Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 308
Offentligt
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
20. marts 2019
Rasmus Larsen
+45 7244 3630
19/02909-6
1/3
Kommissorium
Beslutningsgrundlag for indsnævring af nordlig Ring 5 korridor
Der igangsættes en analyse af grundlaget for en eventuel indsnævring af den nordlige Ring 5 korridor. Den
nordlige Ring 5 korridor er i denne analyse forudsat fra afslutningen ved den igangværende forundersøgelse
af en sydlig Ring 5 ved Frederikssundsvej i syd og frem til en tilslutning ved Helsingørmotorvejen i nord.
Baggrund
De overoverordnede trafikale effekter af en Ring 5 er tidligere blevet undersøgt i en strategisk analyse fra
2013. I denne blev de trafikale, natur- og miljømæssige samt samfunds- og anlægsøkonomiske forhold un-
dersøgt på et overordnet niveau. Senest er de trafikale effekter blevet undersøgt i Vejdirektoratets rapport
563 fra 2016 ”Trafikal analyse af hovedstadsområdet ”
i forlængelse af beslutningsforslag B14
”Forslag til
folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren”.
Indhold i undersøgelsen
En undersøgelse af et beslutningsgrundlag for en indsnævring af en nordlig Ring 5 korridor vil tage ud-
gangspunkt i de tidligere undersøgelser, men vil også medvirke til en konkretisering af forhold i korridoren i
relation til den eksisterende arealreservation. Set i lyset af, at korridoren er udlagt til nye overordnede infra-
strukturformål, vil det også være relevant nærmere at belyse behov for formål, der ligger udover vejtransport,
baneanlæg, energiforsyning, mv.
De undersøgte korridorer fra den strategiske analyse er vist på bilag 1.
For at kunne vurdere en indsnævring af korridoren vil der blive foretaget overordnede analyser af mulighe-
derne for placering af en motorvej eller andre anlæg for derved at kunne indsnævre de arealer i korridoren,
hvor det ikke vurderes relevant at placere en motorvej.
I disse analyser vil indgå:
Beskrivelse af eksisterende forhold, herunder fokus på den arealmæssige anvendelse og værdier, samt
miljømæssige forhold, herunder
påvirkningen af plan- og landskabsforhold, og specielt Natura 2000-
områder og fredede områder, samt en arkæologisk screening.
Kortlægning af transportkorridorens øvrige formål og behov, herunder lednings - og forsyningsanlæg.
Dette vil ske i samarbejde med relevante infrastrukturejere (eksempelvis Energinet.dk)
Beskrivelse af øvrige planlægningsmæssige reguleringer og lovgivning, som har betydning for korrido-
rens regulering (f.eks. lokal- og kommuneplaner, landzoneregulering m.m.).
Vurdering af en linjeføring med fokus på bedst muligt samspil med øvrige infrastrukturanlæg og arealfor-
brug
Der vil kun i begrænset omfang blive analyseret på overordnede forslag til vejanlæg, herunder en overordnet
trafikal analyse. Derimod vil der blive gennemført en mere konkret analyse i forhold til ejendomme og arealer
i korridoren, sammenlignet med tidligere gennemførte analyser.
Det overordnede formål med analysen er at forbedre beslutningsgrundlaget for den videre eksistens af
transportkorridoren og give et grundlag for beslutning om en eventuel indsnævring af korridoren.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450