirken, som en placering nord for motorvejen tillader. Jernbanen føres på dæmning og skaber

visuel barriere for indblik til Indslev Kirke fra motorvejen, ligesom dens placering tæt på kirken vil

påvirke nærmiljøet omkring kirken. Der vil være visuel kontakt mellem jernbane og kirke.

Den planlagte massive skovplantning syd for kirken vil nedtone påvirkningen. Enkelte indsigter til

kirken, særligt fra syd mod nord vil dog påvirkes, da jernbanen inkl. jernbaneudstyr vil optræde i

forgrunden, og derved påvirke kig mod kirken fra det omkringliggende landskab.

Ved landsbyen Elmelund sænkes vejen Bavnedamvej, under jernbanen, hvilket kun vil medføre en

lille påvirkning af kulturmiljøet, da det ikke er en visuel barriere. Jernbanens nærhed til landsbyen

vil påvirke oplevelsen af landsbyen visuelt.

Et smalt bælte af kulturarvsarealet Troelsgård, ca. 5 m på en 250 m lang strækning, påvirkes ved

udvidelse af jernbanedæmningen. Der vil være behov for omfattende arkæologiske undersøgelser

og sandsynligvis udgravninger.

7.4 Friluftsliv og rekreative interesser

7.4.1 Eksisterende forhold

Langt de fleste rekreative interesser er koncentreret i undersøgelsesområdets østlige del, i området

omkring Odense Vest. Her findes bl.a. golfbane, rideklub, festivalplads, friluftsbad og to koloniha-

veforeninger. I udkanten af Odense findes desuden Elmelundskoven, som er et nyplantet stort re-

kreativt skovområde på ca. 350 ha. Langt de fleste rekreative stiforbindelser i undersøgelsesområdet

findes også i Elmelundskoven. Margueritruten krydses to steder ved hhv. Søndersøvej og Kløver-

mosevej.

Der er i øvrigt ikke mange rekreative stier og øvrige rekreative anlæg i nærheden af jernbanen.

7.4.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

I Sallinglund Skov inddrages størstedelen af parkeringspladsen samt en del af hundeskoven midler-

tidigt i anlægsfasen. Der forventes desuden at forekomme støjgener i forbindelse med anlægsarbej-

det.

I Elmelundskoven inddrages arbejdsarealer i anlægsfasen, hvor der vil være kørende maskiner samt

støjgener, og rekreative stiforbindelser vil være afspærret i perioder.

Stien umiddelbart syd for jernbanen ved Odense Eventyr Golf, som forbinder Tusindårsskoven og

Elmelundskov, inddrages som arbejdsareal i anlægsfasen.

Side 32 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den sydligste del af Enghaven Haveforening bliver midlertidigt inddraget i anlægsfasen. Størstede-

len af de kolonihaver, der får inddraget areal midlertidigt i anlægsfasen, får også inddraget areal

permanent til jernbaneanlægget. Udover at en del kolonihaver påvirkes direkte, vil der for de reste-

rende kolonihaver være en øget støjpåvirkning i anlægsperioden.

7.4.3 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

Ved Hundeskoven i Sallinglund Skov er jernbanen lagt så tæt på motorvejen som muligt, men de

sydligste ca. 65 m af skoven inddrages til jernbaneanlæg i driftsfasen. Der vil være en støjpåvirk-

ning af områder tæt på jernbanen (30-70 m), men den rekreative oplevelse vil være domineret af

støj fra den eksisterende motorvej.

Elmelundskov bliver gennemskåret ved anlæg af den nye bane over Vestfyn. Visse stiforbindelser

vil således blive nedlagt, mens andre vil blive omlagt eller blive ført under/over jernbanen. Støj vil

påvirke oplevelsen af skoven. Frem til Nydam vil det fortsat være støj fra motorvejen, der domine-

rer oplevelsen, men fra Nydam til den østligste del af Elmelund Skov vil støj fra jernbanen over den

vejledende grænseværdi for rekreative områder påvirke et bælte af skoven, der strækker sig op til 80

m fra jernbanedæmningen.

Den rekreative sti, der er etableret syd for jernbanen i Odense Vest ved Tusindårsskoven, inddrages

desuden permanent til jernbaneanlægget. Der anlægges en ny sti som erstatning.

Mellem 30 og 35 kolonihaver i Enghaven Haveforening i den sydøstlige og sydlige del tættest på

jernbaneanlægget bliver berørt i forbindelse med anlægget af den nye jernbane over Vestfyn, og

disse kolonihaver bliver dermed nedlagt. Herudover nedlægges en af fordelingsvejene. De koloni-

haver, som forventes at blive berørt, fremgår af det digitale web-kort

(http://vvm.vd.dk/vestfyn#pos=585005.0;6138511.0;9), som er lavet i forbindelse med VVM-

undersøgelsen. Ud over de direkte berørte haver vil ca. 30 haver blive påvirket af støj over den vej-

ledende grænseværdi for bynære rekreative områder. I Roerskov H/F er det ca. 10 kolonihaver, der

påvirkes af støj.

Den nødvendige nedlæggelse af dele af kolonihaveområdet Enghaven Haveforening vil ifølge lov-

forslagets § 5, stk. 3, ikke kræve tilladelse efter § 4 i lov om kolonihaver. Mulighederne for udlæg

af erstatningshaver vurderes i dialog med kommunen og haveforeningen.

7.4.4 Afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen

Under anlægsfasen skal der tages hensyn til, at margueritruten og cykelstier ikke afspærres i læn-

gere perioder. Hvis rekreative stier og ruter afspærres, skal der informeres om dette til de lokale

samt op- sættes informationsskilte med forslag til alternative ruter.

Generelt skal støv- og støjgener forsøges minimeret så meget som muligt under anlægsfasen. Parke-

ringspladsen ved Sallinglundskov genetableres efter endt anlægsarbejde.

Arbejdsveje, der etableres fra regnvandsbassinet og hele vejen ud af kolonihaven, forventes efter

endt anlægsperiode at blive benyttet som adgang for de kolonihaver, som mister deres nuværende

adgang. Der forventes ikke at blive anlagt andre nye veje eller stier i haveforeningen.

7.5 Støj og vibrationer

Side 33 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Et af de væsentligste argumenter for at placere en ny jernbane over Vestfyn i en fælles korridor med

den eksisterende motorvej er, at begrænse de samlede negative konsekvenser for omgivelserne. Støj

og vibrationer opleves af naboerne til transportinfrastruktur som nogle af de væsentligste gener.

Etablering af en ny jernbane vil også betyde, at en del af togtrafikken på den eksisterende jernbane

flyttes til den nye jernbane, og boligerne langs den eksisterende jernbane vil dermed opnå en aflast-

ning. Samlet set vil den nye jernbanestrækning medvirke til reduktion af støjbelastningen.

7.5.1 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

Anlægsarbejderne udføres primært i områder med få boliger. Ramning af spunsvægge ved bygvær-

ker er normalt den mest støjende arbejdsproces i anlægsfasen. Ved ramning omkring de 27 bygvær-

ker, som jernbaneprojektet omfatter, forventes 75 boliger at være belastet af støj over 70 dB(A), der

normalt benyttes som vurderingskriterie (grænseværdi) for anlægsstøj. 13 boliger forventes at være

beliggende inden for grænseværdiafstanden ved jordarbejder, tre boliger ved sporopbygning og 32

boliger ved ramning af køreledningsmaster. Hvis der i senere fase konstateres særligt støjfølsomme

områder, kan der stilles særlige krav til anlægsmetoden.

Op mod 20 boliger kan få støjgener i forbindelse med etablering af ny naturgastransmissionsled-

ning, og ca. 45 boliger forventes ved fjernelse af eksisterende naturgastransmissionsledning at blive

påvirket af et støjniveau over indsatskriteriet på 70 dB(A).

Overordnet set vurderes der ikke at være lokaliteter med risiko for bygningsbeskadigelse forårsaget

af vibrationer. I størrelsesordenen 20 boliger kan imidlertid blive berørt af mærkbare vibrationer.

7.5.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

Undersøgelse af den sammensatte støj (akkumuleret) fra motorvej og ny jernbane viser, at støjen fra

motorvejen i overvejende grad må forventes at være dominerende i et bredt bælte langs motorvejen.

Ved godt 90 % af boligerne beliggende langs den nye jernbane vil støjbelastningen ikke ændres

mærkbart. Det er kun fire boliger, hvor der forventes en stigning større end fem dB.

For to boliger forventes det beregnede vibrationsniveau at overskride den vejledende grænseværdi

for mærkbare vibrationer med op til fem dB. Boligerne er beliggende hhv. 25 m og 42 m fra nær-

meste nye spor.

7.5.3 Afledte anlægsarbejder

Sideløbende med de direkte anlægsaktiviteter er konsekvenserne ved en række afledte anlægsarbej-

der bestående af etablering af et kabeltracé fra den eksisterende jernbane ved Gelsted og frem til nye

jernbane, etablering af GSM-master samt flytning af højspændingsmaster blevet belyst.

Øvrige omlægninger af gasdistributionsledninger forventes at påvirke få eller ingen boliger. Om-

lægning af højspændingskabler og luftledninger forventes at resultere i en ligeledes begrænset støj-

påvirkning. Ved nedbrydning af mastefundamenter kan op til knap 10 boliger blive påvirket.

7.5.4 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Genevirkninger fra støj i anlægsfasen begrænses ved, at anlægsarbejderne i videst muligt omfang

gennemføres i dagtimerne i de områder, hvor anlægsarbejdet udføres tæt på boliger. På særligt kriti-

ske steder, hvor støj fra anlægsarbejderne forventes at overskride støjgrænserne i væsentligt om-

fang, vurderes det, at anlægsarbejderne skal tilrettelægges på anden vis, f.eks. ved brug af færre

maskiner samtidig eller ved anvendelse af mindre støjende processer.

Side 34 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I praksis er det imidlertid vanskeligt at holde støjen under støjgrænserne ved et større anlægsarbej-

de, fordi der er så få muligheder for at bruge mindre støjende arbejdsprocesser, og fordi arbejdet

nødvendigvis må udføres tæt på boligområder.

For at imødekomme eventuelle bygningsskader foretages monitorering af vibrationspåvirkningen på

udvalgte ejendomme, hvor der vurderes at være risiko for bygningsbeskadigelse. Endvidere gen-

nemføres fotoregistrering af udvalgte ejendomme inden opstart på anlægsarbejdet med det formål at

vurdere bygningernes tilstand og vibrationsfølsomhed.

7.5.5 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

Grundlag for etablering af støjskærme langs jernbanen er undersøgt ved beregning af støjniveauet

ved hver enkel bolig. Hovedparten af boligerne beliggende nær jernbanen er af andre årsager omfat-

tet af ekspropriationsplaner. Støjbelastningen ved de resterende boliger danner ikke tilstrækkeligt

grundlag til at etablere støjskærme ud fra de almindelige kriterier. Alle støjbelastede boliger belastet

over grænseværdien vil blive tilbudt tilskud til støjisolering.

Der er beregnet vibrationsniveauer over den vejledende grænseværdi på op til ca. 45 m fra nærme-

ste spor. Hovedparten af boligerne beliggende inden for dette konsekvensområde er af andre årsager

omfattet af ekspropriationsplanerne og er således ikke inkluderet i resultatopgørelsen.

7.6 Elektromagnetisme

Den nye jernbane over Vestfyn bliver elektrificeret, hvorfor der skal opsættes et kørestrømsanlæg.

Derfor vil der dannes et magnetfelt omkring jernbanen, ligesom der er magnetfelt omkring de høj-

spændingsledninger, der skal flyttes.

Det er beregnet, at udbredelsen af et magnetfelt over 0,4 µT maksimalt vil strække sig 35 m fra

jernbanen eller 50 m fra højspændingsmasterne. Banedanmarks Elektrificeringsprogram udfører en

detaljeret undersøgelse af magnetfeltets udbredelse, når der er udarbejdet et forslag til design af

strækningen.

7.6.1 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

Magnetfeltet omkring kørestrømsanlægget kan berøre op til 17 beboelsesejendomme. På nuværende

tidspunkt kan der alene fastlægges en maksimal risiko for påvirkning, men der vil efterfølgende

blive udført en detaljeret beregning af magnetfeltets udbredelse.

Boliger påvirket af et magnetfelt over 0,4 µT fra kørestrømsanlæg forventes at blive tilbudt ekspro-

priation eller erstatning i lighed med andre boliger berørt af Banedanmarks Elektrificeringsprogram.

7.7 Luft og klima

7.7.1 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

I forbindelse med anlægsarbejdet for både jernbanen, naturgastransmissionsledningen og de afledte

projekter med bl.a. omlægning af gasdistributions- og el-ledninger vil det primært være entrepre-

nørmaskiner med dieselmotorer, der giver anledning til lokal luftforurening. De primære forure-

ningskomponenter forventes, at være; NOX (Nitrogenoxider), partikler, CO (Kulilte), UHC (ufor-

brændte kulbrinter) og støv.

Side 35 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Der er foretaget en vurdering af påvirkningen fra entreprenørmateriel på luftkvaliteten i området.

De gennemførte beregninger viser, at der er risiko for at EU’s luftkvalitetskrav for forureningskom-

ponenten NO2 (nitrogendioxid) overskrides indenfor en afstand af ca. 100 m fra de arbejdssteder,

hvor der anvendes maskiner. Når der skal udføres arbejde i områder, hvor borgere naturligt vil op-

holde sig udendørs, vil det blive vurderet hvilke afværgeforanstaltninger, der vil blive behov for.

7.7.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

Der er i VVM-undersøgelsen for driftsfasen foretaget en beregning af de årlige emissioner af NOX

(nitrogenoxider), partikler/støv og af drivhusgassen CO2. Resultaterne viser, at den nye jernbane

medfører en stigning i emissionerne med ca. 25 % i forhold til alternativet. Dette skyldes, at det

forventes, at der vil være flere passagerer og derfor flere/længere tog som følge af den nye jernbane

over Vestfyn. Det er muligt, at den beregnede meremission vil kompenseres ved at bilkørsel reduce-

res på den aktuelle strækning. Ligeledes vil anvendelsen af eltog medføre, at emissioner i vid ud-

strækning vil ske centralt på kraftværkerne.

Den beregnede merudledning af CO2 svarer til den årlige udledning fra ca. 250 personer. Beregnin-

gen er baseret på en årlig udledning af 7,2 ton CO2 pr indbygger.

7.7.3 Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger vil kun være nødvendige i anlægsfasen under særlige forhold og tæt på

steder, hvor der opholder sig mennesker. Særlige forhold kan være mange maskiner i drift samtidig,

uheldige vindretninger, tørre perioder med støvdannelse mv.

Under sådanne forhold skal der i de videre arbejder med projektet (detailprojektering, udbud, mm.)

tages hensyn til, om der skal indarbejdes krav om afværgeforanstaltninger i anlægsfasen.

7.8 Lys

Kunstigt lys fra opsat belysning langs jernbanen og lys fra togene kan medføre negative visuelle

effekter i byrum og landskaber, forringede muligheder for observationer af nattehimlen, spild af

energi samt forstyrrelser i økosystemer. Lysforurening kan sammenlignes med støjforurening, idet

effekten forsvinder i samme øjeblik lyset er slukket. Gode lyskilder skal målrettet lede lyset derhen,

hvor det skal bruges og ikke sprede lyset uhensigtsmæssigt.

7.8.1 Eksisterende forhold

Ny jernbane over Vestfyn placeres i den eksisterende transportkorridor i området langs motorvejen,

der i forvejen er påvirket af kunstigt lys fra vejen og lys fra små bysamfund og samlinger af huse i

åbent land.

7.8.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

I anlægsfasen vil opsat arbejdsbelysning, drift af byggepladser og kørsel give en ekstra midlertidig

lyspåvirkning. Lyspåvirkningen vil være af mindre betydning i og omkring bysamfund, hvis lyset

afskærmes og indrettes, så det ikke lyser ind i boliger. Lyspåvirkningen vil være mere markant i det

åbne land i forhold til oplevelsen af nattemørke, også selv om lyset forsøges afskærmet. Efter af-

slutning af anlægsfasen vil denne lyspåvirkning ophøre.

7.8.3 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

I driftsfasen vil der være en lyspåvirkning fra togenes lygter og lys fra vognene i forbindelse med

togenes kørsel, som vil være en ny lyskilde i det åbne land i forhold til oplevelsen af nattemørket.

Side 36 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lyspåvirkningen er lille og kortvarig i den periode, hvor togene passerer. Der vil ikke blive opsat

belysning langs jernbanen i det åbne land. Da området allerede i dag er påvirket af lys fra motorve-

jens biler, vil lys fra jernbanen ikke væsentligt forringe forholdene for stedets beboere samt for de

biologiske og landskabelige forhold.

7.8.4 Afværgeforanstaltninger

I anlægsfasen skal placering og udformning af byggepladser, byggepladsbelysning samt adgangsve-

je til byggepladser udformes med henblik på at minimere spredningen af kunstigt lys til omgivel-

serne.

I driftsfasen kan lys fra togenes lygter og fra togvognene minimeres ved relevant beplantning og

afskærmning langs jernbanen, især i forhold til beboelse tæt ved jernbanen samt hvor biologiske og

landskabelige forhold har en værdi, hvor nattemørket i størst muligt omfang ønskes uforstyrret.

Som udgangspunkt er der ikke indarbejdet sådanne afværgeforanstaltninger i projektet.

7.9 Plante- og dyreliv

7.9.1 Eksisterende forhold

Landskabet på Vestfyn er varieret og rummer en lang række små og mellemstore naturlokaliteter.

Den nye jernbane passerer en række enge, moser og søer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyt-

telseslovens § 3, samt levesteder for dyrearter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag

IV. Derudover passerer jernbanen en biologisk korridor ved Gremmeløkke Å, der er vigtig for

spredning og overlevelse af især de større dyrearter.

I VVM-undersøgelsen blev der undersøgt og værdisat 427 naturarealer. Nord for motorvejen, ligger

flere skove med særlig biologisk værdi. Under feltundersøgelserne blev der udført registrering af de

botaniske forhold, samt arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, herunder padder, krybdyr, insek-

ter og flagermus, samt rødlistede arter og invasive plantearter. I skovene syd for Kelstrupskov blev

den sjældne frynseflagermus registreret. I området omkring Andebølle er der fundet flere moser

med en artssammensætning, der karakteriserer særligt følsom og bevaringsværdig natur. Endvidere

er der registreret en række mindre fredskovsområder langs den nye jernbane over Vestfyn, som in-

deholder betydelige naturværdier. Skovene er desuden væsentlige for flagermusdiversiteten i områ-

det.

Der er spredte forekomster af invasive plantearter, som eksempelvis kæmpe-bjørneklo og japanpi-

leurt, i området. Langs jernbanen findes der viser forekomster af skove med særlig biologisk værdi.

Der knytter sig særlige naturmæssige forhold til det nye skovrejsningsområde omkring Elmelund.

7.9.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

Under anlægsfasen sker der to typer påvirkninger af natur. Dels sker der en midlertidig påvirkning,

hvor arealer inddrages kortvarigt til udførelsen af selve anlægsarbejdet, hvorefter de genetableres

efter endt arbejde, dels sker der en permanent påvirkning, hvor arealer inddrages permanent til an-

lægsprojektet. De arealer, der inddrages permanent, kan ikke genetableres efterfølgende.

Den nye jernbane medfører i nogle tilfælde påvirkning af skovområder, hvor den sjældne og truede

frynseflagermus lever. Den er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV, hvorfor hverken den eller

dens levesteder må ødelægges eller forringes. Foruden påvirkningen fra jernbanen, sker der en mid-

lertidig påvirkning fra omlægning af eksisterende naturgastransmissionsledning m.fl. Det vurderes,

Side 37 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

at en stor del af påvirkningen vil være midlertidig, og arealernes oprindelige tilstand kan genetable-

res.

Den nye jernbane forventes at medføre en permanent påvirkning af ca. 22,4 ha fredskov, ca.10,5 ha

beskyttet natur og ca. 22 vandhuller samt en midlertidig påvirkning af ca. 13,4 ha fredskov og ca. 6

ha beskyttet natur.

7.9.3 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

I driftsfasen vil barriereeffekten for dyrene øges, som følge af en ny jernbane i området. Dette gæl-

der især i områder, hvor jernbanen løber langt fra motorvejen, som i forvejen udgør en væsentlig

barriere. Endvidere vil en ny jernbane potentielt medføre et øget drab af dyrearter, f.eks. flagermus

og padder.

7.9.4 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Som afværgeforanstaltning for de natur- og fredskovsarealer der permanent påvirkes som følge af

anlægsprojektet, skal der etableres erstatningsnatur. Permanent påvirkning af værdifuld gammel

skov kompenseres yderligere ved indgåelse af aftaler om udlæg af skovarealer til urørt skov.

De midlertidig påvirkede arealer genetableres efter endt anlægsarbejde, og yderligere kompensation

er ikke påkrævet.

Af hensyn til frynseflagermusen, skal der udpeges arealer i nærområderne, hvor der gøres en særlig

indsats igennem udlæg af urørt skov i området, for at kompensere påvirkningen af dens levesteder.

Under jordflytning tages der hensyn til, at invasive arter, som eksempelvis kæmpe bjørneklo og

japanpileurt, ikke spredes.

Etableringen af de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes at afværge negative påvirkninger

ved anlægsfasen af anlægsprojektet.

7.9.5 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

I driftsfasen er det vurderet, at den nye jernbane medfører en øget barriereeffekt. Som afværge-

foranstaltning til den øgede barriereeffekt skal der etableres et antal faunapassager. Placeringen

af faunapassager tilpasses de eksisterende forhold ved motorvej E20, jernbanen ved Kauslunde

og ved Odense, ved at de faunapassager, der laves under den nye jernbane, er i forbindelse med

tilsvarende passager under motorvejen og den eksisterende jernbane.

Der opsættes en række paddepassager, pattedyrs-/tørpassager, faunapassager og en kombineret fau-

na- og menneskepassage. Paddehegn opsættes kun som ledelinjer omkring faunarørene. Vildthegn

opsættes generelt ikke. Der opsættes dog ledehegn omkring passage ved Gremmeløkke Å, samt

mellem motorvej og bane på hver side af åen.

Etableringen af afværgeforanstaltningerne vurderes at afværge barriereeffekten i driftsfasen af den

nye jernbane, og opretholde de biologiske korridorers funktionalitet.

7.10 Overfladevand

7.10.1 Eksisterende forhold

Side 38 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsprojektet vil ligge tæt på et vandskel på Fyn. Mange af vandløbene er små, og en del af

vandløbene er desuden rørlagte. Gremmeløkke Å er det eneste vandløb på strækningen, der er om-

fattet af beskyttelseslinje omkring åen. Gremmeløkke Å og Hedebækken er desuden de eneste vand-

løb, der går på tværs af undersøgelsesområdet, mens de øvrige forløber langs med eller udspringer i

området og kun forløber enten syd eller nord for vandskellet, men ikke over. Otte er målsatte af Na-

turstyrelsen i Statens Vandplaner. Det vil sige, at der er sat et mål om en økologisk tilstand for

vandløbet, som myndighederne har en forpligtigelse for at arbejde for at opnå eller opretholde. Fem

af de otte vandløb har målsætningen god økologisk tilstand og et vandløb målsætningen godt øko-

logisk potentiale. De to sidste vandløb på strækningen har målsætningen god økologisk tilstand/

godt potentiale.

Af den gældende vandplan og forslag til ny vandområdeplan fremgår, at der ikke er planlagt indsat-

ser i nogen af vandløbene inden for undersøgelsesområdet. Der er ingen målsatte søer inden for

undersøgelsesområdet. De fleste søer i området kan karakteriseres som små vandhuller og damme.

Langs Gremmeløkke Å har Middelfart Kommune udlagt et større lavbundsområde, som potentielt

egnet til vådområde, og Odense Kommune udlagt mindre områder ved Enghave, Elmelund og om-

kring Hedebæk.

Der er udført vandkvalitetsvurderinger med hensyn til påvirkning af overfladevand med olier og

tjærestoffer (PAH`er). Med baggrund i undersøgelser af vand i andre jernbanegrøfter er der ikke

blevet påvist olier i vandet. Det forventes, at jernbanedrift med moderne materiel ikke medfører

påvirkning af overfladevand med olie og

PAH’er

Det eneste stof, der anvendes ved jernbanedriften og kan påvirke miljøet væsentligt, er således brug

af sprøjtegift (Roundup) på spor. Banedanmark anvender den nyeste teknologi, der muliggør selek-

tiv sprøjtning med anvendelse af GPS-lokalisering af, hvor der sprøjtes og fotooptisk detektering af

hver enkelt plante i sporet. Dette giver en mere præcis dosering i forhold til den enkelte plante.

En konservativ beregning af de mulige koncentrationer af nedbrydningsstoffer fra Roundup i vand

fra jernbanen viser, at koncentrationerne ved udledning til recipient vil være flere hundrede gange

mindre end kendte dødelige (LC50) værdier og derfor ikke vil påvirke vandkvaliteten.

7.10.2 Påvirkning fra anlægsprojekt

Arbejder i anlægsfasen indebærer, at Højgårdsrenden, tilløb til Møllebæk og skovgrøft i Korsebjerg

samt grøft i Kohave skal omlægges. Der udføres også anlægsarbejder inden for å-beskyttelseslinjen

langs Gremmeløkke Å, som medfører terrænændringer og/eller etablering af arbejdspladser.

I driftsfasen rørlægges Højgårdsrenden, tilløb til Møllebæk og skovgrøft i Korsebjerg, grøft i Koha-

ve og Hedebæk under jernbanen, og Hedebæk omlægges permanent på en strækning. Grøft i Koha-

ve og Hedebækken er omfattet af beskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

7.10.3 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Midlertidige omlægninger af vandløb skal udføres så vandføringsevnen sikres i hele anlægsperio-

den. Der anlægges og drives sandfang nedstrøms strækningerne. Arbejder i vandløb udføres i videst

muligt omfang i tørre perioder.

Side 39 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ved arbejder langs åbne vandløb og grøfter sikres blottede jordoverflader mod erosion til vandløbe-

ne ved etablering af bundfældningsbassin og afskærende jordvolde.

7.10.4 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

Rørlægning af vandløb under jernbanen samt permanente omlægninger af vandløb udføres, så vand-

føringsevnen sikres, og så vandløbsdyrenes vandringsmuligheder bevares.

Ved rørlægning af åbne vandløb under jernbanen anvendes som udgangspunkt så store rør, at vand-

løbsbunden kan føres med igennem rørlægningen og fylde den nederste tredjedel af røret.

Udløb fra jernbanens afvanding til åbne vandløb etableres som dykkede vinklede udløb, hvor for-

holdene tillader det. Der etableres erosionssikring ved udløbet.

På strækninger, hvor jernbanen ligger på bro, i tunnel eller trug, må der ikke sprøjtes mod vegetati-

on. Det skyldes, at der ikke er jord under banen her, og dermed vil sprøjtemidler ikke blive omsat

eller tilbageholdt.

Generelt vurderes det moderate antal vandløb på strækningen ikke at udgøre væsentlige begræns-

ninger for anlæg af en ny jernbane, når der tages hensyn til faunaens passagemuligheder i og langs

Gremmeløkke Å, samt muligheden for at hæve vandstanden i lavbundsområdet her, ved anlæg af en

stor faunapassage.

7.11 Grundvand

7.11.1 Eksisterende forhold

Størstedelen af området langs jernbanen er beliggende inden for ”Områder med Særlige Drikke-

vandsinteresser” (OSD), og en del er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. De nuvæ-

rende arealanvendelser i disse områder må ikke ændres, hvis ændringen kan medføre forringet

grundvandskvalitet. Placeringen i nitratfølsomme indvindingsområder har betydning for mulighe-

derne for nedsivning.

Inden for undersøgelsesområdet ligger der en række drikkevandsboringer.

7.11.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

Det vurderes ikke, at det primære grundvandsmagasin vil blive berørt af eventuelle midlertidige

grundvandssænkninger, og der vurderes således ikke risiko for påvirkning af grundvandsressourcen

i anlægsfasen. Såfremt det er nødvendigt med midlertidig grundvandssænkning, skal det sikres, at

der kun sker acceptable og midlertidige påvirkninger af nærliggende vandværksboringer, naturom-

råder og recipienter.

Opgravning og håndtering af blødbund kan give anledning til forurening og problemer i nærliggen-

de recipienter. Indholdet af nikkel, arsen og okker er afgørende for, hvordan blødbunden skal be-

handles. I det omfang blødbundsmaterialer ikke overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og

ikke giver anledning til udledning af okker, kan blødbundsmaterialer bortskaffes lokalt.

7.11.3 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

På delstrækninger etableres den nye jernbane under grundvandsspejlet. Her vil det være nødvendigt

at udføre permanente grundvandssænkninger. Ved permanent grundvandssænkning er der risiko for

varig grundvandssænkning i lavbundsarealer og tilgrænsende områder, hvilket både påvirker natu-

Side 40 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

rens og miljøets tilstand. Desuden vil kulturhistoriske spor, som ofte findes i lavbundsarealer, kunne

ødelægges ved udtørring. Såfremt en permanent grundvandssænkning på en lokalitet vurderes at

ville medføre en uacceptabel påvirkning af drikkevandsressourcen og natur, skal jernbanen på de

berørte strækninger udføres i vandtæt trug.

Nedsivning af vand fra banen vurderes ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvandet.

I det omfang at der etableres fælles regnvandsbassiner for banen og motorvejen, skal de udføres

med tæt membran, såfremt de etableres indenfor 300 m i forhold til drikkevandsboringer. Alterna-

tivt kan indvindingsboringerne flyttes. Der er 10 drikkevandsboringer, der er placeret indenfor 300

m fra den planlagte nye jernbane. På den baggrund vurderes, at etablering af den nye jernbane ikke

vil påvirke grundvandsressourcen i driftsfasen.

Grundvandets kvalitet kan blive påvirket langs jernbanestrækninger, hvor det vurderes nødvendigt

at anvende Roundup i forbindelse med vedligeholdelse af jernbanen. Den nødvendige sprøjtning

med Roundup langs jernbanen vurderes at være lille, sammenlignet med de mængder konventionel-

le landbrug forbruger i dag på markerne i området omkring den kommende jernbane. I de områder,

hvor kommuner og vandforsyninger gennemfører konkrete tiltag til reduktion i sprøjtning med pe-

sticider, må Banedanmark etablere sprøjtefrie zoner.

7.11.4 Afværgeforanstaltninger

Ved udskiftning af jordbund tæt på grundvandsspejlet kan det blive nødvendigt med midlertidige

grundvandssænkninger i anlægsfasen.

Der er en række steder på strækningen, hvor jernbanen placeres under det nuværende grundvands-

spejl. Her vil der være behov for permanent grundvandssænkning. Det er vigtigt at hindre varig

grundvandssænkning i lavbundsarealerne og deres tilgrænsende områder

–

både fordi det påvirker

naturens og miljøets tilstand, men også fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor (for ek-

sempel bopladser), som ødelægges ved udtørring.

I områder, hvor det er nødvendigt at opgrave blødbundsaflejringer for at sikre tilstrækkeligt solidt

fundament til en ny jernbane, skal blødbunden håndteres, således at det ikke giver anledning til for-

urening og problemer i nærliggende recipienter. Der skal som udgangspunkt foretages en screening

for nikkel og arsen inden bortskaffelse. I det omfang, at indholdet i blødbundsmaterialerne ikke

overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, vil blødbundsmaterialerne blive forsøgt bortskaf-

fet lokalt fx til jordforbedring på landbrugsjord. Overskrider indholdet af nikkel og arsen jordkvali-

tetskriterierne, vil jorden blive bortskaffet til godkendt modtager af forurenet jord. Opgravede blød-

bundsaflejringer vil blive håndteret, således at de ikke giver anledning til okkerproblemer i nærlig-

gende recipienter.

I de områder, hvor kommuner og vandforsyninger gennemfører konkrete tiltag til reduktion i

sprøjtning med pesticider, skal Banedanmark etablere sprøjtefrie zoner.

7.12 Råstoffer, sidetag og affald

7.12.1 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

Anlægsprojektet vil i anlægsfasen lægge beslag på en mængde råstoffer og materialer, som skal

transporteres ind i projektområdet, samt producere en mængde affald og overskudsjord, som skal

transporteres ud af projektområdet.

Side 41 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Samlet er der i projektet et stort jordoverskud, i størrelsesorden ca. 3 millioner m

jord samt ca. 1

million m

blødbund. Dette kommer fra såvel områder hvor der afgraves, som fra jord der ikke er

egnet til indbygning. Der er på en stor del af strækningen behov for at påfylde jord, så jernbanen

kommer i ønsket niveau, dvs. der er behov for at flytte fra et område hvor der afgraves til et område

hvor der påfyldes. Blødbundsaflejringer og muld er ikke egnet til indbygning og skal derfor udskif-

tes.

Opgravet grus og sand vil blive genanvendt og ellers hentes fra råstofgrave i lokalområdet inden for

eksisterende råstofindvindingstilladelser. Desuden er i området nord for Ejby fundet mulighed for

sidetag.

Ved den nye jernbane afskæres et råstofgraveområde sydøst for Fjelsted. De tilgængelige mængder

råstoffer, der ellers kunne udvindes fra området, reduceres.

Forbruget til højspændingsledningerne vil i hovedsagen være koncentreret til beton, stål og andre

metaller, der anvendes i master og ledere.

Jordoverskuddet i projektet er søgt placeret i nærområdet til jernbanen.

Generelt er så meget overskudsjord som muligt placeret i området mellem motorvejen E20 og jern-

banen. Derudover er der foretaget en screening i forhold til beskyttet natur, kultur, overfladevand,

forurenet jord, råstofområder, kommuneplanrammer og rekreative interesser, således at de udpege-

de udsætningsområder ikke forventes at være i konflikt med de eksisterende forhold og interesser i

områderne.

Affald fra højspændingsledninger stammer fra nedtagning af den nuværende linjeføring. Materia-

lerne vil i væsentlig grad kunne genbruges. Hvis den tiloversblevne strækning af naturgastransmis-

sionsledningen graves op, vil der ligeledes være affald fra denne, som ligeledes i vid udstrækning

kan genbruges.

7.12.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

I driftsfasen er der ingen større konsekvenser i forhold til råstoffer, ressourcer og affald.

7.13 Forurenede grunde

Størstedelen af jordarbejderne i forbindelse med anlæg af en ny jernbane over Vestfyn vil foregå på

landbrugsarealer og naturarealer, hvor jorden som udgangspunkt ikke vurderes at være forurenet.

Men de forurenede lokaliteter, V1 og V2-kortlagte, vil dog også blive berørt af projektet.

Områdeklassifikationen dækker typisk byzoner og andre områder, hvor der må forventes at fore-

komme diffus forurening forårsaget af bl.a. bilers udstødning og udledninger og emissioner fra in-

dustri. Jord fra områdeklassificerede areal er som udgangspunkt lettere forurenet.

Ud over de kendte forureninger kan det ikke udelukkes, at der kan være jord- og grundvandsforure-

ning spredt i undersøgelsesområdet, f.eks. i forbindelse med nedgravede olietanke, nedgravning og

deponering af forurening eller øvrige aktiviteter, som kan have afstedkommet lokale forureninger.

7.13.1 Påvirkning fra anlægsprojekt

Side 42 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den nye jernbane gennemskærer otte forurenede grunde og lokaliteter, heraf er fire V1-kortlagte, to

er V2-kort- lagte og to arealer er kun områdeklassificerede. Seks af disse forurenede grunde og lo-

kaliteter er lokaliseret i og omkring Grønnemose og er gengivet i figuren nedenfor.

Den planlagte omlægning af naturgastransmissionsledningen berører en V2- lokalitet vest for An-

debølle. Ved opgravning af den gamle gasledning bliver i alt fem V1 kortlagte og en V2 kortlagte

grunde berørt. Det er de samme grunde, der også berøres af jernbanen, med undtagelse af en grund,

der ligger øst for Strandmøllen.

Ved flytning af højspændingsledninger og jordkablet berøres ingen forurenede grunde.

Der er desuden udpeget fokusarealer, herunder arealer med mulig jordforurening, som kan påvirke

anlægsarbejdet, fx gamle råstofgrave og opfyldte vandhuller/søer, som senere kan være opfyldt med

forurenende materiale. Der er fundet 212 fokusarealer, hvoraf der er givet anbefaling om nærmere

undersøgelse af 187 af disse arealer. Der er kortlagt opfyldninger, der er potentielt forurenet svaren-

de til et estimeret volumen på ca. 50.000 m³. Fokusarealerne vil senere blive undersøgt med borin-

ger eller prøvegravninger, og kemiske analyser af jordprøver. Resultatet af disse undersøgelser vil

bestemme om fokusarealerne skal behandles som områder med forurenet jord.

7.13.2 Afværgeforanstaltninger

For at undgå spredning af forureninger vil der blive gennemført forureningsundersøgelser og efter-

følgende forureningsoprensninger inden for projektets rammer. Kendte forureninger undersøges og

oprenses så vidt muligt inden anlægsfasen igangsættes, men der kan også opstå behov under an-

lægsfasen, hvis ukendte forureninger afdækkes. Anlægs-

arbejder på forurenede arealer vil blive behandlet af myndighederne ved jordhåndteringsplaner eller

eventuelt § 8-tilladelser efter lov om forurenet jord.

Dokumentation for ren jord vil med hensyn til håndtering, anmeldelse, prøveudtagning og antallet

af analyser, følge retningslinjerne i jordflytningsbekendtgørelsen.

Jord fra kortlagte eller områdeklassificerede arealer håndteres i særskilte partier ved opgravning,

mellemdeponering og ved bortskaffelse.

7.14 Befolkning og sundhed

Der er en række miljøeffekter, der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed i forbindelse

med etablering af en ny jernbane over Vestfyn. De miljøeffekter, der er fundet væsentlige i den

sammenhæng, er: støj, elektromagnetisme, luftforurening, lys, trafik og barriereeffekt og friluftsliv

Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af befolkningen ud fra de påvirkninger, der er afdæk-

ket i VVM-redegørelsens øvrige kapitler. Disse påvirkninger sammenholdes med nærheden til jern-

banen, barriereeffekter mm. Der er fokuseret på påvirkninger over for de mennesker, der bor i

umiddelbar nærhed af jernbanen.

Der forventes at være ca. 98 boliger, der får en afstand på mindre end 100 meter fra jernbanen, i alt

ca. 242 boliger er indenfor en afstand af 200 meter fra jernbanen, og i alt ca. 435 boliger er belig-

gende mindre end 300 meter fra jernbanen.

Side 43 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Da en ny jernbane over Vestfyn anlægges i en eksisterende transportkorridor og med de foreslåede

afværgeforanstaltninger, vurderes det, at en ny jernbane ikke vil have væsentlige sundhedsskadelige

virkninger på befolkningen.

7.14.1 Støj

I anlægsfasen vil der forekomme støjbelastning, der kan være generende for mennesker i nærområ-

det. Anlægsarbejder, der vil medføre støjgener, der kan overskride 70 dB(A) er: Jordarbejder, ram-

ning af spuns- vægge ved bygværker, sporombygning og ramning af køreledningsmaster. Varighe-

den af anlægsarbejderne vil variere, f.eks. forventes ramning af spunsvægge ved bygværker at være

af kort varighed ca. 1-2 uger pr. bygværk.

Boliger, der påvirkes af støj fra anlægsfasen, er beliggende langs hele strækningen. Da støj fra an-

lægsfasen kun vil være generende i en afgrænset periode, vil det ikke have en langtidsvirkning på

befolkningens sundhed.

Der henvises til afsnit 7.5 vedrørende støj og vibrationer.

Der vil være få boliger der belastes af støj i driftsfasen fra den nye jernbane. Undersøgelser af akku-

muleret støj fra motorvejen og en ny jernbane viser, at motorvejsstøjen er dominerende i forhold til

jernbanestøjen for boliger beliggende nær både motorvej og jernbane. Ca. 19-23 boliger vil blive

udsat for støj, der overskrider grænseværdierne. For at minimere støjbelastningen og dermed en

sundhedsskadelig virkning, bliver de støjbelastede boliger tilbudt tilskud til støjisolering af deres bo-

liger.

Endvidere viser undersøgelsen, at der vil være en positiv effekt på den eksisterende bane i forhold

til støjbelastede boliger, da en stor del af togtrafikken flyttes fra den eksisterende bane til den ny

bane.

7.14.2 Elektromagnetisme

Magnetfeltsudvalget og Kommunernes Landsforening har anbefalet en udredningsværdi for den

gennemsnitlige magnetfeltpåvirkning over året på 0,4 μT. Med det

princip for elektrificering, som

Banedanmarks Elektrificeringsprogram forventer anvendt, vil et magnetfelt over 0,4 μT strække sig

op til 35 m fra en ny jernbane over Vestfyn.

I anlægsfasen vil der ikke være elektromagnetiske påvirkninger. I driftsfasen vil der være mellem

11 og 17 boliger, der ligger mindre end 35 m fra en ny jernbane, og der vil efter detailprojektering i

forbindelse med ekspropriation blive taget konkret stilling til, om disse boliger skal tilbydes ek-

spropriation. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.

7.14.3 Luftforurening

Det er beregnet, at EU's grænseværdi for luftforureningskomponenten NO2 på 200 µg/m3, vil kun-

ne være overskredet ud til en afstand af ca. 100 m fra arbejdspladser, hvor der anvendes entrepre-

nørmaskiner. I anlægsfasen kan der desuden forekomme gener i form af støv fra jordarbejder og

transport. Der vil blive taget forholdsregler, der minimerer den luftbårne forurening, således at så få

mennesker som muligt påvirkes.

Da banen elektrificeres, forventes der ingen negativ påvirkning fra luftforurening på befolkningens

sundhed i området omkring den nye jernbane i driftsfasen.

Side 44 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7.14.4 Lys

Der vil i anlægsfasen være lys i forbindelse med arbejdsbelysning, drift af byggepladser og kørsel.

Lys herfra kan begrænses ved at placere og udforme byggepladser, byggepladsbelysning samt ar-

bejdsveje, så lysforureningen minimeres og dermed generer mindst muligt i omgivelserne.

I driftsfasen kan det være generende med lys fra togenes lygter og lys fra vognene. Da den nye

jernbane placeres i en eksisterende transportkorridor, der i forvejen er påvirket af lysforurening fra

motorvejen, vil den øgede lyseffekt fra togene ikke forringe de lokale forhold væsentligt, og det

vurderes, at lysgener ikke vil have betydning for befolkningens sundhed.

7.14.5 Friluftsliv

Langt de fleste rekreative interesser på Vestfyn er koncentreret i undersøgelsesområdets østlige del i

området omkring Odense Vest. Her findes bl.a. golfbane, rideklub, festivalplads, friluftsbad og to

kolonihaveforeninger. I udkanten af Odense findes desuden Elmelundskoven.

Der er flere områder til friluftsliv, der påvirkes under anlægsfasen. Det drejer sig om tre skovområ-

der samt et kolonihaveområde. Områderne bliver kun delvist berørt, hvorfor det fortsat vil være

muligt at benytte de dele af områderne, der ikke berøres under anlægsfasen.

I berørte områder må det forventes, at der i perioder vil være trafikale og støjmæssige gener fra ma-

skiner. Der kan desuden være en stiforbindelse, der lukkes i kortere perioder. Det vurderes, at befolk-

ningens sundhed ikke vil blive påvirket af de midlertidige gener, der måtte opstå i anlægsfasen på de

rekreative forhold.

Den største konsekvens for de rekreative interesser i driftsfasen ved anlæg af en ny jernbane er, at

Elmelundskoven bliver gennemskåret, og at 30-35 kolonihaver nedlægges i Enghaven Havefor-

ening. Muligheden for at etablere nye kolonihaver i forbindelse med den eksisterende haveforening

undersøges i dialog med kommunen og haveforeningen.

I Elmelundskoven etableres der erstatningsskov for bl.a. at kompensere for banens barriere igen-

nem den eksisterende skov. Herudover etableres der fire passager, der krydser banen i Elmelund-

skov for at skabe sammenhæng mellem Elmelundskov nord og syd for banen. Passagerne dimensi-

oneres, så det vil være muligt for større maskiner og heste med ryttere at passere.

7.15 Erhverv og risiko

7.15.1 Eksisterende forhold

I to større erhvervsområder ved hhv. Ejby og Grønnemose, er der mulighed for, at virksomhederne

vil kunne blive væsentligt påvirket af jernbaneprojektet. I Vissenbjerg er der også udlagt et er-

hvervsområde, men arealerne nærmest motorvejen er endnu ikke bebygget.

Ved Ejby ligger et større erhvervsområde med forskellige typer af virksomheder. For særlige typer

af virksomheder gælder der

afstandskrav. Miljøstyrelsens ”Håndbog i miljø og planlægning” anvi-

ser afstandskrav mellem industrityper og følsom arealanvendelse. Af håndbogen fremgår, at en ny

jernbane ikke er at betragte som følsom arealanvendelse.

Der en risikovirksomhed langs strækningen som producerer gasser såsom hydrogen, oxygen, argon

og nitrogen, samt har oplag, salg og distribution af industrielle og medicinske gasser. Virksomhe-

Side 45 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

den er en kolonne 2-virksomhed i bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med

farlige stoffer og er således risikogodkendt af myndighederne. Den nye jernbane går nord om

Strandmøllen inden for virksomhedens planlægningszone og berører perifert sikkerhedszonen om-

kring virksomheden.

7.15.2 Påvirkning fra anlægsprojekt i anlægsfasen

Aktiviteterne i anlægsfasen vil primært være lokaliseret omkring linjeføringen. Der er ingen aktivi-

teter i anlægsfasen, som vurderes at kunne udgøre en forøget fare i forhold til selve virksomheden,

og dermed en samlet forøget risiko.

7.15.3 Påvirkning fra anlægsprojekt i driftsfasen

Det vurderes samlet, at virksomheden Strandmøllen ikke udgør et problem for etablering af en ny

jernbane over Vestfyn.

7.16 Regionale forhold

Etablering af en ny jernbane over Vestfyn medfører en forbedring af det danske jernbanenet, idet

den bl.a. vil forøge banekapaciteten over Vestfyn til gavn for afvikling af godstransport og regional

persontransport.

8. Forholdet til EU-retten

8.1 VVM-direktivet

Anlægsprojektet er som udgangspunkt omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på mil-

jøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-

ning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Direktiv 2014/52/EU skulle im-

plementeres af medlemsstaterne senest den 16. maj 2017. Overgangsreglerne er omtalt senere i det-

te afsnit.

Ifølge VVM-direktivets artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, punkt 7 a, skal således bl.a. nyanlæg til jernbane-

fjerntrafik undergives en vurdering af projektets indvirkninger på miljøet (miljøkonsekvensvurde-

ring), inden der gives tilladelse til projektet. Et tilsvarende krav om udførelse af en forudgående

miljøkonsekvensvurdering kan, efter en konkret vurdering af projektets virkninger (screening), gæl-

de ved ændringer eller udvidelser af bestående gastransmissionsledninger, jf. VVM-direktivets arti-

kel 4, stk. 2, jf. bilag II, punkt 13 a, jf. bilag I, punkt 16 a og bilag II punkt 3 b.

For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, er der gennemført en miljøkonsekvensvur-

dering (VVM) af både jernbaneprojektet og omlægningen af naturgastransmissionsledningen.

I henhold til artikel 1, stk. 4, i VVM-direktivet (2011/92/EU, før ændringerne ved direktiv

2014/52/EU) finder direktivet ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en sær-

lig lov, idet målene med direktivet, herunder om at give oplysninger, nås gennem lovgivningspro-

cessen. Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag er miljøvurderet og forberedt til at kunne ved-

tages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørende

anvendelsen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 4.

Side 46 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsprojektet, som således er forberedt til Folketingets vedtagelse i enkeltheder ved lov, fremgår

af lovforslagets § 1, jf. bilag 1 og 2 og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersø-

gelser af projektet i VVM-redegørelsen, herunder vurderingen af projektets indvirkning på Natura

2000-områder. VVM-redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, som VVM-

direktivet stiller til en almindelig miljøkonsekvensvurdering efter direktivet. Lovforslagets afsnit 7

indeholder en sammenfatning af de i VVM-redegørelsen vurderede påvirkninger af miljøet. Der er

endvidere gennemført høringer af myndigheder og offentligheden over VVM-redegørelsen for an-

lægsprojektet, som opfylder direktivets almindelige krav til sådanne høringer, herunder om inddra-

gelse af offentligheden og myndigheder.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren

og energi-, forsynings- og klimaministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse

med denne beskrivelse af projektet. Anlægsloven udgør den planlægningsmæssige ramme for an-

lægsprojektet og træder i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i hen-

hold til de almindelige VVM-regler. Anlægsprojektet vil herefter kunne gennemføres uden tilladel-

ser, godkendelser eller dispensationer og uden hensyn til umiddelbart gældende forbud mod æn-

dringer i tilstanden eller etableringen af fysiske anlæg i den af lovforslagets § 5 omfattede natur- og

miljølovgivning m.v.

VVM-direktivet er som anført ændret ved direktiv 2014/52/EU, og herved er artikel 1, stk. 4, ophæ-

vet. I stedet er der indsat en ny bestemmelse i VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, hvoraf fremgår, at

medlemsstaterne, med forbehold af artikel 7, i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig nati-

onal lov, kan fritage dette projekt fra direktivets bestemmelser om offentlig høring, forudsat at må-

lene med direktivet opfyldes. Den nye bestemmelse indebærer således, at VVM-direktivets almin-

delige regler også gælder for projekter, der vedtages ved en særlig national anlægslov, men at der i

disse tilfælde er hjemmel til at fravige bestemmelserne om offentlig høring, bortset fra reglerne om

inddragelse af offentligheden og myndigheder i andre medlemsstater i projekter med grænseover-

skridende miljøeffekter (artikel 7).

Direktiv 2014/52/EU trådte i kraft den 15. maj 2014 og skulle implementeres af medlemsstaterne

senest den 16. maj 2017. Direktivet indeholder i artikel 3 overgangsregler, som navnlig har til for-

mål at sikre, at de ændrede krav til VVM-redegørelsen m.v. ikke anvendes på projekter, for hvilke

VVM-proceduren er indledt før fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret. Det fremgår

således af artikel 3, stk. 2, at de hidtil gældende regler i direktiv 2011/92/EU vedrørende indholdet

af VVM-redegørelsen og proceduren for vedtagelse af VVM-pligtige anlæg fortsat finder anvendel-

se bl.a. på projekter, hvor a) proceduren vedrørende den i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2011/92/EU

omhandlede udtalelse (”scoping processen”) blev påbegyndt, eller b) de i artikel 5, stk. 1, i direktiv

2011/92/EU omhandlede oplysninger (miljøkonsekvensvurderingen) blev givet, før den 16. maj

2017. For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, blev scoping processen (idefasehø-

ringen) med henblik på udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen (VVM-redegørelsen) indledt

den 25. november 2014, det vil sige før den 16. maj 2017, som var implementeringsfristen for di-

rektiv 2014/52/EU.

Det følger således af overgangsreglerne i direktiv 2014/52/EU, at anlægsprojektet kan vedtages af

Folketinget under anvendelse af de hidtil gældende regler i direktiv 2011/92/EU, herunder artikel 1,

stk. 4, om projekter vedtaget i enkeltheder ved særlov.

Side 47 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og for-

skellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt

havneprojekter) blev VVM-direktivet (direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU)

implementeret i jernbanelovens kapitel 6 a for så vidt angår statslige jernbaneanlæg og dertil knyt-

tede projekter. Ændringsloven trådte i kraft den 16. maj 2017.

I henhold til jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2, er udgangspunktet, at etablering, udvidelse eller

ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter kræver administrativ tilladelse efter

gennemførelse af de fornødne miljømæssige vurderinger af projektet. Kravet om administrativ tilla-

delse efter reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a gælder dog ikke, hvis etableringen, ændringen eller

udvidelsen er tilladt ved anlægslov, jf. lovens § 38 a, stk. 3.

For anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, vil eventuelle ændringer eller udvidelser af

anlægsprojektet i anlægsfasen være omfattet af den administrative procedure i jernbanelovens kapi-

tel 6 a, herunder om administrativ tilladelse efter gennemførelse af miljømæssige vurderinger, jf.

lovforslagets § 3. Dette er i overensstemmelse med kravene i VVM-direktivets artikel 4, jf. bilag I,

punkt 24, og bilag II punkt 13 a.

Det følger af reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a bl.a., at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter

anmeldelse af en ændring eller udvidelse af anlægsprojektet, i overensstemmelse med VVM-

direktivets krav, vil skulle vurdere, om den anmeldte ændring eller udvidelse skal undergives sup-

plerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen

kan tillades.

Det følger endvidere af lovforslagets § 3, at reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige jern-

baneanlæg og dertil knyttede projekter i jernbanelovens kapitel 6 a også finder anvendelse, såfremt

ændringen eller udvidelsen angår projektet for omlægningen af naturgastransmissionsledningen,

som dermed i denne sammenhæng behandles som et projekt knyttet til jernbaneprojektet.

8.2 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)

I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planer (habitatdirektivet) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde

fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområder

(Natura 2000- områder).

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal

gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området ("konsekvensvurde-

ring"), såfremt projektet efter en foreløbig vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke

området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura 2000-området

(udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets

artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

I dette tilfælde udgør vedtagelsen af anlægsloven godkendelsen af projektet i forhold til habitatdi-

rektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-

området skal derfor være gennemført inden anlægslovens vedtagelse, evt. i tilknytning til VVM-

proceduren. Der er således i forbindelse med VVM-undersøgelserne af anlægsprojektet udført de

nødvendige vurderinger af projektets påvirkninger af Natura 2000-områder. Der henvises til kapitel

2 i ”Miljøkortlægningsrapporten” (baggrundsrapport til VVM-redegørelsen).

Side 48 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Som anført i beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser, vurderes det, at ingen fuglebeskyttel-

ses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til habitat- og fuglebeskyttelsesdirekti-

verne vil blive negativt påvirket af det samlede anlægsprojekt.

Efter fravigelsesbestemmelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan et projekt, der kan skade et

Natura 2000-område, alligevel gennemføres under en række kvalificerede betingelser og en proce-

dure, der omfatter en orientering af EU-Kommissionen, eller, såfremt projektet kan skade såkaldt

prioriterede arter og naturtyper (særligt sjældne eller specielle), indhentelse af en udtalelse fra

Kommissionen, medmindre projektet gennemføres af hensyn til menneskers sundhed og den offent-

lige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.

Fravigelsesproceduren i artikel 6, stk. 4, er ikke taget i anvendelse i forbindelse med forberedelsen

af anlægsprojektet til Folketingets vedtagelse, idet anlægsprojektet ikke berører Natura 2000-

områder, og der ikke i forbindelse med VVM-proceduren er konstateret påvirkning af Natura 2000-

områder.

Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og plantear-

ter, som er optaget på direktivets bilag IV (»bilag IV-arter«).

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at

indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er om-

fattet af bilag IV, litra a) med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse

eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse gælder efter artikel 13, for

så vidt angår de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b). Medlemsstaterne kan i henhold til

direktivets artikel 16 fravige bl.a. bestemmelserne i artikel 12 og 13, hvis der ikke findes nogen

anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands beva-

ringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i visse kvalificerede tilfælde,

som er afgrænset i artikel 16.

En tilsvarende beskyttelsesordning med fravigelsesbestemmelser gælder efter fuglebeskyttelsesdi-

rektivets artikel 5 og 9 for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på med-

lemsstaternes område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.

Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk ret ved

en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og

vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som ikke fraviges ved dette lovforslag.

VVM-redegørelsen, rapport nr. 561 Miljøvurdering, kapitel 15, indeholder en beskrivelse af konse-

kvenserne for plante- og dyreliv af forslag Nord i anlægs- og driftsfasen, herunder påvirkning af

skovområder, hvor bilag IV-arten frynseflagermus lever.

I rapport nr. 561, kapitel 15, er angivet de afværgeforanstaltninger af hensyn til bilag IV-arter, som

gennemføres i forbindelse med anlægsprojektet. Dette lovforslag indeholder i afsnit 3.9 og 7.9 en

beskrivelse af afværgeforanstaltningerne af hensyn til plante- og dyreliv forbundet med anlægspro-

jektet. Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges Vejdirektoratet og Energinet som

anlægsmyndigheder (bygherre) til at gennemføre disse foranstaltninger uden yderligere tilladelse,

Side 49 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

godkendelse eller dispensation mv. efter anden lovgivning, som det nærmere fremgår af lovforsla-

gets §§ 5 og 6.

8.3 Forholdet til Aarhus-konventionen

Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til op-

lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet (Aarhus-konventionen). EU er kontraherende part under Aarhus-konventionen, og

konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbej-

delse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv

85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt angår offentlig

deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Efter Aarhus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for ram-

merne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som har til-

strækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og

upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling

eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad der udgør til-

strækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overens-

stemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for

rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttel-

se, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interes-

se, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er

gennemført i EU-retten i artikel 11 VVM-direktivet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014.

Det følger af Aarhus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder

eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at

anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid

med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i

særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk

rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.

Efter Aarhus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3

stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette

findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Aarhus-konventionen og VVM-

direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige

regler, herunder også organisationer omfattet af Aarhus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a.

indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole. I lyset af

EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien, vil

retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at

omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter, jf. lovforslagets § 13,

stk. 2. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

Side 50 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

8.4 Udbudsregler

Anlægsprojektet er underlagt reglerne i lov nr. 1564 af 15. december 2015 (udbudsloven) og Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning m.v. (forsyningsvirksomhedsdirektivet),

som er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015, og finder an-

vendelse for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Udbudsreglerne i udbudsloven og

forsyningsvirksomhedsdirektivet gælder statslige og lokale myndigheder samt offentlige virksom-

heder. Endvidere gælder reglerne for organer, der er kontrolleret af det offentlige

–

de såkaldte of-

fentligretlige organer

–

der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov,

dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter.

Udbudsreglerne indebærer en pligt for ordregivere til at følge bestemte procedurer ved indgåelse af

visse offentlige kontrakter. Det er kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor en ordregiver over for en

økonomisk aktør indvilliger i at betale en aftalt sum penge eller en anden form for økonomisk mod-

ydelse for en ydelse, der er omfattet af udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det følger

af gensidighedsbegrebet, at relationerne mellem parterne typisk vil hvile på et privatretligt grundlag.

Udbudsreglerne finder således kun anvendelse på ydelser, der udføres på grundlag af tildeling af

ordrer. Ydelser, der udføres på et andet grundlag, eksempelvis love eller administrative bestemmel-

ser, er som udgangspunkt ikke omfattet, forudsat det ikke er nødvendigt at udfylde lovgrundlaget

med en kontrakt, der beskriver aktørens præcise pligter.

De kontrakter, som vil kunne indgås som følge af denne lov med eksempelvis rådgivende ingeniø-

rer, entreprenører og eksterne konsulenter, vil derimod skulle udbydes efter de gældende nationale

regler, der implementerer EU-reglerne herom.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring fra den [dd-mm-åå] til den [dd-mm-åå].

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arriva, Assens Kommune, Banedanmark, Beredskabet, Bor-

gergruppen i Elmelund v. Gert Vinther, Borgergruppen i Nørre Aaby, Brancheforeningen Dansk

Kollektiv Trafik, Brenderup-Indslev Menighedsråd, Bus & Tog-samarbejdet,

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Metal, Dansk

Transport og Logistik (DTL), Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI Transport, DSB, ITD,

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Energinet, Energistyrelsen, Enghaven Haveforening og

Roerskov H/F, Ejby Lokaludvalg, Elmelundsskovens Hestelaug, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles

Forbund

–

3F, FOA, Forbrugerrådet (Passagerpulsen), Forenede Danske Motorejere (FDM), Fri-

luftsrådet, FynBus, Gelsted Lokaludvalg, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, HK

Trafik og Jernbane, Indslev Lokaludvalg, Jernbanenævnet, Kommunernes Landsforening (KL),

Kulturforeningen Nøjsomhed, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokalråd Vissenbjerg, Lokal-

udvalg Nørre Aaby, Middelfart Kommune, Middelfarts Erhvervsråd, Miljøstyrelsen, Movia, Natur-

styrelsen, Nørre Aaby Borgerforening, Odense Kommune, Politiet, Region Syddanmark, Rigsrevi-

sionen, Rørup Menighedsråd, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,

Skallebølle beboerforening, Slots- og Kulturstyrelsen, Sund & Bælt Holding A/S, Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen, Trafikforbundet og Trafikselskaberne i Danmark.

Side 51 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Projektet indgår som

en del af Investerings-

plan 2030 mellem re-

geringen (Venstre, Li-

beral Alliance og Det

konservative Folkepar-

ti) og Dansk Folkeparti

og medvirker bl.a. til

en modernisering, der

vil videreudvikle og

understøtte jernbanens

konkurrenceevne og

bidrage til en effektiv

og attraktiv trafik på

tværs af landsdele.

Den nye jernbane over

Vestfyn vil reducere

rejsetiden for person-

tog.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Anlægsprojektet finansieres via fi-

nansloven af Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet. Anlægsudgifter-

ne (samlet anlægsbudget i mia. kr.

2019-prisniveau, byggeomkostnings-

indeks 106,28) anslås til 4,85 mia. kr.

i 2024-2030.

Udgifter for Banedanmark til drift og

vedligehold af den nye jernbane.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

Begrænset meradministration i an-

lægsfasen for hhv. transport, byg-

nings- og boligministeriet og energi-,

forsynings- og klimaministeriet og

deres styrelser.

De berørte kommuner (Middelfart,

Assens og Odense) og Region Syd-

danmark vil i relation til anlægspro-

jektet skulle behandle diverse ansøg-

ninger og anmeldelser.

Forbedringer af kapaci- Potentielle udgifter til Energinet til

teten øger mobiliteten, omlægning af transmissionsnaturgas-

hvilket forventes at

ledning. Afhængigt af omfanget af

være til gavn for er-

udgifter for Energinet kan omlægnin-

hvervslivet, herunder

gen af gasledningen føre til en forhø-

også godstransport-

jelse af selskabets tariffer, der betales

kunder.

af kunderne.

Forbedret konkurren-

cesituation for togope-

ratører i forhold til vej-

trafikken

Ingen

Mindre konsekvenser i forbindelse

Side 52 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

Den nye jernbane mu-

liggør overflytning af

en del af bilisterne til

jernbanen og dermed

en reduktion i udled-

ning af CO

Mindre støjbelastning

af boliger langs jernba-

nerne på Vestfyn ved

overflytning af trafik

fra eksisterende jern-

bane.

Den VVM-undersøgelse, der er gennemført, opfylder kravene i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. de-

cember 2011 om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU med overgangs-

regler. Anlægsprojektet overholder endvidere kravene i habitat-

direktivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Anlægsprojektet berø-

rer ikke udpegede Natura 2000-områder, og der er ikke i VVM-

redegørelsen konstateret påvirkning af Natura 2000-områder.

Det sikres gennem afværgeforanstaltninger, at de arter, der er

omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af

anlægsprojektet.

Nej

med ekspropriationer.

Mindre konsekvenser i forbindelse

med ekspropriationer.

Der afskæres med lovforslaget klage-

adgange for borgerne i forhold til

myndighedernes afgørelser om an-

lægsprojektet inden for visse dele af

plan-, miljø- og naturlovgivningen.

Arealindgreb og forstyrrelser af be-

folkning, natur, landskab og kultur-

miljø. Forstyrrelser af befolkning og

natur vil især være knyttet til anlægs-

fasen samt i driftsfasen for de boliger

som ligger helt tæt på den nye jern-

bane.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I bestemmelsens

stk. 1,

foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at

anlægge en ny dobbeltsporet og elektrificeret jernbane med dertilhørende anlæg over Vestfyn fra

Odense Vest til Kauslunde, øst for Middelfart, og til at foretage de dispositioner, som er nødvendige

med henblik på gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt. Den nye jernbane vil være ca. 35 km

lang med ét jernbanespor i hver retning.

Side 53 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bemyndigelsen skal sikre, at transport-, bygnings- og boligministeren kan gennemføre eller få

gennemført den ny jernbane med dertil hørende anlæg. Bestemmelsen udgør hjemlen til at foretage

de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af det samlede jernbanepro-

jekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og nødvendige ledningsarbejder

m.v. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og dispositioner kan udføres uden

nødvendige godkendelser, tilladelser eller dispensationer som følge af anden lovgivning, medmin-

dre anden lovgivning er fraveget med nærværende lovforslag.

I bestemmelsens

stk. 2,

er der henvist til bilag 1, der er et kort over linjeføringen af den nye jern-

bane, jf. forslagets § 1, stk. 1.

Vejdirektoratet vil være anlægsmyndighed for den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk.

Af bestemmelsens

stk. 3,

fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at

foretage eller få foretaget de dispositioner, som er nødvendige med henblik på omlægningen af den

eksisterende naturgastransmissionsledning Lillebælt-Storebælt på strækningen Spedsbjerg og Nr.

Åby, idet anlægget af den nye jernbane, jf. § 1, stk. 1, nødvendiggør en omlægning af ledningen på

denne strækning.

Bemyndigelsen skal sikre, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan gennemføre eller få

gennemført de nødvendige arbejder til omlægning af naturgastransmissionsledningen. Bestemmel-

sen udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførel-

sen af det samlede ledningsomlægningsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning

af veje og nødvendige ledningsarbejder m.m. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte

anlæg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller dispensationer

som følge af anden lovgivning, medmindre anden lovgivning er fraveget med nærværende lov-

forslag.

I bestemmelsens

stk. 4,

er der henvist til bilag 2, der er et kort over transportkorridoren for den

omlagte naturgastransmissionsledning, jf. forslagets § 1, stk. 3.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 1, stk. 3, skal ses i sammenhæng med forslaget til § 12, hvoraf

fremgår, at den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3, udføres af Energinet. Der henvises

til bemærkningerne til § 12.

Bemyndigelserne i lovforslagets § 1 skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, som

forpligter Vejdirektoratet og Energinet til, som anlægsmyndigheder ved gennemførelsen af anlægs-

projektet nævnt i § 1, at udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen.

Der henvises til afsnit 3 og 7 i de almindelige bemærkninger, som indeholder en beskrivelse af an-

lægsprojektet og dettes indvirkninger på miljøet.

Til § 2

Side 54 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

§ 2

foreslås det, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderin-

ger af projektets indvirkninger på miljøet.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren

og energi-, forsynings- og klimaministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse

med bestemmelserne i lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1-2, og projektbeskrivelsen i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de

miljømæssige undersøgelser af projektet, det vil sige VVM-redegørelsen, herunder vurderingen af

projektets indvirkning på Natura 2000-områder, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af

loven.

Anlægsloven træder i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i hen-

hold til de almindelige VVM-regler, og anlægsloven udgør også godkendelsen af anlægsprojektet i

forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Dette er i overensstemmelse med jernbanelovens § 38

a, stk. 3, hvoraf fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et projekt ved anlægslov, skal der

ikke meddeles administrativ VVM-tilladelse.

Ved meddelelse af en VVM-tilladelse efter de almindelige regler vil det være en forudsætning,

eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forudsætnin-

ger, der er lagt til grund i den tilvejebragte VVM-redegørelse.

Bestemmelsen i § 2 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet.

Vedtagelsen af anlægsloven vil være den samlede bemyndigelse for transport-, bygnings- og bolig-

ministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren til at igangsætte anlægsprojektet. Det er en

forudsætning, at projektet udføres inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger, der fremgår

af og er lagt til grund i VVM-redegørelsen.

I henhold til den foreslåede bestemmelse påhviler det således Vejdirektoratet og Energinet som

anlægsmyndigheder (bygherrer)

–

og i praksis deres entreprenører

–

at udføre de pågældende byg-

ge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne

af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet. Transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren fører tilsyn hermed for så vidt angår jernbaneprojektet, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, som

udføres af Vejdirektoratet. Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn hermed for så vidt

angår ledningsomlægningen, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, som udføres af Energinet.

Som det fremgår af henvisningen til lovforslagets § 3, indebærer bestemmelsen i § 2 ikke en be-

grænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette i

anlægsfasen sker i overensstemmelse med den foreslåede § 3.

Der henvises til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Side 55 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det foreslås i

§ 3,

at reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil

knyttede projekter i jernbanelovens kapitel 6 a finder tilsvarende anvendelse ved ændringer eller

udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1.

Det er Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven meddeler VVM-tilladelse til anlægspro-

jektet. Det betyder, at anlægsprojektet herefter som udgangspunkt skal gennemføres inden for ram-

merne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 2. Lov-

forslagets § 3 fastlægger VVM-kompetencen i tilfælde af, at det bliver nødvendigt at gennemføre

ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige kon-

sekvenser, end dem som er beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre miljømæs-

sige konsekvenser end dem, der allerede er belyst i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse

med lovforslagets § 3.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægs-

fasen alene skal vurderes og behandles i henhold til ét regelsæt om miljøkonsekvensvurdering. Det

følger i forvejen af reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a, at disse finder anvendelse ved ændringer

eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, også når anlægsprojektet er

vedtaget ved anlægslov. Af lovforslagets § 3 følger, at reglerne om ændringer eller udvidelser af

anlægsprojekter i jernbanelovens kapitel 6 a også finder anvendelse, såfremt ændringen eller udvi-

delsen angår omlægningen af naturgastransmissionsledningen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil dermed være VVM-myndighed for eventuelle ændringer og

udvidelser af anlægsprojektet, uanset om ændringen eller udvidelsen udelukkende angår den del af

anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3.

Bestemmelsen i § 3 betyder, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed for jernbaneprojektet, jf.

lovforslagets § 1, stk. 1, og Energinet som anlægsmyndighed for ledningsomlægningen, jf. lov-

forslagets § 1, stk. 3, har de beføjelser og forpligtelser, som efter reglerne i jernbanelovens kapitel 6

a normalt tilkommer eller påhviler Banedanmark.

Det følger af disse regler bl.a., at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet,

skal anmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som i overensstemmelse med reglerne i jernba-

nelovens kapitel 6 a vil skulle vurdere, om den anmeldte ændring eller udvidelse skal undergives

supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvi-

delsen kan tillades, eventuelt på vilkår.

Ændringer og udvidelser, som vedrører jernbaneprojektet, jf. forslagets § 1, stk. 1, anmeldes til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af Vejdirektoratet. Ændringer og udvidelser, som vedrører om-

lægningen af naturgastransmissionsledningen, jf. forslagets § 1, stk. 3, anmeldes til Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen af Energinet.

Der henvises til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Side 56 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, nr. 1-3,

at Vejdirektoratet og Energinet ved gennemførelsen af anlægsprojektet

nævnt i § 1 udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet

af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlægsprojektet (nr. 1), for at modvirke, at fugle

eller arter omfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten

eller bestanden (nr. 2), og af hensyn til fugles æg og reder (nr. 3).

Vejdirektoratet er anlægsmyndighed i forhold til den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1,

stk. 1 (jernbaneprojektet). Energinet er anlægsmyndighed i forhold til den del af anlægsprojektet,

som er nævnt i § 1, stk. 3 (omlægning af naturgastransmissionsledningen).

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1. Lovforslagets § 1 giver den for-

nødne hjemmel til at gennemføre afværgeforanstaltninger i det nødvendige omfang i forbindelse

med det samlede anlægsprojekt. Bestemmelserne i § 4, nr. 1-3 forpligter imidlertid Vejdirektoratet

og Energinet som anlægsmyndigheder til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er

nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det

vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirekti-

vet og habitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn iværksættes der gennem anlægsloven afvær-

geforanstaltninger, bl.a. for i nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en ska-

delig virkning for arterne og bestandene.

I VVM-redegørelsen er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som iværksættes. Andre mulige af-

værgeforanstaltninger end de, der er nævnt i VVM-redegørelsen, vil kunne blive identificeret i for-

bindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning af projektet.

Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i VVM-

redegørelsen, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet.

På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderingen, at gennemførelsen af an-

lægsprojektet kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30, herunder arts-

fredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning, der gennemfø-

rer artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12. Disse

bestemmelser gælder fortsat for anlægsprojektet, idet § 6 dog finder anvendelse. Der henvises til

afsnit 8.2 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i

nr. 4

giver Vejdirektoratet og Energinet hjemmel til at iværksætte andre afværge-

foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til naturbeskyttelsen. Med bestemmelsen vil blandt

andet områder, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, kunne erstattes, hvis de påvirkes af

projektet. Tilsvarende vil der kunne iværksættes foranstaltninger til beskyttelse af andre arter end

de, der er omfattet af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, herunder øvrige arter omfattet af arts-

fredningsbekendtgørelsen.

Afværgeforanstaltninger efter § 4 skal anses for integrerede dele af det samlede anlægsprojekt

nævnt i § 1, herunder i forhold til bestemmelserne i lovforslagets §§ 5 og 6. Det betyder, at disse

afværgeforanstaltninger kan udføres uden tilladelse m.v. efter den i § 5 nævnte lovgivning, og at

Side 57 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

eventuelle afgørelser vedrørende afværgeforanstaltningerne er undtaget fra klageadgang i overens-

stemmelse med reglerne i § 6.

Der henvises til afsnit 3.7, 7.9 og 8.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den

almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven og planlo-

ven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer. Visse arealer er

endvidere omfattet af lov om kolonihaver. Bestemmelsen i § 5 har til formål at skabe klarhed om

forholdet mellem anlægsloven og de regler i plan-, natur- og miljølovgivningen m.v., der stiller krav

om tilladelse m.v. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne land og på og nær visse na-

turtyper og dyre- og plantearter samt i varige kolonihaver.

Selv om bestemmelsen indebærer, at dele af den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v.

fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet

og Energinet ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der frem-

går af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser. Disse rammer

sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne

bestemmelser. Der henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i anlægs-

projektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, til afsnit 3 og 7 i

de almindelige bemærkninger samt VVM-redegørelsen.

De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning,

som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne

om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder

for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de respektive love. Forslaget til § 6 om

klageadgange finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørelser vedrørende anlægspro-

jektet, truffet efter disse regler.

Bestemmelsen i § 5 gælder ikke kun i forhold til de permanente anlæg (den ny jernbane, naturgas-

transmissionsledningen m.v.), men også i forhold til arbejder i midlertidige projektområder. Be-

stemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets § 1, herunder afværgeforan-

staltninger omfattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af § 1, forudsætter således

stadig, at Vejdirektoratet og Energinet indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter

den i § 5 nævnte lovgivning.

Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved den efterfølgen-

de administration efter de nævnte love, skal det lægges til grund, at anlæggene kan drives og vedli-

geholdes på normal vis, når anlægsprojektet er gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal

foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område eller et naturområde, finder de normale

regler anvendelse.

Efter bestemmelsens

stk. 1

kræver udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov ikke dispensation ef-

ter §§ 50 og 65, stk. 1 og 2, jf. kapitel 2, og § 65 b, stk. 1, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse og

§ 35, stk. 1, i lov om planlægning.

Side 58 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bestemmelsen indebærer for det første, at anlægsprojektet kan gennemføres uden hensyn til eksi-

sterende fredninger, herunder uden at der skal søges dispensation i anledning af omgivelsesfrednin-

gen omkring Indslev Kirke. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der uanset naturbeskyttelseslo-

vens § 3 og uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som berøres i

forbindelse med anlægsprojektet. Tilsvarende gælder for arbejder inden for sø-, å- og skovbeskyt-

telseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 17. Bestemmelsen indebærer også, at der ikke skal

indhentes landzonetilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af de anlæg, der er omfattet af lov-

forslaget, herunder til de midlertidige anlæg og installationer.

Bestemmelsen i stk.

fastslår, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§

20, 23, 24 og 26 a i naturbeskyttelsesloven, kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og

plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i

museumsloven og lov om landbrugsejendomme ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder

efter § 1.

Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at anlægsloven udgør den ret-

lige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk

planlægning efter planloven. Det er derfor heller ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i

eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Arbejderne i § 1 både i det

permanente og det midlertidige projektområde kræver heller ikke dispensation eller lignende fra en

eksisterende planlægning. Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner betyder endvidere,

at regler vedrørende kommuneplaner og lokalplaner udstedt af staten i medfør af planlovens § 3

eller tidligere plan- og zonelovgivning, ikke finder anvendelse ved udførelsen af anlægsprojektet,

herunder bl.a. cirkulære nr. 183 af 26. november 1984 om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger

vedrørende arealer indenfor 200 meters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og

naturgas.

Med fravigelsen af naturbeskyttelseslovens § 20 skal anlæggene ikke leve op til bestemmelsen

om, at offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes, så der i videst muligt omfang

tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i naturbeskyttelses-

lovens § 1. Allerede fordi naturbeskyttelseslovens § 20 ikke finder anvendelse, skal anlæggene hel-

ler ikke have en godkendelse eller en forudgående principgodkendelse i medfør af bekendtgørelse

nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne

land (vej- og elbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2.

Bestemmelsen fraviger herudover en række regler, som begrænser adgangen til at foretage en

række af de helt nødvendige arbejder, som er en forudsætning for at gennemføre anlægsprojektet.

Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om offentlighedens adgang til og ophold i skove og på

udyrkede arealer (naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24), om nedlæggelse af veje (naturbeskyttelses-

loven § 26 a) og kapitel 4 i artsfredningsbekendtgørelsen om beskyttelse af arter uden for habitatdi-

rektivets bilag IV. Herudover fraviges bestemmelserne om fredskovpligt i skovloven.

Desuden fraviges museumslovens kapitel 8 og 8 a. Det betyder bl.a., at der i forbindelse med om-

lægningen af naturgastransmissionsledningen kan etableres ”mærkepæle” i sten-

og jorddiger uden

at der forinden skal søges om dispensation efter museumsloven. For de arbejder, der berører sten-

og jorddiger og fortidsminder omfattet af museumslovens kapitel 8 a, er det beskrevet i VVM-

redegørelsen, hvordan de kulturhistoriske hensyn varetages ved udførelsen af disse arbejder.

Side 59 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Endelig fraviges landbrugsloven. Det indebærer bl.a., at Vejdirektoratet og Energinet ikke skal sø-

ge landbrugspligten ophævet efter reglerne i landbrugslovens kapitel 5. Landbrugsloven fraviges,

fordi Folketinget med anlægsloven beslutter, at de arealer, som skal anvendes til anlægsprojektet,

ikke længere skal være landbrugsarealer, og det vil derfor være overflødigt at gennemføre en egent-

lig sagsbehandling med henblik på at ophæve landbrugspligten og andre formelle begrænsninger

efter landbrugsloven.

I overensstemmelse med VVM-redegørelsen varetager Vejdirektoratet og Energinet som anlægs-

myndigheder hensynene bag de fravegne bestemmelser i forbindelse med anlægsprojektet.

Bestemmelsen i

stk. 3

fastslår, at anlægsprojektet ikke kræver tilladelse efter § 4 i lov om koloni-

haver.

Kolonihavelovens § 4 beskytter varige kolonihaveområder mod nedlæggelse helt eller delvis,

medmindre væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et

formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, og der tilvejebringes et nyt kolonihave-

område, som kan erstatte det område, der nedlægges.

Fravigelsen er således begrundet i, at kolonihavelovens § 4 kan begrænse muligheden for at fore-

tage en række af de nødvendige arbejder, som er en forudsætning for at gennemføre anlægsprojek-

tet. Muligheden for et eventuelt udlæg af erstatningshaver vil blive undersøgt i dialog med kommu-

nen og den relevante haveforening.

Bestemmelsen i

stk. 4

fastslår, at § 4 i lov om Energinet ikke finder anvendelse på den del af an-

lægsprojektet, som er nævnt i forslagets § 1, stk. 3.

Det betyder, at reglerne i § 4 i lov om Energinet for etablering af nye transmissionsnet og væsent-

lige ændringer i bestående net ikke finder anvendelse på omlægningen af naturgastransmissionsled-

ningen. Anlægsloven udgør således hjemlen til omlægningen, som dermed ikke skal følge den be-

slutningsprocedure for ændring af transmissionsledninger, der er fastsat i § 4 i lov om Energinet.

Der henvises til forslagets § 12 og bemærkningerne hertil, hvor det foreslås, at Energinet efter lov

om Energinet udfører den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende

anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyt-

telse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning mv., lov

om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i medfør af disse love samt bekendtgørel-

se om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø,

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 6.

Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende

virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter de nævnte love i

Side 60 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

forbindelse med det samlede anlægsprojekt ikke følger de normale regler i de respektive love og

afskæres. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn. Afgørelserne

kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom.

Bestemmelsen er ikke afgrænset til arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter

andre afgørelser efter de nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller

kan medføre forsinkelse eller lignende. For eksempel er råstofindvinding uden for projektområdet

også omfattet.

Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, hvor disse ikke er fraveget

efter lovforslagets § 5, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om

fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingel-

ser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter dis-

se kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den

generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium

vil transport-, bygnings- og boligministeren eller energi-, forsynings- og klimaministeren i givet

fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager, jf. lovforslagets § 6, stk. 2

og 6, eller sager, hvor den respektive minister har overtaget kompetencen, jf. forslagets § 6, stk. 3

og 7.

De omhandlede aktiviteter og arbejder forudsætter i nogle tilfælde desuden forudgående VVM-

vurdering og -tilladelse. De miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet

i VVM-redegørelsen, og der skal ikke foretages en ny VVM-procedure. Kommunalbestyrelsen eller

en statslig myndighed bør tage udgangspunkt i den gennemførte VVM, når der i tilladelser skal

fastsættes krav og vilkår efter de respektive love. Hvis der er tale om ændringer eller udvidelser af

anlægsprojektet finder den foreslåede bestemmelse i § 3 anvendelse ved ændringer m.v. i anlægsfa-

sen. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger samt lovforslagets §

3 med tilhørende bemærkninger.

Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser efter de nævnte love vedrørende anlægs-

projektet i anlægsfasen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der f.eks. måtte være behov for

afgørelser efter de nævnte love vedrørende driften m.v. af jernbaneanlægget og naturgastransmissi-

onsledningen.

Det foreslås i

stk. 2,

at Vejdirektoratet kan indbringe kommunale afgørelser vedrørende den del af

anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 1, herunder f.eks. et vilkår efter de i stk. 1 nævnte love, for

transport-, bygnings- og boligministeren som administrativ klageinstans. Vejdirektoratets klagead-

gang i henhold til stk. 2 omhandler således afgørelser vedrørende anlæggelse af den nye jernbane

over Vestfyn nævnt i dette lovforslags § 1, stk. 1. For så vidt angår Energinets klageadgang vedrø-

rende omlægning af naturgastransmissionsledningen, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, henvises til be-

stemmelserne i de foreslåede stk. 6 og 7 og bemærkningerne herom nedenfor.

Baggrunden for den i lovforslaget foretagne sondring mellem Vejdirektoratets og Energinets kla-

geadgang for afgørelser vedrørende henholdsvis anlæggelse af den nye jernbane over Vestfyn og

omlægning af naturgastransmissionsledningen er, at bemyndigelsen til anlægsprojektet er delt mel-

lem transport-, bygnings- og boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. lov-

Side 61 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

forslagets § 1, stk. 1 og 3. Vejdirektoratet er anlægsmyndighed i forhold til jernbaneprojektet, som

er nævnt i § 1, stk. 1. Energinet er anlægsmyndighed i forhold til omlægningen af naturgastransmis-

sionsledningen, som er nævnt i § 1, stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministerens behandling af klagesager efter stk. 2 er reguleret af de i

stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v.

efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at

inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet,

vil transport-, bygnings- og boligministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på disse

hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om

anlægsprojektet.

Med bestemmelsen i

stk. 3

foreslås transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiget til for sa-

ger, der vedrører den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 1, at kunne overtage kommu-

nalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i enkeltsager. Adgangen vedrører alene kom-

petencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in), som verserer hos kommu-

nalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på

grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed,

der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere

navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er af

væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.

Transport-, bygnings- og boligministeren skal

–

ligesom efter stk. 2

–

træffe afgørelse efter be-

stemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, her-

under til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt

efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom transport- bygnings- og boligministeren

beslutter at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de alminde-

lige regler om tilsyn og håndhævelse. Transport-, bygnings- og boligministeren kan dog også be-

slutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.

Af bestemmelsen i

stk. 4

følger, at der ikke i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor transport-,

bygnings- og boligministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ske

påklage af ministerens afgørelse til anden administrativ myndighed.

Med bestemmelsen i

stk. 5

bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for transport-, bygnings- og boligministerens behand-

ling af klagesager efter stk. 2 eller call in-sager efter stk. 3 har pligt til at tilvejebringe oplysninger

til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågæl-

dende kommune. Bestemmelsen skal sikre, at transport-, bygnings- og boligministeren kan få de

oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddelse af

–

eller som kommunalbestyrelsen med

rimelighed kan pålægges at tilvejebringe

–

til brug for transport-, bygnings- og boligministerens

behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvoref-

ter miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en

vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysnin-

gerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Med bestemmelsen i

stk. 6

foreslås, at Energinet kan indbringe kommunale afgørelser vedrørende

den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3, herunder f.eks. et vilkår efter de i stk. 1 nævn-

Side 62 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

te love, for energi-, forsynings- og klimaministeren som administrativ klageinstans. Energinets kla-

geadgang i henhold til stk. 6 omhandler således afgørelser vedrørende omlægning af naturgastrans-

missionsledningen omtalt i dette lovforslags § 1, stk. 3. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

den tilsvarende bestemmelse i stk. 2.

stk. 7

foreslås, at bestemmelserne i stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse på energi-, forsynings-

og klimaministeren behandling af sager vedrørende den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1,

stk. 3. Der henvises i det hele til bemærkningerne vedrørende stk. 3-5.

Bestemmelsen i

stk. 8

fastslår, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kom-

munalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse

(lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019) fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne over-

holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det omfang der ikke er sær-

lige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs ka-

pitel VII følger det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er rekursinstans i forhold til en række

nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Ankestyrel-

sen, samt at Økonomi- og Indenrigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrel-

sens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse, at reglerne i lov om kommunernes styrelse viger for anden lovgivning.

Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i stk. 1,

kan indebære, at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke har efter gæl-

dende lovgivning. Da dette ikke er hensigten, foreslås det i stk. 8, at de kommunale tilsynsmyndig-

heder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Der henvises til

ovenstående begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i stk. 1 nævnte love.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Ankestyrelsen eller Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, her-

under sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en

vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier og officialmak-

simen.

Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre til-

syn med. Således vil de kommunale tilsynsmyndigheder kunne påse kommunernes overholdelse af

f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt

efter offentlighedsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at bestemmelserne i §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på ændringer og

udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, der er tilladt efter jernbanelovens kapitel 6 a, jf. lov-

forslagets § 3.

Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringer og -udvidelser, herunder nye eller æn-

drede afværgeforanstaltninger, også kan gennemføres uden anvendelse af den i § 5 nævnte lovgiv-

Side 63 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ning, og at klageadgangen efter de i § 6 nævnte love er afskåret også for afgørelser, som vedrører

ændringen eller udvidelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5 og 6 med tilhørende bemærkninger og til afsnit 3.6 i de

almindelige bemærkninger.

Til § 8

Med bestemmelsen i

stk. 1,

foreslås det, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området,

hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i

forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af led-

ningsejeren.

Med bestemmelsen i

stk. 2,

foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt be-

stemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kom-

munalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Efter gældende ret følger det af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje om det såkaldte ”gæste-

princip”, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af

ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de formål, som

vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved

aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-

den ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vand-

forsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fæl-

lesveje for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer

og bymæssige områder.

Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også for ledninger i eller over andre arealer end

vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H

–

dommen om Motorring

3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde,

hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebæ-

rer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealeje-

rens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom ind-

træder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen.

Ledninger, der oprindeligt var anbragt som ”gæster” på private arealer, var således også efter ek-

spropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i

vejlovens § 77 (dagældende vejlovs § 106). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat

af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H

–

dommen om Vintapperrampen) udtalte Højesterets

flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer tilladelse

til at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten til

at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen må flyttes. Det fremgår

af samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også at betale for andre tekniske

løsninger end en fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en

flytning eller omlægning.

Side 64 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H

–

dommen om prøvegravninger i Frederikssundsvej)

fremgår det, at der ikke med ledningsejerregisterloven er gjort udtømmende op med en lednings-

ejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers placering, og at gæsteprincippet indebæ-

rer, at en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin ledning end den, der

følger af ledningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse

oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af

arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.

Højesteret har endvidere i en dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H

–

dommen om Flint-

holm Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 77 (dagældende vejlovs § 106), også finder

anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et ”sammensat anlægspro-

jekt”, uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.

Med de foreslåede bestemmelser i § 8 skabes der i loven klarhed over, at gæsteprincippet finder

anvendelse i forbindelse med ledningsarbejder, som er nødvendiggjort af anlægsprojektet omfattet

af denne anlægslov, jf. lovforslagets § 1, uanset om berørte ledningsanlæg ligger i eller over vejare-

aler, banearealer eller andre offentlige eller private ejendomme, og uanset om det er jernbaneprojek-

tet eller omlægningen af naturgastransmissionsledningen, der gør det nødvendigt at foretage led-

ningsarbejder. Med bestemmelserne imødegås endvidere en eventuel tvivl med hensyn til, om et

anlægsarbejde i forbindelse med gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt skal betragtes som et

”sammensat anlægsprojekt” i den betydning, som Højesteret har tillagt dette i dommen om Flint-

holm Station, jf. ovenfor.

Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H

–

dommen om Cityringen) fastslået,

at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og

den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbe-

stemmelse (som § 7, stk. 5 i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprincip som gæsteprin-

cippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til

enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel

senere lovgivning. Det samme vil gøre sig gældende ved fortolkningen og anvendelsen af de fore-

slåede bestemmelser i lovforslagets § 8.

Til § 9

Med bestemmelsen i

stk. 1,

foreslås det, at Vejdirektoratet og Energinet i forbindelse med gen-

nemførelsen af anlægsprojektet skal tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og så tidligt som mu-

ligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-

bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at anlægs-

myndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt

som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges

på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. Formålet er at sikre,

at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte an-

lægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning

Side 65 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et an-

lægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Bestemmelsen indebærer også, at Vejdirektoratet eller Energinet skal koordinere anlægsarbejdet

med ledningsomlægningerne bl.a. ved at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde

ledningsprotokoller m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, svarer, for så vidt angår ledninger i eller over offentlige

vejarealer, til bestemmelserne i lov om offentlige veje § 79, stk. 1 og 2.

Med

stk. 2,

foreslås det, at hvis ikke der kan opnås enighed med ejere af ledningsanlæg omfattet af

den foreslåede § 8, stk. 1, om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover

ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transport-, bygnings- og boligministeren efter at

have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre

anlægsarbejdet eller lade anlægsarbejdet gennemføre og kræve bestemte ledningsarbejder udført af

ledningsejeren.

Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med

ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover ledninger er

anbragt, skal tilrettelægges. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i så fald påbyde lednings-

ejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Be-

stemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.

Transport-, bygnings- og boligministeren kompetence efter lovforslagets § 9, stk. 2, til at udstede

et påbud til ledningsejeren gælder, uanset om det er jernbaneprojektet eller omlægningen af natur-

gastransmissionsledningen, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder. Vejdirektoratet og

Energinet skal derfor, hvis forholdene gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et

påbud til transport-, bygnings- og boligministeren, som afgør, om der er grundlag for at meddele

påbud til ledningsejeren. Transport-, bygnings- og boligministeren har tilsvarende kompetence i

andre anlægslove, herunder Cityring-loven og anlægsloven for den faste forbindelse over Femern

Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Det forudsættes, at Vejdirektoratet eller Energinet forinden har søgt at drøfte det planlagte an-

lægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigts-

mæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren.

Med

stk. 3,

foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde kan lade de

påbudte ledningsarbejder, jf. § 9, stk. 2, udføre for ledningsejerens regning. Bestemmelsen vil kun-

ne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke indenfor en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist

udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil såle-

des f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store

fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsin-

ket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren

til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herun-

der som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).

Transport-, bygnings- og boligministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på

ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde.

Side 66 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, bygnings- og boligministeren kompetence efter lovforslagets § 9, stk. 3, til at udføre

de påbudte ledningsarbejder gælder, uanset om det er jernbaneprojektet eller omlægningen af natur-

gastransmissionsledningen, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder. Transport-, byg-

nings- og boligministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove, som er nævnt ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller over

offentlige vejarealer, til bestemmelsen i lov om offentlige veje § 79, stk. 4.

Til § 10

Med lovforslagets

§ 10

foreslås det, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den

foreslåede § 8, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede

§ 9, afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

I forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt efter ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, kan

ekspropriationskommissionen tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning

om konkrete tekniske løsninger, medmindre transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt

påbud til ledningsejeren om udførelsen af ledningsarbejdet, jf. lovforslagets § 9, stk. 2.

Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med led-

ningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropri-

ationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister

om betaling for ledningsomlægninger, som har været behandlet af ekspropriationskommissionen.

Med indsættelse af § 10 foreslås det i overensstemmelse med administrativ praksis på området

præciseret, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven

har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede §

8, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 9, uanset

om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ek-

spropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægsprojektet.

Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforslagets § 10 til at behandle

tvister omfattet af forslagets §§ 8 og 9 gælder, uanset om tvisten udspringer af et ledningsarbejde

nødvendiggjort af gennemførelsen af jernbaneprojektet eller af omlægningen af naturgastransmissi-

onsledningen.

Til § 11

Med bestemmelsen i

§ 11

foreslås det, at bestemmelserne i §§ 9 og 10 ikke finder anvendelse på

arbejder på naturgastransmissionsledningen i forbindelse med omlægningen nævnt i § 1, stk. 3.

Beføjelserne for transport-, bygnings- og boligministeren i § 9 er ikke relevante for arbejderne på

naturgastransmissionsledningen, da disse arbejder er omfattet af anlægsprojektet nævnt i § 1. Af

samme grund skal fordelingen af udgifterne til disse arbejder ikke behandles og afgøres ved ekspro-

Side 67 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven, jf. § 10, medmin-

dre parterne aftaler denne fremgangsmåde for håndtering af udgiftsfordelingen.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 11 ikke henviser til § 8, idet de almindelige regler om, hvem

der skal betale for ledningsarbejder, ikke fraviges for så vidt angår udgifter til arbejder på naturgas-

transmissionsledningen i forbindelse med omlægningen nævnt i § 1, stk. 3. Der henvises til afsnit 4

i de almindelige bemærkninger.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12,

at Energinet efter lov om Energinet udfører den del af anlægsprojektet, som er

nævnt i § 1, stk. 3, jf. dog § 5, stk. 4.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV), som er ejet af Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet. Energinets virksomhed er reguleret i lov om Energinet.

Energinet ejer den naturgastransmissionsledning, som skal omlægges efter forslagets § 1, stk. 3.

Det foreslås derfor, at Energinet udfører omlægningen.

Den foreslåede bestemmelse skal dog ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 4, og be-

mærkningerne hertil, hvoraf fremgår, at § 4 i lov om Energinet ikke finder anvendelse på den del af

anlægsprojektet, som er nævnt i forslagets § 1, stk. 3.

Det bemærkes, at Vejdirektoratet udfører den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 1.

Denne delegation fra transport-, bygnings- og boligministeren kræver ikke hjemmel i anlægsloven,

da delegationsadgangen følger af almindelige delegationsretlige principper. Vejdirektoratet er ba-

nemyndighed for denne del af anlægsprojektet og har således i forbindelse med forberedelsen og

udførelsen af jernbaneprojektet de beføjelser og forpligtelser, som banemyndigheden (normalt Ba-

nedanmark) har i medfør af jernbaneloven og anden lovgivning. Vejdirektoratet har alene denne

kompetence, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, og den nye jernbane kan tages i drift.

Til § 13

Med bestemmelsen i

§ 13, stk. 1,

foreslås det, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal

være anlagt seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke ved domstolene kan

rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndig-

hederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fravi-

ges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Alle afgørelser i medfør af loven vil

–

i anonymiseret form i det omfang det vurderes hensigts-

mæssigt

–

blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelser i medfør af jernbanelovens kapitel 6 a vedrørende

anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens hjemmeside.

Side 68 af 69

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 324: Udkast til lovforslag om anlæg af ny jernbane over Vestfyn, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende

afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets

§ 13, stk. 2,

indebærer, at retten ved søgsmål om for-

hold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er

uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i

loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse

har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes

med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312,

stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte

modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne forelig-

ge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågæl-

dende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de

tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammen-

hæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Aarhus-konventionen om, at de til-

gængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i over-

ensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig

hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Ed-

wards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Der henvises herudover til afsnit 8.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 14

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det ønskes, at loven

træder i kraft hurtigst muligt af hensyn til projektets fremdrift.

Side 69 af 69