TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 283
Offentligt

Udbygning af E45 (bilag b)

Afsøger a GOOGLE Maps Trafik idt på dage er der ”grø t lys” æste overalt på det da -

ske motorvejsnet. De trafikale problemer som fx trængsel synes langt borte.

Ser man det tilsvarende billede i morgen- og eftermiddagstimerne, kan man næsten fornemme

frustrationerne blandt de mange bilister, der sidder i kø - især omkring de større byer. De bruger

måske hver vej 30 minutter ekstra med at snegle sig afsted til og fra arbejde, fordi motorvejens

kapacitet er opbrugt, og fordi de politiske beslutningstagere har nedprioriteret udbygningen af

vej-infrastrukturen i forhold til andre investeringer.

Midt på dagen

Kl. 16.15

Min søn og svigerdatter bor i Greve i et kvarter planlagt som en del af Køge Bugt planen tilbage i 60-

erne. Her er alt fra børnepasning, indkøb, stisystemer, motorvej og S-tog, men ikke mange arbejdsplad-

ser af den type, de to efterspørger. De arbejder i henholdsvis Rambøll og Københavns Lufthavn. For at

drengene kan komme i institution og skole, og der skal laves mad osv., har de indrettet sig med to biler

og kører tidsforskudt i myldretiden mellem Greve og Ørestaden. De skiftes til at hente og bringe.

Sådan har tilsyneladende mange tusinde familier gjort tilsvarende, for der er nærmest kaos hver mor-

gen og eftermiddag på strækningen - især ved Amagermotorvejen.

Den moderne familie med meget høj skattebetaling må føle sig ladt i stikken, når trængselssituationen

bare bliver værre og værre. Arbejdet skal jo passes!

Nogle mener, at man ikke kan bygge sig ud af trængselssituationen på det danske motorvejsnet,

men det er en sandhed med modifikation. Trafikken over Vejle Fjord blev en helt anden efter ud-

videlsen til 3 spor. Køge Bugt Motorvejen fungerer langt bedre nu med de 4 spor i hver retning.

Ved Skanderborg er forholdene nu meget bedre end før. Så selvfølgelig kan man bygge nye veje,

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

eller ombygge de eksisterende veje og derved lette trængslen. At trafikken vender tilbage i et

vist omfang er en samfundsøkonomisk gevinst, idet det betyder aflastning af det kommunale vej-

net, tidsbesparelser for den enkelte og samfundet, bedre fremkommelighed for erhvervstrafik-

ken samt bedre muligheder for afsøgning af et større arbejdsmarkedsopland.

Trængsel på motorvejene opstår af mange årsager. Grundlæggende kan vejens kapacitet være

opbrugt af den stigende trafikale efterspørgsel, men mange steder er problemet lokalt i form af

”flaskehalse”,

som kan fjernes. Nogle steder kan tilslutningsanlæg ikke længere klare trafikpres-

set. Andre steder skyldes trængslen problemer i forbindelse med ind- og udfletning eller sam-

menfletning af motorveje. Alt det kan der gøres noget ved.

Lad mig pege på et par eksempler:

Ved Bouet

–

Vendsysselkrydset

–

er der la-

vet en udformning af tilslutningsanlægget,

som er helt uden for almindelig vejstan-

dard. To motorveje og en vejtilslutning

med i alt 5 spor skal klemmes ned til 3 spor

på en meget kort strækning. Der går natur-

ligvis ikke godt. Her starter den daglige

trængsel langt før Limfjordstunnelen.

Trængslen breder sig videre bagud til Vod-

skov ad E45 og mod nord ad E39.

Trængselssituationen afsluttes omkring

8.30.

7.15

På Amagermotorvejen er der hver dag

fra ca. 14.45 trængsel ved sammenflet-

ningen mellem Øresundsmotorvejen og

motorvejen fra centrum. På en stræk-

ning på 100 meter skal to hårdt bela-

stede motorveje finde sammen. Tilsva-

rende skal de adskilles igen vest for

Avedøre Holme. Det går ikke godt.

15.15

Trængsel ophører efter kl. 17.00.

I det følgende fremlægges eksempler på, hvad man kan gøre for at reducere trængslen på E45

forbi Aalborg

–

herunder forbedring af forholdene omkring Limfjordstunnellen med henblik på at

øge kapaciteten og dermed udsætte tidspunktet for etablering af en 3. forbindelse over fjorden.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Udbygning af E45 ved Aalborg

Vendsysselkrydset

Limfjordstunnelen

City

Syd

Vendsysselkrydset

Ved Vendsysselkrydset skal trafikken i retning mod Limfjordstunnelen sammenflettes fra rute 11

(Thisted), E39 og E45 på en strækning på ca. 300 meter. Trafikken ankommer til flette-

strækningen i 1 spor fra rute 11, 2 spor fra E39 og 2 spor fra E45. De flettes sammen til 3 spor

frem mod Limfjordstunnelen.

En motorvej med 2 x 3 spor vil under normale omstændig-

heder kunne afvikle ca. 90.000 køretøjer i døgnet. Ved

Vendsysselkrydset er der et sammenfald af uheldige om-

stændigheder:

1. Hverdagsdøgntrafik er 10

–

12 % højere end Årsdøgntra-

fik.

2. Retningsfordelingen er meget skæv med ca. 60 % af den

samlede trafik om morgenen i retning mod Limfjordstunne-

len.

3. Flettestrækningen er alt for kort og medfører meget uro-

lig trafikafvikling med opbremsninger, trængning og i vær-

ste fald kollision.

26.000

9.000

34.000

69.000

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Som den efterfølgende tidsserie fra GOOGLE Maps Trafik viser, er det tydeligt, hvor trængsels-

problemerne starter, nemlig i Vendsysselkrydset. Det bør derfor også være her, overvejelserne

om en indsats for at øge kapaciteten tager sit udgangspunkt.

Det fremgår tydeligt, at der på vej mod tunnelen kommer stadig mere trafik til fx fra

Nørresundby C, (tilslutning 22), således at trængslen breder sig til Limfjordstunnelen.

7.00

7.15

7.30

7.45

8.00

8.15

8.30

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Forslag:

Der lægges et ekstra kørespor

på motorvejens vestside frem til

afkørsel 21, Nørresundby N,

hvor ca. 5.000 køretøjer kører

fra. Kan udføres som eksempel:

Afkørsel til Tårnby på Øresunds-

motorvejen, afkørsel 18.

På denne måde øges

flettestrækningen til godt 1 km,

hvilket vil være tilstrækeligt til,

at trafikke ka ”falde til ro”

inden Limfjordstunnelen.

Omkostningerne vil være til at

overse, men en lille lokal bro må

sandsynligvis nedrives.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Limfjordstunnelen

Motorvejen med Limfjordstunnelen blev anlagt under det daværende Aalborg Amt, men fra

1970 er ansvaret Vejdirektoratets

–

og i den sidste ende trafikministerens.

Motorvejen blev til i en uhensigtsmæssig politisk proces, hvor mange interessenter søgte indfly-

delse med det resultat, at motorvejsanlægget blev udformet på en

–

måtte man tidligt erkende -

ret uheldig måde.

Aalborg Amt, Aalborg Kommune og Nørresundby Kommune havde alle specifikke ønsker til mo-

torvejsanlægget. Ved Limfjordstunnelen førte det i nord til anlæg

af det såkaldte ”Borg ester-

svi g”, so skulle

skabe forbindelse til havnen i Nørresundby, men som blev placeret alt for tæt

på de ordlige tu elåb i g. I syd er der tilsvare de det såkaldte ”Kridtsvi g”, so skulle skabe

forbindelse fra motorvejen til det centrale Aalborg. Denne afkørsel er ligeledes placeret alt for

tæt ved den sydlige tunnelåbning.

Alle er enige i, at indfletning af lokaltrafik fra Kridtsvinget i venstre side af E45 nordgående spor

ikke er nogen heldig løsning, ligesom der er en række andre forhold, som kan karakteriseres som

dårlige vejtekniske løsninger, og som er med til at skabe en urolig og usikker trafikantadfærd. I

ge e s it er der ”hæ delser” i tu ele et par ga ge o uge . Det er fortvivlende

mange, og

det er ubegribeligt, at der ikke gennem tiden er gjort noget seriøst for at bringe dette til ophør.

Limfjordstunnelen har i år 50 års fødselsdag. Det er også i år, der falder dom i sagen om sætnin-

ger e i de ordlige del af sæ ketu ele . O det bliver e ”dødsdo ” eller e ”bødestraf” har

vi endnu til gode at høre.

Borgmestersvinget nord for tunnelen har en årsdøgntrafik på godt 6.000 køretøjer.

Forslag:

Der i dføres ”ra pedosering” på

Borgmestersvinget, således at

der i hårdt belastede perioder på

E45 i sydgående retning lukkes

for trafik mod Limfjordstunnelen.

Den afviste trafik har mulighed

for i stedet at vælge Limfjords-

broen eller tilslutning 21.

Ved at lukke for trafik fra Borg-

mestersvinget i 1

–

1,5 time om

morgenen skabes der ro i trafik-

ken på en ca. 1 km lang stræk-

ning af E45, mod syd.

70.000

6.000

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Rampedosering

Når der strømmer meget trafik fra en tilkørselsrampe

ind på en stærkt belastet motorvej, kan det medføre

kødannelser på motorvejen. Resultatet er kødannel-

ser på motorvejen, hvilket medfører øget risiko for

bagendekollisioner. Samtidig reduceres den samlede

kapacitet på motorvejen.

Problemet kan søges afhjulpet vha. et rampedose-

ringsanlæg. Det er et trafiksignal på rampen, hvis

funktion er at udjævne og evt. begrænse den til-

strømmende trafik til motorvejen

Citat: Vejdirektoratet

Stigsborg Havnefront

Aalborg Kommune har planer om at udvikle et stort område umiddelbart nordvest for Lim-

fjordstunnelen. Stigsborg Havnefront er et af Danmarks største kystnære udviklingsprojekter og

en helt ny bydel i Aalborg. Området er på 54 hektar og strækker sig fra Limfjordsbroen i vest,

Nørresundby i nord, Limfjordstunnelen i øst og Limfjorden i syd.

Limfjordstunnelen

Udviklingen af Stigsborg Havnefront forventes at vare 25-30 år og resultere i 4.000 boliger på

samlet 400.000 etagemeter til 7.500 indbyggere. Boligerne vil primært være leje- og ejerboliger i

4-6 etager samt Town houses/rækkehuse i 2-3 etager. Offentlige institutioner såsom skole, pleje-

hjem og daginstitutioner samt mindre erhverv vil også få plads i området.

Der skabes 7 - 8.000 bilture pr. døgn, hvoraf den største del vil være rettet mod den anden side

af Limfjorden. Det betyder en ekstra belastning på Borgmestersvinget på 5 - 6.000 køretøjer i

døgnet. Det betyder forøget trængsel i Limfjordstunnelen og en forværring af trafiksikkerheden.

En realisering af Stigsborg Havnefront og andre større byggeprojekter i Aalborg vil kræve en

fremskyndelse af kapacitetsudvidelsen i Limfjordstunnelen. Det kan kun ske ved en opgradering

af E45 og på sigt bygning af en ekstra tunnel ved siden af den eksisterende.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Borgmestersvinget

E45

ÅDT: 70.300

HDT: 78.200

ÅDT: 6.100

HDT: 7.400

Limfjorden

ÅDT: 76.400

HDT: 85.600

ÅDT: 22.400

HDT: 26.900

Kridtsvinget

E45

ÅDT: 54.000

HDT: 58.700

Syd for Limfjorden er det især eftermiddagstrafikken, der giver problemer.

Trafikken gennem Limfjordstunnelen er i eftermiddagsspidstimen retningsfordelt med ca. 60 %

af trafikken rettet mod nord.

Et særligt problem er flettende trafik fra Kridtsvinget til Borgmestersvinget (Aalborg C til Nørre-

sundby C). Denne trafik, som i spidstimen udgør et par hundrede køretøjer, skal krydse fra ven-

stre spor til højre spor i tunnelen.

Indfletning af lokaltrafik fra Kridtsvinget i venstre side af E45 nordgående er en uheldig løsning,

som er med til at skabe en urolig og usikker trafikantadfærd. Ved indfletningen skal langsomt kø-

rende trafik fra Kridtsvinget flette sammen med hurtigt kørende biler på E45 på en ganske kort

strækning. Hastighedsprofilet på tværs over de tre kørespor er meget uheldig og er sandsynligvis

årsag til mange af de mindre trafikuheld som trængningsuheld og bagendekollisioner, Lim-

fjordstunnelen er så belastet med.

Som den efterfølgende tidsserie fra GOOGLE Maps Trafik viser, er det tydeligt, hvor trængsels-

problemerne starter, nemlig i forbindelse med sammenfletningen af trafik fra Kridtsvinget og E

45. Det bør derfor også være her, overvejelserne om en indsats tager sit udgangspunkt.

Det fremgår tydeligt, at kødannelsen på E45 bygges op fra Limfjordstunnelen og sydpå. Det er

meget uheldigt, at det er

de ” atio ale” trafik på E , hvoraf e del skal

nå færgeforbindelser

til Norge og Sverige, som bliver ramt af forsinkelse, medens lokaltrafikken fra Aalborg C stort set

trængselsfri kan passere Limfjordstunnelen. Kun i en kort periode og på en kort strækning af

Kridtsvinget er der kødannelse.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

15.15

15.30

15.45

Kridtsvinget

16.00

16.15

16.30

17.00

17.15

De efterfølgende løsningsforslag har som udgangspunkt at flytte kødannelsen væk fra motorve-

jen. Som situationen er i dag, har biler fra Kridtsvinget en

slags ”forkørselsret”. Kridtsvi get

den sekundære vej, og evt. kødannelse bør fastholdes her.

Via dette løsningsforslag fjernes venstreindfletning fra Kridtsvinget, således at der kommer

bedre styr på flettemanøvrer og hastighed i tunnelen.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

Forslag:

Der anlægges en tilslutning fra

Kridtsvi get i for af e ”halv

tro pet”, so bri ger trafikke

fra Aalborg C under E45 med

indfletning i højre side som nor-

malt.

Denne løsning vil sikre frem-

kommeligheden for trafikken på

E45, medens evt. kødannelse vil

ske på tilslutningen.

Det er ønskeligt, at tilslutningen

trækkes så langt tilbage mod syd

som muligt, således at indflet-

ningen kan ske over så lang en

strækning som muligt før tunne-

len.

Det kan diskuteres, om udvidelsen af E45 fra 2 spor til 3 spor i nordgående retning skal ske helt

tilbage fra tilslutningen til Ø. Uttrup Vej.

Den viste løsning kan suppleres med følgende tiltag:

a. Overhalingsforbud i tunnelen (findes fx i tunnel under Elben)

b. Strækningshastighedskontrol gennem Limfjordstunnelen.

c. Rampedosering på tilkørsel fra Kridtsvinget.

d. En planlægningsmæssig indsats for etablering af arbejdspladser nord for Limfjorden fx på

Stigsborg Havnefront som vil kunne medvirke til reduktion af de betydelige spidstimeproblemer.

Ligeledes vil en mobilitetsindsats, der omfatter initiativer til forskydning af arbejdstider

–

måske

blot med �½ time

–

kunne lette problemerne på E45 og i Kridtsvinget.

En langsigtet løsning med et ekstra tunnelrør øst for den eksisterende tunnel er knyttet til tre

forhold:

1. Skæbnen for den eksisterende tunnel i forbindelse med de alvorlige sætningsproblemer. Skal

der foretages større reparationsarbejder med lukning af det ene eller begge rør i en kortere eller

længere periode, er det nødvendigt med ny kapacitet i forbindelse med E45. Overslagsberegnin-

ger viser, at det for mange ikke vil være muligt at fastholde et arbejde syd for fjorden, hvis tun-

nelen lukkes helt eller delvist. Kapaciteten af et enkelt rør vil slet ikke kunne klare presset, og en

gennemsnitlig ventetid på mindst en time hver vej må forventes. Det er næppe acceptabelt.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

En evt. vestlig forbindelse over Egholm er af flere årsager ikke en reel løsning. Mulighederne for

at komme på tværs mellem øst og vest er meget begrænsede både nord og syd for fjorden.

2. En genberegning af trafikudviklingen over Limfjorden forventes, i lyset af byudviklingen på

Stigsborg Havnefront, i Gug-området samt ikke mindst i Aalborg Øst, at pege på behovet for

yderligere kapacitet på E45. Allerede nu er trafikpresset i tunnelen på kanten af det acceptable

3. En evt. ny forbindelse vest om Aalborg vil ifølge Vejdirektoratet have så ringe aflastende effekt

for trafikken i Limfjordstunnelen, at yderligere kapacitet på E45 er nødvendig blot få år efter en

åbning af en evt. vestforbindelse.

Et 3. Rør

Løsningen for Kridtsvinget kan

uden problemer suppleres med et

3. tunnelrør. Ekstra tunnelrør er

ikke en nyhed: Elbtunnelen er udvi-

det med et ekstra rør. Coentunne-

len i Amsterdam har fået en ekstra

tunnel ved siden af den oprindelige

til at klare det øgede trafikpres.

Den enkle løsning er et ekstra rør

med 3 spor, som bringer antallet af

spor op på 9 med mulighed for re-

versible kørespor, hvilket skulle

kunne klare behovet meget lang

tid fremover. Elbtunnelen har i dag

8 spor og en trafik på ca. 150.000

køretøjer i døgnet.

E45 må naturligvis samtidig udvi-

des både mod syd og mod nord.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

City Syd

Motorvejsanlægget i Ådalen syd for Aalborg var fra starten præget af en konflikt mellem

vejmyndigheder. Det førte til Mariendals Mølle indføringen, som Aalborg Amt insisterede på, og

Sønderbro indføringen, som Aalborg Kommune ønskede til Aalborg C, for at lette presset på

Vesterbro og øge attraktiviteten af den igangværende østlige udviklingsretning for midtbyen.

Udfletningsanlægget i Ådalen har fra begyndelsen haft en uheldig udformning, idet de to afgre-

ninger mod Aalborg er placeret meget tæt på hinanden. Allerede før åbningen i 70-erne var der

røster fremme om den uheldige udformning, anlægget ville få. Nu bygges anlægget om i

overens-stemmelse med den udvikling, Aalborg er inde i med Universitet og det kommende

Universitetshospital i øst og City Syd i sydvest.

Ny Nibevej

Ådalskrydset

City

Syd

Egnsplanvej

Det problem, der står

tilbage, er en mang-

lende forbindelse mel-

lem E45 og City Syd.

Også her har det takti-

ske spil mellem

vejmyndigheder spillet

en rolle - med det re-

sultat at intet er sket.

Flere forslag har været

fremme:

1. Afgrening fra Ådals-

krydset

2. Rasteplads Dall

Dall Villaby

3. Syd for Dall Villaby

4. Motorvej over Eg-

holm

Uanset hvilken løsning, man vælger for en 3. Limfjordsforbindelse, bør de alvorlige trængselspro-

blemer i krydset mellem Ny Nibevej og Hobrovej løses. Vejdirektoratets forslag om en motorvej

vest om Aalborg indebærer, at der skabes en forbindelse mellem E45 og City Syd. Men alene mo-

torvejsstrækningen fra E45 til Hobrovej koster omkring 1 mia kr., hvorfor billigere og enklere løs-

ninger bør overvejes.

Den billigste løsning på problemet at skabe forbindelse mellem E45 og City Syd er uden tvivl en

afkørsel ved rasteplads Dall. Alligevel er denne løsni

g ”blevet borte” i

processen. Igen kan det

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

ikke udelukkes, at en konflikt mellem vejmyndigheder har forhindret, at denne billige løsning er

blevet realiseret.

Krydset mellem Ny Nibe-

vej og Hobrovej har i

mange år været et af de

mest trængselsramte

kryds i Aalborg. Proble-

met er de betydelige tra-

fikstrømme mellem mo-

torvej E45 og Hobrovej

od City Syd ad ”Skal-

borg Bakke”.

15.45

16.00

1. Afgrening fra Ådalskrydset. Denne løsningsmulighed blev opgivet i forbindelse med

udbygningen af Ådalskrydset.

2. Rasteplads Dall.

Tilslutningen ved rasteplads

Dall kan udformes som en

trompettilslutning med en stor

rundkørsel, som samtidig giver

adgang til rasteplads vest.

Ved Hobrovej udbygges det lys-

regulerede kryds. Trafik i stør-

relsesordenen 10.000 biler flyt-

tes fra Skalborg Bakke til den

nye vej. Der lægges et ekstra

spor på begge sider af motorve-

jen frem til Ådalskrydset.

Rasteplads Dall vest udvides

med nye faciliteter som restau-

rant mv. Den lille rasteplads på

østsiden af motorvejen opgives.

City Syd

Raste-

plads

3. Syd for Dall Villaby

Hele dette notet har sigtet på at vise, at man kan komme et stykke vej gennem en gradvis

udbygning af E45 og ved opgradering af en række tilslutninger til E45. Løsningen med tilkobling

af E45 tiol City Syd syd for Dall Villaby har en række indbyggede fordele. Den skaber trafikal

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 16/3-19 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup

forbindelse for de største trafikstrømme mellem E45 nord og Hobrovej nemlig til City Syd og til

den større by Svenstrup. Samtidig kan den, hvis man på et tidspunkt skulle ønske at bygge en

motorvej vest om Aalborg, indgå som det nordlige ben i et udfletningsanlæg mellem de to

motorvejgrene E45 og E39.

City Syd

Forslaget har mange positive

effekter:

a. Den overvejende del af tra-

fikken til City Syd kommer fra

nord (Aalborg).

Dall Villaby

b. Hobrovej aflastes for trafik

mellem Svenstrup (største by

uden for Aalborg) og Aalborg.

c. Byerne omkring Dallvej får

tilslutning til motorvejen og

forbindelse over Ådalen.

Svenstrup

Dall

d. Dall Villaby aflastes for gen-

nemkørende trafik.

e. Vejen kan indgå som det ene

ben i en afgrening for en evt.

vestforbindelse.

Det skønnes, at vejen vil få en trafik i størrelsesordenen 7.000 biler i døgnet. De to store

trafikstrømme vil være trafik til og fra Svenstrup og trafik til og fra City Syd. Skalborg

Bakke/Hobrovej vil få en aflastning af samme størrelsesorden.

4. Motorvej vest om Aalborg over Egholm udgør en så voldsom investering, at den falder uden

for rammerne for emnet: Udbygning af E45.

Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning * [email protected]