Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 318
Offentligt
DSB arbejdsmiljø, til gavn for os alle
Et godt
arbejdsmiljø
er en vigtig del af vores strategi.
Arbejdsmiljøpolitikken
omfatter alle i DSB,
sådanne udtalelser hørte vi fra den daværende ledelse i DSB, august 2015, dette gælder
tilsyneladende ikke mere, nu ønskes konfrontationen, ikke til gavn for kunderne, miljøet eller
medarbejderne.
DSB er en privat virksomhed ejet af den danske stat, os alle sammen, drevet af ansatte
embedsmænd og de folkevalgte politikere.
En så stor statsejet virksomhed med en meget stor indflydelse på hele det danske samfund, ejernes
liv, førlighed og det samlede miljø, bør den drives uden hensyn til det omkring liggende samfund
og ejernes, brugernes, de ansattes liv og moral.
Hele det danske samfund er afhængig af at befolkningen og erhvervslivet bruger jernbanen mest
muligt.
Jo flere der tager toget og jo mere gods der sendes med jernbanen, des bedre plads vil der blive på
vore veje og miljøet omkring os vil blive renere.
Det er ikke menneskeligt naturligt at møde på arbejde på en ny tid både nat og dag, det er
betingelserne for de mennesker der skal sikre os en sikker og miljørigtig transport, igennem hele
Danmark. Vi har brug for at de møder ædru, friske og motiverede på arbejde på alle tider af døgnet,
derfor skal der tages et meget stort hensyn til deres ferie og arbejdsfordeling, således at også deres
familier kan leve med dette meget uregelmæssige liv.
Hvis det skaber et bedre arbejdsmiljø, at medarbejderne der har denne belastning inde på livet og
mærker ulemperne, deltager i ferie og arbejdsfordelingen, er der vel ikke nogen grund til at tage
dette stærk motivations givende arbejdsområde fra dem.
Hvis ledelsen i DSB og ejernes repræsentanter, de folkevalgte i Folketinget ønsker at denne stærkt
motivations fremmende planlægnings opgave skal tages fra medarbejder repræsentanterne var det
måske en god ide at konsultere psykologer og læger for at finde det bedst mulige arbejdsmiljø, de
kan presse ned over medarbejderne, uden at det går ud over medarbejderen, deres familier,
kunderne, miljøet og hele den øvrige del af ejerkredsen, alle Danmarks borgere.
Peer Pedersen
Baggersvej 43
3300 Frederiksværk