Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 289
Offentligt
2032384_0001.png
Omkostningsdækning i
ekspropriationssager
Lektor, dr.jur. Frederik Waage, Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
29. februar 2019
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde med Ekspropriationsudvalget den 19/3-19
Omkostningsdækning kræver hjemmel
Det kræver som udgangspunkt lovhjemmel, for at en offentlig
myndighed, herunder en kommune, helt eller delvist kan dække en
borgers udgifter til sagkyndig bistand ved den forvaltningsretlige
behandling af en ekspropriationssag, herunder advokatbistand.
Der er ikke i lovgivningen fastsat bestemmelser, hvorefter den som er
udsat for ekspropriation har krav på hel eller delvis
omkostningsdækningen
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde med Ekspropriationsudvalget den 19/3-19
Omkostningsdækning findes allerede i
begrænset omfang på ekspropriationsområdet
Vejlovens § 110 bestemmer, at taksations- og overtaksationskommissionen kan pålægge
vejmyndigheden at betale en passende godtgørelse, når en part har haft udgifter til
sagkyndig bistand.
Men vejlovens § 110 gælder kun ved taksationsmyndigheden, og således ikke sagkyndig
bistand under selve ekspropriationssagen, som gennemføres af kommunen.
Ved statslige ekspropriationer følger det af ekspropriationsproceslovens § 29, at hvis en
erstatningsberettiget har haft udgift til sagkyndig bistand i form af en advokat, konsulent
eller lignende i forbindelse med en ekspropriations- eller taksationssags behandling, kan
ekspropriationskommissionen eller taksationskommissionen fastsætte en passende
godtgørelse herfor, hvis bistanden skønnes at have været nødvendig.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde med Ekspropriationsudvalget den 19/3-19
Hvorfor er der generelt ikke dækning?
En kommunal ekspropriationssag er omfattet af forvaltningsprocessen, hvor
officialmaksimen er gældende.
Det betyder at kommunen er ansvarlig for at oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder
at de nødvendige sagkyndige undersøgelser er foretaget.
Derfor er der efter gældende ret ikke mulighed for omkostningsdækning for
borgeres udgifter til ekstern bistand i sådanne sager.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde med Ekspropriationsudvalget den 19/3-19
Udvalgets anbefaling
Udvalget vurderer, at der
undtagelsesvist
kan være situationer, hvor der pga. sagens
kompleksitet kan være behov for, at borgeren får ekstern rådgiverbistand under sagen. I
sådanne undtagelsestilfælde kan der ligeledes være behov for, at kommunerne har
mulighed for at godtgøre borgernes udgifter til ekstern rådgiverbistand.
Udvalget vurderer, at muligheden for godtgørelse vil betyde, at den eksproprierede
friholdes eller delvis kompenseres for de udgifter, som den pågældende har måttet
afholde til sagkyndig bistand i anledning af ekspropriationen. Herved gives den
eksproprierede en øget økonomisk sikkerhed i ekspropriationssager. Udvalget anbefaler,
at muligheden for passende godtgørelse for borgerens udgifter til sagkyndig bistand i
ekspropriationssager overvejes nærmere. Det kan for eksempel være ved at indføre
hjemmel til, at kommunerne kan tildele borgeren sådan godtgørelse i særligt
komplicerede sager.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde med Ekspropriationsudvalget den 19/3-19
Særligt om domstolsprøvelse
Omkostningsgodtgørelsen har navnlig relevans i forhold til den
administrative sagsbehandling, den vil dog også kunne finde anvendelse i
forbindelse med retssager om ekspropriation (som vi ser det i forhold til
omkostningsgodtgørelse på skatteområdet).
På retssagsområdet er der imidlertid også en række alternative muligheder
for at lette borgerens økonomisk svage stilling, f.eks. ved indførelse af
bedre mulighed for fri proces eller en mandatarordning, som vi kender det
fra andre retsområder.
Endelig vil borgeren formentlig kunne stilles noget bedre økonomisk, hvis
det var statens forpligtelse at anlægge ekspropriationssagerne ved
domstolene, fremfor at al initiativ beroede på borgeren.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde med Ekspropriationsudvalget den 19/3-19
2032384_0007.png
Lektor, dr.jur. Frederik Waage
Juridisk Institut
Syddansk Universitet
[email protected]