Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 313
Offentligt
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
18. december 2018
Rasmus Larsen
+45 7244 3630
18/18248-1
1/4
Indstilling
Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej
Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF, RV og SF om ”Udmøntning af midler til undersøgelse af
ny
midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.” af 13. december 2016 er det besluttet at gen-
nemføre en VVM-undersøgelse af udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød.
VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og er en del af en samlet planlægningsundersøgelse, som
kan danne grundlag for den politiske beslutning om projektet. VVM-undersøgelsen er afrapporteret på
www.vvm-hillerod. vd.dk.
I VVM-undersøgelsen er vejprojektet skitseret og der er foretaget miljøvurderinger af projektforslaget om
udvidelse til en 4-sporet motorvej, samt et mindre kapacitetsfremmende forslag (0+ alternativet) og et tilvalg.
De arealmæssige konsekvenser er også vurderet. Da strækningen frem til Herredsvejen allerede er forbe-
redt til en udvidelse til motorvej, er der ikke vurderet alternative linjeføringsforslag for udvidelsen. Tilvalget
vedrører en udvidelse af Overdrevs vejen til 4 spor, fra krydsning af motorvejen og frem til det nye Supersy-
gehus. Behovet for en evt. udvidelse af Overdrevs vejen er vurderet på baggrund af både de nuværende
trafikale problemer på strækningen, samt i en fremtidig situation, hvor bl.a. et nyt supersygehus og erhvervs-
udvikling i området medfører en forholdsvis stor trafikvækst.
Vejdirektoratet har gennemført VVM-undersøgelsen, og Allerød og Hillerød kommuner, Region Hovedstaden
samt Miljøstyrelsen har været repræsenteret i et teknikerudvalg, der har drøftet og koordineret undersøgel-
sen.
Høringer og møder
Det bemærkes, at den offentlige høring af VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse er afslut-
tet den 1. december 2018, og at Vejdirektoratet er i gang med at behandle høringssvarene. Når arbejdet
med at behandle høringssvarene er afsluttet, vil Vejdirektoratet vurdere behovet for justering af projektet og
fremsender en supplerende indstilling, såfremt dette viser sig at være relevant. Da alle høringssvar endnu
ikke er gennemgået er det vanskeligt at vurdere hvilke eventuelle justeringer, der bør foretages i projektet.
Der er indtil videre igangsat vurderinger af ændringer af to underførte bygværker, samt øgning af frihøjde i 1-
2 tunneller. Herudover er igangsat nye støjberegninger på enkelte delstrækninger for at afklare, hvorvidt en
eventuel yderligere støjafskærmning vil have en effekt.
Vejdirektoratet gennemførte en første indledende idefase medio 2017 og med afholdelse af borgermøder i
Allerød og i Hillerød. Der blev modtaget 48 forslag og ideer til VVM-undersøgelsen.
Undervejs i VVM-undersøgelsen har der været afholdt enkelte møder med grundejerforeninger og grupper af
borgere.
Den 26. september 2018 blev resultatet af VVM-undersøgelsen sendt i offentlig høring frem til 1. december
2018. I høringsperioden blev der afholdt borgermøder i Allerød og Hillerød, samt et separat møde vedrøren-
de støjmæssige konsekvenser.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450