Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 313
Offentligt
Dato
Dokument
Side
27. marts 2019
18/18248-11
1/6
Supplerende indstilling
Nærværende indstilling supplerer Vejdirektoratets indstilling af 18. december, idet gennemgang af hørings-
svar på enkelte punkter har givet anledning til at justere indstillingen.
Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej
Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF, RV og SF om ”Udmøntning af midler til undersøgelse af
ny midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.” af 13. december
2016 er det besluttet at gen-
nemføre en VVM-undersøgelse af udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød.
VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og er en del af en samlet planlægningsundersøgelse, som
kan danne grundlag for den politiske beslutning om projektet. VVM-undersøgelsen er afrapporteret på
www.vvm-hillerod.vd.dk.
I VVM-undersøgelsen er vejprojektet skitseret, og der er foretaget miljøvurderinger af projektforslaget om
udvidelse til en 4-sporet motorvej, samt et mindre kapacitetsfremmende forslag (0+ alternativet) og et tilvalg.
De arealmæssige konsekvenser er også vurderet. Da strækningen frem til Herredsvejen allerede er forbe-
redt til en udvidelse til motorvej, er der ikke vurderet alternative linjeføringsforslag for udvidelsen. Tilvalget
vedrører en udvidelse af Overdrevsvejen til 4 spor, fra krydsning af motorvejen og frem til det nye Supersy-
gehus. Behovet for en eventuel udvidelse af Overdrevsvejen er vurderet på baggrund af både de nuværende
trafikale problemer på strækningen, samt i en fremtidig situation, hvor bl.a. et nyt supersygehus og erhvervs-
udvikling i området medfører en forholdsvis stor trafikvækst.
Vejdirektoratet har gennemført VVM-undersøgelsen, og Allerød og Hillerød kommuner, Region Hovedstaden
samt Miljøstyrelsen har været repræsenteret i et teknikerudvalg, der har drøftet og koordineret undersøgel-
sen.
Høringer og møder
Vejdirektoratet gennemførte en første indledende idefase medio 2017 og med afholdelse af borgermøder i
Allerød og i Hillerød. Der blev modtaget 48 forslag og ideer til VVM-undersøgelsen.
Undervejs i VVM-undersøgelsen har der været afholdt enkelte møder med grundejerforeninger og grupper af
borgere.
Den 26. september 2018 blev resultatet af VVM-undersøgelsen sendt i offentlig høring frem til 1. december
2018. I høringsperioden blev der afholdt borgermøder i Allerød og Hillerød, samt et separat møde vedrøren-
de støjmæssige konsekvenser i Allerød.
Der er modtaget 102 høringssvar i forbindelse med den offentlige høring, som alle er behandlet i høringsno-
tatet, og som offentliggøres på projektets hjemmeside.
Indstilling
Ud fra en samlet afvejning af trafikale, tekniske, natur- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske vurde-
ringer indstiller Vejdirektoratet, at:
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450