Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 30
Offentligt
Fra:
Torben Christensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
29. oktober 2018 10:15
Emne:
Anmodning om foretræde for Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg - Boligdelen
Til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg - Boligdelen
På vegne af Camelot Europe skal jeg herved anmode om foretræde for Folketingets Transport-,
Bygnings- og Boligudvalg - Boligdelen.
Behovet for billige boliger, specielt i de store danske byer, har været helt central i den
boligpolitiske debat i mere end 25 år. Flere forsøg har været gjort for at bygge billige boliger, men
resultaterne har været begrænsede. Uanset hvilke tiltag der er taget, er huslejen i nybyggeriet
steget og selv med offentlige tilskud til det almene boligbyggeri, har det ikke været muligt at
opføre billige boliger i det omfang, der er behov for.
Imidlertid
er det i udlandet lykkedes af tilvejebringe tusindvis af billige boliger, vel at mærke uden
merudgifter for staten og kommunerne. Det er sket ved at udnytte de ledige erhvervsejendomme,
der aktuelt står tomme. Der er således lovgivningsmæssigt skabt mulighed for at indrette
midlertidige boliger i ledige erhvervsejendomme. Tusindvis billige boliger er skabt i ledige
kontorbygninger, skoler, plejehjem, daginstitutioner, brandstationer, banker, posthuse,
togstationer og hospitaler.
Konceptet går ud på, at en ejendom, der midlertidigt står ledig, omdannes til boliger i den periode,
hvor den ellers skulle stå tom.
I Danmark er der for tiden ca. 2,5 mio m
2
ledige erhvervslokaler,
samtidigt med at der er ca. 25.000 personer, der aktivt efterspørger en billig bolig.
Lovgivningsmæssigt er det allerede muligt at føre dette koncept til Danmark. Der er således intet i
lovgivningen, der forhindre det. På den anden side, tager specielt lejeloven ikke højde for den
mulighed. Der er derfor en risiko for, at der opstår unødige konflikter om denne nye type lejemål,
alene fordi retstilstanden ikke er afklaret. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for alle parter, hvis
retstilstanden blev afklaret, før udbredelsen af denne type lejemål bliver almindelig i Danmark.
Camelot vil i forbindelse med samrådet præsentere et forslag til de mindre justeringer af
lejelovgivningen, der kan forebygge unødvendige og tidskrævende konflikter. Justeringerne
indfører ikke nye principper i lejelovgivningen, men beskriver alene, hvilke af de allerede kendte
principper, der skal anvendes for den særlige type lejemål, der etableres i midlertidig, ledige
erhvervsejendomme.
Camelot er Europas største udbyder af midlertidige boliger, etableret i Holland i 1993, og siden har
man medvirket til at skabe billige, midlertidige boliger også i Belgien, Tyskland, England, Irland,
Frankrig og Finland.
Til at præsentere mulighederne for at skabe nye, billige boliger i Danmark, vil vi møde med
Joost Van Gestel, Grundlægger og CEO, Camelot Europe
Kristian Paaschburg, Advokat, Husen Advokater
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Henvendelse af 29/10-18 vedrørende udnyttelse af ledige erhvervsejendomme til billige boliger, fra Camelot Denmark
1959368_0002.png
Torben Christensen, Business Development Director, Camelot Denmark
Hvis muligt, deltager vi gerne i udvalgsmødet den 1. november eller den 15. november.
Af hensyn til bestilling af flybillet til den hollandske deltager, vil jeg tillade mig at ringe senere i
dag for at høre til tidspunktet.
Kind regards/Venlig hilsen