Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 302
Offentligt
2035524_0001.png
NOTAT
25. marts 2019
KommuneKredits långivning til kommunale havne og kommunale
selvstyrehavne – statsstøtteretlige aspekter
Dette notat indeholder
•
et oprids af rammerne for KommuneKredits långivning til investeringer i
havneinfrastruktur,
•
en beskrivelse af KommuneKredits tilgang til sagsbehandling af låneanmodninger fra
havne, som det foregår i dag,
•
en bemærkning i relation til reglerne i lånebekendtgørelsen om, hvilke udgifter der
genererer kommunal låneramme samt
•
en kort beskrivelse af KommuneKredits virksomhed.
Rammerne for KommuneKredits långivning
KommuneKredits udlånsvirksomhed skal respektere
a) relevant dansk sektorlovgivning, fx havneloven, og/eller kommunalfuldmagten samt
reglerne for kommuners og regioners låntagning og
b) de EU-retlige statsstøtteregler.
Dette sikres ved en konkret vurdering af låneanmodninger – i lyset af den løbende
udvikling i regler og praksis inden for begge regelsæt.
EU-retlige principper for ”særlige kreditinstitutter”
EU-retligt skal KommuneKredit anses for et ”særligt kreditinstitut”. EU-Kommissionen har
i en række beslutninger med klare præmisser taget stilling til afgrænsningen af ”særlige
kreditinstitutters” virksomhed.
Kommissionens praksis viser, at særlige kreditinstitutter – udover at finansiere offentlige
myndigheders aktiviteter (såkaldt ”closed cycle”) – kan viderekanalisere støtte til andre
enheder i form af finansiering af offentlige anlægsopgaver, uanset at disse enheder
eventuelt befinder sig i et konkurrenceudsat område. Det er dog bl.a. en betingelse, at
lånet til den endelige låntager er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, dvs. at
lånet enten ikke udgør statsstøtte, eller der er tale om lovlig statsstøtte, jf. nedenfor om
KommuneKredits konkrete vurdering heraf.
KommuneKredits långivning understøtter de offentlige havneinfrastrukturopgaver, som
anerkendes i både dansk lovgivning og EU’s gruppefritagelsesregler
For så vidt angår rækkevidden af de havneinfrastrukturopgaver, som anerkendes som
offentlige opgaver, både i medfør af havneloven og EU-reglerne, kan der tages
udgangspunkt i følgende formålsbetragtninger, idet begge regelsæt indeholder en
nærmere afgræsning af ”infrastrukturopgaver”.
Det fremgår af forarbejderne til den seneste revision af havneloven, at loven skal
”sikre, at havnene kan være aktive medspillere i forhold til at fastholde og udvikle
nye aktiviteter på havnene. […] [L]ovforslaget skal bidrage til at fremme havnenes
funktion som infrastrukturknudepunkt og erhvervsområde, ligesom forslaget
Side 1 af 4
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 302: Henvendelse af 25/3-19 vedrørende långivning til kommunale havne, fra KommuneKredit
2035524_0002.png
NOTAT
generelt skal bidrage til at fremme brugen af søtransport som miljøvenlig
transportform.”
1
Ud fra tilsvarende betragtninger vedtog EU-Kommissionen i juni 2017 at udvide EU’s
gruppefritagelsesforordning, GBER
2
, til at omfatte støtte til havneinfrastruktur, henset til,
at:
”søhavne har strategisk betydning for virkeliggørelsen af det mål om et
velfungerende indre marked og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale
samhørighed, som er fastsat i bl.a. Europa 2020-strategien […]. Som det fremgår
af meddelelsen om »Havnene som vækstmotor«, er effektive offentlige og private
investeringer en forudsætning for en effektiv drift af havne i alle EU's kystregioner.
Investeringer er nødvendige, navnlig for at tilpasse adgangsinfrastrukturerne til
havnene og havneinfrastrukturerne til en større og mere kompleks flåde, brugen
af
alternative
brændstoffer
og
strengere
miljøkrav.
Manglen
på
havneinfrastrukturer af høj kvalitet medfører trængsel og meromkostninger for
afskibere, transportoperatører og forbrugere.”
(betragtning nr. 6)
Det bemærkes, at en havns tilladte driftsområder efter den danske havnelov er knyttet til
dens organisationsform. Jo mere konkurrenceorienteret en organisationsform havnen har
valgt, jo større frihedsgrader har havnen. Som konsekvens heraf kan kommunerne ikke
yde nogen form for økonomisk støtte til kommunalt ejede havne, der er organiseret som
aktieselskaber, og som udøver andre havnerelaterede aktiviteter, end hvad kommunale
havne og selvstyrehavne må varetage. Dermed kan KommuneKredit som følge af dansk
lovgivning ikke yde lån til disse typer havne.
Udgangspunkt for KommuneKredits konkrete vurdering af låneanmodninger fra
havne
Når KommuneKredit modtager en anmodning om et lån til finansiering af en
anlægsinvestering i en kommunal havn eller selvstyrehavn, vurderer vi konkret, både om
der er tale om tilladte, låneberettigede aktiviteter efter havneloven og
lånebekendtgørelsen
3
, og om et KommuneKredit-lån enten ikke udgør statsstøtte efter
EU-reglerne eller udgør lovlig (fritaget) statsstøtte.
I forbindelse med vores sagsbehandling indhenter vi detaljerede oplysninger om projektet,
herunder om formål, typen af de enkelte delelementer af projektet, betydningen af et lån
fra KommuneKredit, mv. Det giver os grundlag for at tage specifikt stilling til, om der er
tale om et låneberettiget formål inden for de gældende rammer for KommuneKredits
långivning.
Vores vurdering af, om lånet vil være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler,
foretages på grundlag af kriterierne for statsstøtte i EU-traktaten og gruppefritagelses-
reglerne.
Statsstøttekriterier
Traktatens forbud mod statsstøtte indeholder 6 kriterier, der alle skal være opfyldt, for at
der er tale om statsstøtte
4
:
LFF 2011-2012.1.62
EU-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 og EU-Kommissionens forordning nr. 1084/2017 af
14. juni 2017 om ændring af førstnævnte forordning for så vidt angår [bl.a.] støtte til havneinfrastruktur.
3
Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning
og meddelelse af garantier m.v.
4
TEUF, art. 107, stk. 1
2
1
Side 2 af 4
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 302: Henvendelse af 25/3-19 vedrørende långivning til kommunale havne, fra KommuneKredit
2035524_0003.png
NOTAT
•
•
•
•
•
•
Der er tale om offentlige midler
Virksomheden opnår en fordel
Støtten er selektiv
Der er tale om økonomisk aktivitet
Støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen
Samhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes
Det vurderes, at de første tre kriterier altid vil være opfyldt, når KommuneKredit yder et
lån. Kriterierne ”økonomisk aktivitet”, ”konkurrencefordrejning” og ”samhandels-
påvirkning” vil typisk også være opfyldt i relation til et KommuneKredit-lån til en
erhvervshavn, idet:
•
•
låneformålet vil blive anset for økonomisk aktivitet som følge af, at projektet vil være
uløseligt knyttet til en økonomisk aktivitet,
samhandelen mellem medlemsstater kan påvirkes, og støtten vil true med at fordreje
konkurrencen, når havnen er en international havn, hvis virksomhed konkurrerer med
andre havne i nærheden, både i Danmark og fx i Norge, Sverige eller Tyskland,
og/eller når havnen tiltrækker kunder/brugere fra andre lande.
Lovlig støtte efter EU’s gruppefritagelsesforordning
Et lån fra KommuneKredit vil i givet fald udgøre statsstøtte i traktatens forstand, men
støtten vil imidlertid være fritaget fra anmeldelsespligten i medfør af GBER, hvis alle
betingelserne herfor er opfyldt. Der er dermed tale om lovlig statsstøtte.
Som led i den konkrete sagsbehandling tager KommuneKredit således stilling til de enkelte
betingelser i GBER, henholdsvis kap. I (Fælles bestemmelser) og kap. III, afdeling 15
(Støtte til havne), herunder følgende betingelser:
KommuneKredit foretager en nøje klassifikation af de omhandlede
anlægsinvesteringer med henblik på at sikre, at lånet alene finansierer
støtteberettiget ”havneinfrastruktur”, ”adgangsinfrastruktur” og ”oprensning”, jf.
definitionerne i GBER, art. 2, nr. 157.
o
Inden for den seneste tid har KommuneKredit fx ydet lån til finansiering
af etablering af en ny kaj, uddybning af sejlrende og etablering af ny
stenkastningsmole, etablering af baglandsareal, inkl. afvanding og
belægninger, samt ombygning af et færgeleje med montering af en
broklap. Derimod har vi fx givet afslag på lån til opførelse af en
havneadministrationsbygning samt afslag på leasing af en kran, da der i
henhold til GBER er tale om ”havnesuprastruktur”, som ikke er
støtteberettiget.
KommuneKredit sikrer endvidere, at støtte indeholdt i et lån er gennemsigtig. Det
sker ved beregning af den såkaldte ”bruttosubventionsækvivalent” (reference-
renten i forhold til et lån uden støtte). På den baggrund fastslår KommuneKredit,
om støtteelementet i det pågældende lån ligger inden for den tilladte tærskel for
støtte til havneinfrastruktur.
Herudover vurderer KommuneKredit bl.a., om
tilgængelighed og tilskyndelsesvirkning er opfyldt.
betingelserne
vedrørende
Side 3 af 4
 TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 302: Henvendelse af 25/3-19 vedrørende långivning til kommunale havne, fra KommuneKredit
2035524_0004.png
NOTAT
Hvis et havnelån, der udgør lovlig statsstøtte i medfør af GBER, indeholder et
støtteelement, der overstiger EUR 500.000, registreres støtten i EU-
statsstøtteregisteret.
5
En havns egenfinansierede anlægsinvesteringer kan skabe låneramme for
kommunen
I tilfælde, hvor en selvstyrehavn selv har midler til at finansiere en anlægsinvestering, får
kommunen såkaldt låneramme svarende til anlægsinvesteringen. Hvis kommunen
anvender denne låneramme til selv at optage et lån, er
låneformålet
som sådan ikke
havneinfrastruktur, men derimod at finansiere andre kommunale udgifter. Denne
mekanisme følger af Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse og vedrører i
sig selv ikke havneloven eller EU's statsstøtteregler.
6
Med henvisning til tilknytningen
mellem kommune og selvstyrehavn har ministeriet også i en konkret sag fra 2013
bekræftet, at det er den tiltænkte virkning af reglen om automatisk låneadgang i
lånebekendtgørelsens § 2.
7
KommuneKredits formål
KommuneKredit er et særligt kreditinstitut, nedsat ved lov og organiseret som en forening,
hvis medlemmer er alle landets kommuner og regioner.
KommuneKredit fungerer som ”kommunernes gældskontor”, der finansierer kommunale
og regionale anlægsinvesteringer – helt på linje med statens finansiering af
anlægsinvesteringer. KommuneKredit skal ikke tjene penge på udlånet og må ikke betale
udbytte til ejerne.
Kommunerne og regionerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser. Det betyder en
høj kreditvurdering, som giver KommuneKredit mulighed for at låne billigt på de
internationale kapitalmarkeder. Denne fordel viderekanaliseres direkte i KommuneKredits
lån til lave renter til finansiering af offentlige opgaver. Alle låntagere låner til samme rente
og på samme vilkår. (De er frit stillet til at optage lån andre steder.)
Følgende enheder kan optage lån i KommuneKredit, hvis der er tale om et låneberettiget
offentligt formål: Kommuner, regioner, kommunale fællesskaber samt andre enheder,
hvor (i) en kommune eller region har stillet garanti for lånebeløbet, eller (ii) hvor
deltagerne hæfter solidarisk for lånet, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er
interessent eller deltager.
5
KommuneKredit har endnu ikke foretaget en registrering i registret, men står over for at udbetale et lån, hvori
støtteelementet ligger over tærsklen, og som KommuneKredit derfor vil registrere.
6
Den er imidlertid omtalt i Ekspertudvalgets rapport som en slags ”indirekte uddeling”, jf. s. 9.
7
Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 9. december 2013 i sag nr. 2012-01975.
Side 4 af 4